LANDSFORENINGEN AUTISME NR. 2 APRIL Modelfoto: colourbox.com TEMANUMMER OM BESKÆFTIGELSE. SIKON Konference sidste udkald!

Transkript

1 LANDSFORENINGEN AUTISME NR. 2 APRIL 2006 Modelfoto: colourbox.com TEMANUMMER OM BESKÆFTIGELSE SIKON Konference sidste udkald! 2

2 LANDSFORENINGEN AUTISME INDHOLD INDMELDELSE I FORENINGEN Som medlemmer kan optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder og foreninger, der ønsker at støtte foreningens formål. Medlemsskabet er personligt, men man er velkommen til at melde flere familie-medlemmer ind. Årligt kontingent til Landsforeningen Autisme 200,- kr. Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside: Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme: Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Jeg er forælder til: Mobil: pårørende til: Leder...4 Nyt medlemssystem...5 Støt Landsforeningen Autisme...5 Ikke kun én vej og én mulighed...6 My story Autisme Center Vestsjælland: Informationsmøde/Åbent hus En støtteperson på arbejdspladsen det virker Disability Mentoring Day Legater Aftale med FolkeFerie.dk Nyt fra SIKON Fra socialrådgiveren: Afgørelse Gavekort hele året Videnscenter for Autisme: Autistisk tænkning Center for Autisme: Grundkursus om voksne med Aspergers Nyt fra kredsforeningerne Kredsforeninger og udvalg Navn: Jeg har selv diagnosen født år: og er født år: Jeg er fagperson Andet Kommentarer: Blanketten sendes til: Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Kiplings Allé 42, 1. sal, 2860 Søborg Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi! Landsforeningen Autisme

3 Tema om beskæftigelse fokus på et meget aktuelt emne I dette nummer af medlemsbladet, har vi valgt at fokusere på beskæftigelsesområdet. Dels fordi det har stor betydning for de fleste voksne med autisme spektrum forstyrrelser (ASF) og dels fordi offentligheden i denne tid fokuserer på området. Det er på forhånd vigtigt at gøre sig klart, at beskæftigelse kan foregå på mange måder og på mange niveauer. Afhængig af den enkeltes ressourcer og kompetencer er det en væsentlig menneskeret at få adgang til en form for beskæftigelse. For nogen har en form for beskæftigelse i sig selv en indbygget livskvalitet uden at det nødvendigvis er særligt produktivt eller profitabelt. For andre er det vigtigt at se opgaverne løst, at produktionen lykkes, eller at salget går godt. Med lidt støtte og hjælp kan mange komme langt både med uddannelse/studier og beskæftigelse. Nyt medlemssystem... Et medlemskab af Landsforeningen Autisme er gældende i 12 kalendermåneder fra indmeldelsestidspunktet. Sekretariatet opkræver derfor løbende kontingenter og de der har modtaget deres medlemsopkrævning siden nytår kan konstatere at denne ser anderledes ud end tidligere år. Dette skyldes at Landsforeningen Autisme fra årsskiftet har indført et nyt medlemssystem. Vi har i en årrække brugt Lotus, men den teknologiske udvikling sammen med et stigende antal medlemmer at håndtere har gjort det nødvendigt at investere i et større og fremtidssikret medlemssystem. Vi har valgt at bygge videre på vores bogføringssystem C5 og efter de første måneders indkøringsperiode håber vi nu at børnesygdommene er overstået. Det ny system vil lette håndteringen af medlemsopkrævninger og på sigt give sekretariatet mere tid til øvrige opgaver. Mennesker med ASF har et livslangt handicap med behov for hjælp og støtte. For nogen er en førtidspension et nødvendigt grundlag for at skabe en overskuelig verden, men det ændrer ikke på behovet for beskæftigelse og de værdier, som den enkelte og samfundet kan få gavn af. For andre er dette sikkerhedsnet ikke nødvendigt, men her er det forskellige støtteforanstaltninger, der kan føre til succes på et arbejdsmarked, der har brug for alle reserver. Aktuelt forsøger regering og folketing at hjælpe med en bred vifte af ordninger og muligheder. Landsforeningen medvirker aktivt i nogle af disse tilbud. Vi er medejere af Jobcenter ØstDanmark og med i en lang række andre projekter. Det er vigtigt at sætte fokus på beskæftigelsesområdet og insistere på at den nye kommunale virkelighed sikrer muligheder for alle. Vi håber med dette temanummer at få orienteret om nogle af mulighederne og forventer samtidig at mange flere kvalitetsprojekter vil opstå i de kommende år. Bladet er tilbage inden sommerferien med flere nyheder, beslutningerne fra det første ordinære repræsentantskabsmøde den april, reportage fra SIKON-konferencen og offentliggørelsen af den Nationale Autisme Plan. Morten Carlsson Støt Landsforeningen Autisme Gaver er afgiftsfrie for Landsforeningen Autisme, da vi er godkendt i henhold til Ligningslovens 8 A, hvilket betyder at vi fuldt ud kan anvende alle bidrag i foreningens arbejde. Beløbets størrelse er ikke afgørende Landsforeningen Autisme er taknemlig for alle gaver, små som store. For giveren kan gaver til Landsforeningen Autisme trækkes fra på selvangivelsen. For indkomståret 2006 kan man fratrække kr ,-. Som hidtil kan man dog ikke fratrække de første kr. 500,- Gavebeløb kan indsættes på Jyske Bank reg.nr kontonr Landsforeningen Autisme Nr

4 Tema om beskæftigelse Arbejdsmarkedsafklaringsforløb for unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelser Ikke kun én vej og én mulighed Af Dorthe Hölck, Cand.scient. soc. Gennem de seks år hvor jeg har været leder af Århus amts støtte og rådgivningscenter for voksne med Aspergers syndrom/soras, har jeg fulgt den udvikling, der kendetegner arbejdsmarkedspolitikken og dermed de muligheder, lovene om aktiv socialpolitik indeholder. Min inspiration til at skrive denne artikel er således dels hentet fra de erfaringer, jeg har fået igennem de år, jeg har samarbejdet med mennesker med autisme spektrum forstyrrelser (ASF), dels fra et fire årigt uddannelsesforløb på Aalborg universitet. Som overskriften på denne artikel antyder, er min hensigt at drøfte arbejdsmarkedspolitikken ud fra mere end ét perspektiv. Mit ønske er altså ikke at definere, hvad der er den rigtige eller forkerte vej til at 6 Landsforeningen Autisme Nr blive arbejdsmarkedsafklaret eller at komme i gang med et revalideringsforløb. Mit ønske er derimod, for det første at belyse, hvordan arbejdsmarkedsafklaringsindsatsen i forhold til borgere med ASF, kan tilrettelægges individuelt. For det andet ønsker jeg at belyse, hvorfor det er vigtigt, at der i arbejdsmarkedsafklaringsforløbet tages hensyn til den enkeltes forudsætninger for at leve op til de betingelser, som både lovgivningen, arbejdsmarkedet og personen med ASF rummer. Gennem artiklen giver jeg eksempler på, hvad betingelserne kan indeholde. I januar 2003 blev det lovfæstet, at borgere som søger hjælp til en arbejdsmarkedsafklaring skal igennem et forløb, hvor borgerens arbejdsevne vurderes og beskrives. 1 Til at målrette denne indsats er der udviklet en metodisk tilgang, som 1 Lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats. 2 Bek.552 af 19/ »ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre de forskelligt konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse, jf. 16 og 20, stk. 2 i lov om social pension«. 3 Brikkerne indeholder tilsammen følgende 12 underpunkter. Bek. 552 af 19/ stk. 2.»Uddannelse, arbejdsmarkedserfaring, interesser, sociale kompetencer, omstillingsevne, arbejdsrelevante ønsker, præstationsforventninger, arbejdsidentitet, bolig og økonomi, sociale netværk og helbred«. kaldes en ressourceprofil. Det politiske formål med at indføre ressourceprofilen var primært ønsket om, at de borgere, som søgte hjælp til en arbejdsmarkedsafklaring, skulle afklares ved hjælp af den samme metode. Formålet med ressourceprofilen er således at afklare den enkelte borgers arbejdsevne 2, altså evnen til at udføre et stykke arbejde, som ikke nødvendigvis har rødder i borgerens oprindelige erhverv eller erhvervsønsker. Ressourceprofilen er én af de betingelser, arbejdsmarkedslovgivningen rummer, og den er det grundlag, den kommunale sagsbehandler træffer sin afgørelse ud fra. De politiske myndigheder forventer, at borgeren aktivt medvirker til at få ressourceprofilen udarbejdet. Ressourceprofilen er bygget op som et puslespil, der består af fire overordnede brikker 3 (Arbejdsmar kedsstyrelsen, 2003). 1. Borgerens faglige og praktiske kompetencer i relation til arbejdsmarkedet. 2. Borgerens personlige kompetencer til at indgå i sociale og jobmæssige relationer. 3. Borgerens materielle forhold og netværk med relevans for arbejdsmarkedet. 4. Borgerens helbredsmæssige forhold i relation til arbejdsmarkedet. Efter denne superkorte introduktion til ressourceprofilen, vil jeg fortætte Første eksempel fra praksis Jeg har deltaget i adskillige møder, hvor arbejdsmarkedssagsbehandleren har inviteret en borger med ASF til samtale med henblik på at få udarbejdet en ressourceprofil. Det er ofte første eller anden gang, de to parter møder hinanden, hvilket betyder, at sagsbehandlerens kendskab til borgeren er yderst begrænset. Det betyder også, at borgeren med ASF ofte er meget nervøs og utryg ved at skulle fortælle om sig selv til en person, han dårligt kender. Dette betragter jeg som endnu en betingelse, der kan få afgørende betydning for kvaliteten af ressourceprofilen. Sagsbehandleren sidder typisk bag sit skrivebord med blokken klar. Spørgsmålene stilles et efter et, og det er mit indtryk, at spørgsmålene stilles på den måde»man nu en gang gør«, når der tales med en klient. Jeg kan illustrere det med følgende spørgsmålstyper.»vil du gerne arbejde?«,»kan du møde stabilt på arbejde?«,»kan du omstille dig til nye opgaver«,»kan du lave dine lektier«? etc. Sådan en samtale tager typisk én time. Sagsbehandleren skriver sine noter ind i ressourceprofilen, som sendes til borgeren med ASF. Det forventes, at han underskriver dokumentet, hvilket betyder, at han accepterer beskrivelserne. Herefter betragtes og håndteres ressourceprofilen, som det dokument, der lægges til grund for de beslutninger og vurderinger, der skal tages omkring borgerens muligheder for at blive tilknyttet til arbejdsmarkedet eller for at blive godkendt som revalidend. Landsforeningen Autisme Nr

5 Tema om beskæftigelse artiklen ved at beskrive to forskellige måder at inddrage borgeren med ASF i udarbejdelsen af ressourceprofilen. Eksemplerne fra praksis belyser, hvordan indholdet af en ressourceprofil kan ende med at være vidt forskelligt og beskrive nogle helt andre forudsætninger, afhængigt af måden, den udarbejdes: Se eksempel på foregående side, samt eksemplet på dette og næste opslag! Jeg ser det som en meget vigtig op - gave, at underskriften på ressourceprofilen indikerer en reel accept af dokumentet. Formålet med at fremhæve de to måder at udarbejde en ressourceprofil på er at pointere, at de forskellige måder at håndtere ressourceprofilen på giver forskellige beskrivelser af borgerens forudsætninger. Dette på trods af at udgangspunktet er den samme metode. Min pointe er, at ressourceprofilen kan være en god metode til at beskrive arbejdsevnen hos borgere med ASF. Men jeg mener, at det forudsætter, at den person, der skal samarbejde med borgeren med ASF, har viden om både autisme og betingelserne på arbejdsmarkedet. Hvilke muligheder kan en kortlægning af borgerens arbejdsmarkedsperspektiv føre til? De næste overvejelser, jeg gerne vil dele med jer, er nogle af de muligheder, et arbejdsmarkedsafklaringsforløb kan føre til. Det er faktisk rigtig mange, og hermed forberedes I på, at jeg ikke kan komme omkring alle men blot eksemplificere nogle. Overordnet set kan udarbejdelsen af ressourceprofilen målrettes mod følgende tre muligheder: borgeren får status af at være revalidend, indsatsen målrettes mod at få borgeren etableret på arbejdsmarkedet, eller borgeren indstilles til pension. I det følgende vil jeg belyse, hvilke muligheder jeg kan se indenfor de tre områder. Revalidend/uddannelse Dette giver mulighed for at enten at få en uddannelse eller for at videreuddanne sig. Hvis en borger får status af at være revalidend, medfølger der en forståelse for, at der under uddannelsesforløbet skal etableres en særlig og individuel tilrettelagt støtte. Det kan eksempelvis være ekstra undervisningstimer, etablering af særlige hjælpemidler, forståelse for at studietiden forlænges, økonomisk hjælp til indkøb af bøger m.m. Sagsbehandleren er forpligtet til at følge med i forløbet, hvilket kan betyde, at borgeren hvert halve år skal melde, hvordan det går. Hjælp til at blive etableret på arbejdsmarkedet Der er rigtig mange muligheder for at få hjælp til at blive etableret på arbejdsmarkedet. For mange har det stor betydning at være helt eller delvist selvforsørgende. Efterhånden er det meget udbredt, at personer med ASF bliver hjulpet ud på arbejdsmarkedet ved hjælp af et fleksjob. For at blive ansat i fleksjob kræves det, at personen er vurderet til at kunne yde en vis indsats i forhold til det konkrete arbejde. Det er almindeligt, at arbejdstiden reduceres og tilpasses den enkeltes forudsætninger, mens lønnen i de fleste tilfælde vil være udregnet i forhold til et fuldtidsjob. Lønniveauet tilpasses det arbejde og de funktioner, den enkelte udfører. Hvis personen eksempelvis arbejder på et lager, så får han løn som lagerarbejder. Virksomheden får løntilskud af det offentlige, således at virksomheden kun skal dække en 1/2 del eller 2/3 del af lønudgiften til personen. Det, at virksomheden får løntilskuddet, kan og bør være medvirkende til at fastholde, at virksomheden er forpligtet til at tilpasse kravene og arbejdsopgaverne, således at personen med ASF kan fungere på arbejdspladsen. En anden mulighed for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet er etablering af en mentorordning, hvilket indebærer, at der bliver udpeget en person i virksomheden, som er særligt forpligtet overfor personen med ASF. Opgaverne for en mentor kan eksempelvis være at sikre, at nye arbejdsopgaver bliver forstået korrekt af personen med ASF. Mentorordning kan ofte være den sikkerhed, der giver personen med ASF den tryghed, der Andet eksempel fra praksis Jeg har efterhånden udarbejdet mere end 30 ressourceprofiler sammen med voksne mennesker med ASF. Det har været sammen med mennesker, som jeg kender rigtig godt, men også sammen med mennesker, som jeg ikke kendte i forvejen. Selv om jeg har prøvet det forholdsvis mange gange, må jeg være ærlig og indrømme: jeg kan ikke gøre det på én time. Min opgave er, ved hjælp af ressourceprofilen, at få belyst, hvad der skal til for, at borgerens ressourcer kan anvendes på arbejdsmarkedet. Det sker i min forståelse af, at den, der bedst kan beskrive det, er den person, det handler om. Derfor er min største ambition at give ham de bedste betingelser for at beskrive sine forudsætninger, herunder at acceptere at processen er omfattende og tidskrævende. Første betingelse er at sikre, at han forstår, hvorfor ressourceprofilen skal udarbejdes, og hvad den skal anvendes til. Anden betingelse er at sikre, at de spørgsmål, der stilles, udformes, så borgeren med ASF forstår, hvorfor de stilles. De skal udformes, så borgeren også beskriver, hvad der skal til for, at han kan arbejde, møde stabilt eller kan omstille sig til nye opgaver. Fortsættes på næste side! 8 Landsforeningen Autisme Nr Landsforeningen Autisme Nr

6 Tema om beskæftigelse lige nøjagtig gør, at han kan håndtere kravene på arbejdsmarkedet. Pension For nogle mennesker med ASF er det meget stressende at skulle håndtere de mange betingelser, der følger med at få hjælp til enten at blive revalidend eller til at blive etableret på arbejdsmarkedet. Faktisk så stressende, at personens ressourcer slet ikke kan sættes i spil. For den person, mener jeg, at det bør vendes til et gode, at personen har mulighed for at komme på pension. Jeg synes, at det er ærgerligt og forkert, når fagfolk beskriver pension som»sidste udvej«, fordi man dermed betragter personen på pensionen som kasseret. Jeg vil gerne slå et slag for, at vi vender perspektivet og i stedet spørger,»hvad giver det af muligheder at komme på pension«? Vi bør anerkende, at for nogle (ikke så få) mennesker med ASF er det bare for stressende hele tiden at skulle agere under det pres, som det også er at være i gang med et arbejdsmarkedsafklaringsforløb. Vi bør se på det at få pension som en mulighed, der er lige så værdifuld som eksempelvis et fleksjob. Jeg vil gerne gøre op med den forståelse, at personer, der modtager pension, automatisk sættes ud på et sidespor. Der er faktisk mange eksempler på det modsatte; mange, der benytter mulighederne for at få arbejde og dermed et økonomisk supplement til pensionen. En borger på pension kan øge indkomsten med kr. om året, uden at det går ud over diverse tilskud. Det gode ved denne jobmulighed er, at her kan individualiteten for alvor råde. Det er næsten kun fantasien, der begrænser jobmulighederne. Der er også mulighed for at uddanne sig, samtidig med at man modtager pension. Dog skal man være opmærksom på, at støttemulighederne er meget begrænsede. Hold fast i den individuelle tilgang Som det fremgår, er der mere end én vej ud af et arbejdsmarkedsafklaringsforløb. Hensigten med dette indlæg er ønsket om at nuancere og perspektivere de forskellige muligheder, som borgere med ASF har for enten helt eller delvist at forsørge sig selv. Hensigten er endvidere at fastholde, at et arbejdsmarkedsafklaringsforløb altid bør håndteres ud fra den enkeltes forudsætninger for at kunne leve op til de mange betingelser, der følger med. Når jeg som konsulent kommer ud til en arbejdsmarkedssagsbehandler, bliver jeg ofte mødt med følgende spørgsmål,»hvad er et godt arbejde til en person med ASF«? Ofte bliver dette spørgsmål stillet i forventningen om, at det kan»asf-eksperten«naturligvis give et entydigt og klart svar på! Det kan jeg naturligvis ikke, og når jeg møder sådan en forventning, bliver jeg egentligt lidt skræmt. Tænk hvis andre fagfolk har den opfattelse, at personer med ASF er én gruppe mennesker, der bare kan håndtere én type arbejde! Sådan er det heldigvis ikke; mennesker med ASF har lige så forskellige ønsker for deres arbejdsliv som du og jeg. Afslutningen på denne artikel bliver derfor en understregning af det, der kendetegner et godt arbejdsmarkedsafklaringsforløb: En individuel tilgang. Forståelse for, at processen kan tage tid. Synliggørelse af de muligheder, der er. Forståelse for at økonomisk stabilitet kan være forudsætning for, at personen med ASF kan udfolde sine ressourcer. Et match mellem fagpersoner, der har viden om ASF, og en fagperson, der har viden om arbejdsmarkedet. Mulighed for opfølgning både under og efter afklaringsforløbet. Udarbejd en jobplan 4, hvis formål er at målrette og synliggøre indsatsen. 4 Lov om Aktivbeskæftigelse DUKH har skrevet om jobplanerne i deres nyhedsbrev i december 05, her kan du indhente mere viden. Andet eksepel fra praksis fortsat! Jeg har flere gange fået svar fra personer med ASF, som lyder i retningen af;»jeg kan godt være fleksibel, hvis arbejdspladsen giver mig tid«.»jeg kan godt omstille mig, hvis jeg ved, hvad de nye opgaver indebærer«.»jeg kan godt møde stabilt, hvis arbejdstiden tilpasses«. Udsagnene er med for at understrege, at hvis man blot accepterer svarene uden at være nysgerrig og spørge hvordan, så risikerer de forskellige svar i ressourceprofilen at give et ufuldstændigt billede af borgerens arbejdsevne. Tredje betingelse handler om at give borgeren med ASF god tid til at læse ressourceprofilen igennem, inden den underskrives og dermed godkendes. Min erfaring er, at det er bedst, hvis begge parter er til stede under gennemlæsningen. Det giver mulighed for, at personen med ASF kan få svar på eventuelle spørgsmål, ligesom det giver mulighed for at rette det skrevne til. 10 Landsforeningen Autisme Nr Landsforeningen Autisme Nr

7 Tema om beskæftigelse My story... Af Mette Abrahamsson, IT-medarbejder Specialisterne ApS Jeg er, hvad de fleste vil kalde normal. Men dem som kender mig, og har kendt mig de sidste par år, vil sige det modsatte. Hvis du spørger mig, vil jeg nok bede dig om og definere normal. For hvad er»normal«? Er det efter dagligdagens normer, så nej, jeg er ikke normal. Jeg er konfliktsky, undgår kontakt med andre jeg har utrolig svært ved at holde øjenkontakt, og jeg har svært ved at forstå og tolke folks ansigtsudtryk og følelser. Jeg har»gennemgribende udviklingsforstyrrelse«, med en kronisk depression. En gennemgribende udviklingsforstyrrelse er, hvad man i dag kender som Aspergers syndrom. Mere konkret benævnes min diagnose forkortet AS. I 2002 var autismeverdenen så heldig at en mand, dedikerede sin fritid og sit arbejde på og åbne en ny dør for unge og voksne inden for autismespektrumsforstyrrelser. Han åbnede et kontor i Aarhus, Specialisterne ApS, som kun ansatte unge og voks ne med en diagnose inden for autismespektrummet. Thorkil Sonne har siden hen gjort det lettere for os på Sjælland, ved også at oprette kontorer i Høje Tåstrup. Men lige meget hvor gode hans intentioner er, har kommunerne også noget og skulle have sagt. For at blive fastansat hos Specialisterne, skal du have været i en 5 måneders arbejdsmarkedsafklaring, som kommunen betaler for. En arbejdsmarkedsafklaring hos Specialisterne ApS går ud på, at du prøver forskellige test opgaver som Specialisterne beskæftiger sig med. Der er mange muligheder og Specialisterne gør meget for at man passer ind og der bliver taget hensyn til de individuelle behov. Derefter er der mulighed for fastansættelse i fleksjob eller job med løntilskud. Dette er jo en perfekt mulighed for kommunerne til at aktivere unge og voksne med autisme. Men fordi fleksjobbet er blevet så populært, er det blevet svært at få. Også selvom det er det eneste alternativ til førtidspension. Til sidst Et råd til mennesker med autisme, som er i gang med, eller planlægger, at søge om fleksjob, så vær der 100% med hele tiden. Sørg for at få at vide, hvad kommunen skal have fra dig af, f.eks. udtalelser, lægejournaler osv., så du har mulighed en mulighed for og skaffe alt med det samme. Ellers bliver det hurtigt langtrukkent og utrolig opslidende. Jeg ville personligt aldrig have klaret den uden hjælp fra familie, venner og Specialisterne. 2 uger efter det første afslag var jeg klar til at give op. Så tag alle forholdsregler du kan, og gør det så let for dig selv som muligt. Til sidst kan jeg ikke andet end at takke familien og vennerne for og have været der. Og ikke mindst Thorkil Sonne, for at se potentialet der hvor ingen andre kunne se det. Han har givet noget som er uvurderligt. AUTISME CENTER VESTSJÆLLAND Indbydelse til foreningens medlemmer INFORMATIONSMØDE/ÅBENT HUS Onsdag den 17. maj kl , Rosenkildevej 85, 4200 Slagelse Program 1. Orientering om ACV 2. Nye tiltag, herunder etablering af nye boliger, aflastningstilbud, m.v. 3. Rundvisning på dele af ACV 4. Afslutning Undervejs vil der naturligvis også blive lejlighed til, at du/i kan stille spørgsmål. Tilmelding Tilmelding til administrationen tlf eller mail acv@vestamt.dk Vi har plads til ca. 40 og tilmelding sker efter»først til mølle«princippet. Se mere om os på: Vi glæder os til at se dig/jer! Venlig hilsen Teddy Jeppesen centerleder 12 Landsforeningen Autisme Nr Landsforeningen Autisme Nr

8 De Samvirkende Invalideorganisationer En støtteperson på arbejdspladsen det virker Lovgivningen forskelsbehandler mennesker med nedsat funktionsog arbejdsevne, når det gælder mulig heden for at få personlig assistance i forbindelse med et arbejde. Erfaringerne fra DSI s projektet»støtteperson til handicappede i erhverv«skal bruges i kampen for at rette op på dette. Af Tina Klejs Jensen, DSI Anne og Malou er sent udviklede. Petter har haft en hjerneblødning. De har det til fælles, at de har behov for en støtteperson på deres arbejdsplads. Det kan efter gældende lovgivning ikke lade sig gøre. Men et projekt, der drives af De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), gør det alligevel muligt for de tre og 77 andre projektdeltagere at komme ud på det almindelige arbejdsmarked. Lovgivningen giver i dag kun mulighed for personlig assistance til mennesker med fysisk funktionsnedsættelse. DSI vil bruge erfaringerne fra»projekt støtteperson til handicappede i erhverv«til at få lovgivningen ændret, så kognitiv og/eller psykisk funktionsnedsættelse sidestilles med fysisk funktionsnedsættelse. DSI håber og tror, at en lovændring kan blive en realitet fra 1. januar Der er bred politisk opbakning til en udvidelse af støttepersonsordningen. For det virker! Projektet, der kun kan rumme enkelte nye deltagere, foregår i fire amter. Målgruppe er mennesker med forskellige former for kognitiv og/psykisk funktionsnedsættelse som f.eks. udviklingshæmning, medfødt eller erhvervet hjerneskade, autisme og ADHD/DAMP. Typisk hjælper støttepersonen med at planlægge og strukturere arbejdsopgaverne, men der kan også være tale om hjælp til de sociale relationer til kollegaer samt gentagen instruktion i og kontrol af udførte arbejdsopgaver. Du kan finde mere information om projektet på hjemmesiden Her kan du bl.a. se korte videoklip med Anne, Petter og Malou, hvor de fortæller om, hvordan det er at have en støtteperson på arbejdet. Du kan også se den rapport, som Socialt Udviklingscenter har udarbejdet på baggrund af deres evaluering af projektet. Er du interesseret i en informationsdag hos HP eller Grundfos? Onsdag den 3. maj 2006 får handicappede med en videregående uddannelse mulighed for at besøge Hewlett-Packard i Allerød eller Grundfos i Bjerringbro, når vi slår dørene op for Disability Mentoring Day. På dagen får du indsigt i vores virksomheder, prioriteter og hverdag, og du får mulighed for at opbygge relationer til vores medarbejdere. Hvad er Disability Mentoring Day: Disability Mentoring Day er en oplagt mulighed for dig til at fi nde ud af, hvordan du bedst muligt kan målrette din erhvervsmæssige karriere. Du får bl.a. lejlighed til at følge en medarbejder, så du kan afprøve det fagområde du gerne vil arbejde indenfor i fremtiden. Samtidig kan du få indsigt i, hvordan hverdagen er i en større virksomhed, og hvad vi gør for handicappede. Formålet er ikke at rekruttere nye medarbejdere denne dag, men vi vil gerne stille al den information til rådighed, som du måtte have brug for om det at arbejde i en stor virksomhed inden for forskellige fagområder. Det er andet år i træk at HP afholder Disability Mentoring Day, og Grundfos er glad for i år at kunne tilslutte sig det gode initiativ. Begge virksomheder ønsker på denne måde at bidrage til dialogen omkring et rummeligt arbejdsmarked og de kompetencer som veluddannede handicappede kan bidrage til samfundsudviklingen med. Hvad sker der på Disability Mentoring Day? Som du kan se af nedenstående agenda, bliver det en spændende dag, hvor du kan bruge din mentor-menteesession på at følge en medarbejder i jobbet og få en faglig/ufaglig snak om virksomheden eller dig. Agenda for dagen: Registrering Velkommen Mentor mentee-sessioner Fælles frokost Præsentationer af virksomhedernes mangfoldighedspolitik og indlæg fra handicappede i job. Disability Mentoring Day Tilmelding: Er du interesseret i at deltage på Disability Mentoring Day hos HP, så send dit navn, tilgængelig -adresse og post-adresse til karina.stoltze@hp.com eller i et brev til Hewlett-Packard, Engholm Parkvej 8, 3450 Allerød, att.: Karina Stoltze, HR. Læs mere om HP på Hvis du er interesseret i at deltage i Disability Mentoring Day hos Grundfos, så send dit navn, tilgængelig -adresse og post adresse til llindholm@grundfos.com eller i et brev til Grundfos, Poul Due Jensens Vej 7, 8850 Bjerringbro, att. Lene Lindholm. Læs mere om Grundfos på Hvad enten du ønsker at besøge HP eller Grundfos, skal vi have din tilmelding senest den 7. april. For at vi kan være så forberedt som muligt, vil vi bede dig svare på følgende punkter i din henvendelse til os: Hvilke arbejdsområder vil du især gerne høre om, og hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? (send dit CV med) Hvilket handicap har du, og om du er på speciel diætmad? Har du ledsager eller hund med på selve dagen? Bruger du eventuelt hjælpemidler, og har du brug for hjælp til transporten? Vi glæder os til at se dig 3. maj Da vi har begrænset antal pladser til arrangementet, kan vi ikke garantere, at der er plads til alle interesserede. Venlig hilsen 14 Landsforeningen Autisme Nr Landsforeningen Autisme Nr

9 Landsforeningen Legater... Som tidligere år har Landsforeningen Autisme mulighed for at uddele et antal legater. SOLAR-fonden har kr ,- til et antal ferielegater til uddeling den 15. maj Hanne H. Rasmussen har kr ,- til et antal legater til uddeling den 2. august Dette legat kan søges af forældre til børn med ASF for at lette tilværelsen for såvel børn som forældre. Aftale med... For begge legater gælder at der ikke forefindes ansøgningsskema samt at ansøgere, som modtog legat i 2005 ikke kan komme i betragtning. Ansøgninger, med angivelse af hvilket legat som søges, bedes sendt til Landsforeningens sekretariat inden den 1. maj Ansøgere, som ikke har modtaget svar inden den 20. maj hhv. den 7. august 2006, er ikke kommet i betragtning. Folkeferie.dk tilbyder følgende rabatter til medlemmer af Landsforeningen Autisme: I de danske feriecentre tilbyder vi kr ,- rabat på ugeferie og 15% på miniferie. Rabatterne gælder i følgende feriecentre: Vigsø Bugt, Rødhus Klit, Sæby Søbad, Løjt, Middelfart, Marielyst, Karrebæksminde, Karlslunde Strand, Gilleleje og Sandvig. Rabatterne kan ikke kombineres med andre rabatter. På FolkeFerie.dk s charterrejser opnås en rabat på kr. 300,- pr. person, såfremt rejsen bestilles senest 30 dage før afrejsedato. Dette rabattilbud kan kombineres med børnerabat men ikke med andre rabatter. For at opnå ovenstående rabatter skal CPR.nr oplyses ved bestilling af rejsen/opholdet. Folkeferie.dk glæder sig til at byde Landsforeningens medlemmer velkommen i de danske feriecentre eller under sydens sol. Gl. Kongevej København V Tlf Nyt fra SIKON Landsforeningen Autismes Kurser og Konferencer SIKON-Konferencen 24. og 25. april i Odense Som annonceret et stykke tid på hjem mesiden har vi desværre fået afbud fra Fransesca Happé, da hun er i lykkelige omstændigheder og skal nedkomme i maj. Hun har heldigvis en god kollega og mangeårig samarbejdspartner Rhonda Booth, som springer ind i stedet for. Rhonda Booth er forsker og har i flere år været nær kollega til Fransesca Happé på Institute of Psychiatry, University of London; Rhonda Booth har for nylig taget sin PHD grad omkring autisme. Oplægget vil være det samme som annonceret. Søskende-forældrekurset Søskende-forældrekurset i marts havde så stor søgning, at vi planlægger et nyt kursus i efteråret. Der er allerede flere på venteliste til dette kursus, men hold øje med hjemmesiden, hvor der løbende vil være opdateringer af de udbudte kurser, eller ring på og hør om ledige pladser. Datoen for dette kursus meddeles på hjemmesiden så snart den er fastlagt. Fædre-kurset I maj måned vil det første kursus for fædre løbe af staben. Vi har fået mange positive reaktioner på dette kursus. Ved udgivelsen af dette blad vil tilmeldingsfristen den 3. april, være overskredet, men man er velkommen til at ringe til kursussekretariatet og høre om der skulle være plads på kurset eller se på hjemmesiden. Sommerhøjskolen er fuldt optaget. Der er tilmeldt ca. 40 familier. Der er en god blanding af familier som var med på sidste års sommerhøjskole og nye familier. Også Malta-turen er fuldt optaget det betyder at 150 personer tager til sol og varme på Malta sidst i august. Også deltagerne på Malta-turen er er blanding af nye familier og familier der har været med tidligere. Andre kurser på vej! Temadag for bedsteforældre Pårørende til voksne med ASF Konference om problematikker omkring de etniske grupper og autisme Kursussekretariatets hjemmeside er hvor alle kurser annonceres. Man er også velkommen til at ringe til Ulla Møller-Christensen på sekretariatet på telefon og høre om aktuelle kurser. SIKON Landsforeningen Autismes Kursus & Konferencer 16 Landsforeningen Autisme Nr Landsforeningen Autisme Nr

10 Nyt fra socialrådgiveren Nyt fra socialrådgiveren»ankestyrelsen har udsendt en afgørelse om en ansøgning om computer som hjælpemiddel til en dreng med infantil autisme. Det blev vurderet, at en computer ikke længere kan betragtes som et hjælpemiddel, så selv om den er nødvendig for brugen af digitalt kamera og boardmaker i forbindelse med kommunikation med sønnen, er den et forbrugsgode, der kan findes i ethvert hjem, som måtte ønske det. Ansøgningen gik først og fremmest på kommunikation og ikke på belastende adfærd og var derfor ikke vurderet efter reglerne om nødvendig merudgift i hjemmet. Afgørelse Kvinden var ikke berettiget til hjælp til anskaffelse af en standard computer til sin søn. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at en standard computer i dag set i lyset af samfundsudviklingen måtte betragtes som sædvanligt indbo på linje med f.eks. tv-apparater og videomaskiner, som enhver der måtte ønske det, kunne anskaffe sig. Ankestyrelsen lagde endelig vægt på oplysninger fra Danmarks Statistik, hvorefter 84% af alle familier i Danmark i 2005 havde en computer i hjemmet. Til kvindens oplysninger om, at der i afgørelsen ikke var taget stilling til, at en computer kunne bruges til at nedsætte belastende adfærd i hjemmet, bemærkede Ankestyrelsen, at den ansøgte computer ifølge det oplyste hovedsageligt skulle benyttes til at udvikle, træne og understøtte drengens evne til at kommunikere. Behovet for hjælp var derfor vurderet efter bestemmelsen om forbrugsgoder og ikke som en nødvendig merudgift ved forsørgelsen i hjemmet.«den fulde tekst kan læses i SM C Landsforeningen Autisme vil derfor gerne høre, om der blandt foreningens medlemmer er nogen, som har søgt, fået afslag eller er i gang med en ankesag om computer som merudgift?? Ulla Kjær Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at en standard computer var et forbrugsgode, idet der var tale om et produkt, som var fremstillet og blev forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed, jf. 1, stk. 2, 2. pkt., i Socialministeriets bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Begrundelsen for afgørelsen var, at der efter Ankestyrelsens vurdering var tale om et forbrugsgode, der normalt indgik i sædvanligt indbo, og som normalt fandtes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ved bedømmelsen af, hvorvidt et forbrugsgode var så almindeligt, at der ikke kunne ydes hjælp til anskaffelsen efter reglerne om forbrugsgoder, måtte tages hensyn til udviklingen i den almindelige levestandard og folks forbrugs- og levevaner. Gavekort hele året! Til fødselsdage og andre festlige lejligheder kan I glæde familiemedlemmer, venner og bekendte med et års medlemskab af Landsforeningen Autisme, hvor I støtter jeres børn, unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelser. I tillæg til medlemskabet gives der en boggave fra Videnscenter for Autisme. Sammen med gavekortet er vedlagt foldere om de forskellige diagnoser. En smuk og tankefuld gave til 200,- kr. Kontakt Gitte på sekretariatet for nærmere information og bestilling på tlf mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl Landsforeningen Autisme Nr

11 Nyt fra kredsforeningerne Kursus for fagfolk og pårørende Autistisk tænkning et spørgsmål om stil kognitiv stil! Kredsforeningen København/Frederiksberg Den 18. maj 2006 Formålet med dette kursus er at klargøre, hvilken tankestil en person med autisme har, og hvordan dette påvirker det sociale samvær og den sociale kommunikation. Kursets udgangspunkt er at skabe en fælles forståelse for, hvordan mennesker med autismespektrumstilstande bearbejder informationer og indtryk. Temaer Hjernens funktioner i forbindelse med autistisk tænkning et udviklingspsykologisk perspektiv Top-down og bottom-up processer samt samspillet mellem højre og venstre hjernehalvdel Pædagogiske og sproglige metoder til at kompensere for den gensidigt forskellige tanke- og læringsstil Den autistiske hjerne oplevet indefra Oplægsholdere Bo Hejlskov Jørgensen, psykolog og faglig konsulent hos Videnscenter for Autisme. Aage Sinkbæk, informationsmedarbejder hos Videnscenter for Autisme. Aage har skrevet en selvbiografi om det at have Aspergers syndrom Kursussted: Mødecenter Odense Pris Kr ,- For yderligere oplysninger og tilmelding: Videnscenter for Autisme Tlf.: info@autisme.dk Tirsdag den 24. januar blev den nye kredsforening for København/Frederiksberg stiftet. Hidtil har vi været en del af kredsforening Storkøbenhavn, men vi er nu så mange medlemmer ca. 400 at det i forbindelse med Landforeningens nye struktur er skønnet hensigtsmæssigt at oprette en ny kredsforening for København/ Frederiksberg. Den nye bestyrelse består af Henriette Hoberg, Bjørg Kjær, Agnete Nielsen, Morten Olesen og Rebecca Rant. Tilknyttet bestyrelsen er desuden Rie Gravesen, Tine Heerup, Heidi Lassen og Steffen Lochmann. Vi har afholdt vores første bestyrelsesmøde den 23. februar, hvor vi foreløbigt har konstitueret os med kollektiv ledelse. Vi har alle masser af gå på mod og glæder os til at arbejde sammen i den kommende tid, dels indadtil omkring arrangementer af oplysnings og netværksskabende karakter, dels udadtil ved at arbejde for bedre forhold for børn, unge og voksne med autismespektrumsforstyrrelser. Kredsforeningen Roskilde Forældrekursus: Grundkursus om voksne med Aspergers syndrom (hvor diagnosen er stillet i en sen alder fra 18 år) Formålet er at give forældre, der først sent har fået en afklaring på deres voksne børns vanskeligheder, en mulighed for at mødes samt få del i den viden, man i dag har om Aspergers syndrom og mulige støtteforanstaltninger. Se mere detaljeret beskrivelse på vores hjemmeside! Kursusformen vil veksle mellem oplæg, erfaringsudveksling og gruppearbejde. Målet med kurset er at give deltagerne viden og forståelse samt ideer til tiltag, som kan være en støtte i hverdagen. Målgruppen er forældre til unge/voksne, der har fået diagnosen Aspergers syndrom i en sen alder (fra 18 år) Torsdag den 1. juni og fredag den 2. juni 2006 (Første dag kl , anden dag kl ) Kurset vil kun blive gennemført, såfremt kurset bliver fyldt op. Besked om dette vil blive givet direkte til deltagerne. Tilmelding skal ske skriftligt via vores hjemmeside senest den 7. april Temaaften Social træning for børn med autisme Den 26. april 2006 arrangeres temaaften for forældre til børn/unge med autisme spektrum forstyrrelser med emnet: Social træning for børn/inge inden for området ASF: et bud på hvordan man kan hjælpe børn og unge med autisme eller Aspergers syndrom med udvikling af sociale færdigheder. Indlæg fra Hanne Bendix, uddannet lærer, Roskilde Autisme Rådgivning. Hanne Bendix har de sidste 20 år arbejdet med børn og unge inden for området ASF. Sted: Dom Apoteket, Hestetorvet, Roskilde. Tid: Onsdag den 26. april 2006, kl Yderligere oplysninger og tilmelding på vores hjemmeside eller til Alex Bager tlf Seneste tilmelding den 19. april Landsforeningen Autisme Nr Landsforeningen Autisme Nr

12 Nyt fra kredsforeningerne Kredsforeninger og udvalg Kredsforeningen Storkøbenhavn 18. maj 2006 Tid: Kl Sted: Kiplings Alle 42,1. sal 2860 Søborg»Grøn-aftenMødet med kommunen«specielt rettet mod forældre med ny-diagnostiserede børn. Socialrådgiver Inge Louv kommer og fortæller om rettigheder og pligter i forhold til serviceloven. Hun giver gode råd og vejledning når man som forældre til et barn med handicap møder kommunens sagsbehandler. Ingen tilmelding blot mød op 13. juni 2006 Tid: Kl Grill-aften i haven på Kiplings Alle 42, Søborg Vi inviterer til hyggeligt samvær, hvor I selv medbringer madkurv. Vi tænder op i grill og giver drikkevarer. Der vil være mulighed for leg i haven. I tilfælde af regnvejr er arrangementet aflyst. Tilmelding på storkoebenhavn@autismeforening.dk eller tlf Kredsforeningen Bornholm: Max Kjær...Tlf Henrik Nielsen...Tlf Kredsforeningen Frederiksborg: Allan Jensen...Tlf Charlotte Sloth Jensen...Tlf Kredsforeningen Fyn: Pernille Saxtrup...Tlf Carsten Sørensen...Tlf Kredsforeningen Færøerne: Lea Wolles... Tlf Eivin Simonsen... Tlf Kredsforeningen Grønland: Ando Møller... Tlf Inger Platou... Tlf Kredsforeningen København/Frederiksberg: AS-repr: Morten Olesen...Tlf AS-repr., unge: Agnete Nielsen...Tlf Kredsforeningen Nordjylland: Jørn Poulsen...Tlf Bente Jessen...Tlf Kredsforeningen Ribe: Formand & Lone Jessen...Tlf Kredsforeningen Ringkjøbing: Søren Dalgaard...Tlf Lena Ubbesen...Tlf Kredsforeningen Roskilde: Knud Rasmussen...Tlf Susanne Nielsen...Tlf Kredsforeningen Storkøbenhavn: Kollektiv ledelse:...tlf Kredsforeningen Storstrøm: Vivi Rasmussen...Tlf Birthe Friis...Tlf Kredsforeningen Sønderjylland: Preben Nielsen...Tlf Lene Ravnsgaard...Tlf Kredsforeningen Vejle: Kollektiv ledelse, kontaktperson: Eva Hansen...Tlf Birgitte Petrowski...Tlf Kredsforeningen Vestsjælland: Benny Chordt Hansen...Tlf Merete Steentoft...Tlf Kredsforeningen Viborg: Kollektiv ledelse, kontaktperson: Peter K. Nielsen...Tlf Birgit Flæng Jørgensen...Tlf Kredsforeningen Århus: Marianne Banner...Tlf Frans Theisen...Tlf (AS-repr. = Aspergerrepræsentant i lokalforeningen) Aspergerudvalget: Kontaktperson: Aage Sinkbæk...Tlf Efterskoleudvalg, Øst: Kontaktperson: Hanne Veje...Tlf NLD-gruppen: Kontaktperson: Katrine Hald Kjeldsen...Tlf U-Landsudvalget: Kontaktperson: Morten Carlsson...Tlf Landsforeningen Autisme Nr Landsforeningen Autisme Nr

13 Magasinpost ID-nummer B Landsforeningen Autisme Kiplings Allé 42, 1. sal 2860 Søborg Medlemsbladet udgives af: Landsforeningen Autisme Ansvarshavende redaktør: Morten Carlsson ( formand@autismeforening.dk) Redaktion: Elisabeth Sandell ( redaktion@autismeforening.dk) Layout: Annette Lund Dreyer Tryk: Als Offset ApS Oplag: stk. ISSN: Giro: kontor@autismeforening.dk Internet: Bladet sendes gratis til Landsforeningen Autismes medlemmer. Bestyrelse: Formand, Morten Carlsson (fast træffetid tirsdag fra kl )...Tlf Næstformand, Anja Clausen...Tlf Næstformand, Lars Grønlund...Tlf Aage Sinkbæk...Tlf Bent Weibeck...Tlf Jørgen Ahler...Tlf Knud Lauridsen...Tlf Pernille Saxtrup...Tlf Winnie Skjødt...Tlf Suppleanter: Allan Jensen...Tlf Jørn Bisgaard...Tlf Sekretariat: Kiplings Allé 42, 1. sal, 2860 Søborg...Tlf Fax kontor@autismeforening.dk SIKON Landsforeningen Autismes kurser og konference...tlf sikon@autismeforening.dk Telefonrådgivning v/foreningens socialrådgiver: Ulla Kjer...Tlf Fælles telefontider: Mandag og fredag kl samt tirsdag kl Center for Autisme...Tlf Videnscenter for Autisme...Tlf Næste blad udkommer i uge 22, 2006 Sidste frist for indsendelse af artikler m.m.: Tirsdag den 25. april 2006