2. Byer, byudvikling og omdannelse.
|
|
- Clara Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Naturfredningsforening, Favrskov afdeling Formand: Alfred Borg, Solsortevej 2, 8382 Hinnerup Telefon: , mobil Dato: 13. juli 2013 Favrskov kommune Skovvej Hinnerup Pr. mail til Høringssvar vedr. Favrskov kommunes Kommuneplan 13 Favrskov kommune har fremlagt et forslag til Kommuneplan 13 i høring. Vi har her disponeret vore bemærkninger svarende til de enkelte afsnit i redegørelsen. 2. Byer, byudvikling og omdannelse. Strategi Tiltag til bevarelse af natur i byerne DN er enig i at det er fint med byfortætning, så man undgår udlæg af mere ny by end højest nødvendigt. DN er desuden enig i, at der skal tages hensyn til bevarelse naturområder og kulturværdier, så der fortsat er muligt at få natur- og kulturoplevelser i byen. Der bør i teksten her eller i underafsnittene lægges vægt på naturtiltag, som f.eks. sikring af gamle træer, sektionering af grønne områder og erhvervsområder, så dele heraf kan være plejet park, andre dele kan være vild natur med ekstensivt plejet overdrevs vegetation og gammelt ved. Der kan også være elementer med grønne tage. Retningslinjer I stk. 5 er anført: Naturområder, mulige naturområder, områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse må kun i særlige tilfælde bebygges. Vi foreslår, at der bliver sat kriterier for, hvad der kan ligge i særlige tilfælde. DN mener, at der skal være tale om nationale hensyn, så som overordnet infrastruktur eller rigets sikkerhed. Planer og initiativer Ulstrup Boligområde 3 forudsætter ophævelse af fredskovspligt. DN er bekendt med, at der er tale om en helt nyplantet skov, som ikke har nogen særlig naturværdi, så det vil være helt OK at etablere en ny skov et andet sted og bruge arealet til byformål. Erstatningsskoven skal som bekendt være det dobbelte areal. Men perspektivområdet indeholder også skov og en 3-skyttet sø, som bør friholdes. Området grænser op til to fortidsminder, som der bør tages hensyn til mht. beskyttelseslinjer. Endelig bør det sikres, at Vellev mose ikke bliver påvirket af den påtænkte byudvikling. Det kan f.eks. løses med et bredt bælte med natur, som kun må plejes ekstensivt. Hadbjerg Erhvervsområde 1 har været udlagt til erhverv i længere tid, uden at der har været interesse herfor. Vi foreslår det begrænset eller helt nedlagt og inddraget til skovrejsningsområde i for-
2 bindelse med borgerforeningens projekt for arealerne umiddelbart nord herfor. Der bør dog være en passende afstand fra eksisterende boliger og kirken med omgivelser. 3. Landsbyer og landdistrikter Sikring af naturoplevelser i landsbyerne DN er enig i at der kan ske hul-udfyldning i landsbyerne, men skal dog pege på, at man skal undgå at bruge alle naturområderne i byerne, så landsbyerne bliver alt for tætte, så der alene er asfalt tilbage til små ture og fælles aktiviteter, - og især naturoplevelser for børn og unge. 5. Boliger Planer og initiativer / Bæredygtigt og energibesparende byggeri Kræv lavenergiklasse 1 allerede nu Der er anført, at man vil udpege forsøgs- og demonstrationsprojekter. Det er fint, men det stod også i KP09, og allerede i høringssvaret dertil bemærkede DN, at der findes tilstrækkeligt mange forsøg til at konkludere, at der bør indføres krav om lavenergiklasse 1 i alle ny boliger og offentligt byggeri i kommunen. Det vil også være en fordel med bosætning af bevidste og aktive borgere, inklusiv lavindkomstgrupper på grund af lavere driftsudgifter. For fjernevarmeområder kan man overveje afvigelser af hensyn til sikring af fremløbstemperaturen i rørsystemet, men med forslaget vil man kunne betjene store nye boligområder med samme kapacitet på fyret, bl.a. med brug af bedre isolering af ledninger i de nye områder. Der er henvist til en udmærket tjekliste om bæredygtighed, men den bør altså også strammes op på dette område. 9. Trafik og veje / planer og initiativer Viborgvej som motortrafikvej DN mener at Favrskov kommune bør arbejde for rute 26, Viborgvej, alene udbygges som motortrafikvej i stedet for motorvej, da det vil være langt mindre indgreb i natur og landskab. En motortrafikvej vil sagtens vil kunne løse trafikproblemerne her. Støjbegrænsende foranstaltninger Der bør indføres støjbegrænsende foranstaltninger flere steder ved store veje, bl.a. ved Århusvej gennem Hinnerup og Søften, da denne vej er blevet ekstra meget belastet på grund af byudviklingen, samt gennemkørsel til motorvejen.. Rekreativ cykel- og gangsti i Lilleådalen I afsnittet om stier bør anføres specifikt, at den rekreative sti i Lilleådalen mellem Hinnerup og Hadsten skal være en cykel- og gangsti. 10. Energi og teknisk forsyning Mål og visioner I sidste bullit står der: Mængden af affald begrænses og genanvendes i øget omfang. Miljøet beskyttes ved deponering og afbrænding af affald. Energien udnyttes, og de valgte løsninger er økonomisk afvejet i forhold til den miljømæssige værdi. 2
3 Da det drejer sig om mål og visioner, mener vi at det er alt for uambitiøst eller i hvert fald for løst, som det står nu. DN foreslår omformulering, så det bliver tydeligt, at affald er en ressource, som først og fremmest søges udnyttet ved 1. Genanvendelse af brugbare materialer, 2. Recirkulation af grundkomponenter og 3. Udnyttelse af energi i form af gas og først dernæst eventuel 4. Udnyttelse af energi ved afbrænding eller tilbageførsel til landbrugsjorden og om fornødent 5. deponi af restaffaldet. Favrskov kommune kan naturligvis vælge at skrive det kortere i dette afsnit og uddybe i retningslinjernes afsnit. 10.6, samt i Planer og initiativer. Vi ved også godt, at man ikke lige etablerer biogasanlæg til erstatning af affaldsforbrændingen i Hammel på kort sigt, men vi mener, at man i en overordnet plan bør have en vision for det rigtige, så der kommer en retning på det. Og faktisk passer det ret godt med de undersøgelser, som Favrskov kommune tidligere har foretaget af koncentrationen af gylle, dvs. hvor de mange dyreenheder er, og fundet grundlag for biogasanlæg syd for Hammel. Dette kan kobles på fjernvarmen, så det kan komme en lang række fjernvarmeforbruger til gode. Transmissionsledninger for fjernvarme/varmeplan Vi kan ikke se planer for fjernvarmetransmissionsledninger mellem de mulige varmekilder i kommunen. Det har der tidligere været talt meget om?? I den forbindelse bør der medtænkes overskudsvarme fra den absolut største energiforbrugende virksomhed i kommunen, Sct. Gobain Webers Leca-værk ved Hinge. 11. Klima og Miljø Klimagasser og ikke kun CO2 Klimaproblemet er ikke kun et spørgsmål om energi. DN savner ordet klimagasser eller drihusgasser i hovedafsnittet om Mål og visioner, samt tydeligere markering heraf i retningslinjerne og i planer og initiativer. En problematik er bl.a. emission af lattergas og metan fra de mange store landbrug i kommunen. Afbrænding af tørvelag En anden problematik, som ikke er nævnt, er CO2 tab fra afvandede områder, hvor tørvelagene bliver omsat ( brændt af ). En løsning på dette problem er naturgenopretning med vandstandshævninger i vådområderne, som det også nævnes i andre sammenhænge i vort høringssvar. Gyllekøling bør udnyttes bedre DN foreslår, at man indarbejder en retningslinje for brug af gyllekøling i landbruget, så man udnytter det store overskud af varme f.eks. til naboer eller fælles varmeanlæg i området. Samtidig hermed vil man reducere udledningen af kvælstof og metan m.m. til luften. Alternativet til gyllekøling vil være effektiv luftrensning, der normalt vil være energimæssigt mere forsvarligt. Retningslinjen vil kunne anvendes ved husdyrsager. Klimastilpasning Løsninger ved kilderne DN er indforstået med at klimatilpasning skal behandles i en klimatilpasningsplan. Emnet har været drøftet allerede her i kommuneplanforslaget og på borgermøderne, bl.a. med henvisninger til, at der skal sættes ind allerede ved kilden. I den forbindelse blev der sat fokus på byernes bidrag til problemet via afstrømning fra belagte overflader. 3
4 DN er enig i, at det er meget vigtigt at få disse problemer løst ved kilderne i byerne, men er lidt ærgerlig over, at problemet tilsyneladende alene bliver kastet over til kommunerne, da en væsentlig del af problemet stammer fra landet, hvor der gennem de sidste år er sket udretning og uddybning af alle små vandløb og grøfter. Det er nødvendigt med en række naturgenopretningsprojekter til at lave naturlig hydrologi med plantevækst i alle lavninger, så vandet bliver bremset ved kilden. Da der her implicit ligger en konflikt mellem de landmænd og andre lodsejere, der bor øverst i vandoplandet, og dem, der får oversvømmelser længere nede, kan det være en god ide at indarbejde løsningsmuligheder i offentligt regi gennem lovgivning, støtteordninger, vandplaner og ved administration af sager i det åbne land. Problemet (konflikten) bør derfor synliggøres, og man bør have retningslinjer i kommuneplanen, der kan sikre at mulighederne fortsat er til stede for at lave den slags små naturgenopretningsprojekter. Se også afsnit om sikring mod udledning af forurening ved kilderne i landbrugsafsnittet, da det er samme løsningsmulighed, vi har her. Engene skal kunne vandre Der må dog antages, at der uanset ovenstående vil ske vandstandsstigninger i vandløb og søer, hvorfor lavtliggende enge vil være udsat for mere oversvømmelse, ligesom nye arealer kan blive vandlidende. Det er derfor meget vigtigt allerede nu at tage stilling til problematikken, så lavtliggende enge kan vandre op i landskabet uden at støde på diger eller andre forhindringer, så naturtyperne og dermed den tilknyttede flora og fauna kan overleve. Det er altså ikke tilstrækkeligt alene at se på, hvor der kan accepteres oversvømmelser. 12. Kultur, fritid og friluftsliv Strategi Favrskov golf og wellness Der er i afsnit 7 anført udlæg af et golf- og feriecenter i Haar, hvilket i virkeligheden er et stort hotelområde. Som bekendt er Danmarks Naturfredningsforening modstander af placering heraf, hvorfor vi mener, at området bør udtages af kommuneplanen. Dvs. at emnet også tages ud af teksten under Retningslinjer, samt under Planer og initiativer. Spørgsmålet aktualiseres yderligere såfremt DN vinder sin aktuelle klage hos NMKN over miljørapport og VVMundersøgelse. Ferie og fritid ved Gudenåen DN mener i stedet, at man bør se på mulighederne for udlæg af ferie- og fritidsområder langs Gudenåen ved Ulstrup, dog under hensyntagen til landskab og naturinteresserne her. I den forbindelse skal nævnes, at Pramdragerstien bør forbedres mellem Bjerringbro og Langå, se under adgang til naturen nedenfor. Retningslinier Stk. 1 Her bør tilføjes: Der skal tages hensyn til landskabelige interesser og naturbeskyttelse. stk. 5 Vi foreslår følgende ændring fra linje 2: Anlæggene skal som hovedregel placeres uden for naturområder og altid uden for områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse samt under hensyntagen til grundvandsinteresser. 4
5 Planer og initiativer Den gamle materielgård i Hinnerup kan erstattes med skal i sætningen: Som et mere langsigtet perspektiv skal der arbejdes hen imod udvikling af Friluftsstrategi Naturcenter og naturvejleder Der bør indsættes nyt afsnit: Der bør oprettes naturcenter/-skole med ansat naturvejleder, der ud over at arrangere ture for borgerne kan undervise skole- og børnehavebørn, samt være et aktivitetscenter for dagplejemødre og deres børn. En naturvejleder kan desuden være sjakbajs ved naturplejeopgaver for arbejdshold ved beskæftigelsesopgaver eller ved aktivering af folk med handicaps. Det havde man gode erfaringer med i det tidligere Århus amt. Grønt flag for børneinstitutioner Kommunen bør i øvrigt have som mål, at alle børneinstitutioner og dagplejemødre får det grønne flag efter Friluftsrådets koncept for Grønne spirer. Støjfrie områder/stilleområder Område ved Mygind skov Der bør medtages et område i og omkring Mygind skov, langs med og mellem åerne Skader å, Skørring å (Rosenholm å) og den genslyngede Alling å. I området ved skoven er der flere fortidsminder. Ved Alling å påtænker Naturstyrelsen opsat fugletårne, og der er oprettet et partnerskabsprojekt, der nu har fået midler til etablering af fritidsfaciliteter med et stort madpakkehus, shelters og informationstavler om naturen på stedet (Dette ligger umiddelbart nord for åen, i Randers kommune). I partnerskabet indgår borgergrupper i Årslev og Voldum, samt Favrskov og Randers kommuner, Danmarks Naturfredningsforening og Voldum friskole. Det foreslåede stilleområde er beskrevet mere indgående af en lokal borgergruppe i Voldum, der også arbejder med stisystemer i området sammen med DN. Adgang i randzonerne Der bør være en hensigt om at etablere stier i randzonerne, hvor der bliver mulighed herfor, og hvor der ikke er særlige lokale naturforhold, der skal beskyttes (f.eks. med forbehold for færdsel i yngletiden og om vinteren hvor fugle raster i området). Badevand Efter gammel grusgrav foreslås tilføjet: Eller eksisterende sø, f.eks. Søbygaard Sø, Lading sø eller i Gudenåen. Tilgængelighed til natur og landskab Sti i Lilleådalen I forbindelse med kommunens øvrige stisystemer bør der snarest etableres en rekreativ cykel og gangsti i Lilleådalen mellem Hinnerup og Hadsten. Nyt trace for Trækstien Der bør også nævnes behov for omlægning af dele af Pramdragerstien ved Gudenåen mellem Bjerringbro og Langå. Et væsentligt element på denne strækning af Gudenåen er det landskabelige udsyn til ådalens landskabsterrasser. Trækstien og landskabet her bør sikres, om nødvendigt ved en ny fredning, da det næppe er realistisk at løse problemet med nye gangbroer som ved Vejerslev skov, således som vi er i færd med p.t. i partnerskabsprojektet mellem Naturstyrelsen, Favrskov kommune, Danmarks Naturfredningsforening, DOF og Sahl Lilleskole. 5
6 13. Landbrug Landbrug hører under erhverv Generelt mener DN, at man bør flytte landbrug op under afsnittet om erhverv, da erhvervet efterhånden har udviklet sig til store industrilignende virksomheder og bør betragtes som sådan.. Udbygningsområder for store husdyrbrug Buffer ved Alling ådal Der er udpeget udbygningsområder for store husdyrbrug, bl.a. grænsende op til det naturgenoprettede område ved Alling å. DN foreslår at der indarbejdes en buffer, eller i det mindste en regel om, at byggeriet ikke må være synligt eller hørligt fra naturområdet og at det sikres, at der er ekstra krav til begrænsning af emission af kvælstof til området. Reference til stilleområde DN har andetsteds i dette høringssvar foreslået, at området omkring Mygind skov bliver stilleområde, hvorfor udlæg af landbrugsbyggeri i givet fald skal tage hensyn hertil mht. afskærmning af støjende anlæg. Jorder og bygninger Konkrete krav til udledninger DN finder det fint, at der i planen lægges vægt på, at der ved ansøgninger om udvidelser af husdyrbrug står anført: Ved konkrete ansøgninger vil det være en forudsætning, at natur- og grundvandsinteresserne kan sikres. DN foreslår, at der indføjes mere konkrete krav, f.eks. at der maksimalt må kunne udledes 50 mg/l nitrat ud af rodzonen, så man ikke kan slippe af sted med en større udvaskning, f.eks. via brug af planteavlsreglerne eller andre smuthuller. Dette gælder naturligvis også i områder, der ikke er udpeget som særlige drikkevandsområder, da godt landmandskab fordrer, at næringsstoffer ikke får lov at forsvinde ud af kredsløbet, men holdes tilgængelige for afgrøderne og høstes. Økologi DN foreslår, at man aktivt i kommuneplanen formulerer en retningslinje, der skal stimulere til omlægning af landbrug og gartneri til økologi for at mindske belastningen af sprøjtegifte og nitrat til grundvand og vandløb. Det kan ske ved at tilbyde omlægningstjek eller andre fordele, samt naturligvis ved krav om at overgå til økologi internt i kommunens egne institutioner. Dette vil medvirke til synliggørelse spørgsmålet og dermed til større forståelse af nødvendigheden heraf. 14. Skov DN er glad for at der udlægges en del nye skovrejsningsområder, selvom det gerne kunne være endnu mere ambitiøst. Buffer ved boligområder DN foreslår, at udlæg til skovrejsningsområder holdes med en lille buffer på f.eks. 100 m fra eksisterende boligområder, bl.a. af hensyn til muligheder for udnyttelse solenergi. (Ved nye boligområder må man forvente, at der bliver taget højde for skyggevirkninger ved planlægningen heraf) Certificeret skovdrift DN foreslår, at der i kommuneplanen tilskyndes til certificeret skovdrift og økologi, jf. afsnittet om landbrug nedenfor. Bemærk, at der også i mange skove anvendes sprøjtegifte og gødning, f.eks. i nyplantninger og ved dyrkning af pyntegrønt. 6
7 15. Natur Mål og visioner 2. bullit: Påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder mindskes mest muligt. (vores fremhævning). Det er DN meget enig i dette og skal gøre opmærksom på, at det faktisk er muligt at mindske påvirkningen af næringsstoffer rigtigt meget ved kilderne, dels ved begrænsninger i udledningen af kemikalier og husdyrgødning fra landbrug, private haver og gårdspladser, dels ved naturgenopretningsprojekter. Det kan ske ved maksimalt brug af begrænsninger i husdyrtilladelser og kontrol, samt indsats ved indsatsplaner ved drikkevandsområder og ved vandplanerne, så der åbnes for rørlagte vandløb til vandløb og lukkes dræn. Grøfter og lavninger genskabes som vandløb med naturlig hydrologi. Det kan gøres både i byerne og på landet. Jf. afsnit om klimatilpasning, da det er samme løsning. Ved private haver og gårdspladser kan det ske ved deklarationer for nye boligområder og kampagner i de eksisterende områder. 3. bullit: Lavbundsarealer udvikler sig til værdifuld natur, og natursammenhængene styrkes. DN foreslår, at der her også omtales meget tørre områder med hede og overdrev som naturlig naturtype. Mange af disse arealer egner sig ikke til landbrug og bliver kun opdyrket på grund af støtteordninger. Emnet bør derfor også behandles mere indgående i retningslinjer og planer. Retningslinjer Ikke kortlagte potentielle højbundsarealer I Retningslinje 15.3 om potentielle naturområder står der, at de skal fremgå af kortet, mens der i retningslinje 15.4 er en specifik omtale af lavbundsarealer, dels arealer, der er udpeget til naturgenopretning på kortet (stk 1), dels generelle bestemmelser om områder med mulighed for at udvikle sig (stk 2). DN foreslår, at der tilsvarende indarbejdes en generel bestemmelse om sikring af højbundsarealer med potentiale for naturgenopretning. Brug historiske kort For at få et administrationsgrundlag foreslås at henvise til de historiske kort, hvor heder, enge, moser og overdrev er indtegnet med signaturer. DN er klar over, at nogle af disse områder allerede er ændret så meget gennem tiden, så det ikke længere er relevant at lave naturgenopretning, men omvendt har en analyse, som DN Favrskov har foretaget i nogle udvalgte repræsentative områder, vist, at det fortsat kan være relevant i de fleste tilfælde. Planer og initiativer Naturkvalitetsplan Under Planer og Initiativer beskrives arbejdet med en Naturkvalitetsplan, men der er ikke sat mål for, hvornår den gamle plan fra Århus amt skal være erstattet af en ny. DN opfordrer til at det sker snarest eller i det mindste, at der sættes en deadline herfor. Afgræsning Favrskov kommune skriver om afgræsning som mulig naturpleje. DN ser også gerne, at Favrskov kommune fortsætter og forstærker arbejdet med græsningsaftaler, tilskud og naturpleje af kulturlandskaberne, primært på de i landbrugssammenhæng dårligste jorde. Først og fremmest på kommunens arealer, men også blandt private i det åbne land. DN ser således også gerne at kommunen aktivt opfordrer, søger og støtter initiativtagere til afgræsning i det åbne land. Arealer med akut plejebehov skal have udarbejdet plejeplaner. 7
8 Ledelinjer og randzoner I forbindelse med kommende udtagning af landbrugsjord (f.eks. 10m randzoner) skal kommunen aktivt arbejde for en varig pleje. Der skal allerede under sagsbehandlingen tage højde for sammenhæng og ledelinjer i naturen. 10m randzonerne vil sikre større sammenhæng mellem vådområder med behov for afgræsning. Kommunale naturarealer Hvis kommunen råder over jord med en landbrugsmæssig fremtid, kan disse indgå i bytte med privat ejede natur arealer, men DN ser også gerne at kommunen evt. frikøber naturarealer fra private, først og fremmest for at sikre plejen, men også af hensyn til adgang til arealerne for borgerne. Nye muligheder som følge af Natur- og landbrugskommissionen DN har bemærket at Natur- og Landbrugskommissionen foreslår en omlægning af landbrugsstøtten hen mod mere naturvenlige ordninger. Der vil derfor forhåbentligt i fremtiden være langt bedre økonomi i naturpleje, men Favrskov kommune skal allerede nu sikre, at der ikke sker yderligere tab, men forøgelse af biodiversitet på arealerne afgræsning og høslet med bortfjernelse af det afklippede materiale er et effektivt virkemiddel. Naturskole Der står anført, at man vil undersøge mulighederne for etablering af en naturskole. Det er ret vagt og uforpligtende at undersøge mulighederne. DN mener, at Favrskov kommune bør være mere ambitiøs og skrive, at man vil etablere en naturskole, jf. også omtale under friluftsstrategi. 18. Grundvand Regler for husdyrsager DN opfordrer til, at man indarbejder en retningslinje, der giver mulighed for skrappere krav til husdyrudvidelser end de almindelige regler, f.eks. for at modvirke de uheldige konsekvenser ved brug af regler for planteavlsbrug. F.eks. så der overalt i kommunen maksimalt må nedsive 50 mg N til grundvandet. Nogle steder vil kravet lokalt kunne blive skrappere af andre årsager. Jf. afsnittet om landbrug. Økologi Se også ovenfor om tilskyndelse til omlægning af landbrug, gartneri og skove til økologi. Økologi er ganske vist ikke i sig selv en garanti mod udvaskning af kvælstof, men det ligger i sagens natur, at man prøver at undgå det af al magt, da kvælstof er en kritisk ressource i denne produktionsform. Skove skal også sikres Det er således heller ikke tilstrækkeligt alene at planlægge skovtilplantning som sikring af grundvandet. Der skal være forbud mod brug af sprøjtemidler og gødning, evt. forbud mod konventionelt dyrkede pyntegrøntplantager her. Med venlig hilsen DN Favrskov afdeling Alfred Borg Formand Solsortevej Hinnerup Tlf Mobiltelefon Mail: Favrskov@dn.dk 8
Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13
Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereAnsvarlig sagsbehandler
Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereFavrskov Kommune Budget 2018 Forslag fra institutioner, foreninger mv.
Nr. F-201 Foranalyse af naturgenopretning Voer Mølleå Foranalyse af et naturgenopretningsprojekt for genslyngning af Voer Mølleå gennem engeområdet Langkjær ved Bidstrup. Åen ligger i en kanal rundt om
Læs mereOmråde Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.
SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende
Læs mereRanders - Neder Hornbæk
Randers - Neder Hornbæk Opsummering af høringssvar 5) Det foreslås at matr. 5e, Neder Hornbæk ændrer anvendelse til boligområde i kommuneplanen. (se kort) 18) Det foreslås at den vestlige del af matr.
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereNedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.
Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november
Læs mere7. Miljøvurdering 171
7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereVæsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.
1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt
Læs mereTjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer
By og Landskab, Plan Dato: 31. oktober 2013 Sagsnr.: Dok.id.: Sagsbeh.: aso / moho Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer Det udfyldte skema bruges til at afgøre, om der er tale om en
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs merePlanlægning for solcelleparker i Faxe Kommune. Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018
Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018 Indhold Solcelleanlæg et teknisk anlæg? Solcelleparker fordele og ulemper Hvor kan vi planlægge for
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereMiljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
screening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Herlev Kommune, Stab for By og Udvikling Dato Den 28. august 2018. Projektbeskrivelse Skybrudsplan
Læs mere7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder
7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu
Læs mereKORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø
KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til
Læs mereNoter vedr. store husdyrbrug
Noter vedr. store husdyrbrug https://hjoerring.dk/media/10733/punkt_1_bilag_9.pdf (Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune) Side 34 Side 49-51 Landbrug Afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereSkema til projektafgrænsning
Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Læs mereDN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.
Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereFynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.
Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning
Læs mereRegionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune
Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder
Læs mereKommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen
Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen Christina Lohfert Rolandsen Faaborg-Midtfyn Kommune 63.000 ha 52.000 indbyggere To større byer; Faaborg og Ringe 30% af vores borgere bor i
Læs mereSkovrejsning. Forslag. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011.
Skovrejsning Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009-2021 Forslag Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011. Indhold Læsevejledning og offentliggørelse...... Forord...... Retningslinje......
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereTillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning
Læs mereTillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad
Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 3. juni 2019 til
Læs mereSide 1 af 6. Hvad er en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
er betegnelsen for miljømæssige vurderinger af planer, programmer og politiske mål. Hvad er en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Folketinget
Læs mereMiljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt
Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mere9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.
Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereNaturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Butik ved Nørregade 35-37 Dato Juni 2015 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen Krog og Inge Hansen Læservejledning: Lov
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre
Læs mereSkovrejsning. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan
Skovrejsning Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009-2021 Vedtaget af byrådet den 5. september 2012 Indhold Læsevejledning og offentliggørelse...... Forord...... Retningslinje...... Redegørelse...... 2 3 4
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Læs mereFavrskov Kommune Budget 2017 Forslag fra institutioner, foreninger mv.
Nr. F-201 Cykel og gangsti i Lilleådalen Hinnerup-Hadsten Etablering af rekreativ, grusbelagt cykel og gangsti i Lilleådalen mellem Hinnerup og Hadsten, så området gøres bedre tilgængelig for borgerne.
Læs mereKommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereScreeningsresultat. Miljøscreening af plan efter Miljøvurderingsloven
Miljøscreening af plan efter Miljøvurderingsloven Plantitel Planforslag 060 Myndighed Lovgrundlag Bornholms Regionskommune Lov om Miljøvurdering af planer og programmer [LBK nr. 936 af 24. september 2009]
Læs mereScreeningsskema til miljøvurdering af planer
Næstved Kommune - Kvalitetsstyring i Miljø og Plan - Fysik Planlægning Side:1 af 6 BYMILJØ, NATUR OG LANDSKAB Grønne områder Parker, græsarealer, støjvolde, stier, skov, hegn, mark, herunder adgang til
Læs mereKommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.
Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs merePlads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune
NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde
Læs mereIndkomne høringssvar og forvaltningens indstilling vedrørende Natur- og Friluftspolitik for Rebild Kommune
Indkomne høringssvar og forvaltningens indstilling vedrørende Natur- og Friluftspolitik for Rebild Kommune 2018-2022 Nr. Afsender Høringssvar resume Bemærkning Forvaltningens indstilling 1 Anemonelun den
Læs mereKlimatilpasning Frederiksværk og Kregme
Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Klimatilpasningsplan 2013 Dato 24/10 2013 Deltagere ved screeningsmøde: Kenneth
Læs mereForslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune
i Kommuneplan 2010-2022 Jordforurening Marts 2012 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 05-03-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022,
Læs mereVindmøller ved Hallendrup
Debatopl æg Vindmøller ved Hallendrup Indkaldelse af ideer og forslag Vindmølle Område for vindmøller fra 50-80 meter i total højde Område for Vindmøller fra 100 meter i total højde Voldum Vissing erg
Læs mereSkema til projektafgrænsning
Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Kommuneplantillæg for klimatilpasning Projektansvarlig: TRI (Rune) Miljøvurdering er påbegyndt:25. juni 2017 Miljøvurdering er afsluttet: 30. august 2017 Kommuneplantillægget
Læs mereIdéoplæg. Vennerslund Energi- og Naturpark
Idéoplæg Vennerslund Energi- og Naturpark 1 Baggrund I planstrategi 2018 for Guldborgsund Kommune Det rige hverdagsliv fremhæves, at Guldborgsund i de kommende år vil arbejde for at skabe gode rammer for
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr. 629 Planens indhold Den eksisterende lokalplan, nr. 58 Gadstrup Erhvervspark,
Læs mereKlage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup
Holstebro Kommune Att. Byggeri og ejendomme Rådhuset Kirkestræde 11 7500 Holstebro - sendt på email: teknik.miljoe@holstebro.dk Steffen Vestergaard Nautrupvej 41 7830 Vinderup Mobil 23 74 27 84 Steffenvestergaard@live.dk
Læs mereScreening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
1/6 Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af nedenstående skema Skemaet kan udfyldes med følgende fem svarmuligheder: Til emner,
Læs mereVi vil en kommuneplan - vil du?
Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din
Læs mereMiljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan
Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering
Læs mereOpgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017
Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af
Læs mereMILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025
MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg
Læs mereOrganisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune
Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg
Læs mereVelkommen til årsmøde i DN Favrskov
Favrskov enge / Vissing enge / Galten enge Her kommer forhåbentlig igen et stort vådområde med 100 storkepar Velkommen til årsmøde i DN Favrskov - 2018 2 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens årsberetning
Læs mereRevidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG
Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del
Læs mereMODERNISERING AF RESENDALVEJ
MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.
Læs mereForslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring
SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at
Læs mereKommuneplantillæg nr. 13 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune
Kommuneplantillæg nr. 13 til Bogense Kommuneplan 2001 for Bogense kommune Ny rammeområde D15 Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen,
Læs mereVVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45.
VVM-screening af skovrejsning øst for Klokkerholm Hellevadvej 45. VVM Myndighed Basis oplysninger Brønderslev Kommune Hellevadvej 45, Hjallerup - Høring vedr. skovrejsning Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Læs mere13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima
13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima overslag Regn skab 2012 Udvalget for Natur, Miljø og Klima 7.934 14.652 14.197 14.195 14.152 14.152 Planlægning 91 101 101 101 101 101 Natur og miljø 12.50 3 14.155
Læs mereRetningslinjerevision 2019
Retningslinjerevision 2019 MiljøVurdering af projekter Redegørelse MiljøVurdering af planer og programmer Fysisk Planlægning i Aalborg Kommune EU-Direktiver Statslig planlægning Fx De statslige udmeldinger
Læs mereDet skal fremgå af tillægget, at der er foretaget en screening og hvad konklusionen er af denne.
Tillæg til Ikast-Brande Kommunes spildevandsplan 2010-2021 Screening i henhold til miljøvurderingsloven af Tillæg nr. 13 Porten til Ikast Hjertet 1. Baggrund Screeningen er gennemført for at undersøge
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt 2011/0002725 Kommunal Vandhandleplan Dato 23. februar 2012 Deltagere ved screeningsmøde Stine Holm, Kenneth Berger, Pernille
Læs mereSAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 INDHOLD. 1 Indledning 2
SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGERNE AF ODSHERRED KOMMUNEPLAN 2013 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ODSHERRED KOMMUNE
Læs mereKommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE)
Kommuneplanlægning for nye store husdyrbrug (over 500 DE) Grundlag for arbejdet vedrørende landbruget i kommunenplan 2013 Debatmøde torsdag d. 7. marts kl. 17.00 Nye store husdyrbrug Grøn Vækst-planen
Læs mereBilag A. Vurdering af placeringsmuligheder
Vurdering af placeringsmuligheder Placering omkring Tommerup St.: Placering omkring Tommerup St. er ifølge ansøger ikke en mulighed, idet transmissionsledningen er baseret på og dimensioneret for forsyning
Læs mereProjekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"
Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for
Læs mereFaaborg - tættere på hav og natur
Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereTillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.
Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2009-2021 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40 Forslag Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag til tillæg nr. 40 Forslag til
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale
Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler
Læs mereSCREENING FOR MILJØVURDERING
Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereScoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering
Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1
Læs mereMiljøscreeningsskema. Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr UDKAST
UDKAST Miljøscreeningsskema Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 2016-03 Odsherred Kommune har i samarbejde med Lejerbo udarbejdet en plan for en boligbebyggelse på ejendommen teglværkskrogen
Læs mereForeløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.
Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større
Læs mereMiljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009
Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets
Læs mereSammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring
Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereDet Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 30. november 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Forslag til Kommuneplan 2017
Læs mereHjælp til husdyrgodkendelser
Dato: 14. januar 2015 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Hjælp til husdyrgodkendelser Start med: Hvornår er der klagefrist (hvis der ikke står en dato, er det 4 uger fra godkendelsesdato)?
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 53 for erhvervsområdet ved Ullerup Skovvej Dato 19. marts 2014 Deltagere ved screeningsmøde
Læs mere