Forandringer skaber livskvalitet i hverdagen

Transkript

1 Forandringer skaber livskvalitet i hverdagen - Et kvalitativt studie af borgeroplevet kvalitet på et kommunalt træningshold Bachelorprojekt i ergoterapi Et praksisforskningsprojekt med udgangspunkt i borger perspektivet Udarbejdet af: Jane Skree Godske, Mie Buk Hansen og Trine Fog-Petersen. Hold E07B, januar 2011 Anslag: "Denne opgave er udarbejdet af studerende ved UC-Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter". "Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse. Jvf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af 30/06/2006 og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bek.nr.766 af Tilladelse til udlån.

2 Changes create quality of life in everyday life -A qualitative study of citizens perceived quality of a municipal training team

3 Resumé Bachelorprojektet er et kvalitativt praksisforskningsprojekt. Det udarbejdes i samarbejde med ergoterapeuter på et genoptræningscenter i Odense Kommune, (betegnes fremover som Praksis). Praksisforsknings overordnede formål er at genererer ny viden og igangsætte forandringsprocesser af Praksis. Projektet formidles til Praksis og terapeuter i andre distrikter af Odense Kommune. Det overordnede formål er, at opnå kvalitative beskrivelser, af borgernes subjektive oplevelse af kvaliteten på træningsholdet. Samt de forandringer deltagelsen medfører for den enkelte borger, i dennes hverdagsliv. Den teoretiske metodiske tilgang for projektet er praksisforskning. Vi benytter udvalgte kritiske psykologiske begreber, som et analytisk redskab til fortolkning af empirien. I opgaven anvendes den handlingsrettede forskningstype og humanistisk sundhedsforskning, med et subjekt videnskabeligt perspektiv, som videnskabeligt grundlag. Metoden til at udforske empirien er ustruktureret observation af træningsholdet og kvalitativt semistruktureret interview af 4 borgere, der jf. holdbeskrivelsen har været udsat for et langvarigt sygdomsforløb eller et ulykkestilfælde. På baggrund af empirien fremgår det i konklusionen af kvaliteten, at støtte, empati, ligeværdighed er vigtigt. Det sociale aspekt på træningsholdet er væsentligt, idet det skaber rum for at være sammen med ligestillede og mulighed for netværksdannelse og social sparring borgerne imellem. Der mangler tydeliggørelse af det overordnede formål med deltagelsen. Men samlet set medfører træningsholdet mange forandringer for borgerne i deres samlede livsførelse. Alle indgår i flere handlesammenhænge nu end for et år siden, og deres livssyn er ændret ved at de ser nye muligheder. Alle har nu en øget livskvalitet, da de kan deltage i flere aktiviteter og ikke er låst fast derhjemme. Formidlingen og bachelorprojektet giver grundlag for nye udviklingsmuligheder for Praksis. Terapeuterne er opmærksomme på vigtigheden i, at stille klare kriterier for evalueringsgrundlaget. Under dialogen ses engagement for udviklingsperspektiver til praksis, og forståelse af vigtigheden i at lave begrebsafklaringer og tydeliggørelse af formål. Praksis viser interesse for at benytte projektets resultater, samt refleksionerne til nye tiltag og forandringer. De har efter deltagelse i projektet øget fokus på formålet med borgernes udslusning til ikke-kommunalt tilbud. Nøgleord: Praksisforskning, kritisk psykologi, borgers subjektive perspektiv, kvalitet, forandringer i hverdagslivet, holdtræning.

4 Abstract The Bachelor thesis is a qualitative practice research project. The project is based upon cooperation with occupational therapists in a rehabilitation centre in Odense municipality (hereafter referred to as Practice). The overall purpose of practice research is to generate new knowledge and initiate process changes of Practice. The thesis is communicated to Practice and other therapists in other districts of Odense municipality. The overall purpose is to get qualitative descriptions of the citizens subjective experience of the quality of the training team. And further, the changes the participation brings to the individual citizen in his/her everyday life. The theoretical-methodology applied in the project is practise research. We apply selected critical psychological terms as an analytical tool to interpret the empirical data. In the thesis, the actionable research type and humanistic health research, with a subjective scientific perspective, is applied as scientific foundation. On the basis of the empirical data, the conclusion of the quality of the training team shows that support, empathy, and equality are all important. The social aspect of the training team is significant as it creates a space to be with equal minded and the opportunity to create a network and social sparring between citizens. There is a lack of clarity in terms of the overall objective of the participation in the exercise class. But overall, the exercise class leads to a lot of changes for the citizens in their lifestyles. More participate in more trading relationships now than a year ago and their outlook on life has changed where they now see more opportunities. All have experienced an increase in quality of life, as they participate in more activities and are not stuck at home. The presentation of the project and the Bachelor thesis create a foundation for new development opportunities for Practice. The therapists are aware of the importance of setting clear criteria for the assessment. Under the dialogue, commitment for development perspectives to practice is seen, as well as the awareness of the importance of making clarification of the concept and overall purpose. Practise shows interest in applying the results of the thesis, as well as the reflections for new initiatives and changes. After the participation in the project, they have increased focus on the objective of the citizens re-entry to non-municipality offers. Keywords: Practice research, critical psychology, citizen s subjective perspective, quality, changes in everyday life, team training.

5 Indholdsfortegnelse Emne og problemområde inkl. Litteraturgennemgang - JSG, MBH, TFP... 1 Valg af emne - JSG... 1 Litteraturgennemgang - MBH... 2 Ergoterapi -TFP... 2 Beskrivelse af træningsholdet -JSG... 3 Praksisstedet begrebsafklaring -MBH... 4 Lovgivning for genoptræning - TFP... 4 Behovsafdækning af målgruppen - JSG... 4 Kræftramte - MBH... 5 Erhvervet hjerneskade - TFP... 5 Kvalitetsudvikling - JSG... 6 Problemformulering - JSG, MBH, TFP... 7 Begrebsafklaring - JSG, MBH, TFP... 7 Formål - MBH... 8 Det overordnede formål med bachelorprojektet - TFP... 8 Målgruppe - JSG... 9 Det teoretiske rum - JSG, MBH, TFP... 9 Praksisforskning - MBH... 9 Kritisk psykologi - TFP Udvalgte kritisk psykologiske begreber - JSG Livsførelse - MBH Livsførelses- og deltagerbaner - TFP Handlesammenhænge - JSG Hverdagslivsteori - MBH Kvalitetsudvikling - TFP Design - JSG, MBH, TFP Videnskabsteoretisk position - JSG Dataindsamling og databearbejdning - MBH Forforståelse - TFP Indgang til udforskningen af empirien - JSG... 15

6 Forforståelse - MBH Indledende møde med praksis - TFP Inklusions- og eksklusionskriterier for borgerne - JSG, MBH, TFP Kontakt til borgerne - JSG Metodisk tilgang til udforskningen af empirien - JSG, MBH, TFP Observation Formål med observation - MBH Forforståelse inden observation - TFP Udførelse og bearbejdning af observation - JSG Interview - MBH Forforståelse inden interview -TFP Interviewguidens temaer - JSG Forberedelse inden interview - MBH Udførelse af interview - TFP Analysemetode Transskribering og videre bearbejdelse af interview - JSG Analysens temaer - JSG, MBH, TFP Resultatpræsentation - JSG, MBH, TFP Præsentation af borgere - MBH Ane - TFP Bo - JSG Carl - MBH Ditte - TFP Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet - JSG, MBH, TFP Kvaliteten - JSG Ane - MBH Bo - TFP Carl - JSG Ditte - MBH Netværksdannelse og social sparring borgerne imellem - JSG, MBH, TFP Ane - TFP Bo - JSG... 25

7 Carl - MBH Ditte - TFP Udslusning til ikke-kommunalt tilbud - JSG, MBH, TFP Ane - JSG Bo - MBH Carl - TFP Ditte - JSG Forandringer i hverdagslivet - JSG, MBH, TFP Ane - MBH Bo - TFP Carl - JSG Ditte - MBH Samarbejde mellem borgerne og terapeuterne - JSG, MBH, TFP Ane - TFP Bo - JSG Carl - MBH Ditte - TFP Borgernes forslag til forbedringer på træningsholdet - JSG, MBH, TFP Ane - JSG Bo - MBH Carl - TFP Ditte - JSG Resultatdiskussion - JSG, MBH, TFP Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet - JSG, MBH, TFP Kvaliteten - JSG, MBH, TFP Netværksdannelse og social sparring - JSG, MBH, TFP Udslusning til ikke-kommunalt tilbud - JSG, MBH, TFP Forandringer i hverdagslivet - JSG, MBH, TFP Metodediskussion - JSG, MBH, TFP Forandret forforståelse - MBH Praksisforskning - TFP Observation - JSG... 42

8 Interview - MBH Kritisk psykologi - TFP Hverdagslivsteori - JSG Litteratursøgning - MBH Validitet af resultaterne - TFP Anvendelsesaspekt og formidling Formidling - JSG, MBH, TFP Læringsforudsætning - JSG Rammefaktorer - MBH Målet - TFP Indhold - JSG Læreprocessen - MBH Vurdering - TFP Anvendelsesaspekt - JSG, MBH, TFP Konklusion - JSG, MBH, TFP Diskussion og perspektivering - JSG, MBH, TFP Forslag til yderligere ergoterapeutiske studier - JSG, MBH, TFP Forslag til metodiske tilgange - JSG, MBH, TFP Litteraturliste Bilagsfortegnelse

9 Emne og problemområde inkl. litteraturgennemgang Vi vil her beskrive problembaggrunden og redegøre for overvejelser vedrørende litteratursøgning for bachelorprojektet. Valg af emne Dette bachelorprojekt er et kvalitativt praksisforskningsprojekt. Det udarbejdes i samarbejde med ergoterapeuter på et genoptræningscenter i Odense Kommune, (betegnes fremover som Praksis). Hensigten er, igennem tæt samarbejde mellem Praksis og projektsansvarlige, at finde et ergoterapeutisk relevant forsknings- og udviklingsfelt. Projektansvarlige består af tre ergoterapeutstuderende (betegnes fremover vi). Vi er interesseret i borgernes mulighed for deltagelse i eget liv. Praksisforskning indebærer, at der arbejdes med borgernes perspektiv, hvor kritisk psykologi inddrages som teoretisk metodisk tilgang. I Praksis har terapeuterne forskellige overvejelser af træningsholdet, med borger i den erhvervsaktive alder, fx borgernes syn på kvaliteten af træningen? Findes der evidensgrundlag? Kan træningen overføres og påvirke borgernes hverdagsliv? Terapeuterne ønsker, at få en bredere viden om borgernes oplevelse af kvaliteten i træningen. På nuværende tidspunkt føler de ikke, at deres evalueringsskema er uddybende nok, til de kan danne sig et reelt billede. De mangler arbejdstid til, at lave deres egen kvalitetsundersøgelse og søge evidens. Da det er et nyt projekt, har de ikke en viden om, hvorvidt denne måde at oprette hold på er effektivt. Vi mener, at borgernes subjektive mening om træningsholdet er vigtig at få med i dette projekt, da det er dem der oplever, hvordan det er at deltage på træningsholdet. Det er borgerne, der er fokus på i genoptræningsforløbet, for at de kan genvinde så meningsfuldt et hverdagsliv som muligt. Formålet med denne opgave er, at generere ny viden om, hvordan borgerne i den erhvervsaktive alder, oplever kvaliteten af træningsholdet, samt hvilke forandringer dette har medført i deres hverdagsliv. 1

10 Litteraturgennemgang Litteratursøgningen er udført i de sundhedsvidenskabelige databaser PubMed og Cinahl. For at opnå en mere præcis søgning er enkelte søgninger foretaget i MeSH og med Limits i PubMed. Søgeordene er anvendt enkeltstående eller kombineret. Der er søgt på bibliotek.dk, og håndsøgning i eget fagblad. Desuden er der søgt på ETF.dk, Google og Google Scholar. Nedenfor ses eksempel på vores søgning i PubMed. (Bilag 1) Ergoterapi Grundsynet i ergoterapi kan opfattes synonymt med borgerinddragelse. Ergoterapi bygger på borgernes aktive medvirken og klientcentrering, som et af kernebegreberne. Hermed er den betydning, borgerne tillægger hverdagslivet og hverdagens aktivitetsmønster udgangspunktet for den ergoterapeutiske indsats (Borg et al 2007:21). Der foreligger meget lidt forskning om, hvordan de ergoterapeutiske ydelser opleves af de patienter og klienter, der er modtager (Hartvig, Hjortbak & Kristensen 2007:715). Det er derfor vigtigt for projektansvarlige, at komme i kontakt med borgerne på træningsholdet, for at få deres perspektiv. Evidensbaseret praksis er et område ergoterapeuter arbejder meget med i deres hverdag, det er et krav fra sundhedsvæsenet, at der igennem interventionen arbejdes med videnskabelig dokumentation for undersøgelsesmetoder og behandling (Gammeltoft & Larsen 2007:519). Vi foretog en systematiseret litteraturgennemgang, for at finde evidens for oprettelse af træningsholdet til den omtalte målgruppe. Der foreligger sparsomt materiale, vi har ikke fundet noget specifikt der omhandler træningsholdet. De artikler vi fandt, var undersøgelser, der ligeledes byggede på sparsomt materiale. På den baggrund er der udvalgt artikler omhandlende neurologiske lidelser, for borger i den erhvervsaktive alder. I Wolfenden & Grace (2009: 95) er forfatternes mål, at præsentere en praksisorienteret undersøgelse, der kan yde oplysninger til fremtidig praksis og forskning. De fremhæver Baum 2

11 et al (2008) der påpeger, at behovet for hensigtsmæssig rehabilitering, er implementering af adaptive strategier for at imødekomme nye miljøer i hverdagslivet. Af andre faktorer for succesfuld tilbagevenden til arbejdet, fremhæver forfatterne i Medin et al (2006), at det er vigtigt, at inkludere patienterne, så de får medbestemmelse i deres egen rehabilitering og gennem sådan empowerment udtænker brugbare løsninger, på deres egne problemer. I Gilworth et al (2009: 96) er forfatternes mål, at præsentere en øget forståelse af borgernes subjektive perspektiver, ift. at komme tilbage til arbejdslivet efter et slagtilfælde. I deres introduktion fremhæver de Carter et al (2000), der i et kvalitativt studie fandt, at både interne ressourcer (fx egen beslutsomhed) og eksterne ressourcer (fx støtte fra familie og sundhedspersonale) var en vigtig faktor. Gilwort et al (2009: 102) konkluderer i deres studier at, overnævnte gruppe har brug for information og rådgivning vedrørende tilbagevenden til arbejde. Samt mestringsstrategier, alternative beskæftigelsesmuligheder og følelsesmæssig støtte i vanskelige beslutninger om deres fremtidige arbejdsliv. I den ergoterapeutiske fagforening (Etf), er der udviklet en pjece: Erhvervsrettet rehabilitering tilbage til arbejde. Den oplyser, at det er hensigtsmæssigt, at flere ergoterapeuter er med i rehabiliteringsprocessen, til at hjælpe borgere tilbage til deres arbejde, og til det hverdagsliv de havde inden sygdommen indtraf (Etf 2010). De fundne artikler omhandler fastholdelse og inklusion på arbejdsmarked. Det mener vi er væsentligt ift. at Praksis har samlet en gruppe borgere i den erhvervsaktive alder, som de ønsker, at hjælpe videre til ikke-kommunalt tilbud. Beskrivelse af træningsholdet Træningen indeholder struktureret selvtræning under supervision af en terapeut efter personligt tilrettelagt program. Intentionen er, at borgerne skal have mulighed for netværksdannelse og social sparring. Der arbejdes målrettet hen imod udslusning til ikke-kommunalt tilbud med støtte fra personalet. Borgerne, der er tilknyttet, er alle henvist efter sundhedsloven 140 eller serviceloven 86. Henviste borgere, skal have gennemgået langvarig og kompliceret genoptræningsforløb uanset diagnosens art. De skal være i den erhvervsaktive alder, og stå uafklarede ift. deres fremtid på arbejdsmarkedet. Træningsholdet kan bestå af op til 6 borger. Der er tilknyttet to fysioterapeuter og en ergoterapeut, hvoraf en er tilstede af gangen, mens de andre har administrativt arbejde målrettet træningsholdet. Der trænes en time pr. uge, ti minutter er til 3

12 frugt/saft pause. Borgerne henvises til tre måneders træning, herefter vurderes behovet for evt. forlængelse (Bilag 2). Praksis har i løbet af 2010 oprettet selvtræning, som overgang til udslusningen til ikke-kommunalt tilbud. Praksisstedet begrebsafklaring Netværksdannelse: at borgerne laver aftaler med hinanden uden personale, om at besøge hinanden, tage i motionscenter sammen, køre med hinanden m.m. Social sparring: at borgerne snakker med hinanden om hverdagen, familie, spørger ind til hinanden osv. Udslusning til ikke-kommunalt tilbud: terapeuterne har fokus på fysisk præget aktiviteter, som fx fitnesscenter i byen, aftenskole mv. Lovgivning for genoptræning 1. januar 2007 gennemførte Danmark en ny kommunalreform. Reformen indeholdt bl.a., at kommunerne fik ansvar for borgernes genoptræning. Efter indlæggelse kan borgeren få en genoptræningsplan eller har dem mulighed, at de kan henvende sig, hvis de oplever en svær periode efter sygdom. Jf. Sundhedsloven 140 og serviceloven 86 (Bilag 3(Socialministeriet 2010)) tilbyder Odense Kommune vederlagsfri genoptræning til borgere. Kommunerne har nu hovedansvaret fra amterne, for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ift. borgerne. Kommunerne er i tæt kontakt med borgerne igennem deres nærmiljø, fx i eget hjem eller på genoptræningscentre (Frølich et al 2007). Behovsafdækning af målgruppen Efter kommunalreformen, oplevede Praksis internt problemer med en tilgang af en ny kategori af borgere i den erhvervsaktive alder, der alle havde haft langvarig og komplicerede træningsforløb. Fortrinsvis blev de genoptrænet på et hold, hvor størstedelen ikke længere skulle ud på arbejdsmarked. Terapeuterne oplevede, at borgerne i den ny kategori, havde brug for andet end et træningscenter. De havde behov for personale, med en viden om, hvilke muligheder og begrænsninger der var i træningen. Borgerne forsøgte herigennem, at få kræfter til at klare behandlinger og operationer efter sygdom eller ulykkestilfælde, for at blive klar til at genoptage arbejde og familieliv. De langvarige og komplicerede forløb, var fx cancer, neurologiske lidelser samt trafikulykker. Der blev derfor oprettet et nyt træningshold, for at tilgodese det nye behov. 4

13 Vi vil undersøge, hvor mange i den erhvervsaktive alder, der statistisk set er udsat for alvorlige sygdomme og ulykkestilfælde, i Odense Kommune. Med denne viden, vil vi forsøge at danne os et billede, af behovet for genoptræning af denne gruppe borger. Vi tager i vores udregning udgangspunkt i, at der i Odense kommune bor mennesker (Wikipedia 2010). Kræftramte I beregninger fra Kræftens Bekæmpelses, har vi fundet følgende nøgletal om kræft i Danmark. Der lever mennesker med en kræftdiagnose nye tilfælde konstateres om året. Hvert år dør mennesker af en kræftsygdom. I følgende fakta boks fremhæves nøgletallene for vores målgruppe. Ved overførelse til Odense Kommune skal ovenstående mere end tre dobles. En udregning ud fra de borgere, hvor de 690 borger var i den erhvervsaktive alder, viser at ca. 322 borger i Odense Kommune, har et potentielt behov for rehabilitering tilbud (Bilag 4). Erhvervet hjerneskade I nedenstående fakta boks ses, hvor mange erhvervsaktive i Odense Kommune, der rammes af en erhvervet hjerneskade. 5

14 Fra ovenstående beregning er der samlet set 96 i den erhvervsaktive alder, taget ud fra 331 borger med nytilkomne hjerneskade. Vi vurderer derfor, at der ud af den samlede gruppe under 65 år, er behov for rehabilitering. Disse beregninger er et meget groft skøn. Som tidligere nævnt, er det med individuel baggrund, at borgerne bliver optaget på træningsholdet i Praksis. De to grupper vi har valgt, at fremhæve er derfor kun et lille potentiale. Vi formoder, at det samlede antal af borger i Odense Kommune, med behov for denne form for rehabilitering er væsentligt højere. Kvalitetsudvikling Den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har fx patientindflydelse og brugerinddragelse som indsatsområder. Målet med dette er, at etablere bedre muligheder og rammer for patienters og pårørendes indflydelse, for at fremme patientperspektivet (Hartvig, Hjortbak & Kristensen 2007:683). Den Danske Kvalitets Model (DDKM) er en udmøntning af Den Nationale Strategi for Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Formålet med DDKM er løbende, at skabe 6

15 kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i det danske sundhedssystem, fx ved at sikre en synliggørelse af kvaliteten og fremme en kontinuerlig forbedring af sundhedsvæsnets ydelser (ibid.: 694). I Odense kommune har fastsat en kvalitetsstandard for genoptræning. Den nævner bl.a., at der skal udarbejdes en genoptræningsplan efter borgers egne behov og mål, i samarbejde mellem borger og medarbejder. Odense Kommunes har også fastsat formål med genoptræningen: At du i videst muligt omfang kan gøre det samme som før du blev syg At genoptræning bidrager til din mulighed for at udvikle et godt liv og helbred (Odense 2010) Vi finder samfundets øgede fokus på borgerinddragelse og kvalitetsudvikling af de offentlige sundhedsydelser interessant, da vores bachelorprojekt har til hensigt, at udvikle og forandre en praksis. Vi vil derfor tage udgangspunkt i borgers oplevelse, ved at inddrage dem og udforske deres oplevelse af kvaliteten på træningsholdet. Det stemmer overens med, det Hvidbog (2004:38) siger om vidensbasering og kvalitetsorientering. Hvis rehabiliteringen ikke vidensbaseres, kvalitetssikres og - udvikles, er der større risiko for at anvende virkningsløse eller direkte farlige rehabiliteringsindsatser, der forringer borgerens situation og liv. Samtidigt vil det være en dårlig anvendelse af ressourcer for den enkelte og for samfundet. Problemformulering På baggrund af vores problembaggrund og Praksis ønske for udvikling, bliver problemformuleringen for projektet: Hvordan oplever borgerne kvaliteten af træningsholdet og hvilke forandringer har deltagelsen medført, for den enkelte borger, i dennes hverdagsliv? 7

16 Begrebsafklaring Borger: Personer på træningsholdet i den erhvervsaktive alder, mellem 18 og 65 år. Kvaliteten: Det at noget opleves, som godt eller positivt (Sproget 2010). Vi definerer kvaliteten som der, hvor borgerne beskriver, at de oplever noget, som er godt ift. deltagelse på træningsholdet, og beskriver de aspekter der forandrer deres hverdagsliv. Træningsholdet: Træningshold, der er oprettet i kommunalt regi, hvor der tages hensyn til den enkelte borgers problemstilling. Forandringer: Resultat af en proces hvor noget eller nogen er blevet forandret (ibid.). I kritisk psykologi finder forandring sted gennem deltagelse (Jartoft, 1996:183). Deltagelsen: Vi tager udgangspunkt i kritisk psykologi, hvor Dreier (2001) beskriver deltagelse, som betegnelsen for, at mennesker er involveret i de praktiske relationer i de lokale handlesammenhæng og skal forstås på denne baggrund. Borg definerer deltagelse som et nøglebegreb, der understreger, at mennesket altid er involveret i social praksis. Den personlige deltagelse forankres i en konkret forståelse af, hvordan livsførelsen skabes i og på tværs af forskellige handlesammenhænge over tid (Borg 2003: 81). Det er ikke kun det, at være til stede på træningsholdet, der er interessant, men også de forandringer, borgerne opnår gennem de sociale relationer ift. hverdagslivet. Hverdagsliv: Vi forstår hverdagslivet som det liv, der leves hver dag, omfattende alle de aktiviteter mennesker har for, og alt hvad de deltager i, i forskellige sammenhæng (ibid.). Formål Her præciseres formålet med projektet og der redegøres for målgrupper og medaktører. Det overordnede formål med bachelorprojektet Det overordnede formål er, at opnå kvalitative beskrivelser, af borgernes subjektive oplevelse af kvaliteten på træningsholdet. Samt de forandringer deltagelsen har medført for den enkelte borger, i dennes hverdagsliv. Den nye viden vi får videregives til Praksis, med den hensigt, at skabe potentiale for udvikling af Praksis. 8

17 Målgruppe Den primære målgruppe er vores samarbejdspartnere inden for de trænende terapeuter i Praksis. Den sekundære målgruppe er andre terapeuter, der arbejder med genoptræning i Odense kommune, eller har interesse for praksisforskning som metode til udvikling af praksis. De involverede borgere er medaktører idet vores tilstedeværelse medfører en begyndende forandringsproces. Det vil sige, at de er en indirekte målgruppe, idet de er med til at forbedre kvaliteten for de følgende hold. Projektet er godkendt af datatilsynet j.nr (Bilag 5). Det teoretiske rum Her beskrives valg af de teorier, der er arbejdet med til begrebsliggørelse af dataindsamling, samt til analyse og fortolkning af empiren. Praksisforskning Den teoretiske metodiske tilgang for projektet er praksisforskning med grundlag i udvalgte kritiske psykologiske begreber. Der tages udgangspunkt i et subjekt videnskabeligt perspektiv rettet mod aktørerne, der er involveret i praksis. Dette for at sikre, at det ikke kun bliver en forskning om praksis, men også i og igennem praksis, med de forskellige holdninger og perspektiver der dermed kommer. Praksisforskning gennemføres med henblik på at generer ny viden til forandring af praksis. Det er en tilgang, hvor der kan deltage flere aktører herunder forskere, projektansvarlige, professionelle og borgere (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007: 48). Borg (2003:70) beskriver endvidere hensigten med praksisforskning, som det at udforske udøvelsen af praksis, med det formål, at beskrive og forstå praksis, samt analysere problemer og handlemuligheder for at vise muligheder for udvikling. Praktiskforskning gennemføres i cykliske processer, hvor handling, forskning og forandring inddrages. Det sker ved udforskning i en vekslen mellem praksis og projektansvarlige, og gennem vores refleksioner og analyser, der sammenholdes med teori og det empiriske materiale der indhentes. 9

18 Praksisforskningsproces, der rettes imod systematisk videreudvikling (Borg et al. 2007:650) Kritisk psykologi Kritisk psykologi tager udgangspunkt i et subjekt videnskabelig tilgang. Der lægges vægt på et indefra perspektiv, til forståelse af det enkelte menneskes handlinger. Tilgangen skal ikke forstå subjektet som et isoleret individ. Men som et individ, der bevidst deltagere, skaber og forandre egne livsbetingelser i samarbejde med andre, og derved også som individ der, deltager i en samfundsmæssig kontekst (Borg 2003: 70-71). Subjektet er her borgerne på træningsholdet, da vi tager udgangspunkt i deres perspektiv af kvaliteten, samt hvilke forandringer det har medført i deres hverdagsliv. I kritisk psykologi ses menneskets handlinger, som det der forbinder individet og samfundet. Individet er med til at skabe sine egne betingelser og sig selv ved, at deltage i det samfundsmæssige liv. Samfundet (de objektive livsbetingelser) skal ses både med muligheder og begrænsninger for individet (Jartoft 1996: 183). De objektive livsbetingelser, kan give borgeren begrænsninger i form af økonomi, men kan også skabe muligheder ved genoptræning. Vi vil forsøge, at forstå den sociale praksis, som vores projekt omhandler, ved hjælp af udvalgte begreber i kritisk psykologi. Borg (2003:76) beskriver den sociale praksis som dér, hvor individ og verden relateres. I den sociale praksis mødes det handlende menneske, med andre mennesker. 10

19 Udvalgte kritisk psykologiske begreber Her redegøres for følgende relevante begreber: Livsførelse, livsførelses- og deltagerbaner, samt handlesammenhæng. Begreberne markeres her efter i kursiv. Livsførelse Gads psykologi leksikon betegner livsførelse i den kritiske psykologi, som det forhold, at personer, der lever i sammensatte samfundsmæssige praksisstrukturer, må føre deres dagligliv, for at de kan ordne det, der skal ordnes. Dagliglivet må føres indenfor og på tværs af flere handlesammenhænge (Bjerg, J 2004:336). Livsførelsesbegrebet indgår i alle de situationer og områder mennesket deltager i, herunder aktiviteter hjemme, ude og overalt, hvor mennesket færdes og agerer i hverdagslivet (Ditlevsen 2008: 9). Mennesket tilrettelægger og strukturerer alle dets deltagerområder overordnet i sin livsførelse, for at kunne føre et samlet hverdagsliv, med alt det et sådant liv måtte indeholde (Borg 2003: 79). Livsførelse er menneskets bestræbelse på, at få sin hverdag til at hænge sammen, på tværs af deltagelse i flere forskellige handlesammenhæng. Vi mener det er relevant, at se på denne analytiske kategori, for at forstå menneskets hverdagsliv og begrundelserne for de handlinger de har. Mennesket har individuelle forudsætninger for, at deltage i forskellige aktiviteter og gennem sin livsførelse tilpasse og forandre sig, for hermed at få indflydelse på eget hverdagsliv (ibid.: 81). Livsførelses- og deltagerbaner Borg (2003) gengiver Dreiers (1997) beskrivelse af dette som: Livsførelses og deltagerbaner er dele af det samlede livsløb. Disse begreber beskriver livsførelsens forløb og de baner mennesket i en vis grad implicit eller eksplicit vælger, at forme og følge på tværs af handlesammenhænge. Banerne er delvis forudbestemte samtidig med at de bliver formet i den aktuelle livsførelse. Tilhørsforhold til flere handlesammenhænge og deltagelse i den enkelte og på tværs af flere er med til, at forme menneskets handlegrunde og perspektiver (Borg 2003:81). I projektet er borgerne i en rehabiliteringsbane, som kan omfatte deltagelse i flere deltagerbaner fx fysioterapi, ergoterapi, opfølgende kontrol på sygehus og deltagelse på træningsholdet. Vi finder det interessant, at undersøge om deltagelsen på træningsholdet har påvirket borgernes deltagerbaner eller medført nye deltagerbaner. 11

20 Disse analytiske kategorier er med til at give os en kobling mellem livsførelsen og handlesammenhæng, og her igennem tydeliggøre, hvad deltagelsen i rehabiliteringsbanen giver af ny læring i social praksis. Handlesammenhænge Gads psykologi leksikon betegner handlesammenhæng i den kritiske psykologi som en afgrænset enhed i den samfundsmæssige praksis (fx familien). En handlesammenhæng reproduceres og ændres ved en bestemt konstellation af deltagernes handlinger. Den er oftest struktureret i et sæt positioner, som indtages af forskellige personer, og som byder dem forskellige perspektiver, muligheder og interesser i forhold til sammenhængen og de andre deltagere (Bjerg 2004: 222). Handlesammenhænge er de sociale kontekster, som mennesket indgår. De danner den overordnet sociale praksis, som mennesket deltager i, fx på træningscenteret, og kan eksistere i kortere eller længere perioder. Handlesammenhænge er sammensat af forskellige formål, rammer og relationer mellem deltagerne. Mennesket bevæger sig på tværs af forskellige handlesammenhænge. De kan ikke forstås som isolerede, men skal betragtes gennem deres relationer og forbindelser til andre handlesammenhænge (Borg 2003: 79-80). Vi finder det interessant at undersøge, hvilke handlesammenhænge borgerne deltager i, da disse kan indvirke på hinanden. Samt om deltagelsen på træningsholdet har medført nye handlesammenhænge, da holdbeskrivelsen ligger op til, at borgerne skal udsluses til et ikkekommunalt tilbud. Hverdagslivsteori Hverdagslivet er det liv, der leves hver dag, omfattende alle de aktiviteter, mennesket har for, og alt hvad de deltager i, i forskellige sammenhænge (Borg 2003: 81). Uanset hvordan livet og hverdagen former sig, har hver dag en særlig betydning og kvalitet for det enkelte menneske. Bech-Jørgensen deler de daglige aktiviteter, der skaber et hverdagsliv, op i tre typer: 1) Upåagtede aktiviteter det er alt det vi gør uden at lægge mærke til det, det rutinemæssige, men også den kreativitet det kræver, for at leve i et nutidigt og foranderligt samfund. 12

21 2) Strategiske aktiviteter det er de aktiviteter der er rettet mod bestemte mål, hvis realisering kræver ressourcer. 3) Symbolske aktiviteter det er de aktiviteter der giver hverdagslivet mening. En af disse tre typer kan på et givent tidspunkt være dominerende i et menneskes liv. Hverdagslivet er i bevægelse, hvor det er i en tilblivende proces genskabes og fornyes. Det skabes igennem den måde mennesker håndterer deres betingelser på - de samfundsskabte, mellemmenneskelige såvel som de individuelle - sammen med andre eller hver for sig (Borg 2007: 79). I vores projekt vil vi se på, om borgerne har oplevet nogle forandringer i deres hverdagsliv ved at går på træningsholdet, samt sammenholde empirien med teorien, for at forstå deres hverdagsliv. Kvalitetsudvikling Kvalitetsudvikling defineres, som de aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet, at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser inden for rammerne af den etablerede viden (Hartvig, Hjortbak, Kristensen 2007: 680). Det skal sikre, at borgerne får den bedste kvalitet af ydelserne de er berettiget til. Når der tales om kvalitetsudvikling ift. den ergoterapeutiske praksis, kan det ses ud fra tre aspekter: Den borger- og brugeroplevede kvalitet Den organisatoriske kvalitet Den faglige kvalitet Den borgeroplevede kvalitet ses ift., hvordan borgerne oplever kvaliteten i sundhedsydelsen, som i dette projekt er træningsholdet. Den organisatoriske kvalitet ses i relation til bl.a. effektiv arbejdstilrettelæggelse, ledelse og ressourceudnyttelse i form af fx retningslinjer og standarder. Den faglige kvalitet indebærer, at den sundhedsfaglige professionelle leverer en ydelse, der lever op til de aktuelle faglige krav om god kvalitet (ibid.: ). Projektansvarlige vil tage udgangspunkt i den borgeroplevede kvalitet. Det kan gøres ved at inddrage kvalitative metoder fx interview, der kan også anvendes kvantitative metoder fx spørgeskema. 13

22 Design Som tidligere nævnt gennemføres praksisforskning i cykliske processer og udspringer af en forandringsproces, hvor projektansvarlige løbende undersøger, reflekterer og fortolker (Borg et al 2007:650). I det følgende redegøres der for den videnskabsteoretiske position, metoder til empirisk udforskning, samt stadierne i forskningsprocessen, fra den empiriske udforskning til resultatpræsentation af borgerne og resultatdiskussion af resultaterne. Videnskabsteoretisk position Den videnskabelige position, som vi har valgt til praksisforskningen, er inspireret af fænomenologien. Vi er interesseret i subjektets perspektiv på, hvordan de oplever forskellige fænomener i deres livsverden. Hermeneutik er læren om fortolkning af tekster, hvor der veksles mellem del- og helhed, samt hvor forforståelsen sættes i spil. Vores pragmatiske tilgang, tager udgangspunkt i den hermeneutiske fortolkning af meningen i den sociale praksis, som subjektet deltager i, for at vi bliver i stand til at forstå denne. Vi vil reflektere over, hvordan vi vil udfører og analyserer interviewet, for at få svar på problemformuleringen (Kvale & Brinkmann 2009: 30-31). Analysen er en dynamisk proces, hvor der tages afsæt i de hermeneutiske fortolkningsprincipper. Under interviewet vil der komme naturlige fortolkninger fra intervieweren, for at sikre forståelse af det sagte. Når transskriberingen læses de første gange, vil der måske komme en uklar og intuitiv forståelse af tekstens helhed, ud fra de forskellige dele. Vi vil derefter sætte delene af fortolkningen i nye relationer til helheden og dermed påbegynde en hermeneutisk cirkel for at opnå dybere forståelse af meningen (ibid.: ). Vores videnskabsteoretiske position, tager desuden udgangspunkt i kvalitativ humanistisk sundhedsforskning. Det er et subjekt videnskabeligt perspektiv, rettet mod borgerne på træningsholdet, med henblik på, at få deres perspektiver på Praksis. Projektet omhandler multiple perspektiver i gruppen og er forsøgt udbredt på tværs af et bredt spektrum i de sociale sammenhænge. Det er de udforskedes erfaring og mening, der udforskes og gengives og ikke projektansvarlige mening (Borg & Brandt 2007: ). Der tages udgangspunkt i den handlingsrettede forskningstype, som er orienteret mod udvikling af træningsholdet, med de udforskede som aktive subjekter i processen. I dette projektet er formålet med undersøgelsen, at igangsætte en ændring af Praksis, samtidig med, at der indirekte sættes forandringsprocesser i gang, i den sociale gruppe, som træningsholdet udgør (Launsø & Rieper 2008: 30-31). Det stemmer overens med, at praksisforskning har grundlag i kritisk psykologi, som teoretisk- 14

23 metodisk tilgang. I kritisk psykologi ses mennesket, som en del af en social praksis og aldrig isoleret fra omgivelserne. Mennesket agerer, som handlende individer og er med til at skabe sig selv i en dynamisk proces, gennem deltagelse i samfundet. Mennesket ses som samfundsmæssigt i sit grundlag og som subjekt for sine handlinger. At være subjekt for egne handlinger betyder, at mennesket kan forholde sig mere eller mindre bevidst til det vedkommende gør, føler, har interesse for osv. Muligheder og begrænsninger af de livsbetingelser, den enkelte har gennem deres samfundsmæssige grundlag, er ligeledes med til at skabe baggrund for handlingerne (Jartoft 1996:183). Dataindsamling og databearbejdning Dataindsamling vil i det følgende betegnes som empirisk udforskning. Forforståelse Det er vigtigt at tage højde for vores forudsætninger og forforståelser i vores overvejelser. Det har betydning for kvaliteten af den empiriske udforskning i praksis og kan præge den måde vi møder Praksis på (Dalland 2007: ). Vi vil løbende forholde os til vores forforståelse inden vi møder Praksis og reflekterer over de handlinger og tanker, der måtte komme. Det stemmer overens med det 6. princip, i de hermeneutiske fortolkningsprincipper, der siger, at ingen kan have en forudsætningsløs fremgang og man derfor skal gøre sig bevidst om den måde spørgsmålene stilles på (Kvale & Brinkmann 2009: 233). Indgang til udforskningen af empirien Forforståelse Inden mødet med træningsholdet var vi uklare på, hvad der foregik og hvor ofte borgerne kom. Vi blev nysgerrige på, hvordan terapeuterne tilrettelægger træningen, så den enkelte borger tilgodeses, og hvordan det påvirker borgerne i hverdagen. Ud fra vores erfaringer fra klinisk undervisning, forestiller vi os, at holdtræning i højre grad er baseret på fysisk træning, end på aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Samt borgeren kan have svært ved at se, hvilke forandringer træningen giver dem i hverdagen. Vi har en forestilling om, at borgerne har deltaget på træningsholdet i ca. 3 måneder, og enkelte er forlænget, hvilket må resulterer i forandringer i deres hverdagsliv. Det er vigtigt for os, at hører borgernes synspunkter på kvaliteten af træningen og hvilke forandringer det har medført i deres hverdagsliv. 15

24 Indledende møde med praksis Ved første møde med kontaktpersonen og ergoterapeuten i Praksis, blev de gensidige forventninger ikke helt afstemt. Vi følte ikke, at vi havde nok informationer om træningsholdet, til at finde et emne, der passede ind i et borgerperspektiv. Vi var overrasket over, at der ikke var en mere uddybende holdbeskrivelse, da vi forventede der skulle være en mere uddybende begrundelse, for at starte et nyt træningshold. Vi valgte, at have en uddybende samtale med kontaktpersonen og efterfølgende med ergoterapeuten. Hensigten var, at få afklaret, hvad der foregik på træningsholdet, samt hvor deres ønsker og behov for forandring af Praksis var, da det har afgørende betydning, når praksisforskning anvendes som metode. Ligeledes var det vigtigt, at terapeuterne fik ejerskab i projektet og dermed vil blive motiveret for vores forslag (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:649). Kontaktpersonen formidlede Praksis tanker om deres formål med deltagelse i projektet. Samarbejdet tog udgangspunkt i den fortid og historie som Praksis havde, holdt op mod, hvor de er i dag, da det har betydning for den aktuelle situation (ibid.). Terapeuten var ærlig omkring deres manglende grundlag for træningsholdet, de fortalte, at de havde en gruppe borger i den erhvervsaktive alder, som de ikke vidste, hvor de skulle placerer. Efter drøftelse med deres leder, fik de accept til opstart af træningsholdet, på trods af den manglende viden og evidens om sammensætning af den gruppe borgere. Vi valgte i samråd med terapeuten, at udføre en ikke-deltagende observation, hvor forforståelsen søgtes lagt til side, for dermed at åbne op for mulige temaer til projektet. Begrundelsen var, at vi ikke havde en klar forståelse for, hvad der konkret foregik på træningsholdet. På baggrund af ovenstående, reflekterede vi over mulige problemformuleringer i relation til terapeuternes ønske og projektets overordnede udviklingsorienterede fokus. Projektansvarlige kom frem til problemformuleringen (s. 7), der også blev godkendt som værende aktuel for Praksis. Inklusions- og eksklusionskriterier for borgerne Efter første møde med Praksis, fik vi en viden om, at der var 6 deltager på træningsholdet. Der er en begrænset periode til projektet, det er derfor ikke muligt, at behandle så meget interviewmateriale. Vi er bevidste om, at det er vigtigt for projektet, at spørge så mange borgere som muligt, for at sikre størst mulig variation i svarene og få et tydeligere svar på problemformuleringen. Der udarbejdes kriterier for udvælgelse af borgere til deltagelse i projektet. 16

25 Kontakt til borgerne Ud fra vores kriterier udvælges 4 borger til projektet. I forberedelsen til det kvalitative forskningsinterview og ud fra et etisk aspekt vælger projektansvarlige, i tilgangen til borgerne, at udforme et informationsbrev (Bilag 6). Vi fortæller hvem vi er og om formålet med at interviewe dem. Samtidig vælger vi, at ligge vægt på, at deltagelsen er frivillig og at deres valg ikke vil få indvirkning på deres forløb i kommunen (Launsø & Rieper, 2008:136). Vi giver borgerne mulighed for at bestemme, om interviewet skal afholdes i eget hjem, eller i Praksis. Overvejelserne er at hjemmet kan skabe mere trygge og rolige rammer for borgeren, samt give os indsigt i deres hverdagsliv. Ved brevet vedlægger vi en samtykkeerklæring (Bilag 7), så de har mulighed for at læse den igennem, inden vi kommer. Vi tog telefonisk kontakt til ergoterapeuten i Praksis, for at bede hende om at formidle brevet til de 4 udvalgte borger, således at de havde mulighed for betænkningstid, uden at føle pres pga. vores tilstedeværelse. Her fik vi oplyst, at træningen var flyttet til sidst på ugen. Grundet det etiske aspekt i vigtigheden af betænkningstiden, aftalte vi, at sende brevene pr. post til alle 4, da 3 af de inkluderede borger havde mødt os under observationen og dermed hørt om projektet. Vi indgik en aftale med ergoterapeuten om, at hun ville tage telefonisk kontakt til den 4. borger, så han havde en forståelse for brevet. Projektansvarlige aftalte at respektere, hvis en borger i første omgang indvilligede i at deltage og efterfølgende sagde fra, når de stod i mødet med os. Det giver borgerne en mulighed for at overveje deres deltagelse, og giver os mulighed for at forvalte det etiske aspekt på en forsvarlig måde. 17

26 Metodisk tilgang til udforskningen af empirien Her beskrives observation og interview, da begge tilgange bruges. Observation Formål med observation Vores primære formål med at benytte observation er, at generere empiri til grundlaget for udarbejdelsen af problemformuleringen og interviewguiden, for dermed at øge validiteten af interviewguiden. Forforståelse inden observation I første møde med Praksis, fik vi en introduktion til stedet, men vi fik ikke en rundvisning. Vi kunne skimte nogle træningsredskaber, der umiddelbart bekræftede os i, at de fysiske rammer for stedet lagde op til funktionel træning. Udførelse og bearbejdning af observation Den dag vi var ude, at observere var ergoterapeuten tilknyttet træningsholdet. Hun præsenterede os for de 4 fremmødte borger, 3 kvinder og 1 mand. Hun informerede dem om, at vi var ergoterapeutstuderende, der var ved at lave afsluttende praksisforsknings projekt og ville være til stede, og evt. spørge om noget. Projektansvarlige informerede, at der kun ville blive observeret på, hvad borgerne lavede på træningsholdet. Vi kom uden nogle faste observationsområder, for at få en subjektiv forståelse for, hvad borgerne lavede på træningsholdet. Der blev trænet individuelt i 50 min. uden fælles opvarmning og der afsluttes med 10 min. til frugt og saft pause. Selve træningen foregik i et træningscenter med flere faciliteter. Træningslokalet havde forskellige maskiner og redskaber. Det var indrettet således at, hver enkel borger havde mulighed for den plads, der var behov for til de enkelte aktiviteter, men ikke større end at borgerne havde mulighed for, at kommunikere indbyrdes. Observationerne blev brugt til at kommer nærmere på problemformuleringen og få indblik i, hvad de lavede på træningsholdet. Herefter reflekterede vi over det observerede, for at finde ud af, hvordan vi kunne bruge det i vores interviewguide og ift. problemformuleringen. Interview Der udføres 4 kvalitative forskningsinterview ud fra en semistruktureret interviewguide. Den semistrukturerede interviewguide er bygget op med temaer og giver derved plads til uddybende 18

27 spørgsmål. Temaerne giver mulighed for, at den udforskede kan komme med sine subjektive perspektiver (Kvale & Brinkmann 2009: 45). Interviewene har til formål, at indsamle kvalitative data ud fra de udforskedes liv. Det giver mulighed for, at komme i dybden med de udvalgte temaer i den semistrukturerede interviewguide (Launsø & Rieper 2008: ). Interviewene optages og transskriberes efterfølgende til videre analyse. Forforståelse inden interview Efter vores samtaler med ergoterapeuten og kontaktpersonen, samt observation af træningsholdet, bekræftes vores forestilling om, at træningen i højere grad er rettet mod funktionel træning frem for almindelig daglig livsførelsestræning. Vi forestiller os derfor, at borgerne vægter den fysiske træning højt. Vi fik en øget forståelse for terapeuternes manglende viden om, hvordan borgerne oplever kvaliteten og hvad deltagelsen på træningsholdet betyder for deres hverdagsliv. Vi fik en forventning om, at formålet med træningen er uklar for borgerne. Interviewguidens temaer Ud fra vores problembaggrund og problemformulering, samt de udvalgte kritiske psykologiske begreber, er vi kommet frem til følgende temaer i interviewguiden: Vurdering af træningskvaliteten på træningsholdet Motivation for deltagelse på træningsholdet Vurdering af den sociale sparring på træningsholdet Forandringer i hverdagslivet efter deltagelse på træningsholdet (inkl. netværk) Samarbejde mellem borger og terapeuterne (borgerinddragelse) Kommunikation mellem borger og terapeuterne Forslag til forbedring af træningsholdet Forberedelse inden interview Med udgangspunkt i ovenstående temaer er der udformet en kvalitativ semistruktureret interviewguide (Bilag 8), med en vurderende opfølgning under hvert tema. Her vil borgeren blive bedt om at give en vurdering på en skala fra 1-10, denne med inspiration fra COPM (Law et al 2000). 19

28 Inspiration til vores interviewguide er hentet fra de udvalgte kritiske psykologiske begreber, Borgs måde at opstille en interviewguide på (Borg 2003: Bilag 2). Valget i at udforme en semistrukturerede interviewguide er for at intervieweren kan varierer sine spørgsmål fra de åbne eller kun lidt specificerede spørgsmål, til at spørgsmål og svar udvikles i en samtale mellem intervieweren og den udforskede (Launsø & Reiper 2008: 107). Vores forståelsesform tager desuden udgangspunkt i Kvales 12 aspekter, omhandlende det kvalitative forskningsniveau, disse beskriver fx meningen med det sagte og det deskriptive (Kvale & Brinkmann 2009: 45-46). Udførelse af interview Der aftales, at ved interviewene, er der en interviewer, en suppleant og en observatør, der observere intervieweren med fokus på spørgeteknik. Dette for at give mulighed for at ændre i vores interviewguide, og der afsættes tid til dette efter det første. Selve interviewet er i Launsø & Reiper (2008: ) opdelt i tre faser: 1) Den indledende fase 2) Hovedfasen 3) Afslutningsfasen I den indledende fase vil intervieweren skabe kontakt og tillid ved at fortælle om temaerne for interviewet og fortælle, hvorfor de er udvalgt. Der bliver informeret om ret til ikke at svare på spørgsmål, samt at der sikres anonymitet. I hovedfasen vil intervieweren forsøge, at få en grundig og konkret belysning af de spørgsmål, der er forberedt, samt skabe meningsafklaring og meningsvalidering ud fra de udforskedes subjekt perspektiv. Dette stemmer overens med Kvales før nævnte 12 aspekter. I den afsluttende fase vil intervieweren afrunde på en etisk og acceptabel måde. Her bliver der spurgt ind til, om de udforskede har yderligere kommentarer. Der oplyses, at de ikke modtager videre individuel kontakt, men at vi, såfremt det er muligt, vil lave et opfølgende besøg på deres træningshold. 20

29 Analysemetode Transskribering og videre bearbejdelse af interview Transskriberingen er et skift fra en form til en anden, fx fra lydoptagelse til tekst. For at sikre validitet og pålidelighed af teksten, har vi valgt at inddrage alle udtryk, for at få den enkeltes udsagn med (Kvale & Brinkmann 2009: ). For at sikrer anonymitet, har de udforskede fået bogstaverne A, B, C og D i det transskriberede materiale. Der udarbejdes arbejdspapir med side henvisninger til deskriptive udsagn af de udforskede subjektive perspektiver. Arbejdspapirerne er inspireret af måden, hvorpå man udfører meningskondensering. Meningskondensering indebærer, at de udforskedes udsagn gengives i en kortere formuleringer eller at hovedbetydningen omformuleres med få ord (ibid.: ). Vi læste transskriberingerne igennem enkeltvis, for at få en fornemmelse af helheden. Herefter sad vi i fællesskab og blev enige om vores forståelse af, hvad de udforskede sagde. Vi opdelte udsagnene i temaer til analysen. De fleste temaer kom naturligt ud fra vores semistrukturerede interviewguide, med baggrund i problemformuleringen og vores teoretiske grundlag. Andre temaer blev til på baggrund af det meget vigtige aspekt i kritisk psykologi, nemlig det subjektive perspektiv og forståelse af, hvad den enkelte sagde. På grund af tidspres i projektet, endte det med, at vi overstregede temaerne og de udforskedes subjektive udtalelser, med forskellige farver i transskriberingen, for på den måde at visualisere det for os selv. Analysens temaer Analysens temaer er fremkommet på baggrund af føromtalte arbejdsredskab. Temaerne omhandler en evaluering af kvaliteten på træningsholdet og borgerens subjektive perspektiv på forandringer i hverdagslivet. I følge holdbeskrivelse lægges der vægt på netværksdannelse, social sparring og udslusning til ikke-kommunalt tilbud. Derfor lægges der vægt på dette, under kvalitet i analysen. Borgernes oplevelse af kvaliteten på træningsholdet - Kvaliteten - Netværksdannelse og social sparring borgerne imellem - Udslusning til ikke kommunalt tilbud Forandringer i hverdagslivet Samarbejde mellem borgerne og terapeuterne Borgernes forslag til forbedringer på træningsholdet 21