DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING 2009"

Transkript

1 DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

2 I 2010 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 500-euroseddel

3 Den Europæiske Centralbank, 2010 Adresse Kaiserstrasse 29 D Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Foto: ISOCHROM.com Martin Joppen KingAir Luftfoto Robert Metsch Skæringsdato for statistik i denne årsberetning var den 26. februar 2010 ISSN (online)

4 indhold FOrOrD 9 kapitel 1 Den økonomiske udvikling Og pengepolitikken 1 pengepolitiske beslutninger 16 2 Den monetære, FinansieLLe Og økonomiske udvikling De globale makroøkonomiske forhold Den monetære og finansielle udvikling Udviklingen i priser og omkostninger Udviklingen i produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Udviklingen i de offentlige finanser Udviklingen i valutakurser og betalingsbalance 80 3 Den økonomiske Og monetære udvikling ieu-lande uden FOr euroområdet 85 kapitel 2 CentraLbankOperatiOner Og -aktiviteter 1 pengepolitiske OperatiOner, valutaoperationer Og investeringsaktiviteter Markedsoperationer og stående faciliteter Valutaoperationer og operationer med andre centralbanker Programmet til opkøb af covered bonds Investeringsaktiviteter betalings- Og værdipapirafviklingssystemer Target2-systemet Target2-Securities Afviklingsprocedurer for sikkerhed sedler Og mønter Udviklingen i cirkulerende eurosedler og -mønter og håndteringen deraf Forfalskning af eurosedler og beskyttelse mod forfalskning Udstedelse og fremstilling af eurosedler statistik Nye eller forbedrede statistikker for euroområdet Øvrig statistisk udvikling Statistiske behov, der er udsprunget af den finansielle krise økonomisk FOrskning Forskningsprioriteter og -resultater Formidling af forskning: publikationer og konferencer andre Opgaver Og aktiviteter Overholdelse af forbuddet mod monetær finansiering og privilegeret adgang Rådgivende funktioner Forvaltning af EUs låneoptagelses- og långivningstransaktioner Eurosystemets forvaltning af valutareserver 127 kapitel 3 FinansieL stabilitet Og integration 1 FinansieL stabilitet Overvågning af finansiel stabilitet Ordninger vedrørende finansiel stabilitet 132 ECB 3

5 2 FinansieL regulering Og tilsyn Generelle emner Bankvirksomhed Værdipapirer Regnskabsprincipper FinansieL integration OvervÅgning af betalingssystemer Og markedets infrastruktur Systemer for store betalinger og infrastrukturudbydere Detailbetalingssystemer og -instrumenter Clearing og afvikling af værdipapirer og derivater Andre aktiviteter 149 kapitel 4 europæiske Og internationale relationer 1 europæiske spørgsmål Politikspørgsmål Institutionelle spørgsmål Udviklingen i og forholdet til EUkandidatlandene internationale spørgsmål Vigtige tendenser i det internationale monetære og finansielle system Samarbejde med lande uden for EU 160 kapitel 5 ansvarlighed 1 ansvarlighed Over FOr OFFentLigHeDen Og europaparlamentet udvalgte emner på møder med europa-parlamentet 167 kapitel 6 ekstern kommunikation 1 kommmunikationspolitik kommunikationsaktiviteter 171 kapitel 7 institutionelle rammer, OrganisatiOn Og Årsregnskab 1 ecbs besluttende Organer Og COrpOrate governance Eurosystemet og Det Europæiske System af Centralbanker Styrelsesrådet Direktionen Det Generelle Råd Eurosystem-/ESCBkomiteer, budgetkomiteen, Personalechefkredsen (HRC) og Eurosystemets it-styringskomite Corporate governance OrganisatOrisk udvikling Personaleforvaltning Forholdet til medarbejderne og den sociale dialog ECBs nye hovedsæde Eurosystemets kontor til koordinering af indkøb Miljø It-serviceledelse personalechefkredsen (HrC) escbs sociale DiaLOg Årsregnskab FOr ecb 194 Ledelsens beretning for regnskabsåret 195 Balance pr. 31. december 198 Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 31. december 200 Anvendt regnskabspraksis ECB

6 Noter til balancen 206 Noter til resultatopgørelsen 219 Revisionspåtegning 222 Note om fordeling af overskud og tab eurosystemets konsoliderede balance pr. 31. DeCember 226 bilag retlige instrumenter vedtaget af Den europæiske CentraLbank 230 udtalelser vedtaget af Den europæiske CentraLbank 233 kronologisk Oversigt Over eurosystemets pengepolitiske tiltag 241 Oversigt Over ecbs kommunikation vedrørende tilførsel af LikviDitet 244 Den europæiske CentraLbanks publikationer siden 249 bokse OrDListe Det udvidede kreditprogram i perioder med finansiel uro 17 2 Nedgangen i verdenshandlen 24 Figur A Verdenshandlen og den globale aktivitet samt euroområdets vareeksport 25 Figur B Indeks for vertikal forsyningsintegration i verden 26 Figur C Eksport til lande uden for euroområdet fordelt efter produkt 26 Figur D Eksport til lande uden for euroområdet fordelt efter destination 27 3 Den seneste udvikling i bankernes balance og konsekvenserne for udlån til den private sektor Figur A MFIernes sektorfordelte beholdninger af vigtigste aktiver (undtagen aktier og andre kapitalandele) 37 Figur B Kreditgivning til residenter i euroområdet 37 Vurdering af gennemslaget af ECBs officielle renter i de vigtigste udlånsrenter hos bankerne i euroområdet 47 Figur A Korte renter på boliglån til husholdningerne og på udlån til ikke-finansielle selskaber samt 3-måneders Euribor 48 Figur B Lange renter på boliglån til husholdningerne og på udlån til ikke-finansielle Tabel selskaber samt 7-års swaprente 48 Gennemslag i MFIudlånsrenten baseret på fejlkorrektionsmodellen 49 Figur C Akkumulerede faktiske og forudsagte ændringer i MFI-udlånsrenten fra okt til dec. 49 Beskæftigelsesudviklingen i euroområdet i 67 Figur A BNP og beskæftigelsesvækst i euroområdet 67 Figur B Beskæftigelsesvækst i euroområdet og vækstbidrag 68 Figur C Beskæftigelsesvækst for udvalgte grupper 68 Figur D Vækst i antal arbejdstimer i euroområdet og vækstbidrag 69 Statsstøtte til banksektoren under den finansielle krise i og indvirkningen på de offentlige finanser i euroområdet 73 Figur Effekten af de samlede stabiliserende tiltag i den finansielle sektor på den offentlige gæld og eventualforpligtelserne 74 Udviklingen i udstedelsen af og rentespændene for gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet 75 ECB 5

7 8 Tabel A Årlige vækst i gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet 76 Tabel B Fordelingen af udestående gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor i euroområdet 76 Figur A Opdeling af ændringen i rentebetalinger i perioden Figur B Rentespænd for udvalgte statsobligationer og tyske statsobligationer 77 Opretttelse af European Systemic Risk Board og konsekvenserne for ECB 135 tabeller 1 Prisudviklingen 54 2 Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger 58 3 Sammensætningen af vækst i realt BNP 61 4 Udviklingen på arbejdsmarkedet 66 5 Budgetstillinger i euroområdet og i eurolandene 71 6 Underskudsproceduren i eurolandene 72 7 Væksten i realt BNP i EUlandene uden for euroområdet og i euroområdet 85 8 HICP-inflation i EU-landene uden for euroområdet og i euroområdet 86 9 Budgetstillinger i EU-landene uden for euroområdet og i euroområdet Betalingsbalancen for EUlandene uden for euroområdet og i euroområdet Officiel pengepolitisk strategi i EU-lande uden for euroområdet Betalinger i Target Fordeling af euroseddelproduktionen i 114 Figurer 1 ECB-renter og pengemarkedsrenter 16 2 Hovedtendenser i vigtige udviklede økonomier 23 3 Hovedtendenser på råvaremarkederne 30 4 M3 og udlån til den private sektor 31 5 M3s hovedkomponenter 32 6 MFI-renter for kortfristede indskud og en pengemarkedsrente 32 7 Sektorfordelte indskud 33 8 M3s modposter 34 9 Usikrede pengemarkedsrenter måneders Eurepo, Euribor og OIS-rente ECBs renter og dag-til-dag-renten Lange statsobligationsrenter Nulkupon "break-even"-inflation i euroområdet Væsentlige aktieindeks Implicit volatilitet på aktiemarkederne MFI-lån til husholdningerne Rente på udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber Husholdningernes gæld og rentebetalinger Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering Fordeling af den årlige realvækst i ekstern finansiering til ikkefinansielle selskaber Profitmål for børsnoterede ikkefinansielle selskaber i euroområdet De ikke-finansielle selskabers finansieringsgab og dets hovedkomponenter De ikke-finansielle selskabers gældskvoter De vigtigste komponenter i HICPinflationen De vigtigste komponenters bidrag til HICP-inflationen 55 6 ECB

8 26 De enkelte komponenter i producentpriser i industrien Lønsum pr. ansat fordelt efter sektor Lønomkostninger i euroområdet Fordeling af BNP-deflator Boligprisudviklingen i euroområdet Bidrag til kvartalsvis vækst i realt BNP Konjunkturbarometre Lagerbeholdningerne i fremstillings- og detailsektoren (PMI) Vækst i industriproduktionen og vækstbidrag Ledighed Udviklingen i de offentlige finanser i euroområdet Valutakursbevægelser og implicit volatilitet Nominelle og reale effektive eurokurser (EER-21) Betalingsbalancens løbende poster og dens sammensætning Euroområdets eksportmængder til udvalgte handelspartnere Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i euroområdet De vigtigste poster på de finansielle konti Udviklingen i EU-valutaer i ERM Udviklingen i EU-valutaer uden for ERM ECBs officielle renter og Eonia Likviditetsfaktorer i euroområdet i Udeståender i pengepolitiske operationer Belånbare aktiver fordelt efter type Sikkerhedsstillelse i Eurosystemets kreditoperationer og udestående kredit i de pengepolitiske operationer Aktiver (herunder gældsfordringer) til sikkerhedsstillelse, fordelt efter type Rentespænd mellem covered bonds og swaps og mellem usikrede "senior bonds" udstedt af banker og swaps Samlet antal eurosedler i cirkulation mellem 2002 og Samlet værdi af eurosedler i cirkulation mellem 2002 og Antal eurosedler i cirkulation mellem 2002 og efter seddelværdi Antal falske eurosedler fundet mellem 2002 og Fordeling af falske eurosedler efter seddelværdi i Fejl og udeladelser, netto, i euroområdets betalingsbalance 116 ECB 7

9 FOrkOrteLser LanDe BE BG CZ DK DE EE IE GR ES FR IT CY LV LT LU Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK JP US Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA andre FOrkOrteLser BIS Den Internationale Betalingsbank BPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanual c.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks ECB Den Europæiske Centralbank EER Effektiv valutakurs EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro EØS Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde f.o.b. Frit om bord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFIer Monetære finansielle institutioner NCBer Nationale centralbanker OECD Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling PPI Producentprisindeks ULCM Enhedslønsomkostninger i fremstillingssektoren ØMU Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med EUs praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. Medmindre andet er anført, vedrører alle henvisninger i denne til artikler i traktaten de artikelnumre, der har været gældende, siden Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december. 8 ECB

10 FOrOrD

11 primære markedsoperationer med yderligere 150 basispoint, til 1pct., hvilket er det laveste niveau i eurolandenes nyere historie. Resten af året ændrede Styrelsesrådet ikke på ECBs officielle renter. For at sikre en korrekt pengepolitisk transmission i en tid, hvor det finansielle system ikke fungerede efter hensigten, udvidede Styrelsesrådet sine støtteforanstaltninger til kreditgivningen. Disse foranstaltninger skulle yde en ekstra støtte til finansieringsforholdene ogkreditstrømmen til økonomien ud over den støtte, som kan opnås gennem nedsættelser af ECBs officielle renter. Foranstaltningerne blev skræddersyet til den finansielle struktur i euroområdet, hvor banker spiller en afgørende rolle i husholdningernesogvirksomhedernesfinansiering, og de har bidragettil at bevare strømmen af kreditgivning til økonomien. I en tid med store udfordringer på grund af den globale finansielle krise fungerede Den Europæiske Centralbank også i som etanker for stabilitet og tillid. Efter de alvorlige spændinger på de finansielle markeder i efteråret 2008 startede året med et hurtigt og synkront fald i den økonomiske aktivitet på verdensplan, som blev efterfulgt af en langsom, gradvis bedring iløbet afåret, samtidig med at inflationen holdt sig på et meget lavt niveau. Samlet set faldt realt BNP i euroområdet med 4,0 pct. i, og den gennemsnitlige årlige inflation var 0,3 pct. Samtidig var inflationsforventningerne påmellemlangt til langt sigt fast forankrede på et niveau, der var ioverensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Det afspejler den store grad af troværdighed, som ECBs pengepolitik har. I lyset heraf og som reaktion på det fortsat lave inflationære pres nedsatte Styrelsesrådet ideførste måneder af renten på de ECBs markedsoperationer blev således fortsat udført som auktioner til fast rente med fuld tildeling, og deres maksimale løbetid blev yderligere forlænget. ECB udførte tre operationer med en løbetid på 12 måneder i. I løbet af året forbedredes finansieringsforholdene i euroområdet betydeligt, hvilket bl.a. resulterede i en indsnævring af rentespændene på pengemarkederne ogenbetydelig nedgang iden samlede volatilitet på de finansielle markeder. I løbet af var der flere og flere tegn på en stabilisering af den økonomiske aktivitet både i og uden for euroområdet. Parallelt hermed blev forholdene på det finansielle marked forbedret, og det reducerede behovet for ekstraordinær formidling fra Eurosystemets side. Under hensyntagen til disse forbedringer indledte Styrelsesrådet i december en gradvis udfasning af de ekstraordinære tiltag, som der ikke længere var behov for. Denne rettidige beslutning blev truffet for at forhindre forvridninger, som kan opstå, hvis de ekstraordinære tiltag fastholdes for længe, og for at give bankerne et incitament til at fortsætte de nødvendige balancetilpasninger. Samtidig fortsætter Eurosystemets udvidede kreditgivning med at sikre tilførslen af likviditet til banksystemet i euroområdet, hvil- 10 ECB

12 ket fremmer kreditgivningen ieuroområdet og bidrager til yderligere at understøtte opsvinget. Hvad angår finanspolitikken, forværredes eurolandenes budgetstillinger, som det også var tilfældet i andre udviklede økonomier, meget markant i på grund af den store økonomiske nedgang og den ekspansive finanspolitik, som omfattede stimulerende finanspolitiske tiltag og statsstøtteforanstaltninger tilden finansielle sektor. I henhold til Europa-Kommissionens økonomiske efterårsprognose fra november steg den gennemsnitlige offentlige underskudskvotient i euroområdet fra gennemsnitlig 2,0 pct. af BNP i 2008 til 6,4 pct. i. På denne baggrund er det helt afgørende, at de enkelte eurolandes opdaterede stabilitetsprogrammer understøttes af veldefinerede korrigerende foranstaltninger, der er i overensstemmelse med den respektive procedure iforbindelse med uforholdsmæssigtstore underskud, og som klart opstiller den kommende periodes finanspolitiske exit- og konsolideringsstrategier, med kraftigt fokus på udgiftsreformer. Den største udfordring med hensyn til at styrke en holdbar vækst og jobskabelsen er at fremskynde strukturreformerne. Behovet for reformer er især presserende iden finansielle sektor, hvor en hensigtsmæssig omstrukturering af banksektoren bør spille en vigtig rolle. Sunde balancer, effektiv risikostyring og gennemsigtige, robuste forretningsmodeller er afgørende for atstyrke bankernes modstandsdygtighed over for stød. Herved lægges fundamentet for vedvarende vækst og finansiel stabilitet. For produktmarkedernes vedkommende er der behov for en innovationsfremmende politik, som kan fremskynde omstruktureringer og investeringer, og som kan skabe nye forretningsmuligheder. På arbejdsmarkederne er der behov for en moderat løndannelse, effektive incitamenter til at arbejde og tilstrækkelig fleksibilitet, så en betydeligt højere strukturel ledighed kan forhindres i de kommende år. * * * Den politiske og lovgivningsmæssige reaktion på den finansielle krise tog fart i med en række konkrete forslag til atstyrke rammerne for den finansielle stabilitet på europæisk og globalt plan. Rapporten, som gruppen påhøjt plan under ledelse afjacques de Larosière offentliggjorde i februar, indeholdt anbefalinger til nye institutionelle tilsynsrammer på EU-plan. I september fulgte Europa-Kommissionen op på disse anbefalinger ved at fremsætte en række forslag til lovgivning til EU-Rådet og Europa- Parlamentet. Forslagene vedrører, for det første, oprettelsen af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som bliver ansvarligt for det makroprudentielle tilsyn, og, for det andet, Det Europæiske System af Finansielle Tilsyn (ESFS), der består af et netværk af tre europæiske tilsynsmyndigheder og de nationale tilsynsmyndigheder. ESFS bliver ansvarligt for det mikroprudentielle tilsyn. ECB har generelt været positiv i sine formelle udtalelser om Kommissionens forslag. ESRBs vigtigste makroprudentielle opgaver bliver at identificere og vurdere risici i tilknytning til stabiliteten af EUs finansielle system og til at udstede risikoadvarsler samt, i påkommende tilfælde, fremsætte politiske anbefalinger om afhjælpende tiltag. Opgaverne vil blive udført på grundlag af omfattendeinformationer og effektive makroprudentielle instrumenter og kan forventes at yde et betydeligt bidrag til den finansielle stabilitet i EU. ECB er i sin egenskab af EU-institution rede til i et tæt samarbejde med alle 27 nationale centralbanker i ESCB og de nationale tilsynsmyndigheder at bistå ESRB med at udføre disse opgaver. På globalt plan blev G20-landenes topmøde i London iapril en milepæl. På topmødet etableredes et Financial Stability Board (FSB), som skal efterfølge Forummet for Finansiel Stabilitet, med flere medlemmer og et udvidet mandat til at sikre finansiel stabilitet. ECB er medlem af FSB og bidrager aktivt som medlem af Styringskomiteen til atopfylde FSBs målsætning. ECB 11

13 G20-topmødet gav drivkraft til en omfattende lovgivningsreform, som er ved at blive fulgt op af de globale standardiseringsorganer og Europa- Kommissionen. ECB har støttet og bidraget til denne reform gennem sin deltagelse i de relevante fora og gennem rådgivning på globalt og EU-plan med hensyn til fx revision af bankernes kapitalkrav, forbedring af regnskabsreglerne og foranstaltninger vedrørende krisestyring og -løsning. * * * I fortsatte ECB med aktivt at støtte initiativer til at styrke en stabilisering og integrering af infrastrukturerne pådefinansielle markeder. I februar offentliggjorde ECB "Eurosystem oversight policy framework", som beskriver Eurosystemets tilsynsrolle, de metoder og instrumenter, som Eurosystemet anvender idenne forbindelse, samt ansvarsfordelingen inden for Eurosystemet. For yderligere at øge sikkerheden, robustheden og effektiviteten i forbindelse med værdipapirclearing og -afvikling mv. udarbejdede ESCB og Udvalget af Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheder (CESR) anbefalinger for værdipapirafviklingssystemer og centrale modparter i EU. ECB fortsatte desuden med at fungere som katalysator for aktiviteter i den private sektor ved at facilitere kollektiv handling. Det fælles eurobetalingsområde, SEPA, er et initiativ, som ECB har støttet kraftigt fra første dag. SEPA nåede den anden større milepæl med lanceringen af SEPA Direct Debit i november. For første gang findes der nu en egentlig europæisk betalingstjeneste til direkte debiteringer. Hvad angår centralbankopgaver, gør enkeltplatformssystemet Target2, Eurosystemets betalingssystem til store betalinger, det nu muligt for 23 centralbanker i EU og deres respektive brugere at benytte sig af den samme omfattende og avancerede realtidsbruttoafviklingstjeneste. Der blev endvidere gjort fremskridt i etableringen af Target2-Securities (T2S), den fælles, neutrale værdipapirafviklingstjeneste. I februar 2010 havde 29 værdipapircentraler underskrevet et aftalememorandum med Eurosystemet om anvendelse af T2S, når det sættes idrift. Hertil kommer, at centralbankerne i Danmark, Sverige og Norge, støttet af de respektive nationale markeder, havde udtrykt interesse i at afvikle værdipapirtransaktioner ilandenes nationale valutaer i T2S. Arbejdet med at oprette en fælles platform (CCBM2) til mobilisering af sikkerhed i Eurosystemet fortsatte ligeledes i. CCBM2 vil gøre det muligt for Eurosystemet at yde modparterne en effektiv og omkostningsoptimeret forvaltning af sikkerhedsstillelsen samt en forbedret likviditetsstyring. * * * For så vidt angår det organisatoriske, var antallet af fuldtidsstillinger i ECB 1.385,5 ved udgangen af mod 1.357,5 ved udgangen af Stigningen skyldes hovedsagelig de nye opgaver, som ECB er blevet tildelt i forbindelse med T2S-programmet. ECBs medarbejdere kommer fra alle EUs 27 medlemslande, og de ansættes efter en åben udvælgelseskampagne iledige stillinger, som bliver opslået på ECBs websted. Ioverensstemmelse med ECBs mobilitetspolitik flyttede 196 medarbejdere i til andre stillinger internt iorganisationen, mens 21 medarbejdere blev udstationeret i andre organisationer, og 31 fik bevilget orlov uden løn for at studere, for at kunne arbejde i en anden organisation eller af private årsager. En af hjørnestenene i ECBs personalestrategi er en kontinuerlig udvidelse og udvikling af alle medarbejderes, herunder også ledende medarbejderes, kvalifikationer og kompetencer. I afsluttede ECB reformen af personalets pensionsordning, der havde til formål at sikre ordningens finansielle holdbarhed på langt sigt. For at beskytte personalets erhvervede rettigheder blev den eksisterende pensionsordning fastfrosset pr. 31. maj, og der blev indført en ny pensionsordning pr. 1. juni. Opførelsen af ECBs nye hovedsæde blev vedtaget i. Efter lanceringen af en ny indkøbsstrategi for bygningsarbejdet blev i alt 44 offentlige udbud gennemført, som resulte- 12 ECB

14 rede i ansøgninger fra mere end 400 byggefirmaer. Ved udgangen af havde ECB modtaget bindende tilbud påudførelse afarbejde, der udgør omkring 80 pct. af de beregnede byggeomkostninger. Det var isærden store konkurrence, som medførte, at det samlede budbeløb holder sig inden for det planlagte budget. På baggrund af det positive resultat besluttede Styrelsesrådet idecember atfærdiggøre kontrakterne, at påbegynde byggeriet i foråret 2010 og at gennemføre offentlige udbud for de resterende fag og delleverancer i løbet af Bygningen skal efter planen stå færdig ved udgangen af I havde ECB etoverskud på2,22 mia. euro mod et overskud på 2,66 mia. euro i Styrelsesrådet besluttede pr. 31. december at overføre 0,03 mia. euro fra hensættelsen til dækning af valutakurs-, rente-, kredit- og guldprisrisici for at overholde det maksimalt tilladte loft, som er værdien af ECBs kapital, der er indbetalt af de nationale centralbanker. Hensættelsens størrelse, som fastsættes årligt, er nu på 4,02 mia. euro. ECBs nettoresultat for er efter overførslen fra hensættelsen 2,25 mia. euro. Dette beløb blev fordelt til de nationale centralbanker i euroområdet i forhold til deres indbetalte andele af ECBs kapital. Frankfurt am Main, marts 2010 beläuft sich nunmehr auf 4,01 Mrd. Der damit im Berichtsjahr erzielte Nettogewinn von 1,32 Mrd wurde unter den NZBen entsprechend dem jeweiligen Anteil am gezeichneten Kapital der EZB aufgeteilt. Frankfurt am Main, im März Jean-Claude Trichet ECB 13

15 ECBs nye hovedsæde, tegnet af COOP HIMMELB(L)AU, skal stå færdigt i Der bliver tale om tre centrale bygningsdele, nemlig kontortårnene, den tidligere torvehal Grossmarkthalle og indgangspartiet.

16 kapitel 1 Den økonomiske udvikling Og pengepolitikken

17 1 pengepolitiske beslutninger Ihele opererede Eurosystemet under forhold præget af udfordringer, efter at den finansielle krise var spidset til i efteråret På baggrund af et afdæmpet inflationspres isammenhæng med en alvorlig økonomisk nedgang i og udenfor euroområdet nedsatte Styrelsesrådet ECBs officielle renter betydeligt. Efter en reduktion på i alt 175 basispoint i 4. kvartal 2008 nedsatte Styrelsesrådet renten ved de primære markedsoperationer med yderligere 150 basispoint fra januar til maj til det laveste niveau i eurolandene i nyere tid. Derefter har Styrelsesrådet fastholdtecbsrenter uændret, dvs. renten ved de primære markedsoperationer er 1,00 pct., renten på indlånsfaciliteten er0,25 pct., og renten på den marginale udlånsfacilitet er1,75 pct. Eftersom det finansielle systems funktion var præget af alvorlige hindringer, vedtog Styrelsesrådet flere ekstraordinære tiltag i for at afhjælpe dette og lette transmissionen af ECBs lavere officiellerenter tilpengemarkedsrenterne og bankernes udlånsrenter (se boks 1). Forventningen var, at det villeforbedre finansieringsforholdeneogkreditgivningen tilhusholdninger og virksomheder. Disse tiltag gik videre end det, der kunne opnås alene ved nedsættelse af ECBs officielle renter, og tog også højde for bankernes afgørende rolle i finansieringen af euroområdets økonomi. Tiltagene medførte en betydelig forbedring af finansieringsforholdene, hvilket især kom til udtryk i snævrere rentespænd på pengemarkedet og en kraftig mindskelse af volatiliteten på de finansielle markeder generelt. Alle de ekstraordinære tiltag, som Styrelsesrådet vedtog, var midlertidige og havde til formål at fastholde prisstabiliteten på mellemlangt sigt både direkte ogindirekte ved atsikre, atinflationsforventningerne forblev fast forankrede i overensstemmelse med prisstabilitet. Konjunkturnedgangen ieuroområdet, som begyndte i 2007, blev til en recession i 1. halvår 2008, efterfulgt af en brat forværring i vinteren , hvor den finansielle uro øgedes markant efter Lehman Brothers' konkurs i september Det medførte rekordstore fald i erhvervs- og forbrugertilliden over hele verden. I sammenhæng med det alvorlige tilbageslag i verdensøkonomien faldt euroområdets BNP med 2,5 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal. Den kvartalsvise vækst i realt BNP blev positiv igen i 2. halvår, da forholdene på de finansielle markeder samt de økonomiske forholdbedredes Figur 1. ecb-renter og pengemarkedsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) Minimumsbudrente/fast rente ved de primære markedsoperationer Indlånsrente Marginal udlånsrente Dag-til-dag-rente (Eonia) 6,0 6,0 5,0 5,0 4,0 4,0 3,0 3,0 2,0 2,0 1,0 1,0 0, Kilde: ECB. Anm.: Den seneste observation vedrører 26. februar ,0 16 ECB

18 boks 1 Det udvidede kreditprogram i perioder med FinansieL uro ECBs udvidede kreditprogram affødt af den finansielle krise omfattede en række ekstraordinære tiltag med det formål at understøtte finansieringsforholdene og kreditstrømmene ud over det, der kan opnås alene ved nedsættelse af ECBs officielle renter. Tiltagene var rettet mod den finansielle struktur i euroområdet og de særlige omstændigheder ved den globale finansielle krise. Tiltagene fokuserede på bankerne, da de udgør den primære finansieringskilde for realøkonomien i euroområdet. ECBs udvidede kreditprogram 1 omfattede fem tiltag: Tilførsel til euroområdets banker af ubegrænset likviditet til en fast rente i alle markedsoperationer mod passende sikkerhed Forlængelse af markedsoperationernes maksimale løbetid fra tre måneder (før krisen) til et år Udvidelse af listen over belånbare aktiver, der kan bruges som sikkerhedsstillelse Tilførsel af likviditet i udenlandsk valuta (især amerikanske dollar) Direkte køb på markedet for covered bonds. Alle de indførte ekstraordinære tiltag var udformet, så de kunne blive udfaset, når situationen havde normaliseret sig. Hovedformålet var at afbøde de negative effekter af dårligt fungerende pengemarkeder, hvad angår likviditetssituationen for de solvente banker i euroområdet. Tiltagene havde også til formål at støtte strømmen af kreditgivning til virksomheder og husholdninger. Beslutningen om direkte køb af covered bonds blev truffet med sigte på at støtte markedet for covered bonds, der udgør et meget vigtigt finansielt marked i Europa og en primær finansieringskilde for bankerne. I lyset af det afdæmpede inflationspres og den kraftige konjunkturnedgang ieuroområdet støttede ECBs ekstraordinære tiltag både banksektorens adgang til likviditet ogdet økonomiske opsving i euroområdet. Tiltagene har bidraget til at forbedre finansieringsforholdene i euroområdet og støttet strømmene af kreditgivning til økonomien. Købene af covered bonds har fremmet den primære udstedelsesaktivitet og mindsket de særligt brede spænd på dette marked. Det udvidede kreditprogram og de markante nedsættelser af ECBs officielle renter fra oktober 2008 og maj har medført et betydeligt fald i renterne og rentespændene på pengemarkedet samt bankernes udlånsrenter. Det udvidede kreditprogram har bidraget til en betydelig forbedring af likviditeten på markedet og til at afbøde finansieringsrisici. På baggrund af de forbedrede forhold på de finansielle markeder i løbet af meddelte Styrelsesrådet i begyndelsen af december, at det gradvis ville udfase de ekstraordinære tiltag, der ikke længere var behov for. Fra 1. kvartal 2010 blev antallet og hyppigheden af langfristede markedsoperationer gradvis reduceret. Den sidste markedsoperation med en løbetid på1årblev udført i december, den sidste med en løbetid på 6 måneder blev udført i marts 2010, og antallet af markedsoperationer med en løbetid på 3 måneder blev reduceret fra og med 1. kvartal I begyndelsen af marts besluttede Styrelsesrådet igen at udføre de regelmæssige 3-måneders langfristede markedsoperationer som auktioner til variabel rente fra og med markedsoperati- 1 Det er beskrevet nærmere i Månedsoversigten for juni og december og de tilhørende pressemeddelelser, der findes på ECBs websted. ECB 17

19 onen med tildeling den 28. april Desuden blev der annonceret en yderligere 6-dages finjusterende markedsoperation med det formål at udjævne likviditetseffekten af den 12-måneders langfristede markedsoperation, der udløber den 1. juli Endvidere besluttede Styrelsesrådet at fortsætte med at udføre både de primære markedsoperationer og markedsoperationerne på særlige vilkår med en løbetid påén reservekravsperiode som auktioner til fast rente med fuld tildeling, så længe som det er nødvendigt og mindst indtil oktober Efter disse beslutninger yder Eurosystemet fortsat likviditetsstøtte til euroområdets banksektor på meget favorable vilkår og letter således kreditgivningen i euroområdet. Samtidig bidrager den gradvise udfasning af ECBs ekstraordinære tiltag til at sikre, at pengemarkedet fungerer smidigt, og til at forebygge de skævvridninger, der ellers ville opstå, hvis tiltagene blev fastholdt længere, end der var behov for det. Som følge af forbedringerne på de finansielle markeder kan bankerne igen begynde at spille deres "normale" rolle på pengemarkedet, og dermed bliver der mindre behov for, at Eurosystemet spiller en rolle som mægler og kreditformidler. Hvis alle ekstraordinære tiltag fastholdes længere, end der er behov for, vil bankerne i for høj grad basere deres forretninger på den ekstraordinære centralbanklikviditet, hvilket vil give anledning til "moral hazard"-problemer. Det ville også svække bankernes incitamenter til at fortsætte de nødvendige omstruktureringer af deres balance. På længere sigt vil Styrelsesrådet fortsætte den gradvise udfasning af de ekstraordinære likviditetstiltag, som ikke længere er nødvendige, idet der tages højde for den økonomiske udvikling og udviklingen på de finansielle markeder. Eurosystemets operationelle rammer vil fortsat understøtte pengepolitikken med sigte på at opfylde målet om prisstabilitet. I tilfælde af opadrettede risici for prisstabiliteten vil Eurosystemet således under alle omstændigheder handle hurtigt og med passende tiltag. i kølvandet på betydelige finans- og pengepolitiske tiltag. Alt i alt faldt realt BNP i euroområdet med 4,0 pct. i efter en stigning på 0,5 pct. i Inflationspresset var lavt i med en gennemsnitlig årlig inflation på 0,3 pct., hvilket var det laveste niveau siden euroens indførelse i januar Tilsammenligning var inflationenrekordhøj på 3,3 pct. i Den årlige HICP-inflation aftog fra 1,1 pct. i januar til -0,7 pct. i juli, hvorefter den steg igen til 0,9 pct. idecember. Det store udsving i den samlede årlige HICP-inflation i skyldtes hovedsagelig udviklingen i råvarepriserne, navnlig energipriserne, og neutraliserede stigningen i 2008 og de tilsvarende basiseffekter. Selv om inflationen var negativ i et par måneder, forblev de langsigtede inflationsforventninger ifølge spørgeskemaundersøgelser fast forankrede på et niveau, der er foreneligt med Styrelsesrådets mål omatholde inflationen under, men tæt på2pct. på mellemlangt sigt. Den underliggende pengemængdevækst i euroområdet aftog i løbet af, hvor væksten i det brede pengemængdemål samt kreditgivningen faldt til det laveste niveau siden indførelsen af den monetære union. Resultaterne af den monetære analyse bekræftede således vurderingen af et lavt inflationspres. rentenedsættelser Og udbygning af Det udvidede kreditprogram under konjunkturnedgangen Hvad angår de pengepolitiske beslutninger i, bekræfter oplysninger i begyndelsen af året, at et bredt funderet globalt økonomisk 18 ECB

20 tilbageslag gjorde sig gældende ved årsskiftet. Forværringen af de finansielle spændinger havde medført en betydelig volatilitet i alle segmenter på de finansielle markeder, et lavt likviditetsniveau i en række markedssegmenter samt målrettede tiltag fra regeringer og centralbanker. Uroen på de finansielle markeder havde også medført en betydeligt større usikkerhed samt risikoaversion blandt investorerne, hvilket fx kom til udtryk i en markant udvidelse af rentespændene for erhvervsobligationer og statsobligationer mod slutningen af Det havde til gengæld en mærkbar negativ indvirkning på verdensøkonomien. I overensstemmelse med den globale udvikling oplevede euroområdet også en stærk nedgang i produktionen. På baggrund aføget usikkerhed såsetudpræget fald i den indenlandske efterspørgsel i euroområdet samtidig med en kraftig mængdemæssig nedgang i verdenshandlen. Både den samlede inflation og det underliggende inflationspres aftog markant ideførste måneder af. Den årlige HICP-inflation faldt fra 1,1 pct. i januar til 0,0 pct. i maj, hvilketnavnlig kunnetilskrives tidligereråvareprisdyk. På det tidspunkt forventedes en mindskelse af pris-, omkostnings- og lønpresieuroområdet i lyset af forventningerne om afdæmpet efterspørgsel globalt og i euroområdet i en længerevarende periode. På baggrund af basiseffekter fra de høje energipriser medio 2008 forventedes en negativ inflation i et parmåneder medio og derefter en positiv inflation igen i resten af året. Et krydstjek med resultaterne af den monetære analyse, som bekræftede fortsat aftagende vækst i pengemængden og en afdæmpet strøm af udlån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger, understøttede vurderingen af aftagende inflationspres og risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt. På baggrund heraf nedsattestyrelsesrådet renten ved de primære markedsoperationer fire gange med i alt 150 basispoint til 1 pct. fra januar til maj. Den samlede rentenedsættelse siden 8. oktober 2008 udgør således 325 basispoint. I majvedtog Styrelsesrådetendvidere at nedsætte renten på den marginale udlånsfacilitet med 50 basispoint til 1,75 pct., mens renten på indlånsfaciliteten blev fastholdt uændret på 0,25 pct. Det medførte enindsnævring af spændet mellem de to renter fra 200 til 150 basispoint. Ud over rentenedsættelserne gik Styrelsesrådet også videre med det udvidede kreditprogram. I forlængelse af markedsoperationerne siden oktober 2008 besluttede Styrelsesrådet i maj at udføre tre likviditetstilførende langfristede markedsoperationer med en løbetid på 12 måneder i juni, september og december. Det medførte et signifikant nedadrettet pres på pengemarkedsrenterne, da disse markedsoperationer sikrede bankerne bred adgang til omfattende likviditet i en længere periode. Derved blev de bedre i stand til at yde lån til realøkonomien, og samtidig gav det anledning til etnedadrettet pres på bankernes udlånsrenter. Endvidere besluttede Styrelsesrådet, at Eurosystemet skulle købe eurodenominerede covered bonds udstedt ieuroområdet for et samlet beløb på 60 mia. euro over 12 måneder fra juli. Denne beslutning havde til formål at støtte markedet for covered bonds, der udgør etmeget vigtigt segment af det finansielle marked i euroområdet og en primær finansieringskilde for bankerne. Beslutningen om at øge den udvidede støtte til kreditgivningen tog højde for forventningen om en fortsat afdæmpet prisudvikling, ud over det tidligere betydelige fald iråvarepriserne, som følge af den markante svækkelse af den økonomiske aktivitet i euroområdet og globalt. Ifølge de foreliggende økonomiske observationer samt spørgeskemaundersøgelser er der foreløbige tegn på stabilisering af aktiviteten på et meget lavt niveau efter et betydeligt svagere 1. kvartal end forventet. Det stemte overens med nedjusteringerne af Eurosystemets/ECBs stabs makroøkonomiske fremskrivninger for den økonomiske aktivitet samt inflationen i euroområdet i 1. halvår. Forventningen var, at verdensøkonomien, herunder euroområdets økonomi, ville være svag i og derefter gradvis rette sig i 2010, mens inflationspresset i euroområdet fortsat ville være lavt. ECB 19

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne.

løbende balancetilpasning i forskellige sektorer, forventningen om en lav kapacitetsudnyttelse og svage udsigter for arbejdsmarkederne. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. maj 2010 at fastholde s officielle renter. s aktuelle renter er fortsat passende. Tages alle

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 20. november 2008, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2012

ECB Månedsoversigt Oktober 2012 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2012 at fastholde 's officielle renter. Som følge af de høje energipriser og stigningerne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) omfatter ECB og alle EUmedlemsstaternes centralbanker. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. For at nå sin primære

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2009, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2009 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 200 euroseddel Å RSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2009 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB

MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB MAKROØONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 24. maj 2012, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. februar 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

2009 M Å N E D S OV E R S I G T J U N I

2009 M Å N E D S OV E R S I G T J U N I 1129 2129 3129 4129 5129 6129 7129 8129 9129 1129 11129 12129 MÅNEDSOVERSIGT I JUNI I 29 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 2-euroseddel Den Europæiske Centralbank, 29 Adresse Kaiserstrasse

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB 1 Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 22. maj 2013, udarbejdet fremskrivninger

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB 's stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 23. august 2013, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

2006 Å R S B E R E T N I N G 2006 2 0 0 6 ÅRSBERETNING 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 OPÆISKE CENTRALBANK

2006 Å R S B E R E T N I N G 2006 2 0 0 6 ÅRSBERETNING 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 2006 OPÆISKE CENTRALBANK DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING I 2007 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 20 euroseddel ÅRSBERETNING Den Europæiske Centralbank, 2007 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 2005 MÅNEDSOVERSIGT DECEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 12 I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK 1125 2125 3125 4125 5125 6125 7125 8125 9125 1125 11125 12125 MÅ NEDSOVERSIGT DECEMBER DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Økonomisk overblik. Centralbanker og renter

Økonomisk overblik. Centralbanker og renter Senioranalytiker Anna Råman, anna@nykredit.dk, 44 55 48 22 Chefanalytiker Tore Stramer, tors@nykredit.dk, 44 55 34 79 Chefstrateg Klaus Dalsgaard, kdh@nykredit.dk, 44 55 18 10 Økonomisk overblik Vi vurderer,

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ECB EZB EKT BCE EKP ÅRSBERETNING 1999 ÅRSBERETNING 1999 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK ÅRSBERETNING 1999 Den Europæiske Centralbank, 2000 Adresse Kaiserstrasse

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

2013 2013 ÅRSBERETNING

2013 2013 ÅRSBERETNING ÅRSBERETNING Å rsberetning I 2014 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 20-euroseddel. Den Europæiske Centralbank, 2014 Adresse Kaiserstrasse 29 D-60311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut Direkte:

F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut Direkte: F I N A N S U G E N 7. februar 2014, uge 6 Redaktion Økonomisk sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-1,9% 1.794

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10796/16 ECOFIN 678 UEM 264 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Portugal

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT September 2003 Den Europæiske Centralbank, 2003 Adresse Kaiserstraße 29 D-60311 Frankfurt am Main Postadresse Postfach 16 03 19 D-60066 Frankfurt am Main Telefon

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere