Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?"

Transkript

1 Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger... 5 Ændring af praksis ugers samtalen - et godt fastholdelsesredskab?... 6 Mulighedserklæringen... 7 Kendskab og anvendelse... 7 Erfaringer med mulighedserklæringen... 8 Mulighedserklæringens del 1. Hvem er med til at udfylde denne?... 8 Mulighedserklæringens del 2. Samarbejdet med lægen... 9 Barrierer i forhold til anvendelsen af mulighedserklæringen Mulighedserklæringen - et godt fastholdelsesredskab? Forventning til fremtidig brug Fastholdelsesplanen Kendskab og anvendelse Erfaringer med og holdninger til fastholdelsesplanen Initiativ til fastholdelsesplanen Barrierer Fastholdelsesplanen et godt fastholdelsesredskab? Forventninger til fremtidig brug Om undersøgelsen

3 Indledning Med Sygefraværsaftalen fra 2008 er der kommet en række nye regler og muligheder på sygefraværsområdet, som involverer lederne på de danske arbejdspladser. Dette gælder i særlig grad 4-ugers samtalen, mulighedserklæringen og fastholdelsesplanen. Lederne har med denne undersøgelse ønsket at se nærmere på, hvor udbredt ledernes kendskab til disse nye regler og muligheder er, og i hvor høj grad de anvendes ude på arbejdspladserne. I undersøgelsen ser vi desuden nærmere på ledernes holdninger til og erfaringer med de nye regler og muligheder og på, i hvor høj grad de regner med at anvende dem fremover. Resume Undersøgelsen viser, at de nye regler og muligheder på sygefraværsområdet, herunder 4-ugers samtalen, mulighedserklæringen og fastholdelsesplanen samlet set er blevet taget godt imod af lederne på de danske arbejdspladser. Kendskabet til de nye regler og muligheder er ganske godt, og overordnet set er ledernes erfaringer med anvendelsen af redskaberne tilfredsstillende. Enkelte steder er der dog plads til forbedringer. 4-ugerssamtalen Kendskabet til 4-ugerssamtalen er højt, i alt har 64 % af lederne hørt om den, og heraf svarer 58 %, at 4-ugers samtalen har været anvendt på deres arbejdsplads. Det viser, at både kendskabet og brugen af 4-ugerssamtalen er godt udbredt. Ledernes vurdering af 4-ugerssamtalen som fastholdelsesredskab er meget positiv. Således mener i alt 81 % af lederne i meget høj, høj eller nogen grad, at 4-ugerssamtalen er et godt redskab til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, mens kun 10 % mener, at den i lav eller meget lav grad er et godt fastholdelsesredskab. Mulighedserklæringen Kendskabet til mulighedserklæringen må også siges at være tilfredsstillende. I alt har 67 % af lederne hørt om den. Heraf svarer 52 %, at mulighedserklæringen har været anvendt på deres arbejdsplads. Undersøgelsen viser, at det i langt de fleste tilfælde er en leder, der er med til at udfylde mulighedserklæringen sammen med medarbejderen. I mindre grad har en HR-repræsentant eller en tillids- eller sikkerhedsrepræsentant deltaget i arbejdet. Samarbejdet med medarbejderen omkring mulighedserklæringen fungerer i langt de fleste tilfælde, 72 %, godt eller meget godt. 16 % svarer, at samarbejdet foregår nogenlunde, mens kun 11 % af lederne svarer, at samarbejdet med medarbejderen omkring mulighedserklæringen fungerer dårligt eller meget dårligt. 3

4 I forhold til samarbejdet med lægerne viser undersøgelsen imidlertid, at der er plads til forbedringer. Samlet set mener 34 % af lederne, at samarbejdet med lægen fungerer godt eller meget godt, og 28 % synes det fungerer nogenlunde. Der er dog knap en fjerdedel, 23 %, der mener, at samarbejdet med lægerne fungerer dårligt eller meget dårligt. Den barriere flest ledere, ca. en tredjedel, peger på er, at det er svært at finde ud af, hvad mulighedserklæringen skal indeholde. Desuden giver ca. hver femte leder udtryk for, at de havde behov for en anden type lægeerklæring. Den barriere, de fleste ledere beskrev kvalitativt, var samarbejdsproblemer med lægerne. Derudover valgte en del ledere at skrive, ingen barrierer. Overordnet set må det siges, at være positivt, at lederne ikke i højere grad end det er tilfældet peger på barrierer i forhold til anvendelsen af mulighedserklæringen. Dette kan være en af årsagerne til, at hele 66 % af lederne mener, at mulighedserklæringen i meget høj, høj eller nogen grad er et godt fastholdelsesredskab, og 82 % af de ledere, der svarer, at mulighedserklæringen har været anvendt i forhold til en af deres medarbejdere, regner med at de vil anvende den fremover. Fastholdelsesplanen Undersøgelsen viser, at i alt 44 % af lederne har kendskab til fastholdelsesplanen. Årsagen til at kendskabet til dette redskab er mindre, hænger formodentlig sammen med at det er et frivilligt redskab, der retter sig mod medarbejdere, der ikke forventer at genoptage arbejdet inden 8 uger fra 1. fraværsdag. Med dette in mente må kendskabet til fastholdelsesplanen siges at være forholdsvis godt. I alt 17 % af de ledere, der har kendskab til fastholdelsesplanen, svarer at den har været anvendt på deres arbejdsplads. 91 % af de ledere, der har kendskab til fastholdelsesplanen, svarer ja eller måske, når de bliver spurgt om de forventer, at den fremover vil blive anvendt på arbejdspladsen. I langt de fleste tilfælde, 66 %, er det en leder, der har taget initiativet til udarbejdelsen af en fastholdelsesplan. Ud over medarbejderen er der flere personer involveret i at udarbejde selve fastholdelsesplanen. Lederne er primært involveret og i lidt mindre grad er en HR-repræsentant eller en tillids- eller sikkerhedsrepræsentant med til dette. Den barriere flest ledere, 35 %, peger på, er at det var svært at finde ud af, hvad fastholdelsesplanen skulle indeholde, og 20 % mener, at det er for tidskrævende. 19 % af lederne synes, at det var svært at tale med medarbejderen om situationen og 11 % nævner, at det var svært at nå til enighed om en fælles løsning. I alt 94 % af lederne mener i meget høj, høj eller nogen grad at fastholdelsesplanen er et godt redskab til fastholdelse af langtidssygemeldte medarbejdere, og 79 % forventer at de vil anvende den fremover. Kun 3 % svarer, at de ikke regner med at anvende den fremover. 4

5 4-ugers samtalen Den 4. januar 2010 blev det lovpligtigt for ledere at afholde fraværssamtaler med sygemeldte medarbejdere senest efter 4. sygeuge. Formålet med samtalen er at sikre en dialog mellem leder og medarbejder, for at forkorte medarbejderens sygeforløb og øge chancerne for en god tilbagevenden til arbejdet. Kendskab og anvendelse Af undersøgelsen fremgår det, at 64 % af lederne har hørt om 4-ugers samtalen. Set i lyset af, at reglen på undersøgelsestidspunktet er under et år gammel, må det siges at kendskabet til 4-ugers samtalen er ganske godt. Ud af den andel af ledere, der har hørt om 4-ugers samtalen svarer 58 %, at den har været anvendt på deres arbejdsplads. Det tyder således på, at 4-ugers samtalen i høj grad anvendes af de ledere, der har kendskab til den. Tabel 1: Har du hørt om 4-ugers samtalen? Ja 64% Nej 36% N=1.174 Tabel 2: Har 4-ugers samtalen været anvendt på din arbejdsplads? Ja 58% Nej 32% Ved ikke 10% N=747 Erfaringer og holdninger I det følgende vil vi se nærmere på holdningerne til og erfaringerne med 4-ugers samtalen blandt de ledere, der har kendskab til denne. Ændring af praksis Undersøgelsen viser, at indførelsen af 4-ugers samtalerne har haft betydning for praksis omkring fraværssamtaler på arbejdspladserne. I alt har 43 % af arbejdspladserne ændret på procedurerne omkring fraværssamtaler som følge af den nye 4-ugers regel. I forhold til antallet af fraværssamtaler viser undersøgelsen, at der på 24 % af arbejdspladserne afholdes flere fraværssamtaler, som følge af den nye regel. De færreste, 3 %, afholder færre fraværssamtaler, mens antallet af fraværssamtaler på 53 % af arbejdspladserne er uændret. 5

6 Tabel 3: Har din arbejdsplads ændret på procedurerne omkring fraværssamtaler, pga. de nye regler om 4-ugers samtalen? Ja 43% Nej 48% Ved ikke 9% N=745 Tabel 4: Har reglen om 4-ugers samtalen medført, at der afholdes flere fraværssamtaler på din arbejdsplads? Ja 24% Nej, færre 3% Nej, antallet er uændret 53% Ved ikke 19% N=745 4-ugers samtalen - et godt fastholdelsesredskab? Langt de fleste ledere ser 4-ugersamtalen som et godt fastholdelsesredskab. I alt 81 % af lederne mener, at 4-ugers reglen i meget høj grad, høj eller nogen grad er et godt redskab til fastholdelse af langtidssyge medarbejdere, mens kun 10 % i lav eller meget lav grad ser det som et godt fastholdelsesredskab. Tabel 5: Mener du, at 4-ugers samtalen er et godt redskab til fastholdelse af langtidssygemeldte medarbejdere? I meget høj grad 17% I høj grad 26% I nogen grad 38% I lav grad 5% I meget lav grad 5% Ved ikke 10% N=743 6

7 Mulighedserklæringen Fra den 5. oktober 2009 blev den tidligere lægeerklæring om uarbejdsdygtighed erstattet med den nye type lægeerklæring, som kaldes mulighedserklæringen. Hensigten er at rette fokus mod den sygemeldtes muligheder frem for begrænsninger, og derved forbedre chancen for fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Kendskab og anvendelse I alt 67 % af lederne har hørt om mulighedserklæringen. Heraf svarer lidt over halvdelen, 52 %, at mulighedserklæringen har været anvendt på deres arbejdsplads. Kendskabet og anvendelsen af mulighedserklæringen må således siges at være tilfredsstillende, eftersom mulighedserklæringen på undersøgelsestidspunktet kun har været indført i knap et år. Tabel 6: Har du hørt om mulighedserklæringen? Ja 67% Nej 33% N= Tabel 7: Har mulighedserklæringen været anvendt på din arbejdsplads? Ja 52% Nej 34% Ved ikke 13% N= 786 Spørgsmålet er kun stillet til dem, der har hørt om mulighedserklæringen Blandt de ledere, der er på en arbejdsplads, hvor mulighedserklæringen har været anvendt svarer 66 %, at mulighedserklæringen har været anvendt i forhold til en af deres medarbejdere. Tabel 8: Er mulighedserklæringen blevet anvendt i forhold til en af dine medarbejdere? Ja 66% Nej 34% N= 410 Spørgsmålet er kun stillet til ledere, der angiver, at mulighedserklæringen har været anvendt på deres arbejdsplads Forventning til fremtidig anvendelse på arbejdspladsen Vi har spurgt de ledere, der har hørt om mulighedserklæringen, om de forventer at mulighedserklæringen fremover vil blive anvendt på arbejdspladsen. Det svarer i alt 66 % ja til, mens 10 % ikke regner med, at det vil ske. 24 % af lederne svarer måske til spørgsmålet. 7

8 Tabel 9: Forventer du at mulighedserklæringen fremover vil blive anvendt på arbejdspladsen? Ja 66% Nej 10% Måske 24% N= 641 Spørgsmålet er kun stillet til de ledere, der svarer at de har hørt om mulighedserklæringen Erfaringer med mulighedserklæringen Vi vil i det følgende se nærmere på, hvilke erfaringer lederne har med mulighedserklæringen. Spørgsmålene er kun blevet stillet til de ledere, der har svaret, at mulighedserklæringen har været anvendt i forhold til en af deres egne medarbejdere. Dette er gjort for at sikre undersøgelsens validitet. Mulighedserklæringens del 1. Hvem er med til at udfylde denne? Mulighedserklæringen består af to dele. Første del skal udfyldes af medarbejderen og arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne. I samarbejde skal de beskrive medarbejderens funktionsnedsættelser, de påvirkede jobfunktioner samt eventuelle aftalte skånehensyn. I undersøgelsen har vi ønsket at finde ud af, hvem der var med til at udfylde mulighedserklæringen. I langt de fleste tilfælde er det en leder, der sammen med medarbejderen udfylder mulighedserklæringen. I mindre grad har en HRrepræsentant eller en tillids- eller sikkerhedsrepræsentant været med til at udfylde mulighedserklæringen. Tabel 10: Hvem var med til at udfylde mulighedserklæringens del 1? (Sæt et eller flere krydser). Dig 75% Medarbejderen 74% En anden leder 24% En HR-repræsentant 18% Tillids-/sikkerhedsrepræsentant 12% N= 268 Samarbejdet med medarbejderen Et godt samarbejde og en god dialog med den sygemeldte medarbejder er nødvendigt, hvis mulighedserklæringen skal fungere optimalt. Undersøgelsen viser, at samarbejdet med medarbejderen omkring mulighedserklæringen i langt de fleste tilfælde, 72 %, har fungeret godt eller meget godt. I 16 % af tilfældene har samarbejdet fungeret nogenlunde, og kun i 11 % af tilfældene har samarbejdet fungeret dårligt eller meget dårligt. 8

9 Tabel 11: Hvordan fungerede samarbejdet med den sygemeldte medarbejder? Meget godt 32% Godt 40% Nogenlunde 16% Dårligt 8% Meget dårligt 3% N= 269 Samtalen om mulighedserklæringen I lovgivningen og vejledningsmaterialet omkring mulighedserklæringen henvises der til, at samtalen om denne bør foregå ved en personlig samtale, da dette skaber de bedste rammer for en god og konstruktiv dialog. Samtalen kan dog også foregå telefonisk, hvis sygdommen forhindrer et personligt fremmøde. Vi har i undersøgelsen spurgt ind til, hvordan samtaler omkring mulighedserklæringen som regel foregår på arbejdspladserne. Størstedelen af lederne, 78 %, svarer at det foregår ved en personlig samtale, som det har været hensigten, mens kun 5 % svarer at det som regel foregår telefonisk. 15 % af lederne svarer, at det er forskelligt fra gang til gang. Tabel 12: Hvordan foregår samtaler om mulighedserklæringen som regel på arbejdspladsen? Ved personlig samtale 78% Det er forskelligt fra gang til gang 15% Telefonisk 5% Ved ikke 2% N= 270 Mulighedserklæringens del 2. Samarbejdet med lægen Når mulighedserklæringens del 1 er udfyldt, skal medarbejderen medbringe denne til sin læge, som udfylder mulighedserklæringens del 2. Del 2 skal indeholde lægens vurdering af, om de beskrevne forhold i del 1 er fornuftige i forhold til medarbejderens helbredssituation samt lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses som påkrævet. Et godt samarbejde med lægen er afgørende for at sikre et godt forløb. Vi har derfor ønsket at undersøge, hvordan samarbejdet med lægerne om mulighedserklæringen fungerer. 9

10 Ser man på samarbejdet med lægen omkring mulighedserklæringen svarer 34 % af lederne, at det typisk fungerer godt eller meget godt, mens 28 % synes, at samarbejdet fungerer nogenlunde. Knap en fjerdedel, 23 %, af lederne i undersøgelsen synes, at samarbejdet med lægerne fungerer dårligt eller meget dårligt. Undersøgelsen peger således på, at der i forhold til samarbejdet med lægerne er plads til forbedringer. Tabel 13: Medarbejderen skal medbringe mulighedserklæringen til sin læge, som udfylder mulighedserklæringens del 2. Hvordan fungerer samarbejdet typisk med lægen? Meget godt 7% Godt 27% Nogenlunde 28% Dårligt 16% Meget dårligt 7% Ved ikke 15% N= 269 Barrierer i forhold til anvendelsen af mulighedserklæringen Lederne i undersøgelsen er blevet spurgt ind til, hvilke barrierer de har oplevet i forhold til at anvende mulighedserklæringen. Det har været muligt at sætte et ubegrænset antal krydser. Det er derfor positivt, at hver enkelt leder i gennemsnit kun sætter 1,4 kryds. Det peger i retning af, at lederne ikke ser så mange barrierer i forhold til at anvende mulighedserklæringen. Der er dog en række barrierer, som vi vil komme ind på i det nedenstående. Udover de på forhånd fastlagte svarkategorier fik lederne mulighed for at krydse svarkategorien andet af og selv skrive, hvilke yderligere barrierer, de er stødt på. Resultatet heraf beskrives senere Tabel 13: Hvilke barrierer har der været i forhold til at anvende mulighedserklæringen? (Sæt et eller flere krydser) Det var svært at finde ud af, hvad den skulle indeholde 30% Jeg havde behov for at anvende en anden type lægeattest 18% Det var svært at nå til enighed om en fælles løsning 16% Det var svært at forstå, hvad lægen skrev i del 2 15% Det var for tidskrævende 12% Medarbejderen ønskede ikke at deltage 11% Det var svært at tale med medarbejderen om situationen 9% Jeg ville ikke forstyrre den sygemeldte medarbejder mere end højst nødvendigt Andet, skriv venligst 28% N= 244 6% 10

11 Den barriere flest ledere har peget på, 30 %, er at det er svært at finde ud af, hvad mulighedserklæringen skal indeholde. Dette tyder på, at der mangler bedre vejledning i, hvordan mulighedserklæringen kan anvendes, og hvad den skal indeholde. I alt 18 % af lederne giver udtryk for, at de havde behov for en anden type lægeattest end mulighedserklæringen. Det understreger behovet for at bevare muligheden for at kunne kræve en lægelig dokumentation for, at en medarbejders fravær skyldes sygdom. I sådanne tilfælde har lægen mulighed for at anvende en såkaldt friattest, der udarbejdes på lægens papir. Udarbejdelsen af mulighedserklæringen er ikke en opgave lederen kan løse alene. Det kræver en aktiv deltagelse af medarbejderen. I de fleste tilfælde synes dette samarbejde at fungere godt. Der er dog 16 % af lederne, der oplever, at det er svært at nå frem til en fælles løsning, og lidt over hver 10. leder peger på den barriere, at medarbejderen ikke ønsker at deltage. Som det fremgår i det ovenstående, er det også ca. hver 10. leder der oplever samarbejdet med medarbejderne som dårligt eller meget dårligt. Denne barriere kan illustreres ved en kommentar, som en af lederne i undersøgelsen skriver om mulighedserklæringen: Den er totalt ubrugbar, hvis medarbejderen ikke ønsker at deltage En anden kommentar fra undersøgelsen viser, at nogle ledere har en udfordring i forhold til at forklare medarbejderne, at hensigten med mulighedserklæringen ikke er kontrol, men samarbejde om en god tilbagevenden. Der skrives følgende om mulighedserklæringen: Det kan indledningsvist opfattes som et tillidsbrud over for medarbejderen, men når den forklares virker den bedre For nogle ledere er det fortsat vanskeligt at tale med medarbejderne om fravær. 9 % af lederne synes, at det er vanskeligt at tale med medarbejderne om situationen og 6 % ønsker ikke at forstyrre den sygemeldte medarbejder mere end højst nødvendigt, og ser dette som en barriere. Der er i alt 12 %, der peger på tidsfaktoren som en barriere. Men mulighedserklæringen stiller også større krav til den enkelte leder sammenlignet med den tidligere erklæring om uarbejdsdygtighed. Der skal afsættes tid til at afholde selve samtalen og finde ud af, hvad den skal indeholde samt tid til opfølgningen, når lægen har udfyldt del 2. Set i lyset heraf kan det siges at være et forholdsvist lavt antal ledere, der peger på tidsfaktoren Derudover peger 15 % på, at de havde svært ved at forstå, hvad lægen havde skrevet i mulighedserklæringens del 2. Resultaterne fra undersøgelsen peger i retning af, at lederne har behov for, at der gøres en indsats for at forbedre samarbejdet med lægerne. 11

12 Samarbejdet med lægerne Som nævnt indledningsvis fik lederne mulighed for at sætte kryds i svarkategorien andet og selv skrive, hvilke yderligere barrierer, de er stødt på. Samarbejdsproblemer med lægen var den væsentligste barriere, der her blev påpeget. Nedenfor et det muligt at læse eksempler på nogle af de typer af svar, som lederne har givet. Det var svært for medarbejderen at få lægen til at udfylde i ordentlig tid Lægerne samarbejder ikke Ikke entydig tilbagemelding fra lægen Sparsomme oplysninger fra lægen, ikke tydeligt nok, hvad den lægefaglige vurdering er Lægen ser ofte arbejdsleder eller firma som en modpart fremfor medspiller til at skabe grundlag for en fortsat kontakt til arbejdsstedet Det er vanskeligt at få noget helt konkret fra lægen Det tyder således på, at et bedre samarbejde med lægerne, vil være hensigtsmæssigt, hvis mulighederne for at fastholde sygemedarbejdere fremover skal forbedres. Ingen barrierer En del af lederne giver desuden udtryk for, at der ikke har været nogen barrierer i forhold til anvendelsen af mulighedserklæringen. Det kan illustreres ved følgende kommentarer: Mulighedserklæringen giver ingen problemer Det foregår i en god tone om et fælles mål Det er positivt, at der på trods af de nævnte barrierer, er en række ledere, der har gode erfaringer med mulighedserklæringen. Mulighedserklæringen - et godt fastholdelsesredskab? På spørgsmålet om hvorvidt mulighedserklæringen er et godt redskab til fastholdelse af medarbejdere svarer 66 %, at det i meget høj, høj eller nogen grad er et godt fastholdelsesredskab. I alt 28 % mener kun i lav eller meget lav grad, at det er et godt fastholdelsesredskab. Bedre viden om hvad mulighedserklæringen kan indeholde vil formodentligt kunne øge tilfredsheden med redskabet blandt lederne. 12

13 Tabel 14: Mener du, at mulighedserklæringen er et godt redskab til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere? I meget høj grad 11% I høj grad 17% I nogen grad 38% I lav grad 15% I meget lav grad 13% Ved ikke 6% N= 270 Forventning til fremtidig brug Blandt de ledere, der har erfaring med mulighedserklæringen, svarer langt størstedelen, 82 %, at de regner med at de vil anvende mulighedserklæringen fremover. 14 % svarer, at de måske vil gøre det, og kun 4 % svarer nej på spørgsmålet. Det tyder således på, at når man som leder har fået erfaring med mulighedserklæringen, vil man fortsætte med at anvende det som redskab. Tabel 15: Regner du med at anvende mulighedserklæringen fremover? Ja 82% Nej 4% Måske 14% N=

14 Fastholdelsesplanen Fra den 4. januar 2010 har sygemeldte medarbejdere haft mulighed for at anmode lederen om en fastholdelsesplan, hvis de ikke forventer at genoptage arbejdet inden 8 uger fra 1. sygefraværsdag. Medarbejderen kan anmode om en fastholdelsesplan når som helst i sygeforløbet. Som leder kan man afvise at udarbejde fastholdelsesplanen. Formålet med at udarbejde en fastholdelsesplan er, at leder og medarbejder får mulighed for at afstemme forventninger, lægge en plan og dermed skabe tryghed om den sygemeldtes fremtid på arbejdspladsen. Kendskab og anvendelse I alt har 44 % af lederne i undersøgelsen hørt om fastholdelsesplanen. Der er således færre ledere, der har kendskab til fastholdelsesplanen og den anvendes i mindre grad på arbejdspladserne end det er tilfældet med 4-ugers samtalen og mulighedserklæringen. Dette er ikke overraskende eftersom fastholdelsesplan er en frivillig mulighed og ikke en regel, som det er tilfældet med 4-ugers samtalen og mulighedserklæringen. Hertil kommer at fastholdelsesplanen er rettet mod medarbejdere, der ikke forventer at genoptage arbejdet inden 8 uger fra 1. sygefraværsdag. Set i lyset heraf må et kendskab på 44 % allerede mindre end et år efter indførelsen af fastholdelsesplanen siges at være tilfredsstillende. Tabel 16: Har du hørt om fastholdelsesplanen? Ja 44% Nej 56% N=1.173 Ud af de 44 %, der har kendskab til fastholdelsesplanen, svarer 17 % at den har været anvendt på deres arbejdsplads. Størstedelen, 60 % svarer, at den ikke har været anvendt på arbejdspladsen, mens knap en fjerdedel, 23 %, ikke ved om den har været anvendt. Tabel 17: Har fastholdelsesplanen været anvendt på din arbejdsplads? Ja 17% Nej 60% Ved ikke 23% N=511 Forventning til fremtidig anvendelse på arbejdspladsen I undersøgelsen er de ledere, der har hørt om fastholdelsesplanen, blevet spurgt om de forventer, at den fremover vil blive anvendt på arbejdspladsen. Lidt over halvdelen svarer, at de regner med, at det vil ske, 8 % forventer det ikke og de resterende 40 % svarer måske til spørgsmålet. 14

15 Tabel 18: Forventer du at fastholdelsesplanen fremover vil blive anvendt på arbejdspladsen? Ja 51% Nej 8% Måske 40% N=509 Få afvisninger Undersøgelsen viser desuden, at selvom lederne har ret til at afvise at udarbejde en fastholdelsesplan sker det sjældent. Kun 3 % af de ledere, der har hørt om fastholdelsesplanen har afvist at udarbejde en. Tabel 19: Har du afvist at udarbejde en fastholdelsesplan? Ja 3% Nej 97% N=516 Erfaringer med og holdninger til fastholdelsesplanen I det følgende vil vi sætte fokus på, hvilke erfaringer med og holdninger til fastholdelsesplanen, der er blandt de ledere, der er på en arbejdsplads, hvor den har været anvendt. Initiativ til fastholdelsesplanen Selvom fastholdelsesplanen egentlig er en mulighed for medarbejderne, viser undersøgelsen, at det i høj grad er lederne, som tager initiativ til anvendelse af redskabet. Undersøgelsen viser, at det i langt de fleste tilfælde, 66 %, var lederen selv eller en anden leder på arbejdspladsen, der tog initiativ til at anvende fastholdelsesplanen. I 20 % af tilfældene var det en HR-repræsentant, og i 5 % af tilfældene en tillidseller sikkerhedsrepræsentant. I 5 % af tilfældene har det været den sygemeldte medarbejder selv, der har taget initiativ til anvendelse af fastholdelsesplanen. 15

16 Tabel 20: Hvem tog initiativ til at anvende fastholdelsesplanen? Dig 49% En HR-repræsentant 20% En anden leder 17% Medarbejderen 5% Tillids-/sikkerhedsrepræsentant 5% Andre, skriv venligt hvem 5% N=86 Hvem er med til at lave fastholdelsesplanen? Undersøgelsen viser, at der ud over medarbejderen er flere personer involveret i at udarbejde fastholdelsesplanen. Ud over lederne som primært er involveret er en HRrepræsentant med til at udfylde fastholdelsesplanen i godt tre ud af 10 tilfælde, og i 40 % af tilfældene har tillids- eller sikkerhedsrepræsentant været med. Tabel 21: Hvem var med til at lave fastholdelsesplanen udover medarbejderen? (Sæt et eller flere krydser). Dig 64% En anden leder 41% Tillids-/sikkerhedsrepræsentant 40% En HR-repræsentant 31% Ved ikke 2% Andre, skriv venligst hvem 8% N=86 Barrierer Lederne er blevet spurgt til, hvilke barrierer de har oplevet i forbindelse med anvendelsen af fastholdelsesplanen. Også i dette spørgsmål fik lederne mulighed for at sætte kryds ved andet og selv skrive en kommentar ind. Tabel 23: Hvilke barrierer var der i forhold til at anvende fastholdelsesplanen? (Sæt et eller flere krydser) Det var svært at finde ud af, hvad den skulle indeholde 35% Det var for tidskrævende 20% Det var svært at tale med medarbejderen om situationen 19% Det var svært at nå til enighed om en fælles løsning 11% Andet, skriv venligst 32% N=74 16

17 Den barriere som de fleste ledere nævner, 35 %, er at det var svært at finde ud af, hvad fastholdelsesplanen skulle indeholde. Ligesom det var tilfældet med mulighedserklæringen peger det i retning af, at mere vejledning om hvordan fastholdelsesplanen skal udfyldes og hvad den skal indeholde kunne være en god idé. I alt 20 % af lederne mener, at det var for tidskrævende. Følgende kommentar, som der er blevet skrevet under andet, illustrerer dog, at nogle ledere oplever, at tiden er godt givet ud: Det er meget ressourcekrævende at arbejde med fastholdelsesplaner, men også utrolig givende. Ca. hver femte leder, 19 %, siger det var svært at tale med medarbejderen om situationen, og 11 % oplever, at det var svært at nå frem til en fælles løsning. En del ledere peger under svarmuligheden andet på, at de ikke har oplevet nogen barrierer i forhold til anvendelsen af fastholdelsesplanen. Fastholdelsesplanen et godt fastholdelsesredskab? Blandt de ledere, der har anvendt fastholdelsesplanen, er der bred enighed om, at det er et godt redskab til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. I alt mener 94 % af lederne, at fastholdelsesplanen i meget høj, høj eller nogen grad er et godt fastholdelsesredskab. Kun 3 % svarer, at fastholdelsesplanen i lav eller meget lav grad er et godt redskab til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Tabel 22: Mener du at fastholdelsesplanen er et godt redskab til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere? I meget høj grad 25% I høj grad 41% I nogen grad 28% I lav grad 2% I meget lav grad 1% Ved ikke 2% N=87 Forventninger til fremtidig brug Langt de fleste ledere, som har anvendt fastholdelsesplanen, regner med at anvende den fremover. Det gælder for 8 ud af 10 ledere. 17 % svarer, at de måske vil anvende den fremover, mens ganske få, 3 %, ikke forventer det. 17

18 Tabel 24: Regner du med at anvende fastholdelsesplanen fremover? Ja 79% Nej 3% Måske 17% N=86 18

19 Om undersøgelsen Undersøgelsen er afsluttet september 2010 og baserer sig på svar fra medlemmer af Lederpanelet. Yderligere informationer kan fås hos arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby eller ) eller analysekonsulent Ellen Marie Vestager ). I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til 100 %, mens en simpel sammentælling af tallene giver 1-2 % point højere eller lavere. Det er ikke udtryk for en fejl, men skyldes at procentangivelsen er afrundet. 19

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Sygefraværssamtaler. Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Naturvidenskabelige Fakultet

Sygefraværssamtaler. Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Naturvidenskabelige Fakultet Sygefraværssamtaler Lovpligtigt efter den 4. januar 2010 Sygefraværssamtaler Lederen skal: - Afholde samtalen senest 4 uger efter 1. sygedag -Indkalde medarbejderen til personlig samtale (pr. tlf., brev,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

VEJLEDNING OM SYGDOM

VEJLEDNING OM SYGDOM VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...

Læs mere

Vejledning. - om sygdom

Vejledning. - om sygdom Vejledning - om sygdom Indhold Medarbejderens pligt til at melde sygefravær.... 3 Konsekvens af medarbejderens manglende overholdelse af retningslinjer om sygemelding... 3 Den lovpligtige sygefraværssamtale...

Læs mere

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Lederes holdning til og brug af sociale medier. SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Nye sygedagpengeregler

Nye sygedagpengeregler Nye sygedagpengeregler 23. sep. 09 Nye sygedagpengeregler Hvad betyder de for min virksomhed? Nye regler - hvorfor En del af regeringens treparts aftale om sygefravær En tidlig indsats øger syges chance

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter

Læs mere

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær.

Meldt syg. Sygedagpenge Mulighedserklæring. Sygesamtalen. A-kassen SYGEFRAVÆR. Helbredstilstand. Sygdom. Overenskomst. Funktionær. Værd at vide om SYGEFRAVÆR Meldt syg Sygedagpenge Mulighedserklæring Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Sygesamtalen Sygdom Overenskomst A-kassen Funktionær Helbredstilstand Sygedagpenge fra kommunen sygedagpenge

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR INDHOLD 1. SYGEMELDING... 3 Varighedserklæring og mulighedserklæring... 3 2.

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Lederne Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Fraværets omfang... 5 Udviklingen i fraværet...

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager

Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Samtaler som opfølgning i sygedagpengesager November 2010 1 Forord Som led i Ankestyrelsens forpligtelse til at praksiskoordinere har denne praksisundersøgelse fokus

Læs mere

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6

Dokumentnavn: Sygefraværdspolitik Dok.nr.: PO Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side acta acta acta Godkendt 1 af 6 acta acta acta Godkendt 1 af 6 Skagen Skipperskoles sygefraværspolitik. Skagen Skipperskoles sygdomspolitik er et sæt "spilleregler" for, hvordan ledelsen og medarbejderne i fællesskab og i praksis forebygger

Læs mere

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

SKAT, jeg kommer ikke i dag! HK SKAT og Dansk Told & Skatteforbund Arbejdsmiljøudvalg HK-SKAT SKAT, jeg kommer ikke i dag! Syg Hvornår er du syg? Krav Hvilke rettigheder og pligter har du under sygefravær? Adfærd Hvad er god adfærd

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt

Læs mere

11. april 2012, VINSA Sjælland, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil , mail

11. april 2012, VINSA Sjælland, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil , mail 11. april 2012, VINSA Sjælland, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 07.05.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

Regeringens Handlingsplan

Regeringens Handlingsplan Regeringens Handlingsplan Sygefravær - en fælles udfordring Juni 2008 Region Syddanmark 7. maj 2009 Rammerne Sygefravær en fælles udfordring Handlingsplan juni 2008 Lovforslaget har været til høring og

Læs mere

Når en medarbejder melder sig syg

Når en medarbejder melder sig syg Når en medarbejder melder sig syg nye muligheder og pligter Arbejdsmarkedsstyrelsen, januar 2010 A 1 NY PLIGT: Arbejdsgivere skal holde samtaler med sygemeldte medarbejdere Fra januar 2010 skal alle landets

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Sygefravær Sygdom er en privat sag, men fravær er en fælles sag

Sygefravær Sygdom er en privat sag, men fravær er en fælles sag Personalepolitiske retningslinjer Sygefravær Sygdom er en privat sag, men fravær er en fælles sag Indledning Det er i alles interesse, at der gøres en målrettet og vedvarende indsats for at begrænse sygefravær,

Læs mere

Sygefravær i danske virksomheder

Sygefravær i danske virksomheder Sygefravær i danske virksomheder MMM, februar 2012 1 Mange virksomheder arbejder målrettet på at modvirke sygefravær blandt medarbejderne. Sygefraværet koster hvert år milliarder i tabt arbejde, og især

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Dronninglund Slot, 17. september 2014 HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven 8. marts 2010 1. Dokumentation for sygefravær Dokumentation Besked til virksomheden Tro- og loveerklæring Friatttest og mulighedserklæring Når en medarbejder

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

Lederen og sygefraværet

Lederen og sygefraværet Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder Onsdag den 29. september 2010 Furesø Kommune Arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby Lederne www.lederne.dk Indhold Holdninger om lederen

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret Fraværs- og fastholdelsesvejledning for ansatte på Dragsbækcentret 1 Fraværs- og fastholdelsesvejledning på Dragsbækcentret Det er Dragsbækcentrets mål at reducere de personlige og økonomiske omkostninger,

Læs mere

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel. marts 2015 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009 Borgere i HTK på offentlig forsørgelse Offentlig forsørgelse i alt ca. 5000 Førtidspension 2000 Sygedagpenge

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn FOA, Analysesektionen 8. november 2007 Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn Dette notat er udarbejdet på baggrund af svarene i en medlemsundersøgelse, som FOA har gennemført via

Læs mere

Mulighedserklæring. Én mulighed af flere

Mulighedserklæring. Én mulighed af flere Mulighedserklæring Én mulighed af flere Indhold Hvad er en mulighedserklæring? 3 Hvorfor undlade en mulighedserklæring? 4 Hvornår er en mulighedserklæring så en god idé? 5 Eksempel 1: 6 Eksempel 2: 8 Eksempel

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

- god dialog ved sygefravær

- god dialog ved sygefravær Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:

Læs mere

Sygefraværspolitik. For Psykiatri og Social. Region Midtjylland. Region Midtjylland. Psykiatri & Social

Sygefraværspolitik. For Psykiatri og Social. Region Midtjylland. Region Midtjylland. Psykiatri & Social Sygefraværspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social Sygefraværspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning I Psykiatri og Social stræber

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Juni Djøf Ref. MSL/- 22.08.2017 Advokateksamen Juni 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Sygemeldt Hvad gør du?

Sygemeldt Hvad gør du? Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf Ref. MSL/- 29.11.2016 Advokateksamen Oktober 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner,

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til

(Gældende) Udskriftsdato: 16. marts Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj Forslag. til (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om?

Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? S I D E 1 SOCIALT ENGAGEMENT: Sygefraværssamtalen Fastholdelsesplan Mulighedserklæring Sygefraværssamtalen: Hvad må du spørge om? I sommeren 2009 og i begyndelsen af 2010 træder ny lovgivning i kraft om

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version

Guide til arbejdsgivere. Brug KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Hvis en medarbejder bliver syg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version Guide til arbejdsgivere Brug k Fast tikroafocr ved ris sygeige langvar ger meldin KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV Hvis en medarbejder bliver syg Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Version 020715

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Retningslinjer ved sygdom og fravær

Retningslinjer ved sygdom og fravær Retningslinjer ved sygdom og fravær (Politisk godkendt april 2016) Retningslinjer ved sygdom og fravær... 1 Formål... 2 Definition af sygdom/sygefravær... 3 Definition af fravær... 3 Strategisk arbejde

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre 15 Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets brugere Jobcenter Hvidovre Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. TVÆRGÅENDE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING... 3 3. BRUGERTILFREDSHEDEN BLANDT DE JOBPARATE...

Læs mere

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen

Rektor Erik Knudsen, vicerektor Lone Hougaard (Sygeplejerskeuddannelsen Dagsorden HSI Mødedato: Torsdag den 11. marts 2010 Starttidspunkt: Kl. 12:00 Sluttidspunkt: Kl. 14:00 Mødested: Mødelokale: E2.01 Medlemmer Afbud Indkaldte suppleanter Blangstedgårdsvej Rektor Erik Knudsen,

Læs mere

Dokumentation og tidsregistrering blandt FOAs medlemmer i hjemmeplejen

Dokumentation og tidsregistrering blandt FOAs medlemmer i hjemmeplejen Side 1 af 7 FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 30. juli 2007 og tidsregistrering blandt FOAs medlemmer i hjemmeplejen FOA har i perioden fra d. 25. maj til den 3. juni 2007 gennemført en undersøgelse

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere