Karantænehospitalet i Rørvig. Der har ingen Kolerapatienter været i de 53 Aar, saa Hospitalet turde nu være overflødigt.

Transkript

1 Omtale 3/10 (fuldt gengivet) Karantænehospitalet i Rørvig. Der har ingen Kolerapatienter været i de 53 Aar, saa Hospitalet turde nu være overflødigt. Politiken" beskæftiger sig i et Par Artikler med Kolerahospitalet i Rørvig. Hospitalet, der vil være kendt af adskillige af vore Læsere, ligner en trelænget Bondegaard og blev bygget paa Skansehagen i Dets Bestemmelse var at optage og behandle Kolerapatienter. Den store Epidemi var endnu i frisk Minde, og man vilde gardere sig for Fremtiden. Ingen kunde den Gang vide, at Koleraen vilde gaa ud af Sagaen som Sygdom i Europa. Der var al Grund til at passe paa. Netop som Hospitalet stod færdigt, fik det sin første Patient, en Sømand Petersen, der imidlertid alligevel ikke havde Kolera. Og siden har der ingen været ikke en i de 53 Aar, der er gaaet. I den ene af Bygningerne bor der en Mand, der har Tilsyn med Huset. Det har han Husly for og 300 Kr. om Aaret. Det bliver jo til noget gennem de mange Aar, og det er i dette Tilfælde Holbæk Amt, der betaler. Der har i sin Tid været flere af den Slags Karantænehospitaler paa passende Steder omkring i Landet, men de er nedlagte efterhaanden, som Kolerafaren fjernede sig, og vore Sygehuse moderniseredes. Ogsaa Hospitalet i Rørvig maa paa Grundlag af de indhøstede Erfaringer kunne nedlægges som saadant. Det foreslaas, at der i Stedet for paa dette dejlige Sted indrettedes et Feriehjem for Børn, og det er jo en meget tiltalende Tanke. Omtale 24/10 (fuldt gengivet) Den ny Toldforvalter. Det synes som om Skæbnen har forlenet Randers med den Opgave at være det Depot, hvorfra Nykøbing forsynes med Embedsmænd. Derfra har vi nemlig hentet vor Birkedommer, vor Skovkasserer, vor Overlærer og vor Kommunebogholder, og nu meddeler Statstidende, at Finansministeriet ogsaa har betænkt os med en Randersmand som Toldforvalter, idet hertil en udnævnt Toldkontrollør F. O. V. Bruhn, Randers. Den nye Toldforvalter, der er 57 Aar gammel, er dog ikke nogen ægte Randersianer. Ja har end ikke engang opnaaet Forsørgelsesret i Handskestaden, idet han først i 1929 blev forflyttet dertil. Tidligere har han gjort Tjeneste som Toldassistent i Nykøbing Falster, Frederikssund, Sæby, Helsingør og Kolding. Omtale 1/11 (fuldt gengivet)

2 baade for at opleve og lære. Begge Gange gjaldt Rejsen Tyskland. En 70-aarig. Skrædermester Knut Svensson, Nykøbing, naar Onsdag de halvfjerds. Støvets Aar kalder man det, men med den Betegnelse forstaas i Almindelighed en affældig Gubbe, der med Forkærlighed udbreder sig om svundne Tiders Herlighed paa Bekostning af Dagene, som de nu leves. Slet ikke saadan med Svensson. Nok kan han med Lune, og ikke uvittig, fortælle om Svendeaarene, om sine Rejser i Udlandet, prise den særegne provinsielle Charme, der beherskede Datidens Haandværk, uden derfor at ønske de Tider tilbage eller ikke anerkende de bedrede Kaar og Fremskridt, der er sket siden da. Som Navnet Knut Svensson fortæller, er han från hinsidan, født i Sølvitsborg i Blekinge. Læreaarene tilbragte han i Kristiansstad, et Par Aar som Svend i Lund, hvorfra han styrede mod København. Her arbejdede han som Tilskærer, ligeledes et Par Aar, og kun i de bedste Forretninger. Rejselyst og Udlængsel havde stadig ligget ham i Blodet, og nu kom Lejligheden til et Par Ophold i Udlandet, I 1889 kom Svensson til Nykøbing, dog ikke med det Formaal at begynde sin egen Forretning. Det var atter Videbegærligheden, Lysten til at se de Steder, han læste om, der var Aarsag til, at han havnede her. Han havde læst og hørt om Bruden fra Rørvig og om den ejendommelige Natur ved Sjællands Skagen. Efter Besøget ved Kirke og Højsand hyredes en Vogn paa Rørvig Kro, og i Selskab med Kroejeren Chr. Jensen kom han til Nykøbing. I Liljes Restauration (Urmager Andersens Ejendom) kom han i Snak med flere brave Borgere, og Enden paa Historien blev, at der lejedes Værksted hos Lilje. Fem-seks Aar efter giftede han sig og flyttede samtidig højere op paa Hovedgaden for endelig 1901 at købe den gamle Skibsbod paa Havnevej og bygge Ejendommen, hvor han nu bor. Svensson har altid været stærkt interesseret i Politik, ogsaa kommunal, uden at have taget aktiv Del deri eller ofret sig for andre Hverv. En Undtagelse er Afholdssagen. Han var i 1893 Medstifter af Nykøbing Afholdsforening. Et ukueligt Humør har baaret Svensson over alle Vanskeligheder og tillige gjort ham afholdt. Endnu maa han foretage smaa Rejser for at tilfredsstille sin eneste Lidenskab, og saa sent som i Fjor deltog han i en Østersøtur i et af Hovedstadsbladenes Rejseselskaber. Mellem de Lykønskninger om stadig usvækket Helsen og Humør, der bliver Svensson til Del paa 70 Aarsdagen, skal heller ikke mangle Venstrebladets. F. Omtale 4/11 (fuldt gengivet) Dødsfald I Nat er gamle Sidse Madsen, Vesterbro, Nykøbing, afgaaet ved Døden, 92½ Aar gammel. Sidse Madsen, der var født i Højby, har opholdt sig i Nykøbing i et Par Menneskealdre. Hun har tjent som Husbestyrerinde hos Borgmester Swaneskjold, Konsul Hansen, Konsul C. Nielsen og hos Prokurator Lunøe sidstnævnte Sted i 31 Aar. Først da hun var 73, trak hun sig tilbage. Vi bragte ved Sidse Madsens 90 Aars Fødselsdag et Interview med hende, ved hvilken Lejlighed hun fortalte levende og interessant om Forholdene i Nykøbing i gamle Dage, Hukommelsen, hendes Punktlighed og gemytlige Natur svigtede hende ikke trods den høje Alder. Gamle Sidse var meget afholdt af alle, der kendte hende.

3 Omtale 22/11 (fuldt gengivet) H. P. Hansen Forsvarsminister. Efter sikkert Forlydende har Statsminister Stauning i Dag indstillet til Kongen, at Folketingets Formand, H. P. Hansen (Slagelse) udnævnes til Forsvarsminister i Stedet for L. Rasmussen, der har trukket sig tilbage. Den officielle Udnævnelse ventes at ville foreligge i Løbet af Dagen. Den 6. Oktober fyldte H. P. Hansen 60 Aar, og vi gengav da hans Data, der begyndte i Nykøbing Sjælland, hvor han blev født som Søn af Arbejdsmand Ole Hansen (død 1883) og Hustru Kirstine (død 1923). H. P. Hansen har været Folketingsmand siden 1913 og For- mand i Tinget siden Fra var han tillige Borgmester i Slagelse. Han hører til Partiets solide og rolige Kræfter. Som H. P. Hansens Efterfølger paa Folketingets Formandsstol nævnes den socialdemokratiske Redaktør Gerhard Nielsen eller Raadmand Fr. Andersen. Det er ikke noget let Hverv at bestride. Og har det haft sine Vanskeligheder før, skal det nok blive endnu besværligere efter den Sammensætning, det ny Ting vil faa. Der skal en haandfast Mand i Stolen. Omtale 2/12 (fuldt gengivet) Nykøbings første Købestævne aabnes. Begunstiget af det herligste Vejr, nogen kan ønske sig, slog Købestævnet paa Hotel Phønix i Dag Portene op for de Store Udstillinger. Og vi tror nok at turde sige, at efter at de forskellige Udstillere i Nattens og Formiddagens løb havde fuldendt Arbejdet i deres respektive Stands, var der skabt et Helhedsindtryk, der var velegnet til at vække Publikums Beundring. Hvad der er at se. Vi skal kortelig give et Resumé af, hvad Udstillingen byder paa. Det første, den besøgende støder paa, er en Udstilling af Morsø Støbegods, omfattende alle Arter af Kakkelovne, Kaminer og Komfurer, der optager hele Pladsen i Hotellets Garderobe. Udstillerne er de lokale Forhandlere, nemlig Smedemester C. F. Petersen, Nykøbing, og A. Hansen, Højby. I Vestibulen findes Købestævnets Bureau, hvor alle mulige Oplysninger erhverves. Naar man træder ind i Teatersalen, ser man først til venstre en herlig lille Udstilling af smukke Ansigter, udstillet af Fotograf Margrethe Larsens Atelier. Dernæst troner Installatør E. Larsen med en Udstilling af Radio, Støvsugere og forskellige elektriske Artikler. Videre i Rækken Guldsmed C. Andersens funklende Varer, efterfulgt af en Demonstrationsstand af Vaskemidlet Persil og en Stand fra Gummifirmaet Schønning & Arvé, udstillet af Cykle- handler R. Rasmussen, flankeret af Reklametaarne fra Forsikringsselskabet Baltica. I Salens modsatte Side begynder man med en lille Stands, udstillet af Byens Sortekunstner, Bogtrykker E. Johnsen, der møder med en Mængde smukke Variationer paa Trykkeriarbejdets Omraade. Naboen hertil er Stævnets righoldige Tombola med sine over 800 Gevinster, hvoraf nogle af de mest værdifulde vindes paa Nitterne. Ved Siden heraf møder Dansk Hattefabrik ved Købmand L. Hansen med en Hatteudstilling, der giver en morsom Illustration paa Hovedbeklædningens Tilblivelse. Dernæst kommer en Stand fra Købmand Harald Nielsen med flot Udstyr for Damer og ved Siden deraf Frisør C. Nielsen med sin Frisørsalon, hvor alle Gæsterne gratis bliver gjort smukke. En nydelig Blomsterudstilling fra Johs. Ilback, og endelig i Rækken en Udstilling fra Urmager og Guldsmed Paulus Nielsen, der tillige har en Stand paa Salens Midterparti med Udstilling af Alabastvarer. Ligeledes findes i Midterpartiet en Stands med smukke Fotografier fra

4 Vald. Hansens Atelier og en smagfuld Stands fra Købmand P. Larsen. Paa Scenen dominerer Isenkræmmer Knud Larsen med en prangende Udstilling, og her findes tillige et Par udenbys Udstillere. Begiver man sig derefter op til 1. Sal, ser man Balkonen optaget af en Frugtudstilling fra Sindssygehospitalet, der er velegnet til at faa Tænderne til at løbe i Vand. I den lille Sal møder man først en meget stor og lækker Udstilling fra Odsherreds Slagteri samt Husholdningsforeningens Demonstrationsstand, Mejeriet BiIIesborg s indbydende Udstilling samt endelig en Broderiudstilling fra Fru Ellen Olsen og en Udstilling af forskelligt Husgeraad i Træ fra Bødker E. Laursen. I de to tilstødende Lokaler residerer Snedkermester Oscar Petersen med moderne Møbler, nemlig et flot Soveværelse og en Ikke mindre flot Spisestue, hvor Spisebordet staar dækket med fuldt Service til 12 Personer. Det er denne Opdækning, der bortspilles paa Stævnets Lodsedler. Aabningshøjtideligheden fandt Sted præcis Kl. 2½. Komitéens Formand, Urmager Paulus Nielsen bød velkommen, takkede til forskellige Sider og talte om Betydningen af at staa sammen i disse vanskelige Tider. Formanden omtalte det alvorlige i Arbejdsløshedssituationen og lagde Publikum paa Sinde, hver paa sin Vis, at give sit Bidrag til Arbejdsløshedens Afhjælpning. Dette kan ske ved, at man altid giver dansk Arbejde den første Chance. Borgmester Jacob Jensen udtalte blandt andet: Det er mig en Glæde at se denne smukke Udstilling og den gode Maade, den er arrangeret paa. Naar jeg tænker paa det britiske Riges Udstilling i København og drager en Sammenligning med denne her saa synes jeg, at vi staar fuldt ud paa Højde. Borgmesteren lagde Forsamlingen paa Sinde at støtte danske Frembringelser, da det er af største Betydning for hele vort Land. Han sluttede med at udtale de bedste Ønsker for Købestævnet og erklærede det dermed for aabent. Efter Borgmesterens Tale sang man Der er et yndigt Land, og dermed var den officielle Indvielse til Ende. Vi gør opmærksom paa, at Adgangen til at se Købestævnets Film - ogsaa Fiskerifilmen paa Søndag - er gratis. Som et nyt Led i Programmet er indlagt Koncert af en københavnsk Trio Lørdag Kl og Søndag 4-6 og Omtale 16/12 (fuldt gengivet) Pastor Kundsen fylder 70 Aar. I Morgen, den 17. Decbr., fejrer Pastor emeritus G. Knudsen, Nykøbing, sin 70 Aars Fødselsdag. Som den beskedne Sjæl, Pastor Knudsen er, har han bedt Pressen om ikke at gøre noget Numer ud af Dagen, og for dette Ønske bøjer vi os, hvilket dog ikke forhindrer, at vi minder Fødselsdagsbarnets mange Venner om Festdagen. Det var oprindelig Pastor Knudsens Tanke at forblive i sit Embede til nu, hvor Aldersgrænsen vilde have fældet ham. Men Sygdom tvang ham som bekendt til at træde tilbage i Utide. Nu er Helbredet heldigvis atter i bedste Orden, saa det er i fuld Vigeur, han passerer den halvfjerde Snes. Omtalt 28/12 (fuldt gengivet) En Bilrute, der Ikke betaler sig. Som det saas af vore Annoncer i Gaar indstilles fra paa Fredag Bilruten Nykøbing-Klint- Højby-Ellinge-Asnæs. Standsningen har den naturlige Aarsag, at det viser sig, at Trafiken er saa lille paa denne Aarstid, at det ikke kan betale sig at køre. Hr. Buus, der har Koncession paa Ruten, oplyser nemlig, at Kørselen kun har givet ham Fortjeneste i de to Sommermaaneder Juli og August, og skal han køre med Tab de andre ti Maaneder af Aaret,

5 forstaar man, at han foretrækker at give op. Dog er der ingen Tvivl om, at Standsningen vil betyde et Savn for Befolkningen paa denne Rute, der for Størstedelen gaar gennem Egne, hvor man har forholdsvis langt til andre Samfærdselsmidler, og hvor man derfor var glade for den bekvemme Transport, naar man endelig skulde til Bys. Men desværre skete dette jo saa sjældent, at Ruten ikke kan opretholdes. Formodentlig vil den dog komme i Gang igen i Sommermaanederne, og den Mulighed er vel ikke udelukket, at den Tid efter anden kan finde saa stærk Benyttelse, at den gaar ogsaa en større del af Aaret.