DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009"

Transkript

1 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

2 I 2010 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 500-euroseddel

3 Den Europæiske Centralbank, 2010 Adresse Kaiserstrasse 29 D Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Foto: ISOCHROM.com Martin Joppen KingAir Luftfoto Robert Metsch Skæringsdato for statistik i denne årsberetning var den 26. februar 2010 ISSN (online)

4 indhold FOrOrD 9 kapitel 1 Den økonomiske udvikling Og pengepolitikken 1 pengepolitiske beslutninger 16 2 Den monetære, FinansieLLe Og økonomiske udvikling De globale makroøkonomiske forhold Den monetære og finansielle udvikling Udviklingen i priser og omkostninger Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Udviklingen i de offentlige finanser Udviklingen i valutakurser og betalingsbalance 80 3 Den økonomiske Og monetære udvikling ieu-lande uden FOr euroområdet 85 kapitel 2 CentraLbankOperatiOner Og -aktiviteter 1 pengepolitiske OperatiOner, valutaoperationer Og investeringsaktiviteter Markedsoperationer og stående faciliteter Valutaoperationer og operationer med andre centralbanker Programmet til opkøb af covered bonds Investeringsaktiviteter betalings- Og værdipapirafviklingssystemer Target2-systemet Target2-Securities Afviklingsprocedurer for sikkerhed sedler Og mønter Udviklingen i cirkulerende eurosedler og -mønter og håndteringen deraf Forfalskning af eurosedler og beskyttelse mod forfalskning Udstedelse og fremstilling af eurosedler statistik Nye eller forbedrede statistikker for euroområdet Øvrig statistisk udvikling Statistiske behov, der er udsprunget af den finansielle krise økonomisk FOrskning Forskningsprioriteter og -resultater Formidling af forskning: publikationer og konferencer andre Opgaver Og aktiviteter Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang Rådgivende funktioner Forvaltning af EUs låneoptagelses- og långivningstransaktioner Eurosystemets forvaltning af valutareserver 127 kapitel 3 FinansieL stabilitet Og integration 1 FinansieL stabilitet Overvågning af finansiel stabilitet Ordninger vedrørende finansiel stabilitet 132 ECB 3

5 2 FinansieL regulering Og tilsyn Generelle emner Bankvirksomhed Værdipapirer Regnskabsprincipper FinansieL integration OvervÅgning af betalingssystemer Og markedets infrastruktur Systemer for store betalinger og infrastrukturudbydere Detailbetalingssystemer og -instrumenter Clearing og afvikling af værdipapirer og derivater Andre aktiviteter 149 kapitel 4 europæiske Og internationale relationer 1 europæiske spørgsmål Politikspørgsmål Institutionelle spørgsmål Udviklingen i og forholdet til EUkandidatlandene internationale spørgsmål Vigtige tendenser i det internationale monetære og finansielle system Samarbejde med lande uden for EU 160 kapitel 5 ansvarlighed 1 ansvarlighed Over FOr OFFentLigHeDen Og europaparlamentet udvalgte emner på møder med europa-parlamentet 167 kapitel 6 ekstern kommunikation 1 kommmunikationspolitik kommunikationsaktiviteter 171 kapitel 7 institutionelle rammer, OrganisatiOn Og Årsregnskab 1 ecbs besluttende Organer Og COrpOrate governance Eurosystemet og Det Europæiske System af Centralbanker Styrelsesrådet Direktionen Det Generelle Råd Eurosystem-/ESCBkomiteer, budgetkomiteen, Personalechefkredsen (HRC) og Eurosystemets it-styringskomite Corporate governance OrganisatOrisk udvikling Personaleforvaltning Forholdet til medarbejderne og den sociale dialog ECBs nye hovedsæde Eurosystemets kontor til koordinering af indkøb Miljø It-serviceledelse personalechefkredsen (HrC) escbs sociale DiaLOg Årsregnskab FOr ecb 194 Ledelsens beretning for regnskabsåret 195 Balance pr. 31. december 198 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december 200 Anvendt regnskabspraksis ECB

6 Noter til balancen 206 Noter til resultatopgørelsen 219 Revisionspåtegning 222 Note om fordeling af overskud og tab eurosystemets konsoliderede balance pr. 31. DeCember 226 bilag retlige instrumenter vedtaget af Den europæiske CentraLbank 230 udtalelser vedtaget af Den europæiske CentraLbank 233 kronologisk Oversigt Over eurosystemets pengepolitiske tiltag 241 Oversigt Over ecbs kommunikation vedrørende tilførsel af LikviDitet 244 Den europæiske CentraLbanks publikationer siden 249 bokse OrDListe Det udvidede kreditprogram i perioder med finansiel uro 17 2 Nedgangen i verdenshandlen 24 Figur A Verdenshandlen og den globale aktivitet samt euroområdets vareeksport 25 Figur B Indeks for vertikal forsyningsintegration i verden 26 Figur C Eksport til lande uden for euroområdet fordelt efter produkt 26 Figur D Eksport til lande uden for euroområdet fordelt efter destination 27 3 Den seneste udvikling i bankernes balance og konsekvenserne for udlån til den private sektor Figur A MFIernes sektorfordelte beholdninger af vigtigste aktiver (undtagen aktier og andre kapitalandele) 37 Figur B Kreditgivning til residenter i euroområdet 37 Vurdering af gennemslaget af ECBs officielle renter i de vigtigste udlånsrenter hos bankerne i euroområdet 47 Figur A Korte renter på boliglån til husholdningerne og på udlån til ikke-finansielle selskaber samt 3-måneders Euribor 48 Figur B Lange renter på boliglån til husholdningerne og på udlån til ikke-finansielle Tabel selskaber samt 7-års swaprente 48 Gennemslag i MFIudlånsrenten baseret på fejlkorrektionsmodellen 49 Figur C Akkumulerede faktiske og forudsagte ændringer i MFI-udlånsrenten fra okt til dec. 49 Beskæftigelsesudviklingen i euroområdet i 67 Figur A BNP og beskæftigelsesvækst i euroområdet 67 Figur B Beskæftigelsesvækst i euroområdet og vækstbidrag 68 Figur C Beskæftigelsesvækst for udvalgte grupper 68 Figur D Vækst i antal arbejdstimer i euroområdet og vækstbidrag 69 Statsstøtte til banksektoren under den finansielle krise i og indvirkningen på de offentlige finanser i euroområdet 73 Figur Effekten af de samlede stabiliserende tiltag i den finansielle sektor på den offentlige gæld og eventualforpligtelserne 74 Udviklingen i udstedelsen af og rentespændene for gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet 75 ECB 5

7 8 Tabel A Årlige vækst i gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet 76 Tabel B Fordelingen af udestående gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet 76 Figur A Opdeling af ændringen i rentebetalinger i perioden Figur B Rentespænd for udvalgte statsobligationer og tyske statsobligationer 77 Opretttelse af European Systemic Risk Board og konsekvenserne for ECB 135 tabeller 1 Prisudviklingen 54 2 Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger 58 3 Sammensætningen af vækst i realt BNP 61 4 Udviklingen på arbejdsmarkedet 66 5 Budgetstillinger i euroområdet og i eurolandene 71 6 Underskudsproceduren i eurolandene 72 7 Væksten i realt BNP i EUlandene uden for euroområdet og i euroområdet 85 8 HICP-inflation i EU-landene uden for euroområdet og i euroområdet 86 9 Budgetstillinger i EU-landene uden for euroområdet og i euroområdet Betalingsbalancen for EUlandene uden for euroområdet og i euroområdet Officiel pengepolitisk strategi i EU-lande uden for euroområdet Betalinger i Target Fordeling af euroseddelproduktionen i 114 Figurer 1 ECB-renter og pengemarkedsrenter 16 2 Hovedtendenser i vigtige udviklede økonomier 23 3 Hovedtendenser på råvaremarkederne 30 4 M3 og udlån til den private sektor 31 5 M3s hovedkomponenter 32 6 MFI-renter for kortfristede indskud og en pengemarkedsrente 32 7 Sektorfordelte indskud 33 8 M3s modposter 34 9 Usikrede pengemarkedsrenter måneders Eurepo, Euribor og OIS-rente ECBs renter og dag-til-dag-renten Lange statsobligationsrenter Nulkupon "break-even"-inflation i euroområdet Væsentlige aktieindeks Implicit volatilitet på aktiemarkederne MFI-lån til husholdningerne Rente på udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber Husholdningernes gæld og rentebetalinger Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering Fordeling af den årlige realvækst i ekstern finansiering til ikkefinansielle selskaber Profitmål for børsnoterede ikkefinansielle selskaber i euroområdet De ikke-finansielle selskabers finansieringsgab og dets hovedkomponenter De ikke-finansielle selskabers gældskvoter De vigtigste komponenter i HICPinflationen De vigtigste komponenters bidrag til HICP-inflationen 55 6 ECB

8 26 De enkelte komponenter i producentpriser i industrien Lønsum pr. ansat fordelt efter sektor Lønomkostninger i euroområdet Fordeling af BNP-deflator Boligprisudviklingen i euroområdet Bidrag til kvartalsvis vækst i realt BNP Konjunkturbarometre Lagerbeholdningerne i fremstillings- og detailsektoren (PMI) Vækst i industriproduktionen og vækstbidrag Ledighed Udviklingen i de offentlige finanser i euroområdet Valutakursbevægelser og implicit volatilitet Nominelle og reale effektive eurokurser (EER-21) Betalingsbalancens løbende poster og dens sammensætning Euroområdets eksportmængder til udvalgte handelspartnere Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i euroområdet De vigtigste poster på de finansielle konti Udviklingen i EU-valutaer i ERM Udviklingen i EU-valutaer uden for ERM ECBs officielle renter og Eonia Likviditetsfaktorer i euroområdet i Udeståender i pengepolitiske operationer Belånbare aktiver fordelt efter type Sikkerhedsstillelse i Eurosystemets kreditoperationer og udestående kredit i de pengepolitiske operationer Aktiver (herunder gældsfordringer) til sikkerhedsstillelse, fordelt efter type Rentespænd mellem covered bonds og swaps og mellem usikrede "senior bonds" udstedt af banker og swaps Samlet antal eurosedler i cirkulation mellem 2002 og Samlet værdi af eurosedler i cirkulation mellem 2002 og Antal eurosedler i cirkulation mellem 2002 og efter seddelværdi Antal falske eurosedler fundet mellem 2002 og Fordeling af falske eurosedler efter seddelværdi i Fejl og udeladelser, netto, i euroområdets betalingsbalance 116 ECB 7

9 FOrkOrteLser LanDe BE BG CZ DK DE EE IE GR ES FR IT CY LV LT LU Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK JP US Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA andre FOrkOrteLser BIS Den Internationale Betalingsbank BPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanual c.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks ECB Den Europæiske Centralbank EER Effektiv valutakurs EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro EØS Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde f.o.b. Frit om bord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFIer Monetære finansielle institutioner NCBer Nationale centralbanker OECD Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling PPI Producentprisindeks ULCM Enhedslønsomkostninger i fremstillingssektoren ØMU Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med EUs praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. Medmindre andet er anført, vedrører alle henvisninger i denne til artikler i traktaten de artikelnumre, der har været gældende, siden Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december. 8 ECB

10 FOrOrD

11 primære markedsoperationer med yderligere 150 basispoint, til 1pct., hvilket er det laveste niveau i eurolandenes nyere historie. Resten af året ændrede Styrelsesrådet ikke på ECBs officielle renter. For at sikre en korrekt pengepolitisk transmission i en tid, hvor det finansielle system ikke fungerede efter hensigten, udvidede Styrelsesrådet sine støtteforanstaltninger til kreditgivningen. Disse foranstaltninger skulle yde en ekstra støtte til finansieringsforholdene ogkreditstrømmen til økonomien ud over den støtte, som kan opnås gennem nedsættelser af ECBs officielle renter. Foranstaltningerne blev skræddersyet til den finansielle struktur i euroområdet, hvor banker spiller en afgørende rolle i husholdningernesogvirksomhedernesfinansiering, og de har bidragettil at bevare strømmen af kreditgivning til økonomien. I en tid med store udfordringer på grund af den globale finansielle krise fungerede Den Europæiske Centralbank også i som etanker for stabilitet og tillid. Efter de alvorlige spændinger på de finansielle markeder i efteråret 2008 startede året med et hurtigt og synkront fald i den økonomiske aktivitet på verdensplan, som blev efterfulgt af en langsom, gradvis bedring iløbet afåret, samtidig med at inflationen holdt sig på et meget lavt niveau. Samlet set faldt realt BNP i euroområdet med 4,0 pct. i, og den gennemsnitlige årlige inflation var 0,3 pct. Samtidig var inflationsforventningerne påmellemlangt til langt sigt fast forankrede på et niveau, der var ioverensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Det afspejler den store grad af troværdighed, som ECBs pengepolitik har. I lyset heraf og som reaktion på det fortsat lave inflationære pres nedsatte Styrelsesrådet ideførste måneder af renten på de ECBs markedsoperationer blev således fortsat udført som auktioner til fast rente med fuld tildeling, og deres maksimale løbetid blev yderligere forlænget. ECB udførte tre operationer med en løbetid på 12 måneder i. I løbet af året forbedredes finansieringsforholdene i euroområdet betydeligt, hvilket bl.a. resulterede i en indsnævring af rentespændene på pengemarkederne ogenbetydelig nedgang iden samlede volatilitet på de finansielle markeder. I løbet af var der flere og flere tegn på en stabilisering af den økonomiske aktivitet både i og uden for euroområdet. Parallelt hermed blev forholdene på det finansielle marked forbedret, og det reducerede behovet for ekstraordinær formidling fra Eurosystemets side. Under hensyntagen til disse forbedringer indledte Styrelsesrådet i december en gradvis udfasning af de ekstraordinære tiltag, som der ikke længere var behov for. Denne rettidige beslutning blev truffet for at forhindre forvridninger, som kan opstå, hvis de ekstraordinære tiltag fastholdes for længe, og for at give bankerne et incitament til at fortsætte de nødvendige balancetilpasninger. Samtidig fortsætter Eurosystemets udvidede kreditgivning med at sikre tilførslen af likviditet til banksystemet i euroområdet, hvil- 10 ECB

12 ket fremmer kreditgivningen ieuroområdet og bidrager til yderligere at understøtte opsvinget. Hvad angår finanspolitikken, forværredes eurolandenes budgetstillinger, som det også var tilfældet i andre udviklede økonomier, meget markant i på grund af den store økonomiske nedgang og den ekspansive finanspolitik, som omfattede stimulerende finanspolitiske tiltag og statsstøtteforanstaltninger tilden finansielle sektor. I henhold til Europa-Kommissionens økonomiske efterårsprognose fra november steg den gennemsnitlige offentlige underskudskvotient i euroområdet fra gennemsnitlig 2,0 pct. af BNP i 2008 til 6,4 pct. i. På denne baggrund er det helt afgørende, at de enkelte eurolandes opdaterede stabilitetsprogrammer understøttes af veldefinerede korrigerende foranstaltninger, der er i overensstemmelse med den respektive procedure iforbindelse med uforholdsmæssigtstore underskud, og som klart opstiller den kommende periodes finanspolitiske exit- og konsolideringsstrategier, med kraftigt fokus på udgiftsreformer. Den største udfordring med hensyn til at styrke en holdbar vækst og jobskabelsen er at fremskynde strukturreformerne. Behovet for reformer er især presserende iden finansielle sektor, hvor en hensigtsmæssig omstrukturering af banksektoren bør spille en vigtig rolle. Sunde balancer, effektiv risikostyring og gennemsigtige, robuste forretningsmodeller er afgørende for atstyrke bankernes modstandsdygtighed over for stød. Herved lægges fundamentet for vedvarende vækst og finansiel stabilitet. For produktmarkedernes vedkommende er der behov for en innovationsfremmende politik, som kan fremskynde omstruktureringer og investeringer, og som kan skabe nye forretningsmuligheder. På arbejdsmarkederne er der behov for en moderat løndannelse, effektive incitamenter til at arbejde og tilstrækkelig fleksibilitet, så en betydeligt højere strukturel ledighed kan forhindres i de kommende år. * * * Den politiske og lovgivningsmæssige reaktion på den finansielle krise tog fart i med en række konkrete forslag til atstyrke rammerne for den finansielle stabilitet på europæisk og globalt plan. Rapporten, som gruppen påhøjt plan under ledelse afjacques de Larosière offentliggjorde i februar, indeholdt anbefalinger til nye institutionelle tilsynsrammer på EU-plan. I september fulgte Europa-Kommissionen op på disse anbefalinger ved at fremsætte en række forslag til lovgivning til EU-Rådet og Europa- Parlamentet. Forslagene vedrører, for det første, oprettelsen af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som bliver ansvarligt for det makroprudentielle tilsyn, og, for det andet, Det Europæiske System af Finansielle Tilsyn (ESFS), der består af et netværk af tre europæiske tilsynsmyndigheder og de nationale tilsynsmyndigheder. ESFS bliver ansvarligt for det mikroprudentielle tilsyn. ECB har generelt været positiv i sine formelle udtalelser om Kommissionens forslag. ESRBs vigtigste makroprudentielle opgaver bliver at identificere og vurdere risici i tilknytning til stabiliteten af EUs finansielle system og til at udstede risikoadvarsler samt, i påkommende tilfælde, fremsætte politiske anbefalinger om afhjælpende tiltag. Opgaverne vil blive udført på grundlag af omfattendeinformationer og effektive makroprudentielle instrumenter og kan forventes at yde et betydeligt bidrag til den finansielle stabilitet i EU. ECB er i sin egenskab af EU-institution rede til i et tæt samarbejde med alle 27 nationale centralbanker i ESCB og de nationale tilsynsmyndigheder at bistå ESRB med at udføre disse opgaver. På globalt plan blev G20-landenes topmøde i London iapril en milepæl. På topmødet etableredes et Financial Stability Board (FSB), som skal efterfølge Forummet for Finansiel Stabilitet, med flere medlemmer og et udvidet mandat til at sikre finansiel stabilitet. ECB er medlem af FSB og bidrager aktivt som medlem af Styringskomiteen til atopfylde FSBs målsætning. ECB 11

13 G20-topmødet gav drivkraft til en omfattende lovgivningsreform, som er ved at blive fulgt op af de globale standardiseringsorganer og Europa- Kommissionen. ECB har støttet og bidraget til denne reform gennem sin deltagelse i de relevante fora og gennem rådgivning på globalt og EU-plan med hensyn til fx revision af bankernes kapitalkrav, forbedring af regnskabsreglerne og foranstaltninger vedrørende krisestyring og -løsning. * * * I fortsatte ECB med aktivt at støtte initiativer til at styrke en stabilisering og integrering af infrastrukturerne pådefinansielle markeder. I februar offentliggjorde ECB "Eurosystem oversight policy framework", som beskriver Eurosystemets tilsynsrolle, de metoder og instrumenter, som Eurosystemet anvender idenne forbindelse, samt ansvarsfordelingen inden for Eurosystemet. For yderligere at øge sikkerheden, robustheden og effektiviteten i forbindelse med værdipapirclearing og -afvikling mv. udarbejdede ESCB og Udvalget af Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheder (CESR) anbefalinger for værdipapirafviklingssystemer og centrale modparter i EU. ECB fortsatte desuden med at fungere som katalysator for aktiviteter i den private sektor ved at facilitere kollektiv handling. Det fælles eurobetalingsområde, SEPA, er et initiativ, som ECB har støttet kraftigt fra første dag. SEPA nåede den anden større milepæl med lanceringen af SEPA Direct Debit i november. For første gang findes der nu en egentlig europæisk betalingstjeneste til direkte debiteringer. Hvad angår centralbankopgaver, gør enkeltplatformssystemet Target2, Eurosystemets betalingssystem til store betalinger, det nu muligt for 23 centralbanker i EU og deres respektive brugere at benytte sig af den samme omfattende og avancerede realtidsbruttoafviklingstjeneste. Der blev endvidere gjort fremskridt i etableringen af Target2-Securities (T2S), den fælles, neutrale værdipapirafviklingstjeneste. I februar 2010 havde 29 værdipapircentraler underskrevet et aftalememorandum med Eurosystemet om anvendelse af T2S, når det sættes idrift. Hertil kommer, at centralbankerne i Danmark, Sverige og Norge, støttet af de respektive nationale markeder, havde udtrykt interesse i at afvikle værdipapirtransaktioner ilandenes nationale valutaer i T2S. Arbejdet med at oprette en fælles platform (CCBM2) til mobilisering af sikkerhed i Eurosystemet fortsatte ligeledes i. CCBM2 vil gøre det muligt for Eurosystemet at yde modparterne en effektiv og omkostningsoptimeret forvaltning af sikkerhedsstillelsen samt en forbedret likviditetsstyring. * * * For så vidt angår det organisatoriske, var antallet af fuldtidsstillinger i ECB 1.385,5 ved udgangen af mod 1.357,5 ved udgangen af Stigningen skyldes hovedsagelig de nye opgaver, som ECB er blevet tildelt i forbindelse med T2S-programmet. ECBs medarbejdere kommer fra alle EUs 27 medlemslande, og de ansættes efter en åben udvælgelseskampagne iledige stillinger, som bliver opslået på ECBs websted. Ioverensstemmelse med ECBs mobilitetspolitik flyttede 196 medarbejdere i til andre stillinger internt iorganisationen, mens 21 medarbejdere blev udstationeret i andre organisationer, og 31 fik bevilget orlov uden løn for at studere, for at kunne arbejde i en anden organisation eller af private årsager. En af hjørnestenene i ECBs personalestrategi er en kontinuerlig udvidelse og udvikling af alle medarbejderes, herunder også ledende medarbejderes, kvalifikationer og kompetencer. I afsluttede ECB reformen af personalets pensionsordning, der havde til formål at sikre ordningens finansielle holdbarhed på langt sigt. For at beskytte personalets erhvervede rettigheder blev den eksisterende pensionsordning fastfrosset pr. 31. maj, og der blev indført en ny pensionsordning pr. 1. juni. Opførelsen af ECBs nye hovedsæde blev vedtaget i. Efter lanceringen af en ny indkøbsstrategi for bygningsarbejdet blev i alt 44 offentlige udbud gennemført, som resulte- 12 ECB

14 rede i ansøgninger fra mere end 400 byggefirmaer. Ved udgangen af havde ECB modtaget bindende tilbud påudførelse afarbejde, der udgør omkring 80 pct. af de beregnede byggeomkostninger. Det var isærden store konkurrence, som medførte, at det samlede budbeløb holder sig inden for det planlagte budget. På baggrund af det positive resultat besluttede Styrelsesrådet idecember atfærdiggøre kontrakterne, at påbegynde byggeriet i foråret 2010 og at gennemføre offentlige udbud for de resterende fag og delleverancer i løbet af Bygningen skal efter planen stå færdig ved udgangen af I havde ECB etoverskud på2,22 mia. euro mod et overskud på 2,66 mia. euro i Styrelsesrådet besluttede pr. 31. december at overføre 0,03 mia. euro fra hensættelsen til dækning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici for at overholde det maksimalt tilladte loft, som er værdien af ECBs kapital, der er indbetalt af de nationale centralbanker. Hensættelsens størrelse, som fastsættes årligt, er nu på 4,02 mia. euro. ECBs nettoresultat for er efter overførslen fra hensættelsen 2,25 mia. euro. Dette beløb blev fordelt til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres indbetalte andele af ECBs kapital. Frankfurt am Main, marts 2010 beläuft sich nunmehr auf 4,01 Mrd. Der damit im Berichtsjahr erzielte Nettogewinn von 1,32 Mrd wurde unter den NZBen entsprechend dem jeweiligen Anteil am gezeichneten Kapital der EZB aufgeteilt. Frankfurt am Main, im März Jean-Claude Trichet ECB 13

15 ECBs nye hovedsæde, tegnet af COOP HIMMELB(L)AU, skal stå færdigt i Der bliver tale om tre centrale bygningsdele, nemlig kontortårnene, den tidligere torvehal Grossmarkthalle og indgangspartiet.

16 kapitel 1 Den økonomiske udvikling Og pengepolitikken

17 1 pengepolitiske beslutninger Ihele opererede Eurosystemet under forhold præget af udfordringer, efter at den finansielle krise var spidset til i efteråret På baggrund af et afdæmpet inflationspres isammenhæng med en alvorlig økonomisk nedgang i og udenfor euroområdet nedsatte Styrelsesrådet ECBs officielle renter betydeligt. Efter en reduktion på i alt 175 basispoint i 4. kvartal 2008 nedsatte Styrelsesrådet renten ved de primære markedsoperationer med yderligere 150 basispoint fra januar til maj til det laveste niveau i eurolandene i nyere tid. Derefter har Styrelsesrådet fastholdtecbsrenter uændret, dvs. renten ved de primære markedsoperationer er 1,00 pct., renten på indlånsfaciliteten er0,25 pct., og renten på den marginale udlånsfacilitet er1,75 pct. Eftersom det finansielle systems funktion var præget af alvorlige hindringer, vedtog Styrelsesrådet flere ekstraordinære tiltag i for at afhjælpe dette og lette transmissionen af ECBs lavere officiellerenter tilpengemarkedsrenterne og bankernes udlånsrenter (se boks 1). Forventningen var, at det villeforbedre finansieringsforholdeneogkreditgivningen tilhusholdninger og virksomheder. Disse tiltag gik videre end det, der kunne opnås alene ved nedsættelse af ECBs officielle renter, og tog også højde for bankernes afgørende rolle i finansieringen af euroområdets økonomi. Tiltagene medførte en betydelig forbedring af finansieringsforholdene, hvilket især kom til udtryk i snævrere rentespænd på pengemarkedet og en kraftig mindskelse af volatiliteten på de finansielle markeder generelt. Alle de ekstraordinære tiltag, som Styrelsesrådet vedtog, var midlertidige og havde til formål at fastholde prisstabiliteten på mellemlangt sigt både direkte ogindirekte ved atsikre, atinflationsforventningerne forblev fast forankrede i overensstemmelse med prisstabilitet. Konjunkturnedgangen ieuroområdet, som begyndte i 2007, blev til en recession i 1. halvår 2008, efterfulgt af en brat forværring i vinteren , hvor den finansielle uro øgedes markant efter Lehman Brothers' konkurs i september Det medførte rekordstore fald i erhvervs- og forbrugertilliden over hele verden. I sammenhæng med det alvorlige tilbageslag i verdensøkonomien faldt euroområdets BNP med 2,5 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal. Den kvartalsvise vækst i realt BNP blev positiv igen i 2. halvår, da forholdene på de finansielle markeder samt de økonomiske forholdbedredes Figur 1. ecb-renter og pengemarkedsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) Minimumsbudrente/fast rente ved de primære markedsoperationer Indlånsrente Marginal udlånsrente Dag-til-dag-rente (Eonia) 6,0 6,0 5,0 5,0 4,0 4,0 3,0 3,0 2,0 2,0 1,0 1,0 0, Kilde: ECB. Anm.: Den seneste observation vedrører 26. februar ,0 16 ECB

18 boks 1 Det udvidede kreditprogram i perioder med FinansieL uro ECBs udvidede kreditprogram affødt af den finansielle krise omfattede en række ekstraordinære tiltag med det formål at understøtte finansieringsforholdene og kreditstrømmene ud over det, der kan opnås alene ved nedsættelse af ECBs officielle renter. Tiltagene var rettet mod den finansielle struktur i euroområdet og de særlige omstændigheder ved den globale finansielle krise. Tiltagene fokuserede på bankerne, da de udgør den primære finansieringskilde for realøkonomien i euroområdet. ECBs udvidede kreditprogram 1 omfattede fem tiltag: Tilførsel til euroområdets banker af ubegrænset likviditet til en fast rente i alle markedsoperationer mod passende sikkerhed Forlængelse af markedsoperationernes maksimale løbetid fra tre måneder (før krisen) til et år Udvidelse af listen over belånbare aktiver, der kan bruges som sikkerhedsstillelse Tilførsel af likviditet i udenlandsk valuta (især amerikanske dollar) Direkte køb på markedet for covered bonds. Alle de indførte ekstraordinære tiltag var udformet, så de kunne blive udfaset, når situationen havde normaliseret sig. Hovedformålet var at afbøde de negative effekter af dårligt fungerende pengemarkeder, hvad angår likviditetssituationen for de solvente banker i euroområdet. Tiltagene havde også til formål at støtte strømmen af kreditgivning til virksomheder og husholdninger. Beslutningen om direkte køb af covered bonds blev truffet med sigte på at støtte markedet for covered bonds, der udgør et meget vigtigt finansielt marked i Europa og en primær finansieringskilde for bankerne. I lyset af det afdæmpede inflationspres og den kraftige konjunkturnedgang ieuroområdet støttede ECBs ekstraordinære tiltag både banksektorens adgang til likviditet ogdet økonomiske opsving i euroområdet. Tiltagene har bidraget til at forbedre finansieringsforholdene i euroområdet og støttet strømmene af kreditgivning til økonomien. Købene af covered bonds har fremmet den primære udstedelsesaktivitet og mindsket de særligt brede spænd på dette marked. Det udvidede kreditprogram og de markante nedsættelser af ECBs officielle renter fra oktober 2008 og maj har medført et betydeligt fald i renterne og rentespændene på pengemarkedet samt bankernes udlånsrenter. Det udvidede kreditprogram har bidraget til en betydelig forbedring af likviditeten på markedet og til at afbøde finansieringsrisici. På baggrund af de forbedrede forhold på de finansielle markeder i løbet af meddelte Styrelsesrådet i begyndelsen af december, at det gradvis ville udfase de ekstraordinære tiltag, der ikke længere var behov for. Fra 1. kvartal 2010 blev antallet og hyppigheden af langfristede markedsoperationer gradvis reduceret. Den sidste markedsoperation med en løbetid på1årblev udført i december, den sidste med en løbetid på 6 måneder blev udført i marts 2010, og antallet af markedsoperationer med en løbetid på 3 måneder blev reduceret fra og med 1. kvartal I begyndelsen af marts besluttede Styrelsesrådet igen at udføre de regelmæssige 3-måneders langfristede markedsoperationer som auktioner til variabel rente fra og med markedsoperati- 1 Det er beskrevet nærmere i Månedsoversigten for juni og december og de tilhørende pressemeddelelser, der findes på ECBs websted. ECB 17

19 onen med tildeling den 28. april Desuden blev der annonceret en yderligere 6-dages finjusterende markedsoperation med det formål at udjævne likviditetseffekten af den 12-måneders langfristede markedsoperation, der udløber den 1. juli Endvidere besluttede Styrelsesrådet at fortsætte med at udføre både de primære markedsoperationer og markedsoperationerne på særlige vilkår med en løbetid påén reservekravsperiode som auktioner til fast rente med fuld tildeling, så længe som det er nødvendigt og mindst indtil oktober Efter disse beslutninger yder Eurosystemet fortsat likviditetsstøtte til euroområdets banksektor på meget favorable vilkår og letter således kreditgivningen i euroområdet. Samtidig bidrager den gradvise udfasning af ECBs ekstraordinære tiltag til at sikre, at pengemarkedet fungerer smidigt, og til at forebygge de skævvridninger, der ellers ville opstå, hvis tiltagene blev fastholdt længere, end der var behov for det. Som følge af forbedringerne på de finansielle markeder kan bankerne igen begynde at spille deres "normale" rolle på pengemarkedet, og dermed bliver der mindre behov for, at Eurosystemet spiller en rolle som mægler og kreditformidler. Hvis alle ekstraordinære tiltag fastholdes længere, end der er behov for, vil bankerne i for høj grad basere deres forretninger på den ekstraordinære centralbanklikviditet, hvilket vil give anledning til "moral hazard"-problemer. Det ville også svække bankernes incitamenter til at fortsætte de nødvendige omstruktureringer af deres balance. På længere sigt vil Styrelsesrådet fortsætte den gradvise udfasning af de ekstraordinære likviditetstiltag, som ikke længere er nødvendige, idet der tages højde for den økonomiske udvikling og udviklingen på de finansielle markeder. Eurosystemets operationelle rammer vil fortsat understøtte pengepolitikken med sigte på at opfylde målet om prisstabilitet. I tilfælde af opadrettede risici for prisstabiliteten vil Eurosystemet således under alle omstændigheder handle hurtigt og med passende tiltag. i kølvandet på betydelige finans- og pengepolitiske tiltag. Alt i alt faldt realt BNP i euroområdet med 4,0 pct. i efter en stigning på 0,5 pct. i Inflationspresset var lavt i med en gennemsnitlig årlig inflation på 0,3 pct., hvilket var det laveste niveau siden euroens indførelse i januar Tilsammenligning var inflationenrekordhøj på 3,3 pct. i Den årlige HICP-inflation aftog fra 1,1 pct. i januar til -0,7 pct. i juli, hvorefter den steg igen til 0,9 pct. idecember. Det store udsving i den samlede årlige HICP-inflation i skyldtes hovedsagelig udviklingen i råvarepriserne, navnlig energipriserne, og neutraliserede stigningen i 2008 og de tilsvarende basiseffekter. Selv om inflationen var negativ i et par måneder, forblev de langsigtede inflationsforventninger ifølge spørgeskemaundersøgelser fast forankrede på et niveau, der er foreneligt med Styrelsesrådets mål omatholde inflationen under, men tæt på2pct. på mellemlangt sigt. Den underliggende pengemængdevækst i euroområdet aftog i løbet af, hvor væksten i det brede pengemængdemål samt kreditgivningen faldt til det laveste niveau siden indførelsen af den monetære union. Resultaterne af den monetære analyse bekræftede således vurderingen af et lavt inflationspres. rentenedsættelser Og udbygning af Det udvidede kreditprogram under konjunkturnedgangen Hvad angår de pengepolitiske beslutninger i, bekræfter oplysninger i begyndelsen af året, at et bredt funderet globalt økonomisk 18 ECB

20 tilbageslag gjorde sig gældende ved årsskiftet. Forværringen af de finansielle spændinger havde medført en betydelig volatilitet i alle segmenter på de finansielle markeder, et lavt likviditetsniveau i en række markedssegmenter samt målrettede tiltag fra regeringer og centralbanker. Uroen på de finansielle markeder havde også medført en betydeligt større usikkerhed samt risikoaversion blandt investorerne, hvilket fx kom til udtryk i en markant udvidelse af rentespændene for erhvervsobligationer og statsobligationer mod slutningen af Det havde til gengæld en mærkbar negativ indvirkning på verdensøkonomien. I overensstemmelse med den globale udvikling oplevede euroområdet også en stærk nedgang i produktionen. På baggrund aføget usikkerhed såsetudpræget fald i den indenlandske efterspørgsel i euroområdet samtidig med en kraftig mængdemæssig nedgang i verdenshandlen. Både den samlede inflation og det underliggende inflationspres aftog markant ideførste måneder af. Den årlige HICP-inflation faldt fra 1,1 pct. i januar til 0,0 pct. i maj, hvilketnavnlig kunnetilskrives tidligereråvareprisdyk. På det tidspunkt forventedes en mindskelse af pris-, omkostnings- og lønpresieuroområdet i lyset af forventningerne om afdæmpet efterspørgsel globalt og i euroområdet i en længerevarende periode. På baggrund af basiseffekter fra de høje energipriser medio 2008 forventedes en negativ inflation i et parmåneder medio og derefter en positiv inflation igen i resten af året. Et krydstjek med resultaterne af den monetære analyse, som bekræftede fortsat aftagende vækst i pengemængden og en afdæmpet strøm af udlån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger, understøttede vurderingen af aftagende inflationspres og risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt. På baggrund heraf nedsattestyrelsesrådet renten ved de primære markedsoperationer fire gange med i alt 150 basispoint til 1 pct. fra januar til maj. Den samlede rentenedsættelse siden 8. oktober 2008 udgør således 325 basispoint. I majvedtog Styrelsesrådetendvidere at nedsætte renten på den marginale udlånsfacilitet med 50 basispoint til 1,75 pct., mens renten på indlånsfaciliteten blev fastholdt uændret på 0,25 pct. Det medførte enindsnævring af spændet mellem de to renter fra 200 til 150 basispoint. Ud over rentenedsættelserne gik Styrelsesrådet også videre med det udvidede kreditprogram. I forlængelse af markedsoperationerne siden oktober 2008 besluttede Styrelsesrådet i maj at udføre tre likviditetstilførende langfristede markedsoperationer med en løbetid på 12 måneder i juni, september og december. Det medførte et signifikant nedadrettet pres på pengemarkedsrenterne, da disse markedsoperationer sikrede bankerne bred adgang til omfattende likviditet i en længere periode. Derved blev de bedre i stand til at yde lån til realøkonomien, og samtidig gav det anledning til etnedadrettet pres på bankernes udlånsrenter. Endvidere besluttede Styrelsesrådet, at Eurosystemet skulle købe eurodenominerede covered bonds udstedt ieuroområdet for et samlet beløb på 60 mia. euro over 12 måneder fra juli. Denne beslutning havde til formål at støtte markedet for covered bonds, der udgør etmeget vigtigt segment af det finansielle marked i euroområdet og en primær finansieringskilde for bankerne. Beslutningen om at øge den udvidede støtte til kreditgivningen tog højde for forventningen om en fortsat afdæmpet prisudvikling, ud over det tidligere betydelige fald iråvarepriserne, som følge af den markante svækkelse af den økonomiske aktivitet i euroområdet og globalt. Ifølge de foreliggende økonomiske observationer samt spørgeskemaundersøgelser er der foreløbige tegn på stabilisering af aktiviteten på et meget lavt niveau efter et betydeligt svagere 1. kvartal end forventet. Det stemte overens med nedjusteringerne af Eurosystemets/ECBs stabs makroøkonomiske fremskrivninger for den økonomiske aktivitet samt inflationen i euroområdet i 1. halvår. Forventningen var, at verdensøkonomien, herunder euroområdets økonomi, ville være svag i og derefter gradvis rette sig i 2010, mens inflationspresset i euroområdet fortsat ville være lavt. ECB 19

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT DECEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

2012 2012 2012 årsberetning 2012 årsberetning 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 æiske centralbank op 2012 eur den 2012 2012

2012 2012 2012 årsberetning 2012 årsberetning 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 æiske centralbank op 2012 eur den 2012 2012 årsberetning ÅRSBERETNING 2010 I 2011 vil alle publikationer I 2013 bære vil alle et motiv ECBpublikationer bære taget motiv fra en taget fra en 100-euroseddel 5-euroseddel. Den Europæiske Centralbank,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT Oktober 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach 16 03 19 60066 Frankfurt am Main Tyskland

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

2010 2010 ÅRSBERETNING

2010 2010 ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2011 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 100-euroseddel ÅRSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2011 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT

ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT DA SV EUROPEISKA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKEN ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT ÅRSBERETNING ÅRSRAPPORT I2008 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 10 euroseddel ÅRSBERETNING Den Europæiske Centralbank,

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB OG OFFENTLIGGJORT I SEPTEMBER 2014 1 De seneste indikatorer tyder på en svagere udvikling på kort sigt i betragtning af den træge handelsudvikling,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 193/134 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/1196 af 2. juli 2015 om ændring af afgørelse ECB/2010/21 om Den Europæiske Centralbanks årsregnskab (ECB/2015/26) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr.

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. 80 Sammendrag på dansk LEDER JÆVN GENSKABELSE AF BALANCE?

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

DE OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR INDSAMLING AF DATA I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN

DE OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR INDSAMLING AF DATA I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN INDSAMLING AF DATA FRA KREDITINSTITUTTER OG ANDRE VIRKSOMHEDER, DER HÅNDTERER KONTANTER SOM LED I DERES VIRKSOMHED I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN FOR RECIRKULERING AF EUROSEDLER DE OVERORDNEDE PRINCIPPER

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM

Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagen byder ikke på de store nøgletal, men EU-Kommissionen kommer med en ny vækstprognose, og så er der jo Midtvejsvalg i USA. Vi venter dog ingen større

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere