NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR"

Transkript

1

2 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

3

4 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur

5 Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox

6 Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing Vores fælles forhistorie TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø Nordsøen i forandring Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj? Lyset og synet under vand Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen Dykkende svin og hvalers oprindelse Skarven: En fugl vi elsker at hade Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser Krabber Hajer og deres sanser Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84

7 Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor

8 Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7

9 Hasselmusen: Syvsoveren som ingen ser Thomas Bjørneboe Berg Naturama, Svendborg, Danmark. Hasselmusen er en af de truede og mest sjældne pattedyr i Danmark. Man kan se på hasselmusen som en god indikator for en stor biodiversitet, og denne art spiller derfor en væsentlig rolle når biologisk mangfoldighed bliver diskuteret. Findes der hasselmus i et område er der sandsynligvis også en lang række andre interessante arter. Efterårsradiopejling af hasselmus. Foto Aurora Photo/Thomas B. Berg. Man ser den sjældent, den lille syvsover med de store kuglerunde sorte øjne. Men den er her, og skovområderne på Sydfyn rummer størstedelen af den danske hasselmusbestand. Hasselmusen er nataktiv og har sin mest aktive periode udenfor reden fra solnedgang til solopgang. Den færdes i det tætte grenlag fra ca. en meter over jorden og op til trætoppene. Der er derfor ikke mange mennesker, der har set den lille gyldne syvsover, hvorfor det er på sin plads at komme med en kort beskrivelse af den. Hasselmusen er mellem 6 og 9 cm lang, har en gylden pels og en 5,5-7,5 cm lang busket hale, noget der adskiller den fra alle andre arter af gnavere, som man kan træffe i Danmark. Hasselmusen er ikke i familie med musen, men har sin egen familie, som ydermere er den ældste inden for gnaverne. Det fremgår bl.a. af dens tandsæt, at den ikke er en mus. Den har stadig i modsætning til musen en af de maksimalt fire mellemste kindtænder i hver kæbehalvdel, nemlig dem, der hedder præmolarer. Da hasselmusen primært færdes oppe i vegetationen er dens tæer yderst velegnet til at klatre med. Hasselmusens historie strækker sig omkring 15 millioner år tilbage i tiden, længe før de andre smågnavere som f.eks. halsbåndmus og rødmus dukkede op, og meget før menneskets forfædre forlod regnskoven i det centrale Afrika og begav sig ud på stepperne. Hasselmusen har altså været her længe og har oplevet store klimatiske forandringer, men der har til alle tider været områder, hvor den har kunnet finde sig til rette, mens ugunstige perioder herskede, og hvor der ingen mennesker var, der ændrede landskabet og dens levesteder. Det moderne menneske har siden hen vendt op og ned på dette. Det er svært at finde de små knogler fra små pattedyr. Langt lettere er det at finde knogler fra mammutter, uldhåret næsehorn, rensdyr, bjørn og los. Dermed er det også vanskeligere, at kortlægge hasselmusens historie sammenlignet med større pattedyr. Ser vi på den natur, som kendetegner en hasselmus levested, er det meget sandsynligt at de første hasselmus kom til Danmark i præboreal tid for mellem og år siden. Dengang var Danmark et sammenhængende landområde, hvor man tørskoet kunne gå gennem lyse skove med birketræer, fyrretræer og hasselbuske fra England 68 Flora og fauna

10 Hasselmus i brombærbusk. Foto: Naturama/Karsten Hviid. over Danmark til Sverige. På den tid kom også de første rensdyrjægere til landet, Ved dramatiske ændringer af naturen forstås her hele naturtyper der forsvinder eller opsplittes i mindre adskilte enheder. Disse små enheder kan for nogle arters vedkommende have samme effekt, som var det øer i et åbent hav. Arterne kan med andre ord have meget svært ved at krydse havet eller det åbne land, og er området meget lille kan det ende med at arten lokalt forsvinder. Dette skete for nogle af de store skovlevende pattedyr som elg, bjørn og los, som forsvandt i takt med at havet steg og omdannede Danmark til et ørige, men vi må formode at hasselmusen stadig på den tid trivedes i bedste velgående. Op gennem middelalderen steg efterspørgslen på træ til byggerier og brændsel og stadig mere land blev lagt under plov for at skaffe føde til den voksende befolkning. Omkring år 1800 nåede skovdækket i Danmark et historisk lavpunkt med blot 3-4% af landets ca km 2. Trods det at vi i dag har mere end 14% skovdække i Danmark var udbredelsen af såkaldt levende hegn (bestående af træer og buske) langt større i år 1800 end i dag. Levende hegn er for hasselmusen den vigtigste spredningskorridor mellem to adskilte skovområder, som den kan benytte som levested. I Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge nord for Faaborg finder man et fascinerende alsidigt landskab med en spændende mosaik af naturtyper. Her er alt lige fra skovafsnit med julens pyntegrønt til urørt natur, hvor naturen passer sig selv. Vi ved i store træk meget om, hvordan et godt område for hasselmus skal se ud. Det skal være en varieret lys skov med godt solindfald, der kan give lys til en rig undervegetation med bær og frøbærende vækster. Hassel er selvsagt en kærkommen busk, men også brombær, hindbær, roser, tjørn, og stenfrugter (f.eks. kirsebær) er godt for hasselmusen. Hasselmusen spiser I Danmark har hasselmusen sin hovedudbredelse på Sydfyn, mens den i Sønderjylland er yderst fåtallig og på nippet til at forsvinde. Flora og fauna 69

11 70 Flora og fauna En fin hasselmushabitat i en ældre skov Aurora Photo/Thomas B. Berg.

12 Faunabroen over Odense-Svendborg motorvejen. Foto Aurora Photo/Thomas B. Berg. sundt og varieret og udnytter forårets, sommerens og efterårets udbud af føderessourcer. Derfor ændrer den også sine spisevaner hen over året. Foråret er rig på blomster og knopper, sommeren er rig på insekter og sensommeren og efteråret rig på frø og frugt. Hasselmusens brede fødebehov som skal være tilgængeligt inden for dens leveområde på 1-2 hektar gør, at en godt hasselmushabitat er rigt varieret, og rummer mange forskellige arter, hvilket er lig med en stor biodiversitet. Det er derfor man kan se på hasselmusen, som en god indikator for en stor biodiversitet. Findes der hasselmus i et område, er der sandsynligvis også en lang række andre interessante arter. I dent sene efterår bygger hasselmusen en rede på jorden, skjult og beskyttet af buske, træstubbe eller sten. Her ligger den godt beskyttet ved en forholdsvis jævn temperatur og en tilpas fugtighed så den ikke dehydrerer. I sidste halvdel af april, efter ca. fem måneders dvale, vågner den og flytter fra vinterreden op i vegetationen, hvor den bygger en kugleformet rede med et rundt indgangshul på siden. De kan være meget svære at finde. Hasselmusen kan også udnytte huller i ældre træer eller opsatte redekasser specielt designet til hasselmus med et indgangshul, der vender ind mod stammen. Så snart deres sommerrede er etableret begynder eftersøgningen efter en mage og i juni måned føder hunnen årets første kuld på ca. fire nøgne unger. Tre uger gamle er de klar til at finde deres eget levested, når pladsen i reden bliver for trang. I gode år kan hunnen nå at få to kuld. Netop den tid, hvor ungerne forlader reden og søger efter deres eget sted, rummer store huller i vores viden. Hvor langt vandrer ungerne? Er der forskel i den afstand, som de unge hanner og hunner vandre bort fra deres fødested. Hasselmusen er som bekendt ikke ene om at leve i skoven. Her lever også andre smågnavere som halsbåndmus og rødmus, der udnytter lignende levesteder i skoven. Huller og redekasser er eftertragtede og smågnaverne konkurrerer med f.eks. mejser om disse beskyttede redesteder. Det er for nogle arters vedkommende oftere adgangen til egnede redesteder, der er begrænsende for hvor mange individer, der er i et område. Tænk blot på, hvor mange flere fugle man kan have i sin have, hvis man opsætte fuglekasser. I naturen er konkurrence om ressourcer en væsentlig faktor, der påvirker alle arter og det enkelte individ. I den forbindelse er ressourcer defineret som alt lige fra føde, skjul, redested og partnere. Nogle arter opretholder et territorium, som de forsvarer mod andre artsfæller. Inden for territoriet skal individet have adgang til alle livets nødvendigheder. Jo rigere territoriet er på disse nødvendige ressourcer, des mindre kan territoriet være. Konkurrencen om ressourcerne kan også forekomme mellem arter. Da redesteder for hulrugende fugle og pattedyr er en fælles ressource, kan tilstedeværelsen af en art begrænse tilstedeværelsen af en anden. Således må en blåmejse vige for en musvit, som må vige for en hasselmus, der igen må vige for en halsbåndmus. Trods et stigende skovareal i Danmark er hasselmusen ikke sikret en stabil bestand. Og i flere områder er bestandene så små og afskårne fra andre bestande, at de går en meget usikker fremtid i møde. Af samme grund er der nu fokus på at sikre den truede bestand. Således blev Fyns første faunabro etableret over Odense-Svendborg motorvejen i Faunabroen, der også er til stor glæde for en lang række andre arter, som f.eks. hjort, ræv, grævling og hare, er som den første i Danmark også tilpasset hasselmusens krav til spredningskorridorer. Dette er imødekommet ved Flora og fauna 71

13 2 1 Område 1, 2, 3, at gøre den ekstra bred, således at der er over broen er plads til en tæt busk- og trævækst langs kanterne. Fauna broen er med til at sikre, at de adskilte bestande af pattedyrarter på begge sider af motorvejen nu har mulighed for at krydse over og sikre en genetisk diversitet. En stærk genetisk bestand er bedre rustet til at imødekomme ændringer end en svag genetisk bestand. Men faunabroer alene gør det ikke. Det naturhistoriske museum Naturama driver derfor sammen med Århus Universitet fælles forskningsprojekter om hasselmusen. Nogle af projekterne kortlægger hasselmusens rummelige udnyttelse af et område ved hjælp af hasselmus, som er udstyret med ganske små radiosendere, der nøjagtigt kan fortælle os, hvor de er til en given tid. Radiopejling er tidskrævende og foregår om natten mens hasselmusen er aktiv, mens en hasselmus med radiosender lettest viser vej til reden om dagen. Hasselmusen er på EU s habitatdirektiv og landene er forpligtet til at beskytte arten samt dens levesteder. Derfor er formålet med forskningsprojekterne at opbygge en mere detaljeret viden om hasselmusen. Det gælder viden om deres biologi, om hvor mange hasselmus, der kan leve inden for forskellige typer af naturområder, bestandenes køns- og aldersfordeling og om hasselmusens rummelige udnyttelse af levestedet igennem året. Det faktum at hasselmusens fødebiologi og behov ændrer sig gennem året gør at alle dens behov gennem sæsonerne skal være opfyldt for at der er tale om et godt hasselmushabitat. Al denne viden er grundlaget for at kunne vurdere betydningen og effekten af de beskyttelsesforanstaltninger som en god forvaltningsplan for hasselmus bør rumme. Ved planlægning af overvågning af en bestand er det vigtigt at man forholder sig til artens biologi og livslængde. Det er ikke uden betydning hvor ofte man optæller bestanden. I fi guren herunder er et eksempel på hvilket billede man får ved at vælge forskellige hyppigheder af overvågningen. Datagrundlaget er det sammen for alle grafer. Forskellige resultater af henholdsvis byttedyr (prey) og rovdyr (predator) ved forskellige optællingshyppigheder. Det er samme datasæt som ligger til grund for de fi re delfotoer. Den sorte tendens linje angiver bestandens udviklingstendens med baggrund i optællingsintervallet. 72 Flora og fauna

14 1. Hvad fortæller hasselmusens tilstedeværelse os om et områdes naturværdi? 2. Hvad er også vigtigt for en art ud over føde, og artsfæller? 3. Opstil en rækkefølge af områderne (1-4) side 72 med A værende det bedst og D det dårligst egnede som hasselmushabitat (P angiver parkeringspladser)? en stor biodiversitet. Finder der hasselmus i et område er der sandsynligvis også en lang række andre interessante arter 2. Skjul og redested 3. A: 3. Områet her er et skovbryn med rig underskov, godt lysindfald og dermed varieret natur B: 1: Området er en ældre løskov som rummer bedre føderessourcer end en nåleskov C: 4: Området er produktionsnåleskov og rummer trods alt mulighed for skjul. D: 2: Området er meget åbent, blot med små klynger af trær og buske, der ligger som øer i det åbne land med risikofyldte spredningsmuligheder mellem øerne. Område 3, 1, 4, Man kan se på hasselmusen som en god indikator for Hasselmus i kyndige forskerhænder. Foto Aurora Photo/Thomas B. Berg. Flora og fauna 73

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Formidlingsevents. giver os mere viden om truede arter

Formidlingsevents. giver os mere viden om truede arter Formidlingsevents giver os mere viden om truede arter Skov- og Naturstyrelsen på Fyn og i Sønderjylland arbejder sammen med to tyske partnere: Stiftung Naturschutz og Landesforsten, begge i Schleswig-Holstein,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Hasselmus 2017 statusrapport.

Hasselmus 2017 statusrapport. Hasselmus 2017 statusrapport. Undersøgelse af forekomst af Hasselmus i Horsebøg Skov, Nyrup Skov, Parnasvej 47, langs Rødengvej og 2 småskove ved Topshøj Skov samt bemærkninger om Hasselmusens udbredelse

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis

Læs mere

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen

Læs mere

OPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2.

OPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. OPGAVE 1 Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. Her møder du/i nogle af de store pattedyr fra sidste istid. Den istid kalder vi Weichsel-istiden. Den varede fra

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Byens træer. Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket

Byens træer. Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket Bytræets Historie Livet i Bytræet Bytræet og Bymennesket Udgivet af statens naturhistoriske Museum s tat e n s n at u r h i s t o r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Indhold Birgitte

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN -

Læs mere

Østjysk. naturkalender 2011

Østjysk. naturkalender 2011 Østjysk naturkalender 0 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen året rundt Med støtte fra Friluftsrådet og Dansk Magisterforening har vi i år mulighed for at omdele Østjysk Naturkalender

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN LØRDAG DEN 31. MARTS 2012 ÅBNER VEJDIREKTORATET. KORT OM MOTORVEJEN 26 kilometer firesporet motorvej mellem Kliplev og Sønderborg 7 tilslutningsanlæg 10 kommuneveje føres over eller under motorvejen 2

Læs mere

Natur- og Stipuljen 2019

Natur- og Stipuljen 2019 Vejledning til ansøgning Natur- og Stipuljen 2019 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Nu kan du igen søge om støtte til at genoprette og pleje naturen

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017

Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Fredericia Kommune Trafik & Natur 2017 Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune, 2017 Moniteringen er gennemført

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur

Læs mere

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til? Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

NATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018

NATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 NATURPARK LILLEBÆLT Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 VELKOMMEN I NATURPARK LILLEBÆLT Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Søen placeres som angivet på figur 1 med en afstand på mindst 2 meter til skel og med et areal på op til ca. 650 m 2.

Søen placeres som angivet på figur 1 med en afstand på mindst 2 meter til skel og med et areal på op til ca. 650 m 2. Til Jens Jørgen Abildskov, Fredskovvej 10, 5883 Oure Sendt med email: abildskov@vetnet.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 arne.bruun@svendborg.dk

Læs mere

BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen

BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer

Læs mere

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Natur- og Stipuljen 2017

Natur- og Stipuljen 2017 Natur- og Stipuljen 2017 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2017 en pulje, hvor private, organisationer

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016 Læs inde i bladet: ESRUM SØ HAR EGEN VEJRSTATION MØD OP TIL SEJLERSKOVTUR TILMELDING TIL ÅRETS STUDIETUR 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej

Læs mere

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

Aktionsplan. Pamhule Skov DK92

Aktionsplan. Pamhule Skov DK92 Aktionsplan Pamhule Skov DK92 Udarbejdet af Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet for at opnå målsætningen

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er en skøn tid, hvor insekterne summer, blomsterne blomstrer og dyrene har travlt med at opfostre deres unger. Skoven

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere