Ole Wiil OKT Indlæg på kommunale vandrådsmøder efterår 2011

Transkript

1 Ole Wiil OKT 2011 Indlæg på kommunale vandrådsmøder efterår INDLEDNING Mange tak for, at jeg kan få lejlighed til at redegøre for nogle af de ting der optager foreningen. Det er hver gang en stor fornøjelse at møde vandrådene rundt omkring i kommunerne i det ganske land. Det giver mig jo en god følelse af, hvad der rører sig og tillige en god mulighed for, at jeg kan få afprøvet om den politik, foreningen fører, falder i vandværkernes smag. Det er jo et erklæret mål for FVD, at den decentrale vandforsyning skal bevares med alle midler. Derfor ønsker vi heller ikke store vandforsyningsfabrikker, men små lokale vandforsyninger som jo giver den største forsyningssikkerhed hvis forureningen rammer. Og det er jo netop derfor, at I, kære vandværksfolk sidder her i aften. Det er jo fordi, at vi alle føler et fælles ansvar for vores drikkevand som vi jo bor ovenpå i lokalområderne, at vi engagerer os i vandværksbestyrelser, vandråd, koordinationsfora og regionsbestyrelse. Lad os blive ved med det. Vandrådet er en utrolig vigtig samarbejdspartner for kommunen. Og det er jo fordi, de enkelte vandværker i kommunen er knyttet sammen i et stærkt fællesskab i Vandrådet. Vi ser jo også, at de fleste af vandværkerne bakker op om samarbejdet og har indset vigtigheden af fællesskabet. Kun et fåtal har indtil videre valgt at stå udenfor. Også flere kommunalt ejede vandforsyninger har besluttet at tilslutte sig fællesskabet og det er rigtig godt. For vi er jo alle til for at levere forbrugerne godt og rent vand af en god kvalitet uanset om vi er private eller kommunale. I er vigtige repræsentanter for værkerne i det koordinationsforum, som kommunen efter loven skal oprette for drøftelse af vigtige spørgsmål på vandforsyningsområdet. I vandforsyningslovens 12 står der, at hver kommune er forpligtet til at oprette et koordinationsforum til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner. 1

2 Dette koordinationsforum skal bestå af repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og evt. andre relevante parter i kommunen. 2. VANDRÅDSARBEJDE Vandrådene er nøglen til den decentrale vandforsyning og sammenholdet imellem vores medlemmer i kommunerne. Men vandrådene spiller også en vigtig rolle i forhold til vandmyndigheden, kommunen. Vandrådene har nu fungeret i 5 år hvordan er det gået? Ja, der er generelt oprettet vandråd alle steder, men ikke alle vandværker har endnu set værdien af et medlemskab her ligger en stor opgave for alle Jer med at rekruttere de sidste. Billedet af aktivitetsniveauet i de enkelte vandråd er noget nuanceret, fra de aktive og engagerede til de vandråd, der måske har lidt svært ved at få tingene til at glide. Også billedet af de kommunale forvaltningers kendskab til vandrådene i deres kommune og til vandværksforeningen er noget broget, lige fra de kommuner, der har et tæt samarbejde med vandrådene, til de kommuner, der ikke kender vandrådenes eksistens eller hvor samarbejdet er kørt af sporet på grund af personfnidder. Foreningen har derfor besluttet at sætte mere fokus på vandrådenes forhold. Det kan være med indkaldelser, tilmeldinger, opfølgning på indkaldelser, referatskrivning, hjælp til vandrådenes hjemmeside, praktiske forhold omkring bestilling af lokaler, planlægning af temaer og bestilling af foredragsholdere, men også mere konkret i forhold til at løse op for diverse problemstillinger i forholdet vandværker/vandråd/kommuner. Vi er derfor i færd med at styrke sekretariatet med to medarbejdere. En administrativ og en mere udfarende. Den sidste skal nok være en moden person, der kan tale vandværkernes sprog og har indsigt i vandværksforhold Indsatsen rettet imod vandrådene blevet væsentligt styrket ved ansættelse af Karina Malmberg i sekretariatet i Solrød. Hun gør et kæmpe stykke arbejde med at kortlægge hele området i de enkelte kommuner, så foreningen kan målrette støtten til de enkelte vandråd. 2

3 I den anledning har hun udsendt nogle spørgeskemaer til de enkelte vandrådsformænd. Rigtig mange har besvaret skemaerne, men der udestår stadige enkelte vandråd. Disse oplysninger lægges så ind på foreningens hjemmeside, hvor alle kan se en oversigt over vandrådsbestyrelsens medlemmer, alle vandværker, der er medlem af vandrådet, vandrådets forrretningsorden og diverse mødeindkaldelser og referater. NY REGERING Nu kender vi så den nye regering. Af interesse for os er jo, at Ida Auken fra SF er blevet miljøminister og måske også, at Mette Gjerstad fra S er blevet fødevareminister. Af endnu større interesse for os er jo miljøudvalgets sammensætning. Her er det interessant at se, at formanden er den radikale Lone Loklindt og at der er mange nyvalgte, men også en del flere gengangere. Foreningen har allerede ønsket det nye udvalg velkommen til samarbejdet og inviteret udvalget til en orientering om vandsektorens organisation og udfordringer med tilhørende forevisning på et større privat vandværk nær København. Når vi læser regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen, er der på vandsiden en række forhold, der må påkalde sig vores interesse. Jeg citerer: o En omlægning af skatter og afgifter skal sikre at der skabes de rette incitamenter til at tænke og handle grønt. Det skal kunne betale sig at spare på energien og reducere anvendelsen af pesticider. o Regeringen vil vedtage vand- og naturplanerne o Regeringen vil fremlægge en køreplan for fuld gennemførelse af EU s vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiverne. o Det vil være nødvendigt med en skærpet regulering af landbrugets brug/udvaskning af kvælstof og af brugen af sprøjtegift blandt andet gennem en højere pesticidafgift og større sikkerhedszoner omkring vandboringer. Giftfrit drikkevand er højt prioriteret. Men naturligvis ikke et ord om vandsektorloven - men det havde vi vel heller ikke forventet. 3

4 3. VANDSEKTORLOVEN Vandsektorloven har fyldt, og fylder, utroligt meget i foreningen og de 2000 vandværker, der ikke er omfattet af loven, kunne da også stille spørgsmål ved det rimelige i, at foreningen bruger så mange ressourcer på 122 af vores største vandværker. Men formålet med øvelsen er jo, at få disse vandværker løftet ud af loven for hvis man kan sætte en grænse ved m3, kan den vel også senere sænkes til m3 eller lavere. Det er jo intet fagligt belæg for at sætte en m3 grænse. Vi leverer vand af en god kvalitet, fremstillet efter hvile i sig selv princippet. Det eneste, der fordyrer vores priser er den omsiggribende lovgivning fra statens side senest Vandsektorloven som pålægger vandværker, der fakturerer mere end m3, en masse administrativt bøvl til ingen verdens nytte, betaling af afgifter til et statsligt drevet sekretariat, udgifter til revisorer samt påbud om at afvikle den surt opsparede formue og i stedet lånefinansiere nye tiltag. Alt dette i effektiviseringens hellige navn. Se det giver ikke bedre drikkevand blot dyrere drikkevand. Lovens formål var jo alene at adskille kommunernes myndighed og drift. De private vandværker hører altså ikke hjemme i denne forkætrede lov. FVD har øget samarbejdet med DANVA. Vi har afgivet fælles høringssvar på benchmarking underskrevet af de to direktører og vi har sendt et brev Nu må vi sige fra til ministeren underskrevet af de to formænd og senest er de to foreninger blevet enige om at klage over de udmeldte prislofter. Og ganske bemærkelsesværdigt er det jo, at DANVA nu er meget på linje med FVD holdninger. Vi enedes om, i fællesskab at arbejde for: Vandværker skal ikke betale skat Prisloftreguleringen ønskes afskaffet Forsyningssekretariatet ønskes nedlagt m3 grænsen ønskes ophævet, men alle vandværker uanset størrelse skal leve op til fælles krav om gennemsigtighed, energieffektivitet, vandkvalitet m.v. Vi ønsker, at alle værker skal deltage i et benchmarking- og ledelsessystem gradueret efter størrelse. 4

5 Teknisk og administrativ/økonomisk kontrol af vandværker ønskes placeret i Naturstyrelsen for de offentlige værker og ved kommunerne for de forbrugerejede værker. Straks, da folketingsvalget blev udskrevet, kaldte vi repræsentanter fra de vandværker, der er omfattet af loven til et fællesmøde i Middelfart den 7. oktober for at drøfte, om vores strategi skulle ændres set i lyset af det nye politiske landskab. Der var enighed om, at foreningen fortsat skal forfølge sit mål om, at de private vandværker skal løftes ud af loven, men i den udstrækning, det ikke synes muligt, da at søge flest mulige af de emner, vi er blevet enige med DANVA om, gennemført. 4. PESTICIDER OG COLI M.V. Hygiejne, prøvehaner Jeg tænker jo især på hele pesticiddebatten som blussede voldsomt op i sommer og nu igen her i januar. Tænk engang; 0,1 mikrogram Glyphosat i en liter vand er lige så farligt som en hovedpinepille opløst i 5 millioner liter vand oplyser civilingeniør Peter Schoubye i Jyllandsposten den 1. februar. Den 11 SEP havde DR et indslag om mikroforureninger af sprøjtemidler, som stadig bruges af landbruget i vores drikkevand! Indslaget var ledsaget af et kort med en masse gule prikker. Udsendelsen gav indtryk af, at drikkevand med en koncentration på to gange grænseværdien var farligt og gav grund til frygt for lever og nyreskader samt skade på sædkvaliteten. Grænseværdierne for disse organiske mikroforureninger er sat politisk på et tidspunkt til detektionsgrænsen for stoffet. Dette betyder ikke nødvendigvis, at stoffet i sig selv er farligt, og da slet ikke i denne koncentration. Det er blot et udtryk for, at vi ikke tolererer at disse stoffer kan detekteres i vores drikkevand en ganske fin og nobelt målsætning. Desværre optræder stofferne så i drikkevandet, efter mange års lovlig brug i landbrug, gartnerier, skovbrug og private haver. Heldigvis finder mange af disse stoffer ikke anvendelse mere. BAM fx er et nedbrydningsprodukt fra jordbehandlingsmidlet Prefix (eller Casoron), der blev forbudt i Danmark i 1996! Vi kæmper derfor med fortidens synder (som Karen Elleman forgæves forsøgte at få sagt i aftes). Tro nu ikke, at jeg synes at det er OK med forurenet drikkevand slet ikke. Jeg mener dog ikke, det gavner noget som helst at opskræmme hele befolkningen. 5

6 Måske var det på tide at debatten i højere grad drejede sig om at foretage en sundhedsmæssig risikovurdering af diverse pesticider i drikkevandet, ligesom det nu konkret må undersøges om professor Erik Arvins synspunkt om, at alt drikkevand bør kulfiltreres er korrekt eller skal tilbagevises. I øvrigt oplyser Fødevarestyrelsen i sin rapport i 2010, at vort daglige indtag af 68 mikrogram pesticid i fødevarerne ikke bør give forbrugeren anledning til sundhedsmæssige bekymringer. Vi ser også en række overskridelser af coliforme bakterier og disse synes at hænge godt sammen med den omfattende nedbør. 5. KURSER Først i marts blev så sidste skud på stammen i vores kursustilbud sat i søen. Vi gennemførte kursus i vandværksdrift efter den nye håndbog nummer 6. Kurset blev gennemført som et aftenkursus for bestyrelsesmedlemmer, men vi ønsker at udvikle det til et kursus over flere dage evt. opdelt i moduler for ansat driftspersonale, med afsluttende prøve og certificering. Kurset var en bragende succes og blev over 3 kursusaftener gennemført med 112 elever i region syd. Også et certificeringskursus i hygiejne på vandværket og en håndbog 7 er i støbeskeen. 6. TEKNISK UDVALG Fra foreningens side opfordrer vi gang på gang vore medlemmer til i højere grad at anvende professionel bistand i form af ansat driftspersonale og administrativt personale. Ideen er jo, at bestyrelserne i højere grad skal frigøres fra de tunge driftsopgaver, så der bliver det fornødne overskud til at agere politisk og træffe de overordnede beslutninger. FVD fokus har nok i mange år væsentligst været på de folkevalgte bestyrelser og i mindre grad på det tekniske personale. Derfor har vi følt, at der manglede et forum for teknikere. Og hvis medlemmerne følger vores opfordring om at blive mere professionelle, vil antallet af teknikere i organisationen stige markant. 6

7 I DANVA er der et teknisk råd og under dette en række komiteer bl.a. grundvandskomiteen og vandforsyningskomiteen, hvor FVD har sæde som observatør. Vi har stillet os selv det spørgsmål: Hvorfor har vi ikke noget tilsvarende? FVD vil gerne udnytte den store tekniske viden, der er forankret i organisationen ved oprettelse af et teknisk udvalg. Formålet er at fokusere på udviklingen og sikringen af en bæredygtig og sund decentral vandforsyning. Men også rådgivning fra dette panel af eksperter og deltagelse i diverse eksterne arbejdsgrupper ser vi som en mulighed. FVD er jo repræsenteret i en lang række råd og nævn. En anden opgave for udvalget kunne være etablering af ERFA-grupper, identificering af behov for nye kurser og bidrag med artikler til Vandposten. Da der her fordres et indgående kendskab til vandværksdrift, har FVD anmodet en række ressourcepersoner om at deltage i arbejdet. De er altså ikke demokratisk valgt, men udpeget i kraft af vores kendskab til deres kompetencer. Og for at tilsikre en tæt forbindelse til landsbestyrelsen, har foreningen valgt at udpege Søren Hvilshøj som formand for udvalget. (Søren er formand for FVD Region Øst og har sæde i landsbestyrelsen). Vi forventer os meget af denne nye FVD tænketank. 7. TILSTANDSRAPPORT Et godt udgangspunkt for at danne sig et overblik over værkets helbredstilstand er i øvrigt at få foretaget et eftersyn af fremmede øjne i form af én tilstandsrapport med tilhørende handleplan. Herved får værket et godt værktøj for bestyrelsens beslutninger vedr. investeringer til sikring af drikkevandskvaliteten. Denne tilstandsrapport udarbejdes normalt af et rådgivende ingeniørfirma. Det har vi fået foretaget på mit eget vandværk som kun er 20 år gammelt. Men ikke desto mindre, blev der konstateret nogle uhensigtsmæssigheder som efterfølgende er blevet rettet. 7

8 Jeg kan kun anbefale alle at få udarbejdet en tilstandsrapport vi er jo en fødevarevirksomhed og forbrugerne har naturligvis en begrundet forventning om at tingene er i orden. I kan være sikre på, at der ikke er nogen der kommer og takker Jer bagefter, når noget er gået galt i misforstået sparehensyn. 8. KOMMUNALT TILSYN Vejledning nr af 12. SEP 2011, Vejledning om kommuners tekniske tilsyn med vandværker Ministerens handlingsplan omtaler bl.a. indførelse af ledelsessystemer, som jo ikke er ukendte for FVD. Vi har i mange år undervist i disse efter håndbog nummer 5. Når vandværkerne fremstår professionelt og seriøst varetager opgaverne med eftersyn og dokumentation i form af logbøger, der føres med faste intervaller, er der her et godt værktøj i forhold til at mere overordnet kommunalt tilsyn. Ministeren har sammen med vandbranchen revideret Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Formålet med revisionen var at give kommunernes tilsynsførende et godt og let anvendeligt redskab. Redskabet består bl.a. af en tjek-liste som indeholder alle de elementer, som tilsynet omfatter. Vejledningen har været i høring, og på et arbejdsmøde i Solrød med en række vandværker gik vi materialet igennem. Konklusionen er, at det er et godt værktøj, der er udarbejdet. Kommunen har jo ikke ressourcer til at udarbejde tilstandsrapporter, men konstaterer ved sin tilsynsvirksomhed, at værket fremstår vel vedligeholdt og udstråler god hygiejne. Herudover gennemføres tilsynet som et interview, hvor kommunen kan stille spørgsmål på en række områder og herunder tilsikre sig, at værket kan dokumentere, at der udføres en forsvarlig egenkontrol på vandbehandlingssystemet. En anden vigtig del af det kommunale tilsyn er jo løbende at overvåge analyserapporterne og i samarbejde med vandværket at iværksætte fornuftige tiltag for at afhjælpe problemerne ved konstaterede overskridelser. 8

9 Bliver vi ramt af en forurening er det jo et problem for vandværket og værkets forbrugere men også for kommunen og kommunens borgere, men da det jo er de samme personer, er vi i samme båd, og har derfor en gensidig interesse i at hjælpe hinanden. Afslutning. Vi har en forpligtigelse til at aflevere en veldrevet vandforsyning til kommende generationer, men det kræver, at det skal være attraktivt at sidde i bestyrelsen. Det må derfor være sådan, at bestyrelsesarbejdet indskrænkes til udelukkende at træffe de overordnede beslutninger. Det betyder jo, at vi skal ansætte og lønne professionelle driftsledere og driftspersonale samt administrative medarbejdere til at drive virksomhedens daglige drift og, at vi udelukkende skal beskæftige os med bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen skal stikke beslutninger og direktiver ud og det professionelle personale skal føre disse ud i livet med ansvar overfor bestyrelsen. For de mindre værker kunne vejen frem jo være, at man sammen med nabovandværkerne indgår i et samarbejde om driften, men stadig fastholder den decentrale ledelse i bestyrelsen ude i lokalområdet. Derved kan der blive råd til at ansætte lønnet personale. Og derved kan vi aflevere et værk til næste generation som leverer rent og godt drikkevand til en fornuftig pris, ledet og drevet af kompetente og engagerede mennesker. Foreningen vil fortsat med alle midler arbejde for sit erklærede mål, nemlig at bevare og styrke den decentrale vandforsyning. Vi tror nemlig ikke på store enheder, men er af den opfattelse, at flere mindre enheder giver den største forsyningssikkerhed og tillige lokalt engagement og ejerskab til vandforsyningen. Jeg er stolt af at være landsformand for vandværksforeningen og jeg er imponeret over det engagement, der lægges for dagen. Lad os fortsat stå sammen om den decentrale vandforsyning, som kun kan lykkes ved den enestående og prisværdige indsats, der dagligt ydes af langt over engagerede bestyrelsesmedlemmer. Tak for ordet 9