LED-lys vil revolutionere vejbelysning

Transkript

1 Vintermeldinger LED-lys vil revolutionere vejbelysning Fremtidens Vejbelysning Centraliseret vintervagt i Aalborg

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer årgang 86 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Meddelelsesblad for: Transportministeriet Vejdirektoratet Dansk Vejhistorisk Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø. Telf Fax gd@vejtid.dk Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 520,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 850,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porto Uddannelsesinstitutioner kr. 37,50 + moms og porto Medlem af: Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1. juli juni Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Telf Telf (aften) Fax (aften) Mobil: info@trafikogveje.dk Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: tim.larsen@trafikogveje.dk Månedens synspunkt 3 Fokus på mibilitet kræver nytænkning Vintertjeneste Freddy Knudsen, 8 Forsøg med anvendelse af alternativt tømiddel 12 Stor interesse for demonstration af slatspredertest 19 Model til bestemmelse af restsalt 24 Vintermeldinger 34 Så er Vinterudvalget på banen igen 40 Centraliseret vintervagt i Aalborg 46 Strækningsvej - detaljer tæller Vejbelysning Erik Petersen, DONG 4 Arkitekttegnede belysningsmaster 16 Belysning skaber identitet - en vejleding til kommuner 28 LED-lys vil revolutionere vejbelysning 36 Fremtidens Vejbelysning 45 Nyt lys over Hartmanns Plads Diverse 15 Effektiv sagsbehandling 22 Grafisk kommunikation i planlægningsprocessen 30 Da Kongens Nytorv blev brolagt 32 Intelligent Transport i dagligdagen 42 Udpeger vi de rigtige sorte pletter? 49 Simuleringsprogram forbedrer fodgængernes forhold Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. 50 Kalenderen 51 Leverandørregister TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER

3 Månedens synspunkt Af Birgit W. Nørgaard, administrerende direktør, Grontmij Carl Bro Fokus på mobilitet kræver nytænkning Vi kan nå målsætningen om at styrke den kollektive trafik til gavn for miljøet, hvis vi øger mobiliteten gennem et samspil af transportformer. En central forudsætning er en optimal organisering af indsatsen. I den tyske delstat Hessen, med Frankfurt i centrum, har man styrket den kollektive trafik og øget mobiliteten ved at tænke i samordning af de forskellige trafikformer frem for i separate trafikformer. Resultatet er, at antallet af rejser over 14 år er steget med omtrent 20%, den gennemsnitlige omkostning per tur er fastholdt på 1,75 Euro, og den indtægtsdækkede del af omkostningerne er øget fra 0,75 Euro til 1,00 Euro. En væsentlig indsats har været at oprette ét trafikselskab, The Rhein-Main- Verkersverbund (RMV), som har ansvar for trafikplanlægning, køreplaner, infrastruktur, regional trafik, tariffastsættelse, passagerinformation, udbud af kørsler og opfølgende kvalitetssikring. RMV fungerer som et selvstændigt firma, der varetager interesserne for aktionærerne, som består af de 27 lokale/regionale myndigheder med hver én stemme. RMV dækker ca. 5 mio. indbyggere på et areal, der svarer til ca. ⅓ af Danmark. Der er etableret fælles tarif- og billetsystemer mellem de kollektive transportformer i regionen, så det samlede trafiksystem optimeres frem for de enkelte ruter. Der er skabt synergi mellem forskellige services, så en billet til den kollektive trafik kan give rabat til museer, sportsbegivenheder m.v. Som ledetråd har RMV haft de fem I er: Intermodalitet, Information, Innovation, Integration og Infrastruktur. I praksis er der oprettet Mobilitetscentre, hvor der gives vejledning omkring køreplaner, park & ride muligheder, delebiler, biludlejning, turistdestinationer, og hvad der ellers er relevant. Planlægningshorisonten afspejler budgetperioderne, som typisk er 5 år, hvilket skaber et relativt stabilt fundament for planlægningen. Det er RMV s ønske at få udvidet planlægningshorisonten til 15 år, som vil give en unik mulighed for at tænke langsigtet og tage hensyn til implementeringsperioden for store infrastrukturanlæg. Det tyder på, at RMV har fat i noget rigtigt. Det er lykkedes at få flere personer til den kollektive trafik, samtidig med at brugerfinansieringen er øget markant. Holdningsændringen fra separate trafiksystemer til mobilitet set fra den enkelte trafikants behov, suppleret med en organisationsstruktur, som understøtter dette tankesæt, har givet resultater. Det er glædeligt at se, at vores egen regering med sin plan Bæredygtig transport bedre infrastruktur sætter fokus på mobilitet og sammenhænge i det trafikale system. For at nå målene er der dog behov for indsatser, der i ikke blot handler om investeringer, men også om organisering og samarbejde. I Danmark har den kollektive trafik været stabil i mange år. Det er ikke så underligt, for der har ikke været satset nok på at gøre den kollektive trafik attraktiv eller på at øge intermodaliteten med enkle koordinerede skift mellem transportformerne. Det er der nu en vilje til at ændre på. Og det kan lade sig gøre det har eksemplet fra Frankfurt vist. < 3 TRAFIK & VEJE 2009 FEBRUAR TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER 3

4 VEJBELYSNING Arkitekttegnede belysningsmaster Der investeres i dag store summer i nye arkitekttegnede domiciler, arkitektegnede villaer og byfornyelser, men belysningen omkring det overses eller spares ofte væk, hvilket er paradoksalt, da det netop har stor indvirkning på helhedsindtrykket. Med lys og designmaster kan man skabe forskellige udtryk om dagen og om natten og dermed gøre områder helt specielle. Hvorfor har vi så ikke mere fokus på det, end vi har? Af Allan Nielsen, Salgsdirektør Alfred Priess A/S ani@priess.dk Manglende fokus Vi er et land med stolte DESIGN-traditioner, lige fra Arne Jakobsen, PH, den mere utraditionelle Vener Panton, over til B&O og Utzon rækken er lang, og de har alle med stor succes sat Danmark på verdenskortet. Det manglende fokus på netop belysningsmaster tror jeg kommer fra, at der i Danmark ikke har været kultur for udsmykning af byområder i samme grad, som vi ser det for eksempel Sydeuropa. Her er Spaniens Barcelona nok det bedste eksempel på, at belysning og design er valgt som en vigtig del af byens atmosfære og med til at gøre oplevelsen ved at bevæge sig rundt inspirerende og meget anderledes på hvert sin tid af døgnet. Om dagen er masterne en del af bybilledet og udsmykningen, hvor om aftenen og natten bruges belysningen, primært til at oplyse skulpturer og pladser, alléer og gader for at skabe et hyggeligt miljø. Figur 1. Udsmykning af Østerhøj med Entasis 5000 med Kryds arm og med LED toplys for at give effekt. LED toplys fås i forskellige farver, der kan bruges til at give gaderne individuelle udtryk (billedet er manipuleret). 4 TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER

5 Der er dog også mange gode eksempler herhjemme men en egentlig kultur for byrumsudsmykning i samme grad, kan vi nok ikke sige, at vi har. Vi går nok rundt med illusionen om, at vi er længst fremme, trendsættende og konstant har fokus på design og arkitektur. Men virkeligheden er en helt anden, når det kommer til belysningsmaster. Her er faktum, at der i dag stadig sælges 98% helt almindelige galvaniseret standardmaster, eller når det skal være anderledes, lakeres de i en RAL farve og monteres med en buet arm. Så der er klart plads til forbedringer. Af de gode eksempler herhjemme er der bl.a. Rødovre kommune, der for år tilbage besluttede sig for sin egen Rødovremasten som produceres af Alfred Priess A/S, specielt til kommunen. Det er en meget minimalistisk mast i firkantstål og med en tilhørende arm. Der er også det mere utraditionelle Tre Kroner i Roskilde hvor maste- og armaturserien City Swan blev valgt. Her har man bevist valgt at etablere en ny bydel ved først at lave alt beplantning og fokuserer netop meget på belysningen og designet af dette for at skabe det ønskede miljø inden, at de første huse blev bygget. Vejdirektoratet, har iværksat et større trafiksanerings projekt i Osted, hvortil der er designet specielle kundetilpasset belysningsmaster, ligesom at Øster Allé ved parken er restaureret og belyst med specielle City Swan armaturer fra Philips. Her er der bl.a. forskelligt lys i armaturet alt efter om det er koncert eller fodboldlandskamp, der vises i parken er det tilfældet, er armaturet naturligvis rødt. Igen kan armaturet ikke stå alene, så derfor har man naturligvis også valgt en arkitekttegnet belysningsmast i samme serie, som passer til armaturet og dermed skaber helheden. Tingbjerg i København er et hårdt belastet område, så der skulle gøres noget for at nedbringe kriminaliteten. Man valgte her at ombygge alle de grønne arealer, etablerer boldbaner og opsætte arkitektmaster for netop at udtrykke overfor beboerne, at man ville skabe et flottere miljø og samtidig bruge belysningen til at opgradere området yderligere med det resultat, at det blev et mere trygt område at befærde sig i. Belysningen blev dermed bevist brugt til, at oplyse de kritiske arealer, hvor der blev udøvet kriminalitet. GHB Landskabsarkitekterne A/S, der har etableret området, har haft stor succes med projektet, og beboerne glædes hvert dag over de nye og smukke omgivelser. Ud over de nævnte projekter, ser vi også et større fokus på belysningsudsmykning i forbindelse med opførelse af nye domiciler Figur 2. I forbindelse med udbygning af Tre Kroner i Roskilde er der opstillet over 200 stk. City Swan master i forskellige udgaver, alt efter om det er belysning af vej, cykelsti eller gangareal. TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER 5

6 baner. Der leges med kombination af gittermaster og aluminiumsmaster i forbindelse med oplysning af rundkørsler. Der udvikles pt. en helt ny ALU-belysningsmast med et specielt LED lyssværd i forbindelse med et større vejprojekt i Vestjylland. Trafiksignaler er en ny ting, som vi vil se en nyudvikling indenfor. Trafikselskaberne og leverandør arbejder også her sammen om at udvikle en belysningsmast, der sammen med trafiksignaler har samme design. Så udbudet er nu større, end det nogensinde har været og dermed masser af mulighed for at kombinere tingene, så det passer til både ønsker og økonomi. Figur 3. Den nye FILIGRAN serie- en moderne fortolkning af den gamle gittermast. Masten er konisk fra bund til top, hvilket giver den et let og transparent udtryk. Masten kan kombineres med et LED Uplight i soklen for at fremhæve dens skulpturelle udtryk om aftenen, ligesom at den kan fås med LED-belysning i mastelågen, som kan bruges til at oplyse gangarealer som et ekstra indbygget armatur. her handler det om at udtrykke sit image hele vejen igennem. Sælger man design og kvalitet, må man også udtrykke det i det, man gør, og der hvor man bor. Der er udført, og stadig udføres der en del byfornyelsesprojekter, hvori der også indgår specielle belysningsmaster. Jeg nyder selv meget en løbetur rundt i København city via Christianshavn og ned langs Kalvebod Brygge, når jeg er i København. På den kan jeg nyde synet af de dygtige arkitekters værk i form af nye beboelsesejendomme, kontorbygninger og hoteller, hvor områderne er flotte og fuldendte ved både bygnings arkitektur og områderne med vand, skulpturer og belysning. Som illustreret kan man med stor succes bruge udsmykningen med arkitektmaster i forskellige projekter, alt efter om det skal have en præventiv virkning, et områdeløft byfornyelse, eller om det er en del af en strategi om af sælge en nyudstykning af et område som eksklusivt og dermed tiltrække beboere til, der gerne investerer i dyrere arkitekttegnede villaer. Kan dette også overføres til vejbelysning Ja, det tror jeg helt sikkert, og det ses også i mindre omfang allerede. Men det kræver nok en generel holdningsændring. I dag tænker man mere praktisk, at masten har den primære funktion, at den kun skal holde armaturet. Ved at ændre denne holdning til at man fremover tager stilling til masten, på lige fod med armaturet, som en del af projektet, vil bevirke, at man opnår en meget højere helhedsværdi også inden for vejbelysning. Der er allerede nogle spændende vejprojekter undervejs, som netop har tænk i disse Stemmer udbudet overens med efterspørgslen En af årsagerne til det manglende fokus generelt er nok et manglende udbud. Der har indtil for nyligt ikke været producenter af master herhjemme, der målrettet har udviklet og markedsført arkitekttegnede belysningsmaster, belysningsmaster der samtidigt ville passe til et bredt udvalg af belysningsarmaturer fra de forskellige fabrikanter. Det har dermed helt sikkert været medårsag til, at valget om at skabe helheden og prikken over I et er besværligt og forbundet med en større investering, og manglende inspiration. Dette, sammen med trenden og de tendenser vi ser i markedet i dag, er netop årsagen til, at Alfred Priess A/S for 1½ år siden valgte at satse på udviklingen af et komplet arkitekttegnet belysningsmasteprogram, hvor målet var, at det skulle have en høj designværdig, være fleksibelt, skabe plads til individuelt at kunne præge designet, passe til et bredt udvalg af de armaturer, der findes på markedet, lige som at, det skulle være let tilgængeligt og ikke mindst til at betale. Architectural Streetlights hedder det, og består i dag af 4 masteserier, der hvert har sit udtryk, og sin stil. Hvad er tidens trend egentlig Efter en årrække i overhalingsbanen med massivt overforbrug går vi nu over i en periode med mere back to basic tankegang. Individualitet og krav om selv at kunne sætte sine præg på tingene er i høj grad de tendenser, vi oplever. Helhed er et nøgleord, og der er mere fokus på den gode kvalitet og hellere lidt men godt. Fremtidens gode design skal give mening det skal være smukt, enkelt, simpelt og unikt. Det skal indeholde overraskelser med indbygget detaljer og gerne være miljøvenligt. Det er vigtigt fremover at kende sin leverandør, om det så er masteleverandøren, eller om det er den lokale grønthandler eller 6 TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER

7 Mejeri, hvor osten købes. Altså vil vi opleve en fremtid med mere fokus på helhed i de ting vi køber, og ikke mindst tilbage til det faktum, at vi gerne betaler lidt ekstra for lidt mindre, såfremt at vi for en langvarig kvalitetsoplevelse med det, vi køber. Vi oplevere i dag, et meget tættere samarbejde mellem betydelige virksomheder inden for branchen. Det gælder både arkitekter, kunder, producenter og underleverandører. Et samarbejde der er skabt af de nye tendenser, og som helt sikker vil præge de projekter der fremover iværksættes. I Alfred Priess A/S arbejder vi dagligt sammen med armaturproducenter og arkitekter om udvikling af nye produkter, der skal sikre et bredt udvalg og et konstant fokus på designet og helheden. Så der er absolut noget at se frem til, inden for master og belysning de kommende år. Investeringen Armaturproducenterne bruger i dag millioner af kroner på udvikling af designarmaturer og det at skabe det helt rigtige lys med hensyntagen til miljøet. Valget af det helt rigtige armatur til hvert projekt diskuteres flittigt sammen med valget af bænke, borde og andet vejudstyr. Så i projekter tages der stilling til designet på denne del, mens belysningsmasten oftest overses, grundet de tidligere nævnte årsager. Jeg er sikker på, at enhver kunde, privat eller kommune, der skal tage stilling til et nyt designarmatur i forbindelse med udstykninger eller kabellægning inden for bygrænsen til måske kr. gerne vil give det samme for en arkitektbelysningsmast. En mast, der netop kan være med til at løfte designet og helheden, ikke bare på armaturet, men på hele miljøet omkring den og dermed udtrykke det image, som man ønsker. En investering i en arkitektmaster er minimal, set i forhold til den totale installationsomkostning der er med kabellægning, armatur og opsætning, som let løber op i eller mere pr. lyspunkt. Og med en års levetid på en arkitektbelysningsmast, er der efterfølgende rigeligt med tid til at betragte den gode investering, så hvorfor ikke gøre det. Passer arkitektmaster ind i vejbelysning Vejbelysning kan vel deles op i flere kategorier, primært efter farten. Kører man hurtigt, oplever man mindre, og kører man langsomt, er det modsat så er det tid til at observerer og opleve mere. Så det er naturligvis med at kategorisere områderne og sætte ind der, hvor man får mest udbytte af investeringen. Mange belysningsprojekter i forbindelse med kabellægningen de seneste år har primært været i landområderne. Det er gået stærkt, og der er skiftet rigtigt mange master ud til nye galvaniseret koniske master og nyt armatur. Nu, hvor indfaldsvej og centrum i byerne står på de kommende projektlister, er tiden måske til at stoppe OP! og tid til at tage designet op til overvejelse og beslutte en mere langvarig strategi om det miljø, vi skal færdes i, i mange år frem. Nu, hvor der findes master på markedet, hvor der er tænkt over detaljerne, og hvor udsmykningen kan intensiveres alt efter farten, inden at projektet sættes i gang. Men beslutningstagerne skal påvirkes til dette. Der skal oplyses omkring de muligheder, der nu ligger, og det arbejdes der hårdt på i dag. Alle har krav på at få valget om det så bliver til- eller fravalg. Arkitekten bag Architectural streetlights, Bjarne Schläger light+architectur, har netop tilgodeset dette under udviklingen af produktserien. I den ene serie EN- TASIS er masten netop udviklet og tænkt som en ny vejbelysningsmaste, som et alternativ til de mere traditionelle konisk eller bertlede master, men med et helt nyt og mere enkelt udtryk og skarpe linjer. Sammen med ENTASIS masten er der udviklet et program af arme og detaljer, der netop kan vælges til alt og fra, alt efter farten. Den mere simple arm BASIC kan bruges, hvor farten er høj, og alternativet BRONZE-3 eller KRYDS/LED kan anvendes i bymidten, hvor farten er lav og oplevelsesværdien er høj. Skal det have et endnu skarpere udtryk, kan de males i en speciel PRIESS farve, som er udviklet specielt til belysningsmaster. Masteserien består af flere typer master med hver deres design og giver dermed et stor udbud og muligheder. Ud over det, markedsføres der i dag også Er fejemaskinen klar til efterår -vintersæsonen? Tekniske børster til industrien samt alle typer fejemaskiner Dyrskuevej 4 DK-7323 Give Tel mail@borsten.dk de æstetisk flotte ALUROUND Aluminiummaster som samtidig med de rene linjer og flotte overflader, også er godkendt som eftergivelige. Som noget nyt, er der nu (igen) også træmaster på markedet. Den franske virksomhed Aubrilam der har produceret træmaster i over 40 år, forhandles nu også i Danmark. Men det er ikke træmaster som vi oplevede det for 40 år siden herhjemme. Det er en master med høj kvalitet og designværdi, det absolut er en overvejelse værd. Arkitektegnede belysningsmaster er nu ikke længere noget, man behøver udvikle til et specielt projekt, eller importerer fra udlandet, det er tilgængeligt på markedet. Det er heller ikke nødvendigvis forbundet med en meget større investering, men helt sikkert forbundet med en god oplevelse. Hvordan er fremtidens belysningsmast Kan man forestille sig en belysningsmaste som den ser ud i dag, og så samtidig være æstetisk flot, og 100% CO 2 neutral, og hvor det eneste det kræver for at montere den er at bore et hul i jorden. Det lyder som noget af en udfordring, men ikke umuligt. Der er generelt mere en nogensinde, fokus på miljøet. Det skaber et pres for udvikling til bl.a. bilfabrikanterne, men også til armatur- og lyskildeproducenterne. De udvikler i disse dage på højtryk på ny LED teknologi med lavere watt forbrug og længere levetid på lyskilden, for at tilgodese miljøet. Men hvad med masten? Er der også nyheder på vej der? Det kan jeg allerede løfte sløret for her, for inden længe er kabler og dermed strøm i forbindelse med opsætning af en belysningsmast historie. TOUCHÉ solcelle masten, lanceres i forbindelse med klimakonferencen i Bella centret senere i år, og den kører på ren solenergi. Så hold et vågent øje med den. God fornøjelse med de kommende projekter < TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER 7

8 VINTERTJENESTE Forsøg med anvendelse af alternativt tømiddel I forbindelse med ombygningen af Øster Allé i København plantes der 145 nye lindetræer. Almindeligt vejsalt har en dokumenteret skadelig effekt på beplantningerne langs byens veje. Derfor igangsætter Københavns Kommune fra og med den kommende vintersæson et 3-årigt fuldskalaforsøg med anvendelse af et alternativt tømiddel på Øster Allé. Af Fagansvarlig for vintertjenesten Kim Niels Sørensen, Københavns Kommune, Center for Veje kimsor@tmf.kk.dk Områdechef Jens Jacob Knudsen, Københavns Kommune, Center for Park og Natur jenknu@tmf.kk.dk Seniorforsker Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, Københavns Universitet lbp@life.ku.dk Seniorforsker Morten Ingerslev, Skov & Landskab, Københavns Universitet moi@life.ku.dk Anvendelse af alternative tømidler Københavns Kommune har i samarbejde med bl.a. Skov & Landskab ved Københavns Universitet undersøgt mulighederne Figur 1. Dårligt voksende træ på grund af stress fra vejsalt. for at anvende et alternativt tømiddel, som ikke belaster beplantninger i samme grad som vejsalt, men som stadig sikrer en effektiv glatførebekæmpelse. Undersøgelserne er især funderet i et internationalt litteraturstudie [1], som afdækker, hvilke alternative tømidler der er på markedet og deres respektive positive som negative egenskaber. Undersøgelserne er blevet suppleret med erfaringsopsamlinger fra Sund & Bælt (Storebæltsforbindelsen) og Københavns Lufthavne, som hhv. har anvendt og stadig anvender alternative tømidler i glatførebekæmpelsen. En afvejning af fordele og ulemper ved de forskellige alternative tømidler peger på, at kaliumformiat (et salt af myresyre) vil være et godt bud på at opfylde betingelserne for nedsat belastning af plantevæksten langs vejene og samtidig sikre en effektiv glatførebekæmpelse. Der er reelt ingen erfaringer med anvendelse af kaliumformiat på stærkt trafikerede veje i bymæssig bebyggelse, hvorfor Københavns Kommune i første omgang vil betragte anvendelsen af kaliumformiat på Øster Allé, som et 3-årigt fuldskalaforsøg. Kaliumformiat er, i lighed med andre alternative tømidler, væsentligt dyrere end almindeligt vejsalt, hvilket imidlertid forventes delvist at blive opvejet af besparelser på På markedet findes der et stort antal alternative tømidler, som sælges under et utal af forskellige handelsnavne. Overordnet drejer det sig primært om følgende kemikalier: Natrium-magnesium-acetat, Calciummagnesium-acetat, Kalium-acetat, Kalium-formiat, Natrium-acetat og Natrium-formiat. anskaffelse, opbevaring, opsætning og nedtagning af saltværn omkring træerne, bedre vækst og levetid for beplantningerne og en i relation til almindeligt vejsalt forventelig lavere dosering (mindre forbrug pr. m 2 ) i forbindelse med glatførebekæmpelse. I forsøgsperioden vil Københavns Kommunes vintertjeneste løbende registrere effekten af kaliumformiat i relation til glatførebekæmpelsen og bl.a. optimere doseringen ud fra de erhvervede erfaringer. Sideløbende hermed vil Skov & Landskab ved Københavns Universitet regelmæssigt foretage analyser af udvalgte træer og 8 TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER

9 plantejord på Øster Allé og sammenholde resultaterne herfra med tilsvarende analyser på træer og plantejord på en referencestrækning på Center Boulevard, hvor der anvendes almindeligt vejsalt. Tillige vil der i Fælledparken være referencetræer, der hverken belastes med vejsalt eller kaliumformiat. Træerne (Tilia platyhyllos Ørebro ) på de tre lokaliteter leveres og plantes i november måned. Træerne kommer fra samme planteparti og plantes i samme type allétræsmuld for at gøre de jordbaserede målinger så sammenlignelige som muligt. Erfaringerne fra fuldskalaforsøget forventes at danne grundlaget for en vurdering af, om anvendelsen af alternative tømidler på sigt bør udvides til andre vejstrækninger, hvor beplantningen ønsket skånet for almindeligt vejsalt. Linden springer ud sidst i april eller først i maj, og blomstringen finder sted først i juli måned. Blomsterne dufter fantastisk. Duften tiltrækker insekter, der kommer for at suge nektar. Lind er et af de få skovtræer, der bliver bestøvet af insekter. har brug for. De fleste næringsstoffer, inkl. kalium kan dog tilføres i for store mængder, hvilket vil blokere for optagelsen af andre næringsstoffer. Kaliumformiat indeholder i modsætning til vejsalt organisk stof nemlig stoffet formiat. Dette vil i et eller andet omfang omsættes i jorden, måske udvaskes eller ændre jordens surhedsgrad i opadgående retning, som så igen kan påvirke tilgængeligheden af flere andre næringsstoffer bl.a. mangan, jern og fosfor. Dog kan formiat, hvis det udvaskes i større mængder til ferske recipienter, føre til et øget iltforbrug. Undersøgelse af beplantninger og jord Der vil i forsøgsperioden løbende foretages målinger på beplantning og jord. Det er målet at tilvejebringe et grundlag for vurderingen af egnetheden af kaliumformiat i forhold til vejsalt herunder at belyse: spredningsmønstrene i vejrabatter og plantebede påvirkningen af bytræers ernæring, vækst, sundhed og udseende Almindeligt vejsalt og kaliumformiats påvirkning af beplantningen Almindeligt vejsalt (NaCl) ødelægger jordstrukturen ved, at natrium (Na) i stort omfang bindes til jordens partikler. Dette får jorderne til at falde sammen med en mindsket tilgang af vand, næringsstoffer og luft til planterødder til følge. Vejsalt er også et giftstof. Især klorid (Cl) regnes for at være særdeles giftigt i store mængder for mange træer og buske. Endelig har vejsalt en negativ påvirkning på beplantningernes vandbalance. Er der meget salt i jorden, trækkes vand passivt fra planterødderne ud i jordvæsken. Salt kan således medføre en slags plantefysiologisk tørke. Det forventes, at kaliumformiat vil forbedre og holde jordstrukturen ved lige, fordi kalium (K) ikke har samme uheldige påvirkning som natrium, tværtimod. Samtidig er kalium, i modsætning til natrium, et essentielt makronæringsstof, som planterne Figur 2. Ombygningen af Øster Allé er godt i gang og forventes færdig i februar Figur 3. Den fremtidige Øster Allé (udarbejdet af GHB landskabsarkitekter). TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER 9

10 påvirkningen af jordens struktur og kemi. Fra bl.a. den nyetablerede vej- og vejrmålestation leveres de nødvendige data til input i stofkredsløbsmodeller. På Øster Allé og Center Boulevard monteres der i plantebedene udstyr til måling af spredningen af hhv. kaliumformiat og almindeligt vejsalt, der stammer fra sprøjt fra den forbipasserende trafik. Dette udstyr bruges også til at måle den naturlige atmosfæriske tilførsel af næringsstoffer til plantebedene ved at sammenligne med målinger fra nedbørsmålere, der kun opsamler nedbør. Der etableres også en del jordbaseret udstyr til måling af stof- og saltkoncentrationer i jorden og jordvæsken. Disse målinger gør det muligt at følge koncentrationsudviklingen i jorden, at estimere omsætningen af kaliumformiat samt at beskrive de forskellige vækstmiljøer og sammenstille massebalancemodeller for både tømidlerne og næringsstofferne i plantebedene på de tre lokaliteter. Måling af træernes vækst og vitalitet er en centralt del af undersøgelserne. Det er parametre som bl.a. højde- og tykkelsesvækst, grenvækst, kronetæthed, udspring og løvfald og bladnekroser samt kloroser, der følges. Til støtte for disse målinger tages der bl.a. også bladprøver for at følge udviklingen i træernes ernæringsmæssige tilstand og for at følge, om træerne har optaget tømidlerne. Anvendelse af kaliumformiat i vintertjenesten Kaliumformiat leveres i væskeform og vil blive udspredt med en væskespreder. Udspredningen sker gennem dysser, og spredebredden kan reguleres til 1,5 m, 2,25 m og 3 m, hvilket svarer til udspredning på hhv. gangareal, cykelsti og kørebane. Doseringen af væske kan reguleres i trin af 10 ml/m 2 fra 10 til 60 ml/m 2. Lagesprederen vil blive trukket af en mellemstor traktor monteret med kost eller skrabeblad. For at opnå den maksimale effekt af tømidlet vil der som minimum blive fejet rent inden udspredning af væsken, såfremt der er vand, slud eller sne på vejarealerne. Inden vintersæsonens start vil alle relevante medarbejdere modtage den nødvendige instruktion i håndteringen og anvendelsen af det alternative tømiddel og betjeningen af det hertil knyttede materiel. Igennem forsøgsperioden vil der blive Figur 4. Stofstrømme der bestemmes i projektet. Bladkloroser er misfarvede levende blade, der karakteriseres af manglende grøn farve. Kloroser kan være gulgrønne, gullige og hvidlige og skyldes nedbrydning af bladets grønkorn eller manglende opbygning af grønkorn. Kloroser fremkaldes af f.eks. mangel på næringsstoffer, kulde, lysmangel, vira og saltstress. Kloroser kan også være arveligt betinget. En bladklorose kan udvikle sig en decideret bladnekrose som er dødt bladvæv. Typisk fremkalder vejsalt nekroser med rød eller rødlige farver. gennemført en optimering af doseringen i relation til den aktuelle og forventede vejog vejrsituation. Optimeringen vil primært blive funderet på data fra vej- og vejrmålestationen sammenholdt med observationer i marken og måledata af den relative friktion på vejnettet. Indtil der er indhøstet tilstrækkeligt med erfaringer forventes det, at doseringen generelt vil variere fra 20 til 40 ml/m 2. Som udgangspunkt vil Københavns Kommune tilstræbe, at der bliver gennemført en præventiv saltning på alle vejarealerne. Da forsøg med et alternativt tømiddel naturligvis giver en forøget risiko for, at der kan opstå glat føre, har Københavns Kommune opsat 4 piktogramtavler på Øster Alle. Tavlerne aktiveres automatisk med slingrebilsymboler i de tilfælde, hvor vej- og vejrmålestationen melder om glat føre på vejnettet. Endvidere kan slingrebilsymbolerne manuelt tændes og slukkes af vintervagtcentralens medarbejdere. Resultaterne af forsøget Fuldskalaforsøgets formål og omfang er det første af sin art. Der er lavet mange enkeltstående studier af alternative tømidler, men der har ikke tidligere været udført en undersøgelse, der i fuldskalaforsøg i en storby sammenligner et alternativt tømiddel med almindeligt vejsalt og som integrerer effekten af tømidlet i relation til glatførebekæmpelsen med undersøgelser af miljøpåvirkninger på beplantning og jord. Fuldskalaforsøget forventes at få en varighed på 3 år. Denne tidsperiode er nødvendig for at tage hensyn til variationerne i klimaet i forbindelse med tømidlets effektivitet i glatførebekæmpelsen og dets påvirkning af beplantning og jord. I efteråret 2012 vil de samlede resultater og erfaringer af fuldskalaforsøget foreligge i form af en rapport. Det forventes, at rapporten vil angive en række praksisnære anbefalinger beregnet til glatførebekæmpelse med alternative tømidler samt til drift og pleje af vejtræer i Københavns Kommune anbefalinger, som vil kunne anvendes af andre vejbestyrelser i ind- og udland. Litteratur [1] Pedersen. L.B. & Ingerslev, M. (2007): Alternativer til vejsalt som tømiddel i glatførebekæmpelsen litteraturundersøgelse over miljøeffekter, med særligt henblik på jord og planter. Arbejdsrapport Skov og Landskab nr < ' 10 TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER

11 Figur 5. Jordvand opsamles med sugekopper (1) hvorfra jordvandet ledes til opsamlingsbeholdere placeret i brønde (2). Nedbør og sprøjt fra den forbi kørende trafik opsamles i tragte (3), der er monteret på en opsamlingsbeholder nedgravet i plantejorden (4). Sensor (5) til løbende måling af jordens temperatur samt ledningsevne og vandindhold i jorden. Disse målinger bruges til at modellere vand - og stofkredsløbene sammen med stofkoncentrationer målt i det indsamlede jordvand og regnvand. Sensor (6) til måling af jordens vandpotentiale. Disse målinger anvendes til løbende at estimere den vandmængde, der er tilgængelig for træerne og kan anvendes som et indirekte mål for vandstress. Digitalt kamera (7) der anvendes til at fastslå tidspunktet for udspring og løvfald, som er parametre, der bruges når beplantningernes reaktion på glatførebekæmpelsen på de forskellige vejstrækninger sammenlignes. TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER 11

12 VINTERTJENESTE Stor interesse for demonstration af saltspredertest Omkring 125 vinterfolk fra hele landet var mødt op for at se, hvorledes 5 forskellige typer af saltspredere fik testet deres spredebillede. Tine Damkjær, Ingeniør, Vejdirektoratet tida@vd.dk SaltsprederUdviklingsGruppen, SUG, arbejder i disse år på at udvikle en testmetode til numerisk visning af spredebilledet og dermed et billede af, hvorledes den enkelte saltspreder fordeler saltet på vejen. Visionen er at finde en hurtig, enkel og objektiv testmetode, der kan blive udbredt og anerkendt af brugere, producenter og leverandører af saltspredere i Danmark. Der har fra mange sider været stor interesse for projektet, og SUG besluttede derfor at interesserede kunne besøge spredeteknisk Laboratorium i Horsens den 8. september for ved selvsyn at se, hvorledes testen gennemføres og en demonstration af saltspredere i aktion. Det var arrangeret således, at hver saltsprederleverandør fik ½ time til at orientere om den enkelte saltspreders egenskaber og tekniske detaljer for derefter at gennemføre en test for spredning af tør vakuumsalt. Da registreringen af saltet sker via vægte, der er online forbundet til en computer, kunne tilskuerne se resultatet umiddelbart efter saltsprederens kørsel over testområdet. Resultaterne blev kommenteret af Krister Figur 1. Brugte definitioner for vej og vejområde Persson, daglig leder af Spredeteknisk Laboratorium. De besøgende fik et godt indtryk af testmetodens muligheder og af de enkeltes sprederes spredebillede. De fik desuden også et godt indtryk af vigtigheden af, at sprederen er indstillet korrekt. Forkert eller mangelfuld indstilling giver et dårligt spredebillede og dermed risiko for, at saltet enten ikke bliver fordelt jævnt tværs over vejen eller spredes uden for vejen og til ingen nytte. I pauserne mellem testkørslerne var der rig mulighed for faglig snak om udstyr og materiel, da leverandørerne af saltspredere havde opstillet stande lige uden for testhallen. Figur 2. Eksempel på spredebillede. Baggrund for projektet Vejdirektoratet i Danmark har hele tiden fokus på, hvorledes saltforbruget kan nedsættes, og det skal vel at mærke nedsættes uden det går ud over fremkommelighed og sikkerhed. Det kræver et udviklingsorienteret miljø, hvor nye metoder afprøves, og hvor 12 TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER

13 SIRIUS COMBI HØJHASTIGHEDSSPREDER SIRIUS COMBI S-4402 fordeler væske og tørstof jævnt over kørebanens bredde via standard spredeskive og Spratronic-dyser. Ved indsats med tørstof samt befugtet tørstof opnås en spredebredde på 2-12 meter, og ved væskespredning via dyser er spredebredden 3-11 meter, hvilket giver mulighed for at sprede optimalt på en 3-sporet motorvej. Ved væskespredning er det muligt at sprede med en indsats op til 90 km/t, hvilket giver den fordel, at trafikken kan forløbe normalt. FORDELE: Væskespredning ved høj hastighed Hurtig reaktion på skiftende vejr- og vejforhold under indsats Samtidig udlægning af væske (dyser) og tørstof (spredeskive) Stor fleksibilitet i væske- og tørstofvolumen Fjernbetjent skift mellem de 6 spredemuligheder Doseringsnøjagtighed Smal dysebom Reduktion af saltmængde og materialeomkostninger Miljørigtig spredning For professionel rådgivning og mere information kontakt: Salgs- og servicechef: John Overgaard Jensen Tlf.: joj@epoke.dk Jylland og Fyn: Kurt Antonsen Tlf.: ka@epoke.dk Sjælland: Søren Hansen Tlf.: sha@epoke.dk TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER 13

14 der samarbejdes på tværs af vejbestyrelserne og eksterne interessenter. For at minimere saltforbruget er der løbende sket en udvikling, som bl.a. har resulteret i et udbredt brug af befugtet salt og lage. Et af de nyere udviklingsinitiativer er strækningsprognoser, hvor en vejstrækning saltes relativt i forhold til vejtemperatur og andre forhold, der har indflydelse på om glat føre opstår. På den måde saltes der ikke lige meget på hele strækningen, men efter vejrforhold og på de områder der er særligt udsatte. Figur 3. Krister Persson kommenterer testresultatet. Figur 4. Mange interesserede var mødt op til demonstration af saltspredertest. Hvis den positive udviklingen af vintertjenesten skal fortsætte, og vi fremover skal have en moderne vintertjeneste, der lever op til krav om spredenøjagtighed og dokumentation, er det nødvendigt at have metoderne til sikre dette. Ønsket om en reducering af saltmængden, som spredes ud på vejene, skal ses i lyset af både det økonomiske og miljømæssige aspekt. Der er en betydelig økonomisk gevinst ved et mindre saltforbrug. I det samlede budget for vinteren i Danmark indgår udgifterne til salt som en markant post. I Danmark bruges ca. 8% af den samlede økonomi til vintertjeneste på indkøb af salt. Det forventes at saltforbruget kan reduceres med cirka 20% ved en optimering af spredekvaliteten. Der er en miljømæssig gevinst, dels i forhold til plantelivet og grundvandet, men også set i forhold til udledningen af emissioner, herunder CO 2, som sker under transport og fremstilling af salt. Metoden Saltsprederen er indstillet til et asymmetrisk spredebredde på 7 meter (2 m til højre og 5 m til venstre i forhold til spredetallerkenens centerlinje). For at tydeliggøre, de enkelte områder på og uden for vejbanen, der er fokuseret på i undersøgelserne, er de enkelte dele af vejen samt områder omkring blevet defineret, som vist i figur 1. Princippet i metoden går ud på, at der på tværs af hallen er et opsamlingsareal, bestående af nedsænkede tragte. Under disse tragte sidder en opsamlingsbeholder på en vejecelle, som registrerer den opsamlede mængde tørstof. Efter en overkørsel med udspredning af tørsalt bliver saltmængden registreret online, da der er forbindelse fra hver vejecelle til hallens computer. Computeren sørger for de nødvendige udregninger, således at de registrerede mængder omsættes til grafiske figurer. Saltsprederen testes efter følgende måleparametre: 1. Doseringsnøjagtighed (blev ikke gennemført den 8. september) 2. Fordeling venstre højre side af vejbanen 3. Mængde af udspredt materiale i ydre rand zone 4. Mængde udspredt tværs af vejbanen. SUG arbejder på at udvikle et pointsystem, hvor der uddeles et antal point for et opfyldt kriterium. F.eks. er det et ønske, at saltsprederen udspreder saltet, så det er fordelt med lige meget i venstre og højre vejside. Der gives så et antal point alt efter, hvor præcist denne fordeling er. Pointsystemet er på nuværende tidspunkt ikke fulgt udviklet, og det er en af de fremtidige opgaver, der er højt prioriteret. Det fremtidige arbejde Som nævnt skal SUG i den nærmeste fremtid gennemarbejde pointsystemet, så det sikre dels en fair vurdering af saltsprederen, men også et pointsystem som animere til at spredningen sker på en miljømæssige og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Projektet har også skabt interesse uden for Danmark, således har de svenske og norske vejmyndigheder ydret tilsagn for at deltage i udviklingsarbejdet. Der er planlagt de første møder i løbet af efteråret. < På dagen fremmødte 5 leverandører af saltspredere i Danmark med hver sin saltspreder. De fem leverandører er: Svenningsens Maskinforetning OG Maskiner A/S, EPOKE A/S Arctic Machine DK Hans Møller Vej- og Park-maskiner SaltsprederUdviklingsGruppen, SUG SUG er nedsat af Vinterudvalget og består af repræsentanter fra Vejdirektoratet, kommunerne, Sund&Bælt, Engineering Centre Bygholm og rådgiverbranchen. 14 TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER

15 Effektiv sagsbehandling Kommunens ESDH-system kan nu også bruges til at holde orden på tilladelser til brug af vejarealet. Vil din kommune være med? Af Chefkonsulent Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet, Vejportalsekretariatet Mod bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde er overskriften på den gældende strategi for digitalisering af den offentlige sektor fra juni En fælles indsats i vejsektoren om udvikling af digitale tjenester sker gennem Vejportalsamarbejdet, hvor p.t. 53 kommuner, Vejdirektoratet og Sund og Bælt ved fælles indsats definerer og udvikler e-tjenester, som netop kan medvirke til at øge service for borgere og erhvervsliv og effektivisere forvaltningen. Intelligent blanket En af disse tjenester hedder Råden over vejareal, hvor ansøgeren kan bruge en interaktiv blanket til ansøgningen. De fleste af de felter, som fagfolk har vurderet er nødvendige som baggrundsviden for en ansøgning, bliver kontrolleret, inden ansøgningen sendes af sted til myndigheden, bl.a. med simple kontroller, men også med opslag i andre myndigheders databaser, f.eks. adresser og ledsagende kort. På den måde reduceres mulige fejl i en ansøgning til et minimum, så myndigheden sparer kostbar arbejdstid. Ansøgningen fra fx en vognmand eller en ledningsejer fremsendes digitalt til kommunen som en , ledsaget af en såkaldt XML-fil, der indeholder data i en velordnet struktur. Kommunen kan efter ønske indlæse alle de brugerskabte data i et internt administrationssystem eller i vejforvaltningssystemet. Kan kobles til ESDH Det nye er, at kommunen om kort tid også vil kunne koble sagsbehandling på ved at indlæse en såkaldt datafølgeseddel for en sådan ansøgning til kommunens ESDH-system. Herved kan ansøgningen nemt dokumenteres og journaliseres. Alle medarbejdere får hermed adgang til sagen. Kommunikationen mellem ansøgningen fra e-tjenesten og ESDH-systemet foregår efter den åbne standard for elektronisk sagsog dokumenthåndtering (FESD), som alle myndigheder skal efterleve. Ikke alene Råden over vejareal, men også de andre digitale ansøgningsformularer, som vejportalsamarbejdet har udviklet, vil fremover på samme måde kunne kobles til ESDH-systemet. Efterlysning Vejportalsamarbejdet søger netop nu kommuner, som er parate til at indføre denne administrative lettelse og dermed er interesserede i at tilknytte vejfaglige ansøgninger til kommunens lokale ESDH-system. Er din kommune interesseret? Henvendelse herom til sekretariatet for vejportalsamarbejdet ved Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet: hjl@vd.dk eller telefon Du kan læse mere om vejportalsamarbejdet på eller dk/vejportal. < TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER 15

16 VEJBELYSNING Belysning skaber identitet en vejledning til kommuner Belysning af veje og byrum skal både skabe sikkerhed og stemning. SAMKOMs håndbog beskriver, hvordan kommunen kan skabe overblik over belysningsområdet gennem en overordnet beskrivelse af, hvilke centrale opgaver kommunerne har inden for belysningsområdet. Håndbogen indeholder konkrete eksempler på valg og løsninger, løsningsmetoder og -modeller samt en række værktøjer, der kan anvendes systematisk i den daglige planlægning, drift og vedligeholdelse inden for området. Håndbogen kan være med til at give inspiration og kan bruges som vejledning i kommunernes tekniske forvaltninger. Af Mette Dam Mikkelsen, SAMKOM-sekretariatet i Vejdirektoratet mdm@vd.dk SAMKOM udgav i marts 2009 Håndbog for kommunernes vej- og byrumsbelysning, der guider læseren gennem forskellige aktuelle emner inden for belysning. Håndbogen er målrettet til kommunernes forvaltninger, hvor både teknikere, trafikplanlæggere, byplanlæggere, arkitekter mv. kan finde inspiration og vejledning. Håndbogen giver en overordnet beskrivelse af opgaverne inden for vej- og byrumsbelysning ved at beskrive konkrete eksempler, løsningsmetoder og -modeller samt en række værktøjer, der kan bruges systematisk til at skabe overblik på belysningsområdet. Informationsfolder SAMKOM har også udarbejdet en informationsfolder Lyset i byer og på veje stemning, identitet og funktion, der sætter fokus på de vigtigste problemstillinger på området og giver inspiration til arbejdet med vej- og byrumsbelysning. Folderen er målrettet beslutningstagere og ledende medarbejdere, men kan også bruges som en kort introduktion til emnet for andre medarbejdere. Folderen kan blandt andet bruges som grundlag for en debat om kommunens arbejde med belysning i teknik- og miljøudvalgene og blandt ledelsen. Håndbog med vejledninger og anbefalinger I håndbogen er der anbefalinger om valg af armatur, lyskilder og master samt ikke mindst energiforbruget. Hertil kommer beskrivelse af metoder for optimal drift og vedligeholdelse af gade-, vej- og byrumsbelysning. Lokalvej i boligkvarter med megen færdsel: Tosidet masteplacering er en god ide ved den lave lyspunkthøjde, fordi det sikrer ens belysning af begge vejsider. Designet armatur (Icon) med kompaktlysrør og tilhørende mast med lige arm. Håndbogen er opdelt i 3 afsnit: Første afsnit henvender sig primært til kommunens planlæggere på det overordnede niveau. Afsnittet beskriver opgavernes omfang og metoderne ved drift og vedligeholdelse af de offentlige belysningsanlæg, så kommunen kan styre kvalitet og omkostnings- 16 TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER

17 Parklygte tæt på bygninger og sti i en park med lygter der giver en rumlig belysning på træer og buske. Traditionelle parklygter er rundstrålende og bør anvendes relativt tæt på bygninger, bevoksning og andet opretstående, der således belyses. I åbne områder lysspild udad og opad, og er kun til gene. niveau. Herunder er der eksempler på opbygning af belysningsplaner samt råd og anbefalinger til energieffektive lyskilder. Andet afsnit er primært målrettet til kommunens teknikere, som skal styre etableringen og renoveringen af vejbelysningsanlæggene. Afsnittet beskriver, hvilke opgaver kommunen som bestiller skal være i stand til at iværksætte herunder at følge og styre projektering og etablering eller renovering af vejbelysningsanlæg fra planlægningsstart til aflevering til drift. Tredje afsnit henvender sig til kommunens teknikere og økonomiske beslutningstagere. Afsnittet beskriver opgavernes omfang og metoderne ved drift og vedligeholdelse af de offentlige belysningsanlæg, så kommunen kan styre kvalitet og omkostningsniveau. Hjælp til belysningsplan Håndbogen giver retningslinjer for, hvad en kommunal belysningsplan kan omhandle, så det sikres, at den fremtidige belysning både ved renovering og nyanlæg planlægges ud fra et helhedsperspektiv. Hermed kvalitetssikrer kommunen, at der er sammenhæng mellem æstetik, funktionalitet, driftsøkonomi og miljø. Belysningsplanen er også et rigtig godt grundlag for, at sikre at den løbende renovering af kommunens belysning gennemføres så rationelt som muligt. Med en belysningsplan får kommunerne også et overblik over de forskellige indsatsområder set ud fra et belysningsmæssigt perspektiv. Dette giver bedre mulighed for at differentiere mellem områder, der skal have en særligt god belysning, og områder, hvor det er mindre nødvendigt. Med en belysningsplan får kommunen et bedre grundlag for at vurdere, hvordan de investerede midler til den offentlige belysning bedst fordeles. SAMKOM er et landsdækkende samarbejdsforum mellem KTC og Vejdirektoratet, der skaber grundlag for videndeling og udvikling af det kommunale vej- og trafikområde. SAMKOM medvirker til at skabe et landsdækkende overblik for at identificere og være på forkant med aktuelle udfordringer. SAMKOMs primære målgruppe er de kommunale tekniske forvaltninger og de kommunale politikere. Belysningsplaner bør typisk indeholde en beskrivelse af: Baggrund, historie, motivering Eksisterende forhold Belysningspolitik med målsætninger for den fremtidige belysning Opdeling af strækninger og områder efter anvendelse og betydning Generelle retningslinjer og principper Specifikationer for belysning af de enkelte områder Supplerende belysning Særlige forhold og hensyn, eksempelvis til svagtseende. Kommunen kan med fordel udarbejde et belysningskatalog som tillæg til belysningsplanen. I kataloget angives det, hvilke master og armaturer, der skal benyttes i kommunens forskellige områder. Herved sikrer kommunen en sammenhængende og identitetsskabende belysning, der er tilpasset omgivelserne. Ejerskabsmodeller I både håndbogen og folderen er der sat fokus på, hvordan vejbelysningen forvaltes i forhold til, hvem der ejer anlæggene. I dag er der flere muligheder for ejerskab af den offentlige belysning og kommunerne bør derfor undersøge de forskellige muligheder, før de træffer et valg om ejerskab. Hvis vejbelysningen leveres af et selskab, hvor der ikke indgår afregning af elforbrug, kan kommunen opnå en refusion af el-afgiften. Det kan derfor være hensigtsmæssigt for kommunerne at se på de forskellige muligheder. I skema 1 er opstillet en forenklet oversigt, der viser fordele og ulemper ved 3 for- TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER 17

18 skellige modeller for ejerskab af den kommunale vejbelysning. 10 TING kommunen bør tage højde for I informationsfolderen er der sammenfattet 10 vigtige forhold, som kommunerne bør indtænke i deres arbejde med vejbelysning. 1. Udpeg en hovedansvarlig for de kommunale belysningsanlæg, dvs. en der har det samlede overblik over de afdelinger, der arbejder med planlægning eller drift, hvori den offentlige belysning indgår. Vedkommende sørger også for at en eventuel belysningsplan følges 2. Få udarbejdet en belysningsplan, der indeholder kommunens målsætninger på belysningsområdet. En belysningsplan er med til at sikre de bedst mulige belysningsanlæg for de investerede midler 3. Få udarbejdet et belysningskatalog, som sikrer en sammenhæng i valg af materiel og sikrer differentiering og identitet i kommunen 4. Udarbejd og oprethold en database over kommunens eksisterende belysningsanlæg 5. Tænk omgivelserne med ind når belysningsanlæg planlægges eller renoveres 6. Benyt vejbelysningen i arbejdet med at skabe øget trafiksikkerhed og tryghed og som et middel til at skabe identitet både i dagslys og i mørke 7. Skab balance mellem funktionalitet, æstetik, energiforbrug og driftsøkonomi. Endvidere bør man ved valg af belysningsmateriel stille krav til dets fremtræden i dagslys, dets fremtræden i mørke, energiforbrug samt til dets lystekniske evner 8. Tænk den offentlige belysning ind i anlægsprojekter allerede i planlægningsfasen 9. Overvej hvilken ejerskabsmodel der er mest rentabel for kommunen 10. Få udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesstrategi, der sikrer det ønskede kvalitetsniveau. < Ejerskabsmodel El-selskabet ejer vejbelysningsanlæggene og kommunen køber vejbelysning af elselskabet Kommunen ejer vejbelysningsanlæggene og udliciterer etablering samt drift og vedligehold. Kommunen ejer vejbelysningsanlæggene men leaser disse ud periodevis til en vejbelysningsleverandør. Priskonkurrence Nej Ja Ja Opfyldelse af Udbudsdirektivet Nej Ja Ja Refusion af el-afgift Fuld indflydelse på drift og vedligehold Delvis / Skal aftales med elselskabet Nej Begrænset* Ja Begrænset* Ja Fuld indflydelse på etablering Begrænset* Ja Ja Administrationsomkostninger/udgifter til rådgiverassistance Lille Stor Delvis** BORUP MASKINFABRIK A/S BORUPVEJ 2 DK 7330 BRANDE TLF TRAFIK & VEJE 2009 OKTOBER