Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport"

Transkript

1 Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport (SMV 2007 rapport DK) Udsendt i offentlig høring fra 10. december 2007 til 15. januar 2008 Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Hjemmestyres SMV arbejdsgruppe Version: 9. december 2007 Grønlands Hjemmestyre Nuuk, den 10. december 2007

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning Indledning SIF Indsamling af ny viden SIF CAM Indsamling af ny viden CAM Indledning SIF Fremtidige analyser af sundhedsforholdene i Grønland Viden, der mangler, såvel aktuelt som på længere sigt Undersøgelser af befolkningens sundhedsstatus i anlæggelsesfasen Undersøgelser af befolkningens sundhedsstatus i driftsfasen Arbejdsmedicinske undersøgelser af arbejderne i aluminiumssmelteværket Opsummering CAM Tungmetaller Øvrige Metaller Organochloriner (POP): pesticider, PCB og Toxaphener Fedtsyrer i phospholipider Anbefalinger Indsamling af ny viden CAM Konklusion 30 Kapitel 3 Sundhed Side 2

3 Kapitel 3 Sundhed 1.0 Sammenfatning 1.1 Indledning Et bidrag fra Sundhed til en SMV søges opdelt i tre afsnit. Allerførst en redegørelse for vor nuværende viden om sundhedsforholdene i Grønland i al almindelighed, og i tre specifikke områder Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommuner - i særdeleshed, da disse tre kommuner udses til at være potentielle steder for anlæggelse af et aluminiumssmelteværk. En del datamaterialer fra perioden , der kan anvendes til at belyse sundhedsforhold i Grønland for såvel børn og unge som den voksne befolkning er tilgængelige med eksempler på hvilken viden, der kan uddrages af disse. Særligt fokus rettes på forekomsten af kroniske sygdomme, psykisk helbred samt dødelighed i Grønland. Knyttet hertil er hvilken empiriske viden, der mangler på området for at tegne et fyldestgørende billede af sundhedsforholdene i Grønland. Dernæst et overblik over hvilke forhold, vi skal være særligt opmærksomme på, i forbindelse med etableringen af et Aluminiumssmelteværk, mens det tredje afsnit vil omhandle nogle anbefalinger, der fremkommer på baggrund af de to foregående afsnit. 1.2 SIF Denne gennemgang af, hvilke datamaterialer Statens institut for Folkesundhed (SIF) råder over til analyse af sundhedsforhold i Grønland viser, at data er indsamlet fra et bredt udsnit af landets befolkning. Data indbefatter således oplysninger fra såvel byer som bygder; gravide, nyfødte småbørn, børn i alderen 0-12 år, skolebørn i alderen år samt voksne fra 18 år og derover. Alle datamaterialer omfatter socio-demografiske baggrundsoplysninger, helbred, levevilkår og livsstil, hvorfor det er muligt at belyse omfanget og udbredelsen af sygdom og risikofaktorer for kroniske sygdomme. Hovedparten af datamaterialerne indeholder derudover oplysninger indsamlet ved klinisk undersøgelse suppleret med blod- og urinprøvemålinger hvilket især for voksne, fra 18 års alderen og derover, muliggør yderligere belysning af f.eks. kroniske sygdomme som astma, hjertekarsygdom og diabetes samt omfanget af forurening med miljøkontaminanter. Fælles for alle datamaterialerne er, at oplysninger indhentet i en undersøgelse som hovedregel også er indhentet i andre datamaterialer, der beskriver lignende sundhedsforhold i Grønland, Danmark eller i andre Inuitbefolkninger, hvorfor det vil være muligt at lave sammenlignende analyser. Endvidere Kapitel 3 Sundhed Side 3

4 muliggør de fleste datamaterialer, at der foretages opfølgende undersøgelser af deltagerne, ved enten at genundersøge dem eller ved at samkøre data med oplysninger fra dødsårsagsregisteret eller lands-patientregisteret. Sidstnævnte forudsætter dog en validering af landspatientregisteret. Desværre mangler data, der belyser sundhedsforholdene i Sisimiut, da disse ikke indgår i SIF s befolkningsundersøgelse , hvilket bør foreligge før evt. etablering af et Aluminiumssmelteværk. Endvidere vil en opfølgning af mulige afledte effekter på sundhedsforholdene i forbindelse med anlægsarbejde og drift være væsentligt. Det kan være hensigtsmæssigt at indhente viden fra andre lande, der har tilsvarende aluminiums smelteværksprojekter. Bl.a. har Norge og Island igennem en årrække haft aluminiums smelteindustri. 1.3 Indsamling af ny viden SIF De hidtidige befolkningsundersøgelser tegner et billede af folkesundhedens udvikling siden begyndelsen af 1990 erne, og i forbindelse med Folkesundhedsprogrammet, er der planlagt en løbende monitorering fra af programmets mål. Det anbefales at koordinere et evt. fremtidigt overvågningsprogram i relation til etablering af et Aluminiumssmelteværk og andre industrier med den almindelige overvågning af befolkningens sundhedstilstand. Derfor bør fremtidige befolkningsundersøgelser tage afsæt i tidligere protokollers anbefaling af hvilke data der bør indsamles samt hvilke sundhedsforhold, man særligt ønsker at monitorere i den pågældende undersøgelse. Forud for etablering og drift af et Aluminiumssmelteværk i Grønland, er det hensigtsmæssigt, at der foreligger et fyldestgørende billede af sundhedsforholdene, hvilket kræver indsamling af nogle data. Befolkningsundersøgelsen Grønland V omfatter både Nuuk og Maniitsoq med to bygder, men ikke Sisimiut. Der er således ikke nye, sammenlignelige sundhedsdata for Sisimiut, hvilket er uheldigt i fald Sisimiut kommune bliver udvalgt som sted for anlæggelse af et aluminiumssmelteværk. Der findes således ikke en status over sundhedstilstanden før en eventuel anlæggelse af et aluminiumssmelteværk, hvilket er essentielt for at kunne vurdere, om der sker en udvikling i sundhedstilstanden i Sisimiut over tid. Det er derfor påtrængende at der gennemføres en befolkningsundersøgelse i Sisimiut kommune med en tilsvarende protokol som i Nuuk og Maniitsoq. Undersøgelsen bør omfatte voksne fra både by og bygder og bør gennemføres snarest. Budgettet for en befolknings undersøgelse i Sisimiut Kapitel 3 Sundhed Side 4

5 kommune omfattende 300 deltagere fra Sisimiut og 150 deltagere fra bygderne udgør ca. 1.8 millioner kroner, jf. bilag CAM I overensstemmelse med et fællesprogram, udarbejdet af AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) som er det internationale overvågningsprogram rettet mod det arktiske område, og der var godkendt af den etiske komité for videnskabelige undersøgelser i Grønland (KVUG), har Centeret for Arktisk Miljømedicin (CAM) foretaget en serie befolkningsundersøgelser i Grønland med følgende primære formål: 1. Monitorere blodniveauer af persisterende organiske kontaminanter (POP er) 2. Monitorere blodniveauer af tungmetaller 3. Evaluere de fundne niveauforskelle mellem forskellige populationsgrupper i Grønland 4. Måle og evaluere eventuelle målbare sundhedseffekter For at opnå større og mere repræsentative studiegrupper har man gennem de sidste ni år har man i Grønland systematisk og randomiserende udtrukket mænd og fertile kvinder til undersøgelserne. Her undersøgte man for en række tungmetaller i blod og plasma, herunder Cd (Cadmium), Hg (Kviksølv), Pb (Bly), Cu (Kobber) og Zn (Zink) samt Se (Selen). Her ud over blev der analyseret for fjorten forskellige PCB (Poly-Chlorerede-Bifenyler) typer, en række organiske pesticider Aldrin, Chlordan, Dieldrin, DDT, Endrin, Heptachlor, Hexachlorbenzen, Mirex og Toxaphen. Siden blev undersøgelserne udvidet med blod-lipider, herunder fedtsyre sammensætning, triglycerider og cholesterol såvel HDL-cholesterol som LDL-cholesterol, hvilket kunne fungere som diætmarkører som sundhedsmarkører. Samtidigt med man analyseret deltagernes blod for diverse parametre blev der også gennemført en standardiseret spørgeskemaundersøgelse med oplysninger om demografiske, antropometriske og livsstilsfaktorer herunder rygning, alkohol samt kostvaner. For at bekræfte eller afkræfte rygeoplysningerne, blev der også screenet for Cotinin, en nikotin metabolit. Her ud over, blev der foretaget undersøgelser af kontaminanter, og af næringsstoffer i indsamlede kostprøver. 1.5 Indsamling af ny viden CAM Til udarbejdelse af SMV studiepopulation: foreslås oprettelse af kohorte på 50 yngre, raske, mænd 25-35år i hver af 3 byer, Nuuk, Sisimiut, Manitsoq. Disse udvælges efter randomiseret udtræk fra folkeregistret i hver by. En Kapitel 3 Sundhed Side 5

6 forudsætning for inklusion er at forsøgspersonerne er villige til at deltage i follow-up undersøgelser fx hver 3. eller 5. år. Populationens størrelse er valgt ud fra tidligere statistisk power beregning foretaget i forbindelse med CAMs AMAP projekter i Grønland For at opnå denne kohortestørrelse kan det være nødvendigt at udtrække op til dobbelt så mange via folkeregistret, da andres erfaringer viser at follow-up undersøgelser har en lav tilsagns % på max %, men dette har dog ikke været vores erfaring i Grønland. Plan og budget er baseret på at undersøgelsen udføres af distrikslæge, PhD, Henning Sloth Pedersen i CAM regi. Spørgeskema alment: der bruges samme formulering som i CAMs AMAP spørgeskema for eventuel sammenligning/samkøring. Spørgeskemaet indeholder demografiske spørgsmål samt livsstils spørgsmål: ryge og alkohol spørgsmål. Samlet forventede udgift for udarbejdelse af SMV studiepopulation: 1,1 million kroner. 2.0 Indledning Et bidrag fra Sundhed til en SMV søges opdelt i tre afsnit. Allerførst en redegørelse for vor nuværende viden om sundhedsforholdene i Grønland i al almindelighed, og i tre specifikke områder Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommuner - i særdeleshed, da disse tre kommuner udses til at være potentielle steder for anlæggelse af et aluminiumssmelteværk. En del datamaterialer fra perioden , der kan anvendes til at belyse sundhedsforhold i Grønland for såvel børn og unge som den voksne befolkning er tilgængelige med eksempler på hvilken viden, der kan uddrages af disse. Særligt fokus rettes på forekomsten af kroniske sygdomme, psykisk helbred samt dødelighed i Grønland. Knyttet hertil er hvilken empiriske viden, der mangler på området for at tegne et fyldestgørende billede af sundhedsforholdene i Grønland. Dernæst et overblik over hvilke forhold, vi skal være særligt opmærksomme på, i forbindelse med etableringen af et Aluminiumssmelteværk, mens det tredje afsnit vil omhandle nogle anbefalinger, der fremkommer på baggrund af de to foregående afsnit. 3.0 SIF Center for Sundhedsforskning i Grønland, en udløber af Statens Institut for Folkesundhed har gennem de sidste tolv år leveret en del materialer om diverse sundhedsforhold i Grønland, heriblandt beskrivelser af sygdomsmønstret i Grønland, analyser af psyko-socialt helbred, miljømedicin, kost, hjertekarsygdom, diabetes og dødelighedsanalyser. Kapitel 3 Sundhed Side 6

7 Således har SIF siden 1993 gennemført en lang række befolkningsundersøgelser, den seneste, som er den femte i rækken, strækker sig fra 2005 til 2007, med dataindsamling der netop er afsluttet primo oktober SIF s datamaterialer over sundhedsforholdene i Grønland Projekt (årstal) Deltagere Geografisk område Undersøgelse Grønland I ( ) Grønland II ( ) Grønland III ( ) 1728 personer i alderen 18 år og derover 2108 grønlændere i alderen 18 år og derover 1961 grønlændere i alderen 18 år og derover Samtlige byer og 21 bygder Danmark Tre byer på vestkysten og fire bygder i Uummannaq kommune: Nuuk, Sisimiut, Qasigiannguit, Ikerasak, Saattut, Qaarsut, Ukkussissat Landsdækkende interviewundersøgelse suppleret med selvudfyldte spørgeskemaer om levevilkår, livsstil og helbred. Kvinder (i alt 661) blev derudover interviewet om trivsel og helbred hos hjemmeboende børn i alderen 0-12 år. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver (understikprøve) til afdækning af risikofaktorer for hjertekarsygdom samt miljømæssig eksponering for forurening (264 personer fra Nuuk, Ilulissat og Uummannaq) Undersøgelse af migration, levevilkår, livsstil og helbred blandt grønlændere bosiddende i Danmark (selvudfyldt spørgeskema) Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver (understikprøve) til afdækning af risikofaktorer for hjertekarsygdom samt miljømæssig eksponering for forurening (739 personer) Interviewundersøgelse suppleret med selvudfyldte spørgeskemaer (alle personer) om helbred, sygdomme og livsstil til belysning af diabetes og kardiovaskulære risikofaktorer. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver (undtagen i Sisimiut, i alt 1317) Kapitel 3 Sundhed Side 7

8 Grønland IV (2002) 256 grønlændere i alderen 34 år og derover Grønland V ( ) Dødsårsagsregister ( ) Unges trivsel ( ) Børnekohorten Ivaaq ( ) Psykisk helbred i primærsektoren (1997) 2350 personer i alderen dødsfald, heraf med oplysning om dødsårsag 508 skoleelever i alderen (enkelte 18-årige) 403 gravide og deres nyfødte børn 376 patienter i alderen år og deres læger Danmark Vestgrønland: 7 byer og 8 bygder. Hele landet Fra ti skoler i syv byer: Nuuk, Qaqortoq, Narsaq, Maniitsoq, Ilulissat, Upernavik, Tasiilaq Nuuk, Ilulissat og Maniitsoq Nuuk og Qasigiannguit Interviewundersøgelse med selvudfyldte spørgeskema om helbred, sygdomme, og livsstil der kan belyse bl.a. diabetes og kardiovaskulære risikofaktorer blandt grønlændere med bopæl i Danmark. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver. Interviewundersøgelse suppleret med selvudfyldte spørgeskemaer om levevilkår, livsstil og helbred. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver til afdækning af risikofaktorer for diabetes og hjertekarsygdom. Register over dødsfald og dødsårsager blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland. Anonymt tværsnitsstudie Selvudfyldt computerbaseret spørgeskema om helbred og trivsel. Særligt fokus på seksuelle overgreb. Interview og blodprøver med særlig fokus på langtidseffekter af eksponering for alkohol, tobak og miljøforurening i fostertilstanden. Spørgeskemaundersøgelse (selvudfyldt) til belysning af psykisk helbred og lægesøgningsårsag hos patienter i Lægeklinikken og konsultationen i Qasigiannguit (alle patienter og deres læger). Psykiatrisk interview (100 patienter) Antal deltagere eller registrerede fra Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune Data Nuuk Maniitsoq Sisimiut Grønland I ( ) Klinisk undersøgelse med blodprøvetagning (understikprøve af Grønland I) 92 Grønland III ( ) Grønland V ( ) Dødsårsagsregister ( ) Unges trivsel (2004) Børnekohorten Ivaaq ( ) Psykisk helbred i primærsektoren (1997) 277 Kapitel 3 Sundhed Side 8

9 Udvalgte emneområder i befolkningsundersøgelserne Grønland I, III og V Emneområder Grønland I Grønland III Sociodemografiske baggrundsoplysninger X X X Helbredsstatus Selvvurderet helbred X X X Helbredsstatus målt med spørgeskemaet SF-12 Selvrapporteret sygdom, fx diabetes, hjertekarsygdom, astma X X X Hjertekarsygdom (Rose Questionnaire) X X X Psykisk helbred inkl. spørgsmål om selvmord X X X Brug af sundhedsvæsenet X X Livsstil og adfærd Kostspørgsmålene er i Grønland V væsentligt udvidet i forhold til Grønland I og III og (X) (X) X omfatter indtag af 70 fødevarer inkl. portionsstørrelse. Rygning X X X Hash X X Alkohol, bl.a. modificeret CAGE-spørgeskema og MAST X X X Motion X X Fysisk aktivitetsniveau (International Physical Activity Questionnaire tilpasset Grønland) X Levevilkår (arbejde, arbejdsmiljø, bolig) X X X Klinisk undersøgelse Højde, vægt, taljemål ud fra MONICA standard (WHO) X X X Blodtryk (siddende) ud fra MONICA standard (WHO) X X X EKG (12 afledninger) X X Oral glukosebelastning X X Lungefunktionsprøve (Vitalograph ) og priktest X Ultralydsundersøgelse af halspulsåre X X Ultralydsundersøgelse af fedt i maveregionen (Utrecht Universitet) X Bestemmelse af fedtprocent v. bioimpedans X Måling af bevægemønster og puls i 3-4 dage (Actiheart, Cambridge Universitet) X Laboratorieprøver Blodprøver Serum, plasma, blod og urin til bio-bank X X DNA X X Kolesterol, triglycerid X X X Kviksølv, selen, PCB og pesticider X X X Andet Negle (stabile isotoper) X Urin albumin, kreatinin X X Grønland V (X) Kapitel 3 Sundhed Side 9

10 Kapitel 3 Sundhed Side 10

11 Kapitel 3 Sundhed Side 11

12 Forekomst af udvalgte sundhedsforhold i Grønland Nuuk og Maniitsoq N=553 (%) Byer i resten af Vestgrønland N=884 (%) Ryger dagligt 297 (53,7) 532 (60,2) Spiser egen eller familiemedlems fangst hver uge 147 (26,5) 370 (41,9) Dårligt selvvurderet helbred 191 (34,5) 277 (31,3) Smerter i ryggen 220 (39,7) 344 (38,9) Selvmordstanker nogensinde 109 (19,8) 131 (14,8) Ofte alkoholproblemer i barndomshjem 113 (20,5) 115 (13,0) Kraftig overvægt (BMI 30+) 129 (23,3) 217 (24,5) Forhøjet blodtryk 177 (32,0) 332 (37,5) Forekomst af udvalgte sundhedsforhold i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut i undersøgelserne Grønland I og Grønland III N=416 (%) (kun Nuuk og Maniitsoq) N=553 (%) Ryger dagligt 260 (62,5) 297 (53,7) Spiser egen eller familiemedlems fangst hver uge 250 (60,2) 147 (26,5) Dårligt selvvurderet helbred 64 (15,4) 191 (34,5) Smerter i ryggen 69 (16,6) 220 (39,7) Selvmordstanker nogensinde 79 (19,0) 109 (19,8) Ofte alkoholproblemer i barndomshjem 38 (9,1) 113 (20,5) Kraftig overvægt (BMI 30+) 50 (12,1) 129 (23,3) Forhøjet blodtryk 69 (16,7) 177 (32,0) 4.0 Fremtidige analyser af sundhedsforholdene i Grønland Der er mange faktorer, der direkte og indirekte påvirker en befolknings sygdomsmønster, bl. a. livsstil, uddannelse, erhvervsforhold, forurening og afledte konsekvenser af investeringer i byggeri og infrastruktur. Der er flere muligheder for at indsamle data til monitorering af en befolknings sundhedstilstand. Registeropfølgning af rutinemæssigt indsamlede data om dødsårsager og årsager til indlæggelse på sygehus er en måde at indsamle data på. Mange oplysninger kan dog kun fås ved befolkningsundersøgelser, f. eks. udviklingen af livsstilsfaktorer, der giver information om risikofaktorer, der særligt bør koncentreres om i forebyggelsesøjemed. Kapitel 3 Sundhed Side 12

13 Befolkningsundersøgelser har den styrke, at der også indsamles information fra personer, der ikke har været i kontakt med sundhedsvæsenet. Tærsklen for lægesøgning samt adgangen til sundhedsvæsenet er ikke ens for alle. Forbavsende mange med langvarige lidelser går ikke til lægen, og et indblik i disse personers sundhedsadfærd, levevilkår og helbred kan derfor udelukkende opnår ved indsamling af oplysninger fra den enkelte person. Befolkningsundersøgelser giver, når deltagerne udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen, et solidt indblik i sundhedsadfærd, sundhedstilstand og sygdomsmønster hos befolkningen. Befolkningsundersøgelser kan være et udmærket middel til at monitorere sundhedsmæssige tiltag og til at give et øjebliksbillede af befolkningens sundhedstilstand. Befolkningsundersøgelser kan give et forvarsel om, hvilke sygdomme, der i fremtiden kommer til at få betydning for sygdomsmønsteret, og bidrager derfor med information om både det nuværende og fremtidige brug af sundhedsvæsenet. Resultater fra befolkningsundersøgelser er således også relevante for den sundhedspolitiske dagsorden, og kan derigennem få en afledt effekt på sundhedsvæsenets funktion og organisering. De hidtidige befolkningsundersøgelser tegner et billede af folkesundhedens udvikling siden begyndelsen af 1990 erne, og i forbindelse med Folkesundhedsprogrammet, er der planlagt en løbende monitorering fra af programmets mål. Det anbefales at koordinere et evt. fremtidigt overvågningsprogram i relation til etablering af et Aluminiumssmelteværk og andre industrier med den almindelige overvågning af befolkningens sundhedstilstand. Derfor bør fremtidige befolkningsundersøgelser tage afsæt i tidligere protokollers anbefaling af hvilke data der bør indsamles samt hvilke sundhedsforhold, man særligt ønsker at monitorere i den pågældende undersøgelse. 4.1 Viden, der mangler, såvel aktuelt som på længere sigt Forud for etablering og drift af et Aluminiumssmelteværk i Grønland, er det hensigtsmæssigt, at der foreligger et fyldestgørende billede af sundhedsforholdene, hvilket kræver indsamling af nogle data. Befolkningsundersøgelsen Grønland V omfatter både Nuuk og Maniitsoq med to bygder, men ikke Sisimiut. Der er således ikke nye, sammenlignelige sundhedsdata for Sisimiut, hvilket er uheldigt i fald Sisimiut kommune bliver udvalgt som sted for anlæggelse af et aluminiumssmelteværk. Der findes således ikke en status over sundhedstilstanden før en eventuel anlæggelse af et aluminiumssmelteværk, hvilket er essentielt for at kunne vurdere, om der sker en udvikling i sundhedstilstanden i Sisimiut over tid. Det er derfor Kapitel 3 Sundhed Side 13

14 påtrængende at der gennemføres en befolkningsundersøgelse i Sisimiut kommune med en tilsvarende protokol som i Nuuk og Maniitsoq. Undersøgelsen bør omfatte voksne fra både by og bygder og bør gennemføres snarest. Budgettet for en befolknings undersøgelse i Sisimiut kommune omfattende 300 deltagere fra Sisimiut og 150 deltagere fra bygderne udgør ca. 1.8 millioner kroner, jf. bilag Undersøgelser af befolkningens sundhedsstatus i anlæggelsesfasen Anlæggelsen af et aluminiumssmelteværk fordrer at der bliver anlagt vandkraftværker, transmissionsledninger, havne og veje samt selve smelteværket. Anlægsfasen forventes at tage 4-5 år med involvering af personer [IMN arbejdsgruppen, 2007], primært udenlandsk arbejdskraft med specialviden og hovedsagelig mænd. En sådan massiv forøgelse af antallet af udenlandske mænd i bybilledet i forhold til antallet af grønlandske mænd og dermed en overvægt af mænd i forhold til kvinder kan i lighed med forholdene i 1960erne skabe sociale problemer [Bjerregaard, 2004], med sundhedsmæssige konsekvenser, bl.a. flere episoder af vold, selvmord, alkoholrelateret sygdom og dårlig psykosocial trivsel. Både anlægsfasen og driftsfasen vil også være en betydelig udfordring for sundhedsvæsenet i den pågældende kommune. I anlægsfasen kunne det være hensigtsmæssigt at monitorere vold, selvmord, alkoholrelateret sygdom, dårlig psykosocial trivsel og aborter med data fra bl.a. sundhedsvæsenet, politiet og embedslægeinstitutionen. 4.3 Undersøgelser af befolkningens sundhedsstatus i driftsfasen Driftsfasen af aluminiumssmelteværket kræver ansættelse af ca personer, hvoraf det forventes, at hovedparten vil bestå af ufaglærte kvinder og mænd. Det forventes, at der vil ske en forøgelse af antallet af indbyggere grundet tilflytning, hvilket igen vil påkræve en del anlægsarbejder (sundhedsvæsen, daginstitutioner, skoler mv.). Etablering af arbejdspladser vil alt andet lige føre til øget sundhed, idet flere undersøgelser bekræfter, at erhvervsaktivitet har en gavnlig effekt på sundheds-tilstanden. Personer uden for erhverv har 2-3 gange højere dødelighed end personer i erhverv. Det vil være væsentligt at monitorere udviklingen af kroniske sygdomme, levevilkår og psykisk helbred i den befolkning, der er berørt direkte eller indirekte af de afledte effekter af etableringen af aluminiumssmelteværket. Kapitel 3 Sundhed Side 14

15 4.4 Arbejdsmedicinske undersøgelser af arbejderne i aluminiumssmelteværket Undersøgelser af arbejdet i et aluminiumssmelteværk indikerer, at nogle arbejdsprocesser kan være forbundet med eksponering for ultra-fine støvpartikler [Thomassen et al., 2006] (fx fluor, aluminium oxid, kryolit [Hoflich et al., 2005]) og anden form for luftforurening (fx svovldioxid, tjærestoffer) forureningen afhænger dog af udformningen af projektet, hvorfor de nærmere arbejdsmiljøkonsekvenser vil afhænge heraf. Resultater fra forskning i mulige sundhedsmæssige konsekvenser af arbejdet i et aluminiumssmelteværk peger på, afhængig af i hvor lang tid der eksponeres for forurening, samt i hvilket omfang, at arbejdet kan være forbundet med forøget risiko for udvikling af luftvejsproblemer [Larsson et al., 2007; Fritschi et al., 2003], fx i form af astma [Barnard et al., 2004; Taiwo et al., 2006; Kongerud et al., 1994; Mapp et al., 2005], og kræft (fx blærekræft [Gaertner and Theriault, 2002]). Det tyder på at en øgning af omfanget af eksponering for tjærestoffer afspejles i en forøget forekomst af blærekræft [Aluminiumindustriens Miljøsekretariat (AMS), 2000]. Det skal her bemærkes, at der i moderne anlæg hovedsagelig benyttes den såkaldte prebake teknologi, hvor anoderne bages på forhånd, hvorfor eksponering for tjærestoffer vil være kraftigt elimineret under aluminiumelektrolysen i forhold til den noget ældre Søderberg -teknologi. For at monitorere forekomsten af symptomer og sygdom er det derfor hensigtsmæssigt, at der jævnligt indsamles viden om sundhedstilstanden blandt arbejdere på smelteværket, heriblandt data, der kan belyse forekomsten af lægeligt diagnosticeret astma, luftvejs symptomer og lungefunktion hos såvel muligt eksponerende som ikke eksponerede personer. De nærmere guidelines for monitorering skal udvikles i overensstemmelse med projektets udformning samt regionale / nationale lovgivning og aftaler. Det kan i den forbindelse være relevant at tage afsæt i de erfaringer, der er med monitorering af sundhed blandt arbejdere i aluminiumssmelteværker i andre lande, bl.a. har Island og Norge mange års erfaring med anlæg og drift af aluminiumssmelteværker. 5.0 Opsummering Denne gennemgang af, hvilke datamaterialer SIF råder over til analyse af sundhedsforhold i Grønland viser, at data er indsamlet fra et bredt udsnit af landets befolkning. Data indbefatter således oplysninger fra såvel byer som bygder; gravide, nyfødte småbørn, børn i alderen 0-12 år, skolebørn i alderen år samt voksne fra 18 år og derover. Alle datamaterialer omfatter sociodemografiske baggrundsoplysninger, helbred, levevilkår og livsstil, hvorfor det er muligt at belyse omfanget og udbredelsen af sygdom og risikofaktorer for Kapitel 3 Sundhed Side 15

16 kroniske sygdomme. Hovedparten af datamaterialerne indeholder derudover oplysninger indsamlet ved klinisk undersøgelse suppleret med blod- og urinprøvemålinger hvilket især for voksne, fra 18 års alderen og derover, muliggør yderligere belysning af f.eks. kroniske sygdomme som astma, hjertekarsygdom og diabetes samt omfanget af forurening med miljøkontaminanter. 6.0 CAM Fælles for alle datamaterialerne er, at oplysninger indhentet i en undersøgelse som hovedregel også er indhentet i andre datamaterialer, der beskriver lignende sundhedsforhold i Grønland, Danmark eller i andre Inuitbefolkninger, hvorfor det vil være muligt at lave sammenlignende analyser. Endvidere muliggør de fleste datamaterialer, at der foretages opfølgende undersøgelser af deltagerne, ved enten at genundersøge dem eller ved at samkøre data med oplysninger fra dødsårsagsregisteret eller lands-patientregisteret. Sidstnævnte forudsætter dog en validering af landspatientregisteret. Desværre mangler data, der belyser sundhedsforholdene i Sisimiut, da disse ikke indgår i SIF s befolkningsundersøgelse , hvilket bør foreligge før evt. etablering af et Aluminiumssmelteværk. Endvidere vil en opfølgning af mulige afledte effekter på sundhedsforholdene i forbindelse med anlægsarbejde og drift være væsentligt. Det kan være hensigtsmæssigt at indhente viden fra andre lande, der har tilsvarende aluminiums smelteværksprojekter. Bl.a. har Norge og Island igennem en årrække haft aluminiums smelteindustri. I overensstemmelse med et fællesprogram, udarbejdet af AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme) som er det internationale overvågningsprogram rettet mod det arktiske område, og der var godkendt af den etiske komité for videnskabelige undersøgelser i Grønland (KVUG), har Centeret for Arktisk Miljømedicin foretaget en serie befolkningsundersøgelser i Grønland med følgende primære formål: 1. Monitorere blodniveauer af persisterende organiske kontaminanter (POP er) 2. Monitorere blodniveauer af tungmetaller 3. Evaluere de fundne niveauforskelle mellem forskellige populationsgrupper i Grønland 4. Måle og evaluere eventuelle målbare sundhedseffekter Kapitel 3 Sundhed Side 16

17 For at opnå større og mere repræsentative studiegrupper har man gennem de sidste ni år har man i Grønland systematisk og randomiserende udtrukket mænd og fertile kvinder til undersøgelserne. Her undersøgte man for en række tungmetaller i blod og plasma, herunder Cd (Cadmium), Hg (Kviksølv), Pb (Bly), Cu (Kobber) og Zn (Zink) samt Se (Selen). Her ud over blev der analyseret for fjorten forskellige PCB (Poly-Chlorerede-Bifenyler) typer, en række organiske pesticider Aldrin, Chlordan, Dieldrin, DDT, Endrin, Heptachlor, Hexachlorbenzen, Mirex og Toxaphen. Siden blev undersøgelserne udvidet med blod-lipider, herunder fedtsyre sammensætning, triglycerider og cholesterol såvel HDL-cholesterol som LDL-cholesterol, hvilket kunne fungere som diætmarkører som sundhedsmarkører. Samtidigt med man analyseret deltagernes blod for diverse parametre blev der også gennemført en standardiseret spørgeskemaundersøgelse med oplysninger om demografiske, antropometriske og livsstilsfaktorer herunder rygning, alkohol samt kostvaner. For at bekræfte eller afkræfte rygeoplysningerne, blev der også screenet for Cotinin, en nikotin metabolit. Her ud over, blev der foretaget undersøgelser af kontaminanter, og af næringsstoffer i indsamlede kostprøver. Tungmetal- Kontaminant Kviksølv (Hg) Cadmium(Cd) Bly (Pb) Selen ( Se)- ikke kontaminan7 Forekomst Giftighed Forureningskilder/veje Naturlig forekomst Industriel anvendelse Stigende i miljøet Industriel anvendelse Faldende i miljøet Industriel, beholdere,vandrør, blyhagl, tilsætning til benzin, faldende i miljøet Naturlig forkomst, jord, planter, især i kød og hud fra store havdyr Ophobes,stærkt toksisk, skader på centralnerve-systemt Ophober i nyrer, nyreskader, måske carcinogent Ophobes, neurotoksisk især for småbørn Næringsstof kun giftigt i meget høje doser Kød fra fisk og store havpattedyr Organer fra store havdyr, cerealier,og især rygning Afsmitning fra blyholdige beholdere, tobak, blyhagl Visse jordbundstyper, indtag af mattaq kan give høje niveauer Kapitel 3 Sundhed Side 17

18 Kontaminant Forekomst Giftighed Forureningskilder/veje PCB, dækker 209 forskellige beslægtede stoffer DDTog DDE Chlordaner, hexachlorbenzene, HCH, mirex, toxafener Menneskeskabt kemisk stof, industriel anv, nu forbudt, faldende i miljøet Menneskeskabt insektgift, pestcid, nu forbudt, Faldende i miljøet Kemisk fremstillede insekt og svampemidler Begrænsede eller forbudt i de fleste lande Ophobes; forskellig giftighed, Immun- og hormonforstyrrende virkninger langtidsvirkninger Langtidsvirkninger, immun og hormon forstyrrende Ophobes, forskellig giftighed visse er carcinogene Ophobes i havets fødekæder, fede fisk og havdyr Som ovenfor, Som ovenfor 6.1 Tungmetaller Både blandt gravide, ikke gravide kvinder og jævnaldrende mænd viste der sig det samme generelle billede med hensyn til blodniveauer af total kviksølv,(hg) cadmium (Cd) og bly (Pb). De laveste værdier for kviksølv fandtes blandt gravide i Nuuk og Diskobugten og som regel lå de ikke-gravide kvinder højere end gravide men lavere end mænd fra samme distrikt. De højeste niveauer fandtes i Uummannaq med 52 mikrogram/liter og Qaannaq (64 mikrogram/liter). Qaannaq og Uummannaq ligger desuden højt med hensyn til Selen som ikke er en kontaminant men et naturligt forekommende mineral som bl.a. findes i store mængder i Mattak. De ovennævnte gennemsnits blod niveauer for Hg svarede også til det antal personer hvis blod niveau overskred US-EPA grænseværdier for blod kviksølv på 4,4 mikrogram per liter. Blandt gravide i Nuuk (1997)overskred 44 % grænseværdierne ( ikke vist på figuren) men i 2005 lå 90 % af kvinder fra Nuuk under grænseværdien mens i alle de andre befolkningsgrupper overskred % grænseværdierne. Kapitel 3 Sundhed Side 18

19 Gennemsnitsniveauer af kviksølv i blodet (mikrogram/liter) blandt årige mænd og kvinder i 8 grønlandske distrikter sammenlignet med US- EPA referencelinie på 4,2 mikrogram/liter. 100 sex men women 80 Mean +- 2 SE Hg ug/l Qaannaq Uummanna q Qegertarsua q Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooor miit district Geometriske gennemsnits værdier for cadmium og bly var kun moderat forhøjet. Cd niveauerne gik fra 0,98 mikrogram/liter i Sisimiut til 2,13 mikrogram i Ittoqqortoormiit. De højere Cd værdier indikerede rygning blandt undergrupperne, i gennemsnit var Cd hos rygere cirka dobbelt så højt som hos ikke rygere. Kapitel 3 Sundhed Side 19

20 Figure 2. Gennemsnits værdier af cadmium i blodet (mikrogram/liter) blandt mænd og kvinder, og i forhold til ryger status. Der er ingen tydelig aldersakkumulering af Cd og ingen systematisk forskel på de enkelte distrikter. 2,00 smoker never previous present 1,50 Mean Cd ug/l 1,00 0,50 0,00 men sex women Bly indholdet i blodet var ikke specielt højt men rangerede i gennemsnit mellem 20 og 77 mikrogram per liter, grænseværdien på 100 mikrogram per liter blev kun overskredet af 2-3 % af kvinderne og 3-10% af mændene. Der var dog nogle få ekstreme værdier for eksempel havde en 20 årig kvinde fra Narsaq en blodbly værdi på 404 mikrogram/l og samtidigt havde hun en høj Cd værdi på 6.8, hun hævdede at være aldrig ryger, hvilket lyder usandsynligt. Men man kan ikke udelukke en erhvervsmæssig forurening eller forurening fra lokalt drikkevand da Narsaq er et meget mineral rigt område. Kapitel 3 Sundhed Side 20

21 Blyindhold i blodet (mikrogram/liter) blandt mænd i Nuuk i forhold til aldersgruppe, den ældre aldersgruppe er karakteriseret ved et højt indtag af fuglevildt skudt med blyhagl. 100,00 80,00 Mean Pb ug/l 60,00 40,00 20,00 0, age groups > Øvrige Metaller Siden 2004 har DMU indført en ny metode til bestemmelse af metaller i blod og andre væv således at en der kan måles næsten alle metaller i det periodiske system. Dette er også foretaget for blodprøver fra Uummannaq, Nuuk, Godhavn og Narsaq og mad prøver fra Uummannaq og Narsaq. Resulterende i i alt oprindeligt 45 målte grundstoffer som ikke alle lå over detektionsgrænsen. En del er desuden så sjældne at de ingen human biologisk interesse har. Vi har derfor foreløbig valgt at inkludere 15 grundstoffer i befolknings undersøgelsen. Men det udelukker ikke at vi kan inklude flere hvis det viser sig at det er interessant. Kapitel 3 Sundhed Side 21

22 Opgørelsen viste at blodniveauerne i Grønland for Ca, Cu, Fe, Mg, P, og Zn kan betragtes som værende indenfor normal området for internationale undersøgelser ( trods et lavt Ca indtag). Blodværdierne for Se var derimod significant højere end i andre lande. Der viste sig det interessante forhold at der var detekterbare niveauer af både ædle metaller og Uran som varierede fra by til by og som tilsyneladende ikke var relateret til kostsammensætning, vi må derfor formode at dette var et jordbundsfænomen. Figur 4. der viser blodets indhold af guld ( mikrogram/liter) i 4 distrikter uummannaq ligger under detektions grænsen. 12,00 10,00 8,00 Mean guld 6,00 4,00 2,00 0,00 narsaq nuuk godhavn uummannaq district Funktion Grundstof Formodet Kilde Næringsstoffer Ca,Cu,Fe, Mg,P,Se,Zn Fødevarer og drikkevand Tungmetaller, toksiske Cd,Hg,Pb (Ba) Fødevarer og tobak Ædle metaller Ag, Au, Pt, Geologi i lokal området Radioaktive metaller Th, U Geologi i lokal området Kapitel 3 Sundhed Side 22

23 Korrelationsanalyse viser at tilstedeværelse af Sølv og Uran var signifikant associerede og at Guld,Kobber og Platin var indbyrdes associerede, også dette tyder på geologisk bestemte kilder. Uran indholdet i blodet (mikrogram/liter) i fire distrikter. Nuuk og Uummannaq ligger under detektions grænsen 0,14 0,12 0,10 Mean uran 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 narsaq nuuk godhavn uummannaq district 6.3 Organochloriner (POP): pesticider, PCB og Toxaphener Det geografiske mønster for blodniveauer af persistente organiske kontaminanter adskilte sig en lille smule fra mønstret for tungmetaller. De generelt højeste blodværdier for POP fandtes i Ittoqqortoormiit specielt blandt mænd. Dette blev først vist i en pilot undersøgelse fra 1997 og senere bekræftet blandt en større studie gruppe i Kapitel 3 Sundhed Side 23

24 Hexachlorphene, beta-hch og toxaphener (ikke vist) var forholdvis ensartet fordelt geografisk mens Chlordaner, DDT og især PCB lå på meget høje niveauer i Ittoqqortoormiit. Her var PCB værdierne op til 3-4 gange højere end fra de andre lokaliteter og kan desuden betragtes som de højeste koncentrationer målt blandt arktiske befolkninger. Plasma POP levels in Greenland , by district, μg/liter 50 sumpcb ug/l DDE ug/l chlordans ug/l Mean Qaannaq Uummanna q Qegertarsua q Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooor miit district Gennemsnits værdierne for PCB var også indikative for det antal blodprøver som overskred de canadiske grænseværdier for PCB-Arochlor Her overskred % fra alle distrikter 5 mikrogram/l som er bekymrings grænseværdien, Level of Concern for gravide og fertile kvinder. I Qaannaq, Uummannaq, Nuuk og Tasiilaq overskred samtlige mænd 20 mikrograms bekymrings grænseværdien for mænd. Både mænd og kvinder i Kapitel 3 Sundhed Side 24

25 Ittoqqortoormiit, overskred 20 mikrograms bekymrings grænseværdien for mænd og blandt mænd overskred 43 % Level of Action grænseværdien på 100 mikrogram/liter. Plasma niveauer af PCB i forhold til canadiske grænseværdier., på henholdsvis 5, 20, og 100 mikrogram/liter 150 sex men women 120 Mean +- 2 SE PCB aroclor Qaannaq Uummanna q Qegertarsua q Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooor miit district 6.4 Fedtsyrer i phospholipider Indholdet i plasma lipider af n-3 fedtsyrer og ratio mellem n-3 og n-6 fedtsyrer angiver den relative indtagelse af traditionel og importeret føde, hvor et højt n- 3/n-6 ratio indikerer en høj indtagelse af lokale produkter, især marine pattedyr og fisk. Det laveste gennemsnit ses i Sisimiut som udtryk for en kost med mindst indhold af traditionelle fødevarer, hvor Uummannaq har det højeste gennemsnit, endda højere end både Qaanaaq og Ittoqqortoormiit som begge Kapitel 3 Sundhed Side 25

26 ligger nordligere. Dette kan dog skyldes at der blandt undersøgelsespopulationen i Uummannaq var et relativt større antal fangere og at populationen udelukkende bestod af mænd. 0,70 0,60 Mean plasma n-3/n-6 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Qaannaq Uummannaq Qegertarsuaq Sisimiut Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooormiit district Ved sammenligning af de forskellige figurer der viser henholdsvis fedtsyrer og kontaminanter i blod og serum kan man umiddelbart se at der er en vis sammenhæng mellem disse resultater idet høje n-3/n-6 værdier følges med høje kontaminant niveauer specielt Kviksølv og PCB og omvendt. Men selvom der stærk sammenhæng mellem n-3 og PCB i plasma er der stor forskel i hældningsgraden for de enkelte distrikter det er især Ittoqqoortoormiit der skiller sig ud med et meget højere PCB indhold per gram n-3 fedtsyre. Sagt på en anden måde dyrenes fedt er mere kontamineret der end andre steder. Dette finder man også i direkte målinger på dyrenes indhold af kontaminanter. Men forholdet er desuden forstærket af at man i Ittoqqoortoormiit spiser en del isbjørn som ligger højt i føde kæden. Kapitel 3 Sundhed Side 26

27 Sammenligning mellem plasma indhold af n-3 fedtsyrer og PCB for forskellige distrikter. Kun 4 distrikter er medtaget for overskuelighedens skyld. PCB aroclor 500,00 400,00 300,00 200,00 district Nuuk Narsaq Tassiilaq Ittoqqortooormiit Fit line for Nuuk Fit line for Narsaq Fit line for Tassiilaq Fit line for Ittoqqortooormiit 100,00 R Sq Linear = 0,329 R Sq Linear = 0,185 R Sq Linear = 0,291 R Sq Linear = 0,252 0,00 0,00 5,00 10,00 15,00 20,00 25,00 plasma sum n-3 FA Disse forhold som indikerer en stærk sammenhæng mellem kontaminant belastning og indtagelse af lokale marine produkter kan yderligere dokumenteres af statistisk såkaldt multipel regressions analyse som viser at de vigtigste prædiktorer for høj kontaminant belastning er følgende: 1. høj alder, idet kontaminanter kun udskilles særdeles langsomt og derfor akkumuleres med alderen. 2. rygning, idet rygere har højere kontaminant niveauer end ikke rygere (formodentlig p.g.a. langsommere nedbrydning eller udskillelse af de toksiske stoffer) Kapitel 3 Sundhed Side 27

28 3. højt plasma forhold mellem n-3 og n-6 fedtsyrer, hvilket indikerer et højt indtag af n-3 fedtsyrer fra marine fisk og pattedyr som findes i den traditionelle kost PCB indhold i plasma vises som funktion af n-3 indtagelse, 3 grupper, og rygning, 3 grupper, hele Grønland. N= ,00 smoker never previous present 25,00 20,00 Mean PCB 15,00 10,00 5,00 0, n-3/n-6 low to high 3 Kapitel 3 Sundhed Side 28

29 7.0 Anbefalinger På grundlag af de ovenfor beskrevne befolkningsundersøgelser samt supplerende undersøgelser af næringstof og kontaminant indholdet i grønlandske måltider vil vi gerne fremlægge nogle råd der tilgodeser både kontaminant problemet, ernæringshensyn og det potentielle helbredsproblem i forbindelse med overvægt. Grønlands Ernæringsråd har i 2007 udsendt reviderede kost og livsstils råd, som ligger meget tæt på det nedenstående, dog med en lidt anden rækkefølge, prioritering? 1. Kost rådet spis varieret bør gælde både for kosten i almindelighed og for de grønlandske produkter der indgår deri. For ved at variere de lokale produkt typer varierer man også den differentielle kontaminantbelastning. 2. Indtaget at marine pattedyr bør ikke øges over det nuværende niveau. Men heller ikke sænkes væsentligt p.g.a værdifulde fedtsyrer, vitaminer og mineraler. Visse store dyr højt placeret i fødekæden som for eksempel Isbjørn bør kun indtages som en yderst sjælden delikatesse. 3. Selvom der i forvejen spises relativt meget fisk i Grønland kan vi godt anbefale en øgning af fiskeindtag, og igen må dette gerne varieres. Fisk er langt mindre kontamineret end større havdyr og indeholder alle de gode fedtsyrer og vitaminer. 4. Land pattedyr som ren og moskusokse har sundt proteinrigt kød og lavt kontaminant indhold, brugen af disse fangstdyr kan øges uden risiko. 5. Da rygning foruden sine øvrige skadelige virkninger øger kontaminant niveauer, bør niveauet af rygning sænkes. 6. Indtagelse af frugt, grønt og kartofler som ikke indeholder kontaminanter, men indeholder vigtige vitaminer og antioxidanter bør øges, og forsyningssituationen bør tilgodese muligheden for dette. 7. indtagelse af sukker og især sødede produkter er stigende i grønland især blandt unge og bør mindskes ved rådgivning og evt. reguleringer. 8. som modtræk mod den øgede forekomst af overvægt og fedme bør det fysiske aktivitets niveau øges og mulighederne for herfor forbedres. Udfra et spørgsmål om at bibeholde en sund livsstil med passende fysisk aktivitet kan Kapitel 3 Sundhed Side 29

30 det derfor være ønskværdigt at befolkningen fortsat fanger og tilbereder lokale produkter og bibeholder dem som et væsentligt element i kosten. 9. Drik vand (i stedet for sodavand etc.). Der er så meget vand og is i Grønland, men en god frisk og velsmagende vandforsyning er ikke forbeholdt alle og situationen bør forbedres. 8.0 Indsamling af ny viden CAM Til udarbejdelse af SMV studiepopulation: foreslås oprettelse af kohorte på 50 yngre, raske, mænd 25-35år i hver af 3 byer, Nuuk, Sisimiut, Manitsoq. Disse udvælges efter randomiseret udtræk fra folkeregistret i hver by. En forudsætning for inklusion er at forsøgspersonerne er villige til at deltage i follow-up undersøgelser fx hver 3. eller 5. år. Populationens størrelse er valgt ud fra tidligere statistisk power beregning foretaget i forbindelse med CAMs AMAP projekter i Grønland For at opnå denne kohortestørrelse kan det være nødvendigt at udtrække op til dobbelt så mange via folkeregistret, da andres erfaringer viser at follow-up undersøgelser har en lav tilsagns % på max %, men dette har dog ikke været vores erfaring i Grønland. Plan og budget er baseret på at undersøgelsen udføres af distrikslæge, PhD, Henning Sloth Pedersen i CAM regi. Spørgeskema alment: der bruges samme formulering som i CAMs AMAP spørgeskema for eventuel sammenligning/samkøring. Spørgeskemaet indeholder demografiske spørgsmål samt livsstils spørgsmål: ryge og alkohol spørgsmål. Samlet forventede udgift for udarbejdelse af SMV studiepopulation: 1,1 million kroner. 9.0 Konklusion Sundhed er utvivlsomt ethvert levende væsens absolut kæreste eje, der går forud for alt andet her i livet. Således definerer W. H. O. (World Health Organisation) altså Verdens sundhedsorganisation sundhed som En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende, og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. For at danne sig et indtryk af hvilke konsekvenser, at aluminiumssmelteværk kan få for Sundhed, skal man nok se på de enkelte komponenter, der indgår i det totale sundheds billede. I denne forbindelse skal der kikkes først og fremmest på sundhedsforholdene for de mennesker, hvis virke og dagligdag er lokaliseret til smelteværket. Dernæst sundhedsforholdene for beboerne og Kapitel 3 Sundhed Side 30

31 miljøet i smelterværkets nærområder. Et Aluminiumssmelte værk vil i sagens natur påvirke alt og alle omkring sig med: GAS udstrømning: De gasarter, der vækker den absolut største bekymring er Fluorider, især Hydrogenfluorider (Fluorbrinter), der er ekstremt toksiske og har ødelæggende effekt på plantevækst samt afkalkning hos pattedyr med knogle skørhed til følge. Her ud over skader fluor tænderne. Desuden ophobes fluoriderne i havdyr med vandring op gennem fødekæden. PAH er (Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner Kulbrinter) såsom Benzopyrener, der medfører alvorlig luftforurening, og er stærkt kræftfremkaldende, de forårsager nemlig lungekræft og blærekræft. SO2 (Svovldioxid) som omdannes til den ætsende og giftige svovlsyre. Denne gas udgør den væsentligste bestanddel af syreregn med forgiftning af planter og dyr til følge. Svovldioxids udstrømning kan brede sig over et område med en radius på op til 100 kilometer. CO2 (Kuldioxid) med den velkendte drivhuseffekt, som hele den ganske verden for tiden er så optaget af. FLYDENDE AFFALD: Opløste organiske forbindelser samt opslæmmede faste stoffer, som medfører nedsat sigtbarhed i området Olier og Smøreolier: er sundhedsskadelige enten ved direkte berøring eller ved forureningen af omgivelserne. FASTE AFFALD: som afgives fra belægninger ide store kar. Disse stoffer er højt toksiske for såvel planter som for dyr, samt for miljøet. Den samlede effekt af sådant et Aluminiumsmelteværk frem til konsekvenser for vor sundhed. For at opnå den bedst mulige sikring af alt og alle, herunder medarbejderne ved Aluminiumssmelteværket og miljøet bør man nok skele til de erfaringer, som man har gjort sig andre steder med lignende anlæg, og som har udarbejdet visse tiltag i den anledning. Et skoleeksempel er Canada, hvor deres gigantiske Aluminiumsmelteværker eksempelvis drives efter en velstruktureret Bedriftssundhedstjeneste og Bedriftssikkerhedsplan. Kapitel 3 Sundhed Side 31

32 Denne plan rummer flere elementer, herunder Forebyggelser i forskellige former Arbejdsskader, såvel somatisk som psykisk Arbejdsulykker Erhvervsskader Erhvervssygdomme Arbejdsskades-, Arbejdsulykkes-, Erhvervsskades- og Erhvervssygdomsforsikring. Genoptræning og Omskoling Erstatninger, der eventuelt udløses af ovenstående foranstaltninger Som et kuriosum, kan det nævnes, at der især i forbindelse med dødsfald, der medfører erstatninger, betragtes medarbejderens ægtefælle som én, der er gift med; har registreret partnerskab eller er samboende med medarbejderen; personen rent faktisk bor sammen med medarbejderen, uanset om samboen er af det samme eller modsatte køn; personen har boet sammen med medarbejderen i en periode på ikke mindre end tre år eller i blot ét år, hvis parret har eller venter et barn i forholdet; personen i øvrigt er af det offentlige anerkendt som medarbejderens ægtefælle. Med andre ord, man skeler ikke til de enkelte medarbejderes seksualitet, og derfor spiller det ikke nogen rolle, om man er heteroseksuel eller homoseksuel mand eller kvinde. Sammendraget af sundhedsinput til SMV en kan udtrykkes som følger: Der foreligger en hel del viden om den aktuelle sundhedstilstand i Grønland, takket være befolkningssundhedsundersøgelser, der har stået på gennem en lang årrække, herunder overvågning af forekomsten i blodet af persisterende organiske kontaminanter og tung- metaller. Særligt fokus er rettet på forekomsten af kroniske sygdomme og psykisk helbred samt. Dog mangler der stadig nogen empiriske viden på sundhedsområdet for bedre at kunne tegne et fyldestgørende billede af sundhedsforholdene her i landet. Etableringen af et energiintensivt industrianlæg som et Aluminiumssmelteværk har forventeligt en kraftig påvirkning af mennesker og miljøet, og derfor skal vi være opmærksomme på, tage højde for, og være forberedt på de fornødne tiltag for at imødegå de negative virkninger, som uundgåeligt vil opstå i forbindelse hermed. Kapitel 3 Sundhed Side 32

33 Disse uønskede virkninger er nævnt i teksten, og omfatter udledning af gas, inklusive kuldioxid med den velkendte drivhuseffekt, fluorbrinter, kulbrinter, svovldioxid der omdannes til ætsende og giftige svovlsyre med syreregn til følge, flydende og faste. Til alt held for os, har vi mulighed for at skele til, og drage af de erfaringer, der er gjort andre steder, hvor der allerede drives aluminiumsmelteværker, som dét, der påtænkes etableret her i Grønland. Der er behov for en løbende monitorering af sundhedstilstanden og af miljøet under hele forløbet såvel i planlægningsfasen som i anlægsfasen og i drifts- fasen, når aluminiumsmelteren kører for fuld udblæsning. Endelig skal vi være særligt opmærksomme på etableringen af en velfungerende og fuldkommen uafhængig Bedriftssundhedstjeneste og Bedriftssikkerhedsplan, der skal fungere som vagthund til gavn for medarbejdere, deres familier, miljøet, anlægs ejere, ja, hele samfundet og kommende generationer. Kapitel 3 Sundhed Side 33

Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport

Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport (SMV 2008 rapport DK) Uden markering af ændringer Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Hjemmestyres SMV arbejdsgruppe Version:

Læs mere

Center for Arktisk Miljømedicin s (CAM) Grønlandske data materiale.

Center for Arktisk Miljømedicin s (CAM) Grønlandske data materiale. Center for Arktisk Miljømedicin s (CAM) Grønlandske data materiale. Baggrund. Som medlem af det internationale overvågnings program, AMAP, Human Health Programmet, har CAM i perioden 1994-2006 foretaget

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Sundhed og helbred i Grønland med særlig fokus på Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune

Sundhed og helbred i Grønland med særlig fokus på Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune Sundhed og helbred i Grønland med særlig fokus på Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune Anni Brit Sternhagen Nielsen Peter Bjerregaard Center for sundhedsforskning i Grønland Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...3

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Social ulighed og alkohol

Social ulighed og alkohol Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

2. Hvordan måler man folkesundhed

2. Hvordan måler man folkesundhed 2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere