Velkommen i Århus Kommune, Børn og Unge Tekst: Børn og Unge Fotos: Erik Christensen Oplag: stk.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen i skole @ Århus Kommune, Børn og Unge 2010. Tekst: Børn og Unge Fotos: Erik Christensen Oplag: 5.000 stk."

Transkript

1 2010 Århus Kommune Børn og Unge

2 Velkommen i Århus Kommune, Børn og Unge 2010 Tekst: Børn og Unge Fotos: Erik Christensen Oplag: stk. Grafisk produktion: Danprint 8330 Beder Yderligere oplysninger: Børn og Unge Grøndalsvej Viby Tlf

3 Kære forældre Gert Bjerregaard Rådmand for Børn og Unge Forældre ved det bedre end nogen andre: Ikke to børn er ens, og hvad der er rigtigt for storebroren, passer ikke nødvendigvis godt på lillesøster - og omvendt. Sådan er det også, når de mindste starter i skole: Børn er forskellige, og de lærer forskelligt, og det skal vi sikre, at skolen er indrettet til at klare. Fælles for alle, både børn og voksne, er sproget. Uden at kunne beherske sproget, bliver vejen mod en god uddannelse og muligheder i livet besværlig. Målet er, at så mange som overhovedet muligt, får en uddannelse og klarer sig godt i livet. Samfundet udvikler sig hele tiden, og skolen skal følge med. I Børn og Unges udviklingsplan er der fokus på, hvordan vi sikrer en skole, der har en høj faglighed, kreativitet, nysgerrighed, fællesskab, tryghed, rummelighed og et godt samspil med det lokale samfund. Men ét er mål og strategier. Når det kommer til at leve målene og strategierne ud i livet, er skolen dybt afhængige af forældrene. Skolen har brug for, at forældrene tager del i barnets udvikling i skolen. Et godt samarbejde mellem forældre og skolen - baseret på gensidig respekt og forståelse - er en vigtig forudsætning for, at jeres barn får en god tid i skolen.»velkommen i skole«, som I nu sidder med i hånden, giver jer svar på en del af de spørgsmål, der dukker op, når jeres barn skal begynde i skolen. Det kan for eksempel være: Hvordan kan jeg vide, om mit barn er parat til skolen? Hvordan er mulighederne for at søge om optagelse på en anden skole end distriktsskolen? Skolens medarbejdere står parate til at hjælpe jer med yderligere oplysninger. Derudover kan I på og skolernes hjemmesider finde mange oplysninger om den enkelte skole. I finder skolernes adresser bagerst i pjecen. Vi glæder os til at se jer på skolerne Gert Bjerregaard Rådmand 3

4 Indholdsfortegnelse 5 Folkeskolen i Århus 6 Værdier og visioner 7 Børn og Unge-politikken 8 Politiske effektmål 9 Børnehaveklassen 10 Skolestart Skolestart og samarbejde De første år i skolen Kundskaber og færdigheder 11 Parat til skolen? Børn udvikler sig forskelligt 16 Skoleskift 17 Trafik og skolevej Børneulykkesforsikring? 18 Sundhed på skolen Sundhedsplejersken Børn og unge-lægen Tandplejen Sund skolefrokost Mobning 20 PPR-enhederne 21 Skolerne i Århus 12 Skolefritidsordningen (SFO) Åbningstid Forældresamarbejde Tilmelding til Skolefritidsordning Forældrebetaling 14 Skolens styrelse 15 Skole/hjemsamarbejde Forventninger 16 Distriktsskolen eller en anden skole 4

5 Folkeskolen i Århus Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og klasse samt en 1-årig 10. klasse. Folkeskolen er en enhedsskole, hvor børnene går samlet i hele skoleforløbet - dog kan lærerne beslutte, at børnene i en periode skal inddeles i hold, når der i et undervisningsforløb er fordele ved eller behov for en sådan inddeling. Levende begreber Folkeskoleloven opstiller en række værdier, der indebærer, at skolelivet skal være præget af åbenhed og ligeværd. Børnene skal lære samarbejdets kunst, og de skal lære, at alle har ret til at udtrykke sig og ret til at blive hørt. De skal også lære, at åbenhed ikke betyder, at alt er lige godt. Denne praktiske udfoldelse af åndsfrihed, ligeværd og demokrati udgør fra allerførste færd en lige så vigtig del af børnenes tilværelse i skolen, som det at beskæftige sig med læring og leg. Disse begreber er på samme måde grundlag for samarbejdet med forældrene om undervisningen og om op dragelsen af børnene. Formålsparagraffen Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 5

6 Værdier og visioner Skolerne arbejder efter et fælles værdigrundlag og en vision, der gælder for hele Århus Kommunes virksomhed. Visionen og værdigrundlaget omsættes lokalt, så det bliver anvendeligt på den enkelte skole. Visionen for Århus Kommune Århus - en god by for alle. Byen med plads til at udfolde sig. - Alle skal have mulighed for at tage ansvar for egent liv og udnytte egne evner - Vi skal i fællesskab hjælpe dem, der har brug for det - Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Integration skal være vores styrke Århus - en by i bevægelse. Byen med et stærkt og nyskabende erhvervs-, kultur- og uddannelsesliv - Nye ideer skal dyrkes og prøves af i utraditionelle samarbejdsformer - Vi skal være forrest med udvikling og brug af ny teknologi - Vi skal orientere os internationalt og gøre os gældende blandt de bedste Fælles værdigrundlag Troværdighed - man skal kunne have tillid til os Respekt Engagement - alle skal have en god og ordentlig behandling - den enkeltes indsats gør en forskel, og vi skal gøre det endnu bedre. 6

7 Børn og Unge-politikken Børn og unge-politikken er Århus Kommunes værdigrundlag for alle indsatser, tilbud og fællesskaber for børn, uge og familier. Politikken danner en værdimæssig paraply for tilbud, indsatser og særlige strategier og handleplaner for børn og unge i Århus Børn og unge-politikken er blevet til på baggrund af en debat blandt børn, unge og voksne i hele byen frem til foråret I debatperioden er der fremkommet en lang række holdninger og synspunkter. Især følgende temaer er slået igennem i debatten og har sat tydelige spor i børn og unge-politikken: Anerkendelse af børn og unge Inddragelse af børn og unge Høje forventninger til børn og unge Voksne som rollemodeller Nærværende, engagerede voksne Forældreansvar - forældresamarbejde Rummelighed - socialt ansvar Læring Trivsel og sundhed Børn og unge-politikken skal realiseres gennem målrettede strategier, handleplaner og indsatser, som formuleres og implementeres over en årrække. Inden for rammen af politikken arbejdes der i Børn og Unge med 9 strategier, der giver retning for en bred vifte af indsatser. Strategierne omhandler bl.a. områderne læring og udvikling, rummelighed, sundhed og trivsel samt forældresamarbejde. 7

8 Politiske effektmål Byrådet har inden for rammerne af Århus Kommunes overordnede vision og værdigrundlag vedtaget fire effektmål for Børn og Unge. Læring og udvikling Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses/dannelsesforløb. Rummelighed Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Trivsel og sundhed Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Forældreinddragelse Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Der er samtidig plads til forskellighed for skolerne i Århus Kommune. Skolerne har forskellige udgangspunkter og forskellige profiler. Derfor tilrettelægger den enkelte skole selv sit arbejde inden for rammerne af folkeskoleloven, de kommunale mål og strategier samt Børn og Unge-politikken. Det betyder, at distriktsskolen er tilpasset de lokale behov og forudsætninger. 8

9 Børnehaveklassen Børnehaveklassen er en del af skolen og er blevet obligatorisk. Undervisningen i børnehaveklassen gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Undervisningen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med børnenes alsidige, personlige udvikling ved at give den enkelte udfordringer, der udvikler nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortrolig med skolen. En del af den alsidige, personlige udvikling er tilegnelsen af viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Hertil kommer, at skolen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordningen. Undervisningen tilrettelægges, så børnene erfarer, at de er en del af et forpligtende socialt fællesskab. Målene for og indholdet i arbejdet findes i indholdsbeskrivelsen for børnehaveklassen. Blandt temaer, der indgår, vil være: sprog og udtryksformer naturen og naturfaglige fænomener det praktisk musiske bevægelse og motorik sociale færdigheder samvær og samarbejde Børnehaveklassen har 20 timer ugentlig på faste tidspunkter, normalt fra kl til kl Før og efter undervisningstid er der mulighed for at gå i skolefritidsordning. Beskrives på side 12. 9

10 Skolestart Skolestart og samarbejde Det er vigtigt, at barnet får en god skolestart. I loven om dagtilbud fremgår det, at børnehaven i samarbejdet med forældrene skal sikre en sammenhængende overgang til skole og fritidsliv ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Århus Byråd har beslutet at alle skoler skal sikre størst mulig kontinuitet for børnene i de første skoleår. En fortsat udvikling af samarbejdet med dagtilbud og skolefritidsordning skal bidrage hertil. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem skolefritidsordningen og undervisningen udvikles. Det kan ske ved at udbygge samarbejdet mellem ledere, lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger. Det er også vigtigt, at forældre inddrages i arbejdet, så de tager et aktivt medansvar for børnenes udvikling, læring og trivsel. 10 De første år i skolen Børnehaveklassen og 1. klasse er præget af, at børnene skal i gang med et nyt, spændende kapitel af deres liv. Der lægges vægt på, at børnene og deres forældre oplever skolen som en ramme om en tryg hverdag, hvor alle børn har adgang til læring, fællesskab, kreativitet og glæde. Gradvist vil børnene komme til at arbejde sammen med børn fra andre klasser om praktiske eller konkrete opgaver, der danner udgangspunkt for det videre arbejde i klassen. Samarbejdet kan foregå i kortere eller længere perioder. At arbejde sammen med andre giver børnene mulighed for at lære hinanden at kende, og hver for sig udfolde sig på områder, der ikke alene knytter sig til boglige færdigheder. Det giver tryghed og selvværd, når børn kan udfolde sig på områder, de er gode til. Børn er forskellige og begynder i skolen med forskellige forudsætninger. Forskelligheden udnyttes positivt og er til fælles glæde for alle. Derfor er et samarbejde om et tværgående emne eller projekt en vigtig del af indskolingen. Det kan medvirke til, at alle børnene kan være med til at gøre egne erfaringer, lære fra sig og lære af andre. At arbejde på denne måde giver børnehaveklasselederne og lærerne gode muligheder for løbende at finde frem til børnenes behov og forudsætninger og for at tilrettelægge arbejdet herefter - ofte i samarbejde med børnene selv. Uden for disse fælles forløb undervises klasserne efter det normale skema. På denne måde er der en fortsat vekselvirkning mellem praktisk udfoldelse i værksteder i samspil med faglig fordybelse i dansk, matematik, natur og teknik, billedkunst, musik og idræt. Fagene er derved redskaber i arbejdet med tværgående emner og problemstillinger. Denne måde at arbejde på betyder, at skemaet i de yngste klasser ikke altid fortæller, hvornår børnene har det enkelte fag. Men selv om der ikke står dansk, matematik eller andre fag på skemaet, kan forældre have tillid til, at de faglige mål opfyldes.

11 Parat til skolen? Kundskaber og færdigheder Aktiviteterne i indskolingen har som overordnet formål at styrke børnenes faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Udviklingen af faglige kompetencer vil bl.a. sige, at børnene skal kunne læse, skrive og regne, idet sikre kundskaber og færdigheder på disse områder er grundlaget for barnets skolegang. Byrådet har opstillet det mål, at børnene inden udgangen af 3. klasse skal kunne beherske de basale læsestrategier. Hertil kommer så udviklingen af andre kompetencer som samarbejdsevne, tolerance, selvstændighed, engagement, bekendelse til fælles demokratiske værdier mv. Børn begynder almindeligvis i børnehaveklassen i det år, de fylder 6 år - og dermed i 1. klasse i det år, de fylder 7. Men ikke alene barnets alder tages i betragtning, når forældre beslutter sig for, hvornår barnet skal i skole. Det er lige så vigtigt at iagttage, hvordan barnet har det, og hvad det kan i forskellige sammenhænge, som minder om det, barnet møder i skolen. Forældre kan fx overveje, om barnet kan og vil lytte til andre kan fastholde sin opmærksomhed på en bestemt aktivitet i nogen tid kan sætte sig i andres sted kender og kan efterleve almindelige regler for samvær med andre er selvhjulpent - kan fx tage tøj af og på og holde styr på sine ting har et nuanceret ordforråd deltager i etablering og udførelsen af leg viser interesse for skriftsproget udforsker og eksperimenterer med naturens materialer viser forståelse for egen og andres kulturer og livsbetingelser Børn udvikler sig forskelligt Børn udvikler sig i forskelligt tempo. Nogle er tidligt parate til at lære på en mere direkte måde, nemlig gennem undervisning. Men langt de fleste børn lærer bedst gennem legens mere indirekte måde. Det er nok mest forældre til børn født i november, december, januar og februar, der er i tvivl. Skal barnet være blandt de ældste eller de yngste i klassen? Hvis forældre er i tvivl om, hvorvidt deres barn er parat til skolen, kan spørgsmålet drøftes med personalet i barnets dagtilbud. Også skolen stiller sig gerne til rådighed med oplysninger og gode råd. Er man herefter i tvivl, er der også mulighed for at kontakte og få vejledning hos Børn og Unges Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik (se side 20 i pjecen). 11

12 Skolefritidsordningen (SFO) Børn i børnehaveklasse til og med 4. klasse er garanteret et pædagogisk tilbud i en skolefritidsordning. Skolefritidsordningen er en integreret del af skolen samtidig med at den har sit eget liv og særpræg. SFO en råder over lokaler, som er indrettet til fritidsaktiviteter. Samtidig kan SFO en også benytte andre lokaler og faciliteter på skolen og i lokalområdet. I SFO en har børnene mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter. De kan fx udfolde sig med træ, ler, syning, maling, tegning, spil, dukker, bøger, udklædning, musik, idræt og meget mere. Børnene kan også lege ude, ligesom udflugter er en almindelig del af aktiviteterne. Endvidere er der i SFOén tilbud om lektiehjælp på forældreniveau. Der føres tilsyn med de indmeldte børn. SFO s formål: Skolefritidsordningen skal sammen med den øvrige skole, forældre, børn m.fl. medvirke til at sikre en rummelig folkeskole og fritidstilbud, der aktivt søger at fremme det enkelte barns udvikling, dannelse og trivsel. Den enkelte skole formulerer sine egne sociale- og fritidspædagogiske mål, som indarbejdes i skoleplanen på grundlag af følgende: Skolefritidsordningerne er et socialpædagogisk tilbud til børnene, der med udgangspunkt i folkeskolelovens formål udvikler deres forudsætninger og trives inden for pædagogisk tilrettelagte rammer. Skolefritidsordningen har til opgave i et samarbejde med forældrene, den øvrige skole og klubber m.v. at skabe et udviklende, trygt og omsorgsfuldt miljø, der støtter børnenes liv i og uden for skolen. I skolefritidsordningen lægges særlig vægt på de kompetencer, som betyder, at børnene kan forvalte tiden til samvær samt til betydningsfulde, alsidige og for dem meningsfulde aktiviteter. Det er vigtigt, at børnene lærer at kunne vælge, sige til og fra og dermed at kunne påtage sig et personligt ansvar for sig selv i et socialt samspil med andre. Formålet er, at børnene udvikler sig til at være åbne og selvstændige mennesker, der har vilje og evne til at samarbejde og dermed færdigheder til at kunne varetage egne og respektere andres interesser. Børnene støttes således i at videreudvikle deres kompetencer til at mestre færdigheder, som gør dem i stand til at tage vare på sig selv og udvise social forståelse samt handleevner. SFO har desuden en opgave som uddannelsesinstitution for studerende i praktik fra pædagogseminarierne og for samarbejde med seminarierne. 12

13 Åbningstid Skolefritidsordningen har åbent alle hverdage året rundt. Dog kan den enkelte SFO vælge at have ferielukket op til 4 uger om året. I så fald vil der være alternativ pasning fx i nabo SFO en. SFO en åbner kl og lukker kl , fredage dog kl Skolefritidsordningen er lukket om formiddagen, mens børnene er til undervisning. Forældresamarbejde Skolefritidsordningen inviterer til et tæt samarbejde med forældrene. Det gælder både i dagligdagen og i forbindelse med møder og arrangementer ved fester og højtider. Som en del af skolens formelle samarbejdsfora vælges der i skolefritidsordningen et forældreråd. SFO forældrerådet deltager i et bredt samarbejde med skolebestyrelsen, skoleledelsen, skolefritidsordningens leder, fritidspædagogiske ledere og medarbejdere. Tilmelding til Skolefritidsordning Ved skoleindskrivningen udleveres et tilmeldingsskema til SFO. Skemaet udfylde og afleveres på skolen eller indsendes til Pladsanvisningen senest 1. februar Skemaet kan også udskrives fra selvbetjening og kan endvidere fås ved henvendelse til Borgerservice tlf Barnet får plads i SFO fra 1. august Forældrebetaling Forældrebetaling for børn i 0. til og med 3. klasse er kr. og kr. pr. måned for børn i 4. klasse. Betalingen opkræves over 11 måneder, idet juli måned er betalingsfri. I 2010 kan der efter ansøgning bevilges delvis friplads, hvis husstandens aktuelle årsindkomst er på mellem kr. og kr. Indtægtsgrænsen forhøjes med kr. (2010 niveau) for enlige forsørgere. 13

14 Skolens styrelse Folkeskoleloven fastsætter rammerne for skolernes virksomhed. Århus Byråd har det overordnede ansvar for kommunens skoler og fastlægger inden for folkeskolelovens rammer mål og rammer for skolernes virksomhed. På hver skole er der en skolebestyrelse og et SFO forældreråd. Skolebestyrelsen, der i Århus Kommune består af 11 repræsentanter, vælges for 2 år ad gangen. Skolebestyrelsen er sammensat af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejder- og 2 elevrepræsentanter. Der afholdes valg til skolebestyrelsen næste gang i efteråret Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som byrådet har fastsat, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Bestyrelsen har blandt andet til opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder også for skolefritidsordningen. SFO forældrerådet, hvis funktions- periode er 1 år, er skolebestyrelsens formelle samarbejdspart hvad angår forhold i SFO. SFO forældrerådet består af 1-5 forældrerepræsentanter (afhænger af SFO ens størrelse) og 1 medarbejderrepræsentant. Samarbejdet mellem skolebestyrelsen og SFO forældrerådet indskrives i en samarbejdsaftale (se vejledning til arbejde i SFO-forældreråd i Århus Kommune) som udgangspunkt. 14

15 Skole/hjem-samarbejde Et godt samarbejde mellem skole og hjem er betydningsfuldt for barnets skoleforløb. I samarbejdet er barnet i centrum. Klasselæreren har hovedansvaret for det direkte sarmarbejde med det enkelte barns forældre og klassens forældrekreds. Det forventes, at forældrene i hver klasse vælger et klasseråd, der fx kan bidrage med forslag til dagsordenen til forældremøderne og deltage i det praktiske arrangement i forbindelse hermed. Klasserådet kan endvidere tage initiativer til aktiviteter af social karakter. SFO personalet har også en vigtig opgave i at sikre et godt samarbejde med forældrene. Forældrene har via skolens hjemmeside adgang til ForældreIntra. Her er adgang til informationer og kommunikation med den enkelte skole og klasse mv. Forventninger Som forælder kan du fx forvente af skolen at dit barn får et trygt skoleliv at dit barn får en god faglig undervisning at du bliver informeret om forhold vedrørende skolen og dit barn at du bliver lyttet til Skolen har på sin side også nogle forventninger, fx: at forældrene følger med i og støtter barnets skolegang at forældrene deltager i samtaler, møder og fællesarrangementer at barnet møder til tiden, udhvilet og mæt at barnet taler og opfører sig ordentligt over for andre Endelig kan der også være fælles forventninger, som såvel skolen som forældre har, fx: at både forældre og lærere tager kontakt, hvis der er spørgsmål eller problemer at forældre og lærere omtaler hinanden loyalt at klassens sociale liv er et fælles anliggende Den enkelte skole kan have udformet forventninger som ovenstående eller andre. Ved skolestart eller på det første forældremøde vil I få udleveret en pjece med gode ideer til, hvordan I støtter jeres barns sprog og læsning. 15

16 Distriktsskolen eller en anden skole Skoleskift I Århus Kommune er der 49 folkeskoler, som hver har et skoledistrikt. Som udgangspunkt har forældre krav på at få deres barn optaget i børnehaveklasse på skolen i det distrikt, hvor de bor. Ønsker forældre deres barn optaget på en anden skole end distriktsskolen, kan der ansøges om det. Århus Byråd har dog besluttet, at børn, der har søskende på den ønskede skole har krav på optagelse. Optagelse af børn uden søskende forudsætter at der er ledig plads til rådighed i de klasser, der oprettes. De sidste pladser i en klasse kan være reserveret til ikke-indskrevne børn fra skoledistriktet og til tilflyttere til distriktet. Hvis der ikke er ledig plads til alle ansøgere, optages først de børn, som har kortest afstand fra hjem til skole. Alle børn med dansk som andetsprog skal inden skolestart have foretaget en sprogscreening, der vurderer barnets danske sprog. Sprogscreeningen foregår som udgangspunkt på distriktsskolen. Hvis sprogscreeningen viser, at et barn har behov for særlig støtte til at lære dansk, har forældre ikke krav på at få barnet optaget på skolen i det distrikt, hvor de bor, eller på en af forældrene ønsket anden skole. Da vi gerne vil give børn med dansk som andetsprog et skoletilbud, som bedst tilgodeser deres dansksproglige behov, vil nogle børn blive henvist til en anden skole. Børn med dansk som andetsprog skal møde frem til indskrivning på distriktsskolen, da det er distriktsskolen, som koordinerer sprogscreeningerne. Ansøgningsskema til optagelse på en anden skole end distriktsskolen fås ved indskrivningen på skolen eller kan udfyldes via kommunens hjemmeside selvbetjening. Børn og Unge udsender svar på ansøgninger om optagelse på anden skole end distriktsskolen samt giver besked om sprogscreeningsresultater til børn med dansk som andetsprogs forældre medio april Ønsker forældre på et senere tidspunkt under skoleforløbet, at barnet skifter skole, kan de ansøge den ønskede skole om optagelse. Optagelsen forudsætter, at skolen har ledig plads til rådighed. De sidste pladser i en klasse kan være reserveret til tilflyttere til distriktet. Et eventuelt ønske om skoleskift for børn med dansk som andetsprog, der er henvist til en bestemt skole, kan først imødekommes, når barnet er omfattet af det frie skolevalg. Det kræver, at barnet ikke længere har et særligt behov for sprogstøtte. Barnets dansksproglige udvikling følges af den enkelte skole. Så længe et barn har behov for særlig støtte til at lære dansk, vil forældrene ikke have krav på, at barnet kan skifte skole. Ansøgningsskema til ansøgning om skoleskift fås ved henvendelse til den ønskede skole eller kan udfyldes via kommunens hjemmeside selvbetjening. 16

17 Trafik og skolevej I et nært samarbejde mellem vejmyndighederne, politiet, Børn og Unge og den enkelte skole arbejdes der hele tiden for at få den mest sikre skolevej. Der afholdes jævnligt skolevejsmøder, så man kan vurdere, om der kan foretages nye tekniske tiltag for at forbedre forholdene. Men stadigt flere børn bliver kørt i skole. Og da dét i sig selv giver mere trafik omkring skolerne og derved utrygge trafikale forhold, er der god logik i at bruge selvtransport til og fra skole. Set i lyset af en voksende inaktivitet blandt børn og unge og derigennem et øget behov for daglig motion, kan skolevejen også betragtes som en oplagt mulighed for at opnå regelmæssig motion for børn og unge. Hvilket igen vil give mindre trafikalt kaos på og omkring skolerne. Det er påvist (*), at børn der selv transporterer sig i skole gående eller på cykel, gennemsnitligt har en højere grad af fysisk aktivitet i løbet af dagen, sammenlignet med elever der transporteres i skole med motoriseret hjælp. Mange skoler har skolepatruljer, dvs. ældre elever, der hver dag året rundt hjælper til med at sikre deres kammerater på skolevejen. Praktisk erfaring er den vigtigste betingelse for at færdes sikkert i trafikken. Skolens færdselsundervisning starter derfor straks, når børnene begynder i skole. Det er dog forældrene, der har ansvaret for børnene på vej til og fra (*) American Journal of preventive medicine 2005;29(3) skole. Det er derfor meget vigtigt, at forældre forud for skolestarten øver den valgte skolevej sammen med deres barn og taler med barnet om skolevejen. Det er vigtigt, at man lærer sit barn at gå til skole. Derved lærer barnet at færdes alene i trafikken i modsætning til, at man transporterer barnet i bil. Det frarådes at lade børn cykle alene til skole før klasse. Har børn i børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse mere end 2,5 km til distriktsskolen, sørger Børn og Unge for befordring. Ansøgningsskema fås på skolen. Børneulykkesforsikring? Børn og Unge har ikke tegnet ulykkesforsikring for elever på kommunens skoler. Ved tilskadekomst, hvor der ikke er nogen, der har et erstatningsansvar, er barnet således kun forsikret, hvis forældrene har tegnet en børneulykkesforsikring. Forældrene bør selv overveje, om deres barn skal være dækket af en ulykkesforsikring. En ulykkesforsikring vil dække ved tilskadekomst på skolevejen, i skoletiden og i fritiden. 17

18 Sundhed på skolen Skolen er ikke blot ramme om undervisning og sociale aktiviteter. Skolen lægger også vægt på alle de forhold, der skaber et godt liv. Alle folkeskoler i Århus Kommune er forpligtet til at udforme handleplaner for bevægelse og for mad og måltider. Skolens sundhedspersonale indgår i et samarbejde med skolens øvrige personale og børnenes forældre om at fremme børnenes trivsel, sundhed og udvikling af gode vaner. Sundhedsplejersken Sundhedsplejersken træffes på skolen 1-2 gange ugentligt. Sundhedsplejersken kan være kendt af forældrene fra tidligere hjemmebesøg. Det tilstræbes, at sundhedsplejerskens spæd- og småbørnsdistrikt har sammenfald med skoledistriktet. Børnene undersøges på forskellige alderstrin i skoleforløbet. Ved indskoling er undersøgelsen ekstra grundig. Det er af stor betydning, at forældrene er til stede ved indskolingsundersøgelsen, da samarbejdet om børnenes sundhed og trivsel er vigtigt. Forældrene er altid velkomne til at 18 deltage ved de øvrige undersøgelser i skoleforløbet. Gennem undervisning og samtaler om sundhed er sundhedsplejersken med til at lære børnene at tage vare på egen og andres sundhed. Sundhedsplejersken samarbejder også med lærerne og de andre faggrupper på skolen om at fremme børns sundhed. Børn med særlige behov ydes en særlig indsats. Forældre, som ønsker en drøftelse med sundhedsplejersken, kan altid henvende sig. Børn og unge-lægen Børn og unge-lægen er tilknyttet flere skoler i kommunen. Lægen kan inddrages, hvis der er børn, som har særlige behov, fx problemer med trivsel, helbred, indlæring og adfærd. Lægen rådgiver om sundhedsmæssige forhold og medvirker til at forebygge og opspore sygdom. Lægen indgår efter behov i sundhedsundervisningen i samarbejde med lærerne. Ligesom sundhedsplejersken lægger lægen stor vægt på samarbejdet med børnene og deres forældre. Du kan læse med på Århus Kommunes hjemmeside under børnesundhed. Tandplejen Tandplejens tilbud begynder kort tid efter barnets fødsel med rådgivning og vejledning fra første tand. Ved de efterfølgende undersøgelser på tandklinikken aftaler forældre og Tandplejen forebyggelse og eventuel behandling ud fra det enkelte barns behov. Tandplejens tilbud er således allerede kendt for børnene og fortsætter under hele skoleforløbet. Forældre får løbende information fra Tandplejen om barnets tandforhold - også om fx behov for tandregulering. Det er vigtigt, at forældre stadig hjælper de yngre skolebørn med at børste tænder. Se I Tandplejens forebyggende undervisning vil børnene i takt med deres udvikling lære at: børste tænderne selv se på egne tænder med spejl og lys se en sammenhæng mellem sundhed,»søde«vaner og tænder

19 Sund skolefrokost Børn skal have brændstof for at lege, lære og udvikle sig. Et super brændstof kunne være sund og lækker mad fra skolens kantine. Til priser, der holdes så lave som muligt. Det er et godt alternativ til madpakken derhjemmefra. De fleste skoler i Århus har en kantine eller et kantineudsalg. Her skifter de frisklavede tilbud fra dag til dag, og der vil være noget for ethvert barn. Lune retter, forskellige brød med og uden fyld, salat, frugt og bl.a. frisk kold skolemælk. Maden er ernæringsrigtig, og der er sparet på fedt og sukker. Der kan bestilles mælk, frugt og kildevand over nettet i Din Skolebutik på Her kan forældrene via internettet tilmelde sig abonnementsordningen og betale med Dankort. Mobning Alle skoler i Århus Kommune er forpligtede til at udarbejde en handle- og beredskabsplan i forhold til mobning. Mobningsindsatsen fik et særligt fokus i 2003 med»mobning ud af Århus«. Samtlige skoler har i den forbindelse modtaget en materialemappe til understøttelse af den lokale indsats. Det har stor betydning, at alle medarbejdere, forældre og børn er med til at forebygge mobning. Hvis I som forældre har mistanke om eller erfarer, at der foregår mobning i skolen, bør I henvende jer til barnets lærere eller pædagoger. En tidlig og forebyggende indsats mod mobning er med til at fremme trivsel og udvikling - noget helt nødven- digt for at børn kan lære noget. Det rammer alle i en klasse, hvis der er mobning. Ikke blot offer og mobber. Desuden er der stor sammenhæng mellem mobning og udvikling af kriminalitet, hvor især mobberne er i risikogruppen. Forældre og andre voksne kan forebygge mobning ved at tage mobning alvorligt tro på det, barnet fortæller - og undersøge sammenhængen ved at henvende sig til skolen støtte barnet i at sige fra, når det bliver mobbet støtte barnet i at sige fra, når det ser andre blive mobbet sætte fokus på ansvar undgå at placere skyld undgå at bruge ironi (kan virke sårende på barnet) undgå at udstille eller hænge barnet ud omtale kammerater med respekt omtale andre forældre med respekt hjælpe børnene med at finde ud af omgangsformer, så alle kan have det godt i fællesskabet. 19

20 PPR-enhederne Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Århus Kommune yder råd og vejledning til forældre, dagtilbud og skoler om børn og unges trivsel, udvikling og undervisning. PPR medvirker til overgangen mellem dagtilbud og skoler, hvor der er brug for særlig opmærksomhed omkring et barn eller en gruppe af børn. Børns behov for særlig opmærksomhed i skolestarten kan være meget forskellig. I PPR-enhederne er der ansat både talepædagoger og psykologer, der sammen eller hver for sig, vil medvirke til en god skolestart, for børn med behov for særlig opmærksomhed og specialpædagogisk indsats. Inddragelse af psykolog eller talepædagog fra PPR sker altid i samråd med barnets forældre. Op til et år før barns skolestart, kan talepædagogen eller psykologen inddrages i spørgsmål, der vedrører barnets kommende skolestart. Hvis et barn har vidtgående specialpædagogiske behov, vil PPR arbejde sammen med Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik (VRS). VRS varetager opgaver i forhold til 0-18 (20) årige børn og unge med specialpædagogiske problemstillinger, der ikke kan imødekommes i det lokale distrikt. Det drejer sig om børn og unge, der er i et kommunedækkende specialpædagogisk tilbud. 20 VRS har samtidig til opgave at understøtte institutioner og skoler i Århus Kommune, med særlige konsulentydelser på det specialpædagogiske område, og supplerer hermed den specialpædagogiske betjening, der udgår fra de decentrale PPR-enheder i de enkelte distrikter. Både forældre, skole, dagtilbud og barnet/den ugen selv kan rette henvendelse til PPR. Århus Kommune har 6 PPR-enheder, som hver især betjener forskellige skoledistrikter PPR-enhed 1: Elise Smiths Skole, Fjordsgades Skole, Forældreskolen, Hasle Skole, Laursens Realskole, Læssøesgades Skole, Møllevangskolen, Samsøgades Skole, Sct. Knuds Skole, Rudolf Steiner Skolen i Århus. PPR-enhed 2: Bakkegårdskolen, Elev Skole, Elsted Skole, Hårup Skole, Lystrup Skole, Skæring Skole, Skødstrup Skole, Sølyst Skole, Virup Skole. PPR-enhed 3: Børnenes Friskole, Jakobskolen, Jellebakkeskolen, Katrinebjergskolen, Kochs Skole, Lisbjerg Skole, Risskov Skole, Skovvangskolen, Strandskolen, Vejlby Skole, Vorrevangskolen. PPR-enhed 4: Beder Skole, Holme Skole, Kragelundskolen, Malling Skole, Mårslet Skole, Nilen Skole, Rundhøjskolen, Skåde Skole, Solbjerg Skole. PPR-enhed 5: Grønløkkeskolen, Hasselager Skole, Højvangskolen, Interskolen, Kolt Skole, Rosenvangskolen, Selam Skolen, Søndervangskolen, Tranbjerg Skole, Vestergårdskolen, Viby Skole, Århus Friskole, Århus Privatskole. PPR-enhed 6: Egebakkeskolen, Ellekærskolen, Engdalskolen, Gammelgårdskolen, Kildeskolen, Lykkeskolen, Den moderne Kulturelle Skole, Næshøjskolen, Sabro-Korsvejskolen, Skjoldhøjskolen, Sødalskolen, Tilst Skole, Tovshøjskolen, Åby Skole. PPR-enhederne Børn og Unge, Århus Kommune Grøndalsvej 2, postboks 4069, 8260 Viby J. Telefon Hjemmeside:

Velkommen i skole 2011

Velkommen i skole 2011 Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem

Læs mere

VELKOMMEN I SKOLE 2014

VELKOMMEN I SKOLE 2014 VELKOMMEN I SKOLE 2014 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM SKOLEBESTYRELSE,

Læs mere

velkommen i skole 2013

velkommen i skole 2013 velkommen i skole 2013 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem Skolebestyrelse,

Læs mere

indhold 2 Velkommen i skole Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem

indhold 2 Velkommen i skole Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole og hjem velkommen i skole 2017 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

velkommen i skole 2015

velkommen i skole 2015 velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik December 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2009 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2009 på 39.201

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Marts 2009 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2008 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2008 på 38.798

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik SKOLEELEVER I AARHUS KOMMUNE 2013 Det samlede antal skoleelever i Aarhus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. september 2013 på 39.744 elever.

Læs mere

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg?

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg? Grenåvej Øst Risskov Besøgs skole: Uge: Skoleleder Beder Skole i område Oddervej 45 Pædagogisk Leder Bakkegårdskolen i område Randersvej 38 Adm. Leder Næshøjskolen i område Silkeborgvej 40 SFO Leder Solbjerg

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Registrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen

Registrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen Registrering af skolebørns transportadfærd Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen Hvorfor denne undersøgelse? Og hvorfor Kræftens Bekæmpelse? Hvad kan undersøgelsen bruges til? Skabe overblik

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2008 er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne (FTU). Der er tale

Læs mere

Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015

Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015 Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015 Kræftens Bekæmpelse, juli 2015 Ann-Sofie Borgen Andersen Fysisk aktivitet og kost Forebyggelse

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 2008 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2007 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2007 på 38.934 elever.

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Skolestart på Parkvejens Skole

Skolestart på Parkvejens Skole på Parkvejens Skole INDHOLD Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Parkvejens Skole Børnehaveklassen Indskolingen Skolefritidsordningen SFO Kridthuset General information Nu nærmer skoleindskrivningen

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Skoleindskrivning 2017 Information og praktiske oplysninger

Skoleindskrivning 2017 Information og praktiske oplysninger Skoleindskrivning 2017 Information og praktiske oplysninger Holstebro Kommune Skoleafdelingen Side 1 of 8 Kære forældre Et nyt skoleår venter forude og som forældre til kommende skolebørn skal I indskrive

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

Velkommen på Vester Hassing Skole

Velkommen på Vester Hassing Skole Velkommen på Vester Hassing Skole til en god skolestart Velkommen på vores skole! Velkommen! Efter skolens sommerferie starter jeres barn i børnehaveklasse. Jeres barn vil fra børnehaven kende mange af

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Tilst Skole. Informationsmøde 2014

Tilst Skole. Informationsmøde 2014 Tilst Skole Informationsmøde 2014 Dagens program 1. Tilst Skole hvem er vi? 2. Overgang fra børnehave til skole hvordan gør vi? 3. Er mit barn skoleparat? 4. Hvad er med til at skabe en god skolegang?

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Velkommen til Højmeskolen 2016/17

Velkommen til Højmeskolen 2016/17 Velkommen til Højmeskolen 2016/17 Tirsdag den 1. marts 2016 Forårs SFO og SFO Tirsdag den 1. marts 2016 starter jeres barn i Forårs SFO på Højmeskolen. Højmeskolens SFO er opdelt i to afdelinger. En afdeling

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder:

Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder: Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder: Forventninger til læringsplatformen Tekniske IT-kompetencer IT-didaktiske

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Skolestart På Abildgårdskolen

Skolestart På Abildgårdskolen Skolestart På Abildgårdskolen 2015/2016 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 650 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En

Læs mere

overgang fra børnehave til skole

overgang fra børnehave til skole overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer August 2009 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Århus Kommune 1. juli 2009 Den 1. juli 2009 boede der 303.107 personer i Århus Kommune mod 298.501 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Kender du folkeskolen?

Kender du folkeskolen? Kender du folkeskolen? Skolestart 2015 Folketinget har vedtaget en folkeskolereform med 3 klare mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Børne- og Ungeområdet Revideret i 2013 1 I Frederiksberg kommune har der de senere år været fokus på overgangen fra dagtilbud til skole/sfo, hvilket har ført til at

Læs mere

Åbningsoversigt. sæson 2014-2015. Spørgsmål om lokaleudlån kan rettes til LokaleBooking, Sport & Fritid, Vestergade 55, 2. sal, 8000 Aarhus C

Åbningsoversigt. sæson 2014-2015. Spørgsmål om lokaleudlån kan rettes til LokaleBooking, Sport & Fritid, Vestergade 55, 2. sal, 8000 Aarhus C Aarhus Kommunes LokaleBooking Lån Kommunens lokaler og anlæg til fritids- og idrætsaktiviteter Åbningsoversigt sæson 2014-2015 Spørgsmål om lokaleudlån kan rettes til LokaleBooking, Sport & Fritid, Vestergade

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående; Som forældre kan I forvente en skole, der vægter, at I og Jeres barn oplever skolen som en tryg og stabil ramme for barnets faglige og sociale læring. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, så starten

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Nilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid!

Nilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid! Nilen Privatskole s SFO - kilden til en lys fremtid! Skolefritidsordningen er for elever fra børnehaveklasse til 3. klasse. SFO en er en udvidelse af skolen og tilbyder: kreativitet, kunst & håndværk,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016 Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 var 335.684 personer bosat i Aarhus Kommune mod 330.639 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. juli 2016 Den 1. juli 2016 var 331.558 personer bosat i Aarhus Kommune mod 326.624 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 330.639 personer i Aarhus Kommune mod 326.246 personer året før. Befolkningen

Læs mere

Skoleindskrivning 2017

Skoleindskrivning 2017 Skoleindskrivning 2017 Kære forældre - til nye skolebørn Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor dit barn fylder seks år. Det betyder, at alle børn, der fylder seks år i 2017,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole

Læs mere