Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan"

Transkript

1 Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: E: Dato: Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan J. Nr.15/03795 Indhold 1. Indledning 2. Rehabiliteringsteamet sammensætning og opgaver 3. Forberedelse af sagen til mødet i rehabiliteringsteamet rehabiliteringsplanens forberedende del 4. Behandling i rehabiliteringsteamet 5. Rehabiliteringsteamets indstilling 6. Kommunens afgørelse 7. Rehabiliteringsplanens indsatsdel 1. Indledning Denne skrivelse har til formål at understøtte kommunernes tilrettelæggelse af rehabiliteringsteamets behandling af de sager, teamet skal behandle. Teamet skal behandle sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension, jobafklaringsforløb. Herudover skal teamet behandle sager om indsatsen til sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3, det vil sige sygedagpengesager, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde (i det følgende benævnt kategori 3-sager ). Orienteringsskrivelsen beskriver de opgaver, der er forbundet med, at en sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, og kommer med forslag til, hvordan det kan sikres, at sagerne kommer godt fra start, og flere udsatte borgere får den bedst mulige indsats rettet mod job og uddannelse. Orienteringsskrivelsen skal endvidere understøtte, at det altid fremstår så klart som muligt, hvad der er beskæftigelses- eller uddannelsesmålet med indsatsen, når borgeren tilbydes en tværfaglig indsats på baggrund af mødet i rehabiliteringsteamet. For så vidt angår sundhedskoordinators rolle og opgaver i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, vil der i 2. halvår 2015 blive udsendt en uddybende beskrivelse.

2 2. Rehabiliteringsteamet sammensætning og opgaver Rehabiliteringsteamets sammensætning Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet altid bestå af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Herudover skal undervisningsområdet være repræsenteret, når teamet behandler sager, hvor borgerne er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Endelig skal der være en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion i rehabiliteringsteamet. Intentionen med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i borgerens sag. Det er kommunen, der beslutter, hvilke personer fra de respektive forvaltninger, der skal sidde i rehabiliteringsteamet. For at understøtte, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats i praksis, er det helt afgørende, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde. Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for rehabiliteringsteamets arbejde og indstilling. Herudover kan kommunen med fordel overveje at lade medarbejdere med særlige kompetencer deltage ud fra en vurdering af borgerens situation. Hvis kommunen eksempelvis vurderer, at fleksjob kan være en mulighed for borgeren, kan kommunen overveje at lade en virksomhedskonsulent og en person med kompetencer inden for fleksjobområdet deltage i rehabiliteringsteamets møde med henblik på at understøtte fokus på den virksomhedsrettede indsats, og hvordan der evt. kan skabes progression i fleksjobbet. Særligt om udfordringer i forhold til børn og familie I sager, hvor borgeren har udfordringer med børn og familie, kan kommunen med fordel lade en relevant repræsentant fra familieområdet deltage i mødet. Det kan eksempelvis være i sager, hvor en forælder er i risiko for at få fjernet et barn fra familien. Rehabiliteringsteamets opgaver i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet behandle alle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I disse sager skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling til kommunen om, hvorvidt en borger skal have ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller anden indsats. I sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal have et ressourceforløb, skal teamets indstilling også omfatte indstilling om, hvilke indsatser der er behov for i ressourceforløbet og tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under forløbet. I sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal have et fleksjob, skal teamets indstilling også omfatte, hvilke relevante typer af fleksjob borgeren kan varetage. Se mere under punkt 5. Rehabiliteringsteamets opgaver i sager om jobafklaringsforløb og sygedagpengesager i kategori 3 Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling om indholdet i jobafklaringsforløbet og opfølgningen under forløbet i de sager, hvor borgeren skal have et jobafklaringsforløb som følge af, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men ikke har ret til at få forlænget sygedagpengene. Rehabiliterings- 2

3 teamet skal ikke afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et jobafklaringsforløb. I sager om jobafklaringsforløb, der forelægges rehabiliteringsteamet i forbindelse med udløbet af et jobafklaringsforløb, skal rehabiliteringsteamet både afgive indstilling om, hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for at få et nyt jobafklaringsforløb og i givet fald, hvad der skal være indholdet i jobafklaringsforløbet. I kategori 3-sager skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling om indholdet i indsatsen og opfølgningen under indsatsen. I sager om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager, kan rehabiliteringsteamet afgive indstilling om, at borgeren efter teamets vurdering i stedet skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hvis teamet vurderer, at det er den rigtige indstilling, og hvis den praktiserende læges vurdering foreligger i form af lægeattest LÆ Forberedelse af sagen til rehabiliteringsteamet rehabiliteringsplanens forberedende del Efter reglerne skal kommunen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med borgen. Formålet er blandt andet, at borgeren skal inddrages i sin egen sag med henblik på, at borgeren både får indflydelse på og medejerskab til den indsats, borgeren får. Både af hensyn til borgeren og til sagens oplysning anbefales det, at det er en sagsbehandler, der kender borgeren, som forbereder sagen til rehabiliteringsteamet. Orientering af borgeren om mødet i teamet For mange borgere kan det umiddelbart virke overvældende at skulle til møde i rehabiliteringsteamet. Dette kan afhjælpes ved, at borgeren bliver godt forberedt på at gå til mødet. Som led i forberedelsen af sagen anbefales det, at sagsbehandleren sørger for, at borgeren informeres om, hvad der skal ske på rehabiliteringsteamets møde. Forberedelsen af borgeren kan evt. understøttes af forskellige former for informationsmateriale målrettet borgeren, der forklarer, hvorfor en sag skal behandles i teamet, hvem der sidder i teamet, formålet med mødet i teamet osv. Nogle borgere kan have behov for at have eksempelvis en pårørende med til mødet i rehabiliteringsteamet. Det er derfor vigtigt, at kommunen altid gør opmærksom på, at borgeren har mulighed for at have en bisidder med på mødet. Rehabiliteringsplanens forberedende del Efter reglerne skal en sagsbehandler fra kommunen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med borgeren forud for, at rehabiliteringsteamet skal behandle sagen. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde oplysninger om borgerens 1) ønsker, erfaringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse, 2) personlige ressourcer i form af familie, netværk m.v., 3) borgerens beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer i forhold til at komme i job eller uddannelse, 4) helbred i forhold til borgerens muligheder for job og uddannelse, 3

4 5) forsørgelseshistorik samt 6) den beskæftigelsesmæssige og sociale indsats, som borgeren tidlige har fået. Der findes en beskrivelse af, hvad rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde i bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Formålet med rehabiliteringsplanens forberedende del er at sikre, at rehabiliteringsteamet har tilstrækkelige relevante oplysninger om borgeren til, at teamet kan afgive indstilling til kommunen. Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal alene være beskrivende og dokumenterende. Rehabiliteringsplanens forberedende del må således ikke indeholde forslag til rehabiliteringsteamet om, hvad der fremover skal ske i den konkrete sag. Den forberedende del udfyldes sammen med borgeren, der på denne måde blandt andet får mulighed for at stille afklarende spørgsmål til udfyldelsen. Under forberedelsen af sagen er det vigtigt, at sagsbehandleren guider borgeren i at fokusere på egne ressourcer og udviklingsmuligheder i forhold til et beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Sagsbehandleren skal således blandt andet tale med borgeren om: Hvilke ønsker borgeren har til et beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål Hvilke konkrete job eller hvilke arbejdsområder borgeren ønsker at arbejde med, fx handel og butik, arbejde med børn, køkkenarbejde, byggeri m.v. Borgerens ressourcer i forhold til mål og udvikling Endvidere er det vigtigt, at det fremgår klart af rehabiliteringsplanens forberedende del, hvilke barrierer der står i vejen for borgerens udviklingsmuligheder, herunder om borgeren har udfordringer, der skal håndteres fx med: Økonomi Bolig Børn og familie Netværk Denne afdækning er af afgørende betydning for rehabiliteringsteamets mulighed for at tage stilling til borgerens behov for hjælp, herunder behov for mentor eller støtte-/kontaktperson. Skabelon til den forberedende del af rehabiliteringsplanen STAR har udarbejdet en skabelon til den forberedende del som en service for kommunerne med henblik på at understøtte, at rehabiliteringsplanens forberedende del kommer til at indeholde relevante og tilstrækkelige oplysninger om borgeren. Skabelonen findes på: Ankestyrelsen har i sin praksisundersøgelse Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams blandt andet peget på, at kommunerne med fordel kan anvende den 4

5 skabelon, som STAR har stillet til rådighed. Ifølge Ankestyrelsen kan kommunerne kvalitetssikre sagsbehandlingen ved at benytte skabelonen. Den praktiserende læges vurdering (LÆ 265) Efter reglerne skal kommunen som hovedregel indhente en vurdering fra borgerens praktiserende læge som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del. Lægens vurdering skal indhentes på lægeattest LÆ 265. I nogle tilfælde i sager om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager vil det dog ikke være nødvendigt at indhente LÆ 265, jf. nedenfor. Formålet er, at rehabiliteringsplanens forberedende del også kommer til at indeholde den praktiserende læges vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde. Det er i denne forbindelse vigtigt, at kommunen er omhyggelig og præcis, når kommunen beskriver baggrunden for anmodningen om den praktiserende læges vurdering (LÆ 261). Det vil bidrage til at sikre, at lægens vurdering af borgerens helbredsmæssige situation har fokus på borgerens helbredsmæssige muligheder for at arbejde. Den praktiserende læges vurdering udgør en meget vigtig del af rehabiliteringsplanens forberedende del, og ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 21-14, vil kommunens afgørelse som udgangspunkt være ugyldig, hvis kommunen ikke har indhentet den praktiserende læges vurdering via LÆ 265. Særligt om indhentelse af lægens vurdering i sager om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager Den praktiserende læges vurdering af, hvilken betydning, borgerens helbredsmæssige situation har for borgeren muligheder for at arbejde (LÆ 285), skal indhentes i alle sygedagpengesager, hvor borgeren ikke forventes at blive raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag. Formålet med at indhente den praktiserende læges vurdering så tidligt i forløbet er, at kommunen allerede ved den første opfølgningssamtale med den sygemeldte borger har alle relevante oplysninger til at kunne vurdere, hvilken indsats der hurtigst muligt kan få borgeren tilbage i arbejde igen. I sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet som følge af, at borgeren skal overgå fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter 5 måneder, skal der ikke indhentes en ny lægelig vurdering af sagen, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen, og hvis der ifølge lægeattesten LÆ 285 ikke er tale om et uklart sygdomsbillede, hvor der er behov for yderligere afklaring i sundhedsvæsnet. Det samme gælder for kategori 3-sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på teamets vurdering af, hvilken tværfaglig indsats den sygemeldte skal have. Sagsbehandlingstid til forberedelse af sagen Det vil altid være forskelligt fra sag til sag, hvor lang tid det vil tage at forberede sagen til rehabiliteringsteamet. MPLOY har lavet en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne for sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Ifølge denne un- 5

6 dersøgelse er der ret stor forskel på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de enkelte kommuner. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at størstedelen af den samlede sagsbehandlingstid bruges på at forberede sagen. Undersøgelsen kan ses på: For at undgå, at kommunen bruger unødig tid til at forberede sagen til rehabiliteringsteamet, anbefales det, at kommunen ser på, hvordan forberedelsen af sagen kan tilrettelægges på en måde, så sagsbehandlingstiden bliver kortest muligt. I MPLOY s undersøgelse nævnes blandt andet følgende initiativer, der kan bidrage til at nedsætte den tid, der bruges på forberedelse af sagen: 1) Opkvalificering af de sagsbehandlere, der arbejder med at forberede sagen til rehabiliteringsteamet, eksempelvis i forhold til viden om dokumentationskrav samt om, hvem der er i målgruppen for at få sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. 2) Gennemførelse af en optimeringsproces med gennemgang af sagsbehandlingen i forberedelsesfasen. 3) Tilrettelæggelse af forberedelsesfasen, således at flere sagsbehandlingstrin foretages parallelt. Eksempelsvis kan den praktiserende læges vurdering indhentes tidligt i forberedelsesfasen, således at øvrige sagsbehandlingstrin kan foretages parallelt med, at kommunen afventer svaret fra lægen. Rehabiliteringsteamets forberedelse af sagen Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet forberede sig til mødet i rehabiliteringsteamet på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del. For at sikre, at borgeren får den bedst mulige tværfaglige vurdering af, hvad der bedst kan hjælpe borgeren tættere på arbejdsmarkedet, anbefales det, at alle teamets medlemmer læser hele den forberedende del af rehabiliteringsplanen som led i forberedelsen til mødet i teamet. Nogen sager kan indeholde en stor mængede af oplysninger, og det anbefales derfor, at kommunen som led i forberedelsen af sagen til teamet bruger den nødvendige tid på at sortere i sagens oplysninger med henblik på at sikre, at det alene er relevante oplysninger, der indgår i sagen. Nogen kommuner har indgået aftale med regionen om, at en sag som udgangspunkt ikke må overstige et bestemt antal sider. Det er af afgørende betydning for mødet i rehabiliteringsteamet, at alle repræsentanter fra de forskellige områder på forhånd foretager en grundig vurdering af, hvilke indsatser det vil være relevant at byde ind med, samt hvad der er målet med indsatserne. Teamet skal således under forberedelsen overveje, hvilket beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der kan være relevant for borgeren, og hvilke indsatser, der skal til for at hjælpe borgeren med at nå målet. Teamet skal i denne forbindelse foretage en vurdering af, hvilke ressourcer borgeren har, og hvilke udfordringer der står i vejen for, at borgeren kan nå målet. 6

7 Hvis borgeren har sociale udfordringer, der står i vejen for borgerens udviklingsmuligheder, er det vigtigt, at det som led i teamets forberedelse af sagen vurderes, om borgeren har behov for en støtte/kontaktperson eller en mentor. Særligt om beskæftigelsesområdet I forbindelse med overvejelserne om den beskæftigelsesrettede indsats, vil det næsten altid være relevant at overveje tilbud om virksomhedspraktik. Også selv om borgeren tidligere har fået tilbud om virksomhedspraktik. Den virksomhedsrettede indsats er det redskab i beskæftigelsessystemet, der har vist sig at have de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. Det gælder særligt ved kombination af virksomhedsrettede tilbud og andre tilbud, som samlet set understøtter, at borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet. For borgere med komplekse problemer er det således vigtigt, at den virksomhedsrettede indsats er en naturlig del af ressourceforløbet og indtænkes i forløbet helt fra begyndelsen. Det er individuelt, hvor mange timer en borger kan være i en virksomhedspraktik. For nogle borgere vil udgangspunktet for praktikken være fx to timer om ugen med fokus på gradvis progression, for andre vil timetallet være højere. I sager, hvor borgeren fortsat har en arbejdsgiver, skal teamets repræsentant fra beskæftigelsesområdet være særlig opmærksom på mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet, herunder progression i genoptagelsen af arbejdet. Hvis borgeren ikke har en arbejdsgiver, skal repræsentanten overveje relevante områder for tilbud om løntilskud og virksomhedspraktik, herunder timetal og progression i tilbuddet. I sager, hvor et fleksjob kan blive en mulighed for borgeren, skal relevante typer af fleksjob overvejes. Hvor mange timer, borgeren kan arbejde i et fleksjob, vil altid afhænge af det konkrete fleksjob. Det anbefales, at der allerede i forberedelsesfasen foretages en vurdering af, inden for hvilket timeinterval borgeren realistisk kan arbejde i et fleksjob. Samtidig bør en vurdering af borgerens arbejdsintensitet indgå. Borgerens eventuelle mulighed for på sigt at kunne øge sin arbejdsindsats (progression) skal også indgå i vurderingen. Særligt om sundhedsområdet Teamets repræsentant fra sundhedsområdet skal være særlig opmærksom på, om der er oplysninger i sagen, der peger på, at borgeren som led i ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i en kategori 3-sag har brug for hjælp til at håndtere udfordringer med fx: Søvn Motion Kost Genoptræning Misbrug Særligt om socialområdet Teamets repræsentant fra socialområdet skal være særlig opmærksom på, om der er oplysninger i sagen, der peger på, at borgeren som led i ressourceforløb, jobafkla- 7

8 ringsforløb eller indsats i en kategori 3-sag har brug for hjælp til at håndtere udfordringer med fx: Bolig Børn og familie Gæld Netværk Vask, rengøring, personlig pleje Indstilling skal kunne blive til konkret indsats For at understøtte, at rehabiliteringsteamets indstilling efterfølgende hurtigt kan omsættes til en konkret indsats for borgeren, er det endvidere af afgørende betydning, at alle rehabiliteringsteamets repræsentanter fra de forskellige områder på forhånd i videst mulig omfang har sikret sig, at dette er muligt. 4. Behandling i rehabiliteringsteamet Det fremgår af reglerne, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at: der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, jobafklaringsforløb og kategori 3- sager, og at den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats med relevante tværfaglige tilbud, så borgeren så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Borgeren og borgerens sagsbehandler skal deltage i mødet. Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, kan sagen dog behandles i teamet, uden at borgeren deltager. Intentionen med arbejdet i rehabiliteringsteamet er, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger. Borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets behandling af sagen for at bidrage til teamets indstilling med sin faglige viden, herunder med en faglig vurdering af sagen. Borgerens deltagelse i mødet skal sikre, at borgeren bliver inddraget i sin egen sag, og at borgeren kan bidrage til sagens afklaring. For at understøtte en reel inddragelse af borgeren er det vigtigt, at borgeren kommer til orde under mødet. I dialogen med borgeren skal borgeren understøttes i selv at fortælle om blandt andet ønsker til job og uddannelse, arbejdsfunktioner, som borgeren kunne tænke sig at prøve, egne ressourcer og behov for hjælp og støtte til at håndtere udfordringer. I tilfælde af, at teamet eksempelvis drøfter sagen forud for mødet med borgeren, skal teamet være opmærksom på at undgå at komme til at lægge sig fast på en indstilling, inden teamet har haft dialogen med borgeren. I sager, hvor teamet indstiller til ressourceforløb, jobafklaringsforløb og indsats i kategori 3-sager, skal dialogen endvidere bidrage til at give borgeren en forståelse af, hvordan de forskellige indsatser fra social- sundheds- og beskæftigelsesområdet kan hjælpe borgeren frem mod et beskæftigelses- eller uddannelsesmål. 8

9 Rehabiliteringsteamet kan som hovedregel ikke behandle borgerens sag, uden at borgeren deltager. Hvis borgeren eksempelvis bliver syg og derfor forhindret i at deltage i rehabiliteringsteamets møde, må behandlingen af sagen udsættes. Orientering af borgeren om rehabiliteringsteamets indstilling Efter reglerne er det kommunen, der tilrettelægger de nærmere procedurer for rehabiliteringsteamets behandling af sagen, herunder hvordan borgeren informeres om, hvad rehabiliteringsteamet vil indstille til kommunen efter mødet i teamet. For at understøtte at borgeren får medejerskab til den indsats, som kommunen iværksætter for borgeren efter mødet i rehabiliteringsteamet, anbefales det, at borgeren altid så vidt muligt bliver skriftligt orienteret om teamets indstilling, inden borgeren går hjem fra mødet i rehabiliteringsteamet. Det anbefales derfor, at rehabiliteringsteamet skriver indstillingen i umiddelbar tilknytning til mødet med borgeren, og at sagsbehandleren sørger for, at borgeren så vidt muligt får udleveret en kopi af indstillingen med det samme. Det anbefales endvidere, at sagsbehandleren gennemgår indstillingen med borgeren og giver borgeren mulighed for at stille spørgsmål til indstillingen. Hvis dette ikke er muligt, anbefales det, at borgeren som minimum altid orienteres mundtligt om teamets indstilling, inden borgeren går hjem fra mødet. Herudover anbefales det, at borgeren senest inden for en uge får en kopi af teamets indstilling, eventuelt på et møde med den koordinerende sagsbehandler. Når rehabiliteringsteamet eksempelvis indstiller til kommunen, at borgeren skal have et ressourceforløb, vil det være en fordel for det videre forløb med borgeren, at borgeren i forbindelse orienteringen om rehabiliteringsteamets indstilling får en forståelse af: Hvad der er beskæftigelsesmålet med ressourceforløbet. Hvilke indsatser, der skal sættes i gang, inden for henholdsvis beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. Hvornår de forskellige indsatser efter teamets vurdering bør sættes i gang. Det samme gælder, når borgeren skal have et jobafklaringsforløb eller en indsats i en kategori 3-sag. Se evt. anbefaling til indstilling under punkt. 5. Indstiller rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have et fleksjob, anbefales det, at borgeren i forbindelse med orienteringen om rehabiliteringsteamets indstilling får en forståelse af teamets vurdering af: Hvilke typer af fleksjob og/eller arbejdsfunktioner, borgeren skal have Hvor mange timer, fleksjobbet skal være på fx i et interval, Hvilken progression, der skal være mulighed for i fleksjobbet. Se evt. anbefaling til indstilling til fleksjob under punkt. 5. Partshøring om rehabiliteringsteamets indstilling Det vil altid afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt kommunen skal partshøre borgeren om rehabiliteringsteamets indstilling, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Se evt. Ankestyrelsens vejledende udtalelse på Juridisk Hotline 9

10 https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/spoergsmal-og-svar/skalkommunen-partshore-borgeren-over-rehabiliteringsteamets-indstilling Hvis borgeren er blevet tilstrækkeligt orienteret om rehabiliteringsteamets indstilling i forbindelse med mødet i teamet og herunder har haft lejlighed til at komme med bemærkninger til teamets indstilling, vil der som udgangspunkt ikke være behov for af foretage partshøring i forbindelse med, at borgeren får kopi af teamets indstilling. 5. Rehabiliteringsteamets indstilling Efter reglerne skal rehabiliteringsteamet afgive en indstilling til kommunen på baggrund af mødet i rehabiliteringsteamet. Indstilling om ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i kategori 3-sager Rehabiliteringsteamets indstilling skal omfatte en indstilling om, hvad der efter teamets vurdering bør indgå i rehabiliteringsplanens indsatsdel for ressourceforløbet, jobafklaringsforløbet eller indsatsen i en kategori 3-sag. Intentionen er, at alle teamets medlemmer bidrager til indstillingen, og at indstillingen laves af teamet i fællesskab. Teamets indstilling skal indeholde teamets vurdering af: 1. Hvilket overordnet beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er relevant for borgeren. Hvis det ikke er muligt at indstille et eller flere konkrete beskæftigelsesmål, kan teamet angive en retning, fx industri, handel, byggeri, arbejde med mennesker. Hvis dette heller ikke er muligt, kan teamet angive hvilke jobområder, det er relevante for borgeren at afprøve. 2. Hvilke indsatser, der skal sættes i gang inden for: a) Beskæftigelsesområdet, fx angives hvilke områder for virksomhedspraktik, der vil være relevant for borgeren, herunder hvor mange timer, praktikken skal være på, og hvilken progression, der skal være i tilbuddet. b) Socialområdet, fx angives om borgeren har brug for hjælp til håndtering af udfordringer i forhold til, økonomi, børn og familie, netværk m.v., samt hvilke indsatser der skal iværksættes. c) Sundhedsområdet, fx angives om borgeren har brug for hjælp til håndtering af udfordringer i forhold til, kost, motion, genoptræning, misbrug m.v., eller behov for støtte til at fastholde behandling i sundhedssystemet, samt hvilke indsatser der skal iværksættes. Herudover anbefales det, at rehabiliteringsteamet i forbindelse med indstilling til de enkelte indsatser angiver, om indsatsen bør iværksættes hurtigst muligt, inden for 3 måneder eller inden for 6 måneder. Hvis borgeren har sociale udfordringer, der står i vejen for, at borgeren kan nå målet for indsatsen, skal det fremgå af indstillingen, om borgeren har behov for en støtte-/kontaktperson eller en mentor, samt hvad der formålet med denne støtte. 10

11 Teamets indstilling skal endvidere indeholde teamets vurdering af tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under ressourceforløbet, jobafklaringsforløbet eller indsatsen i en kategori 3-sag. Udgangspunktet for et ressourceforløb, et jobafklaringsforløb, eller en indsats i en kategori 3-sag, er, at de relevante indsatser iværksættes parallelt. Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at indsatserne ikke kan iværksættes parallelt, skal det fremgå af teamets indstilling. Særligt om indstilling om ressourceforløb Indstiller rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have et ressourceforløb, skal det fremgå af indstillingen, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på i vurderingen af, at borgeren har behov for et ressourceforløb. En borger, der visiteres til et ressourceforløb, skal have en koordinerende sagsbehandler. Det anbefales, at borgeren præsenteres for den koordinerende sagsbehandler hurtigst muligt. Gerne inden, at borgeren går hjem fra mødet i rehabiliteringsteamet og senest efter en uge. Særligt om indstilling om jobafklaringsforløb og indsats i kategori 3-sager Når rehabiliteringsteamet indstiller til indsats i et jobafklaringsforløb eller i en kategori 3-sag, skal det fremgå af indstillingen, hvilke forudsætninger, behov og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på i vurderingen af, hvilken indsats borgeren skal have. Særligt om indstilling til endnu et jobafklaringsforløb Indstiller rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have endnu et jobafklaringsforløb, skal det fremgå af indstillingen, hvilke helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på i vurderingen af, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Intentionen er, at indstillingen skal kunne danne grundlag for kommunens afgørelse, og det er derfor vigtigt, at indstillingen er velbegrundet. Når rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i en kategori 3- sag, er det endvidere vigtigt, at indsatsen fra de forskellige forvaltninger beskrives så præcist som muligt, og at det fremgår af indstillingen, hvad det er for et beskæftigelses- eller uddannelsesmål, forløbet sigter imod. Læs evt. mere om jobafklaringsforløb og kategori 3-sager i STARs vejledning nr af 30. juni 2014 om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og vejledning nr af 30. april 2015 om visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager. Indstilling om fleksjob Efter reglerne skal det fremgå af indstillingen, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på, når rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren bevilges et fleksjob. Rehabiliteringsteamet skal herudover 1) begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår, jf. 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 11

12 2) angive, hvilke typer fleksjob og/eller arbejdsfunktioner rehabiliteringsteamet vurderer, at borgeren skal have, og om borgeren har særlige skånebehov, herunder om der er behov for støtte fra kommunen eller evt. en mentor i en overgangsperiode. Herudover anbefales det, at rehabiliteringsteamet i videst muligt omfang også kommer med en vurdering af, inden for hvilket timeinterval borgeren realistisk kan arbejde i et fleksjob. Samtidig bør en vurdering af borgerens arbejdsintensitet indgå. Borgerens eventuelle mulighed for på sigt at kunne øge sin arbejdsindsats (progression) skal også indgå i vurderingen. Det endelige antal timer og muligheden for progression i fleksjobbet vil dog altid afhænge af det konkrete fleksjob. Indstilling om førtidspension Det følger af reglerne, at hvis rehabiliteringsteamets indstilling er, at sagen skal overgå til behandling efter reglerne om førtidspension efter lov om social pension, skal det fremgå af teamets indstilling, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold, teamet har lagt vægt på. Teamet skal i denne forbindelse udarbejde en faglig forklaring, der begrunder, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væsentligt og varigt nedsat, og hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning ( 19 i lov om social pension). Indstilling om en anden indsats Det følger af reglerne, at hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller endnu et jobafklaringsforløb ikke er relevant for borgeren, og teamet derfor indstiller, at borgeren skal have en anden indsats, skal teamet som led i indstillingen angive 1) hvilken beskæftigelsesrettet, social eller helbredsmæssig indsats, der bør iværksættes, og 2) om borgeren i forbindelse med indsatsen har behov for øvrig støtte, fx mentorstøtte eller hjælpemidler. Orientering af borgeren om teamets indstilling Som det fremgår under punkt 4, bør borgeren ikke tage hjem fra et møde i rehabiliteringsteamet uden en orientering om, hvad rehabiliteringsteamet vil indstille til kommunen på baggrund af mødet i teamet. Orientering af borgerens praktiserende læge om teamets indstilling Med henblik på, at den praktiserende læge kan støtte op om borgeren i det videre forløb anbefales det, at kommunen orienterer den praktiserende læge om rehabiliteringsteamets indstilling. Borgeren skal give samtykke til, at kommunen orienterer lægen. Nye skabeloner til brug for teamets indstilling Som en service for kommunerne vil STAR i 2. halvår 2015 udarbejde nye versioner af skabelonen for rehabiliteringsteamets indstilling, således at skabelonerne bliver målrettet den konkrete indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. 12

13 6. Kommunens afgørelse Efter reglerne skal kommunen træffe afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Ankestyrelsen har i sin praksisundersøgelse Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams understreget, at kommunerne skal være opmærksomme på, at kommunen har pligt til at træffe afgørelse i sagen, når teamet har afgivet sin indstilling i sagen. Det gælder også for så vidt angår de sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at det er en anden indsats end ressourceforløb eller fleksjob, der er relevant for borgeren. Når kommunen ikke er enig i rehabiliteringsteamets indstilling Efter reglerne skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet igen, hvis kommunen ikke er enig i rehabiliteringsteamets indstilling. Borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møde, når sagen behandles. Når rehabiliteringsteamets har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse i sagen. Ifølge Ankestyrelsens praksisundersøgelse Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams træffer kommunerne afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling i langt de fleste tilfælde. Ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 20-14, vil kommunens afgørelse som udgangspunkt være ugyldig, hvis kommunen træffer en afgørelse i sagen, der ikke følger teamets indstilling, uden at sagen har været forlagt teamet på ny. 7. Rehabiliteringsplanens indsatsdel Efter reglerne skal rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes, når kommunen har truffet afgørelse om, at borgeren skal have et ressourceforløb, jobafklaringsforløb eller indsats i en kategori 3-sag. Indsatsdelen udarbejdes af den koordinerende sagsbehandler sammen med borgeren og skal indeholde en plan for den samlede indsats, borgeren skal have. Indsatsdelen skal indeholde borgerens mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt at fastsætte et konkret job- eller uddannelsesmål, skal der fastsættes et overordnet mål for fx inden for hvilken branche eller jobfunktion, borgeren vurderes at kunne komme i job eller uddannelse. Herudover skal indsatsdelen indeholde oplysninger om 1) hvilke delmål inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål, herunder en begrundelse for disse delmål, 2) konkrete tilbud eller andre aktiviteter m.v., der skal indgå i forløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt og 3) den løbende opfølgning i forløbet, herunder om borgeren evt. skal have tilbud om mentor og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver. Indsatsen skal fastsættes for en periode af mindst 6 måneder ad gangen, medmindre der er tale om et jobafklaringsforløb eller et sygedagpengeforløb af mindre end 6 13

14 måneders varighed. Det skal fremgå af planen, hvilke dele af kommunen, der yder de forskellige indsatser. Planen skal opdateres løbende. Hvis kommunen vælger ikke at benytte den skabelon for indsatsdelen, som STAR har stillet til rådighed, skal kommunen være opmærksom på, at indsatsdelen kommer til at indeholde alle relevante oplysninger. Regler Reglerne om rehabiliteringsteams, rehabiliteringsplanens forberedende del mv., findes i 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 2 i organiseringsloven, og i bekendtgørelse nr af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 10. september 2014 Jens Erik Zebis/ Charlotte Schilder-Knudsen 14

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 1557 af 23/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering jnr. 2014-0036261

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 814 af 27/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering j.nr. 2014-0013676

Læs mere

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering

Direktion. HR Ledelsessekretariatet. Arbejdsmarkedsfastholdelse Implementering Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice Arbejdsmarkedspolitik AMK Syd & WIDK & SJH Tilsyn og Kontrol

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19.

Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion. Oplæg ved Anne Thuen, den 19. Reformen af førtidspension og fleksjob - med fokus på rehabiliteringsteam og klinisk funktion Oplæg ved Anne Thuen, den 19. december 2012 Disposition Kort om baggrund for reformen Indholdet i reformen

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer

Beskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer Beskæftigelsesregion Syddanmark Førtidspensions- og fleksjobreformen plæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer isposition Baggrund og intentioner Indhold i indsatserne Processen før og under indsatserne

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Marts 2016 1 Forord Ankestyrelsen har gennemført en undersøgelse af et udvalgt antal afgørelser om tilkendelse

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet UDKAST Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 554 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

A) Problemer ud over ledighed: Uddannelsesproblemer Helbredsproblemer Sociale problemer Sundhed/livsstil

A) Problemer ud over ledighed: Uddannelsesproblemer Helbredsproblemer Sociale problemer Sundhed/livsstil Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager til at bringe dig i arbejde eller

Læs mere

Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel:

Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål til besvarelse efter reglerne om 10 dages forespørgsel: Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Byrådets medlemmer Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten om førtidspensions- og fleksjobreform Enhedslisten har stillet følgende spørgsmål

Læs mere

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2 Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt

Læs mere

Forsøg med frikommuner

Forsøg med frikommuner Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013 Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.

Læs mere

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 55 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 116 i

Læs mere

Rehabiliteringsteamet

Rehabiliteringsteamet Haderslev Velkommen til mødet med Rehabiliteringsteamet HVAD SKER DER FØR, UNDER OG EFTER MØDET REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN Når det, vi gør i jobcentret, ikke får dig

Læs mere

Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014

Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014 Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. D. 11. december 2014 Overordnet visitationsramme Overordnet visiteres førtidspension ud fra gældende lovgivning, retspraksis samt udmeldte

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Udkast til. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udkast til Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 1725 e, stk. 1 og 2, i lov

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014. Den nye tværfaglighed. april 2014/ Eva Holum

Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014. Den nye tværfaglighed. april 2014/ Eva Holum Beskæftigelsesrettet rehabilitering 2014 Den nye tværfaglighed april 2014/ Eva Holum Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Handleplan for udmøntning af politisk aftale om udsatte borgere

Handleplan for udmøntning af politisk aftale om udsatte borgere KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Handleplan for udmøntning af politisk aftale

Læs mere

Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013

Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013 Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune Aalborg 3. oktober 2013 Agenda Organisering vedr. ressourceforløb Fordeling af sager i rehabiliteringsteam antal ressourceforløb hvor kommer de fra hvilke

Læs mere

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 492 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 23. april 2015. Praksisundersøgelse om rehabiliteringsteams

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 23. april 2015. Praksisundersøgelse om rehabiliteringsteams Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 23. april 2015 Praksisundersøgelse om rehabiliteringsteams Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse af

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Rehabiliteringsteamet: Retningslinjer og arbejdsopgaver for sagsbehandlerne, de faglige koordinatorer, formanden og projektkoordinatoren

Rehabiliteringsteamet: Retningslinjer og arbejdsopgaver for sagsbehandlerne, de faglige koordinatorer, formanden og projektkoordinatoren Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt Jobcenter Tårnby Rehabiliteringsteamet: Retningslinjer og arbejdsopgaver for sagsbehandlerne, de faglige koordinatorer,

Læs mere

Model for ressourceforløb i Langeland kommune

Model for ressourceforløb i Langeland kommune Model for ressourceforløb i Langeland kommune 1) Forberedelse af plan udarbejdes af sagsbehandler sammen med borger 2) Rehab.- teamet kommer med indstilling 3) Kommunens bevillingsforum modtager indstilling

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

Praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabliteringsteams. 1. Resumé Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse

Praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabliteringsteams. 1. Resumé Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Beskæftigelsesforvaltningen Dato 28. januar 2015 anvendelse af rehabiliteringsteams 1. Resumé Ankestyrelsen har i 2014 undersøgt ti kommuners anvendelse

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg

SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 135 Offentligt Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse er gennemført som et led i implementeringen af reformen og har haft fokus på at

Ankestyrelsens praksisundersøgelse er gennemført som et led i implementeringen af reformen og har haft fokus på at Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og Beskæftigelse Dato 17. juni 2015 Ankestyrelsen har undersøgt 10 kommuners praksis for at tilkende og for at give afslag på i sager, hvor

Læs mere

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Skrivelse om ressourceforløb

Skrivelse om ressourceforløb (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekeruttering j.nr. 16/13278 Skrivelse om ressourceforløb Indhold

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-3310-61398 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt

Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt KEN nr 9704 af 30/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. april 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-3310-61398 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Forslag til. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.

Forslag til. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v. Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og flere andre

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens 2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde

Læs mere