Velkommen i Århus Kommune, Børn og Unge Tekst: Børn og Unge Fotos: Erik Christensen Oplag: stk.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen i skole @ Århus Kommune, Børn og Unge 2010. Tekst: Børn og Unge Fotos: Erik Christensen Oplag: 5.000 stk."

Transkript

1 2010 Århus Kommune Børn og Unge

2 Velkommen i Århus Kommune, Børn og Unge 2010 Tekst: Børn og Unge Fotos: Erik Christensen Oplag: stk. Grafisk produktion: Danprint 8330 Beder Yderligere oplysninger: Børn og Unge Grøndalsvej Viby Tlf

3 Kære forældre Gert Bjerregaard Rådmand for Børn og Unge Forældre ved det bedre end nogen andre: Ikke to børn er ens, og hvad der er rigtigt for storebroren, passer ikke nødvendigvis godt på lillesøster - og omvendt. Sådan er det også, når de mindste starter i skole: Børn er forskellige, og de lærer forskelligt, og det skal vi sikre, at skolen er indrettet til at klare. Fælles for alle, både børn og voksne, er sproget. Uden at kunne beherske sproget, bliver vejen mod en god uddannelse og muligheder i livet besværlig. Målet er, at så mange som overhovedet muligt, får en uddannelse og klarer sig godt i livet. Samfundet udvikler sig hele tiden, og skolen skal følge med. I Børn og Unges udviklingsplan er der fokus på, hvordan vi sikrer en skole, der har en høj faglighed, kreativitet, nysgerrighed, fællesskab, tryghed, rummelighed og et godt samspil med det lokale samfund. Men ét er mål og strategier. Når det kommer til at leve målene og strategierne ud i livet, er skolen dybt afhængige af forældrene. Skolen har brug for, at forældrene tager del i barnets udvikling i skolen. Et godt samarbejde mellem forældre og skolen - baseret på gensidig respekt og forståelse - er en vigtig forudsætning for, at jeres barn får en god tid i skolen.»velkommen i skole«, som I nu sidder med i hånden, giver jer svar på en del af de spørgsmål, der dukker op, når jeres barn skal begynde i skolen. Det kan for eksempel være: Hvordan kan jeg vide, om mit barn er parat til skolen? Hvordan er mulighederne for at søge om optagelse på en anden skole end distriktsskolen? Skolens medarbejdere står parate til at hjælpe jer med yderligere oplysninger. Derudover kan I på og skolernes hjemmesider finde mange oplysninger om den enkelte skole. I finder skolernes adresser bagerst i pjecen. Vi glæder os til at se jer på skolerne Gert Bjerregaard Rådmand 3

4 Indholdsfortegnelse 5 Folkeskolen i Århus 6 Værdier og visioner 7 Børn og Unge-politikken 8 Politiske effektmål 9 Børnehaveklassen 10 Skolestart Skolestart og samarbejde De første år i skolen Kundskaber og færdigheder 11 Parat til skolen? Børn udvikler sig forskelligt 16 Skoleskift 17 Trafik og skolevej Børneulykkesforsikring? 18 Sundhed på skolen Sundhedsplejersken Børn og unge-lægen Tandplejen Sund skolefrokost Mobning 20 PPR-enhederne 21 Skolerne i Århus 12 Skolefritidsordningen (SFO) Åbningstid Forældresamarbejde Tilmelding til Skolefritidsordning Forældrebetaling 14 Skolens styrelse 15 Skole/hjemsamarbejde Forventninger 16 Distriktsskolen eller en anden skole 4

5 Folkeskolen i Århus Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og klasse samt en 1-årig 10. klasse. Folkeskolen er en enhedsskole, hvor børnene går samlet i hele skoleforløbet - dog kan lærerne beslutte, at børnene i en periode skal inddeles i hold, når der i et undervisningsforløb er fordele ved eller behov for en sådan inddeling. Levende begreber Folkeskoleloven opstiller en række værdier, der indebærer, at skolelivet skal være præget af åbenhed og ligeværd. Børnene skal lære samarbejdets kunst, og de skal lære, at alle har ret til at udtrykke sig og ret til at blive hørt. De skal også lære, at åbenhed ikke betyder, at alt er lige godt. Denne praktiske udfoldelse af åndsfrihed, ligeværd og demokrati udgør fra allerførste færd en lige så vigtig del af børnenes tilværelse i skolen, som det at beskæftige sig med læring og leg. Disse begreber er på samme måde grundlag for samarbejdet med forældrene om undervisningen og om op dragelsen af børnene. Formålsparagraffen Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 5

6 Værdier og visioner Skolerne arbejder efter et fælles værdigrundlag og en vision, der gælder for hele Århus Kommunes virksomhed. Visionen og værdigrundlaget omsættes lokalt, så det bliver anvendeligt på den enkelte skole. Visionen for Århus Kommune Århus - en god by for alle. Byen med plads til at udfolde sig. - Alle skal have mulighed for at tage ansvar for egent liv og udnytte egne evner - Vi skal i fællesskab hjælpe dem, der har brug for det - Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Integration skal være vores styrke Århus - en by i bevægelse. Byen med et stærkt og nyskabende erhvervs-, kultur- og uddannelsesliv - Nye ideer skal dyrkes og prøves af i utraditionelle samarbejdsformer - Vi skal være forrest med udvikling og brug af ny teknologi - Vi skal orientere os internationalt og gøre os gældende blandt de bedste Fælles værdigrundlag Troværdighed - man skal kunne have tillid til os Respekt Engagement - alle skal have en god og ordentlig behandling - den enkeltes indsats gør en forskel, og vi skal gøre det endnu bedre. 6

7 Børn og Unge-politikken Børn og unge-politikken er Århus Kommunes værdigrundlag for alle indsatser, tilbud og fællesskaber for børn, uge og familier. Politikken danner en værdimæssig paraply for tilbud, indsatser og særlige strategier og handleplaner for børn og unge i Århus Børn og unge-politikken er blevet til på baggrund af en debat blandt børn, unge og voksne i hele byen frem til foråret I debatperioden er der fremkommet en lang række holdninger og synspunkter. Især følgende temaer er slået igennem i debatten og har sat tydelige spor i børn og unge-politikken: Anerkendelse af børn og unge Inddragelse af børn og unge Høje forventninger til børn og unge Voksne som rollemodeller Nærværende, engagerede voksne Forældreansvar - forældresamarbejde Rummelighed - socialt ansvar Læring Trivsel og sundhed Børn og unge-politikken skal realiseres gennem målrettede strategier, handleplaner og indsatser, som formuleres og implementeres over en årrække. Inden for rammen af politikken arbejdes der i Børn og Unge med 9 strategier, der giver retning for en bred vifte af indsatser. Strategierne omhandler bl.a. områderne læring og udvikling, rummelighed, sundhed og trivsel samt forældresamarbejde. 7

8 Politiske effektmål Byrådet har inden for rammerne af Århus Kommunes overordnede vision og værdigrundlag vedtaget fire effektmål for Børn og Unge. Læring og udvikling Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses/dannelsesforløb. Rummelighed Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Trivsel og sundhed Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Forældreinddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Der er samtidig plads til forskellighed for skolerne i Århus Kommune. Skolerne har forskellige udgangspunkter og forskellige profiler. Derfor tilrettelægger den enkelte skole selv sit arbejde inden for rammerne af folkeskoleloven, de kommunale mål og strategier samt Børn og Unge-politikken. Det betyder, at distriktsskolen er tilpasset de lokale behov og forudsætninger. 8

9 Børnehaveklassen Børnehaveklassen er en del af skolen og er blevet obligatorisk. Undervisningen i børnehaveklassen gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Undervisningen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med børnenes alsidige, personlige udvikling ved at give den enkelte udfordringer, der udvikler nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortrolig med skolen. En del af den alsidige, personlige udvikling er tilegnelsen af viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Hertil kommer, at skolen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordningen. Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et forpligtende socialt fællesskab. Målene for og indholdet i arbejdet findes i indholdsbeskrivelsen for børnehaveklassen. Blandt temaer, der indgår, vil være: sprog og udtryksformer naturen og naturfaglige fænomener det praktisk musiske bevægelse og motorik sociale færdigheder samvær og samarbejde Børnehaveklassen har 20 timer ugentlig på faste tidspunkter, normalt fra kl til kl Før og efter undervisningstid er der mulighed for at gå i skolefritidsordning. Beskrives på side 12. 9

10 Skolestart Skolestart og samarbejde Det er vigtigt, at barnet får en god skolestart. I loven om dagtilbud fremgår det, at børnehaven i samarbejdet med forældrene skal sikre en sammenhængende overgang til skole og fritidsliv ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Århus Byråd har beslutet at alle skoler skal sikre størst mulig kontinuitet for børnene i de første skoleår. En fortsat udvikling af samarbejdet med dagtilbud og skolefritidsordning skal bidrage hertil. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem skolefritidsordningen og undervisningen udvikles. Det kan ske ved at udbygge samarbejdet mellem ledere, lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger. Det er også vigtigt, at forældre inddrages i arbejdet, så de tager et aktivt medansvar for børnenes udvikling, læring og trivsel. 10 De første år i skolen Børnehaveklassen og 1. klasse er præget af, at børnene skal i gang med et nyt, spændende kapitel af deres liv. Der lægges vægt på, at børnene og deres forældre oplever skolen som en ramme om en tryg hverdag, hvor alle børn har adgang til læring, fællesskab, kreativitet og glæde. Gradvist vil børnene komme til at arbejde sammen med børn fra andre klasser om praktiske eller konkrete opgaver, der danner udgangspunkt for det videre arbejde i klassen. Samarbejdet kan foregå i kortere eller længere perioder. At arbejde sammen med andre giver børnene mulighed for at lære hinanden at kende, og hver for sig udfolde sig på områder, der ikke alene knytter sig til boglige færdigheder. Det giver tryghed og selvværd, når børn kan udfolde sig på områder, de er gode til. Børn er forskellige og begynder i skolen med forskellige forudsætninger. Forskelligheden udnyttes positivt og er til fælles glæde for alle. Derfor er et samarbejde om et tværgående emne eller projekt en vigtig del af indskolingen. Det kan medvirke til, at alle børnene kan være med til at gøre egne erfaringer, lære fra sig og lære af andre. At arbejde på denne måde giver børnehaveklasselederne og lærerne gode muligheder for løbende at finde frem til børnenes behov og forudsætninger og for at tilrettelægge arbejdet herefter - ofte i samarbejde med børnene selv. Uden for disse fælles forløb undervises klasserne efter det normale skema. På denne måde er der en fortsat vekselvirkning mellem praktisk udfoldelse i værksteder i samspil med faglig fordybelse i dansk, matematik, natur og teknik, billedkunst, musik og idræt. Fagene er derved redskaber i arbejdet med tværgående emner og problemstillinger. Denne måde at arbejde på betyder, at skemaet i de yngste klasser ikke altid fortæller, hvornår børnene har det enkelte fag. Men selv om der ikke står dansk, matematik eller andre fag på skemaet, kan forældre have tillid til, at de faglige mål opfyldes.

11 Parat til skolen? Kundskaber og færdigheder Aktiviteterne i indskolingen har som overordnet formål at styrke børnenes faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Udviklingen af faglige kompetencer vil bl.a. sige, at børnene skal kunne læse, skrive og regne, idet sikre kundskaber og færdigheder på disse områder er grundlaget for barnets skolegang. Byrådet har opstillet det mål, at børnene inden udgangen af 3. klasse skal kunne beherske de basale læsestrategier. Hertil kommer så udviklingen af andre kompetencer som samarbejdsevne, tolerance, selvstændighed, engagement, bekendelse til fælles demokratiske værdier mv. Børn begynder almindeligvis i børnehaveklassen i det år, de fylder 6 år - og dermed i 1. klasse i det år, de fylder 7. Men ikke alene barnets alder tages i betragtning, når forældre beslutter sig for, hvornår barnet skal i skole. Det er lige så vigtigt at iagttage, hvordan barnet har det, og hvad det kan i forskellige sammenhænge, som minder om det, barnet møder i skolen. Forældre kan fx overveje, om barnet kan og vil lytte til andre kan fastholde sin opmærksomhed på en bestemt aktivitet i nogen tid kan sætte sig i andres sted kender og kan efterleve almindelige regler for samvær med andre er selvhjulpent - kan fx tage tøj af og på og holde styr på sine ting har et nuanceret ordforråd deltager i etablering og udførelsen af leg viser interesse for skriftsproget udforsker og eksperimenterer med naturens materialer viser forståelse for egen og andres kulturer og livsbetingelser Børn udvikler sig forskelligt Børn udvikler sig i forskelligt tempo. Nogle er tidligt parate til at lære på en mere direkte måde, nemlig gennem undervisning. Men langt de fleste børn lærer bedst gennem legens mere indirekte måde. Det er nok mest forældre til børn født i november, december, januar og februar, der er i tvivl. Skal barnet være blandt de ældste eller de yngste i klassen? Hvis forældre er i tvivl om, hvorvidt deres barn er parat til skolen, kan spørgsmålet drøftes med personalet i barnets dagtilbud. Også skolen stiller sig gerne til rådighed med oplysninger og gode råd. Er man herefter i tvivl, er der også mulighed for at kontakte og få vejledning hos Børn og Unges Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik (se side 20 i pjecen). 11

12 Skolefritidsordningen (SFO) Børn i børnehaveklasse til og med 4. klasse er garanteret et pædagogisk tilbud i en skolefritidsordning. Skolefritidsordningen er en integreret del af skolen samtidig med at den har sit eget liv og særpræg. SFO en råder over lokaler, som er indrettet til fritidsaktiviteter. Samtidig kan SFO en også benytte andre lokaler og faciliteter på skolen og i lokalområdet. I SFO en har børnene mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter. De kan fx udfolde sig med træ, ler, syning, maling, tegning, spil, dukker, bøger, udklædning, musik, idræt og meget mere. Børnene kan også lege ude, ligesom udflugter er en almindelig del af aktiviteterne. Endvidere er der i SFOén tilbud om lektiehjælp på forældreniveau. Der føres tilsyn med de indmeldte børn. SFO s formål: Skolefritidsordningen skal sammen med den øvrige skole, forældre, børn m.fl. medvirke til at sikre en rummelig folkeskole og fritidstilbud, der aktivt søger at fremme det enkelte barns udvikling, dannelse og trivsel. Den enkelte skole formulerer sine egne sociale- og fritidspædagogiske mål, som indarbejdes i skoleplanen på grundlag af følgende: Skolefritidsordningerne er et socialpædagogisk tilbud til børnene, der med udgangspunkt i folkeskolelovens formål udvikler deres forudsætninger og trives inden for pædagogisk tilrettelagte rammer. Skolefritidsordningen har til opgave i et samarbejde med forældrene, den øvrige skole og klubber m.v. at skabe et udviklende, trygt og omsorgsfuldt miljø, der støtter børnenes liv i og uden for skolen. I skolefritidsordningen lægges særlig vægt på de kompetencer, som betyder, at børnene kan forvalte tiden til samvær samt til betydningsfulde, alsidige og for dem meningsfulde aktiviteter. Det er vigtigt, at børnene lærer at kunne vælge, sige til og fra og dermed at kunne påtage sig et personligt ansvar for sig selv i et socialt samspil med andre. Formålet er, at børnene udvikler sig til at være åbne og selvstændige mennesker, der har vilje og evne til at samarbejde og dermed færdigheder til at kunne varetage egne og respektere andres interesser. Børnene støttes således i at videreudvikle deres kompetencer til at mestre færdigheder, som gør dem i stand til at tage vare på sig selv og udvise social forståelse samt handleevner. SFO har desuden en opgave som uddannelsesinstitution for studerende i praktik fra pædagogseminarierne og for samarbejde med seminarierne. 12

13 Åbningstid Skolefritidsordningen har åbent alle hverdage året rundt. Dog kan den enkelte SFO vælge at have ferielukket op til 4 uger om året. I så fald vil der være alternativ pasning fx i nabo SFO en. SFO en åbner kl og lukker kl , fredage dog kl Skolefritidsordningen er lukket om formiddagen, mens børnene er til undervisning. Forældresamarbejde Skolefritidsordningen inviterer til et tæt samarbejde med forældrene. Det gælder både i dagligdagen og i forbindelse med møder og arrangementer ved fester og højtider. Som en del af skolens formelle samarbejdsfora vælges der i skolefritidsordningen et forældreråd. SFO forældrerådet deltager i et bredt samarbejde med skolebestyrelsen, skoleledelsen, skolefritidsordningens leder, fritidspædagogiske ledere og medarbejdere. Tilmelding til Skolefritidsordning Ved skoleindskrivningen udleveres et tilmeldingsskema til SFO. Skemaet udfylde og afleveres på skolen eller indsendes til Pladsanvisningen senest 1. februar Skemaet kan også udskrives fra selvbetjening og kan endvidere fås ved henvendelse til Borgerservice tlf Barnet får plads i SFO fra 1. august Forældrebetaling Forældrebetaling for børn i 0. til og med 3. klasse er kr. og kr. pr. måned for børn i 4. klasse. Betalingen opkræves over 11 måneder, idet juli måned er betalingsfri. I 2010 kan der efter ansøgning bevilges delvis friplads, hvis husstandens aktuelle årsindkomst er på mellem kr. og kr. Indtægtsgrænsen forhøjes med kr. (2010 niveau) for enlige forsørgere. 13

14 Skolens styrelse Folkeskoleloven fastsætter rammerne for skolernes virksomhed. Århus Byråd har det overordnede ansvar for kommunens skoler og fastlægger inden for folkeskolelovens rammer mål og rammer for skolernes virksomhed. På hver skole er der en skolebestyrelse og et SFO forældreråd. Skolebestyrelsen, der i Århus Kommune består af 11 repræsentanter, vælges for 2 år ad gangen. Skolebestyrelsen er sammensat af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejder- og 2 elevrepræsentanter. Der afholdes valg til skolebestyrelsen næste gang i efteråret Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som byrådet har fastsat, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Bestyrelsen har blandt andet til opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder også for skolefritidsordningen. SFO forældrerådet, hvis funktions- periode er 1 år, er skolebestyrelsens formelle samarbejdspart hvad angår forhold i SFO. SFO forældrerådet består af 1-5 forældrerepræsentanter (afhænger af SFO ens størrelse) og 1 medarbejderrepræsentant. Samarbejdet mellem skolebestyrelsen og SFO forældrerådet indskrives i en samarbejdsaftale (se vejledning til arbejde i SFO-forældreråd i Århus Kommune) som udgangspunkt. 14

15 Skole/hjem-samarbejde Et godt samarbejde mellem skole og hjem er betydningsfuldt for barnets skoleforløb. I samarbejdet er barnet i centrum. Klasselæreren har hovedansvaret for det direkte sarmarbejde med det enkelte barns forældre og klassens forældrekreds. Det forventes, at forældrene i hver klasse vælger et klasseråd, der fx kan bidrage med forslag til dagsordenen til forældremøderne og deltage i det praktiske arrangement i forbindelse hermed. Klasserådet kan endvidere tage initiativer til aktiviteter af social karakter. SFO personalet har også en vigtig opgave i at sikre et godt samarbejde med forældrene. Forældrene har via skolens hjemmeside adgang til ForældreIntra. Her er adgang til informationer og kommunikation med den enkelte skole og klasse mv. Forventninger Som forælder kan du fx forvente af skolen at dit barn får et trygt skoleliv at dit barn får en god faglig undervisning at du bliver informeret om forhold vedrørende skolen og dit barn at du bliver lyttet til Skolen har på sin side også nogle forventninger, fx: at forældrene følger med i og støtter barnets skolegang at forældrene deltager i samtaler, møder og fællesarrangementer at barnet møder til tiden, udhvilet og mæt at barnet taler og opfører sig ordentligt over for andre Endelig kan der også være fælles forventninger, som såvel skolen som forældre har, fx: at både forældre og lærere tager kontakt, hvis der er spørgsmål eller problemer at forældre og lærere omtaler hinanden loyalt at klassens sociale liv er et fælles anliggende Den enkelte skole kan have udformet forventninger som ovenstående eller andre. Ved skolestart eller på det første forældremøde vil I få udleveret en pjece med gode ideer til, hvordan I støtter jeres barns sprog og læsning. 15

16 Distriktsskolen eller en anden skole Skoleskift I Århus Kommune er der 49 folkeskoler, som hver har et skoledistrikt. Som udgangspunkt har forældre krav på at få deres barn optaget i børnehaveklasse på skolen i det distrikt, hvor de bor. Ønsker forældre deres barn optaget på en anden skole end distriktsskolen, kan der ansøges om det. Århus Byråd har dog besluttet, at børn, der har søskende på den ønskede skole har krav på optagelse. Optagelse af børn uden søskende forudsætter at der er ledig plads til rådighed i de klasser, der oprettes. De sidste pladser i en klasse kan være reserveret til ikke-indskrevne børn fra skoledistriktet og til tilflyttere til distriktet. Hvis der ikke er ledig plads til alle ansøgere, optages først de børn, som har kortest afstand fra hjem til skole. Alle børn med dansk som andetsprog skal inden skolestart have foretaget en sprogscreening, der vurderer barnets danske sprog. Sprogscreeningen foregår som udgangspunkt på distriktsskolen. Hvis sprogscreeningen viser, at et barn har behov for særlig støtte til at lære dansk, har forældre ikke krav på at få barnet optaget på skolen i det distrikt, hvor de bor, eller på en af forældrene ønsket anden skole. Da vi gerne vil give børn med dansk som andetsprog et skoletilbud, som bedst tilgodeser deres dansksproglige behov, vil nogle børn blive henvist til en anden skole. Børn med dansk som andetsprog skal møde frem til indskrivning på distriktsskolen, da det er distriktsskolen, som koordinerer sprogscreeningerne. Ansøgningsskema til optagelse på en anden skole end distriktsskolen fås ved indskrivningen på skolen eller kan udfyldes via kommunens hjemmeside selvbetjening. Børn og Unge udsender svar på ansøgninger om optagelse på anden skole end distriktsskolen samt giver besked om sprogscreeningsresultater til børn med dansk som andetsprogs forældre medio april Ønsker forældre på et senere tidspunkt under skoleforløbet, at barnet skifter skole, kan de ansøge den ønskede skole om optagelse. Optagelsen forudsætter, at skolen har ledig plads til rådighed. De sidste pladser i en klasse kan være reserveret til tilflyttere til distriktet. Et eventuelt ønske om skoleskift for børn med dansk som andetsprog, der er henvist til en bestemt skole, kan først imødekommes, når barnet er omfattet af det frie skolevalg. Det kræver, at barnet ikke længere har et særligt behov for sprogstøtte. Barnets dansksproglige udvikling følges af den enkelte skole. Så længe et barn har behov for særlig støtte til at lære dansk, vil forældrene ikke have krav på, at barnet kan skifte skole. Ansøgningsskema til ansøgning om skoleskift fås ved henvendelse til den ønskede skole eller kan udfyldes via kommunens hjemmeside selvbetjening. 16

17 Trafik og skolevej I et nært samarbejde mellem vejmyndighederne, politiet, Børn og Unge og den enkelte skole arbejdes der hele tiden for at få den mest sikre skolevej. Der afholdes jævnligt skolevejsmøder, så man kan vurdere, om der kan foretages nye tekniske tiltag for at forbedre forholdene. Men stadigt flere børn bliver kørt i skole. Og da dét i sig selv giver mere trafik omkring skolerne og derved utrygge trafikale forhold, er der god logik i at bruge selvtransport til og fra skole. Set i lyset af en voksende inaktivitet blandt børn og unge og derigennem et øget behov for daglig motion, kan skolevejen også betragtes som en oplagt mulighed for at opnå regelmæssig motion for børn og unge. Hvilket igen vil give mindre trafikalt kaos på og omkring skolerne. Det er påvist (*), at børn der selv transporterer sig i skole gående eller på cykel, gennemsnitligt har en højere grad af fysisk aktivitet i løbet af dagen, sammenlignet med elever der transporteres i skole med motoriseret hjælp. Mange skoler har skolepatruljer, dvs. ældre elever, der hver dag året rundt hjælper til med at sikre deres kammerater på skolevejen. Praktisk erfaring er den vigtigste betingelse for at færdes sikkert i trafikken. Skolens færdselsundervisning starter derfor straks, når børnene begynder i skole. Det er dog forældrene, der har ansvaret for børnene på vej til og fra (*) American Journal of preventive medicine 2005;29(3) skole. Det er derfor meget vigtigt, at forældre forud for skolestarten øver den valgte skolevej sammen med deres barn og taler med barnet om skolevejen. Det er vigtigt, at man lærer sit barn at gå til skole. Derved lærer barnet at færdes alene i trafikken i modsætning til, at man transporterer barnet i bil. Det frarådes at lade børn cykle alene til skole før klasse. Har børn i børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse mere end 2,5 km til distriktsskolen, sørger Børn og Unge for befordring. Ansøgningsskema fås på skolen. Børneulykkesforsikring? Børn og Unge har ikke tegnet ulykkesforsikring for elever på kommunens skoler. Ved tilskadekomst, hvor der ikke er nogen, der har et erstatningsansvar, er barnet således kun forsikret, hvis forældrene har tegnet en børneulykkesforsikring. Forældrene bør selv overveje, om deres barn skal være dækket af en ulykkesforsikring. En ulykkesforsikring vil dække ved tilskadekomst på skolevejen, i skoletiden og i fritiden. 17

18 Sundhed på skolen Skolen er ikke blot ramme om undervisning og sociale aktiviteter. Skolen lægger også vægt på alle de forhold, der skaber et godt liv. Alle folkeskoler i Århus Kommune er forpligtet til at udforme handleplaner for bevægelse og for mad og måltider. Skolens sundhedspersonale indgår i et samarbejde med skolens øvrige personale og børnenes forældre om at fremme børnenes trivsel, sundhed og udvikling af gode vaner. Sundhedsplejersken Sundhedsplejersken træffes på skolen 1-2 gange ugentligt. Sundhedsplejersken kan være kendt af forældrene fra tidligere hjemmebesøg. Det tilstræbes, at sundhedsplejerskens spæd- og småbørnsdistrikt har sammenfald med skoledistriktet. Børnene undersøges på forskellige alderstrin i skoleforløbet. Ved indskoling er undersøgelsen ekstra grundig. Det er af stor betydning, at forældrene er til stede ved indskolingsundersøgelsen, da samarbejdet om børnenes sundhed og trivsel er vigtigt. Forældrene er altid velkomne til at 18 deltage ved de øvrige undersøgelser i skoleforløbet. Gennem undervisning og samtaler om sundhed er sundhedsplejersken med til at lære børnene at tage vare på egen og andres sundhed. Sundhedsplejersken samarbejder også med lærerne og de andre faggrupper på skolen om at fremme børns sundhed. Børn med særlige behov ydes en særlig indsats. Forældre, som ønsker en drøftelse med sundhedsplejersken, kan altid henvende sig. Børn og unge-lægen Børn og unge-lægen er tilknyttet flere skoler i kommunen. Lægen kan inddrages, hvis der er børn, som har særlige behov, fx problemer med trivsel, helbred, indlæring og adfærd. Lægen rådgiver om sundhedsmæssige forhold og medvirker til at forebygge og opspore sygdom. Lægen indgår efter behov i sundhedsundervisningen i samarbejde med lærerne. Ligesom sundhedsplejersken lægger lægen stor vægt på samarbejdet med børnene og deres forældre. Du kan læse med på Århus Kommunes hjemmeside under børnesundhed. Tandplejen Tandplejens tilbud begynder kort tid efter barnets fødsel med rådgivning og vejledning fra første tand. Ved de efterfølgende undersøgelser på tandklinikken aftaler forældre og Tandplejen forebyggelse og eventuel behandling ud fra det enkelte barns behov. Tandplejens tilbud er således allerede kendt for børnene og fortsætter under hele skoleforløbet. Forældre får løbende information fra Tandplejen om barnets tandforhold - også om fx behov for tandregulering. Det er vigtigt, at forældre stadig hjælper de yngre skolebørn med at børste tænder. Se I Tandplejens forebyggende undervisning vil børnene i takt med deres udvikling lære at: børste tænderne selv se på egne tænder med spejl og lys se en sammenhæng mellem sundhed,»søde«vaner og tænder

19 Sund skolefrokost Børn skal have brændstof for at lege, lære og udvikle sig. Et super brændstof kunne være sund og lækker mad fra skolens kantine. Til priser, der holdes så lave som muligt. Det er et godt alternativ til madpakken derhjemmefra. De fleste skoler i Århus har en kantine eller et kantineudsalg. Her skifter de frisklavede tilbud fra dag til dag, og der vil være noget for ethvert barn. Lune retter, forskellige brød med og uden fyld, salat, frugt og bl.a. frisk kold skolemælk. Maden er ernæringsrigtig, og der er sparet på fedt og sukker. Der kan bestilles mælk, frugt og kildevand over nettet i Din Skolebutik på Her kan forældrene via internettet tilmelde sig abonnementsordningen og betale med Dankort. Mobning Alle skoler i Århus Kommune er forpligtede til at udarbejde en handle- og beredskabsplan i forhold til mobning. Mobningsindsatsen fik et særligt fokus i 2003 med»mobning ud af Århus«. Samtlige skoler har i den forbindelse modtaget en materialemappe til understøttelse af den lokale indsats. Det har stor betydning, at alle medarbejdere, forældre og børn er med til at forebygge mobning. Hvis I som forældre har mistanke om eller erfarer, at der foregår mobning i skolen, bør I henvende jer til barnets lærere eller pædagoger. En tidlig og forebyggende indsats mod mobning er med til at fremme trivsel og udvikling - noget helt nødven- digt for at børn kan lære noget. Det rammer alle i en klasse, hvis der er mobning. Ikke blot offer og mobber. Desuden er der stor sammenhæng mellem mobning og udvikling af kriminalitet, hvor især mobberne er i risikogruppen. Forældre og andre voksne kan forebygge mobning ved at tage mobning alvorligt tro på det, barnet fortæller - og undersøge sammenhængen ved at henvende sig til skolen støtte barnet i at sige fra, når det bliver mobbet støtte barnet i at sige fra, når det ser andre blive mobbet sætte fokus på ansvar undgå at placere skyld undgå at bruge ironi (kan virke sårende på barnet) undgå at udstille eller hænge barnet ud omtale kammerater med respekt omtale andre forældre med respekt hjælpe børnene med at finde ud af omgangsformer, så alle kan have det godt i fællesskabet. 19

20 PPR-enhederne Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Århus Kommune yder råd og vejledning til forældre, dagtilbud og skoler om børn og unges trivsel, udvikling og undervisning. PPR medvirker til overgangen mellem dagtilbud og skoler, hvor der er brug for særlig opmærksomhed omkring et barn eller en gruppe af børn. Børns behov for særlig opmærksomhed i skolestarten kan være meget forskellig. I PPR-enhederne er der ansat både talepædagoger og psykologer, der sammen eller hver for sig, vil medvirke til en god skolestart, for børn med behov for særlig opmærksomhed og specialpædagogisk indsats. Inddragelse af psykolog eller talepædagog fra PPR sker altid i samråd med barnets forældre. Op til et år før barns skolestart, kan talepædagogen eller psykologen inddrages i spørgsmål, der vedrører barnets kommende skolestart. Hvis et barn har vidtgående specialpædagogiske behov, vil PPR arbejde sammen med Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik (VRS). VRS varetager opgaver i forhold til 0-18 (20) årige børn og unge med specialpædagogiske problemstillinger, der ikke kan imødekommes i det lokale distrikt. Det drejer sig om børn og unge, der er i et kommunedækkende specialpædagogisk tilbud. 20 VRS har samtidig til opgave at understøtte institutioner og skoler i Århus Kommune, med særlige konsulentydelser på det specialpædagogiske område, og supplerer hermed den specialpædagogiske betjening, der udgår fra de decentrale PPR-enheder i de enkelte distrikter. Både forældre, skole, dagtilbud og barnet/den ugen selv kan rette henvendelse til PPR. Århus Kommune har 6 PPR-enheder, som hver især betjener forskellige skoledistrikter PPR-enhed 1: Elise Smiths Skole, Fjordsgades Skole, Forældreskolen, Hasle Skole, Laursens Realskole, Læssøesgades Skole, Møllevangskolen, Samsøgades Skole, Sct. Knuds Skole, Rudolf Steiner Skolen i Århus. PPR-enhed 2: Bakkegårdskolen, Elev Skole, Elsted Skole, Hårup Skole, Lystrup Skole, Skæring Skole, Skødstrup Skole, Sølyst Skole, Virup Skole. PPR-enhed 3: Børnenes Friskole, Jakobskolen, Jellebakkeskolen, Katrinebjergskolen, Kochs Skole, Lisbjerg Skole, Risskov Skole, Skovvangskolen, Strandskolen, Vejlby Skole, Vorrevangskolen. PPR-enhed 4: Beder Skole, Holme Skole, Kragelundskolen, Malling Skole, Mårslet Skole, Nilen Skole, Rundhøjskolen, Skåde Skole, Solbjerg Skole. PPR-enhed 5: Grønløkkeskolen, Hasselager Skole, Højvangskolen, Interskolen, Kolt Skole, Rosenvangskolen, Selam Skolen, Søndervangskolen, Tranbjerg Skole, Vestergårdskolen, Viby Skole, Århus Friskole, Århus Privatskole. PPR-enhed 6: Egebakkeskolen, Ellekærskolen, Engdalskolen, Gammelgårdskolen, Kildeskolen, Lykkeskolen, Den moderne Kulturelle Skole, Næshøjskolen, Sabro-Korsvejskolen, Skjoldhøjskolen, Sødalskolen, Tilst Skole, Tovshøjskolen, Åby Skole. PPR-enhederne Børn og Unge, Århus Kommune Grøndalsvej 2, postboks 4069, 8260 Viby J. Telefon Hjemmeside:

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Åbningsoversigt. sæson 2014-2015. Spørgsmål om lokaleudlån kan rettes til LokaleBooking, Sport & Fritid, Vestergade 55, 2. sal, 8000 Aarhus C

Åbningsoversigt. sæson 2014-2015. Spørgsmål om lokaleudlån kan rettes til LokaleBooking, Sport & Fritid, Vestergade 55, 2. sal, 8000 Aarhus C Aarhus Kommunes LokaleBooking Lån Kommunens lokaler og anlæg til fritids- og idrætsaktiviteter Åbningsoversigt sæson 2014-2015 Spørgsmål om lokaleudlån kan rettes til LokaleBooking, Sport & Fritid, Vestergade

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Kender du folkeskolen?

Kender du folkeskolen? Kender du folkeskolen? Skolestart 2015 Folketinget har vedtaget en folkeskolereform med 3 klare mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Velkommen HYLDGÅRD SFO 1 2011/2012. Fritidshjemmet - Fritidshjørnet - Snurretoppen

Velkommen HYLDGÅRD SFO 1 2011/2012. Fritidshjemmet - Fritidshjørnet - Snurretoppen Velkommen i HYLDGÅRD SFO 1 2011/2012 Fritidshjemmet - Fritidshjørnet - Snurretoppen 1 Hyldgård SFO er Hyldgårdsskolens skolefritidsordning. SFO'en består af fire afdelinger. SFO 1: Fritidshjemmet, Fritidshjørnet,

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Velkommen HYLDGÅRD SFO 1 2011/2012. Fritidshjemmet - Fritidshjørnet - Snurretoppen

Velkommen HYLDGÅRD SFO 1 2011/2012. Fritidshjemmet - Fritidshjørnet - Snurretoppen Velkommen i HYLDGÅRD SFO 1 2011/2012 Fritidshjemmet - Fritidshjørnet - Snurretoppen 1 Hyldgård SFO er Hyldgårdsskolens skolefritidsordning. SFO'en består af fire afdelinger. SFO 1: Fritidshjemmet, Fritidshjørnet,

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

2014 Velkommen i skole

2014 Velkommen i skole 2014 Velkommen i skole Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Børnehaveklassen...4 Ansøgning om udsættelse...4 Skoleparathedsvurdering...4 Orienteringsmøder på skolerne...5 Digital indskrivning

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Samarbejde i Viby lokaldistrikt

Samarbejde i Viby lokaldistrikt Samarbejde i Viby lokaldistrikt Viby Dagtilbud, Kontor: Øster alle 50, 1, tlf. 20 18 55 76 Hjemmeside: www.viby.dagtilbud-aarhus.dk Viby Dagtilbud består af: Børnehuset Moltkesvej, Moltkesvej 2, tlf. 87

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger

Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger Kære forældre Antallet af børn, der søger vores folkeskoler, stiger. Det glæder vi os over, og Børne- og Skoleudvalget er optaget

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Kompetenceudviklingsmidler

Kompetenceudviklingsmidler Til skoleledelsen Den 19. maj 2014 Kompetenceudviklingsmidler Yderligere midler til vikardækning Rådmanden har indstillet til byrådet om afsættelse af yderligere 6 mio.kr. til at dække vikaromkostninger

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse skoleåret 2015/2016 Aarhus kommune, BØRN OG UNGE & PRIVATSKOLERNe I aarhus klasse 10. klassehæftet for skoleåret 2015/2016 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen i skole Skoleåret 2015-16

Velkommen i skole Skoleåret 2015-16 Velkommen i skole Skoleåret 2015-16 1 Indholdsfortegnelse Velkommen i skole side 3 Skoledistrikter side 4 Folkeskolereform side 5-6 Skoleindskrivning side 7 Frit skolevalg side 8 Børnehaveklassen side

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Serviceinformation for Fritidshjem (FO) og klubtilbud i dagtilbudsområdet Gældende fra 1. august 2014

Serviceinformation for Fritidshjem (FO) og klubtilbud i dagtilbudsområdet Gældende fra 1. august 2014 Serviceinformation for Fritidshjem (FO) og klubtilbud i dagtilbudsområdet Gældende fra 1. august 2014 Pladsanvisningen Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring Tlf. 72 33

Læs mere

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Kære forældre, Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud. For at sikre at du/i og dit/jeres barn får så god en start som mulig, er der udarbejdet denne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for Eggeslevmagle skole Skolevej 8 4230 Skælskør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd

Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd Klubben er børnenes fristed. Børn skal have et rum, hvor de har det sjovt - samtidig med at de har mulighed for at blive bedre til nogle konkrete ting:

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Det sociale miljøs betydning for de unges uddannelsesmønster

Det sociale miljøs betydning for de unges uddannelsesmønster Det sociale miljøs betydning for de unges uddannelsesmønster Dokumentation af fremgangsmåde og metode - Jens Gundgaard, COWI 20. januar 2008 Undersøgelsen skal vise, hvordan unges uddannelsesmønster påvirkes

Læs mere