KLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN

Transkript

1 NOTAT KLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen RESUME De danske organisationer i bemærkelsesværdig grad positive over for den tilvalgsordning, som danskerne d. 3. december skal sige ja eller nej til ved en folkeafstemning. Det viser en analyse af samtlige høringssvar, som Tænketanken EUROPA har foretaget. Mens 23 høringsvar forholder sig positivt til tilvalgsordningen, er der ikke en eneste organisation, der anbefaler et nej. Seks forholder sig neutralt. Organisatio- nerne lægger bl.a. deltagelse Europol, bedre beskyttelse af børn samt bedre vilkår for virksomheder og lønmodtagere til grund for deres anbefalinger. De kritikpunkter, som kommer frem i høringssvarene, er ikke som sådan kritiske over for selve tilvalgsordningen eller det europæiske retssamarbejde, men handler om proces, udformning af lovforslaget samt et par enkelte retsakter. Faktisk går organisationernes primære anke på, at tilvalgsordningen ikke er omfattende nok, og at ja- partierne burde have valgt endnu flere retsakter til. Det gælder f.eks. de retsakter, der sikrer tolke- og advokatbistand i retssager. Til forskel fra patentafstemningen sidste år er det ikke alene er de tunge erhvervsorganisationer, der er fortalere for et ja. Også organisationer som Politiforbundet, Advokatrådet, Red Barnet og Børns Vilkår har meldt sig ind i debatten. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: En analyse af organisationernes høringssvar om tilvalgsordningen viser, at mens 23 høringssvar er positive over for tilvalgsordningen, er der in- gen organisationer, der reelt er negativt indstillede. Det stemmer godt overens med tidligere tilkendegivelser, og den tendens der ses i mediebilledet, hvor en række af organisationerne for alvor er ved at engagere sig i debatten frem mod folkeafstemningen. Det har ikke været muligt for Tænketanken EUROPA, at identificere interesseorganisationer, der er direkte imod en omdannelse af retsforbe- holdet til en tilvalgsordning. Organisationernes bidrag til kampagnen kan vise sig at være vigtig for ja- siden, da de kan eksemplificere og konkretisere, hvad det europæiske retssamarbejdet går ud på. Denne folkeafstemning adskiller sig fra de to forrige afstemninger om Patentdomstolen og euroen, da det er et langt bredere udsnit af de danske organisationer, der deltager i debatten. Udover arbejdsmarkedets parter er også organisationer som Politifor- bundet, Advokatrådet og Red Barnet positive over for tilvalgsordningen. En analyse af høringssvarende viser, at de kritiske røster, der er, ikke er kritiske over for tilvalgsordningen eller EU s retssamarbejde, men ift. pro- ces, udformning, retsakter og manglende tilvalg altså at ja- partierne burde have tilvalgt endnu mere europæisk samarbejde. 2

3 Når danskerne den 3. december skal stemme om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, er det med opbakning til et ja fra en lang række organisatio- ner. Omvendt er der tilsyneladende ikke nogen organisationer, der anbefaler et nej. Det viser en analyse foretaget af Tænketanken EUROPA af tilkendegivelserne i den seneste høringsrunde om tilvalgsordningen. Ud af i alt 29 høringssvar, som er indgivet, er 23 positivt indstillede, seks forholder sig neutralt, mens ikke et eneste høringsvar direkte anbefaler et nej. 1 Høringen blev foretaget af Udenrigsministeriet i perioden den 1. september 2015 til den 29. september 2015 og omhandlede Udkast til lovforslag om omdannel- sen af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det endelige lovforslag blev fremsat den 8. oktober Figur 1: Organisationsdanmark ser positivt på tilvalgsordningen Antallet af organisationer, der i deres høringsvar enten er positive, neutrale eller negativer over for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning Positive over for tilvalgsordningen Neutrale Negative over for tilvalgsordningen Kilde: Høringsoversigt vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning samt alle høringssvar ( Note: To høringsvar er indgivet af flere organisationer. Det gælder høringsvaret fra Dansk Industri og CO-industri samt høringsvaret fra DA, LO, FTF og AC. Det er ikke overraskende, at høringssvarene er overvejende positive. Det ligger i god tråd med de høringssvar, der blev afgivet forud for regeringens analyserap- 1 Høringsoversigt vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning samt alle høringssvar ( 2 L 29 Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, 2015, ( 3

4 port om Aftale om tilvalgsordning. 3 Samtidig stemmer det godt overens med at en række organisationer har meldt sig i debatten, f.eks. har Red Barnet, Dansk Industri og Dansk Erhverv vist sig som klare fortalere for et ja den 3. december. 4 Det er ikke alle organisationer, der går så langt, at de direkte anbefaler et ja. De fleste forholder sig i høringen hovedsageligt til de retsakter, der har indflydelse for det område, hvorpå de agerer. F.eks. forholder Politiforbundet sig ikke til retsakter inden for det erhvervsretlige område, ligesom Børns Vilkår alene forholder sig til retsakter, der har relevans for børnene. Det er langtfra alle organisationer, der er blevet opfordret til at indgive høringssvar, der har gjort det. Det fremgår af Udenrigsministeriets oversigt, hvem der har svaret, og hvem der ikke her. 5 En del af dem, der ikke har svaret, er dækket ind af fællesforbund, f.eks. er Dansk Metal, der ikke har svaret, medlem af CO- industri, der har svaret. Der er også nogle organisationer, der har afgivet fælles høringssvar (f.eks. LO, FTF, AC og DA). Tænketanken EUROPA har i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat forsøgt at identificere organisationer, der er imod omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Tænketanken EUROPA har været i kontakt med samtlige nej- partier om dette, men det har ikke været muligt at identificere konkrete interesseorganisationer, der anbefaler et nej. Dermed ikke sagt, at der under ingen omstændigheder findes organisationer, der anbefaler et nej, men tendensen er klokkeklar. Flere organisationerne i spil Ved den seneste folkeafstemning om EU (Patentdomstolen) spillede organisatio- nerne en vigtig rolle i debatten, og afstemningen endte som bekendt med et ja, hvilket langt de fleste organisationer havde anbefalet. I forbindelse med den nuværende debat, er organisationerne for alvor begyndt at mobilisere sig, og flere har således meldt ud, hvor vigtig afstemningen er for netop deres område. Organisationerne kan bl.a. konkretisere og eksemplificere, hvad retssamarbejdet går ud på, og problematisere hvad der sker, hvis Danmark opretholder 3 Høringen blev foretaget som et led i regeringens analysearbejde, der mundede ud i rapporten Samarbejdet om retlige og indre anliggender. Rapporten og høringsvarende findes her: ( 4 Se f.eks. Politiken,»For hver dag, der går, koster Danmarks retsforbehold kroner og øre i virksomhederne«, 2015, ( 5 Høringsoversigt vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning samt alle høringssvar ( 4

5 retsforbeholdet. F.eks. har erhvervsorganisationerne lagt stor vægt på, at de danske virksomheder mister konkurrenceevne over for de udenlandske virksomheder ved ikke at have samme vilkår, når der f.eks. skal indkræves tilgodehavender i andre EU- lande. Red Barnet og Børns Vilkår har valgt at fokusere på, hvad det betyder for kampen mod børneporno, hvis Danmark ikke deltaget i retssamarbejdet. Modsat ved patentafstemningen i 2014 og euroafstemningen i 2000, hvor det primært var de tunge erhvervsorganisationer, der spillede en nøglerolle, er der ved denne afstemning også andre interesseorganisationer, der har aktier i et ja. Både Politiforbundet, Red Barnet og Børns Vilkår deltager aktivt i debatten, ligesom fagforeningernes hovedforbund (LO, FTF og AC) anbefaler et ja. Europol er vigtig Der er ingen tvivl om, at det europæiske politisamarbejde, Europol, er vigtigt for de danske organisationer. Politiforbundet beskriver bl.a., at der ikke er sikkerhed for, at Danmark fortsat kan deltage i Europol ved et nej den 3. december. Europol er ifølge Politiforbundet en forudsætning for en effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Adgang til databaser og deltagelse i strategiske beslutninger er afgørende for Politiforbundet. I samme retning udtaler Foreningen for Offentlige Anklagere sig. 6 De pointerer, at også anklagemyndigheden har stor fordel af, at Danmark deltager i Europol, ligesom de drager stor fordel af at deltage i EU s samarbejde for anklagere (Eurojust). 7 For erhvervslivet er det ligeledes vigtigt, at Danmark deltager i Europol. Autobranchen tilkendegiver i deres høringsvar, at autobranchen er særligt påvirket af organiseret kriminalitet, f.eks. stjæles der reservedele som sidespejle og airbags fra udstillingsbiler, der står uden for forretningerne. Ifølge Autobran- chen er der ingen tvivl om, at kriminaliteten foregår i et yderst organiseret marked. Hvert år koster det et trecifret millionbeløb i sikring af pladser, overvågning, forhøjede forsikringspræmier og tab. Derfor vil det ifølge brancheforeningen være yderst uheldigt for efterforskningen af denne type kriminalitet, hvis Danmark ikke længere kan deltage i Europol. 8 6 Høringsoversigt vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning samt alle høringssvar ( 7 Ligesom med Europol står anklagesamarbejdet Eurojust til at blive ændret fra det mellemstatslige til det overstatslige samarbejde. Danmark vil derfor også blive nødt til at træde ud af dette samarbejde, hvis vi beholder retsforholdet i den nuværende form, med mindre det er muligt at opnå en parallelaftale. 8 Høringsoversigt vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning samt alle høringssvar ( 5

6 Danmarks Rederiforening understreger, at bekæmpelsen af grænseoverskriden- de kriminalitet er en stor fordel for et internationalt erhverv som skibsfarten. Især den organiserede menneskesmugling over Middelhavet giver anledning til problemer for de danske fragtskibe. Alene i første halvdel af 2015 redede danske fragtskibe ifølge Danmarks Rederiforening bådflygtninge. Rederiforenin- gen anbefaler derfor et ja, hvilket også meget klart fremgår af deres hjemme- side. 9 Europol har på det seneste netop sat fokus på den organiserede menne- skesmugling, hvilket Tænketanken EUROPA tidligere har beskrevet. 10 Børnenes stemme En række organisationer (Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet), der samlet kan betegnes som børnenes stemme i debatten, anfører, at Europol- samarbejdet er afgørende til sikring af børn mod kriminalitetsformer som børnepornografi. 11 Det anføres, at Danmark vil være dårligere stillet, når der skal bekæmpes forbrydelser som børnepornografi, hvis Danmark ikke deltager Europol- samarbejdet. Red Barnet vurderer at danske og europæiske børns rettigheder er bedre beskyttet, hvis Danmark tilslutter sig tilvalgsordningen på straffe- og politisa- marbejdsområder, end hvis Danmark ikke gør. 12 Red Barnets anbefaling bygger på to overordnede punkter, hvor det ene er det europæiske samarbejde ift. efterforskning og retsforfølgelse af sager om seksuelle overgreb af børn og børnepornografi. Vurderingen baserer sig ud fra Red Barnets praktiske erfaring på området, herunder særligt Red Barnets hotline mod børnepornografi. Hotlinen er til for, at almindelige borgere kan anmelde billeder og film, de støder på nettet, hvor børn udnyttes seksuelt. Siden oprettelsen i 2001 har Red Barnet modtaget over anmeldelser. Omkring en tredjedel af anmeldelserne er Red Barnet gået videre med. Disse anmeldelser sendes videre til Rigspolitiets center for cyberkriminalitet (NC3), der samarbejder med Europol og Interpol, hvis der er grænseoverskridende aspekter i sagen, hvilket der ofte er. Red Barnet anfører desuden vigtigheden af, at Danmark deltager i lovgivnings- og praksisudvikling i EU. Danmark er ifølge organisationen helt fremme i 9 Se Danmarks Rederiforening: 10 Før folkeafstemning: Europol styrker kamp mod menneskesmuglere, Tænketanken EUROPA, Høringsoversigt vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning samt alle høringssvar ( 12 Ibid. 6

7 førerfeltet, når det gælder bekæmpelse af seksuelt misbrug og udnyttelse af børn. Derfor er det vigtigt, at Danmark kan bidrage med de kompetencer på den europæiske scene. Det være sig både igennem strategiske beslutninger i Europols styreorganer, men også i lovgivningsprocessen i EU, hvor den danske repræsentant i Ministerrådet pga. retsforbeholdet ikke kan bidrage til udformningen af relevante regler på området. Ligesom Red Barnet forholder Børns Vilkår sig til forbrydelser, der krænker børn, herunder seksuelt misbrug af børn. Det anføres, at Børnetelefonen sidste år havde samtaler med børn, der på den ene eller anden måde var blevet krænket. 13 Børns Vilkår påpeger, at det er indlysende, at forbrydelser over grænser kræver samarbejde over grænser, og at Danmark bør deltage fuldt og helt i det europæiske samarbejde på disse området. Arbejdsmarkedets parter siger ja Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Dansk Industri, CO- industri, Dansk Arbejdsgiver- forening, LO, FTF og AC er alle fortalerne for et ja til tilvalgsordningen den 3. december. 14 Hovedbegrundelsen er, at de danske virksomheder og lønmodtage- re skal ligestilles med de europæiske. Dansk Byggeri og Dansk Erhverv har i den forbindelse lanceret hjemmesiden der med en række konkrete cases beskriver, hvordan de danske virksomheder stilles ringere end de europæiske pga. retsforbeholdet. Ud over en række direktiver, der sikrer, at virksomhederne får lettere ved at inddrage gæld over grænserne, nævnes også kontosikringsforordningen, der fremhæves som en gevinst for lønmodtagerne. Organisationerne skriver, at tilvalgsordningen vil forbedre mulighederne for at retsforfølge udenlandske virksomheder, som i Danmark er dømt for ikke at overholde deres overenskom- ster. Det er noget, der ifølge organisationerne giver anledning til store vanskeligheder i dag. I det fælles høringssvar fra LO, FTF, AC og DA betones det, at parallelaftaler ikke er et reelt alternativ til tilvalgsordningen, da Danmark via sådanne aftaler mister indflydelse Ibid. og Et ja-stemme for børnene, Politiken, 2015, ( 14 Høringsoversigt vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning samt alle høringssvar ( 15 Se hørringssvar her: _Hoeringssvar_om_lov_om_omdannelse_af_retsforbeholdet.pdf 7

8 Fagforeningen FOA er modsat de andre foreninger, at betragte som neutral. I deres høringsvar pointeres det, at de savner en konkret vurdering af, hvad retsakterne betyder for det arbejdsretlige område og en vurdering af den fremtidige udvikling på det retlige område i EU. 16 De kritiske røster Som beskrevet i indledningen, er det ikke nogle organisationer, der er direkte negative over for at retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning. Der er dog en række organisationer, der kritiserer dele af lovforslaget. Kritikken kan deles op i fire grupper: proces, udformning, indhold og manglende tilvalg. Proces Forbrugerrådet Tænk beklager, at organisationen ikke blev inddraget i forbindelsen med analysen af retsakterne på det retlige område, samt at de ikke blev indkaldt til møde herom i foråret. Ligesom fagforeningen FOA ønsker Forbrugerådet Tænk en nærmere analyse af et specifikt område. I dette tilfælde ønskes de præciseret, hvordan retsakterne påvirker forbrugerområdet. Advokatrådet, der ellers er positiv over for lovforslaget, kritiserer den meget korte høringsfrist, der var ved den forrige hørring, der skulle danne baggrund for den politiske aftale om tilvalg af de 22 retsakter. 17 Samme kritik går igen i en række af høringssvarene fra den forrige hørring. 18 Udformning Retspolitisk Forening forholder sig kritisk til lovforslagets udformning. Foreningen mener, at navnet (Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning) er misvisende, og mener i stedet, at loven burde navngives Lov om ophævelse af retsforbeholdet i forbindelse med tilslutning til tilvalgsordning jfr. protokol nr. 22 til Lissabontraktaten Høringsoversigt vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning samt alle høringssvar ( 17 Se Advokatrådets hørringsvar af 8. og 12. januar et1.pdf og et2.pdf 18 Se høringssvarende her: 19 Høringsoversigt vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning samt alle høringssvar ( 8

9 Retspolitisk Forening mener endvidere, at man i lovforslaget bør præcisere, at bordet fanger, når en retsakt er tilvalgt, og at der også overgives fuld suverænitet på udlændinge- og asylområdet også selv om den ikke bruges. Indhold Advokatrådet har betænkeligheder i forhold til tilvalget af den europæiske efterforskningskendelse. De påpeger, at man i forbindelsen med implementerin- gen skal være opmærksom på, at reglerne om diskrete undersøgelser i direktivet er mere vidtgående end de danske regler. 20 Institut for Menneskerettigheder er ligeledes betænkelige ved dette direktiv. De mener, at der bør foretages en nærmere analyse af direktivets retssikkerhedsmæssige konsekvenser. 21 Tænketanken EUROPA udgav tidligere på året et notat om den europæiske efterforskningskendelse. Domstolsstyrelse påpeger, at vedtagelsen af tilvalgsordningen vil medføre en uddannelsesmæssig indsats ved de danske domstole for at sikre, at juristerne får fagligt kendskab og indsigt i de tilvalgte retsakter. 22 Finansrådet er kritiske over for Kontosikringsforordningen, der ellers bliver fremhævet som en fordel af andre erhvervsorganisationer. 23 Finansrådet er ellers positive over for tilvalgsordningen, da der ses fordele ved at deltage i de andre erhvervsrettede forordninger. Manglende tilvalg Mens de fleste organisationer forholder sig konkret til de 22 retsakter, som aftalepartierne har besluttet at tilslutte sig, er der en række organisationer, der påpeger, at nogle af retsakterne, der ikke er tilvalgt, bør tilvælges. Det mener med andre ord, at tilvalgsordningen omfatter for lidt. Retspolitisk Forening undrer sig over og kritiserer, at der er foretaget straksfra- valg af en række retsakter, der lever op til ja- partiernes kriterier om at gøre det sværere at være kriminel, tryggere at være borger og lettere at være virksom- hed. De er direkte uenige i regeringens vurdering af en række direktiver om retssikkerhed, hvor regeringen i redegørelsen har beskrevet, at det ikke vil 20 Ibid. 21 Se høringssvar af 12. januar 2015 her: 20Menneskerettigheder.pdf 22 Se høringsvarende her: 23 Se høring af 12. januar 2015, ( 9

10 indebære væsentlige fordele for borgerne. De betragter det også som retssikker- hedsmæssigt betænkeligt, at ja- partierne har straksfravalgt forordningen om oprettelse af et program for retlige anliggender i perioden 2014 til 2020 af besparelseshensyn, uden der tages hensyn til behovet for uddannelse af dommere og anklagere. Netop øget behov for uddannelse bliver også påpeget af Domstolsstyrelsen. 24 Advokatsamfundet udtaler ligesom Retspolitisk Forening, at en række direktiver om retssikkerhed giver ofre, mistænkte og tiltalte bedre rettigheder end det, der følger efter dansk ret. 25 De støtter derfor et tilvalg af en fire direktiver på området, som af ja- partierne er blevet fravalgt. Direktiverne handler om retten til tolkning, advokatbistand og information, samt minimumsstandarder for ofrenes rettigheder. 26 Institut for Menneskerettigheder mener ligeledes, at Danmark bør tilvælge disse retsakter. 27 Tænketanken EUROPA udarbejdede et notat om problemstillingen i starten af året. 28 I notatet blev det bl.a. påpeget, at det er paradoksalt, at ja- partierne i tilvalgsordningen tilvælger de fleste af de regler, der handler om kriminalitets- bekæmpelse og at sætte hårdt mod hårdt, mens man ikke samtidig deltager i de regler, der handler om at sikre, at det går til på en ordentlig måde. Organisationen Hjælp Voldsofre tilkendegiver i høringssvaret, at de støtter, at Danmark tilvælger de direktiver, der udstikker minimumsrettigheder og standarder for ofre. Offerdirektivet, 29 der netop lever op til dette, er ikke blevet 24 Se høringsvarende her: 25 Ibid. og 26 Direktiverne er: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatnings af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager, Europa- Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen. 27 Se høringssvar af 12. januar 2015 ( 20Menneskerettigheder.pdf) 28 Tænketanken EUROPA, Partierne bag EU-aftale sylter retssikkerhed, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatnings af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA. 10

11 tilvalgt af ja- partierne, der dog har påpeget, at de vil se på mulighederne for at ændre den danske retsstilling og gennemføre dele af offerdirektivet. 30 Det er Røde Kors opfattelse, at der med bredest muligt flertal i Folketinget skal skabes rammer for dansk deltagelse i de fælleseuropæiske indsatser på flygtninge- og migrationsområdet, herunder at Danmark forsætter i de regler på området, hvor vi allerede har en parallelaftale. 31 Danmarks Rejsebureau Forening er positiv over for at retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, men pointerer dog, at de anser det for nødvendigt at afskaffe retsforbeholdet helt, så Danmark deltager i alle samarbejder på området. 32 Som det fremgår af ovenstående, går de kritiske røster ikke så meget på indholdet af de konkrete retsakter, der bliver tilvalgt i tilvalgsordningen eller tilvalgsordningen som sådan. I stedet går kritikken på udformning og proces, samt for manges vedkommende, de manglende tilvalg bl.a. på det retssikker- hedsmæssige område. 30 Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender, 2015, side 11, ( retsakter.pdf) 31 Høringsoversigt vedr. forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning samt alle høringssvar ( 32 Ibid. 11