Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X. Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni PEFC Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X. Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011. PEFC Danmark"

Transkript

1 PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X Skovstandard Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: Web:

2 Copyright notice PEFC Danmark 2011 Dette PEFC Danmark dokument er copyright beskyttet af PEFC Danmark. Dokumentet er frit tilgængeligt på PEFC Danmarks hjemmeside eller ved henvendelse til PEFC Danmark. Det er ikke tilladt at tilføje ændringer eller tilføjelser til dette dokument, ligesom at det ikke er tilladt at optrykke eller kopierer dokumentet med kommerciel udnyttelse for øje uden tilladelses fra PEFC Danmark. Den officielle version af dokumentet er Dansk, men er oversat til engelsk. I tvivlstilfælde er det den danske version som er gældende.. Dokumentets titel: PEFC Danmarks skovstandard Dokument nummer: PEFC DK 001-x: Godkendt af: PEFC Danmark Godkendt af: PEFC Council Dato: Dato: - 1 -

3 1. INDLEDNING ANVENDELSESOMRÅDE: REFERENCER DEFINITIONER SKOVEJERENS ANSVAR VED CERTIFICERING GENERELLE RETNINGSLINIER FOR SKOVDRIFTEN KRITERIER OG INDIKATORER FOR BÆREDYGTIG SKOVDRIFT... 6 BILAG 1 - RELEVANT DANSK LOVGIVNING BILAG 2 - KOMPETENCEKRAV TIL MASKINFØRERE DER OPERERER I PEFC CERTIFICEREDE SKOVE I DANMARK

4 1. Indledning Denne standard er en del af det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift (i det følgende benævnt den danske ordning ). Standarden fastlægger den danske ordnings kriterier for bæredygtig skovdrift, samt krav til planlægning og registrering. Standarden er normativ for alle skovejere, der ønsker deres skov certificeret under den danske ordning. Denne version er standarden er resultatet af anden obligatoriske revision. PEFC Danmark fik godkendt sin ordning under PEFC første gang i 2002 og første revision af standarden blev godkendt i marts Der er ved revisionen taget udgangspunkt i den gældende standard og de erfaringer som er opnået ved brug af standarden i praksis. Standarden er endvidere gennemarbejdet i forhold til at kunne opfylde PEFC Internationals nye krav til bæredygtig skovdrift defineret i Sustainable forest management (PEFC ST 1003:2010) 2. Anvendelsesområde: Standarden kan anvendes til certificering af alle typer og størrelser af skovejendomme i Danmark. Skovejere kan enten ansøge om individuel certificering af deres skovejendom eller certificering gennem en gruppe (gruppecertificering). Standardens kriterier er gældende for følgende arealtyper: - fredskovspligtige skovarealer - andre skovbevoksede arealer - ubevoksede naturarealer, der udgør en integreret del af skoven eller skovejendommen Standardens kriterier er IKKE gældende for følgende arealtyper: - landbrugsjord i omdrift - haver og gårdspladser tilhørende ejendommen Som udgangspunkt bør hele det certificerbare areal på en skovejendom indgå i certificeringen. Ejeren kan vælge at opdele sin skovejendom i forvaltningsenheder, hvoraf kun en del indgår i certificeringen. Skovejendommens sammenhængende skovbevoksede arealer kan ikke opdeles i forskellige forvaltningsenheder og skal certificeres samlet. Afgrænsningen skal tydeligt fremgå af kort. Vælger en ejer kun at lade dele af sit certificerbare areal certificere stilles yderligere krav til dokumentation for sporbarhed. Standarden skal implementeres på den enkelte skovejendom ved: - individuel certificering af skovejendommen, eller - gruppecertificering gennem en gruppe Kravene til gruppecertificering af skovdrift er beskrevet i PEFC Danmarks krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift PEFC DK 003-x. 3. Referencer Den danske skovstandard er baseret på: Sustainable forest management (PEFC ST 1003:2010) Praktiske erfaringer opnået gennem anvendelsen af skovstandarden de seneste 5 år. Ny viden - 3 -

5 4. Definitioner Til brug for denne standard anvendes definitioner givet i Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift PEFC DK 007-x. 5. Skovejerens ansvar ved certificering Certificering af skovdriften bekræftes med en aftale mellem skovejeren og certificeringsorganet /gruppelederen med en gyldighed på mindst 1 år og maksimalt 5 år. [Gyldighedsperioden ændres muligvis til 3 år afventer beslutning i arbejdsgruppe 2] Skovejeren forpligter sig ved aftalen til at acceptere og overholde følgende: 1) PEFC Danmarks skovstandard 2) Relevante love og bestemmelser som regulerer skovdriften i Danmark. Minimumsliste over relevant lovgivning findes i bilag 1 3) Kontrol gennem tredjepartsaudit fra et certificeringsorgan Skovejeren skal kunne dokumentere ejerskab af de arealer som indgår i certificeringen. Tvivlsspørgsmål kan dokumenteres via den statslige database: OIS eller via udskrift fra tingbogen. 6. Generelle retningslinier for skovdriften Målsætningen for den danske PEFC skovstandard er gennem certificering af skove at fremme en bæredygtig udvikling og drift af de danske skove, under et balanceret hensyn til både de økonomiske, økologiske og sociale aspekter ved skovdriften. Til det formål er PEFC Danmarks skovstandard opdelt i 4 hovedafsnit, hvor der for hvert hovedafsnit er beskrevet detaljerede kriterier, der skal efterleves i certificerede skove. 1) Et skovdyrkningsafsnit med kriterier for bl.a. foryngelsesformer, træartsvalg og andre aspekter tæt knyttet til forvaltningen af skovenes træproduktion. 2) Et miljø- og biodiversitetsafsnit med kriterier for bevarelse og udvikling af skovens biodiversitet, naturværdier, miljøbeskyttelse, vildtforvaltning samt landskabelige og kulturhistoriske værdier. 3) Et socialt afsnit med kriterier vedrørende friluftsliv, dialog med lokalsamfundet samt ansattes rettigheder og uddannelse. 4) Et planlægningsafsnit med krav til formulering af driftsformål samt registreringer og dokumentation af driften. Tilsammen udgør kriterierne fundamentet for en langsigtet bæredygtig drift af PEFC certificerede skove, hvor der sikres en balance mellem hensynene til skovens stabilitet, produktion af træ og andre goder, driftsøkonomi, miljøbeskyttelse, biologisk mangfoldighed, landskab- og kulturhistorie samt sociale hensyn. Kriterierne og de indikatorer som knytter sig til dem, sikrer desuden, at den bæredygtige skovdrift kan dokumenteres overfor en forstkyndig auditor og i sidste ende markedet og forbrugeren. Som skovejer skal man være opmærksom på, at der stilles mere vidtgående krav til skovdriften og dokumentationen af denne i PEFC certificerede skove, end hvad opfyldelsen af dansk lovgivning kræver. Efterlevelse af de definerede kriterier for skovdriften sikrer en opfyldelse af standardens målsætning. Til gengæld er der så vidt muligt tilstræbt metodefrihed i skovdriften, der sikrer at standarden kan fungere efter hensigten og sikrer en bæredygtig skovdrift med udgangspunkt i lokale dyrkningsforudsætninger, tilstand og forskelle i ejendomsstruktur. I det efterfølgende gives en generel beskrivelse af den certificerede skovdrift, som udgør den overordnede ramme. Detaljerne fremgår af det enkelte kriterium

6 Skovdriften skal tilrettelægges, så der sikres et langsigtet, stabilt skovklima. Her er en betydelig frihed i valg af fremtidige foryngelsesformer væsentlig, til gavn for både skovenes produktion og øvrige funktioner. Derfor står foryngelsesfasen centralt i skovstandarden. Foryngelsen af en given bevoksning skal principielt kunne ske uden, at skovklimaet og skovens stabilitet forringes varigt. Standarden forudsætter, at der anvendes foryngelsesformer, der sikrer vedvarende skovdække, hvor det er skovdyrkningsmæssigt og økonomisk forsvarligt. Hvor der ikke kan gennemføres en forsvarlig selvforyngelse kan der anvendes andre foryngelsesformer. Herunder kan den certificerede ejendom anvende renafdrifter under hensyn til de krav standardens stiller hertil. Standarden stiller krav om en hurtig reetablering af skovklimaet efter afdrift, samt at skovejeren entydigt forbedrer den fremtidige stabilitet af skoven og skovdriftens fleksibilitet. Der er visse rammer for træartsvalget i certificerede skove. For at skabe en variation i skovens fremtidige udbud af træ og i levestederne for dyr og planter samt en stabil og modstandsdygtig skov, skal der opbygges en struktur, så skoven består af forskellige træarter i forskellige aldre. Standarden opstiller konkrete måltal, vurderet på indblandingsprocenten, for fremme af naturligt hjemmehørende træarter på henholdsvis dårlige og gode jorde. Formålet er at sikre den flora og fauna, der gennem lang tid er tilpasset disse træarter. Med brugen af indblandingsprocenten tager standarden eksplicit hånd om udfordringerne vest for israndslinien. I lighed hermed skal andre busk- og træarter end hovedtræarten fremmes ved udrensning og tynding, hvor dette er økonomisk forsvarligt, og hvor arterne kan indgå i den fremtidige bevoksningsstruktur, for eksempel skal naturlig opvækst i bevoksningshuller efterlades. Det er muligt at anvende 10% af det skovbevoksede areal til intensive driftsformer (f.eks. juletræer og klippegrønt). Standarden stiller krav ved anlæggelse af nye intensivt drevne arealer samt til anvendelsen af gødning og pesticider. Udenfor de intensivt drevne arealer skal anvendelsen af gødning udfases, og brugen af sprøjtemidler skal minimeres. Standarden opstiller præcise kriterier for under hvilke forhold anvendelse af sprøjtemidler kan forekomme. Standarden indeholder et antal kriterier, der skal sikre, at skovdriften beskytter og fremmer en række miljøgoder, herunder biodiversiteten. Det gælder beskyttelse af særligt sårbare områder, etablering og bevarelse af stabile skovbryn med et højt indhold af hjemmehørende træarter og buske, samt særligt forøgelse af mængden af dødt ved og gamle træer og beskyttelsen af eksisterende karakteristiske gamle træer. Standarden introducerer biodiversitetsarealer som en central del af PEFC s skovstandard. Der skal udlægges 7,5% af det certificerede areal til biodiversitetsarealer i områder med særlige biologiske værdier eller med potentiale for at udvikle sådanne værdier. Arealet kan omfatte alt fra urørt skov til lysåbne naturtyper med kontinuerlig pleje. I standarden er opstillet kriterier for hvilke arealer, der kan eller skal inkluderes under hensyn til tilstanden på den enkelte ejendom. Standarden har også fokus på de ansatte i skovbruget og samspillet med omverdenen generelt. Der skal herunder sikres gode arbejdstagerforhold og stilles krav til de ansattes efteruddannelse og viden om skovstandarden. Skovenes betydning for befolkningens friluftsliv er et væsentligt velfærdsgode, og denne funktion styrkes gennem dialog med omverden samt sikring af gode adgangsforhold og friluftsværdier i de certificerede skove. Endelig rummer standarden en række krav til bl.a. registreringer og dokumentation. Det er grundlaget for en korrekt og enkel auditering af skovdriften og sikrer en høj troværdighed og kvalitet i grundlaget for enhver PEFC certificering

7 7. Kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift I dette afsnit defineres PEFC Danmarks kriterier for bæredygtig skovdrift i Danmark. Kriterierne er inddelt i følgende fire underafsnit: 1. Skovdyrkning 2. Miljø og biodiversitet 3. Social 4. Planlægning Strukturen af kriterierne er bygget op således: X. er den overordnede gruppering af kriterierne (afsnit). X.1 er kriterierne for bæredygtig skovdrift defineret af PEFC Danmark. I X.1.1 er indikator og/eller verifikator hørende til det ovenstående kriterium. 1. Skovdyrkning Skovdrift generelt: 1.1. Driften af skoven skal tilrettelægges med henblik på at sikre og forbedre skovens ressourcer, herunder skovens evne til på lang sigt at producerer en bred vifte af skovprodukter og andre funktioner af værdi under hensyntagen til skovarealets forskellige anvendelsesmåder og funktioner. I Vurdering af ejerens politik og målsætning 1.2. Skovens langsigtede, stabile skovklima skal sikres og løbende forbedres. Skovdyrkning skal derfor grundlæggende sikre, at der skabes større frihed i valget af fremtidige foryngelsesformer. Dette skal ske på følgende måder: fastholdelse af tilstrækkelig vedmasse på ejendommens skovbevoksede areal. der anvendes foryngelsesformer, der hurtigt og sikkert etablerer en brugbar foryngelse. Dette er ikke til hinder for at der på egnede arealer kan anvendes naturlig succession. der anvendes foryngelsesformer, der sikrer vedvarende skovdække, hvor det er skovdyrkningsmæssigt muligt og vurderes økonomisk forsvarligt. hvor der ikke på forsvarlig vis kan anvendes foryngelsesformer, der sikrer vedvarende skovdække, kan der anvendes renafdrifter. hvor der anvendes renafdrifter skal disse have en udformning og en størrelse, der sikrer, at den efterfølgende kultur har en hurtig etablering og at skovklimaet og omkringliggende bevoksningers stabilitet ikke kompromitteres. Renafdrifter må ikke foretages, hvor der er en biologisk rig natur knyttet til kontinuitet i skovdække og/eller stabil hydrologi. Særligt størrelsen og anvendelsen af renafdrifter skal kunne begrundes. foryngelse efter renafdrifter skal, med udgangspunkt i den enkelte bevoksnings størrelse, struktur og træartsvalg, tilpasses skovens udstrækning og bevoksningsstruktur, så der fremadrettet skabes mulighed for et vedvarende skovklima og en god hugstrækkefølge. Ligeledes skal der ved tilplantningen tages hensyn til natur- og kulturværdier. Foryngelsen skal ske indenfor 3 vækstsæsoner. Dette er ikke til hinder for inden for skovlovens bestemmelser og dispensationsmuligheder at etablere og drive åbne naturarealer, arealer med stævningsdrift, skovgræsning og arealer med intensive driftsformer samt anden særlig drift. I Anvendelsen af selvforyngelse og øvrige foryngelsesformer der sikrer et vedvarende skovdække, vurderes og begrundes ud fra kulturregistreringerne. I Anvendelsen af renafdrifter vurderes og begrundes ud fra kulturregistreringerne. I Vurdering af balance mellem hugst og tilvækst 1.3. Udnyttelse af skovens ressourcer både træbaserede og ikke træbaserede produkter skal ske på en måde så det ikke påvirker det langsigtede dyrkningspotentiale. For vedproduktionen er dette sikret hvis de øvrige krav i standarden er opfyldt. Såfremt ikke træbaserede produkter udnyttes kommercielt skal ejeren have etableret retningslinier for driften der sikre, at den ikke påvirker det langsigtede dyrkningspotentiale

8 I Vurdering af retningslinier for udnyttelse af ikke træbaserede produkter, såfremt en sådan udnyttelse finder sted kommercielt Intensive driftsformer kan anvendes på maksimalt 10 % af ejendommens skovbevoksede areal. Det er tilladt at have intensive driftsformer på op til 15 % af ejendommens skovbevoksede areal indtil 10 år efter standardens ikrafttræden (for gældende certifikater) eller 10 år fra første udstedelse af nye certifikater, således at de intensivt drevne arealer efter 10 år fra standardens ikrafttræden (gældende certifikater) eller fra første certificering maksimalt udgør 10 % af skovarealet. Der skal inden for certifikatets første gyldighedsperiode foreligge en plan for udfasningen. Produktionen fra de intensivt drevne arealer kan ikke afsættes som PEFC certificeret. Dog vil vedproduktionen fra juletræs- og pyntegrøntsarealer blive anset som almindelig drift og vedproduktionen herfra kan afsættes som PEFC certificeret. I Areal med intensive driftsformer overstiger ikke 10 % af ejendommens skovbevoksede areal dog under hensyntagen til I I Såfremt der findes mellem 10 og 15 % af ejendommens skovbevoksede areal med intensive driftsformer foreligger der en plan for udfasning af arealer med intensive driftsformer så de 10 år efter standardens ikrafttræden (gældende certifikater) eller fra første certificering maksimalt udgør 10 % af ejendommens skovbevoksede areal De intensivt drevne arealer udvikles i natur- og miljøvenlig retning således at: anvendelsen af pesticider og gødning er minimal og miljøforsvarlig ved placering af nye intensivt drevne arealer skal der tages hensyn til 3 arealer og øvrige naturværdier gentilplantning og placering af nye intensivt drevne arealer må aldrig ske tættere end 10 meter fra 3 arealer og vandløb. midler på WHO s liste 1 over type 1A og 1B pesticider, klorerede kulbrinter og andre meget giftige pesticider, hvis derivater forbliver biologisk aktive, samt andre pesticider som er forbudte ifølge internationale aftaler 2 må ikke anvendes. I Vurdering af om gødningsforbruget på de intensivt drevne arealer er minimeret foretages på baggrund af gødningsplanen. I Vurdering af om forbruget af pesticider på de intensivt drevne arealer er minimeret foretages på baggrund af sprøjtejournal. I Vurdering af nye intensivt drevne arealers placering På ikke intensivt drevne arealer skal anvendelsen af gødning udfases gennem tilpasning af dyrkningssystemerne således at: anvendelse af gødning uden for de intensivt drevne arealer ikke forekommer, hvor der er særlige hensyn knyttet til arealets næringsfattige tilstand. gødning kun må anvendes i forbindelse med kulturetablering på næringsfattige lokaliteter, hvor nåletræsarealer skal konverteres til løvtræsarealer og hvor det er kritisk i forhold til at etablere en brugbar kultur. Der skal her tages hensyn til (indregnes) det bidrag, som tilføres fra omgivelserne dyrkningssystemerne tilpasses således, at der ikke skal anvendes gødning (eller tilbageføres aske). Undtagelse herfra skal dækkes af en ekspertudtalelse med kendskab til biologiske systemer. I Vurdering af gødningsforbruget på ejendommen foretages på baggrund af gødningsplanen. I Vurdering af eventuel ekspertudtalelse 1.7. På ikke intensivt drevne arealer skal anvendelsen af pesticider (herunder rodenticider) minimeres. Skovdyrkningsmæssige alternativer og biologiske midler foretrækkes frem for brug af kemiske pesticider og rodenticider. Hvor der anvendes pesticider gælder følgende: uønsket plantevækst må undtagelsesvis bekæmpes i forbindelse med kulturetablering og selvforyngelse, hvor det er kritisk i forhold til at etablere en brugbar foryngelse. 1 Link til WHO s liste over type 1a og 1b pesticider: 2 Link til Stockholm Konventionen af 2001 om persisterende organiske forurenere og andre organiske forurenere:

9 jord- og hormonmidler må ikke anvendes pesticider kan undtagelsesvis anvendes til bekæmpelse af invasive arter og skadevoldere, hvor der er et veldokumenteret behov hvor der anvendes pesticider og rodenticider er denne brug minimal og miljøforsvarlig og skal begrundes. midler på WHO s liste over type 1A og 1B pesticider, klorerede kulbrinter og andre meget giftige pesticider, hvis derivater forbliver biologisk aktive, samt andre pesticider som er forbudte ifølge internationale aftaler må ikke anvendes. I Vurdering af pesticidforbruget på ejendommen foretages på baggrund af sprøjtejournalen og sammenholdes med kulturregistreringer og begrundelser for anvendelsen På de ikke intensivt drevne arealer skal jordbearbejdning begrænses af hensyn til jordbundens svampe, plante og dyreliv således at: overfladisk jordbehandling må anvendes på maximalt 60% af kulturarealet, hvor det er nødvendigt for at sikre foryngelsen eller et træartsskifte. dybtgrundet jordbehandling må kun finde sted punkt og stribevis. punkt og stribevise behandlinger må kun anvendes med en intensitet som almindelig planteafstand vil kræve. stødoptagning og dybdepløjning er ikke tilladt. Dette er ikke til hinder for at rodvæltere efter stormfald kan fjernes fra arealet. der skal kunne anføres en begrundelse for metodevalget. I Opgørelse af andel jordbearbejdede arealer med angivelse af metode jf. kulturregistreringerne. I Vurdering af begrundelser for metodevalg I Overfladisk jordbehandlede arealer udgør ikke mere en 60% af bevoksningens samlede areal Træartsvalg: 1.9. Anvendelsen af hjemmehørende arter skal fremmes, således at ejendommens skovbevoksede areal udgøres af en andel på minimum 20% og 55% hjemmehørende træarter på hhv. magre og gode jorder. Procentsatserne opgøres på baggrund af træarternes registrerede indblandingsprocenter. I Stigende anvendelse - op til min. 20 % på magre jorde og op til min. 55% på gode jorde - af hjemmehørende arter. I Vurdering af kulturregistreringerne Ikke-hjemmehørende træarter må kun anvendes, hvor de ikke truer arealets naturværdier og er lokalitetstilpassede. Følgende arealer må ikke konverteres til ikke-hjemmehørende arter: arealer der gennem flere omdrifter har været bevokset med samme hjemmehørende træart eller bevoksninger med en alder der væsentligt overstiger normal omdriftsalder for arten. I Vurdering af anvendelsen af ikke-hjemmehørende arter på baggrund af kulturregistreringerne Der må ikke anvendes genmodificeret plantemateriale. Ligeledes må der ikke anvendes kloner som blivende træart på større dyrkningsflader. I Vurdering af anvendt plantemateriale på baggrund af kulturregistreringerne. 2. Miljø og biodiversitet Biodiversitet og naturværdier: 2.1. Der skal opbygges en struktur i skoven, så den består af forskellige træarter i forskellige aldre for at skabe en variation af levesteder, samt en stabil og modstandsdygtig skov. Ved udrensninger og tyndinger skal andre træ- og buskarter end hovedtræarten fremmes, hvor dette er økonomisk forsvarligt, og hvor det med fordel kan indgå i bevoksningsstrukturen. I Vurdering af om andre træarter end hovedtræarten fremmes hvor dette er fordelagtigt

10 I Vurdering af træarts- og aldersklassefordeling vha. bevoksningslisten. I Vurdering af om træartsvalget er afstemt med evt. eksisterende jordbundskortlægning Forstlig lokalitets kortlægning eller andre jordbundsundersøgelser Stævningsskove og andre arealer med gamle driftsformer af væsentlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig værdi skal bevares, således at de nævnte værdier opretholdes eller fremmes. Til gamle driftsformer hører: stævning, græsningsskov, slet eller græsning af skoveng, egekrat og plukhugst. I Vurdering af tilstand og drift af stævningsskove, samt andre arealer med gamle driftsformer 2.3. Skovdyrkningen skal medvirke til løbende at skabe store gamle træer og dødt ved i skoven. Ved foryngelseshugster efterlades min. 5 træer eller ca. 10 m 3 ved på roden pr. ha i produktionsskoven til naturlig henfald og død (redetræer og dødt ved). Valget af disse træer skal foretages, så evighedstræerne udgøres af langsigtede stabile arter og individer typisk fra overstandermassen. Evighedstræerne kan samles i en eller flere grupper i bevoksningen. Evighedstræerne kan erstattes af 5 højstubbe i de tilfælde, hvor der ikke findes egnede stabile individer. I mellemaldrende bevoksninger skal der efterlades min. 3 højstubbe (så høje som muligt) eller min.. 3 liggende træer pr. ha i alt. Herudover skal eksisterende træruiner og liggende træer under naturlig nedbrydning bevares og beskyttes. I Der er efterladt min. 5 træer eller min. 10 m 3 ved på roden pr. ha i produktionsskoven til naturlig henfald og død. I Der er efterladt min. 3 højstubbe eller 3 liggende træer i alt pr. ha i mellemaldrende og ældre tyndingsbevoksninger. I Eksisterende træruiner og liggende træer under naturlig nedbrydning er bevaret og beskyttet Der skal som minimum udlægges 7,5% af ejendommens samlede certificerede areal til biodiversitetsarealer, herunder urørt skov. Biodiversitetsarealer skal fortrinsvis udlægges, hvor: bevaring af enestående biologiske værdier forudsætter at arealet lades urørt eller plejes hvis nødvendigt for at bevare eller forbedre naturværdierne hvor biodiversitetsarealerne herunder urørt skov mest hensigtsmæssig understøtter netværk (f.eks. korridorer) i landskabet hvor det i øvrigt ud fra en overordnet økologisk, økonomisk og social afvejning findes hensigtsmæssigt. Biodiversitetsarealerne kan ikke udelukkende bestå af lysåbne naturtyper. Hvor der på certificeringstidspunktet findes arealer med urørt skov eller biologisk særlig værdifuld skov med meget lang kontinuitet, skal disse arealer bevares og udlægges inden for 7,5% grænsen. Arealer der en gang er udlagt som urørt skov, kan ikke erstattes af anden driftsform. I Vurdering af om arealerne er udlagt efter retningslinierne og forvaltes efter plejeplanen. I Biodiversitetsarealet, herunder arealer med urørt skov, udgør min. 7,5% af det samlede certificerede areal. I Arealer hvor der på certificeringstidspunktet er urørt skov eller usædvanlig gammel skov er dette en del af de 7,5 % udlagte arealer Stabile skovbryn med højt indhold af hjemmehørende træer og buske skal bevares og udvikles. Hvor disse ikke findes skal de etableres ved foryngelse af bevoksningen. I De indre og ydre bryn er bevaret og der tages hensyn til dem i driften. I Etablering af skovbryn finder sted langs ydre og indre randzoner Karakteristiske gamle træer skal bevares. Ved planlægning og pleje af bevoksninger skal disse træer sikres tilstrækkelig med lystilgang. I Gamle karakteristiske træer er bevaret og ved arronderingstilplantning sikret tilstrækkelig lystilgang Sjældne, naturligt hjemmehørende arter skal beskyttes eller fremmes og må ikke udnyttes kommercielt I Registreringer af naturværdier er gennemført og der tages hensyn hertil i driften

11 2.8. Belastende aktiviteter bør reguleres for at beskytte særligt sårbare områder. I Registreringer af naturværdier er gennemført og der tages hensyn hertil i reguleringen af belastende aktiviteter Søer, vandløb, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og overdrev, der hører til skoven og som er ændret gennem dræning eller andre indgreb, skal tilstræbes tilbageført under hensyntagen til de økonomiske konsekvenser, herunder nabobevoksningernes stabilitet. En fremgang i disse naturtypers areal bør, hvis potentialet findes, ske inden for hver femårs periode. Dræning af ikke tidligere drænede arealer må ikke forekomme. I Vurdering af gennemførte dræningsaktiviteter. I Vurdering af naturtypernes udvikling. Miljøbeskyttelse: Der skal anvendes hugst-, transport- og foryngelsesteknikker, der skåner lokaliteten og bevoksningen med henblik på at sikre en gunstig jordbundstilstand. Færdsel i skoven udføres så skader minimeres. I særdeleshed skal betydende køreskader undgås, bl.a. gennem anvendelse af lokalitetstilpasset maskinvalg og/eller permanente kørespor og tidspunktet operation gennemføres på. I Vurdering af anvendte hugst-, transport- og foryngelsesteknikker. I Vurdering af anvendelse og placering af eventuelle kørespor Spild af olie og andre miljøskadelige stoffer under skovdriftsaktiviteter og vilkårlig deponering af affald på skovarealer skal altid undgås. I Vurdering af omfanget af spild af olie og andre miljøskadelige stoffer og affaldsdeponering i skoven Invasive arter skal bekæmpes hvor det er økonomisk og praktisk muligt og særligt på de udlagte biodiversitetsarealer herunder i urørt skov. Skovejeren skal være bekendt med sortlisten 3 og arter opført herpå må ikke introduceres/ indføres. I Vurderingen af indsatsen for bekæmpelse af invasive arter Skovbrande skal undgås, dog kan afbrænding anvendes i de tilfælde hvor det er en del af naturplejen og nødvendigt for at opnå fastsatte mål. Brandbeskyttelsesplaner anbefales, og der bør anlægges brandbælter på udsatte steder. I Der foreligger plan for brandbeskyttelse, hvor det er relevant Vildtforvaltning: Hegning i skoven skal ske på en måde, der ikke lukker for faunavandring. Hegn skal nedtages efter endt brug. I Vurdering af hegningspraksis Vildtforvaltningen skal udføres, så flersidigheden i skovdriften sikres, herunder det lokalitetstilpassede træartsvalg samt mulighederne for selv- og naturforyngelse. I Vurdering af vildttrykkets påvirkning af foryngelsesmulighederne Vildtagre skal placeres hvor særlige vildtforvaltningsmæssige grunde taler for det. Vildtagre må ikke placeres på områder med beskyttede naturtyper. Vildtagre som er afhængige af løbende tilførsel af gødning og/eller pesticider eller omlægges regelmæssigt (max hvert 5 år) skal opgøres som en del af det intensivt drevne areal. I Vurdering af placering og drift af vildtagre 3 Sortlisten:

12 3. Social friluftsliv, uddannelse og ansattes rettigheder Friluftsliv: 3.1. Der skal sikres gode muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i skoven, blandt andet ved gode adgangsforhold, herunder opretholdelse og eventuelt. etablering af veje og stier, friholdelse af udsigtspunkter for opvækst og eventuelt udpegning af områder af særligt rekreativ værdi. I Registreringer af skovens adgangsforhold, eksisterende veje og større stier samt særlige anlæg for friluftslivet er gennemført. I Vurdering af mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser. I Ved omlægning af skovens infrastruktur tages der hensyn til friluftslivet Information om muligheder for adgang og friluftsliv i skoven skal være let tilgængeligt for offentligheden. I Information om adgang og muligheder for friluftsliv er let tilgængeligt Skovbruget ejer og medarbejdere - skal være villige til at indgå i dialog med brugere og lokalsamfundet bl.a. med henblik på at sikre en fornuftig: planlægning og afvikling af friluftsliv i skoven udnyttelse af viden om skovens natur- og kulturhistorie. I Registrering af afholdte arrangementer, ekskursioner, møder og skriftlige henvendelse fra brugere og andre eksterne parter m.v. er gennemført. Landskab og kulturhistorie: 3.4. Der skal tages hensyn til fortidsminder og kulturhistoriske spor i driften og det skal sikres, at disse bevares. I Registreringer af kulturspor og fortidsminder er gennemført og anvendt i planlægningen 3.5. Skovens landskabsæstetiske funktioner fx markante træer og udsigtspunkter, skal løbende sikres og forbedres. I Der er taget hensyn til skovens landskabsæstetiske funktioner i planlægningen. Uddannelse og information: 3.6. Skovejeren skal overvåge og føre tilsyn med skovdriften og herunder sikre, at de ansatte varetager deres arbejdsopgaver sikkert og kvalificeret samt overholder de gældende retningslinier for skovdriften samt lovgivningen, herunder arbejdsmiljølovgivningen. Skovejeren bør løbende sikre den nødvendige efteruddannelse af ansatte i forhold til gennemførelsen af en bæredygtig drift. I Der foreligger dokumentation for uddannelse af ansatte i forhold til gennemførelse af en bæredygtig skovdrift. I Vurdering af skovejerens overvågning og tilsyn med skovdriften. I Dokumentation for gennemført efteruddannelse af relevans for skovstandarden Brug af pesticider, herunder rodenticider, skal følge de instruktioner der er givet af producenten og skal gennemføres med det korrekte udstyr og den korrekte uddannelse. I Brugen af pesticider herunder rodenticider følger instruktioner fra producenten og der anvendes korrekt udstyr. I Der foreligger dokumentation for at personer der udbringer pesticider herunder rodenticider har den korrekte uddannelse Skovejeren skal i forbindelse med driften sikre at opgaver gennemført af medarbejdere og specialmaskinfører finder sted i overensstemmelse med kravene til bæredygtig skovdrift. Dette sikres ved at de for den pågældende opgave, relevante dele af politik og målsætning er kendt og overholdes af medarbejdere og specialmaskinfører. Ansatte og specialmaskinfører skal endvidere have adgang til den skriftlige dokumentation som er relevant for deres opgaveløsning, herunder til de registrerede natur-, kultur- og friluftsværdier. Derudover skal de

13 altid besidde den for opgaven relevante viden. Ejeren skal herunder sikre at specialmaskinfører som minimum er i besiddelse af kompetencer som listet i bilag 2. I Ejer, fastansatte skovarbejdere og specialmaskinførere udviser en generel viden om PEFC skovstandarden og de deraf afledte hensyn i skovdriften, som er relevant for deres funktion. I Ansatte og specialmaskinfører har kendskab og adgang til den skriftlige dokumentation. I Vurdering af specialmaskinførers kompetencer i forhold til bilag Andre entreprenører og brugere af skoven f.eks. jægere, brændesankere, arrangører af friluftsaktiviteter mv. skal have konkret information om beskyttelser og udpegninger, såfremt aktiviteten vurderes at kunne påvirke disse. F.eks. skal en brændesanker der skover træ i en mellemaldrende bevoksning kunne demonstrere viden der er relevant i den pågældende bevoksning, så som beskyttelse af et fortidsminde og naturværdier. I Entreprenører og brugere af skoven har modtaget relevant information om beskyttelse og udpegninger og udviser viden om de relevante elementer Skovejeren skal være villig til i rimeligt omfang at stille arealer og viden til rådighed for forskningsaktiviteter og dataindsamling ved henvendelse fra forskningsinstitutioner. Ansattes rettigheder: Alle kollektive aftaler skal respekteres for alle ansatte, dvs. både fastansatte, timelønnede, vikarer, sæsonarbejdere m.v. Skovdriften skal foregå i respekt for ILO-konventionerne om arbejdstagerrettigheder og arbejdsmiljø. ILO s kerne konventioner: 29 om afskaffelse af tvangsarbejde 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig 98 om retten til at organiserer sig og føre kollektive forhandlinger 100 om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi 105 om afskaffelse af tvangsarbejde 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv 138 om børnearbejde 182 om omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Samtlige ILO konventioner er ratificeret i Danmark Herudover: 169 om oprindelige folk 184 om om sikkerhed og sundhed i landbruget (dækker også skov) ILO Code of Good Practice: Safety and Health in Forestry Work I Alle kollektive aftaler er overholdt for alle ansatte. I Skovdriften foregår I respekt for ILO konventionerne 29, 87, 98, 100, 105, 111, 138, 169, 182, 184 samt ILO Code of Good Practice: Safety and Health in Forestry Work

14 4. Planlægning Ejendommen skal udforme og vedligeholde et skovplanlægningssystem, som beskrevet herunder. Afsnittet er opdelt i følgende underafsnit: Driftsformål Indledende registreringer Løbende registreringer Salg af certificeret træ Sporbarhed (kun ved delcertificering af en skovejendom) Driftsformål: 4.1. Skovejeren skal fastsætte en målsætning for den bæredygtige skovdrift, der er i overensstemmelse med nærværende standard. Målsætningen skal indeholde: en overordnet målsætning for skovejendommen alle væsentlige delmål og politikker for skovdriften Indledende registreringer: 4.2. Som indledning til certificeringen skal gennemføres en række registreringer som opdateres periodevist min. hvert 10. år. Skovejendommens skriftlige dokumentation skal være tilgængelig for det certificeringsfirma som skal foretage auditten. Dokumentationen kan enten være i form af et IT baseret planlægningssystem, en eksisterende driftsplan, en grøn driftsplan eller lignende. Den skriftlige dokumentation skal omfatte følgende: a) Målsætning for skovdriften. b) Beskrevne fremgangsmåder for styring af alle dokumenter og registreringer, som kræves efter denne standard, således at: de kan genfindes de periodevis bliver gennemgået og om nødvendigt opdateret af en dertil udpeget person den gyldige udgave af relevante dokumenter er tilgængelig på alle de steder, hvor der udføres handlinger, som er væsentlige for systemets funktion; forældede dokumenter straks fjernes fra alle udstedelsessteder og brugssteder og i øvrigt er beskyttet mod utilsigtet brug Fremgangsmåder og ansvar skal fastsættes og vedligeholdes med hensyntagen til oprettelse og ændring af dokumenter. c) En beskreven procedure for skovejerens årlige vurdering af sin skovdrift i forhold til den fastsatte målsætning og politik, herunder beskrivelser af evt. konstaterede afvigelser fra skovstandarden. d) Et skovkort over de certificerede arealer. Kravene til skovkortet er: Afgrænsningen af de certificerede arealer skal fremgå. Det skal udføres i målestok 1: : Det skal give et rimeligt overblik over skovens inddeling i skovtyper eller bevoksninger (herunder områder med særlige naturværdier), samt veje og

15 større stier. De enkelte delområder nummereres f.eks. efter afdeling/litrasystemet. Hvert delområde beskrives med minimum følgende data: o o o o o Areal Hovedtræart(er) Væsentlige indblandingsart(er) Alder eller etableringsår (evt efter faglig skøn) Anvendelse af arealer, som er uden bevoksning Der er ingen yderligere formkrav, f.eks. ikke et krav om digitalisering, til skovkortet. Et skovkort kan således bestå af et håndtegnet kort ovenpå et retvisende luftfoto. e) Registreringer relaterende til kort af: Udlagte biodiversitetsarealer herunder urørt skov. Tinglyste fredninger og Naturbeskyttelseslovens 3 områder som er registrerede hos myndighederne. Øvrige naturværdier. Blandt andet områder med en stor biodiversitet eller med sjældne dyr/planter, urørt skov, arealer med gamle driftsformer, 3 arealer som ikke er registrerede hos myndighederne og 28 arealer af væsentligt omfang. (Kan f.eks. være en nøglebiotopregistrering, en naturværdibedømmelse eller ejerens egen registrering af ejendommens vigtigste naturværdier). Fortidsminder og kulturspor, som er registret hos myndighederne. Skovens adgangsforhold (veje og større stier) samt særlige anlæg for friluftslivet (Kan f.eks. være bålsteder, primitive overnatningspladser, skovlegepladser, udsigtspunkter, P-pladser m.v.) Arealer udlagt til intensive driftsformer f) Plejeplan for biodiversitetsarealer g) Evt. retningslinier for udnyttelse af ikke træbaserede produkter Løbende registreringer: 4.3. Dokumenterede driftsregistreringer der entydigt refererer til skovkortets opdeling: a) Kulturregistreringer omfattende a. Arealstørrelse b. Årstal c. Kulturmetode herunder evt. jordbehandling og hegning d. Træarter/provenienser e. Tidligere træart b) Årligt forbrug af sprøjtemidler på ejendomsniveau med en registrering af de behandlede lokaliteter c) Årligt gødningsforbrug på ejendomsniveau med en registrering af de behandlede lokaliteter d) Årlig hugst på det certificerede areal

16 4.4. Registrering af afholdte arrangementer, ekskursioner, møder og skriftlige henvendelse fra brugere og andre eksterne parter m.v. Salg af certificeret træ: 4.5. Det er op til skovejeren om produkterne fra det certificerede areal sælges som certificerede eller ej. Skovejeren skal aktivt sælge træet som certificeret for at opkøberen (hvad enten det er et savværk, en træhandler eller andet) kan medregne det som certificeret under deres sporbarhedscertificering jf. PEFC s sporbarhedsstandard annex Sælges produkter fra skoven som certificerede skal der for hver leverance gives som minimum følgende information enten via faktura, følgeseddel eller måleliste: Skovens navn som det fremgår af certifikatet Hvilke produkter som er omfattet Mængde af de leverede produkter Dato/periode for levering Formel erklæring om at produkterne er certificerede Certifikatnummer eller logolicenskode Sporbarhed (gælder kun ved delcertificering af en skovejendom): 4.7. Skovejere som vælger kun at certificere en del af sin skovejendom skal kunne dokumentere sporbarhed for de produkter som sælges som PEFC certificerede. Som minimum skal følgende kunne dokumenteres: a) Skovejeren skal sikre at det certificerede råmateriale er adskilt eller tydeligt identificerbart på alle trin i produktions- eller handelsprocessen. b) at opkøberen, ved salg eller overførelse af certificeret materiale forsynes med dokumentation der verificerer overensstemmelse med sporbarhedskravene. c) Skovejeren skal sikre at dokumentation for de leverede certificerede produkter mindst indeholder oplysninger om: 1) identifikation af den del af skovejendommen som er certificeret 2) angivelse af træart/træarter 3) leveret mængde 4) eventuelt yderligere identifikation af træet 5) leveringsdato / leveringsperiode d) at der er udpeget en person, der uden hensyn til andre ansvarsområder, skal have det overordnede ansvar og beføjelser over for sporbarheden. e) Skovejeren skal føre en registrering af alle solgte skovbaserede produkter og deres påståede oprindelse for at tilvejebringe bevis for overensstemmelse med kravene og den effektive funktion af sporbarhedsverifikationen. Organisationen skal gemme fortegnelserne i mindst 5 år

17 Bilag 1 - Relevant dansk lovgivning Linkene henviser til Retsinformation Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål - Slambekendtgørelsen Bekendtgørelse om handel med forstligt formeringsmateriale Ferielov - Ferieloven Lov om arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven Lov om arbejdsret og faglige voldgiftsretter Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger Lov om jagt og vildtforvaltning Jagt- og vildtforvatningsloven Lov om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget Lov om kemiske stoffer og produkter - Kemikalieloven Lov om miljø og genteknologi Miljø- og genteknologiloven Lov om miljøbeskyttelse Miljøbeskyttelsesloven Lov om miljømål - Miljømålsloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lov om naturbeskyttelse - Naturbeskyttelsesloven Lov om okker - Okkerloven Lov om planlægning Planloven Lov om Planteskadegørere Lov om råstoffer - Råstofloven Lov om skove - Skovloven Lov om vandløb Vandløbsloven Samt Skatte og afgiftslovgivningen relevant for den enkelte ejendomstype

18 Bilag 2 - Kompetencekrav til maskinførere der opererer i PEFC certificerede skove i Danmark. Førere af store specialmaskiner som benyttes til opgaver vedrørende skovning, flishugst og udkørsel af træ, jordbearbejdning, sprøjtning, gødskning og grøfterensning i en PEFC Certificeret skov skal være i besiddelse af følgende kundskaber: Generel viden om certificeringsbegrebet hvad betyder det at en ejendom er PEFC certificeret? Generel viden om de lovgivningsmæssige rammer. Førere af specialmaskiner skal i hht. kriterium 3.6 besidde den for arbejdsopgaven relevant viden og information om bæredygtig skovdrift og grønne hensyn i skovdriften. Maskinførerens viden skal omfatte: a) Viden om forskellige foryngelsesprincipper og den praktiske håndtering i forhold til en bæredygtig drift, herunder: I. sikring af stabilitet ved brug af renafdrifter, II. efterladelse af træer til naturligt henfald ved tynding og foryngelse, III. fastholdelse af naturlig opvækst, IV. begrænset og skånsom brug af jordbearbejdning, V. fremme af andre træarter end hovedtræarten b) Viden om bevarelse af skoves struktur, herunder: I. bevarelse af karakteristiske gamle træer og træruiner, II. efterladelse og beskyttelse af dødt ved, III. udlæg af biodiversitetsarealer, herunder urørt skov, IV. bevarelse af ydre og indre skovbryn c) Viden om skovens driftsteknik, herunder: I. driftstekniske metoders indvirkning på en bæredygtig drift, II. Hensynsfuld kørsel i bevoksningen, herunder udlæg kørespor og evt anvendelse af permanente kørerspor, III. tilpasset anvendelse af gødning og pesticider, IV. håndtering af lækager på maskiner d) Viden om skovdriftens håndtering af naturværdier, vildt, friluftsliv, kulturhistorie og andre interesser, herunder: I. viden om naturværdier / nøglebiotoper, II. beskyttelse af sårbare områder, III. hensyn til skovens hydrologi, IV. hensyn til fortidsminder og kulturspor, V. hensyn til publikum og friluftsliv

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier 1 Skovdyrkning 1.1 Driften af skoven skal tilrettelægges med henblik på at sikre og forbedre skovens ressourcer, herunder skovens

Læs mere

PEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3. Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012.

PEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3. Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3 PEFC Danmarks Skovstandard Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail:

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

PEFC Danmarks. krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X

PEFC Danmarks. krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X PEFC Danmarks krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Arbejdsgruppens udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg

Læs mere

Høringssvar indkommet ved den offentlige høring af den reviderede danske PEFC-ordning

Høringssvar indkommet ved den offentlige høring af den reviderede danske PEFC-ordning Høringssvar indkommet ved den offentlige høring af den reviderede danske PEFC-ordning Der er indkommet høringssvar fra følgende interessenter: 1. Dansk Skovforening (DS) 2. Naturstyrelsen (NS) 3. Skovdyrkerne

Læs mere

PEFC Danmarks. Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4

PEFC Danmarks. Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4 PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4 PEFC Danmarks Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Udkast til revideret standard marts 2012, med tilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Krav til skoventreprenør

Krav til skoventreprenør Krav der varetages af certificeret entreprenør 1. Skovens foryngelse 1.4 Jordbearbejdning minimeres. Dog kan punkt- og stribevise. overfladiske jordbehandlinger, der tilstræber at efterligne naturens egne

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

PEFC Danmarks Skovstandard

PEFC Danmarks Skovstandard PEFC DK 001-2 PEFC Danmarks Skovstandard Marts 2007, med tilføjelser oktober 2007 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C www.pefc.dk Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 1 2. ANVENDELSESOMRÅDE:...

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Vejledning B: Gruppemedlemmer

Vejledning B: Gruppemedlemmer Vejledning B: Gruppemedlemmer I Introduktion II Forberedelse til certificering III Den daglige drift IV Støttedokumenter I. Introduktion Denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker

Læs mere

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,

Læs mere

Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift

Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Udkast til revideret dokument marts 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Exh 3 Substandard (check-lists) for Danish forest owners and contractors (in Danish)

Exh 3 Substandard (check-lists) for Danish forest owners and contractors (in Danish) Exh 3 Substandard (check-lists) for Danish forest owners and contractors (in Danish) D2.2 Two substandards for forest certification developed Public document This information is part of the CeFCo project,

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

PEFC Danmarks. Krav til certificerings- og akkrediteringsprocedurer PEFC DK PEFC Danmark standard

PEFC Danmarks. Krav til certificerings- og akkrediteringsprocedurer PEFC DK PEFC Danmark standard PEFC Danmark standard PEFC DK 005-3 PEFC Danmarks Krav til certificerings- og akkrediteringsprocedurer Revideret standard marts 2012, med tilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg

Læs mere

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

1. Skovens foryngelse (FSC, PEFC) ( PEFC) FSC, PEFC) (FSC, PEFC) 2. Skovens struktur (FSC, PEFC) (FSC) (FSC, PEFC) (PEFC) 3. Produktion og økonomi

1. Skovens foryngelse (FSC, PEFC) ( PEFC) FSC, PEFC) (FSC, PEFC) 2. Skovens struktur (FSC, PEFC) (FSC) (FSC, PEFC) (PEFC) 3. Produktion og økonomi 1. Skovens foryngelse 1.1 (FSC, PEFC) Jordbearbejdning minimeres. Dog kan punkt- og stribevise. overfladiske jordbehandlinger, der tilstræber at efterligne naturens egne (vildsvin. rodvæltere mv) metoder

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse

Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse Denne vejledning er senest ændret den 11. august 2015. Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse Indhold 1. Anvendelse af fredskovspligtige arealer... 2 1.1 Forenklede regler... 2 1.2 Helhedsbetragtning

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Træ Ved Træ forstås træ og andet materiale, der er fremstillet af træ, herunder træbaserede fibre i plader, papirprodukter mv.

Træ Ved Træ forstås træ og andet materiale, der er fremstillet af træ, herunder træbaserede fibre i plader, papirprodukter mv. Kontraktbilag 0 Side 1 af 5 Definitioner Træ Ved Træ forstås træ og andet materiale, der er fremstillet af træ, herunder træbaserede fibre i plader, papirprodukter mv. Træprodukter Ved træprodukter forstås

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Guide til Gruppecertificering af Private Skovejendomme: Driftsplan. Introduktion

Guide til Gruppecertificering af Private Skovejendomme: Driftsplan. Introduktion D 01 Driftsplan Introduktion Driftsplanen er et centralt dokument når ejendommen skal FSC-evalueres, da den er et redskab til at opfylde de fleste af FSC s krav om dokumentation. For at gøre det så nemt

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold

FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold FSC-certificering af skove i Danmark Indhold Certificering af skove... 1 Hvad er fordelene ved certificering?... 2 FSC's principper og kriterier for ansvarlige skovforvaltning... 3 FSC's 10 grundprincipper...

Læs mere

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem PEFC Danmark standard PEFC DK 008-02 Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem Revideret standard oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Procedurer for skovdriften

FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Procedurer for skovdriften FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove Procedurer for skovdriften Skovcertificering Svendborg Kommune FSC og PEFC procedurer for skovdriften i Svendborg kommunes skove Version 1: januar 2015

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN II

PESTICIDHANDLINGSPLAN II PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Lild Strand og Lild Strandkær Natura 2000-område nr. 44 Habitatområde H185 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 for Natura

Læs mere

Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009

Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009 Indgreb i 3 naturbeskyttede arealer Jammerbugt Kommune December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede arealer i Jammerbugt Kommune Formål: At få indblik i omfanget

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Maj 2016 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde med

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug 3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

Standard for FSC certificering i Danmark 1

Standard for FSC certificering i Danmark 1 Standard for FSC certificering i Danmark 1 (15. udkast) November 2004 Introduktion Forest Stewardship Council (FSC) er en international organisation som akkrediterer (dvs. autoriserer og overvåger) uafhængige

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Overvågning og evaluering August 2014 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Stine Rytter Bengtsson

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,

Læs mere