U den kick bliver man

Transkript

1 U den kick bliver man syg) sur eller stresset AF MALENE M0LGAARD PRESSEFOTD ILLUSTRATION MAl-BRITT BERNT JENSEN Vi har alle sammen brug for et kick pa jobbet for at fole arbejdsglaede og lyst til at gore en ekstra indsats, forklarer Helle Hedegaard Hein, som forsker i motivation, ledelse og kreativitet. Kicket foles forskelligt for de fire arketyper, som er beskrevet pa de naeste sider. Og det samme gaelder reaktionerne, hvis kicket udebliver KENDER DU DET? En af dine kolleger, som egentlig bade er dygtig og skarp, og som engang var enormt dedikeret, gar konstant rundt mellem kontoreme og kvcerulerer. Han brokker sig over alt fra arbejdsopgaver til st0rrelsen pa sit skrivebord og er sa fokuseret pa frugtordningen, at man skulle tro, at udsigten til et stykke gratis frugt om dagen er den primcere arsag til, at han star op om morgenen og gar pa arbejde. Som forsker og konsulent bar Helle Hedegaard Hein m0dt mange af den type sakaldte "frustrationsregredierede" medarbejdere - mennesker, som i alt for lang tid ikke bar faet et kick af at udf0re deres arbejde i form af arbejdsglcede eller maske endda lykkef0lelse og livsmening. Derfor gar de rundt i dyb frustration, skuffelse, vrede, foragt, ulykkelighed, trcethed, resignation, ligegyldighed, udmattelse og i grelle tilfcelde depression. - Frustrationsregredierede medarbejdere vil ofte blive betragtet som besvcerlige og urimelige af deres ledere og kolleger, og de bliver stemplet som brold<ehoveder, der aldrig bliver tilfredse, forklarer Helle Hedegaard Hein og kalder det en almindelig misforstaelse. DEN DEMOTIVEREDE ARKETYPE Det handler simpelthen om, at uden kick bliver man syg, sur eller stresset. Og at man risikerer at ende som den demotiverede arketype, L0nmodtageren, der udelukkende gar pa arbejde for at lave sa lidt som muligt og fa sa meget som muligt for det, mens han lever sit liv i fritiden. Sa deter vigtigt at ga efter et kick pa jobbet, understreger Helle Hedegaard Hein. Primadonnaen far et kick, som minder om lykke og livsmening, afh0je standarder og opgaver i en h0jere sags tjeneste. Prcestationstripperen far sit kick af at prcestere pa et h0jt niveau og h0ste anerkendelse, hvis han er ekstrovert, eller l0se en svcer problemstilling, hvis han er introvert. Pragmatikerens kicker en grundlceggende tilfredshedsf0lelse ved at udf0re et godt stykke (rutine-) arbejde og have balance mellem job og fritid. - Af de mange h0jt specialiserede medarbejdere, jeg bar talt med igennem min forskning, bar ikke en vist sig at vcere L0nmodtager af natur. Til gengceld er der flere, der- nar de er blevet bedt om at beskrive deres bedste arbejdsdage og st0rste kick - tydeligvis h ar vist sig at tilh0re en af de tre P'er af natur, men har opf0rt sig som L0nmodtagere, forklarer Helle Hedegaard Hein om den triste konsekvens af udeblevne kick. KICK OG KONFLIKTER Kicket kan ogsa f0re til misforstaelser og nogle gange voldsomme konflikter i en personalegruppe. For eksempel bliver den Ekstroverte Prcestationstripper, som er meget malfokuseret og et udprceget konkurrencemenneske, ofte misforstaet som selvpromoverende og opfattet som anstrengende af de andre arketyper. Her er det vigtigt at holde fokus pa, hvad den Ekstroverte Prcestationstripper bidrager med, hvilket er ikke sa lidt, fordi hans drivkraft er stor. Hel- : 26

2 le Hedegaard Hein beskriver hans behov for at g0re opm~rksom pa sine pr~stationer som "en serviceoplysning til omgivelserne", fordi deres reaktion er n0dvendig for, at han kan fa sit kick. - Is~r Primadonnaen synes, at den Ekstroverte Pr~stationstripper er primitiv. Og omvendt synes den Ekstroverte Pr~stationstripper, at Primadonnaen er lidt hellig. De to er n~sten den v~rst t~nkelige kombination, siger arketypeforskeren og understreger, at samarbejde mellem arketyper kr<ever stor rummelighed og accept af, at alle bidrager med noget unikt. For eksempel vil et team, der kun bestar af Primadonnaer ofte lide en krank sk<ebne, da deres fokus pa den h0jere sag og standard ofte g0r dem til perfektionister med konsekvens for deadline og budget. Primadonnaen kan ikke s~tte ting i system og i drift i mods~tning til Pragmatikeren. Til geng~ld fungerer Primadonnaen rigtig godt sammen med Introverte Pr~stationstrippere, som tilf0rer kreativ og innovativ kraft til et team. TAL OM MOTIVATION OG ARKETYPER - Problemerne opstar is~r i de situationer, hvor arketyper bliver uenige om, hvor meget et team skal investere i et projekt. Primadonnaen vil blive frustreret over, at andre synes, deter vigtigere at hente b0rn eller komme til gymnastik, nar nu noget br~nder pa. Hun synes, det er useri0st, og der kan godt opsta en arrogance fx over for Pragmatikeren, der insisterer pa at ga hjem til tiden, forklarer Helle Hedegaard Hein og tilf0jer, at noget, som virkelig kan tirre en Primadonna, er, hvis en Pragmatiker siger "ga nu hjem, deter bare et arbejde". - Primadonnaen forstar ikke, at folk bare betragter det som et arbejde. Sa konftikterne opstar is~r der, hvor det handler om at fastl~gge niveauet. Derfor kan det v~re en god ide at tale om motivation og fa en f~lles bevidsthed om, at arketyper er drevet af noget forskelligt. For alle bidrager med no get unikt, og vi har brug for hinanden. Sa det handler om at g0re plads i stedet for at blive irriterede pa hinanden. I bestr~belsen pa at fa sit eget kick kan man nemlig komme til at sta i vejen for sin kollega. Men hvis man bruger arketyperne pa arbejdspladsen, bliver det nemmere at sige: "Hey, din Pragmatiker star sindssygt meget i vejen for mit Pr~stationstripper-kick. Er du ikke s0d at fiytte dig?" I HELLE HEDEGAARD HEIN l er cand. merc. og ph.d. I Hun arbejder som selvstaendig fo rsker og ledelses konsule nt. I Gen ne m hele si n forske rka rri ere har hun beskaeftiget sig med h0jt specia li se rede medarb ejde re i ba de den priva te og offentlige sektor. l lsae r motivati on, ledelse. krea tivitet og talentudviklin g er omd rej ni ngs punktern e. II Hun er tilknyttet CBS som ekstern le ktor og er en hy pp igt anvendt foredragsholder >

3 Er du Primadonna) Prmstationstri pper eller Pragmatiker? AF MALENE M0LGAARO ILLUSTRATION MAl-BRITT BERNT JENSEN Gennem sin forskning omkring h0jt specialiserede medarbejdere i den private og offentlige sektor har Helle Hedegaard Hein, der er cand.merc. og ph.d., ud viklet en model med fire forskellige arketyper. De fire arketyper Primadonnaen, PrCEstationstripperen, Pragmatikeren og L0nmodtageren har forskellige motivationsprofiler og drivkr<efter. Ou finder din arketypenatur ved at tcenke ti lbage paden bedste arbejdsdag eller arbejdsperiode, du har haft- den dag, hvor du fik det st0rste kick- og Sa tcenke pa, hvad der karakteriserede kick-f0lelsen, og hvad der bidrog til den. Sammenlign den med beskri velsen af kic ket hos de fi re arketyper PRIMADONNAEN PRIMADONNAEN findes is<er i de klassiske fagprofessioner, som historisk set har v<eret baseret pa tank en om et kald. Han er tiltrukket af kerneopgaver, men mange Primadonnaer havner ogsa i stabsfunktioner, hvor deres kald er mere generelt, og de bare gerne vil g0re en forskel. H.an findes derfor ogsa i mange administrative job, der ikke er typiske Primadonnaprofessioner. Eksempelvis en medarbejder med 0konomi- eller indk0bsfunktion, som gar op i at spare, pa fx indk0b, for at frig0re ressourcer til udvikling eller en l<egesekret<er, der er bevidst om, at en hurtigt skrevet og fejlfri journal kan v<ere med til at redde menneskeliv. Arbejdet betragtes som et kald, og Primadonnaen f0ler en pligt til altid at str<ebe efter den h0j este standard inden for sit felt. Hvis Primadonnaen bliver forhindret i at g0re en forskel og rna sl<ekke pa de h0je standarder, vil han f0le, at han s<elger ud og ligefrem taber livsmening. I de situationer vil Primadonnaen reagere st<erkt og tage kampen op - ofte kampe, som omgivelserne ikke forstar vigtigheden af at k<empe. Og det er her, Primadonnaen ofte bliver misforstaet og stemplet som barnlig, hysterisk, forf<engelig, egocentreret og ledelsesresistent. Formalet med arbejdet er at g0re en forskel. Primadonnaen har et eksistentielt forhold til sit arbejde, som han betragter som et kald, og har derfor ikke behov for at skelne skarpt mellem arbejde og privatliv for at undga stress. Primadonnaen lever, mens han arbejder, og han oplever nogle af sine mest lykkelige og meningsfulde stunder pa arbejdet. God faglighed for Primadonnaen er at opna den h0jeste standard - og have handlefrihed til at fravige fra standarden, nar det giver mest mening. KICK En ekstremt st<erk lykkef0lelse af at udf0re meningsfuldt arbejde afh0j standard. Kicket - den f0lelse, Primadonnaen far, nar det lykkes - er sa st<erk en lykkef0lelse, at det r<ekker langt ud over almindelig arbejdsgl<ede. Det handler om livsmening. Hvis Primadonnaen bliver fyret, kommer han derfor ogsa ud for en v<esentlig livskrise sammenlignet med andre. STYRKE En meget gener0s, str<ebsom og innovativ medarbejder, som giver meget af sig selv. Primadonnaen er uundv<erlig pa arbejdspladser, hvis eksistensberettigelse knytter sig til en h0jere sag, eller hvor man str<eber efter den h0jeste standard. Han har en innovationskraft i en helt s<erlig grad og er tiltrukket af udviklingsopgaver. SVAGHED Reagerer st<erkt pa lave ambitioner og mangel pa mening og kan v<ere en besv<erlig medarbejder, som har sv<ert ved at ga pa kompromis. Primadonnaer er sj<eldent gode til at s<elge og pr<estere eller s<ette ting i system og drift. ANERKENDELSE Primadonnaen bryder sig ikke om ros som en vurdering afhans faglige indsatsslet ikke, nar han godt er klar over, at resultatet var under hans faglige standard. Derimod har han brug for feedback om, at hans arbejde gjorde en forskel i en h0jere sags tjeneste. Selv kritisk feedback og endda en skideballe s<etter han pris pa, fordi man dermed tager hans kompetencer og bidrag alvorligt. Eller blot et 'tak'. I > 28

4 PRJESTATIONS-TRIPPEREN Opdeles i to typer: den Eks troverte og de n lntroverte. Deer beg ge meget ambitiose, men den Ekstroverte har behov for at konku rrere med og bl ive set af omgivelserne, mens den lntroverte konkurrerer med sig selv. DEN EKSTROVERTE PRJESTATIONSTRIPPER Arbejdet betragtes som en konkurrence og en karriere, hvor der skal v<ere fremgang, og derfor er ledelsesvejen st<erkt tiltrcekkende. Formalet med arbejdet er at pr<estere i andres 0jne. God faglighed handler ikk:e bare om at pr<estere pa et h0jt niveau, men ogsa bedre end de andre. KICK At prcestere pa et h0jt niveau og efterf0lgende h0ste omgivelsernes anerkendelse som en af de bedste inden for sit fag giver en ekstrem lyk:k:ef0lelse. Kick:ene skal v<ere hyppige for at holde motivationen oppe. STYRKE Den Ekstroverte Pr<estationstripper er ekstremt malfokuseret og udprceget konkurrencemennesk:e med st<erkt fokus pa at skabe store resultater. SVAGHED Bidrager ik:k:e til meget fornyelse og kan ikk:e "t<enke ud afbok:sen". Kan opfattes som st<erkt selvpromoverende. ANERKE NDELSE Den Ekstroverte Pr<estations ~ s~~~~;_~"f:. tripper har behov for at blive set. Hvis anerkendelsen fra Ieder og kolleger udebliver, f0ler hun sig snydt for et kick og gar pa jagt efter erstatningskick ved at benytte enhver lejlighed til at g0re tydeligt opmcerksom pa sine egne pr<estationer til m0der og sam taler eller ved fx at h<enge diplomer op som symbol. DENINTROVERTE PR..tESTATIONSTRIPPER Arbejdet betragtes som en s0gen, og derfor er udviklingsopgaver tiltr<ekkende. Arketypen findes is<er blandt it-medarbejdere, ingeni0rer og forskere. Formalet med arbejdet er at pr<estere i konkurrence med sig selv. God faglighed handler om at fordybe sig i at finde l0sningen pa fagligt komplekse problemstillinger - gerne opgaver, der kr<ever, at man tr<eder ud af sin komfortzone og tcenker ud afboksen for at finde l0sningen. Sv<erhedsgraden skal v<ere stigende, sa der sker udvikling. KICK At pr<estere pa et h0jt niveau og kncekke en faglig n0d afh0j sv<erhedsgrad, men der ligger ogsa stor nydelse - sakaldte minikick - i selve processen med at l0se komplekse arbejdsopgaver. STYH,KE Den Introverte Pr<estationstripper elsker at fordybe sig, l<ere nyt, s0ge viden, analysere og se nye m0nstre. Fordybelsen er ofte sa stor, at hun kan arbejde i meget lange str<ek. Hun har stor k:reativ kapacitet til at finde l0sninger pa meget komplekse problemstillinger. SVAGHED Den Introverte Pr<estationstripper kan i en kr<evende arbejdsproces luk:k:e sig inde i sig selv, v<ere smairriteret og kort for hovedet. Hun har brug for at kunne arbejde uforstyrret i lang tid ad gangen uden afbrydelser, m0der og pludselige <endringer og med mulighed for at arbejde alene eller to og to - i stedet for at indga i store og tidskr<evende teamsamarbejder. Og hun har en tendens til at kaste al sin k:<erlighed pa selvvalgte hobbyprojekter og sa glemme det, hun er ansat til at lave. ANEH,KENDE LSE Den introverte Pr<estationstripper har brug for, at pr<estationen og resultatet af hendes hovedbrud bliver set, samt anerkendelse for, om det l0ser et problem. Men hun reagerer negativt pa faglig feedback fra en person, der ikke har dyb faglig indsigt i fagomradet. I > w 0 <[ _J CD > "' C2 n. ~ 32

5 > PRAGMATIKEREN PRAGMATIKEREN er den mest udbredte arketype i Danmark. Arbejdet betragtes som et arbejde, og der skal va:re balance og adskillelse mellem arbejde og privatliv. Nar Pragmatikeren har brugt energi pa arbejdet, sa skal batterierne lades op derhjemme. Pragmatikeren er ofte et meget socialt va:sen, som knytter en stor del af sin arbejdsma:ssige identitet og loyalitet til arbejdspladsen og kollegerne. Det er ofte Pragmatikeren, der bidrager til at skabe det sociale klister, der er afg0rende for en effektiv og velfungerende arbejdsplads. Hun har brug for fl.ere sociale pauser i l0bet af en arbejdsdag, fx korte kaffepauser med kollegerne, hvor hun henter sin energi, ligesom hun er glad for m0der. Formalet med arbejdet er at udf0re et godt arbejde, og hun er en god, loyal og samvittighedsfuld medarbejder med et stort behov for at strukturere og sa:tte ting i system. GOD FAGLIGHED Pragmatikeren er en medarbejder med h0j faglig stolthed. Pragmatikeren er meget opgavefokuseret og 0nsker at udf0re arbejdet sa korrekt og ordentligt som muligt. Pragmatikeren har brug for en form for "normalmeter", som hun kan male sin egen indsats op imod, og som er baseret pa standarder, vejledninger, beskrivelser og succeskriterier for, hvordan arbejdet skal udf0res, og hvad god faglighed er. KICK Pragmatikerens sta:rkeste drivkraft er en grundla:ggende f0lelse af tilfredsstillelse, der kommer af at udf0re et godt styl<ke arbejde. Men deter lige sa vigtigt, at balancen mellem arbejdet og privatlivet fungerer godt. Pragmatikeren kan ogsa fa minikick i 10- bet af arbejdsdagen, nar der l0ftes i fl.ok med kollegerne, og der er god stemning pa arbejdspladsen. Pragmatikeren s0ger derfor ofte job, hvor hun l0ser opgaver i fa:llesskab med andre, eller hvor hun er omgivet af og har kontakt med mange kolleger. STYRKE Pragmatikeren er enormt driftsikker, god til at ta:nke inden for boksen og sa:tte ting i system, men bidrager ikke til meget fornyelse. Hun foretra:kker rettesnore, vejledninger og procesbeskrivelser, og 30

6 findes de ikke, sa sorger hun for, at de udarbejdes. Oplever Pragmatikeren en fejl gentage sig hyppigt, vil hun v< re den forste til at udarbejde en procedure for, hvordan fejl kan undgas, eller hvordan arbejdsgange kan effektiviseres. Dermed yder hun et unilct bidrag til arbejdspladsen, fordi hun er med til at systematisere, fejlminimere og effektivisere. l I SVAGHED Pragmatikeren er lokket af at befinde sig pa kanten afkomfortzonen, men gar nemt ned med stress af det, fordi hun i virkeligheden ikke bryder sig om at v< re der. Hun har brug for skarp adskillelse mellem arbejde og fritid for ikke at blive stresset. Og hun er folsom over for konflikter blandt kollegerne pa arbejdspladsen. ANERKENDELSE Pragmatikeren har brug for anerkendelse i form af feedback pa opgaven, sa hun kan kalibrere, om hendes arbejde lever op til forventningerne, og om det kan betragtes som god faglighed. I L0N-MODTAGEREN LONMODTAGEH.EN er ikke en arketype, man er af natur, men no get, man som Primadonna, Pr< stationstripper eller Pragmatiker opforer sig som - enten af eget valg, fordi man far sine kick i fritiden, eller of. test som folge af demotivation og frustration over ild<e at kunne udleve sin arketypenatur og fa sine kick. Arbejdet betragtes som en straf, der skal udstas, for at hun kan have det godt i fritiden. Formalet med arbejdet er at maksimere nettoudbytte. Lonmodtageren er som regel meget fokuseret pa sin personlige bidrag-belonnings-balance og onsker at oge belonningen for at ga pa arbejde (typisk malt i kroner og ore) sa meget som muligt, samtidig med at han bidrager med sa lidt som muligt for at reservere energi til fritiden. Det betyder ikke, at Lonmodtageren slet ild<e er indstillet pa at lave no get pa arbejdet, men fokus er pa at gore det, der skal gores og ild<e mere end det. Nar Lonmodtageren gar hjem fra arbejde, er det privatlivet og fritiden, der t< ller, og Lonmodtageren kobler derfor fuldst< ndig af fra arbejdet. KICK Lonmodtageren gar pa arbejde for at tjene penge og far i nogle tilf< lde et kick af at oge den okonomiske belonning. Men det giver hverken arbejdsgl< de eller motivation. Som Primadonna eller Pr< stationstripper far hun typisk sit kick i fritiden, fx ved sport, kunst eller frivilligt arbejde. STYH.KE Lonmodtageren er i virkeligheden ofte en af de tre andre arketyper og kan vende tilbage dertil med den rette motivation, anerkendelse og kick-oplevelser. SVAGHED Suger energi ud af sine kolleger, kan smitte med sine frustrationer og tvinge standarden ned, sa det bliver sv< rt for de andre arketyper at fa deres kick. Skyder nye ideer og projekter ned under henvisning til, at "det har vi provet for, og det virkede heller ikke dengang" eller "det er fint nok, men der er bare nogle regler, vil bliver nodt til at folge". ANERKENDELSE Lonmodtageren gar hojt op i belonning for sin indsats og bliver typisk motiveret aflon, bonus, afspadsering og stone fleksibilitet i arbejdet. I > 31