Nr 3 oktober 2013 straatagets kontor ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr 3 oktober 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330"

Transkript

1 tæk Nr 3 oktober 2013 straatagets kontor ISSN STRAATAGETS KONTOR 1

2 Læs bl.a. om: Forsidefotoet er fra den forstad ved Arnhem, Holland, hvor der ligger ca. 30 eksklusive enfamiliehuse side ved side. Leder Mission stråsag Læs om en arkitekts forvandling fra uvidende til nyforelsket. Vel at mærke i 06hollandske stråtag af jørgen kaarup tæks redaktør skånes En østjysk pioner En landbrugschef går nu foran og er blevet den første i Østjylland, der satser på at dyrke kvalitets-elefantgræs til tækkemænd, samtidig med at grundvandet for sprøjtegifte. Dokumentation Straatagets Kontor har sendt omfattende dokumentation til Energistyrelsen for at få ændret afstandskravene for brandsikrede 12 stråtag. Tænd flere lys Åh nej, ikke mere om Holland, vel..? Jo, lige så længe, der stadig bygges masser af nyt, og lige så længe hollænderne finder nye måder at bruge stråtag på, lige så længe bliver vi pinedød nødt til at høre mere om, hvorfor og hvordan det lykkes for vores kolleger 800 kilometer herfra. Derfor har TÆK igen været i Holland, dels for at tage fotos til en ny inspirationsbog og dels for at introducere Det hollandske Mirakel for en arkitekt. Det er blevet til to artikler i denne udgave af bladet, skrevet af arkitekten Malene Krüger Rasmussen. Hun har også har æren for, at stråtaget nu endelig har fundet vej til en dansk arkitektskole, skolen i Aarhus. Hermed tændes et lys og et håb for, at vi også herhjemme vil se flere nybyggerier med stråtag. Vi skal have stråtaget på flest mulige arkitekters indre billedskærm. Det er godt at begynde med de unge, for der er faktisk en bevægelse i retning mod de naturlige materialer i gang blandt dem. Hvis afstandskravene forhåbentlig ændres, tændes endnu et håb. Og hvis den danske tækkebranche står sammen om at kvalitetssikre stråtaget i en, økonomisk set, ulige konkurrence med kolleger fra det tidligere Østeuropa, tændes endnu et håb. Alle lys skal tændes, hvis den danske tækkebranche skal overleve på 20 års sigt. Derfor arbejder Straatagets Kontor for at fjerne hindringer for udbredelsen af og dokumentere fordelene ved dette Verdens ældste Tag. Men kontoret kan ikke gøre arbejdet alene. Derfor er det mit håb, at flest mulige vil bakke om årets vigtigste begivenhed inden for vores verden, nemlig seminaret i Hadsten, som i 2014 løber af stablen 17. og 18. januar. Tækkevejledningen, fagets bibel, er under revision. En international kvalitetssikring, Thatchmark, er til debat. Konkurrencen på pris er benhård. Sort arbejde stadig en realitet. Der er nok at drøfte, og stråtagets fortsatte afvikling kan kun standses ved at løfte i flok. < Dronningen og tængemanden Tængemand Henning Johansen og Læsøs øvrige beboere havde fornemt besøg, da Dronning Margrethe og Prins Henrik bl.a. var ude at se på tangtage. Det moderne tangtag Tangpølser på taget og tang i gulve og lofter. Realdania Byg har opført et moderne tanghus på Læsø, og det kan købes for 202,6 millioner kr. Straatagets Kontor Aps ejes af Jydsk og Dansk Tækkemandslaug JTL og DTL - og er støttet af de to laug og Sepatec A/S. Straatagets Kontor er branchekontor for tækkemændene og sekretariat for den internationale sammenslutning af organiserede tækkemænd, ITS International Thatching Society. Formålet med kontoret er at medvirke til at fordoble antallet af tækkede kvadratmeter i Danmark inden Det skal ske gennem fagligt udviklingsarbejde, kvalitetssikring, opbygning og formidling af viden, billigere brandforsikringer og markedsføring. Straatagets Kontor udgiver bladet TÆK, som udsendes til samtlige tækkemænd i Danmark og Sverige samt til udvalgte målgrupper med interesse for og tilknytning til tækkebranchen. TÆK udkommer 4 gange årligt ved begyndelsen af hvert kvartal. Ansvarshavende redaktør og kontakt: Jørgen Kaarup Tlf Oplag: Layout: Tryk: 500 stk. Grafisk Signathur Werks Grafiske Hus A/S I bestyrelsen for Straatagets Kontor: Tækkemand Finn Guld (Formand) Åshøjvej 8, 4600 Køge Tlf Tækkemand Sebastian van der Meer Carl Reffsvej 6C, 4300 Holbæk Tlf Direktør Jørgen Kaarup Vennepunktet 9, 8300 Odder Tlf OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 3

3 Hvad en bygningsarkitekt ser, når hun bruger tre døgn til at se på moderne stråtage i Holland < Der er strå på Rådhuset i Schipluiden, som består af fem sammensatte bygningskroppe. På den vandrette og ikke synlige del af taget er lagt et grønt tag. Holland rundt TEKST: MALENE KRÜGER RASMUSSEN, Foto: Peter Wath De hollandske strå ligger stadig lunt i bygge-svinget. Udkants- Holland findes ikke - tværtimod skyder nye bydele med masser af tætliggende stråtækte boliger op af tidligere vådområder. Den fornyede interesse for strå, der i Holland begyndte for ca. 15 år, har lykkeligvis varet ved og kreative kvistløsninger, nye materialesammensætninger og strå-vægge ses over hele landet. Rådhus, bolig, brandstation, restaurant - hollænderne holder sig ikke tilbage og lægger gerne strå på det hele. Her går det godt Der er hypermoderne at bruge strå, siger Pieter Hartog, der er ansat hos Vakfederatie Rietdekkers, (det hollandske Straatagets kontor ). Han må vide det, for han bruger knap halvdelen af sin arbejdstid på at køre rundt i hele landet for at besigtige nylagte stråtage. Hollænderne tækker deres boliger for at vise, at de tænker på deres CO2-aftryk, fordi de føler, at det giver en varm og god atmosfære og for at signalere, at de er velhavende. Her er man ikke bange for den vedligeholdelse, der følger med det at bo under strå - det understreger bare yderligere, at man har råd til det, siger Pieter. TAGET FOLDER SIG UD Rådhuset i Schipluiden, hvor borgerservice og brandstation ligger under samme tag, har også virkelig taget sig råd. Det er gennemført og eksperimenterende, hvad angår materialer, former og funktion. Fem bygningskroppe ligger skulder ved skulder med hver sit bølgende profil med strå som hud. Umiddelbart ser det ud til at være strå, der folder sig omkring hele fladen, men den ikke-synlige tagflade er begroet af stenurt (sedum), et såkaldt grønt tag og oven på står energihentende solpaneler. Tagmaterialerne er sammensat, så de giver en optimal levetid. Den farverige og åbne sydfacade er delvist beklædt med velintegrerede solpaneler. Alle afslutninger, inddækninger og de få tagrender er lavet af kobber. LANDSBYENS GADEKÆR At komme til kvarteret på Buntezoom i Nunspeet er som at komme hjem. En nyfortolket landsby med et gadekær, hvor børnene fisker og med landsbyens stråtækte huse rundt om. Her ligger fem store og næsten fuldtækkede enfamiliehuse med fødderne i vandkanten, og vil man bo i lejlighed, så findes der to fritstående ejendomme, der er sammensat af tre enheder. Alle er de i formmæssigt familiefællesskab som skåret ud af en stang af hus-formede bolsjer. Stråtagene er symmetrisk foldet omkring husene fra lige over soklen, og er kun forstyrret af vinduesåbninger og diskrete udluftningskanaler, som stråtaget smyger sig let og elegant hen over. De fleste gavle er hele vinduespartier, som tillader lys og nysgerrige blikke igennem husene - fra gaden, igennem huset og ud til gadekæret. EN OMMER Det ser så enkelt og legende let ud med den skarpe og præcise tækning, der ses alle steder. Næsten alle steder! I udkanten af et helt nyt boligområde afsløres det, at det bestemt ikke er så ligetil. Her er det gået helt galt. Hjørner og overgange på en et år gammel bygning er kluntet tækket og flere steder er stråene ved at falde helt ud. Selvom det er et tå-krummende syn, så viser sådan et eksempel en lægmand, at det kræver sin tækkemand at præstere et smukt og tæt stråtag. En af Pieter Hartogs arbejdsopgaver er, for et beskedent beløb, at udføre kvalitetssikring på nytækkede bygninger. Og det kan godt betale sig for en bygherre, for op mod 60 % af alle de synede arbejder er ikke fejlfrie. Normalt er det mindre detaljer, der skal ret- Pieter Hartog (th) fra det hollandske Straatagets Kontor, Vakfederatie Rietdekkers, bruger en stor del af sin arbejstid på at kvalitetssikre nytækkede bygninger. > Husene ved det nyfortolkede gadekær i Nunspeet. stråtagene fortsætter som facader ned på langsiderne og afsluttes lige over hoveddørene. tes men to til tre gange om året er det en ommer for et helt tag. Så er der ingen vej udenom for de organiserede tækkemænd: Ny tækning! Arkitektoniske perler Hvor de stråtækte boliger i Nunspeet er i familie med hinanden, så er det helt store familiesammenførings-projekt i gang på gaderne omkring Laan van de 5e mei i Arnhem. Her ligger den ene arkitektoniske perle ved siden af den anden. Hvis der er for mange solister på én scene, så ved publikum ikke hvem de skal kigge på. Det er samme følelse, man får her i Arnhems tætbyggede nye kvarter med omkring 30 eksklusive enfamiliehuse alle forskellige og tækkede med strå. Det er overvældende at se så meget i så høj en kvalitet på samme tid. Fotografen river sig i håret, det er svært at indfange et hus, uden at et andet drillende står og vinker i baggrunden. Der er rift om pladsen i Holland, og der bruges store ressourcer på at dræne vådområder og gøre dem bebyggelige, siger Pieter - og med et stolt smil kommer den hollandske vending: Gud skabte verden, hollænderne skabte Holland. Ved spørgsmålet om der er nogle mindre byer eller områder, hvor folk ikke længere har lyst til at bo, siger Pieter: Nej, det er ikke et stort land til alle de mennesker, vi er her, så ingen områ- I gaderne omkring Laan van de 5e mai i Arnheim ligger store enfamilieshuse, af høj kvalitet, meget tæt på hiianden. der bliver affolket. Byggegrunde er dyre, så der er selvfølgelig ikke noget at sige til, at der bygges tæt - også i Arnhem. Energistyrelsen i Danmark ville ikke kunne sove roligt, hvis de fik tilbudt en overnatning hos en af de mange stolte stråhusejere, der findes her. Derfor strå Og hvorfor vælger man så at investere i stråflader, ud over de grunde, som Pieter har givet på baggrund af samtaler med de forskellige bygherrer, han møder igennem sit arbejde? Hvad kan strå? Hvis man dykker ned i selve materialet, så kan det bringe en menneskelig skala ind i bygningen. Når man står ved siden af en tækket facade, så kan man genkende strået fra ture langs de danske fjorde eller andre vådområder i verden. Det føles ubevidst trygt og gennemskueligt at bruge et materiale med en lav forarbejdningsgrad. Få ved, hvad beton er lavet af, eller hvordan metaller er gravet op i fjerntliggende lande og forarbejdes til zink-, kobber- eller stålplader. Strå giver i princippet en formgiver et hav af muligheder. Med strå er man ikke bundet af en enhed med en retvinklet geometri, en væg, der skal gå op i murmålene eller en præcis forskallingsform, der skal bygges op før betonen støbes. Med en god tækkemand i hånden kan strå bruges på alle geometrier, selv på dobbeltkrumme flader som på Operahuset i Sydney. Og mon ikke de hollandske eksempler kunne inspirere og få åbnet øjnene for stråets uendelige muligheder hos danske bygherrer, arkitekter og tækkemænd? < 4 OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 5

4 is ion strå-sag Beretning fra en arkitekt, der gik fra uvidenhed til forelskelse i stråtage efter en tre-dages tur til Stråtagenes Mekka, Holland Tekst: Malene Krüger Rasmussen Foto: Peter Wath Mine omgivelser arkitektfagfæller såvel som helt normale mennesker er den sidste måneds tid blevet belemret med min nyeste interesse: stråtag. Og når jeg har spurgt dem, hvad de tænker, når de hører ordet stråtag, så er jeg mødt med enslydende forestillinger om, at strå er fortidens og nostalgiens tagmateriale. At det kun er romantikere, øko-flippere eller ejere af bevaringsværdige og fredede boliger, der flirter med strå. En arkitektkollega lyste op ved min beretning om min nye tilknytning til stråets verden og fortalte ivrigt, at de i Skanderborg Kommune havde et rigtig fint område med stråtækte huse DEM måtte vi da absolut tage en tur til. Hun tænkte på landsbyen Boes, hvor de klassiske og selvfølgelig virkelig smukke og romantiske bindingsværkshuse gror dem der får en til at tro, at hvis man blot boede der, så ville hverdagen forløbe stress-frit, dufte af nybagt brød og være en evig Morten Korch idyl. Jeg har som de fleste andre, og af mange grunde, en svaghed for disse perler men jeg ville nu hellere se det, som Jørgen Kaarup længe havde talt så begejstret om under min virksomhedspraktik: nye hollandske bygninger med et moderne udtryk. Mit ønske blev opfyldt, da vi i slutningen af august kørte mod Holland, tre med hver sin mission for Straatagets Kontor. Ikke langt mod syd fik jeg endelig lejlighed til at møde dem, de moderne, stråtækte bygninger. Kærlighed ved første blik Kærlighed ved første blik! Jeg må straks hen og mærke på den lodrette tækkede væg. Der opstår en spontan lyst til at røre det, som at klappe et dyr med en lang pels. Når man ikke, som en tækkemand, er vant til at være tæt på materialet, så er det en helt særlig oplevelse. Jeg er forelsket og begejstringen tiltager voldsomt de næste dage, hvor landet køres tyndt for at se de bedste eksempler på nye tækkede bygninger. Og der er mange - og mange flere end forventet. Den kreative brug af stråets formmæssige muligheder viser sig i mange nybyggede områder i landet. Jeg tror, de har det sjovt med strå, de hollandske arkitekter og forhåbentlig også tækkemændene. Her bruges hele værktøjskassen, og det ses så tydeligt, hvad det er at strå som materiale kan utvivlsomt med skyhøje krav til det håndværksmæssige niveau. Stråene kan formes på alle tænkelige måder og virkeliggøre en ambitiøs og legesyg arkitekts idé om en blød, organisk form eller dets modsætning, der ses mange steder: Der hvor taget, som det letteste i verden folder sig ned til at være facade og formen står, som skåret ud af en pakke smør. Her er ingen udhæng, og jublen over at forstyrrende tagrender derfor er unødvendige, vil ingen ende tage! Unge mænd klæ r taget På arkitektuddannelsen fik vi intet at vide om stråtag. Når man er uvidende trives fordomme og mytedannelse. At se helt unge mænd med lav-taljede bukser stå og kaste neg på tagene mens de skrålede med på popmusikken i radioen det aflivede for mig myten om, at det kun er den ensomme ulv, manden godt op i årene, der står med vejrbidte kinder i slidte træsko et sted mellem stokroser og gadekær og hygger sig med at tække. Og for at kommende generationer af arkitekter ikke skal arve de samme myter som mig, så har Straatagets Kontor fået en finger med i spillet, når studerende fra både bachelor- og kandidatdelen på Arkitektskolen i Aarhus nu går i gang med et længere forløb om bæredygtighed. Her vil de studerende høre om strå - fra dyrkning over håndværk og til lovgivning. Denne viden koges godt sammen med en krøllet og kreativ arkitekthjerne og munder ud i en tænkt bæredygtig bygning, hvor strå skal indgå som byggemateriale. Organisk form dyrkes Arkitekt Niels Nygaard, der er de studerendes underviser og vejleder, ser en forøget lyst til at gå væk fra den kendte og længe sete kasse-arkitektur hos de studerende. Der tegnes nu bygninger, hvor økologi og den organiske form dyrkes, og her er strå det helt oplagte byggemateriale. Når projekterne skal præsenteres står jeg nysgerrigt på første række og rapporterer gerne til TÆK. Straatagets Kontors målsætning er, at der i Danmark skal tækkes mange flere m2 med strå. Hvis dette skal lykkes, for miljøets, kulturhistoriens og mange andre gode grundes skyld, så skal der udløses nogle nye billeder på nethinden hos alle der hører ordet stråtag. Og jeg er omvendt efter at have set strå være brugt på både brandstationer, et rådhus, en restaurant plus boliger i alle afskygninger og til alle samfundslag. Jørgens Kaarups meget brugte vending: det hollandske mirakel åbner nu, for mig, en billedbank med inspiration til at bruge strå til andet end fredede og bevaringsværdige bygninger. Et eksempel på, at taget folder sig ned og bliver til lodret facade. På bagsiden af huset ovenfor ses denne balkon. Rækværket af glas støder direkte op mod den tækkede flade. Strå version 2.0 Vi skal selvsagt blive ved med at opfordre til at tække alle vores gamle bygninger - men strå fortjener MERE, en version 2.0, der skal være en forlængelse af kulturarven. Den kommende bog fra tækkemændenes branchekontor om det nye stråtag, vil forhåbentlig også kunne rykke noget i den rigtige retning. I det hele taget kræver det, at vi strå-elskere kommer i gang med at missionere - så helle for at være én af Danmarks nye strå- pushere. Lad der falde lys på mange flere strå-flader i dette land. < Smukke detaljer og gode løsninger ses overalt. 6 OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 7

5 Da Vinci ville tække og dyrke strå på sit tag Tæk har fået en gæsteskribent, der med rødder i tækkebranchen er gået over landbruget ind i kunstens verden. Han var på taget i 90 erne som medhjælper hos Finn Guld i Køge. TÆKs side 9piger Tekst: Rasmus A. Lond Fotos: Erik Atzen at alt hænger sammen!, var en af Leonardo da Vincis 7 læresætninger. Om stråtag, kunst og kultur hænger sammen, vil vise sig, men det skal der nu arbejdes Husk på. Som involveret i Kulturby Aarhus 2017 og initiativtager til at få koblet landbruget og tækkebranchen sammen, ser jeg spændende perspektiver i krydsfeltet mellem tingene, så der kan laves en stærk win-kæde til fordel for vandmiljø, kvaliteten af tækkerør og ny forretning for landmænd. Strå vandt hjerterne på Skills 2012 Landets dygtigste håndværkere var samlet i Aarhus og dystede på Skills-messen. TV2 Østjylland var med og bragte et flot indslag på ca. 3 minutter. Tækkebranchen fik over 2 minutter af opmærksomheden, fordi en veludført, tækket klokke fangede opmærksomheden og en af tækkelærlingene udtalte for rullende kamera, (frit citeret): Det kan godt være, vi ikke skal ud og tække smukke klokker, når vi er færdige, men vi kan vise, hvordan et 5000 år gammelt fag stadig har nye og spændende former at byde på. Det er en bæredygtig og fleksibel tagløsning i højeste kvalitet. Vi har flere muligheder end f.eks. tegltage, og i dag har vi styr på brandsikring. Gentænk muligheder med strå, RE-THINK En succes bør følges op. Skills 2013 i Aalborg kan få besøg af noget, der ikke er set før i den vestlige verden: en cykeltaxa med stråtag! Den idé arbejder jeg på og regner som realistisk. I Aarhus er de ved at være vant til at gentænke alle mulige typer projekter, og det lokale cykeltaxa firma ved Godsbanen er klar til at gå videre med ideen. Formålet er ikke bare at taxaen får en veludført overdækning. Arkitekter og bygherrer, som oplever det spændende indslag, begynder at få nye billeder af stråets muligheder, fremfor et fastlåst billede af stråtag som museumsgenstand i en Morten Korch film. RE-THINK 2017 er et omfattende projekt i Region Midt til 750 milioner kr. Satsningen går på at få dannet mange kreative partnerskaber på tværs af brancher, hvor kunst og kultur kan bidrage med nye vinkler til løsninger. 96 ambassadører for ny tagløsning Tæk s udsendte har i forsommeren fordelt 96 tækkemiscanthus planter rundt om i Danmark for at reklamere for, at man nu kan dyrke kvalitetsstrå i Danmark som et alternativ til at importere rør. En af de lokale økologiske landmænd ved Gylling tæt på Odder fik sat en plante i konens Hortensia-potte på terrassen. En måned senere besluttede landmanden sig for at dyrke 2 hektar med tækkemiscanthus. Tæk følger historien i særskilt artikel, for landmanden er nemlig ikke helt almindelig, men også sekretariatschef for Dansk Landbrug Øst- Midtjylland. Udvikling eller afvikling? Kunst og kultur kan ikke redde fag eller brancher med kurs mod graven. Kunst og kultur opfordrer til at sprudle, undersøge, gentænke og finde nye veje, som byder på spændende fremtid. I gentænk-regi vil det også være relevant at inddrage kreative partnerskaber, når vi skal udtænke nye typer offentlige byggerier. Kan journalisthøjskolen i Aarhus dyrke strå i en spektakulær fladtags løsning, og sende sit regn/kloakvand på taget? Vil et bæredygtigt brandsikret tækket rådhus med nye løsninger skabe positiv opmærksomhed? Kan de nye rørhøstmaskiner hjælpe i USA med at se deres tækkerør som en lokal ressource, i stedet for at se tækkerørene som en trussel? Kan vi sikre grundvand ved at dyrke tækkerør ved grundvandsområder? Kan vi opfinde nye metoder, ligesom skruetækning, som går verden rundt? Kan vi tiltrække hollændere, fordi de vil se det sidste nye vi finder på i Danmark? Invester i fremtiden Tækkebranchen har mange gode kontakter og støtter rundt om i samfundet. Hvis branchen fortsat står sammen og giver medvind til nye ideer og afprøvninger, ser det lyst ud. Der skal spædes lidt i cigarkassen, for at styrke den positive udvikling. Til gengæld opdager verden snart for alvor, at stråtaget er blandt de bedste bud på smukke, bæredygtige tagløsninger. Der er mange eksempler på at tækkebranchen virkelig har noget at byde på, og taget vil, ligesom da Vincis tanker, fortsætte med at imponere mennesker langt ind i fremtiden! < 8 OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 9

6 At plante tækkemiscanthus svarer til at plante jordbær, så det er en maskine udviklet til jordbæravlere, der bruges. En vaskeægte foregangsmand i et vaskeægte vandkantsland. Dét er Helge Kjær Sørensen, økologisk landmand og sekretariatschef i Dansk Landbrug Midt- Østjylland. Som den første i Østjylland planter han nu tækkemiscanthus, fordi han tror på, at der er en fremtid i at avle kvalitets-tækkerør til de danske stråtage. 2 hektar plantes sirligt til med titusindvis af planter, investeringen er mange timers arbejde og en del penge. Udsigten til penge i kassen er lang. Formentlig tre år. Hvis tækkemændene vil købe elefantgræs, så ser økonomien rigtig godt ud. Jeg tror, at det er muligt at tjene lige så meget som på vinterhvede, men det vil jo vise sig. Det er genialt, hvis vi kan sikre grundvand, hjælpe på CO2-regnskabet og samtidig lave kvalitetsmateriale til tækkebranchen, siger Helge Kjær Sørensen. Ny plante hver 7. sekund Når man en sensommerdag i september nærmer sig Gyllingnæs, Alrø og Horsens Fjord, dukker et sælsomt syn op: En ældre Fiat-traktor kører særdeles langsomt, bag på sidder to østasiater, den ene med den genkendelige stråhat fra rismarkerne på. De sætter minutiøst en plante på maskinens plantehjul, og hvert 7. sekund får en ny plante en chance i den østjyske muld. Det er Minh Banngoyen og hans kone, Phong, de er bådflygtninge fra Vietnam og Minh har været min trofaste sæsonarbejder i 14 år, forklarer Helge Kjær Sørensen bag rattet på Fiat en. Helge lagde som sekretariatschef i Dansk Landbrug mødelokale til, da projekt Tæk og red Grundvandet blev søsat. Det skete før sommerferien under et møde mellem Straatagets Kontor, Aarhus Vand, Miscanthus A/S, Jydsk Tækkemandslaug og Dansk Landbrug Midt- Østjylland. Jordbær til Noma Ikke længe efter tog Helge på den årlige orlov fra kontoret for at hellige sig sit økologiske landbrug på fuld tid i de måneder, hvor det hele sker. Det er især jordbær, han avler, og han har leveret til Landbrugschef i forreste række Man skal turde satse, siger sekretariatschef i Dansk Landbrug, som nu bliver pioner for dyrkning til tækkemænd i Østjylland Tekst: Rasmus Lond & Jørgen Kaarup Foto: Jørgen Kaarup den verdensberømte Restaurant Noma i København, så resultater og kvalitet er begreber, han nikker genkendende til. Jordbæravl og miscanthusavl har mange ting til fælles, og det er f.eks. en jordbærplantemaskine, vi bruger lige nu, siger debuttanten inden for avl til tækkemænd. Det er ret usædvanligt at plante miscanthus i september måned, men i juni var det for tørt og først nu er fugtigheden i jorden tilpas. Udfordringen er at få de små planter til at slå rødder og i løbet af et par år at udkonkurrere ukrudtet. Som økolog skal Helge bevise, at tækkemiscanthus kan klare sig uden brug af sprøjtemidler, for så er perspektiverne store: Så kan elefantgræs blive en af de væsentligste planter til beskyttelse af vores truede grundvand. Jeg har en stor tillid til, at der er gode folk omkring mig, som Minh Nanngoyen og hans hustru Phong sidder bag på maskinen og tager planterne fra kasser over på et roterende hjul, der varsomt sætter planten i jorden. Helge Kjær Sørensen lagde som sekretariatschef lokaler til det første møde om Tæk og red grundvand. Nu er han den første i Østjylland, der kaster sig ud i at dyrke tækkemiscanthus. vil være med til at markedsføre det her og fortælle den gode historie. Jeg skal være med til at vise over for mine landmandskolleger, at det her er en god og rentabel produktion, siger pioneren, som hermed går foran og sætter sit gode rygte ind på at fremme dansk kvalitetsdyrkning til tækkebranchen. Straatagets Kontor har sammen med Videnscentret for Landbrug i Skejby søgt Den grønne Teknologifond under Miljøministeriet om penge til et 3-årigt projekt, som bl.a. har til formål at øge rentabiliteten i at dyrke miscanthus til tækning. Videnscentret for Landbrug er særdeles interesseret i at understøtte dyrkning af miscanthus, fordi planten på mange måder er gavnlig for miljøet. Hidtil har det knebet med økonomien i dyrkning af elefantgræs til rene energiformål, men den tegner noget lysere, når der dyrkes til stråtage. < 4 gode miljøargumenter for tækkemiscanthus: 1. Bedre end korn til at bruge næringsstoffer. Derfor bidrager en mark med miscanthus ikke til nitrat i drikkevandet. 2. Det er en CO2-magnet, som binder mere CO2 end andre markplanter. 3. Har en meget høj bioenergiprofil, ligesom energipil derfor også egnet som energiafgrøde (f.eks. overskud, blade, frasortering) 4. Mulig at dyrke i de kommende sprøjtefri zoner, hvor landmænd mangler egnede plantetyper. dokumentation Straatagets Kontor har indsendt omfattende dokumentation til Energistyrelsen med håbet om snart at få ændret afstandskravene. Den 19. august blev et mere end to kilo tungt anbefalet brev med et par hundrede siders dokumentation sendt til den myndighed, der administrerer bygningsreglementet, Energistyrelsen. Det skete, efter at 6 repræsentanter for tækkebranchen 21. juni var til møde med styrelsen. Det blev da aftalt, at branchen skal levere den dokumentation, der findes, for at få halveret afstandskravet til bygninger med brandsikrede stråtag. Erling Bach Petersen og Jørgen Kaarup er dem, der har samlet dokumentationen. TÆK bringer på de følgende to sider det notat, der samler branchens synspunkter i sagen: 10 OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 11

7 Samlende notat til Energistyrelsen. Afstandskrav. Straatagets Kontor Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag. INDLEDNING Den danske tækkebranche har med glæde konstateret, at Energistyrelsen har anmodet Statens Byggeforsknings Institut, SBi, om at vurdere, om der kan fremskaffes dokumentation for at ændre de gældende retningslinjer for afstande til bygninger med stråtag. I det følgende har tækkebranchen samlet hovedargumenterne for at ændre afstandskravene, som supplement til SBi s arbejde. Vi vedlægger en række notater, udarbejdet af Straatagets Kontor, som med bilag leverer den dokumentation, vi er i besiddelse af og finder tilstrækkelig til at reducere afstandskravene for brandsikrede stråtækkede ejendomme. Indledningsvis må vi konstatere, at det er af helt vital betydning for den danske tækkebranche, at der lempes på de restriktive krav til stråtækte bygninger, så ejendomme med godkendt brandsikring får halveret afstandskravet fra de nuværende 10 til 5 meter. Uden en sådan lempelse er der næppe tvivl om, at branchen vil blive reduceret løbende, og at faget i løbet af et par årtier vil ende som et museumsfag. Uddannelsen vil i så fald næppe kunne videreføres på økonomisk bæredygtige vilkår, og en stor del af tækningen vil blive udført at tækkemænd fra det tidligere Østeuropa. Kulturelt vil Danmark miste en del af en årtusindlang kulturarv, nemlig at producere, forarbejde og lægge tage af naturmaterialer, som i en tid med fokus på klimaforandringer og naturbeskyttelse formentligt er det mest bæredygtige tagmateriale, der findes. Fra at være det altdominerende tag er stråtaget reduceret til i dag at udgøre 1,1 procent af tagarealet i Danmark. Beskæftigelsen i faget, inklusive leverandører og materialeproducenter, er faldet til omkring 500. Erfaringer fra Holland viser, at det er muligt at reintroducere stråtaget som et moderne, bæredygtigt, fleksibelt og brandsikkert tag. Derfor har man i Holland fordoblet arealet med stråtag, og der bygges fortsat mange nye stråtækte bygninger af vidt forskellig art i det land, der har inspireret den danske tækkebranches målsætning om at fordoble antallet af tækkede kvadratmeter inden for de kommende 10 år. Uden en ændring af afstandskravene for brandsikrede stråtage er målet om en fordobling urealistisk. Det kræver for store grunde med deraf følgende stærkt øgede omkostninger at bygge nyt med stråtag under de nugældende regler. DOKUMENTATION INGEN STØRRE RISIKO Den eneste undersøgelse, hvor den faktiske risiko for brand i huse med og uden stråtage sammenlignes, stammer fra forsikringsselskabet Topdanmark. Gennem 10 år har selskabet sammenlignet hyppigheden af brande blandt huse med fast tag over for huse med brandsikret stråtag. Undersøgelsen viser, at skadefrekvensen stort set er den samme. Risikoen for brand er altså ikke større, hvis der er stråtag på huset hvis det vel at mærke er brandsikret. SBi når i sin risikovurdering frem til: Det vurderes endvidere, at brandrisikoen for brandsikrede stråtage med et 5 m afstandskrav ikke vil overstige brandrisikoen for ikke-brandsikrede stråtage efter de nugældende afstandskrav. (SBi-notat Brandforhold ved stråtage, 17. maj 2013, journal nr ) Ifølge den vidensinstitution, Energistyrelsen selv har bedt om en risikovurdering, er der altså ikke øget risiko ved at halvere afstandskravet for brandsikrede stråtage. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, DBI, har i mange år repræsenteret specialviden og indsamlet erfaringer inden for brand i stråtage og metoder til at reducere denne risiko. I et notat fra maj 2013 konkluderer DBI bl.a.: Erfaringerne viser, at hvis et brandsikret stråtag begynder at brænde, da vil branden i stråtaget ikke udvikle sig kraftigt. En brand i et moderne tækket og brandsikret stråtag medfører ikke risiko for flyveild, og dermed er risikoen for brandspredning til eventuelle andre bygninger reduceret kraftigt. Erfaringer viser, at hvis uheldet er ude, så vil branden i et brandsikret stråtag udvikle sig meget langsomt på stråtagets overflade og ikke brænde ind gennem stråtaget til den underliggende tagkonstruktion. (DBi-notat Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage, 29. maj 2013, side 14. Medsendes som bilag.) Samlet viser altså både erfaringer fra brande og risikovurderinger fra to vidensinstitutioner at de restriktive krav til stråtækte bygninger ikke tager hensyn til, at der de seneste 50 år er udviklet metoder til brandsikring, som har vist sig at være yderst effektive. Den danske tækkebranche opfordrer derfor Energistyrelsen til snarest at revidere BR 10 og den dertil knyttede eksempelsamling, så der tages hensyn til, at det moderne, brandsikrede stråtag, ikke er så brandfarligt som tidligere tiders ikke-brandsikrede. HOLLAND ER GÅET FORAN Hollænderne er den store succeshistorie i europæisk, ja global, sammenhæng, fordi nøden er knækket, myndighederne har i praksis gennem mange år accepteret endog meget tætte bebyggelser med stråtag. Det er baggrunden for, at vores hollandske kolleger har kunnet fordoble produktionen af nyt stråtag, uden at det har medført flere brande. Et bevis for, at ligestillingen af faste tag med brandsikrede stråtag i Holland har været risikofrit er, at forsikringspræmierne på stråtækte huse ikke er dyrere. Præmierne ville helt afgjort være større, hvis risikoen var større det ville forsikringsbranchen hurtigt regulere. I første omgang var det de lokale brandmyndigheder, der gav tilladelse til det enkelte byggeri med stråtag efter en konkret risikovurdering, som ofte var ledsaget af et brandforsøg. I 2008 ligestillede man generelt stråtag med faste tag efter et grundigt arbejde i en ligestillingskommission (se bilag), og siden 2012 har man måttet bygge stråtag lige så tæt, man ville, hvis taget er opbygget efter og tækkes på den såkaldte lukkede konstruktion. Både danske og hollandske erfaringer viser samstemmende, at risikoen ved en brand i et stråtag er størst, når branden starter inde fra. Derfor er den danske brandsikring, ganske som den hollandske, især en sikring af taget inde fra imod antændelse af stråene. Både Sepatec-brandsikringen og Rockwool/gipsbrandsikringen kan sidestilles med den hollandske lukkede konstruktion. I begge lande skrues taget fast med bindinger af jern og rustfri tråd. Det betyder, at der ikke længere som da taget blev syet fast med brændbart materiale er risiko for, at bindingerne brænder igennem med det resultat, at brændende tag kan flyve gennem luften og sprede branden til nabobygninger. Denne risiko er nu elimineret. Som bilag vedlægger vi dokumentation for de hollandske forhold (på hollandsk), et dansk resumé af disse dokumenter, brev til et engelsk arkitektfirma fra lederen af Vakfederatie Rietdekkers om den nedsatte brandrisiko samt kontaktoplysninger til rette vedkommende i det hollandske boligministerium og på det hollandske tækkekontor. Baggrunden for den hollandske succes med at fordoble stråtagsproduktionen er indiskutabelt, at de hollandske myndigheder siden 1999 har været fleksible mht. afstandskrav, når stråtagene vel at mærke var brandsikrede. I dag er der ingen forskel på at bygge med stråtag eller fast tag i Holland. Dette betyder, at den hollandske tækkebranche fortsætter fremgangen i modsætning til i Danmark. Afslutningsvis må den danske tækkebranche konstatere, at der er et stort behov for revision af de gældende regler for afstandskrav, som de kommer til udtryk i BR 10 og den dertil knyttede eksempelsamling. Efterfølgende kan der udarbejdes en ny, autoritativ vejledning i metoder til brandsikring, som samtidig indeholder facts om brandforløbet i det brandsikrede tag, som dels tjener til beroligelse af bygherrer, forsikringsselskaber og andre interessenter og dels tjener det formål at informere brand- og beredskabsfolk om den korrekte slukkemetode ved brand i brandsikrede stråtage. En sådan vejledning (se bilagt notat 2) tænkes udarbejdet i samarbejde med Energistyrelsen og de kompetente vidensinstitutioner, tækkebranchen og styrelsen bliver enige om. Efterfølgende indarbejdes de overordnede principper fra vejledningen i branchens bibel, Tækkevejledningen, som også henviser til den nye vejledning. Finansiering af dette arbejde vil tækkebranchen stå for i samarbejde med private firmaer og fonde. Der blev på et møde 21. juni 2013 i Energistyrelsen mellem 6 repræsentanter for tækkebranchen og 2 fra Energistyrelsen fra styrelsens side rejst spørgsmålstegn ved det fagligt korrekte i, at SBi i sit notat Brandforhold ved stråtage et par gange henviser til DBI s Brandteknisk Information nr. 29 fordi tækkebranchen påpegede, at den er forældet på flere områder (se notat 2). SBi henviser udelukkende til DBI Brandteknisk Information nr. 29 i sin beskrivelse af eksisterende brandsikringsmetoder, og dette er fagligt set helt korrekt. Det er heller ikke muligt at henvise til andet, idet der ikke foreligger andre beskrivelser end denne, som senest er revideret i De eksisterende afstandskrav tager ikke højde for, om et stråtag er brandsikret eller ej. Det er til fulde dokumenteret gennem mange forsøg, at branden i det brandsikrede stråtag ikke udvikler sig kraftigt og ikke medfører risiko for flyveild, lige som strålingsintensiteten (varmen) er yderst begrænset, idet mennesker kan stå 2,5 meter fra det brændende tag. Dette forhold er såvel Statens Byggeforsknings Institut som Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 100 procent enige i. Deres vurderinger er de bedste, vi har og de er begge fra Derfor bør der være forskel på afstandskravene, afhængig af brandsikring eller ej, som også DBI konkluderer i notatet fra 29. maj (se bilag) På mødet i Energistyrelsen 21. juni 2013 efterlyste Energistyrelsens to repræsentanter mere dokumentation for, at der er grundlag for at ændre (lempe) de eksisterende afstandskrav til fordel for de brandsikrede stråtage. Energistyrelsen havde vanskeligt ved at præcisere, hvilken yderligere dokumentation, der er behov for. Det blev aftalt, at tækkebranchen, repræsenteret ved Straatagets Kontor, skulle samle og indsende al den dokumentation, branchen er i besiddelse af. Denne dokumentation fremsendes hermed i form af en række notater med bilag, fotos og levende billeder, bl.a. en DVD, der uredigeret følger brandforløbet på det prøvehus, der i 2003 lå til grund for DBI s notat, som sidestiller Sepatec med de øvrige anerkendte metoder til brandsikring af stråtag. Desuden fremsendes den omfattende rapport Brandsikring af stråtage, Teknologisk Institut 1990 med 5 bilagssamlinger. Tækkebranchen anmoder nu Energistyrelsen om: En tilbagemelding, når det tilsendte materiale er gennemgået og drøftet Et nyt møde, hvor ændring af afstandskravene bliver drøftet Et bud på en tidsplan for det videre arbejde, gerne med angivelse af forventet afslutning Det er snart to år siden, Energistyrelsen satte Statens Byggeforsknings Institut, SBi, i gang med at undersøge, om der er tilstrækkelig dokumentation for metoder til brandsikring af stråtage, som kan lægges til grund for at ændre gældende retningslinjer for afstande til skel for bygninger med stråtag. Tækkebranchen vil hermed opfordre Energistyrelsen til: 1. At nedsætte afstandskravet for brandsikrede stråtag til 5 meter (en halvering i forhold til nugældende retningslinjer) 2. At medvirke til at validere en ny vejledning til afløsning af DBI Information nr. 29 fra 1998 Idet vi ser frem til et konstruktivt samarbejde til gavn for en unik dansk, bæredygtig kulturarv. Med venlig hilsen Jørgen Kaarup, direktør Straatagets Kontor, Fælles branchekontor for de danske tækkemænd Læs flere notater samt komplet liste over fremsendte bilag på under FOKUS, Afstandskrav på vej ned 12 OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 13

8 Tætpakket Bindedag Der var mange ting på programmet, da omkring 70 tækkemænd mødtes på Fyn Tekst og foto: Jørgen Kaarup Et naturligt produkt TØRRET ÅLEGRÆS sælges til rygninger og isolering Leveres i rundballer eller på bestilling i småballer IB UNGERMAND JENS WEDELE De kom fra alle egne af Danmark, tykke og tynde, unge og gamle, tækkemænd og tækkekoner alle for at samles denne første lørdag i september til årets Bindedag. Fyns Tækkemandslaug bød på et tætpakket program, rundstykker og kaffe til velkomst hos Jørand Tække & Tømrerforretning. Sted: Ude på landet ved Glamsbjerg. Omkring 70 branchefolk brugte denne flotte solskinslørdag på at høre om bekæmpelse af mos og alger, restaureringsuddannelsen på Syddansk Erhvervsskole og isolering med træfiber, men mest debat fulgte i kølvandet på indlæggene om udenlandsk arbejdskraft og rørkvalitet. Sætninger som sikke noget ævl og det er s gu da dobbeltmoral, så det basker føg pludselig gennem luften i hallen, hvor mange ellers havde fået nok af at sidde og lytte og hellere ville ud for at få den sludder, de fleste i virkeligheden ser allermest frem til på Bindedagen. Nede i Europa Med ordene Hvad har de gang i nede i Europa tog ITS-bestyrelsesmedlem Finn Guld udfordringen op og fortalte om kvalitetssikringssystemet Thatchmark, som er den internationale samarbejdsorganisations initiativ til at skaffe tækkerør af bedste kvalitet frem til tækkemændene. Vi er i konkurrence med østeuropæerne, derfor skal vi være bedre og levere en bedre vare, sagde Finn Guld og præsenterede de tre første Thatchmark-skemaer, der er oversat til dansk. Søren Vodder og Carlo F. Christensen var begge hurtigt på banen og rejste spørgsmålet om, hvem der skal betale for al den registrering, papirarbejde, målinger og frasortering af dårlige kvaliteter Der var enighed blandt alle om, at grundproblemet er fugt, men uenighed om, hvordan den måles og hvornår den er acceptabel. I kan først få rør med tilstrækkelig lav fugtighed i juni-juli måned, sagde Danmarks største importør af tagrør, Carlo F. Christensen. 10 års garanti Sikke da noget sludder, lød det fra indlægsholderen, Finn Guld, men det blev overhørt af de mange, der højrøstet ytrede sig om fugt, fugtmålinger og for og imod det nødvendige papirarbejde. Tom Hiss, rørhandler fra Nordtyskland, var af Ruud Conijn, JTL, inviteret til at ytre sig i debatten om Thatchmark. Hiss giver 10 års garanti på særligt udvalgte rør under nærmere aftalte vilkår og til en højere pris. Der er kunder, der vil betale for den bedste kvalitet, og derfor er vi begyndt at tage med tækkemanden ud til disse højkvalitetskunder for at fortælle, hvad man får for pengene, hvis man ønsker bedste kvalitet tagrør. I pausen gik snakken livligt, septembersolen lunede og gjorde det attraktivt at være ude. Finn Guld fik fuld opmærksomhed under introduktionen af kvalitetssikrings-systemet Thatchmark. Bindedagen var godt besøgt af tækkemænd i alle aldre. Det svarer jo til, at en kunde kan få trægulve i forskellige kvaliteter, man får, hvad man betaler for, sagde Tom Hiss. Rørhandlerne ind Fleming Grøfte gjorde sig til talsmand for at få rørhandlerne ind i debatten om og konkretiseringen af Thatchmark, og det tydede på, at der var opbakning bag. JTL s formand, Tonny Bogut forsøgte at samle op og konkludere: Vi skal kvalitetssikre og certificere for at sikre os og kunderne mod dårlige tage, men systemet, Thatchmark, skal simplificeres.. Det koster, gentog Carlo F. Christensen, kan I få pengene fra kunderne, når I kun konkurrerer på pris? Debatten gik over i en snak om de mange muligheder for at svindle med oplysningerne i skemaerne, og så var det tid til at henlægge det videre arbejde til seminaret i Hadsten den 17. og 18. januar Organisk isolering Bjørn Henriksen fra Dansk Træfiberisolering leverede et overbevisende indlæg om træfibrenes gode egenskaber, også i forhold til stråtag. Det er et organisk materiale, som ifølge firmaet kan isoleres helt op til stråtaget uden at give fugtproblemer, viser 12 års erfaringer. De efterfølgende brandprøvninger viste, at træfiberisoleringen også er yderst modstandsdygtig over for brand. Dagens sidste emne førte til den anden, ophedede diskussion: Om udenlandsk arbejdskraft i Danmark, mere præcist i tækkebranchen. Palle Bisgaard fra 3F sagde, at tækkebranchen er blandt dem, der virkelig står for skud mht. især østeuropæere på danske stråtage. Det er de danske bagmænd, der tjener pengene, for østeuropæerne arbejder til kroner i timen, sagde Palle Bisgaard. En stor del af de udenlandske firmaer betaler ikke skat, moms eller sociale bidrag i hverken Danmark eller hjemlandet, tilføjede han. Det passer ikke, hvad du siger, sagde Benny Bælum, og gjorde opmærksom på, at de legale firmaer betaler skat i hjemlandet, og det er protektionisme, når 3 F slår alle over en kam. Carlo F. Christensen blandede sig på Benny Bælums side og berettede om, hvordan mange danske tækkemænd i sin tid tjente penge i Tyskland, fordi der ikke var meget arbejde herhjemme. DTL s formand, Henrik Henriksen, rundede debatten af med at takke 3F for den store indsats, fagforeningen gør for at sætte fokus på problemet, som ifølge DTL-formanden er kolossalt og truer med på længere sigt at lukke den danske tækkebranche. Mere information om Thatchmark, kvalitetssikring og certificering i fremtiden kan fås hos Finn Guld, DTL og Ruud Conijn, JTL, idet det ligger i de to laugs regi at arbejde med at højne materialekvaliteten i tækkebranchen. < 14 OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 15

9 Tekst: Jørgen Kaarup Foto: Kim Dahl Hansen, Nordjyske Medier på tangtagene gør hvad I kan for at vedligeholde dem. Pas Ordene hang i luften over kajen på Vesterø Havn den eftermiddag, 12. juli De blev udtalt af Kong Frederik den 9., der nu sammen med Dronning Ingrid og deres tre prinsessedøtre stævnede ud af haven i en marinekutter med kurs mod Kongeskibet Dannebrog, der lå ankret op ved Nordre Rønner. Læsø havde dengang ikke haft kongeligt besøg siden 1924, og nu havde ikke alene kongen og dronningen, men også prinsesserne Margrethe, Elisabeth og Anne-Marie tilbragt nogle timer på øen. Flagene havde været hejst overalt, langs vejen stod folk og vinkede og råbte hurra, flere steder var der strøet blomster ud på vejbanen. Det, der under besøget gjorde størst indtryk på både Kong Frederik og Dronning Ingrid var de gamle Læsøgårde med de ludende, tykke tangtage. Derfor var noget af det sidste, der blev sagt, da de tog afsked med Læsø: Hold på de gamle tangtage. Gør, hvad I kan for at vedligeholde dem. Tekst: Jørgen Kaarup Fotos: Kim Dahl Hansen, Nordjyske Medier Besøgte Hedvigs Hus 51 år senere var den ældste prinsesse blevet dronning, og den 3. september var Regentparret på det første officielle besøg siden Igen var tangtagene på dagsorden i løbet af Dronning Margrethe og Prins Henriks sparsomme timer på Læsø. Knap tre kvarter blev det til i og ved Hedvigs Hus, det flotteste og mest levende af Læsøs lidt mere end 20 tanghuse. Øens tænge- og tækkemand, Henning Johansen, viste sammen med formanden for Hedvigs Hus laug, Lili Pedersen, hvordan man vrider en vasker, som er den helt store specialitet bag de globalt set enestående tangtage på Læsø. Dronningen var meget interesseret i at høre om vores arbejde med tangen og visionen, som er at gøre Læsø til Tangens Ø, ikke bare tangtagenes ø, siger Henning Johansen. Prins Henrik spurgte deltagende, om det ikke er hårdt at vride vaskere på den gammeldags måde, og svaret var jo, derfor har vi også opfundet en mere mekanisk måde at gøre det på, fra øens tængemester, Henning. Godt, I gør noget Og Hendes Majestæt, Dronning Margrethe replicerede til Henning Johansens ihærdige initiativer for at bevare tangtagene som kulturarv, at Det er godt, at I gør noget og lagde sig dermed tæt op ad sin far, Kong Frederik den 9., hvis replik Pas godt på tangtagene er gået over i historien. På trods af kongens ønske gik det hastigt ned ad bakke for disse helt enestående tage. 75 er forsvundet siden det tidligere regentpars besøg i I 2011 blev det første, komplette og nye tangtag lagt op på Kulturstyrelsens Andrines Hus. 35 tons tang blev det til: Ålegræs, som blev leveret af Danmarks eneste leverandører, Jens Wedele, Møn, og Ib Ungermand, Bogø. Efter Dronning Margrethe og Prins Henriks besøg på Læsø lod de meddele via ceremonimester Kim Kristensen: Regentparret føler, de har haft en spændende dag og har virkelig nydt opholdet på Læsø og den varme modtagelse, de har fået her på øen. Jeg følte, at de havde en rigtig god oplevelse, både af Hedvigs Hus og af det håndværk, der ligger bag tangtagene, siger Henning Johansen, der efter demonstrationen af vaskervridning kørte hjem i Storhaven og lod andre om at tage officielt afsked på havnen i Østerby. Obama må vente Det er jo et værre virak med sikkerhedsfolk og faste former, og det er ikke lige mig men det var da sjovt alligevel, siger Læsøs tængemand. Nu har du både fået en europæisk pris af præsidenten for Europa Nostra, Plácido Domingo og haft besøg af Danmarks Regentpar hvorfor inviterede du ikke USA s præsident, der lige har været i Skandinavien? Jeg tør slet ikke tænke på alle de sikkerhedsforanstaltninger, der skulle til, hvis Obama skulle tage damperen herover. Til gengæld havde vi besøg af den amerikanske ambassadør sidste år, og hun var meget interesseret i vores kamp for at gøre Læsø til Tangens Ø, lyder det kvikt fra Henning Johansen. Snart skal han til Kroatien og modtage endnu en pris sammen med sin tro forbundsfælle, restaureringsarkitekt Marcelle Meier, af nogle kendt fra DR 1-programmet Bevar mig Vel. I øjeblikket venter både Henning, TÆK og en del andre på nyt fra Kulturstyrelsen, som har fået Center for Bygningsbevaring til at udarbejde en registrering af, hvilke huse på Læsø, der er mest værd at bevare og hvad det vil koste. Rapporten er for længst færdig, men den bliver holdt tæt ind til kroppen, indtil der har været møde med de fonde, man håber, vil støtte et mangeårigt, stort tangprojekt på Læsø. < D ronningen &tængemanden For første gang i 51 år har Læsø haft officielt besøg af Regentparret, som også fik demonstreret, hvordan man vrider en vasker til et tangtag 16 OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 17

10 Frank Erichsen Bonderøven, Frank Erichsen, var den første stråtagsambassadør, og nu har Straatagets Kontor udnævnt de to næste: Den ene er arkitekt Malene Krüger Rasmussen, der i august måned har været i virksomhedspraktik på Straatagets Kontor og har arbejdet med bl.a. livscyklusanalyse af stråtaget. Det er Malenes fortjeneste, at samarbejdet med Arkitektskolen i Aarhus er etableret, og der arbejdes på at tilknytte hende i længere tid til bl.a. at prøve at få stråtag på dagsordenen på Danmarks to øvrige uddannelser af arkitekter i Aalborg og København. Tæk og red grundvand Der er bevilget en såkaldt videnkupon til Aarhus Universitet. Det er Dansk Tækkemandslaug med Straatagets Kontor som pennefører, der har søgt pengene. Bevillingen betyder, at et samarbejde med vandforsyningen i Aarhus om at dyrke tækkemiscanthus i områder, hvor der ikke må sprøjtes af hensyn til grundvandet, nu er en realitet. Videnscenter for Landbrug, Miscanthus A/S, Aarhus Vand, Aarhus Universitet og Straatagets Kontor samarbejder om dette pilotprojekt, det første af sin slags i Danmark. Projektet er støttet af Foreningen Plan Danmark. Malene Krüger Rasmussen To nye tråtagsambassadører Skrivebord i Agro Food Park Rasmus A. Lond Den anden er Rasmus A. Lond, konsulent og meget andet. Rasmus stiftede tidligt bekendtskab med stråtaget som hjælper hos tækkemand Finn Guld, og de seneste måneder har han haft utallige møder med mennesker med interesse for stråtag også nogle, der slet ikke vidste, at de havde interessen. Det er Rasmus fortjeneste, at samarbejdet med Aarhus Vand, Videnscenter for Landbrug og Dansk Landbrug Midt- Øst om dyrkning af tækkemiscanthus i grundvandsbeskyttelses-områder er kommet i stand. På baggrund af flere samarbejdsprojekter har Straatagets Kontor besluttet at leje et skrivebord i den hastigt voksende Agro Food Park i Skejby, Aarhus Nord. Her er know how, virksomheder og vidensinstitutioner inden for landbrug, fødevareproduktion, biomasse og samspillet med naturen ved at etablere sig i en helt ny bydel, som forventes at komme til at rumme arbejdspladser. Stråtag, vandmiljø, bæredygtigt byggeri og grundvandsbeskyttelse hænger sammen. Derfor er der mange muligheder for nye samarbejder ved at være synlig i Agro Food Park, et af Danmarks vækst- og videnscentre. Teknologisk ind i livscyklus Jydsk Tækkemandslaug fik i januar bevilget en videnkupon, som skal bruges til at lave en livscyklusanalyse af stråtaget, herunder sammenligne miljøbelastningen med et tegltag. Det bliver nu Teknologisk Instituts afdeling for bæredygtigt byggeri, der udfører arbejdet. I første omgang var det Aarhus Universitets afdeling for agroøkologi, der skulle stå for analysen, men det har vist sig, at viden om byggeri er en fordel, når en livscyklusanalyse af et tag skal laves, og derfor har Straatagets Kontor, der udfører arbejdet for JTL, valgt at skifte til Teknologisk. Mange til Sydafrika Ikke mindre end 30 fra Danmark drager 5. februar til Cape Town, Sydafrika for at mødes med 125 kolleger i det internationale samarbejde. Det er 3. årsmøde i ITS, International Thaching Society, hvor Sverige, England, Tyskland, Holland, Japan, Danmark og så dette års værtsland, Sydafrika, er sammen om at dele viden og erfaringer om stråtage. Ny tækkelærer på skolen Ruud Conijn afløser Jesper Sandgaard som underviser af tækkemandslinjen på Den Jydske Haandværkerskole. Ruud er kendt af mange fra bestyrelsesarbejde i Jydsk Tækkemandslaug, som igangsætter af faglige aktiviteter, bl.a. et kursus i rygninger i Den gamle By i Aarhus og som en innovativ, faglig stolt og grundig tækkemand. Ruud var pioner mht. at introducere tang, ålegræs, til rygninger, og han er så vidt vides den første, der har tækket facader i Danmark. Hollænderen, der er dansk gift og velintegreret, vil givet give masser af inspiration til de kommende generationer af tækkemænd. Stråtag på Arkitektskolen I efteråret tager Arkitektskolen Aarhus stråtaget ind i et længerevarende forløb, efter initiativ fra Straatagets Kontor. Det sker både på bachelor- og på kandidatforløbet, hvor strå- og tangtag vil indgå i både undervisning og projekter med udgangspunkt i et overordnet tema om organiske materialer som reelle alternativer til kendte materialer i byggeriet. I uge 44 kommer 60 arkitektstuderende til Den jydske Haandværkerskole i Hadsten, hvor de i 4 dage får teori og især praksis om stråtag. De skal møde tækkelærlingene og have tækkeskovl og strå i hænderne for i praksis at se, hvor fleksibelt stråtaget er. 18 OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 19

11 Håbet er, at Det moderne Tanghus vil inspirere til, at flere griber bolden og skaber nye projekter med ålegræs, så Læsøs tangtage kan overleve, og verden kan præsenteres for et nyt materiale med ældgamle, danske rødder. Arkitekt og projektleder Jørgen Søndermark, Realdania Byg På Læsø har Realdania Byg opført et helt nyt hus med tang i vægge, gulve og tag ved siden af det gamle Kalines Hus Det moderne tanghus Tekst: Jørgen Kaarup FOTOS: Helene Høyer Mikkelsen, Peter Wath og Jørgen Kaarup er godt nok specielt, lyder det konstaterende fra et ældre, lokalt ægtepar, der også har fundet vej til det Det moderne tanghus med den fine adresse, Tangborgvej 6, placeret ude i skoven bag Kalines Hus med fin udsigt til det vand, der hedder Bovet. Ja, det er specielt og samtidig uhyre interessant: Et moderne, økologisk, miljøvenligt og eksperimenterende hus, der benytter sig af naturmaterialer og sætter gamle, velafprøvede materialer på en helt anderledes prøve i en helt ny sammenhæng. Vi har villet bruge naturmaterialer i en moderne kontekst, og vi har heldigvis haft en bygherre, der gerne vil eksperimentere, siger Søren Nielsen, arkitekt på tegnestuen Vandkunsten, som har tegnet huset. Tang i uldposer Taget er af tagpap, beklædt med pølser af ålegræs, som er det materiale, der i omkring et årtusind har været brugt til Læsøs enestående, metertykke tangtage. Det er tække mand Helle Raknes fra Møn, der har udviklet uldposerne og har stoppet dem med tang. Tangtaget ser fuldstændig anderledes ud end de traditionelle tanghuses, og det har også været meningen. Tangen på taget er ikke tæt og vil med tiden flade ud, men vi har lagt pølserne, så de lapper ind over hinanden for at give størst mulig vandafledning, siger Søren Nielsen, Tegnestuen Vandkunsten. Han tilføjer, at tang- pølserne beskytter mod sollys, giver isolering og at han forventer en lang holdbarhed. Præfabrikeret hus Der er brugt tang som udvendig beklædning på tag og gavle, til isolering af vægge og gulve og til Det moderne Tanghus på Læsø er ikke blot en fortælling om den fornyede anvendelse af et bemærkelsesværdigt materiale på et særegent sted med en højst usædvanlig bygningshistorie. Det er også en krystalkugle, der indfanger og belyser mange af de væsentligste problemstillinger, som byggeriet står over for i dag. Arkitekt maa Søren Nielsen, Tegnestuen Vandkunsten indvendig loftsbeklædning. Her er det en møbelpolstrer, der har været i gang med at betrække træelementer med tangfyld, som er betrukket med lyst hørstof. 125 kvadratmeter af lofterne er dækket med disse præfabrikerede loftelementer, som både giver en god lysfordeling og en god akustik i det 100 kvadratmeter store fritidshus. I det hele taget er det et præfabrikeret hus, der nu ligger derude i skoven ved siden af det gamle, traditionelle tanghus, Kalines Hus: Trækassetter udgør gulv, facader og tag med tang som isoleringsmateriale. Også skillevægge og loftbeklædning er lavet på fastlandet og derefter fragtet til Læsø, hvor huset blev samlet i juni måned. Præfabrikationen har været med til at billiggøre huset, som ifølge Realdania Byg er holdt inden for rammerne af et normalt fritidshus af tilsvarende størrelse. Nye veje Det moderne Tanghus har som mål at inspirere og vise nye veje som et CO2-besparende, miljøvenligt og bæredygtigt byggeri. Det eksperimenterende kommer først og fremmest til udtryk i valg af materialer, for selve huset er ret traditionelt med et stort centralt opholdsrum i midten og to værelser samt badeværelser i hver sin ende. Som et længehus med saddeltag følger det den lokale byggetradition. Intentionen har været, at Det moderne Tanghus ikke skiller sig ud gennem form og indretning, men gennem materialevalget. Det moderne tanghus har sat miljømæssig bæredygtighed i højsædet, og det kommer bl.a. til udtryk i at bruge tang, ålegræs, som isolering. 120 mm tang svarer til 100 mm moderne mineraluld, men ålegræsset afgiver ikke sygdomsfremkaldende fibre, og det klør ikke. Og så er det ikke bare CO2-neutralt, men binder CO2 under væksten. Ålegræs kommer aldrig til at erstatte mineraluld, for det findes ikke i tilstrækkelige mængder, men vi bliver nødt til at eksperimentere med naturens egne materialer for at finde nye, miljørigtige løsninger i byggeriet, siger Søren Nielsen fra Tegnestuen Vandkunsten. Pris 2,6 millioner kr. Med udendørs bruser, et lille udekøkken, stor træterrasse og udhus, alt holdt i materialer af høj kvalitet, svarer prisen på 2,6 millioner kr. nogenlunde til et nyopført sommerhus ved et af Danmarks populære kystområder. Huset er nu til salg hos Estate Mæglerne i Lyngby, som vurderer, at det nok skal blive solgt: Det er et spændende og samtidig specielt hus, men dog ikke mere specielt, end at det tiltaler den unge, kvalitetsbevidste køber, der gerne vil have et unikt fritidshus. Vi har lige taget hul på salget, og jeg tror, vi får det solgt relativt hurtigt, siger Ole Moestrup fra Estate Mæglerne i Lyngby. < Tækkemand Helle Raknes fra Møn har både opfundet systemet med uldposerne og har stoppet tang i dem. Tangpølserne er monteret i elementer hos beskæftigelsesprojektet Praktisk Service i Stege. Elementerne er fragtet fra Stege til Læsø, og Det moderne Tanghus er samlet på stedet. Huset er dermed præfabrikeret for at holde prisen nede. Det moderne Tanghus ligger ca. 100 meter fra Kalines Hus, som også ejes af Realdania Byg og er sat i stand i OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 21

12 Debat En tækkemand, der også er rørhøster, har reageret på Finn Gulds leder, Udviklingen haler ind på virkeligheden fra seneste TÆK. Vi hilser en debat om I Juli-udgaven af TÆK kunne man læse om den såkaldte Thatchmark-ordning og certificering, som rykker nærmere og nærmere en realitet i vores verden. Den altoverskyggende mission med ordningen er, så vidt jeg kan læse mig til, at sikre, at tagrørene er tørre gennem hele processen; fra høsten over transporten til tækkemanden lægger dem på taget. Jeg savner en mere udspecificeret mening med Thatchmark. Det ser ud til at handle meget om kontrol. Der skal være kontrol, men vi skal passe på, at det ikke udvikler sig til et decideret kontrolorgie, hvor der kun fokuseres på fejl, og hvor tækkemandens sunde fornuft og viden helt er fejet til side. Og det handler om fugt og fugt og fugt. Her skal vi passe på, at det ikke kun er fugten, som der fokuseres på, når der kontrolleres. For hvordan skal de tørre strå, som alligevel ikke er egnet til at tække med, sorteres fra? Der vil gå år, før disse strå bliver opdaget, og så er skaden allerede sket, for så ligger de på taget. Jeg vil i den forbindelse fortælle om et forsøg. Jeg har tækket et udsnit af et tag med drivvåde strå strå, som efter diverse eksperter og fagfolks vurdering ikke efterfølgende bliver tørre. Men i dag er stråene inden for den tilladte fugtighedsgrænse, nogle steder er stråene endda helt tørre. Det viser videoen, som du kan se på YouTube, søg på Danske Tækkerør. Måske handler det ikke kun om fugten, når stråene skal kontrolleres, men om meget andet undervejs i processen fra høsten til kundens tag. Jeg har hørt om flere tilfælde, hvor tækkemanden har fået leveret strå i flot stand, men hvor de efter få år bliver ødelagte I modsætning til så mange andre brancher, kan man ikke påstå at udviklingen indenfor vores lille fag går hurtigt. Vi læner os i høj grad op ad vores forgængeres og egne erfaringer og holdbarheden af vores arbejde viser sig som regel først efter lang tid. Her vil man til gengæld ofte kunne se resultaterne af den pågældende tækkemands valg: opspænd, rørvalg, tykkelse osv. Ud fra disse parametre prøver vi så at blive klogere. Desværre dukker der nu og da eksempler op, hvor vi står uforstående overfor, hvorfor et bestemt tag pludselig nedbrydes hurtigere end hvad vi regner for rimeligt. Disse tage, hvor godt de end måtte være lavet, er en konstant trussel mod vores omdømme. Derfor må det være i vores allesammens interesse, at imødekomme denne trussel med alle midler. Der har i lang tid nu været udført en mængde forsøg i flere europæiske lande for at få afklaret problemet med for tidligt nedbrudte tage. Ingen af forsøgene har indtil videre givet os den krystalklare årsag og selv om de havde, ville der stadig sidde tækkemænd og rørleverandører rundt omkring og påstå det modsatte. Dette behøver man bare at deltage i de årlige bindedage eller seminarer for at erfare. Projektet med Thatchmark, som jo er et resultat af det internationale samarbejde, er at finde fælles fodslaw, så vi som branche kan løse problemerne og ikke det modsatte, nemlig at lade flasken pege på sidste led i fødekæden: tækkemanden. Vi har brug for en åben pande Hvad er meningen? Af Poul Sonnichsen, Sønderho Tækkefirma og derfor må pilles ned igen, og kunden må have et nyt tag. I sådanne situationer vil det, som systemet i dag er indrettet, altid falde tilbage på tækkemanden og være hans skyld, hvis der efterfølgende sker skader på taget. Og det vil være ham, som skal betale regningen. Leverandøren skal bare sørge for at levere tørre rør til tækkemanden, og så kan han efterfølgende fraskrive sig ethvert ansvar. For stråene var fine, da tækkemanden modtog dem fra leverandøren, hvorfor han naturligvis skrev under på kontrakten om, at de fra starten var, som de skulle være. Og så må det betyde, at det var tækkemanden, der lavede fejlen undervejs i arbejdet med at lægge dem på taget. Men hvad nu, hvis det var stråene, som der var noget galt med, og tækkemanden var uvis omkring det, da kontrakten blev underskrevet. Hvor står vi så? Et centralt og afgørende spørgsmål inden for dette felt må være: Hvorfor rådner nogle tage tidligt, og hvad er der galt med de strå, som bliver brugt? Her tænker jeg specielt på ungarske strå. For det påfaldende er, at de fleste af disse ærgerlige historier opstår med strå fra Ungarn. Generelt synes jeg, der i offentligheden hersker meget mystik omkring de ungarske strå. Jeg savner information omkring, hvordan selve arbejdet foregår. Hvordan bliver de fx høstet? Bliver stråene sprøjtet med noget bestemt? Og hvor meget anderledes er processen end her i Danmark? På Fanø, hvor jeg har mit firma, er det en nødvendighed at følge lokalplanen og de årelange traditioner, som spiller en vigtig rolle på øen, når tagtykkelsen skal bestemmes. Det er også i dag en fastgroet tradition, at der skal bruges våde græstørv. Det betyder, at jeg må afvige fra fagets fælles tækkevejledning. Dette blot for at understrege, at én fælles tækkevejledning, som skal følges af alle, synes som en svær opgave at få til at lykkes. Måske var det bedre, hvis fornuften og klogskaben, som nævnt tidligere i dette indlæg, spillede en større rolle? Tæk har bedt Jydsk Tækkemandslaugs formand svare, idet Poul Sonnichsen er medlem af JTL fra rørhandlere og rørhøstere, så vi sammen når frem til en brugbar løsning altså et kvalitetsprodukt, som kunderne har tillid til. Stråtagsejere har en stigende tendens til at forvente mere og mere af tækkearbejdet og hvis de af den ene eller anden grund er utilfredse med det tag, de har betalt for, vælger de nu rettens vej. For at undgå at tækkemænd bliver sat i denne ulykkelige situation er hovedformålet med Thatchmark 3 væsentlige ting: At give kunderne en bedre forståelse for forventningerne til et stråtag (omgivelser, konstruktion etc.) At tækkemanden kan have tillid til de materialer han bestiller. At sikre både tækkemand og kunde med en garanti, som er bakket op af et forsikringsselskab (en sådan findes allerede i Holland og England). Det er en stor (men nødvendig) opgave vi her har givet os selv. Det er selvfølgelig ikke nok, at vi hver især anskaffer os en fugtmåler og udfylder nogle papirer. Vi skal have gjort det klart overfor leverandørerne, hvilke produkter vi forventer og sandsynligvis uddanne nogle af dem i behandling af rørene. Den 17. og 18. januar afholdes det årlige seminar på Håndværkerskolen i Hadsten og her vil jeg opfordre alle til at møde op med gode idéer og forslag til en model for, hvordan vi skal implementere Thatchmark i Danmark. Vores branche er klar til at tage næste skridt for at bevare troen på stråtage. Med venlig hilsen Tonny Bogut Kunderne vil have tækkemænd med Byg garanti I 2011 viste en undersøgelse foretaget af YouGov Zapera, at 76 % af dine potentielle kunder foretrækker håndværkere med Byg Garanti. Er du medlem af Dansk Byggeri og Dansk Tækkelmandslaug er dit arbejde dækket af Byg Garanti. Det betyder, at du kan bruge Byg Garantis logo og kampagnemateriale i markedsføringen af din egen virksomhed. Er du ikke medlem, så skynd dig at blive det - det betaler sig! Læs mere om fordelene ved at kunne tilbyde Byg Garanti på byggaranti.dk byggaranti.dk Brandimprægnering problemer med afstand til skel Her kan magma-firestop typisk hjælpe til en dispensation. Vi har rigtig meget erfaring med manglende afstand til skel. ring for hjælp. tlf.: OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 23

13 VINDUER TIL ENHVER SMAG Standard kvistvinduer lagerføres med 32 mm standard sprosser eller 25 mm pålimede sprosser Optoglasvinduer det moderne forsatsvindue. Specialvinduer i Fyr, Eg og Sipo mahogni fremstilles efter mål. Prosman Reed + Windows P.O. Box 3079 NL CD Gouda - The Netherlands Telefon : Telefax : Internet: Warehouse Germany: Am Alten Werk 56 D Melbeck (near Hamburg) Prosman Reet + Fenster Postfach 3079 NL CD Gouda - Holland Telefon : Telefax : Internet: Lager Deutschland: Am Alten Werk 56 D Melbeck (Nähe Hamburg) Marantivinduer med indadåbning. Valmvinduer fremstilles efter mål. Carlo F. Christensen A/S Kastbjergvej 15 Hedegaard 8585 Glesborg Tlf.: Rygningsvinduer efter mål. We have weekly arrivals of containers with reed from China in Hamburg for possible delivery to Denmark. Direct deliveries or deliveries with our truck with crane of: 24 OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 25 Reed from Hungary, Rumania, Ukraine, Austria, Turkey and China. Wire, heather, sheets, windows, copper & galvanised chicken wire, tools, copper or ceramic ridge tiles etc. Wir haben wöchtentliche Ankunft von Contai ner mit China Reet in Hamburg für eventuelle Lieferung nach Dänemark. Direktliefe rung oder Lieferung mit unserem Kran-LKW: Med venlige hilsner, Fam. Prosman Reet von Ungarn, Rumänien, Ukraine, Österreich, Turkei und China. Draht, Heide, Planen, Gaubenfenster, Kupfer und Verzinktem Masschendraht, Werkzeug, Kupfer oder Ton Firstziegel uzw.

14 Danmarks mest solgte Fra 13 hk 68 hk Bredde fra 79 cm Stor løftekapacitet fra 800 kg. Lille egenvægt fra 800 kg. Brugte på lager fra kr. Over 100 forskellige redskaber Den perfekte medhjælper Finansieringseksempel: 20% udbetaling 20% rest kun 36,00 kr. pr. dag. Jylland Fyn Sjælland OKTOBER 2013 STRAATAGETS KONTOR 27

15 tæk 3/2013 straatagets kontor Der tækkes fortsat masser af nyt i Holland. En del af tækkearbejdet udføres som i Danmark af tækkemænd fra det tidligere Østeuropa. 28 OKTOBER 2013

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag

Ændrede afstandskrav til stråtag. Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag Samlende notat til Energistyrelsen. Afstandskrav. Straatagets Kontor. 15.08.2013 Dokumentation for at ændre afstandskrav til stråtag INDLEDNING Den danske tækkebranche har med glæde konstateret, at Energistyrelsen

Læs mere

Mirakel. Det hollandske. I Holland er det moderne at have stråtag på nye huse den danske tækkebranche ønsker samme udvikling herhjemme

Mirakel. Det hollandske. I Holland er det moderne at have stråtag på nye huse den danske tækkebranche ønsker samme udvikling herhjemme 42 Det hollandske Mirakel I Holland er det moderne at have stråtag på nye huse den danske tækkebranche ønsker samme udvikling herhjemme n Af Jørgen Kaarup n Fotos: Peter Pedersen Stråtaget er rykket ind

Læs mere

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede

Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling Lørdag den 28. februar 2015 kl. 13:30 Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Referat Formand for Dansk Tækkemandslaug Henrik Henriksen bød velkommen til generalforsamlingen

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. 27. marts 2009 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling m.m. lørdag den 7. marts 2009, på Langtved Færgekro, Munkholmsvej 138, 4060 Kirke Såby. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent

Læs mere

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS

KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS KORT OG GODT OM STRÅTAGETS HUS 1 VISIONEN Kære tækkemænd. Stråtagets Hus er jeres fags udstillingsvindue over for omverdenen: et besøgs- og oplevelsessted, et sted for faglig udvikling, demonstration af

Læs mere

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage.

Ud over at kunne glæde sig over at stråtage er smukke, er der i dag tre nye forhold, man kan glæde sig over i forbindelse med stråtage. Til den ansvarlige for kommunens byggesagsbehandling 23. juni 2016 Orientering om nye muligheder for byggeri med stråtag Smukke stråtage af god kvalitet og med lang levetid Ud over at kunne glæde sig over

Læs mere

Tid: Den 11. marts 2006, kl Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup.

Tid: Den 11. marts 2006, kl Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup. Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Tid: Den 11. marts 2006, kl. 14.00 Sted: Bromølle Kro, Slagelsevej 78, 4450 Jyderup. Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 20 virksomheder Michael H. Nielsen (dirigent)

Læs mere

uartigt at anvende. Så hvis vi udnytte de muligligheder der ligger foran os så får vi virkelig travlt allerede fra i overmorgen

uartigt at anvende. Så hvis vi udnytte de muligligheder der ligger foran os så får vi virkelig travlt allerede fra i overmorgen DTL beretning 2015 Selv om vi er et lille fag, ja måske et Micro fag så fylder vi mere og mere i medierne og dermed folks bevidsthed. Tækkefaget har aldrig været mere synligt end i det forgangne år. Og

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Brandsikring af stråtage

Brandsikring af stråtage 29-05-2013 Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Af Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech, Anders B. Vestergaard, Brandteknisk Rådgiver ved DBI. Nye byggemetoder

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Nr 4 december 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330

Nr 4 december 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330 tæk Nr 4 december 2013 straatagets kontor ISSN 1903-5330 STRAATAGETS KONTOR 1 Læs bl.a. om: Forsidefoto: Danmarks regentpar, Dronning Margrethe og Prins Henrik, blev på deres sommertogt foreviget foran

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia.

Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia. 14. marts 2013 Referat af Dansk Tækkemandslaugs generalforsamling, afholdt på Kryb i Ly Kro, Fredericia. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning til godkendelse 4. Fremlæggelse

Læs mere

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden Nr. 45 nov. 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Gilles Saussier En gave med mening Øjenkontakt. Det lille øjeblik, hvor barnet i tillid rækker hånden frem, det

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Certificering af TækkeMiscanthus

Certificering af TækkeMiscanthus 1 Certificering af TækkeMiscanthus Januar 2016 Indhold Side 1. Forord til certificering af TækkeMiscanthus Side 3. Markblad for TækkeMiscanthus Side 4. Høst og håndtering af materiale Side 5. Høstskema

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage

Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Sag: FUV0024 Version nr.: 0 Brandsikring af stråtage Moderne stråtage er i dag langt mere brandsikre end gamle stråtage Dato: 12. juni 2013 Af Bodil E. Pallesen, Seniorkonsulent ved AgroTech, Anders B.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Den vertikale have Økologi på højkant

Den vertikale have Økologi på højkant Den vertikale have Økologi på højkant Marijke Zwaan er en energisk kvinde og ildsjælen bag Den vertikale have på Otto Krabbes Plads i København. Projektet har efter lange og seje godkendelsesforløb resulteret

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Tækning af mansardtage og lodrette flader

Tækning af mansardtage og lodrette flader Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tækning af mansardtage og lodrette flader Copyright Februar 2015 Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialet er udviklet af Efteruddannelses-udvalget

Læs mere

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia.

Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. dan sl< t æk l< e m an ds I auq M Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Tid: Den 17. marts 2007, kl. 14.00 Sted: Kryb-i-ly Kro, Fredericia. Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 22 virksomheder Michael

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Med Jesus i båden -2

Med Jesus i båden -2 Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK 2 3 Slappe af, læse, dagdrømme, skrive lange breve,

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Canadian American Friendship Society of Denmark Møde Generalforsamling Dato 26. marts 2009 Sted Deltagere HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 30 fremmødte, heraf 18 stemmeberettigede

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

DANSK TÆKKEMANDSLAUGS BERETNING 2014

DANSK TÆKKEMANDSLAUGS BERETNING 2014 DANSK TÆKKEMANDSLAUGS BERETNING 2014 Så er vi her igen, på V. Skerninge kro. Vi var her også for 6 år siden hvor jeg tydeligt husker at Jørgen Kaarup var her for at prøve at sælge ideen om stråtagets kontor.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. 1 Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens

Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens Hovedpointer fra interview med pårørende til ældre med demens TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat tager udgangspunkt i den pårørendes vinkel på udformning, ønsker og opmærksomhedspunkter

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder:

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Idekatalog Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Jesper Hjortshøj (Marel A/S), Rune Engell-Hansen (Lallemand), Niels Osterland

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand

Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand Formandsberetning for Foreningen Agape 2015 v/steen Møller Laursen, formand Indledning Jeg har haft lejlighed til at læse det første nyhedsbrev, der blev udsendt fra foreningen Agape til foreningens venner.

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere