ARBEJDE I PENSIONSALDEREN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDE I PENSIONSALDEREN"

Transkript

1 ARBEJDE I PENSIONSALDEREN Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé Hellerup Tlf. nr

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Tidligere undersøgelser Data De privatøkonomiske konsekvenser og kendskabet til ordningen De ældre og arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedstilknytning før og efter folkepensionsalderen Arbejdsomfanget i pensionsalderen Beskrivende analyse: Brugerne af opsat folkepension Hvor mange har benyttet sig af ordningen? Sammenligning på socioøkonomiske karakteristika Sammenligning på helbred Sammenfatning på den beskrivende analyse Økonometrisk analyse: Sandsynligheden for at gå på opsat folkepension Potentialet for opsat folkepension Effektmåling af nedsat beskæftigelseskrav Effekten på det gennemsnitlige antal timer Effekten på antal tilmeldinger Den samlede effekt Litteratur Bilag Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning 1 Der er efterhånden ingen tvivl om, at Danmark står over for en stor udfordring, nemlig den aldrende befolkning. Det skyldes dels, at de store fødselsårgange fra efterkrigstiden nærmer sig folkepensionsalderen og dels, at middellevetiden er stigende. Når antallet i den erhvervsaktive alder ikke følger væksten i personer, der forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, vil det, som det danske pensionssystemet er indrettet, føre til væsentlig større pres på de offentlige finanser. Selvom Velfærdsforliget fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra 2011 er med til at stabilisere dette, diskuterer man stadig holdbarheden af de offentlige finanser og den aldrende befolkning. En måde, hvorpå man kan sikre de offentlige finansers holdbarhed, er ved at øge erhvervsstyrken. Et oplagt tiltag er at holde de ældre længere tid på arbejdsmarkedet, men samtidig tage højde for at de ældre kan have svært ved at opretholde fuldtidsbeskæftigelse. Fleksibiliteten i de danske tilbagetrækningsordninger er derfor afgørende for om, man kan løse den fremtidige udfordring med en senere tilbagetrækning. Kan man øge arbejdsudbuddet, indikerer tidligere undersøgelser, at en stigning i arbejdsudbuddet fører til en stigning i beskæftigelsesgraden, jf. Schaarup (2009) og Beskæftigelsesministeriet m.fl. (2003). Beskæftigelsesfrekvensen blandt de ældre har været stigende de seneste år i Danmark, men niveauet er fortsat lavt. Langt de fleste ældre har forladt arbejdsmarkedet inden den formelle pensionsalder. I 2009 var omkring en tredjedel af de 60-årige 2 på førtidig tilbagetrækning, og blandt de 64-årige var knap 70 pct. helt eller delvist trukket tilbage på efterløn. For de 66-årige udgjorde folkepensionisterne omkring 80 pct. af årgangen. 3 I 2004 gjorde man et forsøg på at holde ældre længere tid på arbejdsmarkedet ved at indføre ordningen opsat folkepension. Ordningen blev indført den 1. juli 2004 og giver økonomiske incitamenter til at arbejde, selvom man har nået folkepensionsalderen. Muligheden for opsat folkepension betyder, at personer, med ret til folkepension, kan vælge at udskyde udbetalingen af folkepensionen mod at få et tillæg til pensionen, når de pensionerer sig. Man optjener kun tillægget, hvis man er beskæftiget minimum timer om året. 4 Denne rapport omhandler beskæftigelsen efter folkepensionsalderen, specielt udnyttelsen af opsat folkepension. har adgang til et unikt datasæt, der indeholder information om alle personer, der har benyttet sig af muligheden for opsat folkepensionen, siden ordningens indførelse 1. juli Disse oplysninger kan kobles til registeroplysninger, hvormed analysen kan foretages på en fuldtælling af den danske befolkning. De samfundsøkonomiske effekter af opsat folkepension vurderes på baggrund af effekten på arbejdsudbuddet efter folkepensionsalderen. Arbejder personer, der vælger at opsætte folkepensionen, mere, end de ellers ville have gjort? Har muligheden for opsat folkepension betydet, at flere udskyder pensionisttilværelsen for at fortsætte aktivt på arbejdsmarkedet? For at kunne besvare disse spørgsmål vil det være oplagt at evaluere effekten af ordningen på arbejdsudbuddet efter folkepensionsalderen på baggrund af ordningens indførelse. Denne fremgangsmåde er dog ikke mulig, da ordningen blev indført sammen med to andre 1 Michael Jørgensen, SFI, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere udgave af rapporten. Den endelige rapport er dog alene forfatterens ansvar. 2 Status som 60-årig referer til status det år, personen fylder 60 år. 3 Jf. statistikbanken, tabel RAS3. 4 Fra ordningens indførelse frem til 1. juli 2008 var beskæftigelseskravet timer. Side 4

6 lovændringer. Folkepensionsalderen blev nedsat og efterlønsperioden blev afkortet. Disse øvrige lovændringer må ligeledes forventes at have påvirket arbejdsudbuddet efter folkepensionsalderen, hvorfor det ikke er muligt at isolere effekten af opsat folkepension. For at kunne opsætte folkepensionen skal beskæftigelseskravet være opfyldt. Den 1. juli 2008 blev beskæftigelseskravet nedsat fra timer til timer. I rapporten anvendes denne lovændring til at evaluere ordningens effekt på arbejdsudbuddet, da ingen andre tiltag med forventelig effekt på arbejdsudbuddet blev gennemført samtidigt. Analysen sammenligner hvor meget personer, som fyldte 66 år i 2007 (og dermed var underlagt et beskæftigelseskrav på timer) arbejdede i 2007, med hvor meget personer, der fyldte 66 år i 2009 (og dermed underlagt et beskæftigelseskrav på timer) arbejdede i Ved at tage højde for forskelle i de to kohorters helbred og socioøkonomiske karakteristika samt en efterspørgselseffekt er det muligt at isolere effekten af nedsættelsen af beskæftigelseskravet på beskæftigede timer i pensionsalderen. Sammenholdes denne effekt med ændringen i antal tilmeldinger som følge af nedsættelsen, kan effekten på det samlede arbejdsomfang findes, og den reelle effekt på beskæftigelsen kan vurderes. Analyserapporten finder følgende resultater: Opsat folkepension giver økonomiske tilskyndelser til at fortsætte i beskæftigelse efter folkepensionsalderen. Personer med en årlig lønindkomst på mellem og kr. opnår en samlet gevinst på mellem kr. og kr. ved at opsætte folkepensionen i 2 år. Trods disse privatøkonomiske fordele er kendskabet til ordningen begrænset. I alt har personer tilmeldt sig opsat folkepension siden ordningens indførelse 1. juli 2004 og frem til og med 31. december Folkepensionen er i gennemsnit opsat i knap 2 år, og langt størstedelen af tilmeldingerne falder på første mulige tidspunkt. Det vil sige som 65- årig for personer født efter 1. juli 1939 og som 67-årig for personer født før 1. juli I perioden har i alt 3,7 pct. af årgangene af 65-årige tilmeldt sig opsat folkepension. Ser man på udnyttelsen af ordningen blandt de 65-årige, som var i beskæftigelse som 64-årige, er andelen på 14,1 pct. Personer, der vælger opsat folkepension, har i højere grad en længere uddannelse, en højere indkomst og et bedre helbred, end deres jævnaldrende, der ikke tilmelder sig opsat folkepension. Derudover er det typisk mænd med en ægtefælle, der endnu ikke er pensioneret. Forskellen er mest udtalt mellem personer på opsat folkepension og personer, der allerede var trukket tilbage inden folkepensionsalderen. Personer på opsat folkepension udgør langt fra hele gruppen af personer i beskæftigelse efter folkepensionsalderen. I 2009 havde knap 7 pct. af de 66-årige en erhvervsindkomst på over kr. uden at være tilmeldt opsat folkepension. I det samme år var 4,6 pct. af de 66-årige tilmeldt opsat folkepension. De markante forskelle i socioøkonomiske karakteristika og helbred betyder, at kun omkring 17 pct. af dem, som gik på folkepension, da de fyld- Side 5

7 te 65 år, ville kunne være på opsat folkepension bedømt ud fra de observerbare personkarakteristika. For personer, som ikke har tilmeldt sig opsat folkepension, men fortsat var i beskæftigelse efter at have rundet folkepensionsalderen, er ligheden med personer på opsat folkepension forventelig større. Her vil op til 50 pct. kunne være på opsat folkepension givet deres personkarakteristika. En effektmåling af ordningen opsat folkepension baseret på nedsættelsen af beskæftigelseskravet den 1. juli 2008 viser, at personer på opsat folkepension i gennemsnit arbejder færre timer, men at denne effekt mere end opvejes af stigningen i antallet på opsat folkepension. For den øvrige beskæftigelse, som ikke har tilmeldt sig opsat folkepension, betyder lovændringen både et fald i det gennemsnitlige timetal og i antallet. Sammenholdes disse to effekter er konklusionen, at den samlede effekt af nedsættelsen af beskæftigelseskravet er knap 400 ekstra fuldtidsbeskæftigede personer årligt. Den 13. maj 2011 indgik den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftalen om senere tilbagetrækning, hvori det indgår, at beskæftigelseskravet nedsættes yderligere til 750 timer om året. Forslaget må på baggrund af rapportens resultater forventes at have en positiv effekt på arbejdsomfanget i pensionsalderen. Rapporten er disponeret som følger. Afsnit 2 indleder rapporten med at præsentere tidligere relateret analyser. I afsnit 3 beskrives det anvendte datagrundlag. Afsnit 4 beskriver ordningen opsat folkepension og præsenterer tidligere undersøgelser om kendskabet til ordningen. Afsnit 5 ser på arbejdsmarkedstilknytningen omkring folkepensionsalderen og vurderer det samlede arbejdsomfang blandt personer, der har rundet folkepensionsalderen. Efterfølgende sammenlignes personer på opsat folkepension på forskellige personkarakteristika med personer, som har valgt ikke at udskyde folkepensionen, i afsnit 6. I afsnit 7 gennemføres en statistik analyse af forskellige personkarakteristikas isolerede betydning for den enkeltes beslutning om at gå på opsat folkepension. Afsnit 8 estimerer sandsynligheden for at personerne, som ikke har tilmeldt sig opsat folkepension, kunne have tilmeldt sig ordningen, ved at sammenligne lighederne på observerbare personkarakteristika med personerne på opsat folkepension. En effektmåling af nedsættelsen af beskæftigelseskravet gives i afsnit Tidligere undersøgelser Der findes en stor litteratur, som søger at klarlægge hvilke faktorer, der bestemmer tilbagetrækningsadfærden i Danmark. Analyserne bygger hovedsageligt på registeroplysninger for et udsnit af den danske befolkning (Beskæftigelsesministeriet m.fl. (2003); Jørgensen (2009); Bingley og Lanot (1996); Bingley og Lanot (2007); Danø m.fl. (1998); Danø m.fl. (2005); Christensen og Da Gupta (2000); Kjeldsen (2010); Amilon m.fl. (2008)) eller på spørgeskemaundersøgelser (Larsen (2002); Quaade (2001); Amilon m.fl. (2008)). De registerbaserede analyser viser blandt andet, at kvinder trækker sig tidligere tilbage end mænd, at tilbagetrækningstilbøjeligheden stiger med alderen, og at forudgående ledighed øger sandsynligheden for at trække sig tilbage. Der er ligeledes konsensus om, at et dårligt helbred vil fremrykke tilbagetrækningsalderen, hvorimod en længere uddannelse vil få folk til at gå senere på pension. Beskæftigelsesministeriet m.fl. (2003) finder, at personer på førtidig tilbagetrækningsydelse ikke overraskende har væsentlig reduceret sandsynlighed for at væ- Side 6

8 re erhvervsaktiv, mens specielt selvstændige, landmænd og ledere samt personer med høj indkomst har størst sandsynlighed for at være erhvervsaktive efter den formelle pensionsalder. Spørgeskemaundersøgelserne har fokus på de mere kvalitative faktorer, såsom arbejdsmiljø. De finder blandt andet, at arbejdsklima er væsentlig for tilbagetrækningsadfærden, og der peges på vigtigheden af at arbejdspladsen har en seniorpolitik. De empiriske analyser estimerer både reducerede og strukturelle modeller. De strukturelle modeller beskriver den individuelle beslutning om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som løsning af et dynamisk optimeringsproblem. I den grundlæggende model antages typisk, at forbrug og fritid giver nytte, og kilden til indkomst - og dermed forbrug - er arbejde, egen pensionsopsparing og offentlige pensions- og tilbagetrækningsydelser. Det optimale tilbagetrækningstidspunkt tager højde for konsekvenser af tilbagetrækningen for fremtidige indkomststrømme og balancerer nyttekonsekvenserne af øget fritid som tilbagetrukket med konsekvenserne af lavere forbrug. I mere avancerede modeller tages der også højde for bl.a. helbredsstatus, en evt. ægtefælles tilbagetrækningsstatus eller modellering af ægteparrets fælles tilbagetrækningsbeslutning og usikkerhed om f.eks. fremtidig helbred og arbejdsindkomst. De to måder, som sådanne dynamiske, strukturelle optimeringsproblemer typisk formuleres på til opstilling af estimationsligninger, er "option value", jf. Stock and Wise (1990), og "dynamic programming", jf. Rust (1987). Erfaringer har vist, at det beregningsmæssigt er mindre komplekst at opstille og estimere en option value-model end en dynamic programming-model. En række undersøgelser viser, at option value- og dynamic programming-modeller har stort set ens forudsigelsesegenskaber, jf. Belloni (2008). Forudsigelsesegenskaberne er typisk mindre gode for modeller på reduceret form, der ikke eksplicit tager højde for det dynamisk fremadskuende i beslutningen om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og som benytter det samme antal forklarende variabler som de strukturelle modeller. Fordelene ved at anvende en model på reduceret form er, at det letter den empiriske implementering betydeligt, og giver mulighed for at udvide modellen med flere variable uden at skulle definere de bagvedliggende sammenhænge i det individuelle maksimeringsproblem, som det er nødvendigt i en strukturel model. Derfor bruges en model på reduceret form i denne rapport til at estimere sandsynligheden for at gå på opsat folkepension. Empiriske analyser af opsat folkepensionsordningen er begrænset. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) udgav i 2008 en rapport, der undersøger, om opsat folkepension øger arbejdsudbuddet, hvem der anvender ordningen, og hvad der bestemmer, om man vælger ordningen, jf. Amilon m.fl. (2008). Analysen sammenligner personer, der opsatte pensionen i perioden med en 30-procents-stikprøve fra befolkningen i samme aldersgruppe. De finder, at 2,16 pct. af de udvalgte årgange har tilmeldt sig ordningen i den betragtede periode. Omkring en tiendedel af personerne, som ikke var efterlønsmodtagere eller førtidspensionister året inden de nåede pensionsalderen, har tilmeldt sig ordningen. Sammenligningen viser, at mænd, boligejere og højtuddannede, lønmodtagere med høj indkomst samt selvstændige er overrepræsenteret blandt de tilmeldte på opsat pension. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse konkluderer rapporten, at en vigtig årsag til at vælge at fortsætte i arbejde efter pensionsalderen er, at jobindholdet er tilfredsstillende, og at det i mindre grad skyldes økonomien. Hele 97 Side 7

9 pct. af de tilmeldte svarede, at muligheden for opsat folkepension ikke var afgørende for beslutningen om at arbejde efter folkepensionsalderen. Rapporten konkluderer på baggrund af en effektmåling, at selve ordningen har begrænset effekt på arbejdsudbuddet blandt de 65-årige. I forbindelse med indførelsen af ordningen var der dog to andre politiske ændringer, som også må forventes at have påvirket arbejdsudbuddet og betyder, at analysen ikke kan isolere den rene effekt af opsat folkepension på arbejdsudbuddet. Pensionsalderen blev nedsat fra 67 år til 65 år, hvorved det forventes at færre 65-årige er i beskæftigelse. Det betød også, at muligheden for at tilmelde sig efterlønnen for de årige bortfaldt, hvilket sammen med muligheden for opsat folkepension forventes at have en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Efterlønsydelsen er som udgangspunkt højere end udbetalingen fra folkepensionen, hvormed det er muligt, at dem, som ville have været gået på efterløn som 65-årig, i stedet vælger at arbejde for at opretholde et vist indkomstniveau. Ved at sammenligne arbejdsudbuddet for de 67-årige hhv. før og efter ordningens indførelse opnås et bud på effekten af ordningen, som ikke er påvirket af de to øvrige lovændringer. Denne effektmåling viser, at kun blandt højt uddannet har ordningen haft en positiv effekt på arbejdsudbuddet, jf. Amilon m.fl. (2008). 3. Data Den nærværende analyse beror på data fra Kommunedata (KMD) og Danmarks Statistik. KMD indsamler oplysninger om hvem, der tilmelder sig opsat folkepension, og hvornår tilmeldingen er foretaget. Data foreligger for perioden 1. juli 2004 til og med 31. januar De beskrivende og statistiske analyser tager udgangspunkt i en fuldtælling af den danske befolkning fra Danmarks Statistiks registre. Herfra indhentes informationer om køn, alder, familieforhold, uddannelse, indkomster, arbejdsmarkedstilknytning, helbredsstatus m.m. Danmarks Statistiks indkomstregister anvendes til at bestemme personernes arbejdsmarkedstilknytning. Oplysningerne i indkomstregistret er summeret over kalenderåret. De anvendte variable er baseret på SKAT's årsopgørelse. På baggrund af indkomstregistreret er der to måder, hvorpå det kan afgøres om, man er i beskæftigelse. Registeret indeholder en socioøkonomisk statusvariabel (socio02), som dannes ud fra den væsentligste indkomstkilde over året. Alternativt kan tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ud fra erhvervsindkomst bestående af lønindkomst (loenmv) og den absolutte værdi af nettooverskuddet fra selvstændig virksomhed (netovskud). I denne rapport anvendes begge metoder. Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik anvendes til at opgøre arbejdsomfanget ud fra antal betalte timer (timbet). Der indrapporteres dog kun for lønmodtagere i virksomheder med mere end 10 ansatte til serviceregistret. Det betyder, at registret ikke indeholder information om selvstændige eller lønmodtagere i mindre virksomheder. For disse personer anvendes i stedet indkomstregisteret til at beregne antal betalte timer. 5 Ud fra lønindkomsten og/eller indkomsten fra selvstændig virksomhed og en antaget timeløn approksimeres antal betalte timer. Timelønnen fastsættes ud fra den gennemsnitlige fortjeneste 5 Antal betalte timer (timbet) anvendes i stedet for antal præsterede timer for at skabe et bedre sammenligningsgrundlag med det approksimerede timetal. Det betalte antal timer er det, som lønmodtageren reelt er blevet betalt for, dvs. inklusiv overarbejdstimer, løntimer under ferie, sygdom og andet fravær med løn. Side 8

10 pr. time (gw) i lønstatistikkens serviceregister for personer på samme alderstrin i det betragtede år De privatøkonomiske konsekvenser og kendskabet til ordningen Muligheden for at udskyde folkepensionen mod senere at modtage et tillæg til pensionen blev indført pr. 1. juli 2004 som led i den daværende regerings "Vækst og velfærd" reformprogram. En af begrundelserne for forslaget var at tilskynde til en mere fleksibel holdning til, hvornår man går på pension. For at kunne opsætte folkepensionen er der et krav om mindst timers beskæftigelse. Det oprindelige beskæftigelseskrav, da ordningen blev indført, var på timer. Den 1. juli 2008 blev grænsen sat ned til timer om året med forventning om, at flere vil benytte sig af ordningen, jf. Regeringen (2008). I aftalen om senere tilbagetrækning mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgår, at beskæftigelseskravet nedsættes yderligere til 750 timer om året. Boks 1 giver en uddybende forklaring af opsat folkepension. Opsat folkepension betyder overordnet set, at når man giver afkald på folkepension i en periode for at arbejde, så får man tilsvarende højere folkepension, når man går på pension. Forhøjelsen af folkepensionen er beregnet aktuarisk, hvilket betyder, at man med en gennemsnitlig restlevetid alt andet lige får samme folkepensionsydelse fra folkepensionsalderen og til dødstidspunktet uanset om man benytter opsat folkepension eller ej. Forhøjelsen af folkepensionen, der følger af at opsætte pensionen, giver altså ikke i sig selv økonomisk incitament til at benytte opsat pension. Gevinsten ligger i, at man ved at opsætte folkepensionen undgår at få modregnet folkepensionen for erhvervsindkomst i perioden, hvor der arbejdes. Den højere folkepension udbetales først, når erhvervsindkomsten er bortfaldet. 7 Boks 2 illustrerer konsekvenserne for den disponible indkomst for en person, der fortsætter i arbejde to år efter at have nået folkepensionsalderen, ved i det ene tilfælde at benytte opsat folkepension og i det andet tilfælde at modtage folkepension samtidig med erhvervsindkomst. Der er opstillet 3 scenarier, der varierer med erhvervsindkomsten. Efter 2 års beskæftigelse trækker personen sig tilbage fra arbejdsmarkedet og lever en pensionisttilværelse i 15 år, hvilket afspejler restlevetiden for en 67-årig mand. 8 Det fremgår af eksemplet i boks 2, at gevinsten ved at opsætte folkepensionen udgør mellem kr. og ca kr. afhængig af størrelsen af erhvervsindkomsten. Der er således en privatøkonomisk gevinst at hente ved at opsætte folkepensionen for personer, der fortsætter i arbejde efter at have nået folkepensionsalderen. Denne gevinst er stigende i varigheden af opsat folkepension og i erhvervsindkomsten frem til bortfaldsgrænsen, hvorefter gevinsten er konstant. 6 Timetallet er approksimeret for omkring 75 pct. af lønmodtagerne i pensionsalderen. For alle selvstændige er timetallet approksimeret. 7 Fradragsbeløbet og bortfaldsgrænsen for folkepensionens grundbeløb er hhv kr. og kr. i Ved beregning af pensionstillægget er fradragsbeløbet kr., jf. Forsikring og Pension (2011). Grundbeløbet modregnes kun for erhvervsindkomst. 8 Da langt flere mænd anvender opsat folkepension er restlevetiden for mænd anvendt. Information om restlevetiden stammer fra statistikbanken, tabel HISB8. Side 9

11 Boks 1 Opsat folkepension Alle personer, der er berettigede til folkepension, har siden 1. juli 2004 kunne udsætte udbetalingen af folkepensionen mod senere at modtaget en forhøjet folkepensionsudbetaling. Kravet for at opsætte pensionen er, at man arbejder mindst timer om året i den tid, hvor pensionen opsættes. Det svarer til lidt mere end 19 timer pr. uge. Før 1. juli 2008 var beskæftigelseskravet timer over kalenderåret. Både arbejde som lønmodtager og arbejde i selvstændig virksomhed medregnes. Pensionen kan udskydes fra den dag, man fylder 65 år, men man kan også vælge at gå på opsat pension efter, man har modtaget udbetaling af folkepensionen. Man har mulighed for at udskyde folkepensionen i to omgange, hvor der er sket udbetaling af folkepension i mellemtiden. Folkepensionen kan opsættes i op til 10 år i alt. Tillægget til pensionen ventetillægsprocenten - beregnes ud fra forholdet mellem antallet af måneder, som folkepensionen udskydes, og den statistisk beregnede middellevetid, når der overgås til folkepension. Det betyder, at en 66-årig, der har udskudt pensionen 1 år, får et tillæg til folkepensionen på 6 pct. livsvarigt. Hvormed at grundbeløbet i folkepensionen forhøjes med ca kr. før skat om året. Det indkomstafhængige tillæg for en enlig pensionist forhøjes tilsvarende med ca kr. Tabel B1 viser en oversigt over venteprocenten ved forskellige tilbagetrækningsaldre i Hvis man ikke opfylder beskæftigelseskravet, får man udbetalt et engangsbeløb svarende til den folkepension, man har fravalgt. Man bliver dog ikke afmeldt ordningen. Tabel B1 Ventetillægsprocenten Alder for arbejdsophør Antal måneders arbejde uafbrudt fra 65 år Tillæg til folkepensionens grundbeløb (pct.) Anm.: Ventetillægsprocenten er beregnet ud fra, at man arbejder fra 65 år og i hele år frem til og med 75 år. Kilde: (2011). Side 10

12 Boks 2 Virkning af opsat folkepension for den enkelte Det følgende eksempel viser konsekvenserne for den disponible indkomst ved enten at benytte opsat pension eller modtage folkepension for en enlig, der fortsætter i beskæftigelse efter at have nået folkepensionsalderen. Konsekvenserne er beregnet for 3 niveauer af erhvervsindkomst. Der er udbetalinger fra pensionsordning på kr. årligt. Pensionisttilværelsen er sat til 15 år, hvilket afspejler restlevetiden for en 67-årig mand. Eksempel på virkning af opsat folkepension Opsat pension Ikke opsat pension Der arbejdes som 65-årig og 66-årig ---- Kr Lønindkomst Udbetaling fra pensionsordning Folkepension før indkomstafhængig aftrapning Aftrapning af folkepension Folkepension netto for aftrapning Samlet indkomst Skat mv. heraf Disponibel indkomst Fra 67 år og 15 år frem Lønindkomst Udbetaling fra pensionsordning Folkepension før indkomstafhængig aftrapning Aftrapning af folkepension Folkepension netto for aftrapning Samlet indkomst Skat mv. heraf Disponibel indkomst Samlet disponibel indkomst 2 år med arbejdsindkomst Disponibel indkomst i perioden Forskel år uden arbejdsindkomst Disponibel indkomst i perioden Forskel Fra 65 år og frem Samlet disponibel indkomst Gevinst ved opsat folkepension Anm.: Egne beregninger niveau. Der er forudsat en vækstkorrigeret realrente på 0 pct. Side 11

13 Beskæftigelseskravet og måden, hvorpå ordningen er designet, giver en forventning om, at personer på opsat folkepension ikke udgør den samlede gruppe af personer, der efter folkepensionsalderen stadig er aktiv på arbejdsmarkedet. Som det følgende afsnit vil bekræfte, er en betydelig del af dem, som fortsat er tilknyttet arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen ikke tilmeldt opsat folkepension, selvom nogle formodentligt opfylder beskæftigelseskravet. I mange tilfælde er arbejdsindtægten ligeledes tilstrækkelig stor til at resultere i modregning af folkepensionens grundbeløb og tillæg. Mulige årsager til, at nogle personer ikke melder sig til opsat folkepension til trods for, at de fortsat er i beskæftigelse, er: de arbejder mindre end timer om året de har ikke kendskab til ordningen de tør ikke vente med at få folkepensionen udbetalt. Ved død får hverken afdøde eller efterlevende den opsatte folkepension udbetalt de foretrækker forbrug i dag frem for i fremtiden de gider ikke bruge tid på at finde ud af at tilmelde sig ordningen de kan ikke let klarlægge og dokumentere deres timetal, hvilket formentlig er aktuelt for en del selvstændige. Man kan kun gisne om, hvilken af de ovenfor nævnte årsager der er til, at nogle personer ikke tilmelder sig opsat folkepension, selvom de opfylder beskæftigelseskravet. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension foråret 2010 viser, at kun 7 pct. af befolkningen over 45 år kender til ordningen, jf. (2010). Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen svarede på følgende; hvis man udsætter folkepensionsalderen til efter det 65. år, bliver man så belønnet med højere folkepension? Udover at kun 7 pct. kender til ordningen, er det bemærkelsesværdigt, at 20 pct. svarer, at det er de helt sikker på, at man ikke kan, jf. Figur 1. Hele 46 pct. mener ikke, at det er en mulighed. Det tyder på, at en af hovedårsagerne er ren og skær uvidenhed. Side 12

14 Figur 1 Kendskab til opsat folkepension Pct Ja, det er jeg helt sikker på Ja, det mener jeg Nej, det tror jeg ikke Nej, det er jeg helt sikker på ikke er tilfældet Ved ikke Anm.: Fordeling af svar på følgende spørgsmål: Hvis man udsætter Folkepensionsalderen til efter det 65. år, bliver man så belønnet med højere Folkepension? Kilde:. Uvidenhed omkring ordningen bekræftes i en spørgeskemaundersøgelse foretaget af SFI i 2008, jf. Amilon m.fl. (2008). De interviewede er personer, der har rundet folkepensionsalderen, og derfor har stået over for valget om at tilmelde sig opsat folkepension, givet de havde kendskab til ordningen. Undersøgelsen viser, at kun lidt over halvdelen af personerne, der ikke har tilmeldt sig ordningen, har kendskab til den. 9 I sammenligning med resultatet fra Figur 1 stiger kendskabet til ordningen, når svarpopulationen afgrænses til folk, der har nået folkepensionsalderen, men det er stadig omkring halvdelen, der ikke kender ordningen. Det beskedne kendskab til ordningen eksisterer, til trods for, at kommunerne er forpligtet til at oplyse borgerne om ordningen inden, de når folkepensionsalderen, hvis de er født efter 1. juli De ældre og arbejdsmarkedet I dette afsnit undersøges først hvor stor en del af de ældre, der fortsat har tilknytning til arbejdsmarkedet i årerne før og efter folkepensionsalderen. Tilknytningen til arbejdsmarkedet i årerne op til folkepensionsalderen må formodes at have afgørende betydning for, om man vælger at fortsætte i beskæftigelse, selvom man når folkepensionsalderen. Derefter vurderes arbejdsomfanget i pensionsalderen, samt hvor stor en del af omfanget, der udgøres af personer på opsat folkepension Arbejdsmarkedstilknytning før og efter folkepensionsalderen For at opnå indblik i de ældres arbejdsmarkedstilknytning omkring folkepensionsalderen anvendes data fra Danmarks Statistiks indkomstregister og de to måder at afgøre arbejdsmarkedstilknytning, jf. afsnit 3. I det følgende beskrives tilknytning til arbejdsmarkedet for én årgang både i året før folkepensionsalde pct. af dem, som trækker sig helt tilbage, da de nåede folkepensionsalderen, har hørt om ordning. For dem, som fortsat er beskæftigede efter folkepensionen, men ikke har tilmeldt sig opsat folkepension, har 66 pct. hørt om ordningen. Side 13

15 ren og i det første fulde år efter folkepensionsalderen. For årgangen, der er 64 år i 2007 og således 66 år i 2009, vises tilknytningen bestemt ud fra socioøkonomiske statusvariabel i tabel 1. Af tabel 1 fremgår det, at allerede året inden folkepensionsalderen er personer (67 pct. af årgangen) trukket tilbage som enten efterlønsmodtager eller førtidspensionist. Kun personer (26 pct. af årgangen) bliver i indkomstregistreret klassificeret som beskæftigede. Blandt de 66-årige bliver personer registeret som beskæftigede i indkomstregistreret uden at være tilmeldt opsat folkepension. Personer på opsat folkepension tæller personer af årgangen. 10 Beskæftigede blandt de 66- årige, hvad enten personerne er på opsat folkepension eller ej, udgør således 16 pct. af årgangen. Ud af de beskæftigede er kun knap 28 pct. på opsat folkepension. Det betyder, at 72 pct. af de personer, som i indkomstregistreret stadig har den største indtægtskilde fra beskæftigelse, ikke er tilmeldt opsat folkepension. Tabel 1 Arbejdsmarkedstilknytning som 64-årig og 66-årig ud fra socioøkonomisk statusvariabel 64-årige i årige i 2009 Beskæftigelse u/opsat pension Beskæftigelse m/opsat pension Ledig Kontanthjælp Efterløn Førtidspension Folkepension Andre I alt Anm.: Tilknytning er opgjort ud fra socioøkonomisk statusvariabel i indkomstregisteret (socio02). 'andre' dækker over ukendt, orlov, på sygedagpenge og under uddannelse. Personer på opsat folkepension er defineret uafhængigt af statusvariablen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og KDM. Som nævnt i afsnit 3 kan arbejdsmarkedstilknytningen også afgøres ud fra størrelsen af erhvervsindkomst. Tabel 2 angiver arbejdsmarkedstilknytningen for de 66-årige i 2009 ud fra erhvervsindkomsten. Der anvendes to grænser for erhvervsindkomst til at afgøre om, man er beskæftiget. 11 Falder erhvervsindkomsten under den valgte grænse, tæller personen som folkepensionist. Afgøres status ud fra erhvervsindkomsten og sættes grænsen for at blive betegnet som beskæftigede på minimum kr., stiger det samlede antal beskæftigede til knap personer. Den samlede beskæftigelse dækker over personer med en erhvervsindkomst på over kr., der ikke har tilmeldt sig opsat folkepension, og personer, der har tilmeldt sig opsat folkepension. Det giver en beskæftigelsesfrekvens på 19 pct., hvilket er væsentlig højere end de ca. 4 pct. af årgangen, der har tilmeldt sig opsat pension. Man kan argumentere for, at en grænse på kr. er for lav til at afgøre om, man reelt er beskæftiget. Sættes grænsen op til kr. falder antallet af beskæftigede, som ikke er tilmeldt opsat folkepension, til personer. Med 10 Det kan ikke udelukkes, at nogle af disse personer kun har været tilmeldt opsat folkepension en del af året. 11 Selvstændige med negativ indkomst er talt med som erhvervsaktive, hvis den absolutte værdi af indkomsten er større end grænsen. Side 14

16 de personer på opsat folkepension bliver beskæftigelsesfrekvensen 11 pct. Det bemærkelsesværdige er, at antallet, som bliver klassificeret som beskæftigede, stadig tæller langt flere end dem, som er på opsat folkepension. Kun 40 pct. af den samlede beskæftigelse har tilmeldt sig opsat folkepension. Med en indkomst på minimum kr. vil man forvente, at mange af de beskæftigede uden opsat pension arbejder mere end timer om året og dermed opfylder betingelsen for at tilmelde sig opsat folkepension. 12 Tabel 2 Arbejdsmarkedstilknytning som 66-årig ud fra erhvervsindkomst, 2009 Besk. defineret ved erhvervsindkomst > > Beskæftigelse u/opsat pension Beskæftigelse m/opsat pension Ledig 0 0 Kontanthjælp Efterløn 0 0 Førtidspension 0 0 Folkepension Andre I alt Anm.: Tilknytning er opgjort ud fra erhvervsindkomsten i indkomstregisteret. Hvis erhvervsindkomsten falder under indkomstgrænsen tæller personen som folkepensionist, med mindre statusvariablen angiver, at personen er ledig, på kontanthjælp eller tilhører kategorien 'andre'. 'andre' dækker over ukendt, orlov, på sygedagpenge og under uddannelse. Der er ikke betinget på, at personerne skal modtage folkepensionens grundbeløb. Personer på opsat folkepension er defineret uafhængigt af erhvervsindkomsten. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og KDM. Ser man på arbejdsmarkedstilknytningen er en stor andel af en årgang allerede trukket tilbage året inden folkepensionen. Uanset med hvilken metode beskæftigelsesstatus opgøres, er en stor andel af de personer, som bliver klassificeret som beskæftigede som 66-årige, ikke tilmeldt opsat folkepension Arbejdsomfanget i pensionsalderen Antallet af betalte timer giver en indikation af omfanget af beskæftigelsen blandt personer, der har rundet folkepensionsalderen. Omfanget opgøres på baggrund af de årige i Det samlede antal timer omregnes til antal fuldtidsbeskæftigede personer ud fra en antagelse om at fuldtidsbeskæftigelse svarer til timer om året. De åriges arbejdsindsats i 2009 omregnet til fuldtidsbeskæftigede personer er angivet i tabel 3. I tabellen er arbejdsomfanget opdelt på hhv. lønmodtagere og selvstændige pga. usikkerheden omkring de selvstændiges timer. For selvstændige er antal timer beregnet ud fra indkomsten fra selvstændig virksomhed, som blandt andet også indeholder kapitalindkomst. Derfor afspejler indkomsten ikke nødvendigvis antal beskæftigede timer. 12 Det er dog ikke muligt, at afgøre om de opflyder beskæftigelseskravet, da deres timetal ikke kendes med sikkerhed, jf. afsnit Den tilgængelige information om indkomst er baseret på den samlede indkomst over hele kalenderåret. Derfor kan der ikke skelnes mellem indkomst før og efter, man har nået folkepensionsalderen i det år, man fylder 65 år. For de 65-årige er i stedet anvendt halvdelen af de 66-åriges timer i 2009 under antagelse af, at den gennemsnitlige person fylder 65 år midt i året. Side 15

17 Tabel 3 Antal fuldtidsbeskæftigede årige, 2009 Tilmeldt opsat folkepension Ej tilmeldt opsat folkepension I alt -----antal fuldtidsbeskæftigede----- Lønmodtagere Selvstændige I alt Anm.: Fuldtidsbeskæftigelse defineres til timer om året, hvormed antal fuldtidsbeskæftigede findes ved at dividere det samlede antal timer med For at undgå ekstreme observationer er antal timer trunkeret til For personer, som ikke optræder i lønstatistikkens serviceregister, beregnes antal timer ud fra erhvervsindkomsten og en timeløn på 265 kr. Der foreligger ikke en dato for, hvornår personer på opsat folkepension ophører med at være tilmeldt ordningen. Det antages derfor, at man er på opsat folkepension indtil, man bliver registreret med en positiv ventetillægsprocent eller udbetaling af folkepensionens grundbeløb i Folke- og førtidspensionsregistreret. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og KDM. Af tabel 3 fremgår det, at arbejdsomfanget blandt personer, der i 2009 var på opsat folkepension, svarer til fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og fuldtidsbeskæftigede selvstændige. For personer, som ikke er tilmeldt opsat pension, modsvarer beskæftigelsen fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og fuldtidsbeskæftigede selvstændige. Samlet omregnes beskæftigelsesomfanget for de årige i 2009 til fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til 6,0 pct. af de årige i Konklusionen er, at beskæftigelsesfrekvensen og beskæftigelsesomfanget bliver markant undervurderet, hvis de blot defineres ud fra, hvor mange ud af en årgang, der er på opsat folkepension. 6. Beskrivende analyse: Brugerne af opsat folkepension Følgende afsnit giver på basis af egne beregninger på oplysninger fra KMD og Danmarks Statistik en beskrivelse af personer, der benytter opsat folkepension. I afsnit 6.1 undersøges hvor mange personer, der siden ordningens indførelse har tilmeldt sig opsat folkepension, samt hvor længe folkepensionen er opsat. Derefter sammenlignes gruppen af personer, som på et tidspunkt i den betragtede periode har været tilmeldt opsat folkepension, med de øvrige personer i samme aldersgruppe på socioøkonomiske karakteristika i afsnit 6.2 og på helbred i afsnit 6.3. I afsnit 6.4 opsamles der på den beskrivende analyse. Som nævnt i boks 1 er det muligt at tilmelde sig opsat folkepension to gange. For ikke at tælle personer med to gange anvendes kun førstegangstilmeldinger i den følgende beskrivende analyse Hvor mange har benyttet sig af ordningen? Samtidig med at opsat folkepension blev indført, blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 år til 65 år. Det betyder, at personer, som er født efter 1.juli 1939, er berettiget til folkepension som 65-årig, hvorimod personer født før 1. juli 1939 først har været berettiget som 67-årig. Det vil sige, at personer, der var fyldt 65 år inden den 1. juli 2004, tidligst kunne gå på folkepension eller opsat folkepension, da de blev 67 år. Side 16

18 Tabel 4 viser udviklingen i antal førstegangstilmeldinger siden ordningens indførelse 1. juli 2004 og frem til 31. december Over hele perioden har personer på et tidspunkt været tilmeldt ordningen. Der er en opadgående tendens i antal tilmeldinger set over hele perioden. Dog falder det samlede antal tilmeldinger i 2006 og Årsagen er, at fra 1. juli 2006 er det kun årgangen af 65-årige, der bliver berettiget. De forrige år har der været to årgange, der hvert år er blevet berettiget; de 65-årige og de 67-årige. Ser man på udviklingen for personer, som blev berettiget som 65-årige, stiger antallet år for år. Det sidste halvår i 2004 tilmeldte 583 personer sig ordningen, mens tilmeldte sig i Efter 2006 er der kun meget få personer, som blev berettiget som 67-årig, der tilmelder sig ordningen. De personer tilmelder sig således senere end det fyldte 67. år. Tabel 4 Antal førstegangstilmeldinger til opsat folkepension, Personer tidligst berettiget som 67-årig Personer tidligst berettiget som 65-årig Antal i alt Antal Gns. alder Antal Gns. alder , , , , , , , , , , , , , , Anm.: 199 personer er slettet, da de ikke eksisterer i befolkningsregistreret det år, hvor tilmeldingen har fundet sted. Årsagen er for langt de fleste, at ansøgningen er foretaget i en kommune på Grønland. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og KDM. Tabel 4 viser yderligere den gennemsnitlige alder ved førstegangstilmeldingen. Da alderen er påvirket af, hvornår man er berettiget til folkepension, viser tabel 4 den gennemsnitlige alder fordelt på, hvornår man er berettiget og hvilket år, man har tilmeldt sig. Den gennemsnitlige alder for personer berettiget som 65- årige indikerer, at langt de fleste tilmelder sig opsat folkepension fra første mulige tidspunkt. Gennemsnitsalderen i alle betragtede år er tæt på 65 år. Kun 8,5 pct. af tilmeldingerne sker senere end den første måned efter det fyldte 65. år. Mønsteret er mere broget for dem, som blev berettiget som 67-årig. I 2004 er den gennemsnitlige alder en del højere end 67, hvilket afspejler, at der har været en opsamling af ældre. Dem, som var på arbejdsmarkedet inden ordningen blev indført, tilmeldte sig ordningen, da det blev muligt. Tabellen viser også, at det er et fåtal, der tilmelder sig ordningen efter 2006, hvor alle fra årgangene født før 1939 er ældre end 67 år. Gennemsnitsalderen for de få tilmeldinger efter 2006 er betydeligt højere end 67. I Figur 2 afbilledes antallet af førstegangstilmeldinger sammen med antallet af personer, der i det givne år bliver berettiget til folkepension. Figuren viser ligeledes antallet, der i det givne år bliver berettiget til folkepension betinget på, at de havde tilknytning til arbejdsmarkedet året inden. Disse personer er udvalgt, da det må forventes at være dem, som ordningen er rettet mod. Af figuren fremstår det klart, at det kun er en meget lille andel af personer, der når folke- 14 Data fra KMD går frem til og med januar 2010, men da data for 2010 ikke tæller hele kalenderåret, er 2010 ikke medtaget i Tabel 4. Side 17

19 pensionsalderen, der tilmelder sig opsat folkepension. Denne andel bliver noget større, hvis antallet af tilmeldinger ses i forhold til de personer, ordningen er rettet mod dvs. antallet af nyberettigede, der havde tilknytning til arbejdsmarkedet året før. Figur 2 Antal tilmeldinger i forhold til antal personer, der bliver berettiget til folkepension Antal Nyberettiget til folkepension, alle Nyberettiget til folkepension, beskæftigelse året før Førstegangstilmeldinger opsat folkepension Anm.: Antallet af nyberettiget til folkepension er approksimeret med antallet, der runder hhv. 65 år og 67 år (før 1. juli 2006). Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og KDM. I tilfælde af, at beskæftigelseskravet ikke bliver opfyldt, optjenes der ikke en venteprocent. I stedet udbetales et engangsbeløb svarende til den folkepension, som man ikke har modtaget i den periode, hvor pensionen har været opsat. I løbet af hele perioden er der kun 39 personer, som har fået udbetalt engangsbeløb på baggrund af deres førstegangstilmelding. Da folkepensionen kan opsættes i maksimalt 10 år, og data dækker perioden frem til 31. januar 2010, er det ikke muligt at give et fuldt billedet af varigheden af opsat folkepension, idet et stort antal endnu ikke har afsluttet den opsatte folkepension. Information om varigheden kan således kun baseres på personer, som har afsluttet den opsatte pension. Dato, for hvornår den opsatte folkepension afsluttes, er ikke tilgængelig. I stedet anvendes information om den optjente ventetillægsprocent, som dækker frem til og med januar For dem, som har afsluttet den opsatte folkepension, er den gennemsnitlige ventetillægsprocent 11,8 pct., hvilket svarer til, at folkepension har været opsat i knap 2 år, jf. boks 1. Ventetillægsprocenten for den 90. percentil er 22 procent, hvilket svarer til, at folkepensionen har været opsat i knap 3 år og 5 måneder. Side 18

20 6.2. Sammenligning på socioøkonomiske karakteristika For at kunne karakterisere de personer, som anvender ordningen, udvælges en relevant sammenligningsgruppe, som ikke anvender ordningen. Da størstedelen af tilmeldingerne falder på første mulige tidspunkt, især for personer som blev berettiget som 65-årig, sammenlignes de personer 15, som har været berettiget som 65-årig og som tilmeldte sig på første mulige tidspunkt, med de øvrige personer, som i perioden 1. juli 2004 til 31. december 2009 er blevet 65 år. 16,17 Hvis man beregner benyttelsen af ordningen ud fra denne afgrænsning, har 3,7 pct. af årgangene af 65-årige mellem 2004 og 2009 været tilmeldt ordningen. Beregnes udnyttelsen af ordningen ud af de 65-årige, der var i beskæftigelse som 64-årig, tilmeldte 14,1 pct. sig ordningen. Blandt dem, som ikke anvender opsat folkepension, er en stor andel frivilligt eller ufrivilligt tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet allerede inden beslutningen om at trække sig tilbage på folkepension tages. Da det ikke er forventeligt, at denne gruppe vender tilbage til arbejdsmarkedet, opdeles gruppen af personer, som ikke anvender opsat folkepension, ud fra om de var tilknyttet arbejdsmarkedet som 64-årig, eller om de var tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet som 64-årig. De tre grupper er således som følger: i) personer, som anvender opsat folkepension, ii) personer som ikke anvender opsat folkepension og som var tilknyttet arbejdsmarkedet som 64-årig, 18 iii) personer, som ikke anvender opsat folkepension og som var trukket tilbage som 64-årig. Tabel 5 viser fordelingen af en række udvalgte personkarakteristika, hvorpå de tre grupper sammenlignes. Af tabel 5 fremgår det, at mænd i langt højere grad end kvinder tilmelder sig ordningen. Knap 80 pct. af de tilmeldte til opsat folkepension er mænd. Hvorimod blandt personer, der ikke anvender ordningen, udgør mænd 64 pct. blandt dem, som var i beskæftigelse som 64-årig, og 43 pct. blandt dem, som var tilbagetrukket. Den største andel af gifte eller samboende findes blandt dem, som anvender ordningen. Hele 82 pct. var gift eller samboende det år, de tilmeldte sig opsat folkepension, mens det kun gælder for 74 pct. af personerne, som ikke tilmelder sig opsat folkepension og allerede var trukket tilbage som 64-årig. Det er tegn på, at det er mindre sandsynligt, at man går på opsat pension, hvis man er enlig. Selvom man ellers kunne forestille sig, at enlige har lavere præferencer for fritid end personer med en samlever, synes det ikke at være tilfældet. I den forbindelse er det også relevant at se på ægtefælles arbejdsmarkedsstatus. Årsagen til, at enlige synes at have større værdi af fritid, kan skyldes, at de 15 Personer, som har tilmeldt sig opsat folkepension senere end den første måned efter det fyldte 65. år, er således ikke medtaget i de følgende deskriptive og økonometriske analyser. 16 Man kan først tilmelde sig opsat folkepension den første i måneden, efter man er fyldt 65 år. Det betyder, at personer, der fylder 65 i december og tilmelder sig opsat folkepension med det samme, registreres som været overgået til opsat folkepension 1. januar året efter. For at kunne koble karakteristika fra de rigtige år på disse personer, tælles de som været overgået til opsat folkepension i det år, de fyldte 65 og ikke det år, hvor deres tilmelding er registeret. Data i forhold til Tabel 4 bliver således udvidet med 274 personer, som er født december 2009, og hvis tilmeldinger er registreret januar I de øvrige år sker der blot en forskydning mellem årerne. 17 Det kan ikke udelukkes, at nogle af de 65-årige i sammenligningsgruppen tilmelder sig opsat folkepension på et senere tidspunkt. Dette forventes dog ikke at påvirke resultaterne, da det er så relativt få personer, der tilmelder sig senere end første mulige tidspunkt. 18 'Tilknytning til arbejdsmarkedet' og 'beskæftigelse' som 64-årig bruges i flæng om denne gruppe. Personer, som var arbejdsløse som 64-årig, tæller ligeledes med i gruppen. Side 19

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

ARBEJDE I EFTERLØNSALDEREN

ARBEJDE I EFTERLØNSALDEREN ARBEJDE I EFTERLØNSALDEREN Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. nr. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Side 1 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fleksibel efterløn 5 Analyser

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder

Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder 21. juni 2016 Konsekvenser for FOAs medlemmer af en fleksibel pensionsalder En stor del af FOAs medlemmer arbejder i fysisk krævende jobs og bliver hurtigere nedslidt end den gennemsnitlige dansker. Alligevel

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Nytter et opgør med efterlønnen?

Nytter et opgør med efterlønnen? Nytter et opgør med efterlønnen? SFI's beskæftigelseskonference 2011 Jan V. Hansen Forsikring & Pension Nytter det? Perspektiv - hvad er der sket de sidste 10 år? Hvad kommer den seneste reform af efterlønnen

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Fremsat den xx. april 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere