Hvor mange kompromiser har økologien råd til?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor mange kompromiser har økologien råd til?"

Transkript

1 Hvor mange kompromiser har økologien råd til? Ægproduktion som eksempel 6 Af Karsten Klint Jensen, Björn Forkman og Peter Sandøe Mens konventionelt landbrug blot forpligter sig til at producere, hvad efterspørgslen dikterer, påtager økologisk landbrug sig et etisk ansvar for at producere i overensstemmelse med standarder, der er afledt af økologiens egne værdier og prioriteringer. Dette forhold er formentlig forklaringen på den bredt udtrykte sympati, der hersker for økologien. Men det gør også økologien sårbar i de tilfælde, hvor produktionen ikke synes at leve op til økologiens egne værdier. Gennem en analyse af økologiens værdier identificeres en fundamental prioritering i økologien, nemlig at miljø, dyrevelfærd og menneskelig sundhed skal tjenes gennem et sundt økosystem, snarere end gennem isoleret behandling af symptomer. Det følger heraf, at hvis dyr, mennesker eller miljøet vedholdende fungerer dårligt i økosystemet, så skal løsningen søges i at få økosystemet til arbejde sundere. Nogle af de velfærdsproblemer, som findes hos økologiske æglæggende høner, ville ifølge økologiens ideer løses ved små flokstørrelser, men denne løsning realiseres ikke på grund af økonomiske hensyn. For andre problemer mangler der ideer til løsning. Denne case er måske ikke i sig selv repræsentativ for al økologisk produktion, men den rejser alligevel et principielt spørgsmål om, i hvilket omfang økonomiske hensyn tillader økologien at gå på kompromis i forhold til egne værdier et spørgsmål, som det er relevant for økologien at overveje i lyset af, at nye markedsandele ofte vil være betinget af, at merprisen i forhold til konventionelle produkter må være beskeden. Artiklen peger på to mulige strategier: den pragmatiske, hvor man indrømmer, at det kan være nødvendigt at gå på kompromis, og den idealistiske, hvor man afviser alvorlige kompromiser på bekostning af, at visse former for produktion ikke vil være realisable Til grund for denne artikel ligger et engelsk-sproget manuskript. Interesserede er velkomne til at henvende sig til Karsten Klint Jensen, kkj@foi.dk. ØKOLOGISKE FØDEVARER - HVOR BEVÆGER FORBRUGERNE SIG HEN? 93

2 Økologiens værdimæssige særstatus Økologisk landbrug adskiller sig fra konventionelt landbrug ved at forpligte sig til at producere i overensstemmelse med en række værdier, den økologiske bevægelse har sat for sig selv. Eller rettere, afledt af disse værdier har der udkrystalliseret sig nogle standarder, som i praksis definerer økomærket. Hermed tager økologisk produktion etisk ansvar for egen produktion ved til gengæld for en højere pris at stå inde for, at produktionen er god nok. Konventionelt landbrug producerer groft sagt inden for lovgivningens rammer for at møde den brede efterspørgsel. Der kan godt være tale om visse standarder, og for visse mærkers vedkommende også højere standarder end det store gennemsnit, men disse standarder er ikke på samme måde bundet op på et helhedsorienteret værdigrundlag. Dette forhold må antages at være en af hovedårsagerne til, at mange mennesker har højere forventninger til økologisk end til konventionelt landbrug. De økologiske standarder opfattes som generelt højere, og til denne opfattelse knytter der sig en forventning om, at økologi tager mere hensyn til miljø, dyrevelfærd og menneskelig sundhed. Selv om økologiens markedsandel i det store billede stadig er beskeden, om end voksende, så synes den udtrykte sympati at være betydelig bredere. I modsætning hertil har konventionelt landbrug generelt et relativt dårligt image i befolkningen. Det hænger sammen med den voldsomme koncentration og industrialisering, der er sket de sidste år. Ganske vist er de relative fødevarepriser faldet betydeligt i denne periode. Men udviklingen har også medført problemer i form af negativ påvirkning af miljøet og velfærdsproblemer for dyrene. Dertil kommer, at store landbrugsbedrifter typisk omgærdes af en vis skepsis i retning af, at ejerne ses som udelukkende optaget af at tjene penge. Op til et vist punkt kan forbedringer i forhold til dyrevelfærd og miljø betale sig for landmændene i form af øget produktivitet. Forbedringer derudover indebærer imidlertid øgede omkostninger, og kræver derfor typisk politisk regulering for at blive realiseret. Men sådanne indgreb er til stadighed i fare for at blive indhentet af udviklingen på et stadig mere globaliseret og prisdrevet fødevaremarked, der kræver konstant forbedring af konkurrenceevnen. Når det konventionelle landbrug kritiseres for ikke at gøre nok for at 94 CENTER FOR BIOEETIK OG RISIKOVURDERING

3 forbedre f.eks. dyrevelfærden, henviser man typisk netop til konkurrenceevnen som den afgørende barriere. Imidlertid er økologisk landbrug udsat for de samme krav til stadig øget produktivitet. Det kan på samme måde medføre risiko for f.eks. en øget belastning af dyrene til skade for deres velfærd. Men her forekommer det ikke at være en farbar vej at henvise til konkurrenceevnen som barriere. Økologien har sin særstatus i kraft af at forpligte sig på sit eget værdigrundlag. Hvis man undskylder sig over for problemer på samme måde som konventionelt landbrug, kan denne særstatus sættes over styr. Ydermere kan det indebære et alvorligt tab af troværdighed, hvis man kompromitterer sig i forhold til eget værdigrundlag. Økologisk produktion er derfor ironisk nok mere sårbar over for f.eks. dyrevelfærdsproblemer. Og det rejser et principielt spørgsmål om, i hvilket omfang økonomiske hensyn tillader økologien at gå på kompromis i forhold til egne værdier. Det er et spørgsmål, der ikke er taget stilling til i selve værdigrundlaget, men som det forekommer påkrævet at tage stilling til af mindst to grunde: For det første sker der en vækst i økologiens markedsandele, og meget tyder på, at vækst i de segmenter, der ikke er overbeviste 17, er underlagt stramme økonomiske grænser, som nødvendigvis vil udfordre økologien på sine principper. For det andet gælder det specifikt om dyrevelfærd, at den ikke oprindeligt var en selvstændig værdi i det økologiske værdisæt; imidlertid er dyrevelfærd i stigende grad sat på dagsordenen af forbrugerne, og derfor har økologien også taget dyrevelfærd op som selvstændigt tema men uden at der generelt er taget stilling til grænserne for, hvilke afvigelser fra principperne, der er acceptable. For at forberede en diskussion af spørgsmålet om, hvilke kompromiser der er acceptable, skal vi i det følgende, med dyrevelfærd som eksempel, først søge at sætte de økologiske værdier og prioriteringer på begreb. Dernæst skal vi analysere et område, hvor økologisk produktion har velfærdsproblemer, nemlig æglæggende høner. På den baggrund skal vi se på forholdet mellem de økologiske værdier og økonomiske hensyn og diskutere mulige måder at for økologien at forholde sig til økonomiske kompromiser. 17 Segmenterne er beskrevet i kaptel 1. ØKOLOGISKE FØDEVARER - HVOR BEVÆGER FORBRUGERNE SIG HEN? 95

4 Økologiens holisme Hvad er økologiens værdigrundlag? Det er der ikke noget enkelt og klart svar på. Økologien er vokset frem som en græsrodsbevægelse, og det er kendt, at bevægelsen spænder over både meget overbeviste landmænd og mere pragmatiske tilgange. Vi skal som udgangspunkt benytte de fire principper med tilhørende forklaringer, som den internationale sammenslutning IFOAM (International Federation of Organic Agriculture Movements) har formuleret på baggrund af en omfattende konsultationsproces. Som et kompromis mellem mange forskellige hensyn og overvejelser er disse principper ganske naturligt holdt på et overordnet og meget generelt plan, hvor ikke alle aspekter har kunnet afspejles i de økologiske standarder. Ikke desto mindre mener vi, at der kan afdækkes en kerne, der indebærer relativt klare prioriteringer. Denne kerne har at gøre med begrebet sundhed, der får en særlig holistisk udlægning i den økologiske bevægelse. Det udtrykkes således i Sundhedsprincippet: Økologisk jordbrug bør opretholde og forbedre jordens, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sundhed som en udelelig enhed. Økologiens målsætning er således knyttet til begrebet sundhed, og den holistiske karakter af dette sundhedsbegreb understreges af den medfølgende forklaring, hvor det hedder, at den enkeltes sundhed og folkesundheden ikke kan adskilles fra økosystemernes sundhed sund jord frembringer sunde fødevarer der fostrer dyrs og menneskers sundhed. Sundhed er helheden og integriteten i levende systemer. Det er ikke blot fravær af sygdom, men opretholdelsen af fysisk, mental, social og økologisk trivsel. Immunitet, modstandskraft og regeneration er vigtige kendetegn ved sundhed. Et sundt individ er således et individ, der fungerer godt i økosystemet, og et sundt økosystem er et økosystem, der tillader individer at trives. Individ og økosystem må være tilpasset hinanden. Og et mindre økosystem må være tilpasset og kunne trives i et mere omfattende økosystem, og så fremdeles til planeten som helhed. 96 CENTER FOR BIOEETIK OG RISIKOVURDERING

5 På baggrund af dette sundhedsbegreb lægger økologien stor vægt på immunitet, modstandskraft og regeneration, dvs. på individets evne til at modstå sygdom og regenerere sig selv. Det skal ses i modsætning til behandling af syge individer. Brug af pesticider og medicin betragtes ud fra den økologiske tankegang som usunde tiltag, fordi de indebærer en risiko for nedsat modstandskraft og regenerationsevne i populationen, og dermed på længere sigt fører til et mindre sundt økosystem med mindre sunde individer. Der er her en klar forskel mellem økologisk og konventionelt landbrug i prioritering. Tag f.eks. holdningen til parasitter. Økologien bekæmper parasitter ved hjælp af naturlig modstandskraft. Det kan medføre en højere forekomst af parasitter i en population, end man er villig til at acceptere ud fra et mere individ-orienteret sundhedsbegreb. Konventionelt landbrug griber i stedet ind med kemisk bekæmpelse, men den strategi skubber hele tiden det problem foran sig, at parasitterne kan udvikle resistens mod bekæmpelsesmidlerne. Og ud fra økologisk tankegang indebærer den nedsat modstandskraft mod parasitter og problemer med rester af kemiske bekæmpelsesmidler i økosystemet og dermed i fødekæderne. Denne konflikt viser, at der ud fra økologisk tankegang kan være en naturlig og dermed sund forekomst af sygdomme, som ud fra en mere individ-orienteret tankegang kan anses for uacceptabel. Det er imidlertid ikke denne værdikonflikt, vi skal diskutere her. Vi skal se på tilstande, der af økologien selv må karakteriseres som usunde og unaturlige. Velfærdsproblemer i økologisk ægproduktion Som det formentlig er bekendt af de fleste, findes der i Danmark fire forskellige produktionsformer for æg: buræg, skrabeæg, æg fra fritgående høner og økologiske æg. Buræg har langt den største markedsandel på lidt over 60 procent, men fra 1. januar 2012 bliver de konventionelle bure forbudt, og produktionen skal omlægges til såkaldte berigede bure eller systemer for løsgående høner. Skrabeæg produceres af høner i flokke på , der går frit mellem hinanden i store indendørs stalde. Æg fra fritgående høner produceres stort set under samme betingelser, dog med den væsentlige forskel, at hønerne også har adgang til udendørs arealer. Økologiske høner lever i flokke på op til 3.000, har bedre plads og må kun få økologisk foder. Økologisk ægproduktion er på mange måder en succeshistorie. ØKOLOGISKE FØDEVARER - HVOR BEVÆGER FORBRUGERNE SIG HEN? 97

6 Sammenlignet med burhøner forekommer et system, der tillader hønerne at bevæge sig frit omkring og have adgang til udendørs arealer at være en åbenbar forbedring. Og økologisk ægproduktion må også i Danmark sige at være en forretningsmæssig succes, idet markedsandelen (målt i kg æg) er steget fra 12 procent i 1998 til 16 procent i 2009, hvorved økologiske æg har overhalet skrabeæg og har erobret den næststørste markedsandel. Systemer med fritgående høner har imidlertid egne velfærdsproblemer. Det drejer sig om alvorlige problemer med fjerpilning, der sommetider kan føre til kannibalisme og høje dødsrater. I de konventionelle (ikke-økologiske) systemer med fritgående dyr er det muligt at reducere skaderne betydeligt ved hjælp af næbtrimning, hvor mellem en tredjedel og halvdelen af overnæbbet skæres af i Danmark dog maksimalt en tredjedel. Den negative velfærdskonsekvens er, at det reducerer følsomheden i næbbet betragteligt. Det kan dog få hønerne til at vise mindre fjerpilning og kannibalisme. De økologiske regler forbyder næbtrimning. Det forekommer at være i klar overensstemmelse med de økologiske principper, fordi næbtrimning er udtryk for en behandling af et symptom (fjerpilning), som økosystemet selv burde kunne regenerere sig fra eller være modstandsdygtigt mod. Samtidig forekommer næbtrimning at være en voldsom lemlæstelse af hønen, der må antages at hæmme dens naturlige adfærd. Imidlertid indebærer dette forbud en større risiko for velfærdsproblemer sammenlignet med konventionelle systemer med fritgående høner, og bl.a. det engelske Farm Animal Welfare Council har på den baggrund udtalt, at så længe der ikke findes alternativer til at nedbringe problemerne med fjerpilning og kannibalisme, bør næbtrimning anses for et acceptabelt onde. Fjerpilning anses generelt for at være et multifaktorielt problem. Blandt de risikofaktorer, der har været peget på, er fodersammensætning, genetik og driftssystem (blandt andet opdrætsforholdene). De økologiske regler for foder gør det vanskeligt at sikre hønerne alle de nødvendige aminosyrer, og det øger risikoen for fjerpilning. Nogle hønseracer er mindre tilbøjelige til at udvikle fjerpilning end andre; de store kommercielle avlsfirmaer har imidlertid ikke været optaget af at avle høner, der er egnede til den økologiske produktions særlige forhold. Og eftersom der er store variationer mellem besætningerne, er det nærliggende at antage, at der også er en managementside af problemet. 98 CENTER FOR BIOEETIK OG RISIKOVURDERING

7 Der foregår naturligvis et arbejde på at forbedre forholdene i økologisk ægproduktion. Det er imidlertid svært at undgå indtrykket af, at dette arbejde går i retning af at reducere problemernes omfang. Men selv mindre udbredt fjerpilning forekommer at være en usund tilstand, som økosystemet ikke er i stand til at undgå i kraft af sin egen modstandskraft. Så ud fra en økologisk forståelse skal forklaringen søges i en manglende tilpasning mellem høner og økosystem. Hvornår funger høner godt i et økosystem? For sociale dyr som høns er det sociale liv af afgørende betydning. Høner, der lever frit i naturen, etablerer sig i flokke på 5-10 fugle omkring en eller flere haner. I sådanne flokke indstiller der sig et hierarki mellem hønerne, og aggressionsniveauet vil være lavt. For at etablere et hierarki er det nødvendigt, at hønerne kan genkende hinanden. Det er usikkert, hvor mange andre individer en høne er i stand til at genkende, men det er formentlig under 100. Selv om de økologiske flokke er mindre end de konventionelle (typisk under høner), er de stadig betydeligt større end, hvad der tillader etableringen af et hierarki. Større flokke betyder ikke nødvendigvis flere aggressioner, men den naturlige sociale adfærd vil ikke kunne fungere. Det er svært at få øje på, hvordan flokstørrelserne kan være afledt af de økologiske værdier. Den eneste sandsynlige forklaring er, at de små flokke, der ud fra de økologiske værdier ville være ideelle, ikke er kommercielt realisable. Med andre ord synes økologien her at have kompromitteret egne værdier alvorligt af hensyn til, hvad der er økonomisk realisabelt. Ægproduktionen rummer en anden udfordring, der måske er endnu større. Inden for fjerkræ er produktion af kød og æg i stigende grad blevet specialiseret og har i mange år været adskilt fra hinanden. Ved hjælp af selektiv avl er der udviklet højtydende dyr inden for produktion af henholdsvis æg og kød. Det har haft til følge, at daggamle hanekyllinger i de ægproducerende linjer aflives og destrueres. Økologisk fjerkræproduktion er underlagt den samme specialisering. Selv om kyllinger teknisk set først bliver økologiske æglæggende høner på et senere stadium, er de rundet af den samme praksis. Det er meget svært at se denne praksis som et eksempel på, at individernes og systemets sundhed er en udelelig enhed. Igen er den eneste sandsynlige forklaring et kompromis af hensyn til økonomien. ØKOLOGISKE FØDEVARER - HVOR BEVÆGER FORBRUGERNE SIG HEN? 99

8 Diskussion Økologisk ægproduktion kan forekomme ekstrem sammenlignet med andre former for økologisk produktion på grund af stordriften og den voldsomme specialisering. Men stigende specialisering er en generel tendens også i økologisk produktion. På den anden side er ægproduktionen netop en af økologiens største succeser. Og denne succes skyldes uden tvivl, at de økologiske værdier med hensyn til udfoldelse af naturlig adfærd virker meget overbevisende sammenlignet med forholdene for burhøner. Dermed tjener eksemplet til at tydeliggøre et dilemma for al økologisk produktion: I det omfang, større markedsandele til økologien forudsætter stigende effektivisering, kan det komme til at ske på bekostning af, at dele af det økologiske værdisæt kompromitteres. Og som det fremgår andetsteds i denne bog, tyder meget på, at yderligere vækst i de segmenter, der ikke er meget overbeviste, netop er bundet til, at merprisen i forhold til konventionelle alternativer kan holdes på et beskedent niveau. Eftersom den udbredte sympati for økologisk landbrug synes at hænge sammen med økologiens værdibaserede tilgang og de generelt højere standarder, den indebærer, forekommer det at være en alvorlig risiko, hvis økologien i brede kredse opleves at gå på kompromis med disse værdier på grund af økonomiske hensyn. Dermed står økologien i fare for at miste sin særstatus, der netop består i at blive oplevet som et værdifuldt alternativ til konventionelt landbrug. Derfor må økologien tage principiel stilling til, under hvilke betingelser kompromiser af hensyn til økonomien kan være acceptable. Vi kan groft sagt få øje på to mulige måder at forholde sig til denne udfordring på. Den mere pragmatiske vej består i at indrømme, at økologisk produktion ikke kan foregå under ideelle betingelser. Økologien er henvist til at følge de samme trends som konventionel produktion, hvis den vil fastholde og øge sin markedsandel. Hvad der stadig adskiller økologisk produktion fra konventionel er pligten til altid at arbejde for at forbedre forholdene ved at undgå symptombehandling og i stedet se på de underliggende årsager i økosystemet og bringe dem så tæt på idealet, som det nu kan lade sig gøre. For ægproduktion kunne det betyde, at man arbejder for at avle høner, der er bedre tilpasset til de økologiske betingelser. 100 CENTER FOR BIOEETIK OG RISIKOVURDERING

9 Den anden og mere idealistiske vej vil være at afvise at tage ansvar for produktionsformer, der kræver for store kompromiser i forhold til idealet. Økologer må melde klart ud, hvilke omkostninger det har at producere i overensstemmelse med det økologiske sundhedsprincip, f.eks. betydeligt mindre hønseflokke. Og hvis det ikke er økonomisk gennemførligt i dagens skala, så må den økologiske markedsandel tilpasses den efterspørgsel, som drives af forbrugere, der er villige til at betale den nødvendige merpris, eller økologerne må måske ligefrem afstå fra den pågældende produktion. Måske kunne man forestille sig, at der blandt de overbeviste forbrugere er et ønske om det sidste, mens de øvrige positive segmenter kunne affinde sig med den første mulighed. Hvad der ikke nytter noget, er at lukke øjnene for problemet. ØKOLOGISKE FØDEVARER - HVOR BEVÆGER FORBRUGERNE SIG HEN? 101

10 Økologiske fødevarer hvor bevæger forbrugerne sig hen? CENTER FOR BIOETIK OG RISIKOVURDERING ØKOLOGISKE FØDEVARER - HVOR BEVÆGER FORBRUGERNE SIG HEN? 1

11 Økologiske fødevarer hvor bevæger forbrugerne sig hen? REDIGERET Af Geir Tveit OG Peter Sandøe CENTER FOR BIOETIK OG RISIKOVURDERING

12 Økologiske fødevarer hvor bevæger forbrugerne sig hen? Forfatterne og Center for Bioetik og Risikovurdering 2011 Udgivet i samarbejde med Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Redigeret af Geir Tveit og Peter Sandøe ISBN Grafisk tilrettelægning: Oktan, Peter Waldorph Forsidebillede: Mikael Damkier / ScanStockPhoto Fotos: Mikael Damkier / ScanStockPhoto (s.6), ronfromyork / ScanStockPhoto (s.12), Morten Telling / Økologisk Landsforening (s.28, s.48, s.92), fritz langmann / ScanStockPhoto (s.62), Knud Nielsen / ScanStockPhoto (s.78) Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Center for Bioetik og Risikovurdering Rolighedsvej Frederiksberg C

Forbrug af økologisk frugt og grønt

Forbrug af økologisk frugt og grønt Forbrug af økologisk frugt og grønt Af Sinne Smed 4 I DETTE KAPITEL ser vi på mulige årsager til den høje vækst i den økologiske mængdeandel for frugt og grønt. Vi har brugt en model baseret på observerede

Læs mere

Hvordan opfatter forbrugeren økologi?

Hvordan opfatter forbrugeren økologi? Hvordan opfatter forbrugeren økologi? 3 Af Sigrid Denver og Tove Christensen I DETTE STUDIE undersøges, hvordan forbrugerne opfatter fødevarer. Mere præcist fokuserer undersøgelsen på, om en forbruger

Læs mere

Udviklingen i det økologiske forbrug

Udviklingen i det økologiske forbrug Udviklingen i det økologiske forbrug Af Laura Mørch Andersen og Thomas Bøker Lund 2 I DETTE KAPITEL undersøges, hvordan forbruget af økologi har udviklet sig i perioden fra 2005 til 2007. Resultaterne

Læs mere

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Økologi og kompleksitet i de daglige madindkøb

Økologi og kompleksitet i de daglige madindkøb Økologi og kompleksitet i de daglige madindkøb 5 Af Anne Holst Andersen og Ulf Hjelmar I DETTE KAPITEL undersøger vi, hvordan forbrugerne håndterer økologi og madindkøb i hverdagen. Hvordan passer det

Læs mere

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr AARHUS UNIVERSITET 15. DECEMBER 2009 De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr Hugo F. Alrøe, seniorforsker Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO

Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO Er 2+2=5? Er økologi lig med bedre dyrevelfærd? En debatartikel 22 DVT 08 2014 FOTO THOMAS BORBERG/POLFOTO VELFÆRD FORNUFT ELLER FOR DYR? ØKOLOGI 1 1 2 3 1 2 3»At det vilde og naturlige liv er forbundet

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -

Læs mere

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010

Om fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010 73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Økologiske forbrugere i Danmark hvem er de?

Økologiske forbrugere i Danmark hvem er de? Økologiske forbrugere i Danmark hvem er de? 1 AF THOMAS BØKER LUND, KATHERINE O DOHERTY JENSEN OG LAURA MØRCH ANDERSEN I DETTE KAPITEL tegnes et billede af danskernes holdninger til økologi og deres indkøbs-

Læs mere

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. 22. okt. 2018 Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 6. december 2004

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 6. december 2004 Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EUU alm. del - Bilag 82,FLF alm. del - Bilag 121 Offentlig Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Fremtidens fødevaresikkerhed

Fremtidens fødevaresikkerhed HANNE ROSENQUIST, PETER SANDØE, GEIR TVEIT, ANNE WINGSTRAND OG SØREN AABO (RED.) Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød

Læs mere

Markedsanalyse. 25. september 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017 Markedsanalyse 25. september 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Økologi bidrager til en bedre kvalitetsopfattelse ved spisesteder Danskerne

Læs mere

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Anne Holst Andersen (AU, DMU) Laura Mørch Andersen (KU, LIFE) Tove Christensen (KU, LIFE) Sigrid Denver (KU, LIFE) Ulf Hjelmar

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

Anders Permin DVM, PhD DTU

Anders Permin DVM, PhD DTU Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Anders Permin DVM, PhD DTU Fjerkræproduktion i Dk Muligheder & Udfordringer Fjerkræproduktionen i DK 2014 28 mio stk fjerkræ fordelt

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.

Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017. EU & Erhverv J.nr. 17-12130-000002 Ref. HJE/MORBLO Den 14. december 2017 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017

Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017 Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., j. nr. 17-12130- 000002. Økologisk Landsforening

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES

- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES Jette Økokylling - En produktion i rivende udvikling v. Jette Søholm Petersen, SEGES Forbruget af fjerkrækød stiger i hele verden uanset indkomst fredag den 8. december 17 2... 120 100 80 60 40 Oksekød

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter

Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter university of copenhagen Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Københavns Universitet. Hvor god er dyrevelfærden samlet set? Jensen, Karsten Klint; Sandøe, Peter

Københavns Universitet. Hvor god er dyrevelfærden samlet set? Jensen, Karsten Klint; Sandøe, Peter university of copenhagen Københavns Universitet Hvor god er dyrevelfærden samlet set? Jensen, Karsten Klint; Sandøe, Peter Published in: Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning Publication date:

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Foodservice er fremtidens fødevaremarked Foodservice er fremtidens fødevaremarked August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 22. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E

Læs mere

Tale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Tale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 30. marts 2011 Tale til åbent samråd AX og

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 10. september 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af animalske produkter

Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af animalske produkter Lidl Danmarks manifest for mere bæredygtigt indkøb af animalske produkter På vej mod i morgen 1 Indhold 1. Vores forretningsprincipper 3 2. Vores målsætning 3 3. Vores holdning 4 3.1 Ansvarlig sammensætning

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Københavns Universitet. Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter. Publication date: 2011

Københavns Universitet. Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter. Publication date: 2011 university of copenhagen Københavns Universitet Økologiske fødevarer - hvor bevæger forbrugerne sig hen? Tveit, Geir; Sandøe, Peter Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Februar 2018 Side 1 af 14 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017 Markedsanalyse 6. oktober 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne går op i bæredygtighed Mange forbrugere tænker over bæredygtighed

Læs mere

Vedr. anmodning om udtalelse vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød.

Vedr. anmodning om udtalelse vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød. Det Dyreetiske Råd Grønnegårdsvej 8 Telefon: 3533 3075 1870 Frederiksberg C e-mail: sbc@sund.ku.dk Att.: Fødevareminister Dan Jørgensen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade 12

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 18. marts 2011 FVM 878 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis

Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København

Læs mere

Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.

Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter Modelcafeen - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer Øvelsens varighed: 30 minutter Formål At styrke elevernes evne til at fortolke og forklare ud fra visuelle modeller.

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere