Side 1 af maj Referat af Årsmøde med generalforsamling i Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe 5. maj 2009

Transkript

1 Side 1 af maj 2008 Referat af Årsmøde med generalforsamling i Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe 5. maj personer deltog i mødet, der indledtes med et foredrag om klimakommuner af Jens la Cour fra sekretariatet i Danmarks Naturfredningsforening: Fra foredraget kan nævnes følgende: DN arbejder på to fronter med hensyn til klimaet: Forebyggelse dvs. at mindske udledningen af CO 2 herunder bl.a. klimakommuner og Klimatilpasning dvs. indtænke klimaforandringer i den nationale og lokale planlægning. Tilgangen er, at der skal handles konkret i stedet for blot at tale om hvad der skal gøres. DN tilbyder en håndterbar ramme for kommunernes klimaindsats. Kommunerne skal gå forrest. Udgangspunktet er det, der er styrbart dvs. kommunens egen virksomhed. Det drejer sig altså primært om energiforbrug i kommunens egne bygninger og køretøjer. Det er op til den enkelte klimakommune at definere, hvad indsatsen skal rettes imod. Den årlige reduktion af CO 2 -udledningen er det vigtige. Det er vigtigt at komme i gang og at fortsætte indsatsen. Kravet for at blive klimakommune er en årlig reduktion i CO 2 -udledningen på 2 procent for kommunen som virksomhed (kommunen bestemmer selv basisåret) En kommune bliver klimakommune ved: Borgmesteren underskriver borgmestererklæringen Den nuværende CO 2 -udledning opgøres Der udarbejdes en klimahandlingsplan Planen gennemføres og resultaterne offentliggøres årligt Der er p.t. 37 klimakommuner. Visionen er, at alle 98 kommuner er med i Vendepunktet, hvor det bliver et mindretal, der IKKE er klimakommuner, er altså nært forestående. Erfaringen er at: Det er den lokal DN afdeling, der er indgangen til kommunerne. Forvaltningen i kommunen står for indstillingen. Politikerne tager beslutningen.

2 Side 2 af maj 2008 Hvornår klimakommunen skal levere hvad: Efter 3 måneder skal der leveres en CO 2 -opgørelse for år nul, som typisk vil være kalenderåret før underskrivelsen har fundet sted 31. marts kalenderåret efter underskrivelsen leveres år-eet-co 2 -opgørelsen, som dokumenterer de minimum 2 % reduktion 3 måneder efter underskrivelsen leveres en konkret handlingsplan for nedbringelse af CO 2 -belastningen. Handlingsplanen bør indeholde konkrete projektresuméer med angivelse af den forventede CO 2 besparelse ved gennemførslen. En årlig opgørelse af resultaterne. Effekter for kommunen ved at blive klimakommune: Viser ansvar for klimasagen Hæver klima op på borgmesterniveau Sætter fokus på klima og miljøarbejde på forvaltningsniveau Får sat klima på dagsordenen lokalt og gør det konkret Kan give kommunen en ny profil Kan give økonomiske fordele Giver erfaringer med at optimere kommunens virksomhed Bringer klimatænkning ind i den kommunale planlægning DN bidrager ved at: Vejlede aktive og kommuner (men har IKKE ressourcer til at yde teknisk vejledning) Sætter kommunens klimaarbejde på dagsordenen. Synliggør resultaterne Synliggør barrierer Samarbejder med Elsparefonden, Kommunernes Landsforening (KL) og Klimaministeriet. I fremtidsvisionen fra DN indgår: At udvikle konceptet Klimatilpasningsstrategi Lokale klimatopmøder og flere aktører i spil. Erfaringerne er bl.a.: Konceptet leverer en brugbar ramme for at komme i gang Resultaterne er på vej ligesom handlingsplanerne kommer nu Kurveknækker aftaler er et positivt medspil Energibyer er et positivt medspil KL s CO 2 -beregner har derimod skabs forvirring. Et af frynsegoderne ved at være klimakommune er at disses borgmestre den 12. maj 2009 inviteres på en inspirationstur til Augustenborg og til Bo01 i Malmø hvor der begge steder er en række grønne initiativer at lade sig inspirere af. Under og efter indlægget var der god spørge- og diskussionslyst. Dernæst blev der serveret meget velsmagende smagsprøver på klimavenlig mad ved Jens Juhl og Sølva Falgren, der også fortalte og uddelte opskrifter. Opskrifterne kan fås hos den grønne guide i grønt IDÉcenter. Nye fremmødte fik i pausen en kort rundvisning i grønt IDÉcenter

3 Side 3 af maj 2008 Efter pausen indledtes det egentlige årsmøde med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Beretning fra den grønne guide og foreningens formand 3. Orientering fra grupperne 4. Fremlæggelse af regnskab og budget 5. Indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen 7. Valg af kritisk revisor 8. Eventuelt Ad 1. Valg af dirigent og referent Byrådsmedlem Trine Henriksen blev valgt til dirigent, Malene Nielsen til referent. Trine Henriksen indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt varslet (indkaldelsen var sket med mindst 14 dages varsel vedr. både udsendte invitationer, info-mail fra guiden, notits i lokalavisen og anførsel i kalenderen på grøn guide hjemmesiden). Ad 2. Beretning fra den grønne guide og foreningens formand Den grønne guide Jesper B. Larsen afgav beretning illustreret med mange billeder og et par grafer vedr. fordeling af de mange forskellige spørgsmål på typer samt fordeling af aktiviteterne gennem året. En meget detaljeret/opremsende årsberetning var printet til deltagerne (efterskrift: Tekstversionen kan ses på grøn guide hjemmesiden Beretningen blev godkendt. Formanden for foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Kim Christiansen (KC) aflagde beretning. Indledningsvis blev bestyrelsen præsenteret. I relation til guidens årsberetning nævnte formanden, at beretningen forventes at blive forenklet og mere læsevenlig fremover. Der blev orienteret om bestyrelses aktive arbejde dels overfor borgere dels i forhold til kommunen og i de fora foreningen indgår i bl.a. Gladsaxe Miljø og Energiråd. Der blev ligeledes orienteret om bestyrelsens ca. 10 årlige møder (der ligger lige før fællesmøderne) og om sparringen med den grønne guide. KC nævnte, at bestyrelsen netop havde besøgt de to steder i Malmø, som Jens la Cour nævnte at klimakommunernes borgmestre skulle besøge, så eksemplerne var velkendte og velvalgte. KC nævnte, at foreningen også er deltager i følgegruppen for Bagsværd Park. Foreningen søger dér at sætte fokus på bæredygtighedstanken dvs. bl.a. energiforsyning, fødevare og dagligvareforsyning (sundhed), genbrug og genanvendelse etc. Det er områder, der ikke har stor vægt i de tre indledningsvise forslag fra arkitektfirmaerne. Trine Henriksen så også gerne at vedvarende energi var nævnt i forslagene for Bagsværd Park, og ikke kun afbrænding af affald som energikilde. Også miljøchef Carsten Sølyst advokerede for opmærksomhed på bæredygtighed og håndtering af regnvand.

4 Side 4 af maj 2008 KC nævnte, at foreningen agter at fortsætte med at gentage budskabet i håb om, at bæredygtighedshensyn til sidst vil trænge igennem. Eksempler blev nævnt: Når f.eks. der i Brøndby kan opsættes solceller på bygninger, hvorfor kan det så ikke ske i en ny bebyggelse som Bagsværd Park? Trine Henriksen supplerede med, at der i Holland er eksempler på små byvindmøller på hustage og vægge. Måske en idé der kunne overvejes i forbindelse med Bagsværd Park. Med hensyn til Bagsværd Park og evt. byggeri af et højhus i Buddinge kunne der også rettes opmærksomhed på at "sælge" det på en grøn profil, med få parkeringspladser, men til gengæld måske tre delebiler og god kollektiv transport. Benedicte Leyssac (BL) deltager i følgegruppen for Bagsværd Park som repræsentant for Dansk Cyklist Forbunds afdeling i Gladsaxe. Også BL fandt, at de hidtidige oplæg for Bagsværd Park bebyggelsen har savnet bæredygtighedselementet. I oplæggene nævnes bilparkering men ikke meget om cykler. KC nævnte, at i relation til Bagsværd Parks sammenhængen med Bagsværd Skole så kunne skolen ønskes anvendt til Kulturcenter, Agenda 21center og måske vandrerhjem. Bestyrelsen har afgivet høringssvar på Affaldsplanen, Agenda 21 planen og senest til kommuneplanen. Carsten Sølyst nævnte klimatopmødet i efteråret 2009 og opfordrede til aktiviteter, der kan sætte klima på dagsordenen. Der blev omtalt et projekt med klimapiloter, hvor 8.-klasser til efteråret skal inspirere villaejere til energibesparelser. Der blev også nævnt naturplanen, der er under udarbejdelse og forventes i høring til august samt om en kommende CO 2 handlingsplan. Beretningen blev godkendt. Ad 3. Orientering fra grupperne Grupperne fremlagde deres aktiviteter i 2008 og var hver ledsaget af ca. 3 PowerPoint slides med fotoillustrationer. Biodiversitetsgruppen. Jesper Larsen oplyste at gruppen arbejder med egen læring og formidling af elementer af en naturkanon. Der observeres og videregives oplysninger til kommunen om en række naturforhold. Gruppen besidder en del udstyr, der benyttes til formidlingsopgaver og tilbydes skoler til låns (noget ledsaget af oplæg fra gruppens deltagere). Udstyret benyttes også til sommerferieaktiviteter for børn og i øvrigt af guiden (Jesper Larsen) til naturvejledning, der er et tilbud til grupper af borgere i det omfang guidens tid tillader det. Byttekæden pilekvisten. Guiden læste aktivitetsbeskrivelsen op, da gruppens kontaktperson Dorte Valentin var forhindret i at være tilstede. Byttekædens deltagere bytter tjenester og hjælper med at reparere ting, som ellers måske skulle smides ud. Der er ikke tale om betaling, der regnes i stedet i tid og der kan ydes og nydes hos hvem som helst af deltagerne. Virket er helt decentralt og der er ikke nogen samlet oversigt over hvem, der bytter med hvem. Tjenesterne har bl.a. bestået af transport, blomsterpasning ved bortrejse og lettere håndværk. Der er 12 deltagere, men der kan sagtens bruges flere med forskellige talenter og hjælpemuligheder.

5 Side 5 af maj 2008 Gruppen til bekæmpelse af invasive plantearter. Malene Nielsen fortalte om gruppens aktiviteter, der koncentrerer sig om nogle af de mindst fem arter af invasive plantearter, der er i Gladsaxe (dvs. indslæbte planter, der fortrænger de naturligt hjemmehørende). Det er især gyldenris og bjørneklo der sættes ind overfor, dels med indberetninger af forekomster til kommunen, dels ved en konkret bekæmpelsesindsats. Gyldenris bekæmpedes i 2008 f.eks. i Radiomarkområdet, og senest har gruppen rodstukket et større antal bjørneklo-planter ved Bagsværd Stadion. Indsatsen fortsætter og gruppens aktive tæller 7-8 personer. Havegruppen. Karen Salonin fortalte om gruppens succesfulde indsats med at få borgere i tale ved offentlige æblepresningsarrangementer bl.a. på Aldershvile Planteskole, herunder om brug af udstyr ved formidling til børn. Det er havegruppen der via guiden står for det succesfulde udlån af æblepressere til borgerne og to nye pressere er anskaffet med kommunal støtte. Gruppen går også op i både spiselige urter og prydblomster og fik ideen til at få Steen Viggo til at afholde sin vellykkede ekskursion om spiselige planter i Desuden har aktive i gruppen deltaget i julestue m.v. med brug af havens og naturens materialer. Lejlighedsvis aktive (Ad hoc-gruppen). Jesper Larsen orienterede om gruppens mange aktiviteter, der som indikeret af navnet er lejlighedsvise, men yderst vigtige for at arrangementer etc. kan fungere. Der er gjort indsats ved markeder og stande, (f.eks. Søborg natten, torvemarkeder etc.) ved praktisk medhjælp til en række opgaver i forbindelse med den borgerrettede indsats etc.. Det kan være opstilling og nedtagning af boder, dekoration, transport, kaffebrygning, at holde vagt og meget mere, men samtidigt opnår deltagerne jo gradvis kendskab til de tungere miljøemner. En række af de aktive i de øvrige grupper er i øvrigt også aktive i denne gruppe. LA21 International. Kim Christiansen orienterede om at gruppen tidligere har indgået i et projekt Train to LA21 og i 2008 havde ansøgt om deltagelse i et internationalt projekt om udvikling af bæredygtighedsindikatorer, men at projektet p.g.a. eksterne forhold ikke blev realiseret. Derudover indsamler gruppen inspiration fra det store udland, da gruppens kontaktperson deltager i et større antal internationale fora. Der blev vist eksempler på inspiration vedr. formidling og idégenerering samt deltagelse i møder med udveksling af inspiration. Skolegruppen. Jesper Larsen orienterede om; at aktiviteterne i det forløbne år især havde knyttet sig til grøn guide projektet Den Grønne Karavane, idet flere af gruppens deltagere har specialiseret sig i dele af projektet, eller bidrager med ekspertise til lærernes oplæg eller ligefrem selv står for hele aktiviteter. Da især én af aktiviteterne under skoleprojektet er meget mandskabskrævende, så har gruppen derved ydet uvurderlig hjælp til gennemførslen af forløbet. En af de aktive i gruppen assisterer også ved sommerferieaktiviteterne for børn. Natur- og Miljøcykelture. Benedicte Leyssac oplyste at gruppens aktive også er medlemmer af Dansk Cyklist Forbund og at der i 2008 blev gennemført 19 cykelture. Turene vedrører både natur og kultur samt motion og det sociale. Gruppens kontaktperson har indsendt høringssvar til kommunens forslag til Agenda 21 plan og opfordret til forbedringer for de bløde trafikanter. Der er også udarbejdet og omdelt en folder om grønne indkøbsture dvs. at forbedre mulighederne for at benytte cyklen til indkøb og at tage hensyn til klimaet. I det nye år er der igen mange ture at vælge imellem og turkataloget blev uddelt til de interesserede.

6 Side 6 af maj 2008 Økohave og dyrehold. Jens Juhl fortalte om gruppens succesfulde aktiviteter i Blandt se seneste 24 lånere af mobile hønsehuse med høns (såkaldte hønsefræsere) har så meget som 22 efterfølgende etableret eget hønsehold. Der blev gennemført et vellykket havekursus over fire aftener i 2008 (i 2009 er deltagerantallet kraftigt forøget p.g.a. kommunens reklame). I den økologiske kolonihave var der i 2008 ca. 150 personer på besøg. Der er ydet kompostvejledning ved grøn dag på genbrugsstationen, ved besøg i den økologiske kolonihave og ved besøg hos borgere og institutioner. Jens Juhl advarede i den forbindelse på klimaeffekten (via Metanudslip) hvis komposten rådner. Husk at der skal luft til. Ad 4. Fremlæggelse af regnskab og budget Regnskab og budget blev forelagt af kassereren Jesper Larsen herunder redegørelse for anvendelsen af det faste tilskud og et budgetbeløb til mindre projekter. Foreningens likviditet har i årets løb været anstrengt, og i det lange perspektiv er der bestemt ikke tale om overskud. Regnskabet var revideret af kritisk revisor Hans Christian Kirketerp-Møller. Regnskabet og budgettet blev godkendt. Ad 5. Indkomne forslag Der var ikke modtaget nogen forslag. Ad 6. Valg til bestyrelsen Det var ikke afstemning om nogle af posterne, idet alle ønskede genvalg og ingen modkandidater meldte sig. Dvs. Malene Nielsen blev genvalgt til næstformand, Jesper Larsen blev genvalgt til kasserer og til bestyrelsen blev Karen Salonin og Jens Juhl genvalgt. Ad 7. Valg af kritisk revisor Hans Christian Kirketerp-Møller blev genvalgt til kritisk revisor. Ad 8. Eventuelt Fina Berger, der i miljøets ånd genanvender en række materialer til billeder og brugskunst omtalte udstilling af hendes billeder på Ballerup bibliotek. (Jesper Larsen oplyste, at nogle enkelte af dem også kan ses i den kreative genre under