Videngrundlaget og metode med vandværket i centrum Indsatsplanerne har det desværre med at tage udgangspunkt i modelberegninger og ikke målinger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videngrundlaget og metode med vandværket i centrum Indsatsplanerne har det desværre med at tage udgangspunkt i modelberegninger og ikke målinger."

Transkript

1 Roskilde, juni 2015 Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer og nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner: Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindings-områder Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer og nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner: Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindings-områder, Jeres j.nr. NST Konklusion Reguleringen af pesticider bør følge den totalharmoniserede pesticidforordning. Ethvert indgreb, der går videre end forordningen er som udgangspunkt i strid med forordningen. Indgreb, der går videre end forordningen skal overholde de meget stramme krav, der gælder ved anvendelsen af forsigtighedsprincippet. Indgreb, der ikke er baseret på målinger og ikke udtrykker en konkret risiko vil altså være ulovlig. Der ud over vil det være et krav, at eventuelle indgreb alene angår specifikke pesticider og ikke alle pesticider. Vores vurdering er, at der ved en saglig og faglig vurdering formentlig ikke vil være grund til indgreb. Hvis der endelig skulle være tilfælde, så skal indgreb ske mod fuld erstatning. Ift. nitrat, så er det vores vurdering, at danske landmænd overopfylder EU-direktiverne, og der er behov for, at vi måler nitratudvaskningen, og kan støtte ret på dette. Vi gør opmærksom på, at der allerede foreligger et beskyttelsesniveau, målingerne kan sammenlignes med. Der er derfor ikke behov for yderligere begrænsninger af nitrat fra dansk landbrug af hensyn til grundvand eller vandmiljø. Opsummering Danske landmænd lever af og i naturen. Som ansvarsbevidste borgere værner danske landmænd naturligvis om natur og miljø, og producerer på en bæredygtig måde hver eneste dag. Bæredygtigt Landbrug er naturligvis tilhængere af, at der sker en kortlægning af de steder, hvor erhvervets lovlige aktiviteter måske bidrager til utilsigtede negative virkninger på miljøet. Det væsentlige problem er dog, at der med udkastet sker generelle udpegninger, der er baseret på modeller og efterfølgende tillægges udpegningerne indgribende retsvirkninger og som hovedregel uden fuld erstatning. Ift. nitrat skal det indledningsvis påpeges, at grundvandet er i en god tilstand, og der har siden 80 erne været en positiv nedadgående tendens for eksempelvis nitrat i den del af grundvandet, hvor der måles nitrat. Der er således ikke noget problem med nitrat i grundvandet. I de boringer, hvor der konstateres stigninger i nitrat kan dette løses uden indgreb over for landbruget. De forhøjede koncentrationer kan skyldes utætheder i boringerne, for højt pumpetryk, m.v. Man bør vurdere hvert enkelt tilfælde konkret, og ikke straks bruge det mest indgribende middel generelt, der er at begrænse gødningsanvendelsen. I denne høring bemærker vi særligt, at der sker usaglig udpegning af pesticidfølsomme områder. I vanlig stil, så lægges der op til, at kommunerne ender som sorteper. Det er altså op til kommunerne at finde ud af, hvad der monstro er problemet, og hvad der skal gøres ved det.

2 Faktum er imidlertid, at det tidligere Miljøministerium, har lavet nogle modeller for, hvor der efter disse teoretiske modeller kan være en forøget risiko for, at grundvandet eksponeres for pesticider eller rester af pesticider. I Bæredygtigt Landbrug anerkender vi behovet for hele tiden at være foran i beskyttelsen af miljøet, men det skal ske sagligt og fagligt korrekt. Hvis en model viser, at der er en forhøjet risiko for pesticider i vandmiljøet, så skal indgreb alene ske på baggrund af målinger efter disse stoffer eller nedbrydningsstoffer. I det omfang, at der er koncentrationer af dette, der kan udgøre en tilstrækkelig risiko for miljøet i bred forstand, så kan der iværksættes konkrete og proportionale tiltag, der begrænser netop de pesticider, der udgør problemet under de konkrete forhold. Dermed er det altså også sagt, at det ikke nødvendigvis er alle pesticider, der nedbrydes lige hurtigt, så der skal reguleres specifikt, der hvor der er et målbart problem. Det ville være oplagt at inddrage målinger af pesticider i vandplanerne. Samtidig kunne ministeriet gøre sig den ulejlighed at måle efter miljøfremmede og prioriterede stoffer, så vi fremover begynder at regulere efter den målbare virkelighed, og ikke efter hvordan vi tror virkeligheden er. Vi tvivler dog på, at det kan dokumenteres, at pesticider eller pesticidrester vil udgøre en reel risiko for miljøet eller menneskers sundhed. Derfor vil der i realiteten ikke være grundlag for indgreb. Det er vores opfattelse, at pesticidforordningen bl.a. totalharmoniserer anvendelse af pesticider. Det er således ikke i overensstemmelse med pesticidforordningen at begrænse anvendelse af pesticider. Hvis der skal ske yderligere begrænsning, så skal der efter EU-retten være en helt særlig miljømæssig begrundelse. Besvarelsen af et sådan spørgsmål bør ske ud fra forsigtighedsprincippet. Forsigtighedsprincippet indebærer bl.a., at der skal identificeres en risiko og der skal fastlægges et risikoniveau. Efterfølgende skal der foretages en risikohåndtering. I denne fase stilles der krav til fremgangsmåden og indholdet af indgrebet. I den forbindelse er der tale om en intensiv prøvelse af proportionaliteten i indgrebene. Anvendelsen af forsigtighedsprincippet indebærer ligeledes, at der iværksættes forskningstiltag, så man opnår konkret viden og kan handle på denne baggrund. Det er med andre ord slet ikke tilstrækkeligt, at der opstilles en teoretisk model og der lægges op til, at kommunerne herefter forbyder pesticider i SFI-områder. Der er behov for målinger, og særligt målinger ift. landbrugets udledning af nitrat. Det er vores opfattelse, at danske landmænd skal have mulighed for at gøde efter ligevægtsprincippet. Gødskning efter ligevægtsprincippet udgør den ægte vækstmotor, der kan igangsættes fra i morgen, uden det vil skade miljøet. Reguleringen skal naturligvis baseres på målinger. Vores model vil levere en vækst på 34 procent, 34 milliarder på betalingsbalancen og dertil nye jobs.

3 Nitrat i grundvandet Det øvre grundvand (cirka 1½-4 meter) indeholder langt det meste nitrat. I dette lag kan koncentrationen meget ofte være større end 50 mg/liter. I de nedre grundvandslag, der er beliggende i cirka 30 meters dybe og nedefter, er koncentrationen typisk under 1 mg N/liter. De iltfri grundvandsforekomster er helt nitratfri. Det er fra de nedre grundvandslag, at vi får vores drikkevand fra. Det er samtidig nødvendigt, at der i det øvre grundvand er en pæn koncentration af nitrat, fordi markens afgrøder skal bruge denne næring. Velgødede jorde har meget humus, der i øvrigt bidrager til en naturlig rensning af nitrat (denitrifikation). Det er samtidig vores opfattelse, at under 1 % af drikkevandet indeholder over 50 mg/l nitrat og tallet på landsplan i øvrigt er faldene. Når der konstateres høje niveauer er problemet til at overse. Man lukker nemlig boringen midlertidigt og laver en ny boring ved siden af, der går dybere ned. Der er i denne sammenhæng grund til at fremhæve, at nitrat har ændret status ud fra en videnskabelig toksikologisk vurdering, og der er evidens for, at grænseværdien burde være betydelig højere end de nuværende 50 mg/l. Grundvandet er i en rigtig god tilstand hvad angår nitrat. Koncentrationen af nitrat er langt under EU s grænseværdier og enhver skærpelse er udtryk for en overimplementering, og indgreb i dyrknings- og ejendomsretten på overfladearealerne, skal derfor bygge på saglige kriterier og proportionalitetsbetragtninger. Alt andet vil være et ulovligt og ekspropriativt indgreb. Videngrundlaget og metode med vandværket i centrum Indsatsplanerne har det desværre med at tage udgangspunkt i modelberegninger og ikke målinger. De få prøver og de mange modelberegninger er et alt for spinkelt grundlag til at man kan fastlægge grundvandstilstanden. Metoden bygger på, at man én gang for alle fastslår en tilstand. Dette må opfattes som en metodisk misforståelse. Lige præcis med grundvand har pumpetryk, fordeling af boringer, placering af boringer, kvaliteten af borerør, dybden af borerørene og mange andre parametre væsentlig betydning for måleresultaterne og det drikkevand, der kommer op. Derfor kan man ikke konkludere, at de få målinger udtrykker grundvandstilstanden. Indsatsplanerne har bl.a. til formål at kortlægge grundvandstilstanden. Første prioritet bør derfor være at øge antallet, hyppigheden og kvaliteten af målingerne. Dette gøres bedst sammen med det enkelte vandværk, der kender vandet og pumpemetoderne bedst af alle. Indsatsplanerne bør derfor først og fremmest fokusere på at give det enkelte vandværk muligheder, herunder praktiske og økonomiske muligheder, for at forbedre de førnævnte parametre. Først derefter bør indsatsplanen begynde at fastslå en egentlig tilstand af grundvandet. Denne metode vil ikke alene være metodisk bedre, men sandsynligvis også væsentlig billigere. Med denne løsning anvendes det mindst indgribende middel altså. Desuden vil man få måleresultater ind løbende og dermed få et dynamisk billede over grundvandets tilstand. I modsat fald er videngrundlaget alene et øjebliksbillede, der er baseret på nogle få og i en videnskabelig kontekst også tilfældige målinger. Disse mere eller mindre tilfældige resultater fører så desværre samtidig til, at man bruger det mest usikre og i øvrigt mest indgribende middel, nemlig et hovedfokus på nitrat og

4 dertilhørende dyrkningsrestriktioner. Det vil i realiteten sige, at der er risiko for, at man gennem husdyrgodkendelser reducerer markant i udbringning af husdyrgødning pr. hektar. Slutteligt bør indsatsplanerne langt tydeligere angive, hvordan de enkelte værdier er fremkommet. Hvornår er der foretaget målinger? Hvor ofte? I hvilken dybde og i hvilket lag er målingerne foretaget? Osv. Desværre er ovenstående ofte mangler i de konkrete indsatsplaner. Pesticider EU har nogle af de strengeste krav til pesticider i verden, og Danmark ligger forrest i feltet med grænseværdier på det lavest målelige. Miljøstyrelsen godkender de pesticider, som vi anvender i Danmark. Midlerne bliver afprøvet for nedsivning. Konstateres der forhold, hvor midlerne alligevel viser sig at udgøre en risiko for grundvandet, forbydes midlerne og de trækkes tilbage. Danmark har et af verdens strengeste godkendelsessystemer. Det bør vi have tillid til og ikke lægge op til, at der opfindes lokale regler. Der ud over undersøger GEUS ved hjælp af GRUMO (grundvandsmonitering) og LOOP (Landovervågningsoplande), hele tiden udviklingen for nitrat og pesticider i grundvandet. Miljøministeriets egne tal viser, at der er lukket 22 boringer af i alt på grund af pesticider frem til år De 16 fund er stoffer, der i dag ikke bruges længere og de sidste 6 kan ikke nærmere fastslås. Så landbruget forurener altså ikke drikkevandet heller ikke med pesticider. Der er ofte fokus på BAM ift. landbruget. Dichlobenil/chlorthiamid, der giver ophav til BAM, har aldrig været brugt i landbruget. Atrazin har været brugt i landbruget. Begge stoffer har imidlertid også været brugt til ukrudtsbekæmpelser på en række forskellige arealtyper, fx udyrkede arealer, gårdspladser, grusarealer og buskadser. Midlerne har således været brugt af en række andre aktører, fx kommuner, amter, boligforeninger, private husejere, vandværker og af DSB langs banelegemer. Vandværkerne brugte eksempelvis dichlobenil/chlorthiamid til renholdelse af fx perlegrus omkring boringerne. De pesticidfund, der findes over grænseværdierne er utrolig få. De fleste pesticidfund er fortidens synder (fx BAM). Det er afgørende at identificere, hvor BAM stammer fra, og værd at huske på, at stofferne, der giver anledning til BAM ikke længere anvendes. Dette udgør et marginalt problem. Det skal samtidig bemærkes, at der er meget skrappe generelle regler, der som altovervejende udgangspunkt er tilstrækkelige for at opnå et passende beskyttelsesniveau. Pesticiderne er specifikke for hver afgrøde og udbredes i lav dosis. Det synes at falde uden for kommunernes kompetence at skærpe pesticidanvendelsen i hver enkel indsatsplan. Forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler har på forhånd taget stilling til hvor, hvordan og hvornår midlerne må bruges. Det skal i den forbindelse nævnes, at det ikke er lovligt at skærpe beskyttelsen ud over hvad Miljøstyrelsens godkendelsespraksis angiver. Så vidt vides er Miljøstyrelsens godkendelsespraksis, at der foretages en computermodellering, hvor en del af input til modelleringen bl.a. er, at aktivstoffet anvendes i 20 år. Der sker godkendelse, hvis der højst er 1 år (5%) med udvaskning over grænseværdien som årlig middelværdi.

5 De 19 andre år (95%) skal være lavere end 0,1 mikrogram/l. Resultaterne kan i den forbindelse fx ligge i intervallet 0,09-0,08 mikrogram/l som årlig middelværdi, og der vil forsat ske godkendelse. Det er lovligt, at grænseværdien overskrides i 5 % af tilfældene, dog skal de resterende 95 % være beliggende under grænseværdien. De 95 % kan sagtens ligge med høje middelværdier bare de ikke overskrider 0,1 mikrogram/l. Middelværdier på fx 0,08 mikrogram/l vil formentlig være langt over detektionsgrænsen. Det er dog ikke interessant i en miljødiskussion, fordi Miljøstyrelsens beskyttelsesniveau er overholdt. Det vil være i strid med EU-retten, hvis kommunen skærper pesticidanvendelsen ud over hvad grundlaget for godkendelsen angiver. Enhver skærpelse vil formentlig være ansvarspådragende i det omfang skærpelsen giver tab for danske landmænd. Dertil skal det bemærkes, at det vil enhver skærpelse formentlig udgøre. Metodevalg ift. pesticider For at vurdere, hvorvidt der er pesticider eller pesticidrester i grundvandet anvendes en detektionsgrænse. Detektionsgrænsen er bestemmende for, hvornår grundvandet er påvirket eller som det ofte omtales: den påvirkede del af grundvandet. Problemet er, at detektionsgrænsen i realiteten behandles som om, at koncentrationer over detektionsgrænsen udgør en risiko for miljøet og for menneskers sundhed. Dette er jo ingenlunde tilfældet. Detektionsgrænsen bliver altså til et beskyttelsesniveau, men detektionsgrænsen fastlægges ikke ud fra en egentlig risikovurdering. Detektionsgrænsen afspejler nærmere det videnskabeligt mulige. Detektionsgrænsen er altså et udtryk for, hvor præcist forskerne egentlig er i stand til at foretage deres målinger. Det er naturligvis positivt, at forskerne hele tiden får en stærkere lup, men bare fordi, at noget ser større ud i forstørrelsesglasset, så er det slet ikke ensbetydende med, at selve problemet er blevet større. Formuleringer som den påvirkede del af grundvandet er med til at forvrænge det sande billede af det danske grundvand, fordi forskerne sjældent bliver dårligere, men formentlig bliver bedre til at finde stoffer af denne eller hin art. Der mangler helt grundlæggende fastlæggelse af et beskyttelsesniveau, der afspejler, hvad den egentlige trussel er mod menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Dette kræver naturligvis meget dybere spadestik, fx humantoksikologiske undersøgelser. Alternativet er jo reelt, at der fastlægges en nultolerance. Det ender med at blive en politisk parole, fordi synspunktet ikke er fagligt velunderbygget og i en juridisk forstand udtrykker synspunktet et forsigtighedsprincip, hvor de enkelte skridt i anvendelsen af forsigtighedsprincippet ikke er iagttaget. Brug af detektionsgrænsen er hverken sagligt eller lovligt, og bør tilsidesættes, når der udarbejdes bindende indsatsplaner. Det anbefales, at der ud fra faglige faktorer fastlægges en grænse på fund større end 0,1 mikrogram/l og retsvirkningen er at monitorere tendenserne ved at følge koncentrationerne.

6 Modellen til udpegning af SFI-områder Vi anmoder om en uddybende og fyldestgørende forklaring på, hvordan udpegningen af SFI-områder er foretaget. Der er behov for en forklaring på, hvilke kriterier, der præcist er blevet lagt til grund, hvilke datagrundlag, og gerne de konkrete modeller. Forsigtighedsprincippet Det virker som om, at bekendtgørelsen lægger op til, at kommunerne skal anvende forsigtighedsprincippet. En af konsekvenserne er, at man må formode, at kommunen med de 50 mg nitrat pr. liter udvaskning i rodzonen lægger op til en markant reduktion af udbringning af husdyrgødning i området. Det er dog tvivlsomt, hvor stort et problem dette er, og i hvilket omfang dette vil afhjælpe nitrat i grundvand og vandmiljø, og om nitrat i grundvandet er i koncentrationer, så det må antages at være eller blive et problem. En oplagt begrundelse må være at indsatsplanen faktisk anvender forsigtighedsprincippet. Det bør tydeliggøres om dette er tilfældet og i givet fald uddybes hvorfor og hvordan princippet finder anvendelse. Nu er forsigtighedsprincippet ikke noget man kan påberåbe sig bare fordi man er lidt utryg eller lidt usikker på, om en aktivitet måske kan være skadelig, eller ved at reducere mængden, så man er på den sikre side. EU-Domstolen har udtrykkeligt taget stilling til anvendelsen af princippet, og det er alene inden for disse rammer, at medlemsstaterne og medlemsstaternes myndigheder kan anvende princippet 1. Man kan ikke bruge princippet, hvis man kender risikoen eller hvis skaden er uvæsentlig. I forhold til anvendelsen af princippet, så skal man igennem en ganske tung proces og vi stiller spørgsmålstegn ved, om disse trin er iagttaget i indsatsplanen. Hvis dette ikke er tilfældet, så er forsigtighedsprincippet ikke iagttaget korrekt og så er det vores opfattelse, at indsatsplanen er ugyldig. Princippet indebærer bl.a., at der skal identificeres en risiko og der skal fastlægges et risikoniveau. Efterfølgende skal der foretages en risikohåndtering. I denne fase stilles der krav til fremgangsmåden og indholdet af indgrebet. I den forbindelse er der tale om en intensiv prøvelse af proportionaliteten i indgrebene. Anvendelsen af forsigtighedsprincippet indebærer ligeledes, at der iværksættes forskningstiltag, så man opnår konkret viden og kan handle på denne baggrund. Informationsproceduredirektivet De påtænkte regelændringer, her tænkes særligt på SFI-områder, vil udgøre en indskrænkning i anvendelsen af pesticider. Idet pesticidforordningen totalharmoniserer bl.a. anvendelse, er der tale om en begrænsning i adgangen til markedet. Sagt på en anden måde, så indfører Danmark regler, der begrænser de øvrige EU-landes mulighed for at omsætte pesticider i Danmark. Dette er en teknisk handelshindring, der kan være ulovlig. Det foreliggende udkast skal derfor notificeres efter informationsproceduredirektivet, og Danmark må ikke udstede reglerne før stand still perioden er udløbet. 1 T-13/99.

7 Vi ser frem til en uddybende forklaring på dette, og anser udpegningen som værende omfattet af informationsproceduredirektivet. SFI-områderne i praksis og spørgsmålet om erstatning Ift. gødningsanvendelsen er det sådan, at landmanden frit kan vælge, hvor han udbringer sin gødning. Er det tanken, at samme princip vil gælde for anvendelse af pesticider? Eller er det modsat tanken, at der er et konkret forbud mod anvendelse af pesticider på SFI-områderne og normal lovlig anvendelse på områder, der falder udenfor SFI-områderne? Hvis sidstnævnte løsning vælges, så vil det jo give store praktiske byrder, hvor landmanden skal sprøjte i en mosaik, der i praksis ikke er mulig, særligt når detaljeringsgraden er 30 gange 30 meter. For at overholde reglen vil der formentlig være tale om større sprøjtefri områder end bilag 4 angiver. Hvis der modsat vælges en løsning, der bygger på, at man generelt får tildelt mindre sprøjtemiddel, så er åbenlyst tale om ulovlig begrænsning af brugen af sprøjtemidler, fordi man jo netop ikke fokuserer på miljøeffekten de steder, hvor der kunne være en miljømæssig begrundelse. Det skal understreges, at vi anser ethvert indgreb, der ikke beror på monitering og konkret risikovurdering som værende et ulovlig indgreb. Der ud over skal ethvert indgreb ske mod fuld erstatning. Erstatningen skal ikke kun angå de specifikke arealer, men inddrage det faktum, at landmanden reelt skal undgå at sprøjte et langt større areal pga. SFI-områdernes mosaik, ligesom dårligere arrondering og fald i samlet værdi skal inddrages. Et andet perspektiv er, at en del husdyrbrug har opnået miljøgodkendelse og bygger denne godkendelse på bestemte forudsætninger, der bl.a. indebærer bestemte afgrødevalg i årene frem. Der er en risiko for, at disse ikke længere kan leve op til denne miljøgodkendelse, fordi de pga. SFI-områder ikke længere kan opretholde bestemte afgrøder. Betydningen er, at husdyrbruget risikerer, at skulle reducere sin produktion, på trods af, at husdyrbruget fortsat er omfattet af de 8 års retsbeskyttelse efter husdyrgodkendelsesloven. Dette vil efter vores opfattelse udvide retten til erstatning. Bemærkninger til vejledning Citat: Side 4: [...]Berørte kommuner vil dermed, som for nitrat, være forpligtet til i indsatsplaner at vurdere behovet for at gennemføre begrænsninger i anvendelsen af sprøjtemidler samt andre forurenende stoffer inden for de udpegede indsatsområder.[...] Bemærkninger: Det er vores vurdering, at ovenstående er i strid med pesticidforordningen, der totalharmoniserer bl.a. anvendelse af pesticider. Hvis ministeriet ikke er af denne vurdering, så skal det under alle omstændigheder præciseres, at der alene kan ske begrænsninger som følge af forsigtighedsprincippet og iagttagelse af denne procedure. Dette bør bl.a. indebære, at der skal foretages løbende monitorering og identificeres en

8 væsentlig og konkret risiko for de pågældende stoffer, og et eventuelt forbud alene skal angå relevante og specifikke sprøjtemidler. Citat: Side 7: [...]Kommunen skal i indsatsplanen for et indsatsområde inden for et sprøjtemiddelfølsomt areal specifikt forholde sig til, hvilke aktuelle anvendelser af sprøjtemidler der udgør en risiko for grundvandet.[...] Bemærkninger: Det bør præciseres helt entydigt, at der skal ske målinger, og begrænsninger alene kan ske overfor konkrete anvendelser og under iagttagelse af proceduren i forsigtighedsprincippet. Citat: Side 7: [...]Viden om, at der lokalt findes tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter vil være væsentlig ved den konkrete vurdering af behovet for at gennemføre en indsats generelt og for sprøjtemidler i særdeleshed.[...] Bemærkninger: Begrænsninger bør alene ske, hvis der konstateres, dvs. måles rester. Derfor er generelle antagelser om, at der er den ene eller den anden type undergrund irrelevant. Under alle omstændigheder bør ovenstående uddybes, da det virker som en indforstået faglig pointe. Afsnittet besvarer ikke, hvorfor netop denne beskyttelse er relevant. Citat: Side 7: På samme måde som det gælder for nitrat, kan et område på baggrund af en konkret vurdering få en skæv fordeling af rådighedsindskrænkninger, hvor ikke alle lodsejere i et område pålægges at begrænse anvendelsen af sprøjtemidler, hvis det er hensigtsmæssigt. Se kapitel Bemærkninger Dette bedes uddybes. Er der tale om en særlig hensyntagen til lodsejerne eller en særlig hensyntagen til miljøet? Hvad menes der med en skæv fordeling? Hvad menes med hensigtsmæssig? I hvilken forstand hensigtsmæssig? Citat: Side 8: [...]Anvendelsen af sprøjtemidler på offentlige arealer er i dag stærkt begrænset, og det udgør kun ca. 0,1 % af det samlede salg.[...] [...]Haveejere står i dag for ca. 1 % af forbruget af sprøjtemidler.[...] Bemærkninger: Hvad er kilden til de to ovenstående citater?

9 Citat: [...]En mulig begrænsning i anvendelsen af sprøjtemidler kan være, at der inden for indsatsområder på sprøjtemiddelfølsomme arealer som udgangspunkt alene anvendes de sprøjtemidler, som i Danmark er tilladt i økologisk jordbrug, idet økologisk jordbrug i relation til sprøjtemidler må forventes at udgøre en begrænset risiko for grundvandet.[...] Bemærkninger Forslaget er alt for generelt og står i modsætning til afsnit 7.5, hvor det jo fremgår, at kommunen specifikt skal forholde sig til, hvilke sprøjtemidler, der faktisk udgør en risiko. Ovenstående forslag er reelt et forbud mod brug af sprøjtemidler. Det er alt for vidtgående, hvis det kun er nogle få sprøjtemidler, der faktisk er årsag til problemet. Afsnittet bør derfor fjernes helt og erstattes med et meningsindhold, så det er klart, at kommunerne ikke kan forbyde eller begrænse sprøjtemidler, og slet ikke hvis de ikke kan konstateres. Citat Side 10: [...]Er rådighedsindskrænkninger gennemført ved en aftale mellem f.eks. lodsejer og vandværk, kan overholdelse af aftalen alene kontrolleres i overensstemmelse med aftalens vilkår, jf. kapitel 6.2.[...] Afsnit 6.2 i den nuværende vejledning indeholder følgende: Side 35: [...]Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kompensationen for aftalen skal afholdes af vandforsyningsselskabet, jf. vandforsyningslovens 13 d, stk. 1, hvis vandforsyningsselskabet har fordel af aftalen. Kommunen kan også selv afholde udgifterne, f.eks. hvis der ikke er en vandforsyning, der har fordel af aftalen.[...] Bemærkninger: Det er en åbenlys urimelig konstruktion, at den, der bestemmer ikke skal betale. Der er en væsentlig risiko for, at indgrebene bliver for vidtgående, og regningen sendes videre til forbrugerne. Danske landmænd skal naturligvis have fuld erstatning, men det er jo lige så vigtigt, at der sættes fokus på, at der kun sker indgreb i det omfang, at det er nødvendigt og proportionalt, og kun når der er sket faktiske målinger, og fund faktisk kan tilbageføres til brug af specifikke midler, og samtidig vurderes at udgøre en faktisk risiko. Spørgsmål Ud over vores bemærkninger har vi en række spørgsmål som vi håber, at I vil besvare i forbindelse med udarbejdelsen af høringssvaret: - Hvilke juridiske handlemuligheder mener ministeriet, at kommunerne har for at gennemføre begrænsninger i forhold til SFI? - Er det ministeriets vurdering, at kommunerne i deres indsatsplaner må begrænse anvendelse af pesticider udenfor SFI? - Er kommunerne forpligtet til at begrænse anvendelse af pesticider i SFI? - Vil begrænsninger i anvendelse af pesticider udløse anerkendelse af krav om fuld erstatning?

10 - Er det ministeriets opfattelse, at begrænsning af pesticider, der går videre end pesticidforordningen er i overensstemmelse med selv samme forordning? - Det ønskes uddybende redegjort, hvorvidt og i hvilket omfang ministeriet har været i dialog med EU ift. de påtænkte begrænsninger. Her tænkes på, at de danske regler jo strider mod totalharmoniseringen i pesticidforordningen. - Er der ved udpegningen anvendt samme metode som gælder for godkendelse af pesticider? Hvis ikke dette er tilfældet, hvad er i givet fald begrundelsen, og anser ministeriet denne forskel for at være i overensstemmelse med pesticidforordningen? Med venlig hilsen Nikolaj Schulz Chefjurist Bæredygtigt Landbrug mobil nsc@baeredygtigtlandbrug.dk Web:

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 112 Bilag 1 Offentligt Vipperød, den 7. november 2014 Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Tak for muligheden for

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget

Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 472 Offentligt Foretræde ved Miljø- og Fødevareudvalget den 7. juni 2017 Delegation: Torben Hansen, formand, Sektorbestyrelsen for Planteproduktion

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er? 2 Hjemlen: Miljøbeskyttelseslovens 24, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00082 Ref. radko/annrj Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om indsatsplaner Naturstyrelsen

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning og status for vejledning om indsatsplaner EnviNa - Temadag om indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, Middelfart 8. februar 2017 Helga Ejskjær, Vandforsyning Indsatsbekendtgørelsen

Læs mere

V E J L EDNING VEDR. 25 M

V E J L EDNING VEDR. 25 M V E J L EDNING VEDR. 25 M B E SKYTTELSESZONE. H Ø R INGSSVAR KL takker for det fremsendte udkast. I det følgende gøres rede for KL s bemærkninger til udkastet til vejledning vedr. 25 m beskyttelseszoner,

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Overvismand Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, 26. februar 2015: Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser? Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV

Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV ! "#$%&'()*'++),-.( "/#. ! Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 142 Aalborg SV!" # $$ %$# $& 01 2 % 1 1...- %45'.,.6 7() 5 5 (85 / )!% / (!% - 2 '/ / 5 8) 58)5 5 8 (/#

Læs mere

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. Punkt 14. Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. 2013-1974. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om pålæg af rådighedsindskrænkninger

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

Høringsnotat. Vedrørende

Høringsnotat. Vedrørende Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens)

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens) Punkt 25. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens) 2016-024061 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner

Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner Punkt 5. Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner 2016-010011 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at Miljø- og Energiudvalgets indstillinger

Læs mere

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold.

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold. Besvarelse af spørgsmål fra byrådsmøde 20. januar 2016, punkt nr. 4. Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider Aarhus Byråd drøftede den 20. januar 2016 en indstilling om iværksættelse

Læs mere

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 14. december 2012 Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø 1. Resume Valdemarsgade 18 8000 Aarhus C Indsatsplan Beder skal sikre, at

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Marts 2017 Redaktion: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-7175-523-7 2 Miljøstyrelsen / Emne / Titel

Læs mere

Opfølgning på Internationalt review

Opfølgning på Internationalt review på Internationalt review Baggrund Historik Politisk aftale 31. Maj 2016 Ph.d. i miljøkemi Anne Louise Gimsing Pesticider & Genteknologi 1. juni 2016 Baggrund Citat: For at sikre, at DK opnår den bedste

Læs mere

Hovedpunkter fremgår af nedenstående tabel. De enkelte høringssvar kan ses i deres fulde udstrækning sidst i dette dokument.

Hovedpunkter fremgår af nedenstående tabel. De enkelte høringssvar kan ses i deres fulde udstrækning sidst i dette dokument. Indsatsplan Orø - Hvidbog Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse har været i offentlig høring i perioden 19. august 2015 til 11. november 2015. Der er indkommet 3 høringssvar i perioden. Der har ikke været

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016 Notat til Teknisk Udvalg Opfølgning på Teknisk Udvalgs møde mandag den 25. januar 2016 om sag nr. 4 på Byrådsmøde 20. januar 2014, Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider. Side

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner ATV i Aarhus 14. september 2011 Eike Stubsgaard Cand.techn.soc Indsatsområder 17 indsatsområder i 7 indsatsplaner fra Århus Amt Pesticider i Aarhus GEUS

Læs mere

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 17. marts 2014 Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Naturstyrelsen sendte den 30. juli 2013 udkast til

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde for landmænd i Langeland Kommune Program: Velkomst og præsentation John Kjær Andersen Hvad er en miljøgodkendelse? Hvad er en godkendelse/ et tillæg/ en

Læs mere

Miljøstyrelsen SVANA Høringssvar fra L&F vedrørende Udkast til vejledning om indsatsplaner

Miljøstyrelsen SVANA Høringssvar fra L&F vedrørende Udkast til vejledning om indsatsplaner Dato 4. oktober 2017 Side 1 af 8 Miljøstyrelsen mst@mst.dk SVANA-400-00026 Høringssvar fra L&F vedrørende Udkast til vejledning om indsatsplaner Miljøstyrelsen har sendt Udkast til vejledning om indsatsplaner

Læs mere

Opfølgning på Internationalt review

Opfølgning på Internationalt review på Internationalt review Baggrund Historik Politisk aftale 21. Januar 2016 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi 26. januar 2016 Baggrund Citat: For at sikre, at DK opnår den bedste mulige

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Den koordinerede pesticidindsats i Eike Freeman Stubsgaard naturogmiljø Nyborg 2016 Opdrag Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Indsatsplanerne i Aarhus er et forsøg på at koordinere indsatser,

Læs mere

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for

Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for Miljøstyrelsen den 14. december 2015 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 4, stk. 1, om forlængelse af gyldighedsperioden af nitrathandlingsplanen for 2008-2015 Baggrund Nitratdirektivet 1 EU s medlemsstater

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Punkt 5. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Punkt 11. Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til revision af indsatsplan

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

Vandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.

Vandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv. Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning

Læs mere

Miljø- og fødevareministeriet Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø DATO: 9. oktober 2017 PROJEKTNR.: 00099 cv Høring af udkast til vejledning om indsatsplaner (j.nr. SVANA-400-00026) Det er DANVAs

Læs mere

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger. Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Punkt 4. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup 2018-062489 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476,

Læs mere

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare

Læs mere

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Fremadrettet beskyttelses via husdyrbrugloven kontra MBL 26 a? Ekspropriation - hvornår skal indsatsplanerne tage dette

Læs mere

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Eike Freeman Stubsgaard ATV maj 2016 Radisson Odense Pesticider Pesticider i hver tredje boring Over grænseværdien i hver sjette boring Pesticider er den største

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig

Læs mere

Niels Peter Arildskov, COWI

Niels Peter Arildskov, COWI Indsatsplanlægning i Brønderslev Kommune Opdaterede udkast til indsatsplaner for Brønderslev Kommune Niels Peter Arildskov, COWI 1 Lovgrundlag og indsatser Lovgrundlaget for indsatsplanlægningen For de

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest

Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Odense Kommune Miljø- og Teknikudvalget Vissenbjerg, den 22.04.2014. Vedr. forslag til indsatsplan for Odense Vest Hvor var det dejligt og betryggende at læse Redegørelse for Odense Vest udarbejdet af

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven.

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Dato 27. april 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø erst@erst.dk Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15 Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Side 1 af 15 HVIDBOG til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Landbrug og Forskning J.nr Ref. irnma Den 24. november 2017

Landbrug og Forskning J.nr Ref. irnma Den 24. november 2017 Landbrug og Forskning J.nr. 2017-11639 Ref. irnma Den 24. november 2017 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om meddelelse af dispensation fra lukkeperioden i husdyrgødningsbekendtgørelsen for fast

Læs mere

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S

Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse. Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan for grundvandsbeskyttelse 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2012 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Fælles høringssvar fra landbruget og Kolding Vandråd vedrørende indsatsplaner

Fælles høringssvar fra landbruget og Kolding Vandråd vedrørende indsatsplaner Kolding Kommune By og Udviklingsforvaltningen Vandforsyning vandforsyning@kolding.dk Nytorv 11 6000 Kolding Dato: 15. november 2016 Niels Bohrs Vej 2 6000 Kolding T: +45 7634 1700 D: +45 7634 1761 M: pmj@khl.dk

Læs mere

Høringssvar angående Kommissionens forslag vedr. gensidig anerkendelse

Høringssvar angående Kommissionens forslag vedr. gensidig anerkendelse Erhvervsstyrelsen (RikNor@erst.dk, KarKra@erst.dk) Erhvervsministeriet (jkr@em.dk) 12. januar 2018 Høringssvar angående Kommissionens forslag vedr. gensidig anerkendelse (2017/0354) Dansk Erhverv har ved

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

nyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen

nyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen nyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen Historik godkendelsesordning 1979 Bekæmpelsesmidler skal godkendes før salg. Klager

Læs mere

Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Til høringsparterne Erhverv Ref. KAPET/AMADS/MAESA Den 17. oktober 2016 Høring over udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Justering af godtgørelsesordningen i forbindelse med boringer)

Forslag til Lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Justering af godtgørelsesordningen i forbindelse med boringer) Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 431 Offentligt Forslag til Lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Justering af godtgørelsesordningen i forbindelse med boringer) 1 I lov om miljøbeskyttelse,

Læs mere

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen. Jørgen Sørensen

Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen. Jørgen Sørensen Odder, 26. januar 2017 Til Skanderborg Kommune På vegne af lodsejerne Henning og Allan Jensen Jørgen Sørensen Erik Weigelt (v. forpagter Anders Mikkelsen) Knud Svendsen Kristian Jakobsen Rene D Jensen

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M F O R S V A R E T S E F T E R R E T N I N G S T J E N E S T E Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R. 5 4 0. 1 0 / 3 1 801/

Læs mere

Indsatsplaner i Kolding Kommune fokus på kvælstoftrinmodellen

Indsatsplaner i Kolding Kommune fokus på kvælstoftrinmodellen Indsatsplaner i Kolding Kommune fokus på kvælstoftrinmodellen Indsatsplaner i Kolding Kommune 8 indsatsplaner - vedtaget Follerup Kongsted Vonsild og Agtrup (2012) Trudsbro Viuf-Bramdrupdam Christiansfeld

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger: Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

NOTAT OM INDSIGELSER TIL RESTAURATIONSFORSKRIFT

NOTAT OM INDSIGELSER TIL RESTAURATIONSFORSKRIFT Advokat Henriette Soja Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 J.nr. 176880 17. september 2018 NOTAT OM INDSIGELSER TIL RESTAURATIONSFORSKRIFT FORVALTNINGSRETLIGE PRINCIPPER OG OVERGANGSBESTEMMELSER

Læs mere