Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
|
|
- Merete Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
2 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer hinanden at kende og fortæller om eventuelle personlige klimaerfaringer. 1a - Alder Alder år år år > 61 år Fordeling I kommunen 14,5% 25,2% 28,2% 32,1% Fordeling til borgertopmødet 0,2% 17,3% 40% 42,4%
3 1b - Postnummer for permanent adresse Postnummer og , 4291 og og og og 4534 Fordeling til borgertopmødet 50,7% 2,9% 11,2% 10,3% 5,1% 3,7% 4,9% 8% 3,1%
4 1c Har du sommerhus I kommunen Ja Nej 17,4% 82,6% 1d Har du personligt oplevet problemer i forbindelse med stormflod eller ekstrem nedbør, f.eks. oversvømmede veje el.lign? Ja Nej 80,6% 18,5% 0,8% 1e Har du personligt været ramt af oversvømmelser f.eks. i form af stormflod eller ekstrem nedbør, der f.eks. har skadet din bolig? Ja Nej 35,5% 63,4% 1,2%
5 2. Udsatte områder i det åbne land eksemplet Reersø/Tissø Mange områder i det åbne land er beliggende, så de i løbet af dette århundrede forventes at blive meget våde pga. kraftig nedbør eller hævet havspejl. I hvor høj grad synes du, at de nuværende arealanvendelser med landbrug, naturområder, sommer- eller helårshuse skal bevares og beskyttes, eller i hvor høj grad skal områderne på sigt ændre status fra de nuværende anvendelser til vådområder? Og hvilken rolle skal kommunen spille i den proces? Vi eksemplificerer med et konkret eksempel, nemlig Reersø/Tissø området. Her skal du vælge én ud af 4 alternative udviklingsmodeller. 16% 21% 1.Stordigeløsning på åbent hav 2.Stordigeløsning på land 20% 3.Udfasning af udsatte bebyggelser 43% 4.Løbende omlægning til naturområder
6 Stordigelæsning på åbent hav (uanset hvem som betaler) -Ja, men kun hvis staten betaler -Ja, men kun hvis Kommunen betaler -Ja, men kun hvis beboere/lodsejere selv skal finde finansiering, og kommunen rådgiver og planlægger -Ja, men kun hvis beboere/lodsejere selv både skal finde finansiering og planlægge projektet 8,9% 6,6% 0,3% 0,0% 0,0% Stordigelæsning på land (uanset hvem som betaler) -Ja, men kun hvis staten betaler -Ja, men kun hvis Kommunen betaler -Ja, men kun hvis beboere/lodsejere selv skal finde finansiering, og kommunen rådgiver og planlægger -Ja, men kun hvis beboere/lodsejere selv både skal finde finansiering og planlægge projektet 12,9% 4,0% 0,6% 1,4% 0,6% Udfasning af udsatte bebyggelser og aktiviteter i løbet af dette århundrede (uanset hvem der betaler). Midlertidig beskyttelse er tilladt i denne periode. -Ja, men kun hvis staten betaler -Ja, men kun hvis Kommunen betaler -Ja, men kun hvis beboere/lodsejere selv skal finde finansiering, og kommunen rådgiver og planlægger -Ja, men kun hvis beboere/lodsejere selv både skal finde finansiering og planlægge projektet Løbende omlægning til naturområder i takt med at områderne bliver våde (uanset hvem der betaler). Beskyttelsesforanstaltninger er ikke tilladt. -Ja, men kun hvis staten betaler -Ja, men kun hvis Kommunen betaler -Ja, men kun hvis beboere/lodsejere selv skal finde finansiering, og kommunen rådgiver og planlægger -Ja, men kun hvis beboere/lodsejere selv både skal finde finansiering og planlægge projektet 18,9% 11,5% 1,1% 11,2% 0,6% 6,6% 8,1% 1,4% 4,0% 1,1%
7 3. Kalundborg by I denne debatrunde vil vi bede Jer om at diskutere fremtiden for udsatte områder i Kalundborg By. Store områder af byen forventes at blive påvirket, men hvem bør egentlig tage ansvar for at håndtere udfordringerne, og hvilken rolle skal kommunen spille? Industri De kystnære arealer ved Kalundborg By er fortrinsvist ejet af Kalundborg Havn og diverse industrivirksomheder. Ved en havspejlsstigning over 170 cm løber vandet over flere steder og oversvømmer bagvedliggende arealer med boliger. Spørgsmål 3a: Bør Kalundborg Havn og industrivirksomheder langs havnen have et medansvar for at beskytte bagvedliggende områder af byen? Ja Nej 73,9% 20,9% 5,1%
8 Helårsbeboelse (Strandstien/Gisseløre) Strandstien/Gisseløre er et eksempel på et område i byen, som primært består af privat helårsbeboelse. Som lovgivningen er nu, ligger ansvaret for sikring af egen bolig hos grundejerne selv og kommunen opsøger derfor ikke ejerne i udsatte områder for at finde fælles løsninger. Men måske skal kommunen have en mere aktiv rolle i fremtiden? Spørgsmål 3b: I hvilket omfang skal kommunen bistå berørte grundejere i helårsbeboelse som for eksemplet ved Strandstien/Gisseløre? Det er op til hver enkelt grundejer hvordan man vil tilpasse sig (indenfor gældende byggeregler) 2,3% Det er op til grundejerne selv, hvordan de vil tilpasse sig, men løsningen for området skal være ensartet og dette skal godkendes af kommunen 4,9% Kommunen skal opsøge og gå i dialog med grundejerne om klimatilpasning og skal bidrage med viden og ekspertise 28,1% Kommunen skal opsøge og gå i dialog med grundejerne om klimatilpasning og skal bidrage med viden og ekspertise samt medfinansiering 61,3% 3,4%
9 4. Ansvarsfordeling mellem borgere og myndigheder I denne debatrunde vil vi bede Jer om at diskutere ansvarsfordelingen mellem den enkelte borger og kommunen. I hvor høj grad har borgerne selv ansvaret for deres ejendom, og hvor kunne kommunen have en opgave i at forebygge og afhjælpe effekter af klimaforandringerne? Dette er på mange måder en diskussion om, i hvilket omfang kommunen skal have mulighed for at træffe beslutninger på fællesskabets vegne. Bygninger For at forebygge oversvømmelser som følge af klimaforandringer kan det være nødvendigt, at kommunen ændrer praksis og stiller større krav til den enkelte borger/erhvervsdrivende om håndtering af nedbør på egen grund. Spørgsmål 4a: Synes du, det er rimeligt, at kommunen stiller større krav end nu til den enkelte borger/erhvervsdrivende om håndtering af nedbør på egen grund? Nej 3,4% Ja I forbindelse med om- og nybyggeri 32,9% Ja både I forbindelse med eksisterende ejendomme samt ved om og nybyggeri 63,4% 0,3%
10 Sommerhusområder Mange sommerhusområder tæt ved hav- og vådområder ligger udsat for klimaforandringer. Som reglerne er nu, er det er op til den enkelte grundejer at beskytte sin ejendom. Det er op til kommunen at sikre, at offentlige veje repareres efter stormskader mv. I fremtiden kan det blive dyrt og vanskeligt at opretholde infrastruktur og serviceydelser i sommerhusområder, der oversvømmes jævnligt eller permanent. Spørgsmål 4b: Hvordan skal kommunen forholde sig til infrastrukturen i udsatte sommerhusområder? Undlade etablering af ny infrastruktur og undlade vedligeholdelse af eksisterence infrastruktur 11,5% Undlade etablering af ny infrastruktur, men fortsat vedligeholde eksisterende infrastruktur 75,2% Fortsat vedligeholde og etablere ny infrastruktur 10,4% 2,9%
11 Spørgsmål 4c: Skal det være muligt for kommunen at ændre status for udsatte sommerhusområder, så de på sigt kan overgå til at være naturområder med hel eller periodevis oversvømmelse? Ja 84,6% Nej 10,3% 5,1%
12 Landbrugsarealer I nogle tilfælde vil oversvømmelser i bymæssige bebyggelser, sommerhusområder eller andet kunne forhindres eller afhjælpes, ved at der i det tilgrænsende åbne land skabes mulighed for vådområder, der forsinker vandets strømning ved ekstrem nedbør. Nogle ser desuden dette som en mulighed for at genskabe tabt natur. Men landbrugsarealer der ikke holdes tørre og drænes vil ikke kunne dyrkes som hidtil. Hvordan skal der prioriteres mellem hensynet til bebyggelse, natur og landbrugsdrift? Spørgsmål 4d: Hvilket udsagn om landbrugsarealer er du mest enig i? Kommunen skal arbejde for, at landbrugsarealer, der er truet af øget nedbør eller havspejlsstigning kan holdes tørre gennem dræning og lignende initiativer 13,5% Kommunen skal kunne udpege landbrugsarealer, der kan oversvømmes, for på den måde at kunne beskytte andre udsatte områder mod oversvømmelser Kommunen skal udnytte klimaforandringerne til at genskabe natur/vådområder på landbrugsarealer, der er truet af øget nedbør eller havspejlsstigning (uanset om arealet derved kan bruges til at beskytte andre områder mod oversvømmelser) 53,1% 30,1% 3,2%
13 5. Overordnet strategi for tilpasning I denne debatrunde vil vi bede Jer diskutere to overordnede forhold omkring klimatilpasning. Det ene er, hvem der bør have ansvaret for at træffe beslutninger om kystbeskyttelse. Det andet er, hvor meget klimatilpasning haster, og hvor højt det skal prioriteres på den kommunalpolitiske dagsorden? Kystplanlægning generelt Som reglerne er i dag, er kystbeskyttelse i de indre farvande overladt til lokale initiativer, f.eks. digelag. Men i forbindelse med klimaforandringer drøftes det, om der skal være mere politisk styring, så der kan sikres en samlet plan for kystområderne. I hvor høj grad bør de lokale interessenter selv bestemme udviklingen? Og i hvor høj grad bør der være kommunal eller national styring af, hvordan de danske kyster skal udvikle sig? Spørgsmål 5a: Hvilket udsagn om kystplanlægning er du mest enig i? Kompetencen skal fortsat være som i dag, hvor borgere/digelag selv kan opnå tilladelse hos Kystdirektoratet 7,8% Det skal primært være kommunen, der på baggrund af en samlet plan beslutter, hvor og hvordan kysten skal beskyttes 56,2% Det skal primært være staten, der beslutter på baggrund af en overordnet kystzoneplan 34,6% 1,4%
14 Hvor meget haster det at lægge planer for klimatilpasning? Som kommune kan man benytte sig af forskellige strategier i forhold til klimatilpasning. Man kan allerede nu udarbejde langsigtede planer og rammer for udviklingen, der tager højde for de forventede klimaforandringer. Eller man kan afvente udviklingen af klimaforandringerne, dvs. følge de forpligtigelser, man har ifølge lovgivningen og afvente udviklingen af eventuelle nye redskaber til klimatilpasning. Spørgsmål 5b: Hvordan bør vi generelt forholde os til klimatilpasning i Kalundborg Kommune? Man skal som hovedregel forholde sig afventende og kun handle efterhånden som der opstår problemer eller lovgivningen tilsiger det 9,2% Man bør allerede nu handle og udarbejde langsigtede planer, der tager højde for de forventede klimaforandringer 90,2% 0,6%
15 6. Borgernes involvering i planlægning af klimatilpasning I denne debatrunde vil vi bede Jer diskutere, hvordan borgerne i fremtiden skal involveres i den kommunale planlægning af klimatilpasning. Der findes forskellige metoder til inddragelse af borgere i kommunal planlægning, men det kræver tid og kræfter, hvis man som borger skal involvere sig. Der er dog forskel på, hvor krævende de forskellige metoder er. Hvor meget vil du som borger være interesserede i at involvere dig i fremtidens klimatilpasning? Spørgsmål 6a: Når det drejer sig om kommunens fortsatte arbejde med klimatilpasning, hvilke af nedenstående processer kunne du så forestille dig at deltage i? (du må trykke flere gange) Process Workshops og seminarer Arbejdsgrupper Borgermøder Borgertopmøder Elektronisk spørgeskema Guidede ture Jeg ønsker ikke fremover selv at deltage i planlægningen af kommunens klimatilpasning Antal stemmer
16 Spørgsmål 6b: Hvad vil du helst deltage i, hvis du kun må deltage i én af dem? (du må kun trykke én gang) Workshops og seminarer Arbejdsgrupper Borgermøder Borgertopmøder Elektronisk spørgeskema Guidede ture Jeg ønsker ikke fremover selv at deltage i planlægningen af kommunens klimatilpasning 13,9% 14,4% 12,9% 29,7% 15,5% 11,0% 2,6% Hvad har du fået ud af at deltage? Har din deltagelse i dette borgertopmøde samt læsningen af det tilsendte materiale, øget din viden om eller påvirket dine holdninger til klimaforandringer? Spørgsmål 6c - Min viden om konsekvenser af klimaforandringer er Ikke blevet øget 7,5% Er blevet øget noget 53,5% Er blevet øget meget 38,2% 0,8%
17 Spørgsmål 6d - Mine holdninger til, hvordan borgere og/eller myndigheder i Kalundborg Kommune bør reagere på klimaforandringerne har Ændret sig meget 10,8% Ændret sig noget 60,4% Ikke ændret sig 27,3% 1,4% Spørgsmål 6e - I hvilken grad mener du, at klimaforandringerne får betydning for dig eller dine nærmeste? Meget 39% Noget 46,1% Lidt eller ingen betydning 14% 0,8%
18 Spørgsmål 6f - Har du behov for mere information eller rådgivning om klimatilpasning end det, du allerede kender eller har adgang til? Ja, fra kommunen 36% Ja, men mest fra andre end kommunen 31,7% Nej 23,9% 8,4%
Helhedsorienteret klimatilpasning
Helhedsorienteret klimatilpasning Aktivt medborgerskab gennem involvering i beslutningsprocessen Bjørn Bedsted, projektleder Teknologirådets tilgang til klimatilpasning Borgerinddragelse i Kalundborg Fonden
Læs mereKlimatilpasning. Borgerinddragelse. KTC Sjælland 15. juni 2012. Udviklingskonsulent Susanne Boesen Organisation og Kommunikation Kalundborg Kommune
KTC Sjælland 15. juni 2012 Klimatilpasning Borgerinddragelse Udviklingskonsulent Susanne Boesen Organisation og Kommunikation Kalundborg Kommune Side 1 Det vil jeg gerne fortælle Borgertopmøde i Kalundborg
Læs mereIntroduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående
Læs mereRisikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Læs mereKystsikring ved Grønninghoved, Binderup og Bjert
«Navn» «CO» «Adresse» «Udvidet_adresse» «Postnr by» By- og Udviklingsforvaltningen Service og Udvikling Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 EAN 5798005310105 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk
Læs mereVores kyst. Kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse
Vores kyst Kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse Dagsorden Velkomst Udfordringerne i Hejsager og Kelstrup Strand Ansvarsfordeling Status på Vores kyst Hvad er et kommunalt fællesprojekt om kystbeskyttelse?
Læs mereRepræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.
Sidenr. 1 Kystsikring Binderup-Grønninghoved-Bjert Sagsid.: 14/19442 Resumé Det er Kystdirektoratet, der er myndighed på kystbeskyttelsesloven, men når et kystsikringsprojekt omfatter mange grundejere,
Læs mereSmukkere kyster. Åben land konference juni Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet
Åben land konference 2011 9.-10. juni 2011 Workshop B Kysten og klimaforandringer Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Konsekvenser af havspejlsstigning Permanent oversvømmelse Øget kysterosion 2 Konsekvenser
Læs mereKorsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk
Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr
Læs mereBekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,
Læs mereBaggrundsmateriale til Borgertopmøde om klimatilpasning
Baggrundsmateriale til Borgertopmøde om klimatilpasning Lørdag den 5. marts 2011 kl. 9.30 16.00 I Kalundborg Hallerne Kære borger i Kalundborg Kommune, tak fordi du vil deltage i borgertopmødet om klimatilpasning.
Læs mereHelhedsorienteret kystplanlægning
Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse
Læs mereDer blev desuden orienteret om arbejdet med de kommunale planer omhandlende
Vedr. Generalforsamling 2010 referat Bendt Bjergaard havde et powerpoint indlæg under formandens beretning og her er teksten: Der blev desuden orienteret om arbejdet med de kommunale planer omhandlende
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereGamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning
Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Af biolog Hans Odgaard, Aabenraa Kommune og chefkonsulent og ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA. Oversvømmelsesdirektivet og aftalen om udarbejdelse
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereKlimatilpasning i danske kommuner
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 906 Offentligt Klimatilpasning i danske kommuner Summary med grafer på hovedresultater København, maj 2010 YouGov Zapera Public og
Læs mereKystsikring ved Grønninghoved og Binderup
6. juli 2018 - Sagsnr. 14/19442 - Løbenr. 74400/18 Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup Vi skriver til jer for at fortælle sidste nyt i processen omkring den mulige kystsikring i sommerhusområderne
Læs mereBaggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d
Sagsbehandler: Linda Adelfest Oprettet: 24022014 Baggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d. 1032014 Generel information om vådområder I forbindelse med den tidligere regerings vedtagelse af
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereDiger er vigtige for at beskytte landet. Grundejeren har ansvar for beskyttelse. Forandringer i vejret giver bekymringer
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 333 Offentligt Anledning Samråd om danske diger den 6. maj 2014 Titel Tale til samråd om danske diger Deltagere - Tale Praktik: Debat/sp.mål Kontaktperson Kontaktperson
Læs mereSTORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereErosionsbeskyttelse af kysterne
Erosionsbeskyttelse af kysterne Om udfordringer og løsninger - som en rådgiver ser det - mellem kystgrundejere og myndigheder. Udvikling af tværfaglighed: - Udvikle samspillet mellem de mange elementer
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereKlimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land
Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling
Læs mereHvis er ansvaret og hvem skal betale?
Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Vand og Forsyning 17-03-14 Workshop om stormflodsforebyggelse 1 Det er dit eget ansvar! Det er grundejeren, der har
Læs mereDAGENS PROGRAM. 17/08/2015 EU LIFE Klimatilpasning i Region Midt 1
DAGENS PROGRAM 8:30 Morgenbrød og gensyn 9:00 Velkommen, v/ Rolf Johnsen, Region Midtjylland 9:15 Hvad er LIFE IP? v/ Birgitte Karnøe Frederiksen, Central Denmark EU Office 9:30 Introduktion til KLIMAmidt
Læs mereKystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016
Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder Kommunemøde november 2016 Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme;
Læs mere3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring
3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring Indholdet af nedenstående vision er en sammenfatning af gruppearbejdet, diskussionerne samt deltagernes afsluttende præsentationer på scenarieværkstedet i Kalundborg
Læs mereVores Kyst. - Pilotprojekt ved Kelstrup- og Hejsager strand
Vores Kyst - Pilotprojekt ved Kelstrup- og Hejsager strand Præsentation Mikael Kjær Jensen - Afdelingleder Planlægning Allan N. Kristiansen Provas Rene Holst Borger (Spildevand) Mie S. Rasmussen - Planlægning
Læs mere10. december 2012. Møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej, Humlebæk. Velkommen til møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej i Humlebæk
Velkommen til møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej i Humlebæk Dagsorden Velkomst Formål og rammerne for mødet v/ Christian Ibsen, Plan og Klimachef Hvordan ser fremtiden ud og hvad har vi af muligheder
Læs mereRejseholdets temamøde
Rejseholdets temamøde Planlovsændring: Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelse uden tilvejebringelse af en lokalplan. Baggrund for lovændring
Læs mereKlimaudfordringer og ny lovgivning
Klimaudfordringer og ny lovgivning Politikermøde i Lemvig 4. maj 2018 Coast 2 Coast Climate Challenge Områdechef Ane Høiberg Nielsen Kystdirektoratet Spændingsfelt Land Infrastruktur Vand 2 / Kystdirektoratet
Læs mereKystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016
Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereHøringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi
Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering
Læs mereKYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen. Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur
KYSTBESKYTTELSE En ny opgave i kommunen Laust Hvidtfeldt Lorentzen og Katrine Juul Larsen, Miljø og Natur Ann-Mett Mølhave Sepstrup, Plan og Kultur Baggrund Januar 2017: Stormflod fra Østersøen (Assens
Læs mereKystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Informationsmøde den 5. november 2016
Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder Informationsmøde den 5. november 2016 Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række
Læs mereKYSTBESKYTTELSESSTRATEGI
KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster Åben Land Konference 9. 10. juni 2011 Vicedirektør Carl-Christian Munk-Nielsen, Kystdirektoratet Fremtidens jernkyst? Hele kysten Nutidens
Læs mereKlimatilpasning. En befolkningsundersøgelse
Klimatilpasning En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Klimatilpasning Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter
Læs mereKystbeskyttelse udfordringer i praksis
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Kystbeskyttelse udfordringer i praksis Regionale løsninger Lokal løsning Jyllinge Nordmark og Tangbjerg Tangbjerg Kim Dahlstrøm, afdelingschef
Læs mereDIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER
DIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER Opsamling på symposium afholdt af Realdania 14.-.15 aug 2017 Oplæg for Vand i Byer Århus 19. september 2017 Mikkel A. Thomassen, Partner og PhD 1 30 eksperter samlet over to
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Referat af møde 27. januar 2018. Smålandshavet, Karrebæksminde. Dagsorden 1. Velkomst 2. Processen for kystbeskyttelsesprojektet. 3. Det tekniske projekt, herunder linjeføring
Læs mereBegreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.
Kystanalysen Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme; Bodil, Dagmar, Egon m.fl. Stormene har haft konsekvenser for grundejere
Læs mereTil alle medlemmer af kommunalbestyrelsen for Langeland Kommune samt direktionen.
Til alle medlemmer af kommunalbestyrelsen for Langeland Kommune samt direktionen. Vi var tilhørere til kommunalbestyrelsesmødet den 14.10.2013, hvor sagen om højvandssikring ved Hou Nordstrand (pkt 193)
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereResultater fra spørgeskemaundersøgelse - vedrørende ny lokalplan for sommerhusområdet vest for Vellerup by
Resultater fra spørgeskemaundersøgelse - vedrørende ny lokalplan for sommerhusområdet vest for Vellerup by På borgermødet den 29. oktober 15 udfyldte deltagerne et spørgeskema. Spørgeskemaet har derudover
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs merePrincipper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune
Diger i Dragør Vedr.: Fra: Principper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune CFBO Dato: 2018-10-23 I forlængelse af Kommunalbestyrelsens principbeslutning den 21.juni 2018 om at konkretisere
Læs mereKlimatilpasning udfordringer for virksomhederne
Klimatilpasning udfordringer for ne Tour de klimatilpasning 7. september 2011 Konsulent Christina Busk DI Klimaændringer - forventninger Danmark hører ikke til de lande, der forventes hårdest ramt af forandringer.
Læs mereRågeleje d 20 august 20008. Møde med Kystdirektoratet og Gribskov Kommunes teknikere
Rågeleje d 20 august 20008 Møde med Kystdirektoratet og Gribskov Kommunes teknikere Mødestedet var pladsen for enden af Klitgårdsvænget vest for Heatherhill. Herfra gik vi ned på stranden for at besigtige
Læs mereEkstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse
Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde
Læs mereKØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING
Skitseforslag KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING Køge Borgermøde Køge Stormflods- og klimasikring Ved Peter Fløcke Klagenberg, NIRAS 1. Hvorfor tale om stormflod og klima 2. Trusselsbilledet hvorfor bliver
Læs mere1. Tilpasningsvision Tilbage til Naturen NATURA 3000
1. Tilpasningsvision Tilbage til Naturen NATURA 3000 Indholdet af nedenstående vision er en sammenfatning af gruppearbejdet, diskussionerne samt deltagernes afsluttende præsentationer på scenarieværkstedet
Læs mereRambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014
Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset
Læs mereForslag til klimatilpasningsplan
TEKNIK OG MILJØ Forslag til klimatilpasningsplan Bilag 1: Indsatsbeskrivelser Udarbejdet af Teknik og Miljø 2013 Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 Forslag til klimatilpasningsplan
Læs mereKøbenhavn den 2. juli 2011
København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli
Læs mereSAMMENHÆNG I KLIMATILPASNINGEN
SAMMENHÆNG I EN Et udspil til strategi for fælles kommunal strategi for finansiering af klimatilpasning Lars Kaalund, Chefkonsulent, Teknik og Miljø KL MFU TEMAMØDE De to hovedspørgsmål er Hvem har initiativretten/ansvaret
Læs mereINFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015
INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30
Læs mereBaggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø.
Sagsbehandler: Linda Adelfest Oprettet: 21012014 Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø. Generel information om vådområder I forbindelse med den tidligere regerings
Læs mereINDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN
ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons
Læs mereLåsby Vokser. Proces Strukturplan for borgerinddragelse
Låsby Vokser Strukturplan Procesbeskrivelse for Klankballevej Proces Strukturplan for borgerinddragelse for Klankballevej Indholdsfortegnelse Tidslinje Baggrund Omfang Tidsplan Hjemmeside Låsby Vokser
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereProjekter og lån til klimatilpasning i Skejby
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. oktober 2017 Projekter og lån til klimatilpasning i Skejby Indstillingen omhandler godkendelse af projekter og lån til klimatilpasning
Læs mereHelhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune
Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune Hvordan håndteres de mange interessenter i storbyens kystzone? v/ Carsten Raad Petersen, Hvidovre Kommune 1 Fakta om Hvidovre Kommune Hvidovre København
Læs mereHVIDBOG den 23. april 2013
HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger
Læs mereSlagelse Kommunes bemærkninger til Næstved Kommunes Forslag til Turismetillæg til Planstrategi 2016
Næstved Kommune Sendt pr. mail til blivhoert@naestved.dk Plan og Udvikling Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse Tlf.: 58 57 36 00 plan@slagelse.dk www.slagelse.dk Slagelse Kommunes bemærkninger til Næstved Kommunes
Læs mereKlimatilpasningsplan. Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune
Klimatilpasningsplan Oplæg ved Runa Cecilie Lund Sørensen Guldborgsund Kommune Forslag til klimatilpasningsplan Status Godkendt af Teknik og Miljøudvalg med få tilføjelser, Behandles i Økonomiudvalget
Læs mereDiger i Frederikssund Kommune
Diger i Frederikssund Kommune Ariis 31-01-2014 Havvandstande ved oversvømmelsen 6. december 2013 Ved Roskilde blev der målt en maksimal forhøjelse af vandstanden på 2,06 m. Forsyningen har ved måling på
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereKystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016
Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner
Læs mereForslag til vedtægter for Strandgades kystbeskyttelseslag
Bilag 2 Forslag til vedtægter for Strandgades kystbeskyttelseslag Lagets oprettelse 1 Lagets navn er Strandgades Kystbeskyttelseslag. Stk. 2. Laget er oprettet i henhold til lov om kystbeskyttelse, Roskilde
Læs mereKlimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereVANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE
FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE Haveanlæg Ejendom Tagvand Overfladevand Haveanlæg Belægningssten Skot Sandsække Bliver der flere skybrudsskader i fremtiden? Ifølge DMI og FN's
Læs mereKlimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
Læs mereTekst fra ansøgning på mail sendt til Naturstyrelse som har videre sendt mailen til Kystdirektoratet. Den 26. juli 2015 Digelaget for Havnebydiget, i den sydlige ende af Rømø, ønsker at forstærke diget
Læs mereKlimatilpasning i Københavns Kommune
Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer
Læs mereNaturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning
Læs mereEksempler på bidragsfordeling
Eksempler på bidragsfordeling Bilag C Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger 2 Eksempler på bidragsfordeling. Indhold Case 1
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereKLIMATILPASNING AF THYBORØN
ET EKSEMPEL PÅ GEVINSTER VED SAMARBEJDE MELLEM FORSKERVERDENEN, KOMMUNE, FORSYNING OG RÅDGIVER THOMAS DAMGAARD, LEDER AF NATUR & MILJØ, LEMVIG KOMMUNE LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, ADM. DIREKTØR, LEMVIG VAND
Læs merePROCESBESKRIVELSE AF KAPITEL 1A SAGER 2 ANMODNING OM KYSTBESKYTTELSE. Kommunalbestyrelsen kan beslutte af starte et kystbeskyttelsesprojekt.
Notat Køge Kommune GENNEMGANG AF FORLØBET AF EN KYSTBESSKYTTELSESSAG PROCESBESKRIVELSE AF KAPITEL 1A SAGER 15. April 2016 Projekt nr. 224495 Dokument nr. 1218928375 Version 2 Udarbejdet af MML Kontrolleret
Læs mereDigesagen ved Næsby Strand
Til Digelag under Stiftelse (DuS) Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Digesagen ved Næsby Strand Orientering om interessetilkendegivelsen og den videre proces Slagelse
Læs mereKlimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Læs mereUddybende oplysninger om myndighedsafgørelser i vådområdet Tempelkrogen
Baggrund Naturstyrelsen har i 2017 etableret vådområdet Tempelkrog Syd, og Lejre og Holbæk Kommune er i gang med realisering af vådområdeprojektet Tempelkrog Nord. Arealerne i de to projekter er beliggende
Læs mereSpørgsmål og svar fra orienteringsmødet og interessetilkendegivelsen
Center for Teknik og Miljø Karen Vestergaard teknik@slagelse.dk 8. marts 2018 Spørgsmål og svar fra orienteringsmødet og interessetilkendegivelsen januar 2018 Hvad skal arbejdsgruppen / Slagelse Kommune
Læs mereNyhedsmail nr. 20 27. feb. 2015. Sidste frist for tilmelding til frokost er fredag den 20. marts kl. 20
Nyhedsmail nr. 20 27. feb. 2015 Så er det igen tid til lidt nyheder fra Vrist Pumpelag. Først en rettelse. Jeg har desværre i indvarslingen til generalforsamlingen anført, at bestyrelsen stiller forslag
Læs mereDAGSORDEN Landvindingslaget Raaby-Tørring Enge
DAGSORDEN 27.6 Beretning 2019 ved Bjarne Lykkemark .. i gang i 1955-1958 Omfang Dige ca. 7,5 km Kanaler ca. 20 km Veje ca. 9 km Afvander ca. 900 ha Beskytter ca. 180 huse 2 åmænd - fra 1960 til 1985
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne
Læs mereKlimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret
Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og
Læs mere