Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Transkript

1 Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

2 Program for eftermiddagens ateliers : Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig opmærksomhed/eveil aux langues, samt intersprog/sprogning Pause-café : Fokus på undervisningsaktiviteter og læremidler Oplæg og aktiviteter med fokus på task-typer, kommunikative opgaver og anvendelse af eksisterende læremidler

3 Læseplan for fransk: Sproglig udvikling Ordkendskab er centralt for at kunne udtrykke sig på fransk. Meget af undervisningen i fransk drejer sig derfor om tilegnelse af et centralt ordforråd, dvs. ord og udtryk, inden for udvalgte emner. Der arbejdes løbende med ordforråd på forskellige måder, bl.a. trækkes der på andre sprog, eleven har kendskab til Citat fra Sproglig udvikling/ordkendskab side 10 i læseplan for fransk

4 Ordforråd og læseforståelse Undersøgelser af forholdet mellem elevers ordforråd og deres læseforståelse har vist, at elever skal have kendskab til helt op imod 98% af ordene i en tekst for at opnå en tilfredsstillende forståelse af teksten (Stenius Stæhr, Sprogfag i forandring, 2015)

5 Hvad siger sprogforskning med fokus på sproglig opmærksomhed og sproglæring Uv bygger på elevens første sprog/elevinddragelse ( artikel af Nina H. Jensen + øvelse) God struktur og fast rammer Den interkulturelle dimension inddrages Elevbevidsthed om egne læringsstrategier/feedback Elevoplevelse af sprogtilegnelse som en individuel proces med fokus på motivation, progression og kontinuitet Forældreinddragelse

6 Grundprincipper Der reflekteres over sprog og sproglæring vha. aktiviteter, der skal få eleven til at opdage sproglige fænomener i kendte og ukendte sprog Der dannes hypoteser om hvordan sprog fungerer Eleverne anvender deres sproglige viden på tværs af sprogene

7 Hvorfor er en metalingvistisk viden nødvendig for elever i grundskolen i deres intersprogsudvikling? Eleverne bliver i stand til at overføre viden fra et sprog til et andet Eleverne blive opmærksomme på sprog og sprogbrug i diverse sociale kontekster Eleverne bliver sprogligt opmærksomme på forskellige sprogsystemer Eleverne bliver opmærksomme på funktionelle forskelle i brug af tale og skriftsprog

8 Lidt om ordforrådstilegnelse Jo flere gange eleverne møder et ord i forskellige kontekster, desto større er chancen for, at de vil konsolidere forbindelsen mellem ordets form og betydning i deres hukommelse og at de vil lære andre aspekter af ordet. Stenius Stæhr, Sprogfag i forandring, 2015) Det er derfor vigtigt, at eleverne: Møder ordet gentagne gange i forskellige kontekster Har kendskab til og interesse for det emne, som ordene optræder i Oplever et behov for at lære ordet Er særlig opmærksomme på ordet, når de møder det første gang og formår at etablere et link mellem ordets form og betydning Arbejder med ordet i dybden Arbejder varieret med ordet

9 Tilegnelse af ord Det er umuligt præcist at sige, hvor mange gange en elev skal møde et ord, før ordet er tilegnet, da dette afhænger af en række faktorer, der bl.a. har med ordet, eleven og konteksten at gøre. Ikke desto mindre har undersøgelser af implicit ordtilegnelse indikeret, at en elev skal møde et ord 8-10 gange i en læsekontekst for at have en fornuftig chance for at tilegne sig ordet receptivt, og at en elevs chance for at huske et ord efter kun at have mødt det én gang er relativ lille ( L.S.S. Sprogfag i forandring, 2015) Quizlet er et redskab, som gør det muligt at øve ord og vendinger på baggrund af ordlister, man selv opretter, eller som andre brugere har lagt ud (

10 Atelier med fokus på ordforrådstilegnelse og konsolidering af ord Fx øvelse med ordforrådslister: Eller øvelse med wordcloud/un champs lexical + pause-café

11 Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues fokus på form task som uvaktivitet og læremidler Her er der tale om undervisning, hvor den overordnede ramme klart er kommunikativ, men hvor det anses for hensigtsmæssigt, at elevens opmærksomhed også med mellemrum rettes mod den sproglige form, f.eks. mod grammatiske, pragmatiske, fonetiske eller leksikalske træk og stadig uden at miste det kommunikative fokus.

12 En taskbaseret undervisning une tâche en franҁais (inspiration fra M. S. P) Det engelske ord task betyder for så vidt egentlig bare arbejdsopgave, og i sprogundervisningen kan der indgå mange forskellige slags arbejdsopgaver. Inden for kommunikativ sprogundervisning har ordet imidlertid fået en mere specifik betydning som kan indfanges med betegnelsen kommunikativ problemløsningsopgave. Dermed bliver det præciseret, at opgaven indeholder et problem som skal løses gennem (sproglig) interaktion.

13 Task-baseret sprogundervisning I en task-baseret sprogundervisning udnytter man således task ens potentialer til at igangsætte en autentisk, indholdsbaseret kommunikation for derigennem at udvikle elevernes kommunikative kompetencer; og hvis eleverne skal udvikle kommunikativ kompetence til at klare sig i de kommunikationssituationer, de møder uden for klasserummet, skal de have mulighed for at gøre erfaringer med hvordan sprog bruges som kommunikationsmiddel inde i klasserummet. (Ellis 2004)

14 Task som en særlig tilgang til sprogundervisning * Det er ikke brugen af tasks i sig selv, der skaber kommunikativ undervisning. * Det er den sprogpædagogiske dagsorden tasks indgår i, der giver dem en bestemt funktion. * Man kan ikke tale om task-baseret kommunikativ sprogundervisning som en metode men som en til en særlig tilgang til sprogundervisning, der består af nogle antagelser og principper, som er blevet knyttet sammen.

15 Tasken bygger på et sociokognitivt tilegnelsessyn Dette betyder, at sprogtilegneren anvender den viden om sprog og verden, han/hun allerede har til at få mening i det sproglige input, han/hun modtager og til at skabe betydning i det sprog, han/hun producerer. Den sproglærende konstruerer et intersprog (det foreløbige bud på et sproglig konstruktion) gennem opstilling og afprøvning af hypoteser.

16 Organisering af et uv-forløb Enhver organisering af et undervisningsforløb bygger på tre faser: en før-fase, som forbereder eleverne til emnet, ved at deres sproglige og kulturelle ressourcer reaktiveres, og læringsmålene formuleres; en under-fase, hvor aktiviteterne gennemføres; og en efter-fase (trefasemodellen beskrives bl.a. af Pauline Gibbons og M.S.P.). Lektionernes læringsindhold opsamles i efter-fasen, og ved at der i hver før-fase tages afsæt derfra, hvor eleverne er kommet til, bygger undervisningen på en spiralformet progression omkring indhold og emner, hvor leg og it samt en anvendelsesorienteret grammatikundervisning kan integreres.

17 Definition af en task task-som-arbejdsplan, dvs. at der er tale om en plan normalt udarbejdet af læreren for hvad eleverne skal lave betydning (indhold) går forud for form brugen af task indebærer autentisk kommunikation task omfatter alle fire sprogfærdigheder: tale, lytte, læse og skrive Løsningen af task indebærer kognitive processer en task har et klart kommunikativt resultat, som kan manifestere sig i et produkt

18 Task-typer 1) Puslespilstask ( + opgave også tirsdag) 2) Informationskløfttask ( + opgave også tirsdag) 3) Problemløsningstask (tirsdagens atelier)) 4) Beslutningstask ( tirsdagens atelier) 5) Meningsudvekslingstask ( tirsdagens atelier) Læs Michael Svendsen Petersens kapitel 7 til input/intake

19 Task-type Kommunikation mellem de interagerende Task-typer Krav om interaktion Mål-orientering Mulige resultater Puslespil To-vejs Ja Fælles løsning Lukket Informationskløft Én-vejs el. to-vejs Ja Fælles løsning Lukket Problemløsning Én-vejs el. to-vejs Nej Fælles løsning Lukket Beslutningstagen Én-vejs el. to-vejs Nej Fælles løsning Åben Meningssudveksling Én-vejs el. to-vejs Nej Divergerende = ej nødvendigvis enige Åben

20 Task-forløb i tre faser En før-task-fase der omfatter introduktion til emnet og tasken, og som har til formål at aktivere den lærendes viden om emnet og give ham/hende nyt sprogligt materiale, der kan være anvendeligt i forbindelse med taskarbejdet, og som kan skabe en sproglig opmærksomhed.

21 Task-fasen En task-fase der består af planlægning, gennemførelse og fremlæggelse af taskarbejdet. Her er formålet at give mulighed for brug af sproget og herigennem udvikle et flydende, korrekt og nuanceret sprog gennem hypoteseafprøvning, automatisering og sproglig opmærksomhed, bl.a. i forbindelse med produktionsfasen.

22 Efter-task fasen En efter-task (language focus) hvor der er mulighed for at have systematisk fokus på de sproglige forhold der er blevet aktualiseret under forløbet. = systematisk sproglig efterbearbejdning på baggrund af de kommunikative erfaringer i førtask og task-fasen

23 Progression Progression opstår, når et læringsmålstyret undervisningsforløb organiseres med et bevidst fokus på, at undervisningsaktiviteterne giver eleverne mulighed for at tilegne sig mere viden, flere færdigheder og en større og mere dybt forankret forståelse end før forløbets start (Brodersen, 2012). Det er således den enkelte lærer, der påtager sig et ansvar for stilladsering af den enkelte elevs læring og læringsmuligheder i en bevidst opbygning af progression, der bygger på elevernes allerede tilegnede sproglige og kulturelle færdigheder og viden (før-fasen) og samler dem op i en efter-fase.

24 Læremidler og progression Hvis man som lærer anvender forlagsudgivne læremidler, skal man være opmærksom på, at disse ikke altid indtænker en synlig progression fra bogens begyndelse til bogens afslutning, men mere tænker i emner og variation af disse (Bodil Nielsen, 2013: 43). Et læremiddel i dag er ikke nødvendigvis en lærebog i sin traditionelle papirform. Den enkelte lærer eller fagteamet må selv gøre sig klart, hvordan man gennem sine valg af emner, emneforløb eller temaer skaber progression i læringsforløbene med inddragelse af FFM.

25 Så er der snart middag! Men som oplæg til tirsdagens arbejde får I en tekst fra et læremiddel som kan indgå i en taskbaseret undervisningstilrettelæggelse.