SØLVKÆR POST. Kalender juli Sølvkær 27 år 1. august august Afdeling Sølvkærs 27 års fødselsdag! 11. august Arbejdsdag i Sølvkær

Transkript

1 Kalender juli august Afdeling Sølvkærs 27 års fødselsdag! 11. august Arbejdsdag i Sølvkær 14. august Vores nye driftschef Carsten Pedersen kommer for at hilse på bestyrelsen. SØLVKÆR POST Sølvkær 27 år 1. august august Loppemarked på hjørnet af Sølvkærvej og Østergade fra kl Blad nr. 6 August 2012

2 DFB Danske Funktionærers Boligselskab Afdeling Sølvkær Afdeling Sølvkærs bestyrelse tlf Formand Kirsten Malinovsky, Rugvænget 2 Medlem Lars Eklund, Rugvænget 54 Medlem Leika Svavarsdóttir, Rugvænget 48 Medlem af DFBs Repræsentantskab Ejendomsmester: Niels Chidekel Ejendomskontoret: Rugvænget 58 Kirsten Malinovsky Telefonnr: soelvkaer.ejd@domea-afd.dk Sølvkær Post Redaktion, redigering og print: Sanne Arps Indlæg til bladet skal være redaktionen i hænde senest d. 15. i måneden Forretningsfører Domea Høje Tåstrup Oldenbrug Allé Tåstrup Tlf.: Information fra ejendomsmesteren Udlejningsstatus Havrevænget 25 (4 værelser) ledig for udlejning 1. august 2012 Havrevænget 27 (4 værelser) ledig for udlejning 15. august 2012 Havrevænget 31 (4 værelser) ledig for udlejning Havrevænget 37 (3 værelser) ledig for udlejning 1. juli 2012 Havrevænget 39 (3 værelser) ledig for udlejning 15. juni 2012 Havrevænget 43 (3 værelser) ledig for udlejning 1. juli 2012 Rugvænget 44 (4 værelser) ledig for udlejning Rugvænget 28 (3 værelser) udlejet fra 1. august 2012 Virksomhedspraktikant Thomas fra Havrevænget 21 har lyst til at prøve kræfter med ejendomsmesterjobbet og Niels har derfor spurgt vores driftschef, om han vil undersøge mulighederne for at Thomas kommer i virksomhedspraktik i Sølvkær. Virksomhedspraktikanter er gratis for Sølvkær. Hybenhækken i Rugvænget Niels har renset hækken for ukrudt. Samme hæk i Havrevænget vil blive renset snarest. Bænken på højen Niels er gået i gang med at reparere bænken. Når den er skruet sammen, slebet og malet, vil den blive sat op på højen igen. Vi vil gerne have den boltet fast, men det er vi ikke sikre på, kan lade sig gøre. Driftschef Carsten Pedersen

3 Ukrudt HUSK! Ifølge vores Husorden skal du selv luge ukrudt under dine hække. Har du ukrudt under din hæk, er det tid at fjerne det nu. HUSK! Du kan hente kvit og frit hente maling til dit hegn ind mod naboen eller din låge. Hegnene skal males i år, MEN hvis et eller måske begge dine hegn er i stykker, skal du kontakte Niels inden du maler det. Hvis du ikke har fået klippet dine hække endnu, er det tid nu! Hækken i forhaven må være max. 1,20 m og hækken i baghaven max. 1,80. For at sikre, at vores regler i Husordnen bliver overholdt, vil bestyrelsen i løbet af august måned, gå en runde i afdelingen. Hvis du ikke selv sørger for ovenstående, vil der blive købt arbejdskraft udefra til dette og du betaler via din huslejeopkrævning. Siden sidst! Haveaffald i Havrevænget For at haveaffaldet ikke skal ligge spredt over et stort område, skal I lægge Jeres det så tæt på hækken, ud mod vejen, som muligt. Derved er det nemmere for vognmanden at hente haveaffaldet og billigere for os. Affaldspladsen i Rugvænget Nogen har stillet et cykelhjul, en pose med glas og porcelæn og et udstødningsrør fra sig ved siden af affaldscontainerne. Disse ting hører ikke til dagrenovation, men skal sættes ud til storskrald. HUSK! 11. august 2012, kl Vi har arbejdsdag i Havrevænget lørdag d. 11. august. Vi mødes kl på legepladsen, hvor vi taler om, hvem der gør hvad. I løbet af dagen vil der være kaffe, kage, sodavand og vand. Hvis du har lyst til at bage kage og lave kaffe, kan du henvende dig til Kirsten på bestyrelsestelefonen Vi slutter arbejdsdagen kl og ca. kl vil der være fælles grill, hvor du blot skal komme med dine egne bøffer med tilbehør samt egne drikkervarer. Selvom du ikke deltager i arbejdsdagen, er du velkommen til at komme og spise med om aftenen. Niels deltager både i arbejdsdagen og i spisningen om aftenen. Bliver det regn og rusk aflyser vi!

4 I oldtiden var Horns Herred et godt sted at bo. Her var fjord, jord og skov, så menneskene i sten-, bronze- og jernalder havde alle muligheder for at klare sig godt. Der er fundet rester fra bopladser og de mange gravhøje kan nutidens mennesker glæde sig over. Der har endda været mange flere, men de er blevet pløjet over af landmændene for et par hundrede år siden. I vikingetiden var egnen også beboet og der er stor sandsynlighed for, at Lejrekongen havde sin vinterplads for vikingeskibene i vigen ved Skibby (heraf navnet Skibby). Man mener også, at der har ligget et skibsværft ved klinten ved Selsø sø. Her tætnede vikingerne deres skibe med sælskind om vinteren. Vandstanden i Roskilde Fjord var en del højere dengang, så mindre skibe har formentlig kunne krydse fjorden via Hønepilsgrøften, Lindegårdsparken og Røgerup mose og via åen ud til Egholm og Vellerup Vig. Skibby er knudepunkt for trafikken på Hornsherred samt til Roskilde og Holbæk. Der har været mange skibsforbindelser på Isefjorden og Roskilde Fjord, men også hestevogns- og efterfølgende busruter har været talrige og er blevet drevet fra Skibby. Et tidligere vognmandsfirma fra Skibby udviklede sig til nuværende det Skibby Rejser. Skibby Hovedstaden på Horns Herred Arkæologerne ved ikke meget om historien bag byen Skibby. Byen nævnes første gang i Kong Valdemars jordebog fra år 1231 og i købsstadslisten fra år Men ud fra Skibby Kirkes bygningsværk kan arkæologerne beregne, at byen er meget ældre end som så. Den første del af kirken stammer fra 1100-tallet og kirken er den største på Hornherred, så der må have boet mange mennesker i og omkring Skibby. Arkæologerne mener, at kirken har haft stor betydning, da den er rigt udsmykket og beliggenheden, i nærheden af oldtidens store centre Roskilde og Lejre, tyder også herpå. I reformationstiden fandt arkæologerne munken Poul Helgesens kampskrift (Skibbykrønikken), som tyder på en forbindelse med Roskilde. Også det gamle vejnet omkring Skibby viser, at alle veje fører til Skibby. Arkæologerne mener, at Skibby havde købstadsrettigheder frem til 1300-tallet, hvilket hænger godt sammen med, at befolkningstallet faldt drastisk under pesten i fortsættes Skibby er stadigvæk en handelsby for store dele af Horns Herred. Der findes stadig en del småindustri. De første udstykninger af villagrunde skete i begyndelse af 1960 erne og i 1990 erne opførtes byens torv. Starten på Skibby Rejser

5 Præmie for Årets Have Bytte/gives væk Har du noget i gemmerne, som du ikke bruger fx. bøger, tøj, møbler eller porcelæn, som er for godt til bare at smide ud, kan en anden beboer i Sølvkær måske få stor glæde af det. Du kan henvende dig til Susanne Arps, Rugvænget 22, så vil der blive sat en annonce i Sølvkær Post. Susanne vil så formidle kontakte mellem Jer. Bestyrelsen har været på havevandring for at finde den have/beboer, der skal tildeles præmien for Årets Have i Der er virkelig mange flotte haver og det var svært at vælge. Men efter lang tids votering faldt valget på Dilber og Gürhans have, som har fået et gevaldigt løft. Tillykke med præmien, som vil blive overrakt på vores arbejdsdag lørdag d. 11. august på legepladsen i Havrevænget. Måske er der nogen, der har nogle planter i haven, der trænger til at blive tyndet ud. Hvis, så henvend dig til Susanne Arps, Rugvænget 22, så vil der blive sat en annonce i Sølvkær Post, så andre beboere kan henvende sig og få blomster til haven. I anledning af Sølvkærs 27 års fødselsdag d. 1. august, var der fælles morgenmad for beboerne. Der mødte en del beboere op og der blev rigtig hygget og snakket på tværs af bordet. Heldigvis kunne vi sidde udenfor beboerhuset i Rugvænget, og vejret holdt sig tørt i de par timer, hvor vi hyggede os.

6 Hvad vil det sige at bo alment? For at vi alle sammen kan få et bedre indblik i, hvad det vil sige at bo i en almen boligafdeling, forsøger bestyrelsen sig her med en føljeton, som vi håber, at I vil tage godt imod. Sølvkær Post vil fra denne måned og indtil 1. maj 2013 indeholde et afsnit om det at bo alment. Afsnittene kommer til at handle om alt lige fra de almene boligers begyndelse til beboernes store indflydelse på boligerne, området, vores indbyrdes miljø og økonomien samt det der gerne skulle være vores fælles interesse i at gøre Sølvkær til Et godt sted at bo. Afsnit 1 De almene boligers historie Den boligbevægelse, som var det spæde startskud til de almene boliger, som vi kender dem i dag, opstod for godt 100 år siden. Men allerede i 1860 erne stiftede nogle læger, i samarbejde med arbejdere fra B&W, Arbejdernes Byggeforening, som bl.a. opførte Kartoffelrækkerne ved søerne i København. I 1912 dannedes Arbejdernes Andelsboligforening AAB, i 1913 Arbejdernes Kooperative Byggeforening AKB og i 1916 blev der nedsat en boligkommission, der skulle undersøge, hvordan den omfattende bolignød kunne afhjælpes. Alligevel skulle der gå 31 år før politikerne forstod, at det var en samfundsopgave at sørge for anstændige boliger for den brede befolkning. Dette afstedkom at vi i 1947 fik vi et nyt ministerium, nemlig Boligministeriet. I 1954 dannedes vores boligselskab, som fik navnet Danske Funktionærers Boligselskab (i daglig tale DFB), fordi det blev dannet af forskellige personaleforeninger i finanssektoren. Tidligere statsminister Jens Otto Krag (som nogle af os lidt ældre husker) udformede et storstilet efterkrigsprogram, der kom til at hedde Fremtidens Danmark og heri kunne læses, at boligproblemet var at betragte som en af den kommende tids allervigtigste opgaver. Selvom der ikke var mange penge at gøre godt med i efterkrigsårene afsatte folketinget alligevel 75 mio. kr. til opførelse af almene boliger. Et så stort beløb, set ud fra den tids økonomi, var helt uden fortilfælde i dansk historie. I 1945 var der ca almene boliger, men bare 20 år senere var tallet godt fordelt på mere end 400 boligselskaber. I 1964 var målet på mellem nye boliger og på udråbet TEMPO, TEMPO, TEMPO blev Høje Gladsaxe opført. De første 15 lejligheder blev fuldført på godt og vel 40 timer det var en rekord der ville noget! 1970 erne faldt efterspørgslen på almene boliger, fordi de som akkurat havde råd, bl.a. p.g.a. høj inflation og højt rentefradrag samt villighed til at leve nogle år på vandgrød, kastede sig ud i at anskaffe sig en ejerbolig. Dette gav startskuddet til de første udlejningsproblemer i de almene afdelinger. Samtidig led nogle af de ældste almene boliger af store vedligeholdelsesmæssige problemer og kritik af de almene afdelingers efterhånden kedelige fællesarealer og fraværet af socialt liv gav nogle afdelinger prædikatet samspilsramte. Nu gik de almene boliger fra at være statsstyret til at blive lokalt styret af kommunerne. I 1990 erne kom så kvarterløft og boligrådgivere, behovet for integration og udbygning af beboerdemokratiet - f.eks. blev godkendelse af budgettet rykket fra afdelingens bestyrelse til afdelingens beboere. Det almene områdes vision blev at kunne tilbyde den enkelte beboer ikke bare social ansvarlighed og fællesskab, kombineret med gode individuelle muligheder for at indrette og forbedre boligen (råderetten), men også styrket beboerdemokratisk medindflydelse både i afdelingen og i hele boligselskabet. Kilde KABs bog om Almene Boliger

7