Analyse af tekstgenrekonventioner i foreningsblade med hovedvægt på makrostruktur

Transkript

1 CLM, tysk, speciale Udarbejdet af: Susan Houmøller Vejleder: Marianne Grove Ditlevsen Analyse af tekstgenrekonventioner i foreningsblade med hovedvægt på makrostruktur - med henblik på undersøgelse af forskelle og ligheder Tysk Institut Handelshøjskolen i Århus

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Genre Ditlevsen et al Frandsen et al Nielsen 1998b i Netværk LSP/SSP Sammenfatning Genre i denne opgave 9 3. Model til analyse af genre i denne opgave Teksteksterne faktorer Tekstinterne faktorer Sprogeksterne faktorer Omfang Format Papirkvalitet Indbinding Sproginterne faktorer Makrostruktur Kösler Göpferich Schmitt Nielsen Van Dijk Makrostruktur Superstruktur Sammenligning makrostruktur Sammenfatning Tilgang anvendt i denne opgave Korpusbeskrivelse Politikens Nudansk Ordbog Lauridsen/Lauridsen Repræsentativt korpus Eksemplarisk korpus Sammenfatning korpusbeskrivelse Korpus i denne opgave Kriterier Afgrænsning Grundmængden Delmængden Tölt Das Islandpferd Teksteksterne kriterier.. 29

3 6. Analyse af de tekstinterne, sprogeksterne faktorer Tölt Omfang Format Papirkvalitet Indbinding Samlet indtryk af Tölt Das Islandpferd Omfang Format Papirkvalitet Indbinding Samlet indtryk af Das Islandpferd Sammenligning tekstinterne, sprogeksterne faktorer Omfang Format Papirkvalitet Indbinding Sammenfatning Analyse af makrostruktur Afgrænsning af tekst Afgrænsning af analyse Makrostrukturanalyse - opdeling i teksttype Tölt Tölt nr. 6/ Tölt nr. 7/ Tölt nr. 8/ Tölt nr. 9/ Tölt nr. 10/ Sammenligning Tölt Das Islandpferd Das Islandpferd Das Islandpferd Das Islandpferd Sammenligning Das Islandpferd Sammenligning Tölt og Das Islandpferd Makrostrukturanalyse - opdeling i tema Opdeling af temaer i grupper Afgrænsning Opdeling efter tema Tölt Hovedtema Subtema Underordnet subtema Underordnet subtema af 2. grad Sammenfatning Tölt.. 59

4 Das Islandpferd Hovedtema Subtema Underordnet subtema Underordnet subtema af 2. grad Sammenfatning Das Islandpferd Sammenligning makrostrukturanalyse Teksttype Tema Sammenfatning sammenligning makrostruktur Sammenligning Tekstinterne, sprogeksterne faktorer Makrostruktur Generelt Konklusion Litteraturliste 11. Deutsches Resümee Bilagsliste Bilag

5 Forord Jeg takker BEC Herning for velvilligt at have stillet printer og kopimaskiner samt indbindingsmaterialer til rådighed for mig i forbindelse med klargøring af dette speciale. Jeg takker også Dansk Islandshesteforening for at have sponseret et eksemplar af hver af de fem Tölt-blade, der er brugt i dette speciale. Susan Houmøller

6 1. Indledning Højt mod nord ligger der en lille ø, der, trods navnet, ikke er spor hvid. Den ligger lidt afsides - isoleret, og landskabet er præget af det vindomsuste klima. Kendetegn for øen er jøklerne (isbræer) og gejserne (varme kilder). Øen hedder Island. Island er kendt for flere ting, men det, de fleste mennesker tænker på, når man siger "Island" er hestene. Island har en helt speciel hesterace, den islandske hest (eller blot "islænderen"), som er renavlet uden indblanding af andre racer i 1000 år. Det er en meget robust og nøjsom hesterace - det skal den være for at klare klimaet på Island - og så har den en helt særegen personlighed, som sammen med dens behagelige vilje til at gå, og dens to ekstra gangarter gør den særligt populær. For islænderen kan noget, andre hesteracer ikke kan: islænderen kan tølte og gå flyvende pas. Få andre hesteracer har en gangart, der minder om tølten, men det er kun islænderen, der kan tølte så hurtigt og så sikkert. Der er andre hesteracer, der også kan gå pas, men igen: kun islænderen har det høje tempo (op til cirka 50 km/t). Gennem sin isolation på Island og den "manglende" indblanding af andre racer har islænderen udviklet sig til det, den er den dag i dag: en robust lille hest med to ekstra gangarter og en dejlig personlighed. Tølten (en firtaktet gangart, hvor hesten hele tiden har en eller to hove på jorden) har den udviklet ved at færdes i det kuperede terræn i Island. Ved hele tiden at have en eller to hove på jorden, har hesten let ved at holde balancen og derved bevæge sig sikkert henover jorden. Firtakten gør også gangarten meget behagelig for rytteren, som kommer til at sidde helt stille. Passen er en totaktet, lateral gangart, som mest bruges til væddeløb. Den har derfor størst værdi, hvis den er rigtig hurtig - deraf navnet "flyvende pas". Godt nok ligner islænderen bare en langhåret pony, men der gemmer sig noget mere bag den viltre pandelok og de skælmske øjne. Der gemmer sig en unik hesterace med en særegen personlighed og vilje. Og med sådan en speciel hesterace, så er der selvfølgelig oprettet specielle konkurrencediscipliner for islændere. Der er konkurrencer i firgang (for de islændere, der har skridt, trav, galop og tølt), femgang (for de islændere, der har skridt, trav, galop, tølt og pas), tølt såvel som pasløb, galopløb, travløb og terrænspringning - altsammen i forskellig sværhedsgrad så det passer til hestens og rytterens evner. Der er også Alrid, som er en slags "islændermilitary". I stedet for springningen, der 1

7 hører til ved storhestemilitary, er der gangartsridning for islænderen. Islændere i Danmark Når man først er faldet for islænderen, så er det de færreste mennesker, der holder sig helt væk fra den. Der er en helt speciel atmosfære til islænderarrangementer. Man bliver det, som vi kalder "en islænderven". Alle disse islændervenner samles i foreninger. Den største er Dansk Islandshesteforening (DI), som dækker hele landet. Derudover er der lokalklubber, som hver især dækker en del af Danmark. Der er cirka 50 af dem, hvoraf et par stykker er "interesseklubber", for eksempel Kong Valdemars Venner, der går meget op i at præsentere islænderen som vikingehest, med alt hvad dertil hører i udklædning. At islænderen er blevet populær i Danmark ses bestemt, når man ser på DI's størrelse. DI er Danmarks næststørste avlsforening - kun overgået af Dansk Varmblod. DI blev stiftet i 1969 af en gruppe islænderentusiaster og havde i 1999, 30 år efter stiftelsen, omkring 6500 medlemmer fordelt på 2800 medlemskaber. Dertil skal regnes de medlemmer, der kun er medlem af en lokalklub 1. Med så mange medlemmer skal man have en måde at kommunikere med hinanden på. I DI er der et medlemsblad, Tölt, som udkommer 10 gange om året; Tölt indeholder meget forskelligt, for eksempel artikler om avl, sport, naturridning, stævneresultater, annoncer (køb/salg af islændere) og hingsteannoncer. Islændere i andre lande Det er naturligvis ikke kun i Island og Danmark, der er islændere. De er at finde i det meste af Europa, og faktisk også i Amerika! I Europa er Tyskland meget fremtrædende, når det drejer sig om islændere, og landet tegner sig for det største antal islandske heste udenfor Island. Tyskerne importerer også rigtig mange heste direkte fra Island, og de var igang med konkurrencer før danskerne 2. I Tyskland har man også en overordnet forening à la DI, nemlig IPZV e.v. - der Islandpferdereiter- und Züchterverband e.v. IPZV e.v. blev startet på grund af den stigende import af islændere til Tyskland. Importen begyndte i 1960'erne, og i 1967 var der nok islændere i Tyskland, til at det kunne betale sig at stifte en forening, og IPZV e.v. blev stiftet 3. 1 Jonsson 1999: 8 2 Jævnfør Jonsson 1999: 8 [om 1969] "Reglerne kom fra Tyskland, hvor man i fire år havde afholdt lignende konkurrencer" 3 Jævnfør 2

8 Idag består foreningen af godt medlemmer fordelt på 140 rideforeninger i 12 lokalforeninger (Landesverbände) 4, og 35 år efter sin stiftelse er IPZV e.v. det stærkeste forbund af alle europæiske og oversøiske islænderforbund. Ligesom Danmark har Tyskland også et medlemsblad, Das Islandpferd. Bladet udkommer 6 gange årligt, og indeholder - ligesom Tölt - mange forskellige artikler, for eksempel om avl, sport, ungdom, annoncer, stævneinvitationer, og hvert Landesverband får et par sider. 1.1 Problemformulering Med to foreninger, der begge har fokus på den islandske hest og dennes korrekte anvendelse, er det nærliggende at tro, at de to foreningers blade er opbygget ens. Men er de nu også det? For at kunne finde ud af det, er en sammenligning af de to blade nødvendig. For at kunne sammenligne de to blade, vil jeg foretage en analyse af dem, for derudfra at kunne udlede forskelle og ligheder bladene imellem og derefter sammenligne dem. Hovedformålet med denne opgave er at finde ud af, om der er forskel på de to foreningsblade Tölt og Das Islandpferd, eller om de er ens. Dette vil jeg forsøge at finde ud af gennem en analyse med derpå følgende sammenligning af to delkorpora, et dansk og et tysk, med henblik på at undersøge genrekonventionerne i dem. Til grund for dette ligger en genrebeskrivelse, en beskrivelse af anvendt analysemodel med speciel fokus på makrostruktur, samt en beskrivelse af de to delkorpora. Genstanden for ovenstående analyse og sammenligning er to foreningsblade, der begge har den islandske hest i fokus. Det drejer sig om det danske foreningsblad Tölt, der er foreningsbladet for DI, og det tyske foreningsblad Das Islandpferd, der er foreningsbladet for IPZV e.v.. For at kunne finde ud af om der er forskel på de to blade, eller om de er ens, vil jeg anvende Martin Nielsens analysemodel, som han præsenterer i sin ph.d. fra Modellen blev oprindeligt udviklet til analyse af genrekonventioner i bryggeribrochurer, og da jeg har til hensigt at analysere genrekonventioner, er modellen anvendelig for mig. Nielsens model er temmelig omfattende, og der er også en pladsfaktor at tage hensyn til, hvorfor jeg er nødt til at begrænse mig. For alligevel at kunne lave en fornuftig analyse, har jeg valgt at fokusere på udvalgte kriterier fra Nielsens model, nemlig nogle af de tekstinterne sprogeksterne faktorer samt makrostruktur. Hovedvægten bliver lagt på makrostrukturen. 4 ibid. 3

9 Opbygningen af opgaven bliver derfor som følger. En genrebeskrivelse indleder opgaven; under genre arbejdes med tre tilgange, nemlig Ditlevsen et al., Frandsen et al. og Nielsen i LSP/SSP. Derpå præsenteres Nielsens analysemodel fra hans ph.d. og uddybes på det tekstinterne niveau med hovedvægt på makrostruktur. Efter præsentation og beskrivelse af Nielsens model vil jeg definere og afgrænse korpus, for derefter at anvende ovennævnte model til analyse af genrekonventionerne for Tölt og Das Islandpferd, med hovedvægt på de tekstinterne sprogeksterne kriterier og makrostrukturen i bladene. Efter analyserne vil jeg udlede forskelle og/eller ligheder mellem bladene samt sammenligne bladene på tekstinterne ligheder og/eller forskelle. Denne sammenligning vil blive foretaget i forlængelse af analyserne. Resultatet af analyserne skulle gerne kunne bringe klarhed over: - om bladene følger bestemte genrekonventioner - om disse genrekonventioner er de samme i begge bladene - om bladene har udviklet hver sine genrekonventioner Dette søges opnået gennem besvarelse af følgende spørgsmål: - Hvilke forskelle og/eller ligheder er der mellem opbygningen i Tölt og Das Islandpferd, det vil sige mellem de tekstinterne sprogeksterne faktorer? - Hvilke forskelle og/eller ligheder er der mellem de to blades indre opbygning, det vil sige deres makrostrukturer? Svarene på ovenstående spørgsmål sammenfattes herefter i en konklusion. 2. Genre For at kunne komme til at analysere de to førnævnte foreningsblade, Tölt og Das Islandpferd, med henblik på genrekonventioner, er det nødvendigt først at definere begrebet genre. Dette gøres i det følgende ud fra forskellige lingvisters synspunkter. 2.1 Ditlevsen et al I Ditlevsen et al. defineres genrebegrebet som en "prævidenskabelig, intuitiv og erfaringsmæssig inddeling af de tekster, vi kommer ud for til dagligt, i grupper" 5. Vi inddeler altså tekster i grupper (genrer), og bruger intuition og erfaring til at gøre det. Dette betyder ifølge Ditlevsen et al., at vi allerede efter kort tid kan se eller høre på en tekst, hvilken genre den 5 citat Ditlevsen et al. 2003: 26 4

10 tilhører. Desuden nævner Ditlevsen et al., at vi hverken kan producere eller recipiere en tekst uden at opfatte den som en del af en genre, fordi vores opfattelse af tekster er gennemsyret af genrebegrebet 6. Ditlevsen et al. ser alle tekster som et individ, der passer præcis til sin situation og sit/sine formål, hvorved enhver tekst bliver unik 7. Men selvom teksterne er unikke, så betyder det ikke, at der ikke er ligheder tekster imellem. For som Ditlevsen et al. også gør opmærksom på, så ligner tekster andre tekster i større eller mindre omfang, så selvom de er unikke, er de ikke nødvendigvis helt selvstændige 8. Disse ligheder teksterne imellem, som gør dem mere eller mindre ens, er de træk, der er med til at dele teksterne op i genrer. Om en teksts tilhørsforhold til en genre skriver Ditlevsen et al., at der til genre er tilknyttet en bestemt mønstertype, og at det netop er det grundliggende prototypiske mønster eller en slags sproglig DNA-kode, som mange tekster er opstået på basis af, der gør, at man kan sige, at en tekst hører til en bestemt genre 9. Der eksisterer dermed et grundliggende mønster for teksters opbygning, et mønster, som karakteriserer tekster, og som danner baggrund for deres opståen. I forbindelse med undersøgelser af genre nævner Ditlevsen et al., at man ser på mange enkelttekster og "på den baggrund opstiller regelmæssigheder, der gælder i forbindelse med bestemte situations- og formålstyper" 10. Det vil sige at man ud fra mange tekster kan opstille en slags retningslinier for, hvordan teksternes opbygning er, og dermed se, hvilke regelmæssigheder (hvilke genrekonventioner) der eksisterer for tekster med bestemte situationer og formål. Ditlevsen et al. ser altså genre som en inddeling af tekster i grupper, og mener, at der til genre er knyttet en bestemt mønstertype, efter hvilken en tekst opbygges, mens den bliver skrevet, ligeså vel som der ved undersøgelse af genre kan opstilles regelmæssigheder for genre. 2.2 Frandsen et al Selvom Frandsen et al. arbejder med genrebegrebet i forbindelse med reklametekster, så behandles genre også uden at forbinde genre med reklametekster. Frandsen et al. arbejder med en genreteori, der opfatter 6 op.cit. 2003: 26 7 op.cit. 2003: 54 8 op.cit. 2003: 54 9 op.cit. 2003: citat op.cit. 2003: 54f 5

11 genre som en integreret del af kommunikationsprocessen, det vil sige andet og mere end blot tekster 11. Frandsen et al. nævner således om genre, at den er bundet af bestemte medievalg og af en bestemt kultur og situationel kontekst 12. Med hensyn til inddeling i genrer nævner Frandsen et al., at der er forskel i udvælgelsesmetoden, idet der er nogle, der vælger udelukkende at arbejde ud fra et enkelt sæt af kriterier til inddeling i genre (det kan så være for eksempel tekstens funktion eller tekstens dominerende træk). Dette betegnes unikriteriel fremgangsmåde. Den multikriterielle fremgangsmåde derimod dækker over et helt udvalg af tekstinterne og teksteksterne kriterier, der skal være opfyldt 13. Ligeledes gøres der opmærksom på, at det også spiller en rolle, om man genrebestemmer ud fra formatet, ud fra hele teksten, eller blot ud fra en del af teksten 14. Som en decideret definition på genre bruger Frandsen et al. Bhatia fra 1993, og definerer genre som værende genkendelig og "karakteriseret af et sæt kommunikative formål, der er identificeret og gensidigt forstået af medlemmerne af det profesionelle eller akademiske fællesskab, i hvilket genre regelmæssigt forekommer" [egen oversættelse, SH]. For det meste ses der strukturering og begrænsning på vilkår af intention, anbringelse, form og funktionel værdi 15. Når det kommer til genreinddeling, nævner Frandsen et al., at både Swales 1990 og Bhatia 1993 ser en teksts kommunikative formål som det langt vigtigste kriterium, selvom de dog mener, at der er andre forhold, som for eksempel indhold, udtryk og modtager, der også spiller en vis rolle 16. De kommunikative formål uddybes i Frandsen et al. med, at de er identificerbare og forståelige af genrens afsendere og modtagere, ligeså vel som de kommunikative formål er bestemmende for genrens retorik (sproglige og visuelle strategier). På den måde bliver de kommunikative formål en velegnet størrelse med henblik på kategorisering af en gruppe tekster i en bestemt genre. Frandsen et al. gør opmærksom på, at en ændring af disse formål vil føre til, at der vil opstå en ny genre 17. Desuden nævnes, at en tekst ifølge Bhatia er strukturet i en række træk ('moves'), 11 Frandsen et al. 1997: op.cit. 1997: op.cit. 1997: ibid. 15 Bhatia 1993/13 i Frandsen et al. 1997: Frandsen et al. 1997: ibid. 6

12 som alle hjælper til med at opfylde tekstens kommunikative formål 18, og at sammensætningen af disse træk giver genren sit kendetegn, og dermed gør det muligt for læseren at identificere teksten som en del af genren. Realiseringen af de enkelte delformål i træk gør det muligt at opfylde de kommunikative formål 19, lige såvel som at ændringer i trækkene kan føre til skift i genre og undergenre 20. Ifølge Frandsen et al. skal der altså være bestemte træk til stede, for at der kan være tale om en given genre. Der er tre niveauer i forbindelse med analyse af genre, nemlig kommunikativ(e) formål, trækstruktur samt forskellige sproglige og ikke-sproglige retoriske strategier; de sproglige og ikke-sproglige retoriske strategier bidrager til at synliggøre tekstens formål og trækstrukturen Nielsen 1998b i Netværk LSP/SSP I Nielsens artikel i Netværk LSP/SSP 1998 arbejder han med Hoffmanns analysemodel til tekstanalyse, og kommer senere i artiklen ind på metodiske problemer i forbindelse med denne model. Under disse metodiske problemer kommer han ind på genrekarakteristika og hvad der definerer en genre. Nielsen stiller spørgsmål ved, om man kan udvinde genrespecifikke karakteristika uden at sammenligne med mindst en anden genre, og til det kommer han med modargumenter, hvori jeg finder det, som er interessant for genre i denne opgave, nemlig at der ingen kendetegn er, der udelukkende er karakteristiske for en genre 22. Dette uddyber Nielsen med, at det snarere er en bestemt kombination af sproglige fænomener (sproglige træk), der kendetegner genrer, det vil sige udgør en genres "profil" 23. Går man ud fra det, Nielsen skriver her, så skal der mere end et træk til, for at udgøre en genre, idet der ikke kun er et træk, der karakteriserer genre. På den måde kan man altså ikke bare bruge ét træk til at analysere efter, men bør udvælge flere. Med hensyn til udvælgelsen af træk til at analysere genre skriver Nielsen, at Hoffmanns model er svær, nærmest umulig, at anvende i praksis, fordi Hoffmann mener, at udvælgelsen af relevante kategorier skal bygges på en fuldstændig analyse af et par teksteksemplarer, hvilket vil være for 18 Frandsen et al. 1997: ibid. 20 op.cit. 1997: 112ff 21 op.cit. 1997: Nielsen 1998b: ibid. 7

13 ressourcekrævende, hvortil Nielsen tilføjer, at kategorierne må udvælges intuitivt 24. Han foreslår dertil, at man udvælger relevante kategorier efter intuitive antagelser og hypoteser, og så be- eller afkræfter relevansen efterhånden som de empiriske analyser skrider frem 25. Dette forekommer mig meget fornuftigt, i og med at en komplet analyse af et par teksteksemplarer for at finde ud af, hvad der er vigtigt, selvfølgelig vil give det mest rigtige billede, men også vil være utroligt tidskrævende og muligvis delvist spild af tid, hvis det viser sig, at der kun er få kategorier, der er vigtige. Omvendt, så mener jeg også at man, efter at have kigget lidt på materialet, vil kunne fornemme, hvilke kategorier der er af størst vigtighed for undersøgelsen/ analysen. Som Nielsen skriver, så skal der udvælges et givent antal træk, der er relevante for undersøgelsen, ligeså vel som han gør opmærksom på, at kriterierne for udvælgelsen må findes uden for analysemodellen, det vil sige ved hjælp af intuition, erkendelsesinteresse, formål og i tidligere undersøgelsers resultater 26. På den måde udvælges de kategorier, som skønnes at være bedst til formålet, eller som der tidligere har vist sig at være interessante resultater i. Som noget af det sidste i sin artikel om Hoffmanns tekstanalysemodel gør Nielsen opmærksom på, at man kan tage udgangspunkt i modellen, men at den må tillempes, tilpasses og især reduceres, alt efter eget formål og erkendelsesinteresse, ligeså vel som den først kan appliceres på en tekst eller et korpus efter udvælgelse af de kategorier, der skal undersøges, på baggrund af kriterier, der er formuleret eksplicit og meget bevidst 27. Det er godt nok Hoffmanns model, Nielsen snakker om, men jeg synes, at det kan bruges på andre modeller også. Når man skal anvende en allerede udviklet model til analyse, så kan der meget vel være kategorier, der ikke nødvendigvis passer til eget formål. Derfor finder jeg det både logisk og fornuftigt at udvælge kategorier til analyse - og at gøre det bevidst. 2.4 Sammenfatning Som det ses af ovenstående arbejder Ditlevsen et al. med genrebegrebet som en inddeling af tekster i grupper. Ligeledes arbejdes der med, at hver tekst er unik, men ikke nødvendigvis selvstændig, det vil sige der er ligheder til andre tekster, men selve teksterne er unikke. Derudover ses genre som et mønster til opbygning af en tekst. Teksterne bliver "puttet ind i" mønsteret, mens de bliver lavet. I forbindelse med undersøgelse af genre mener Ditlevsen et al., at mange enkelttekster bør undersøges, hvorefter der kan opstilles regelmæssigheder for teksterne, hvorudfra det 24 op.cit. 1998b: op.cit. 1998b: op.cit. 1998b: op.cit. 1998b: 164 8

14 kan ses, hvilke regelmæssigheder, der eksisterer for tekster med bestemte situationer og formål, og dermed, hvilken genre teksterne tilhører. Frandsen et al. ser genre på en lidt anden måde end Ditlevsen et al. idet Frandsen et al. arbejder med Bhatias genretilgang. Frandsen et al. nævner, at der er to forskellige måder at arbejde med genre på: den unikriterielle fremgangsmåde og den multikriterielle fremgangsmåde. Den unikriterielle fremgangsmåde, som i øvrigt er Bhatias fremgangsmåde, arbejder med, at der anvendes et træk ved en tekst (for eksempel funktion) ved inddeling af genre, mens den multikriterielle fremgangsmåde gør brug af både tekstinterne og -eksterne faktorer. Frandsen et al. nævner tekstens formål som Bhatias vigtigste kriterium ved inddeling af tekster i genrer. Nielsen præsenterer måske mere en tilgang til analyse af genre, men han gør dog opmærksom på noget vigtigt, nemlig at der skal mere end ét kriterium til for at definere genre, eller rettere: At der ikke er ét kriterium, der er kendetegnende for en genre. Han gør desuden opmærksom på, at kriterier til udvælgelse af analysekategorier kan udvælges ud fra intuition og tidligere analysers resultater. Går man ind og sammenligner Nielsens synspunkter med hensyn til udvælgelse og analyse af genre med Bhatias tilgang (her præsenteret i Frandsen et al.), så opstår der en konflikt, idet Bhatia mener, at det er tekstens formål, der er vigtigst ved inddeling af tekster i genrer. Han arbejder altså med et enkelt kriterium, hvor Nielsen siger, at der ikke findes kendetegn, der udelukkende er karakteristiske for en genre - der skal altså mere end et kriterium til for at karakterisere genre. Sammenligner man Bhatia i Frandsen et al. med Ditlevsen et al., så ses det, at Ditlevsen et al også arbejder med flere faktorer, end det ene Bhatia arbejder med. Ditlevsen et al. snakker om ligheder mellem tekster med bestemte situationer og formål - hvilket må siges at være mere end bare formålet med en tekst. Ditlevsen et al. og Nielsen arbejder altså begge med flere faktorer end Bhatias ene hovedfaktor. Bhatia nævner da også andre faktorer, men det vigtigste for ham forekommer at være den ene faktor: tekstens formål. Dette mener jeg personligt er forkert, da en teksts formål kan være meget bredt, og dermed kan der sagtens falde forskellige teksttyper ind under formålet. Jeg mener ikke, at et enkelt kriterium er nok til at afgrænse genrer fra hinanden, hvorfor jeg gerne vil have nogle flere kriterier med ind i analysen. 2.5 Genre i denne opgave I denne opgave vil jeg gå ud fra Ditlevsen et al.s genretilgang, det vil sige se på genre som en inddeling af tekster i grupper, ligeså vel som at se genre som et mønster for opbygning af en tekst. Jeg mener ikke, at der 9

15 kun er et kriterium eller en faktor, der har betydning for en genre, som Bhatia præsenteret i Frandsen et al. mener, ligesom jeg heller ikke mener, at det er tekstens formål, der er det vigtigste ved en genrebeskrivelse. Jeg mener, der er flere faktorer, der har betydning for en genre, hvilket både Ditlevsen et al. og Nielsen arbejder med, og jeg mener også, at de ydre faktorer for teksten har betydning for, hvordan en genre ser ud. Desuden ser jeg hver tekst som unik, hvilket Ditlevsen et al. også arbejder med. Desuden arbejder Ditlevsen et al. med at man ud fra mange tekster kan opstille en slags retningslinier for, hvordan teksternes opbygning er, og dermed se, hvilke regelmæssigheder (genrekonventioner) der eksisterer for tekster med bestemte situationer og formål. Dette passer godt med mit formål med denne opgave, nemlig at finde ud af, om der eksisterer bestemte genrekonventioner indenfor de to blade, Tölt og Das Islandpferd, som jeg har til hensigt at analysere, samt om de har udviklet bestemte regelmæssigheder. Jeg vil foruden Ditlevsen et al.s tilgang applicere Nielsens tilgang idet han mener, at der skal flere træk (det vil sige ikke kun ét) til for at udgøre en genre, hvilket jeg bestemt er enig i, samt at kriterierne for udvælgelsen af analysekategorierne kan udvælges på baggrund af intuition og tidligere analysers resultater. Efter denne præsentation af genre vil jeg gå videre med beskrivelsen af Nielsens model til analyse af genrekonventioner. 3. Model til analyse af genre i denne opgave For at kunne analysere genren i de to nævnte foreningsblade, er det nødvendigt med en model, et udgangspunkt, så analysen af bladene bliver ensrettet og dermed muliggør en sammenligning. Som model for analyse af genren i min opgave har jeg valgt at bruge den model, som Nielsen i sin ph.d. 28 har anvendt til analyse af genrekonventioner i bryggeribroschurer. Nielsen har udviklet et "raster" (en slags struktur) med henblik på at undersøge genrekonventioner i bryggeribrochurer, og dette raster (denne model) vil jeg anvende, omend kun udvalgte kategorier/kriterier derfra, til at analysere genrekonventioner i Tölt og i Das Islandpferd med henblik på at finde ud af, om bladene følger bestemte genrekonventioner, om det er de samme i begge blade, og/eller om de har udviklet hver sine. Nielsens model beskæftiger sig med teksteksterne faktorer og tekstinterne 28 Nielsen, Martin: Die Unternehmensbroschüre als Textsorte: Versuch eines Textogramms - dargestellt anhand von dänischen und deutschen Brauereibroschüren; Handelshøjskolen i Århus

16 faktorer, hvoraf de tekstinterne er opdelt i sprogeksterne og sproginterne faktorer. Nielsens model er vedlagt som bilag 9. Nu er Nielsens model jo meget omfattende, og den er også udviklet med henblik på bryggeribrochurer, hvorfor der uværgerligt vil være kategorier/kriterier, der ikke matcher foreningsblade, som jeg har til hensigt at analysere. Men rammen og grundopbygningen er god, så jeg har udvalgt nogle af Nielsens kriterier og anvende dem til analyse af genrekonventioner i Tölt og i Das Islandpferd, for, på den måde, at kunne skabe et ensartet grundlag for analysen, således at en sammenligning af de to blades genrekonventioner bliver mulig. I det følgende vil jeg præsentere de kategorier fra Nielsens model, som jeg har valgt at anvende til analyse af genrekonventionerne i de to føromtalte blade. 3.1 Teksteksterne faktorer Som ordet "tekstekstern" henleder tankerne på, så er de teksteksterne faktorer faktorer udenfor selve teksten, det vil sige situationen omkring teksten. Ifølge Nielsen forsynes de teksteksterne kategorier ikke eller næsten ikke af de empiriske analyser af teksteksemplarerne, men derimod snarere af teorien, af litteraturen og endvidere af den analyserendes verdens-, fag- og tekstgenreviden 29. Dette viser ikke kun, at faktorer udenfor teksten er med til at definere genren, men også at visse af faktorerne kan være subjektive, idet det er forskelligt, hvilken verdens-, fag- og tekstgenreviden, de forskellige personer har. På den måde er det muligt, at de tekster, der regnes ind under en genre, er farvet af læserens kategorisering. Nielsen nævner kategorierne kommunikationsintention, kommunikationsgenstand, afsender, modtager, udgivelsesmåde og distribution under teksteksterne faktorer 30. Disse (til tider delvist subjektive) faktorer er med til at bestemme, hvad hver person regner under genre, og disse faktorer har også haft indflydelse på udarbejdelsen af korpusbeskrivelsen. Faktorerne bliver behandlet under korpusbeskrivelsen i afsnit 5.4.3, og bliver derfor ikke yderligere behandlet her. 3.2 Tekstinterne faktorer Disse faktorer er at finde i selve teksten 31. De tekstinterne faktorer bliver af Nielsen opdelt i sprogeksterne og sproginterne faktorer, som uddybes i det følgende. 29 Nielsen 1998: op.cit. 1998: 29 (i skema) finden". 31 op.cit. 1998: 74 "[...] hier sind die zu analysierenden Erkenntnis desiderata im Text zu 11

17 3.2.1 Sprogeksterne faktorer Ifølge Nielsen omfatter de sprogeksterne faktorer billeder, layout, farver, formater og så videre, og så er det de faktorer, som læseren først lægger mærke til 32. Det er altså faktorer ved materialets udformning, der her er tale om, det vil sige faktorer i materialet, som ikke vedrører selve teksten. Nielsen beskriver dem som "ganske vist i eller ved teksten og derfor at regne ind under tekstinterne faktorer, men liggende udenfor de sproglige iagttagelser er brochurens sprogeksterne kendetegn" 33. Nielsens model er udviklet til analyse af brochurer, hvorfor han naturligvis henviser til brochurens opbygning, men om det er en brochure, et hæfte, en bog eller et blad - de sprogeksterne kendetegn er stadig de tekstinterne faktorer, der ligger udenfor de sproglige iagttagelser i selve teksten Omfang Jeg mener, at omfanget er vigtigt. Ikke kun fordi det ifølge Nielsen udstråler seriøsitet, men også fordi et foreningsblad på mange sider som regel er noget mere interessant at læse end et med få sider. Selvfølgelig kan et foreningsblad med få sider være ganske interessant at læse, (det er trods alt ikke størrelsen, det kommer an på, men indholdet), men et tykkere blad er tit mere inspirerende at tage i hænderne og gå i gang med at læse. Desuden danner omfanget (sammen med formatet) den ydre ramme for bladet, hvilket jeg synes er endnu en god grund til at tage det med Format "En af de mest indlysende faktorer at nævne her er sideantallet". Dette nævnes som noget af det første af Nielsen, som også bemærker, at et vist sideantal (sammen med format, papirkvalitet og indbinding) kan ustråle seriøsitet. Derudover nævner Nielsen, at omfanget og sideantallet er under stor indflydelse af både trykketekniske og økonomiske faktorer. Dette betyder for mig at se, at jo større et firma er, og dermed jo bedre økonomi firmaet har, desto større og flottere kan materialet laves - og på den måde udstråle seriøsitet. Under format nævner Nielsen, at dette hænger tæt sammen med omfanget af materialet. Men han nævner også, at selve signalvirkningen af formatet er forholdsvis begrænset, omend et specielt stort, lille eller anderledes format kan give indtrykket af selvstændighed eller noget enestående 34. På den måde vil afsender kunne signalisere til modtager, at det her er noget specielt - det vil sige fortælle, at den bagvedliggende forening, firma eller lignende er stort, lille eller skiller sig ud fra mængden. 32 op.cit. 1998: citat op.cit. 1998: 74 [egen oversættelse, SH] 34 op.cit. 1998: 76 12

18 Selvom selve formatet af et blad måske ikke har den store signalvirkning, som Nielsen også gør opmærksom på, så siger han dog, at et specielt stort, lille eller anderledes format kan give indtryk af selvstændighed eller noget enestående (se ovenfor). Jeg har medtaget formatet som et analysekriterium, fordi jeg finder det vigtigt, da det - sammen med omfanget - er med til at danne den ydre ramme for bladet Papirkvalitet Nielsen nævner om papirkvaliteten, at denne kan sidestilles med vægten af materialet, og nævner, at overfladekvaliteten giver et subjektivt optisk indtryk 35. Han mener, at overfladekvaliteten kan inddeles i kategorier (Nielsen nævner rå, glat, glinsende, pap-agtig, tung, højglinsende med mere), og nævner, at papirkvaliteten er vigtig for billeder, da glansen stort set afhænger af papirets overfladekvalitet 36. Det ses altså, at papirkvaliteten kan tilskrives en forholdsvis stor betydning for især billeders kvalitet, men også for læserens indtryk af bladet. Et blad på ru papir kan give indtryk af, at firmaet bag udgivelsen for eksempel er miljøbevidst (bruger miljørigtigt papir), hvorimod et blad på specielt glinsende papir kan give indtryk af, at firmaet bag udgivelsen er et seriøst firma, altså et firma med god økonomi. I min opgave har jeg valgt at medtage papirkvaliteten, da jeg finder det interessant, at papirkvaliteten kan have så stor betydning. "Papir er vel papir", har jeg altid tænkt, men noget tyder på, at det ikke er så enkelt. Derfor finder jeg det interessant at medtage papirkvaliteten som en del af genreanalysen af de to føromtalte blade. Desuden nævner Nielsen vigtigheden af papirkvaliteten i forbindelse med læsers indtryk af bladet, hvilket gør det relevant at medtage her Indbinding "Under indbinding ser jeg måden, hvorpå siderne er sammenføjet". Således skriver Nielsen som det første om indbindingen af materialet, hvorpå han nævner forskellige former for indbinding (indbinding, hæftning og limning) og tilføjer, at disse kan give associationer til publikationsformen "bog", som udstråler en vis seriøsitet. Det ses altså, at indbindingen ikke er helt ligegyldig, hvis man ønsker at signalere noget om sit firma til omverdenen. Eftersom indbindingen for et blad ikke er helt ligegyldig, alt efter hvad man som udgiver har lyst til at signalere til omgivelserne, synes jeg det er interessant at finde ud af, hvordan indbindingen er for henholdsvis Tölt og Das Islandpferd. Alt andet lige, så er der jo forskel på, om et blads indbinding leder tankerne i retning af en bog, et hæfte, en brochure eller 35 op.cit. 1998: op.cit. 1998: 76 13

19 noget helt fjerde Sproginterne faktorer De tekstinterne, sproginterne faktorer omhandler de sproglige fænomener, som er at finde i teksten. Disse faktorer omfatter i Nielsens model makrostruktur, isotopie, fagsproglighed, inddragelse af afsender, inddragelse af modtager samt ellipser. Da jeg har valgt at uddybe makrostrukturen nærmere, det vil sige inddrage andre lingvister, samt analysere i denne opgave, vil makrostrukturen ikke blive beskrevet her, men derimod i et separat afsnit, se afsnit 4. Makrostrukturen er medtaget som analysepunkt, fordi jeg finder den central indenfor genre. Som det også vil fremgå af afsnit 4, så er makrostrukturen en hierarkisk opdeling af tekster i deltekster og deltekstsegmenter såvel som - fra nogle af lingisternes synspunkt - i temaer, subtemaer og underordnede subtemaer. Dette er for mig at se en vigtig ting med hensyn til genre, da disse inddelinger er med til at "bygge" en tekst, og dermed kan komme til at få stor betydning for genrekonventionerne. Hvad der regnes som en tekst, skal naturligvis defineres nærmere. Dette vil blive gjort i forbindelse med selve analysen af makrostrukturen, som er at finde under afsnit 7. I det følgende vil jeg præsentere makrostruktur ud fra forskellige lingivsters synspunkter. 4. Makrostruktur Der er flere forskellige tilgange til makrostruktur og hvad dette begreb dækker over. Som eksempler kan nævnes Brinker, Kösler, van Dijk, Gülich/Raible, Göpferich, Schmitt og Nielsen. I min opgave har jeg valgt at se på fem lingvisters tilgange, nemlig Kösler, Göpferich, Schmitt, Nielsen og van Dijk. De fem lingvisters tilgange bliver præsenteret og diskuteret i det følgende, hvorefter jeg udvælger den tilgang, jeg vil benytte i min opgave som baggrund for analysen af makrostruktur i de to blade, Tölt og Das Islandpferd. 4.1 Kösler 1992 Kösler, der i det i denne opgave anvendte værk arbejder med brugsanvisninger, kalder makrostruktur for superstruktur, men definerer begrebet på følgende måde: "Den formale opbygning af meddelelser er i de fleste tilfælde hierakisk indordnet, og betegnes som superstruktur" 37. Han mener, at tekster er hinanden over- og underordnet (som i et hierarki), og mener desuden, at det er lettere for læseren at læse og 37 citat Kösler 1992: 72 [egen oversættelse, SH] 14

20 forstå en tekst, hvis forfatteren af teksten holder sig til den for genren normale superstruktur 38. På den måde skulle meddelelser, der er tilpasset superstrukturen, være lettere at forstå, end de der ikke følger den. Ifølge Kösler er det, fordi læseren allerede ved begyndelsen af læsningen finder den velkendte superstruktur for den pågældende genre frem i hukommelsen, og derefter indordner oplysningerne fra teksten i den velkendte struktur. Kösler kalder det at "fylde de tomme steder i strukturen" 39. Noget andet, og - synes jeg - vigtigt, er, at Kösler mener, at superstrukturen er uafhængig af tekstens indhold 40. Det betyder, at superstrukturen ikke har noget med selve indholdet i teksten at gøre, men derimod blot giver afsenderen af teksten et redskab til at opstille indholdet, så læseren får de bedste forudsætninger for at modtage tekstens budskab. Hvis det modsatte er tilfældet, nemlig at afsenderen benytter en struktur, som er læseren helt eller delvist ubekendt, er det ifølge Kösler ikke til at sige, hvad læseren husker Göpferich 1998 Göpferich indgangsvinkel til makrostruktur er, at "de fleste tekstgenrer har udviklet en mere eller mindre fast inddelingsstruktur, en såkaldt makrostruktur eller superstruktur" 42. Göpferich mener, ligesom Kösler, at makrostrukturer er uafhængige af det indhold, der er i teksten 43, hvilket åbner mulighed for, at emnerne i for eksempel foreningsblade, som jeg har til hensigt at analysere, kan variere uafhængigt af bladenes opbygning, da de så ikke nødvendigvis behøver at følge makrostrukturen i bladene. Ifølge Göpferich har makrostrukturer i løbet af tiden udviklet sig til faste konventioner 44. Dette fører, ifølge Göpferich, til dannelse af en slags forventninger hos læseren, således at denne automatisk, når en tekst forelægges ham, finder den pågældende genres makrostrukturskema frem 38 Kösler 1992: 72, 75, op.cit. 1992: 76 "[...] und beginnt beim Lesen damit, sogenannte Leerstellen der Superstruktur mit den entsprechenden Informationen des Textes aufzufüllen". 40 op.cit. 1992: 78 "Eine Superstruktur ist unabhängig vom Textinhalt [...]" 41 op.cit. 1992: 76 "Findet der Leser dagegen eine Darstellungsform vor, die ihm nicht geläufig ist, so ist nicht vorauszusagen, was er im Gedächtnis behalten wird". 42 Göpferich 1998: 100 "Für die meisten Textsorten hat sich eine mehr oder weniger feste Gliederungsstruktur, eine sog. Makrostruktur oder Superstruktur [...], herausgebildet" [fremhævet i originalen; ordet Superstruktur synes taget fra flere værker af Kösler] 43 op.cit. 1998: op.cit. 1998:

21 fra hukommelsen, og derefter indordner informationerne fra teksten heri, så forståelsen af teksten lettes 45. Desuden sammenligner Göpferich makrostruktur med en kommode, hvori informationerne i en tekst kan indordnes, så de passer til strukturen. Jo fastere makrostrukturen for en given genre er, og jo mere forfatteren holder sig til den for en given genre specifikke struktur, des lettere bliver det for læseren at recipiere teksten korrekt Schmitt 1999 Ifølge Schmitt har tekstgenrer karakteristiske kulturspecifikke kendetegn, som gør det muligt at identificere genren 47. Tekstgenrer udviser altså bestemte kendetegn, og Schmitt mener, at en tekst, der produceres, bør udvise de kendetegn, der gælder for den pågældende genre i målkulturen, det vil sige teksten skal tilsvare konventionerne for genren 48. Schmitt ser makrostrukturen som værende et af disse kendetegn, og han definerer makrostrukturen som værende "inddelingen af den primære tekst i deltekster (hoved- og hjælpetekster) og deres indbyrdes rækkefølge" 49. Han nævner det ikke direkte i omtalte værk fra 1999, men det kunne tyde på, at han opdeler teksterne hierarkisk. I og med, at han opdeler sin primærtekst i hoved- og hjælpetekster, så kunne det for mig godt se ud som om, at hovedteksterne har større betydning end hjælpeteksterne, og hvis dette er tilfældet, så opstår der automatisk en hierarkisk ordning af teksterne. (Jeg læser det som om, at primærteksten opdeles i hovedtekster, som så består af hjælpeteksterne). Schmitt beskriver desuden makrostrukturen som en "ordning af den enkelte tekst", hvor det handler om inddelingen/dispositionen af teksten 50. Hvis "den enkelte tekst" er synonym med hans primærtekst, så bliver "inddelingen/dispositionen" synonym med hoved- og hjælpeteksterne, og så er vi tilbage ved den formodede hierarkiske inddeling. Alt andet lige, så er det svært at inddele en tekst i deltekster, uden at disse deltekster får en lavere rang end selve primærteksten, som de "tages ud af". Mit bud er altså, at Schmitt bruger en hierarkisk inddeling, selvom han ikke direkte skriver det. 45 op.cit. 1998: op.cit. 1998: Schmitt 1999: ibid. 49 op.cit. 50 Schmitt 1999: 181: "Mit Makrostruktur ist hier die Abfolge der einzelnen Texte gemeint; es geht also um die Gliederung". 16

22 4.4 Nielsen 1998 Martin Nielsen kommer i sin ph.d.-afhandling fra blandt andet ind på makrostrukturen og dennes betydning. Ifølge Nielsen tilskrives makrostrukturen stor betydning, fordi den bidrager til en tekstgenres konstitution 52. Nielsen ser makrostruktur som "den specifikke, individuelle opdeling af et teksteksemplar i deltekster (deltekster af første grad) [...], som så igen lader sig inddele i deltekstsegmenter (deltekster af anden, tredje, fjerde grad og så videre), altså en 'konventionaliseret kompositionsmåde af en tekst'", og arbejder altså med den primære tekst (Globaltext), deltekster (Teiltexte) og deltekstsegmenter (Teiltextsegmente). Nielsen mener desuden, at makrostruktur (især i deskriptive tekster) hænger tæt sammen med temaet i teksten, hvorimod Kösler og Göpferich ser makrostrukturen som værende uafhængig af temaet i teksten. Nielsen mener desuden, at temaer - ligesom makrostruktur - kan opdeles hierarkisk i hovedtema, subtemaer og underordnede subtemaer. Dette adskiller sig fra de tre tidligere nævnte lingvister, der slet ikke nævner temaer og inddeling i temaer i forbindelse med makrostruktur. 4.5 Van Dijk 1980 Van Dijk adskiller sig fra de andre fire i og med, at han arbejder med både begrebet makrostruktur og begrebet superstruktur, hvor de andre fire kun arbejder med et begreb hver; Kösler arbejder med superstruktur, Göpferich med superstruktur (som hun betegner makrostrukturen), mens Schmitt og Nielsen arbejder med makrostruktur Makrostruktur Makrostruktur beskriver van Dijk som "sammenhænge, som beror på teksten som en helhed, eller i hvert fald på større enheder af teksten. Disse nærmest globale tekststrukturer kalder vi makrostruktur". Han uddyber det senere med, at den samlede teksts mest almindelige og mest globale makrostruktur kan betegnes makrostrukturen ("die Makrostruktur"), mens dele af teksten kan have deres egen makrostruktur, hvilket muliggør en hierarkisk struktur i makrostrukturen på forskellige niveauer. 51 Nielsen, Martin: Die Unternehmensbroschüre als Texsorte: Versuch eines Textogramms - dargestellt anhand von dänischen und deutschen Brauereibroschüren; Handelshøjskolen i Århus 1998; Ph.d. 52 op.cit. 1998: 86 17

23 Van Dijk nævner desuden, at makrostrukturen kan kaste lys over tekstens tema, i og med at sprogbrugeren skal kunne huske, hvad teksten handler om, også selvom det ikke fremgår eksplicit af teksten. Som van Dijk skriver, så skal sprogbrugeren kunne udlede temaet af teksten. Makroregler kalder han den formale rekonstruktion af denne "temaudledning", hvorved tekstens tema er det, som han har benævnt makrostruktur eller en del af denne 53. Det tyder altså på, at van Dijk ser en sammenhæng mellem tema og makrostruktur. Hvis temaudledning betegnes makrostruktur (eller en del af denne), så må det betyde, at temaerne er med til at danne en makrostruktur, hvorfor det kunne tyde på, at der er en sammenhæng mellem makrostrukturen og temaet/temaerne i teksten. Van Dijk mener dog, at det, en sprogbruger finder vigtigt i en tekst, er subjektivt 54, så det er altså ikke kun på grund af makrostrukturen at indholdet i en tekst bliver husket af sprogbrugeren. Van Dijk gør desuden opmærksom på, at en bestemt makrostruktur i princippet kan ligge til grund for et utroligt stort antal tekster, og skriver, at en makrostruktur "definerer en tekstmængde, nemlig alle de tekster, der har den samme globale betydning" 55. Ifølge van Dijk er makrostrukturen altså den globale betydning/indholdet og sammenhængen i tekster 56. For van Dijk handler makrostruktur altså om indholdet ("genstanden" 57 ) i teksterne og deres strukturering Superstruktur Hvor makrostrukturen ifølge van Dijk omhandler indholdet (genstanden) i teksten, så omhandler superstrukturen en række af specielle globale strukturer. Disse specielle globale strukturer kalder han for superstrukturer, da der for sådanne strukturer endnu ikke er opstået et alment begreb for dem 58. Van Dijk skriver, at genrer ikke kun er forskellige på grund af deres forskellige kommunikative og sociale funktioner. De har også forskellig slags opbygning, og globale strukturer, der kendetegner tekstens type, kalder han for superstrukturer 59, men nævner også, at de specifikke 53 op.cit. 1980: op.cit. 1980: op.cit. 1980: op.cit. 1980: Jævnfør op.cit. 1980: "Textgegenstand" 58 op.cit. 1980: op.cit. 1980:

24 superstrukturer kan påtvinge teksternes form begrænsninger 60. Dette belyses måske bedre set i lyset af, at han andetsteds beskriver superstrukturerne som en slags abstrakt skema, til hvilken en tekst tilpasses. Skemaet fastlægger den globale ordning af en tekst, og kan bestå af en række kategorier, der kan kombineres 61. Superstrukturerne bestemmer på den måde den globale placering af tekstdelene 62. Van Dijk nævner desuden, at en sprogbruger kan skelne mellem tekster, der følger en konventionel superstruktur, og tekster, der ikke gør det 63. Dette er meget lig det, som Kösler og Göpferich nævner, nemlig, at det er nemmere for læseren at genkende og forstå tekster, der følger superstrukturen. Forskellen på van Dijk og Kösler og Göpferich er dog, at van Dijk ikke nævner, at det er lettere for sprogbrugeren at recipiere teksten, men kun nævner, at han kan skelne mellem dem, der følger strukturen og dem, der ikke gør det. Med hensyn til forskellen på makrostruktur og superstruktur skriver van Dijk selv, at "en superstruktur er en slags tekstform, hvis genstand, tema, det vil sige makrostruktur, er tekstindholdet" 64. Ligheden imellem dem er så i stedet, at de begge ikke defineres på isolerede sætninger eller sekvenser af tekster, men derimod for teksten som helhed eller for bestemte fragmenter af teksten 65. Det ses altså, at både makro- og superstruktur defineres for hele teksten (eller bestemte dele af denne), og at makrostrukturen, ifølge van Dijk, er en del af den form, superstrukturen udgør. 4.6 Sammenligning makrostruktur Når ovenstående punkter (4.1 til 4.5) betragtes, ses det, at lingvisterne er forholdsvis enige om, hvad makrostruktur er, nemlig en inddeling af tekster. Dog er der tre lejre blandt de nævnte fem lingvister, nemlig Kösler og Göpferich overfor Schmitt og Nielsen, mens van Dijk står lidt for sig selv, i og med, at hans tilgang har lidt af Kösler/Göpferichs og lidt af Schmitt/Nielsens. Først og fremmest er der en forskel i anvendelsen af begreberne. Kösler og Göpferich benytter begge begrebet superstruktur, som dækker over meddelelsernes rækkefølge i teksten. Göpferich sidestiller dog begrebet 60 op.cit. 1980: op.cit. 1980: op.cit. 1980: op.cit. 1980: citat op.cit. 1980: 128 [fremhævelser i original; SH] 65 op.cit. 1980:

25 superstruktur med begrebet makrostruktur. Hos Kösler og Göpferich er det en vigtig detalje med hensyn til superstrukturen, at det er lettere for læseren at modtage teksten korrekt, hvis afsenderen af teksten holder sig til den makrostruktur, der hører til den genre, hvori teksten bliver offentliggjort. Dette er van Dijk delvist enig i, da han mener, at læseren kan genkende tekster, der er opbygget efter superstrukturen. Kösler og Göpferich mener desuden, at læseren fremkalder den for genren normale superstruktur i hukommelsen, når han læser, og "fylder hullerne i makrostrukturen ud" med de informationer, der mangler. Dette nævner van Dijk intet om. Göpferich sammenligner det direkte med en kommode, mens Kösler indirekte får det til at lyde som en sådan. Schmitt og Nielsen benytter begge begrebet makrostruktur, og arbejder begge med en teksts inddeling i deltekster. Nielsen skriver direkte, at det handler om en hierarkisk inddeling af hovedteksten i deltekster og deltekstsegmenter, hvor Schmitt ikke direkte benytter ordet "hierarkisk", men opdeler primærteksten i hoved- og hjælpetekster. Dette ligner meget Nielsens tilgang, idet det for mig forekommer kun at være begreberne til forskel. Van Dijk mener, ligesom Schmitt og Nielsen, at makrostrukturen kan struktureres hierarkisk. Nielsen mener desuden, at temaerne i tekster kan opdeles hierarkisk. Ligeså vel som en tekst kan opdeles i deltekster og deltekstsegmenter, kan tema opdeles i hovedtema, subtema og underordnet subtema. Ligesom Nielsen mener van Dijk, at temaet hænger sammen med makrostrukturen, men han nævner ikke direkte, at temaer også kan opdeles hierarkisk. Midt mellem Kösler/Göpferich og Schmitt/Nielsen står van Dijk så som en slags mellemled. Han arbejder med begge begreberne, idet superstrukturen dækker over en teksts globale strukturer, mens makrostrukturen dækker over indholdet i teksterne og dettes strukturering. Han gør desuden opmærksom på, at makrostrukturen er en del af superstrukturen. Grunden til, at jeg kalder van Dijk for et mellemled mellem de to andre lejre er, at van Dijks superstruktur stemmer overens med Köslers og Göpferichs tilgange, nemlig at superstruktur er "kommoden", hvori alle informationerne indordnes, så læser har størst mulighed for at recipiere den pågældende tekst. Det lyder for mig som en form for "udvendig struktur", hvilket van Dijks superstruktur også er, i og med, at det er tekstens globale strukturer. Schmitt/ Nielsen står på den anden side med deres makrostruktur som en teksts inddeling i deltekster og deltekstsegmenter (hoved- og hjælpetekster), altså en indre opbygning af teksten, hvilket van Dijk ser makrostrukturen som. Det tyder altså på, at der er en lille forskel i det, de forskellige begreber 20