Uddannelsesparathed. - forståelser og samarbejde herom. Oplæg på vejlederkonference, Ungeenheden, Silkeborg v/ Rita Buhl

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesparathed - forståelser og samarbejde herom Oplæg på vejlederkonference, Ungeenheden, Silkeborg v/ Rita Buhl 1

2 Begrebet om uddannelsesparathed 4 perspektiver Lovgivning EVA undersøgelse Karrierelærings-teoretisk Politisk/filosofisk perspektiv 2

3 Lovgivning om UPV Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse BEK nr839 af 30/06/2014 Ambivalens og forandringer Den tilfældige vejledning 3

4 Faglige forudsætninger 8. klasse 8. I 8. klasse sker vurderingen af elevens faglige forudsætninger på baggrund af elevens opnåede standpunktskarakterer. Stk. 2. Elever i folkeskolen, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit af de standpunktskarakterer, der skal afgives i 8. klasse, jf. lov om folkeskolen, opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat. Ambivalens og forandringer Den tilfældige vejledning 4

5 Faglige forudsætninger 9. klasse 9. I 9. klasse og 10. klasse opfylder elever, der ønsker en erhvervsuddannelse, de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat, hvis pågældende har mindst 2,0 i gennemsnit af standpunktskaraktererne i hvert af fagene dansk og matematik. Ambivalens og forandringer Den tilfældige vejledning 5

6 Vurdering af personlige forudsætninger 10. Skolens leder sørger for, at der sker en vurdering af elevernes sociale og personlige forudsætninger jf. 11. Der skal på alle klassetrin ved vurderingen af de personlige forudsætninger foretages en helhedsvurdering, hvori der indgår en afvejning af elevernes forudsætninger inden for mindst følgende områder: 1) Motivation for uddannelse og lyst til læring. 2) Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger. 3) Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne. 4) Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær. 5) Valgparat i forhold til det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet. Ambivalens og forandringer Den tilfældige vejledning 6

7 Vurdering af sociale forudsætninger Stk. 2. Der skal på alle klassetrin ved vurderingen af elevernes sociale forudsætninger foretages en helhedsvurdering, hvori der indgår en afvejning af elevernes forudsætninger inden for mindst følgende områder: 1) Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles aftaler og bidrage positivt til fællesskabet. 2) Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker. 3) Tolerance, herunder at kunne samarbejde med mennesker, der er forskellige fra en selv. 7

8 Ministeriets værktøj Ambivalens og forandringer Den tilfældige vejledning 8

9 Umiddelbare udfordringer i UPV proces Grundskolelærerne har fået en ny rolle siden 2014 og kan have behov for at udveksle viden med UU og ungdomsuddannelserne om vurderingen Det fremgår ikke hvordan vurderingen og den efterfølgende proces skal finde sted Vurderingen finder sted i én kontekst mhp at være parat til at indgå i en anden kontekst (som i nogen grad er ukendt for de, der vurderer?) Vurderingen vurderer dermed individet udenfor kontekst kan man det? Der er behov for fælles forståelse og udarbejdelse af fælles grundlag for uddannelsesparathedsvurdering Ambivalens og forandringer Den tilfældige vejledning 9

10 UP / IUP er, trods lovgivning og bekendtgørelser, ikke så entydigt endda EVA d : 8. klasses elever er i tvivl om deres uddannelsesparathed Spørgeskemaundersøgelse 5400 elever: Ca. 20 % af IUP ved det ikke 25 % ved ikke om de er vurderet eller mener ikke der er sket en vurdering 17 % ved ikke hvad de skal arbejde med for at blive vurderet UP 10

11 Fra ikke-parat til parat Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. kl. EVA 2017 Kendetegn ved IUP-vurderede unge: Dårlig trivsel Mindre viden om uddannelsessystemet Dårligere faglig selvtillid og mindre indre motivation Oplever at de ikke får hjælp Fra 2015 til 2017 sker der en lille stigning fra 25% til 28% i unge der vurderes IUP i 8. kl. 11

12 Undersøgelsens hovedkonklusioner: Knapt 50% IUP bliver vurderet uddannelsesparate fra 8. til 9. kl. UPV hænger tæt sammen med socio-demografi Store kommunale forskelle Skolernes praksis har betydning 12

13 Hvad har betydning for UP i 8. kl.? Ambivalens og forandringer Den tilfældige vejledning 13

14 Fra IUP i 8. kl. til UP i 9. kl. hvad har betydning? Ambivalens og forandringer Den tilfældige vejledning 14

15 Karrierelæring som grundlag for UP Bill Law skarrierelæringsteori Law s grundantagelser: De fleste mennesker har potentiale til udvikling af specifikke færdigheder med det formål at tage vare på sin egen karriereudvikling Karriereudviklende færdigheder er: a) grundlæggende (medfødt eller opnås uden forudgående specifik læring) b) udviklede (bygger på de grundlæggende) Færdighederne kan opstilles i progressiv rækkefølge Hvad skal vi forstå ved karrierebegrebet? 15

16 Et klassisk karrierebegreb Traditionelt: hierarkisk forståelse, vertikalt - karrierestigen 16

17 Et nyt karrierebegreb Karriere i karrierelæring er et horisontalt begreb Måder, mennesker lever deres liv på Karriere som liv og læring gennem hele livet Karriere som kompetence og grundlag for at træffe gode valg Rita Buhl ribu@via.dk 17

18 Hvordan kan grundskole, UU og ungdomsuddannelser understøtte karrierelæring? Der skal arbejdes på at understøtte en læring, der er grundlaget for: at træffe valg i livet (fx om uddannelse) at kunne forbinde sig til nye fællesskaber (fx i forbindelse med uddannelse og job) at kunne forbinde valg af uddannelse til fremtidige karrieremuligheder Hvilken læring og hvilke kompetencer skal der til? 18

19 Hvilken læring/ hvilke færdigheder er basis for handling og deltagelse -fx at træffe gode valg (Bill Law) 1. At opdage Sanse, se, høre, opleve, mærke Få nok indtryk, information og kontakter til at komme videre 2. At ordne Ordne informationerne på en meningsfuld måde for at blive klar over forskelle og ligheder Sammenligne, bemærke, opdage sammenhænge 3. At fokusere Vide hvem og hvad man skal være opmærksom på og hvorfor Mærke og tjekke hvad er virkelig vigtigt (for mig og for andre) 4. At forstå Vide hvordan noget fungerer og hvilke handlinger, der synes at føre til hvad Forklare, foregribe Titel på præsentationen 19

20 Karrierelæring og -kompetence At have karrierekompetence danner grundlag for at være aktør i eget liv. Karrierekompetence handler om kompetence til at forstå og udvikle sig selv i de sociale fællesskaber man indgår i udforske livet, læring og arbejde håndtere liv, læring og arbejde i forandringer og overgange Der er altså fokus på hvad den enkelte gør og på hvad denne kan gøre (Thomsen, 2014) 20

21 Karrierelæringsteori som indsatsteori Law s teori kan bruges til at sætte lys på individet i kontekst (kontekst-teori) hvad har Viktor oplevet, hvordan synes dette ordnet, hvad er vigtigt/mindre vigtigt, hvordan kan vi forstå Viktors livssammenhænge? Teorien kan også danne baggrund for didaktisk tænkning (indsats-teori) hvilken indsats giver mening? 21

22 Fra fokus på valg til fokus på læring (Randi Skovhus ph.d. projekt under udgivelse) Vejledningsaktiviteter kommer til at stå som enkeltoplevelser der ikke bliver forberedt og bearbejdet hos eleverne Det betyder at potentialerne ved aktiviteterne langt fra udnyttes Mød Laura fra 10. kl 22

23 Laura fortæller, at hun valgte sosu som det andet brobygningsbesøg, fordi der var ikke andet, der tiltalte mig, og her kan Laura også følges med fire andre piger fra efterskolen. Laura fortæller mig til geninterviewet om brobygningen på sosu, at det var godt nok noget forfærdeligt shit det der, det skal jeg bare ikke. Så blev man selvfølgelig afklaret med det, det var godt nok ikke lige mig. Det var bare det med at skulle arbejde med gamle mennesker, eller bare mennesker på den måde. Vi var på sosu-skolen, og så var vi ovre på plejehjemmet. Jeg kan simpelthen ikke sådan noget. Det lugter bare af døde mennesker over det hele, det kan jeg simpelthen ikke. Og så også de mennesker der kommer ind på sosu-skolen. I min verden er det sådan nogen, man kalder Randerstyper, der bare har det pisse svært og farver deres hår rødt og sådan noget. Jeg kan bare ikke med sådan nogen mennesker. Det er typerne og så skolen. Det var godt nok noget kedeligt noget, vi havde om. De solgte sig overhovedet ikke særlig godt. Vi havde om sådan noget konflikttrappe, alt muligt. Det eneste, der var sjovt, var den gang vi skulle køre i rullestol. Det var bare fordi, det var sjovt. Det var virkelig forfærdeligt. Hold da op. Det skal jeg overhovedet ikke. Det vidste jeg også i forvejen. 23

24 Bill Law i praksis Fokus på progression i karrierelæring og at gøre brug af udvekslingselementer Gode spørgsmål/aktiviteter i.f.m. forberedelse, gennemførelse og opfølgning på fx brobygning, produktionsskole eller GF1 Før: Hvad ved du/i allerede? Hvad vil du/i gerne vide eller undersøge? Hvordan? Undervejs: Logbog, evt. ved hjælp af smartphone/tablet med både tekst og billeder Efter: Hvad var som forventet/ikke forventet? Hvordan ligner det/er det forskelligt fra det du/i vidste? Hvad er vigtigt/ikke så vigtigt for dig/for andre? Hvorfor? Hvilken betydning kan det få? Aktiviteter, der skaber mulighed for at dele viden, dele refleksioner, være rollemodel, give feedback 24

25 Karrierekompetencerlæresi værdsatteog troværdigefællesskaber(bill Law) I fællesskaber udveksler individet: Forventninger deltagernes indbyrdes forventninger og pres Feedback det billede den enkelte får af sig selv i lyset af den feedback vedkommende får Support/opbakning den opmuntring/gå-på-mod den enkelte kan få fra andre deltagere Modellering den konkrete eksemplificering deltagerne i fællesskabet udgør Information den oplevelsesbaserede information, som kommunikeres direkte eller indirekte i et fællesskab 25

26 Kategorier reducerer individet og kontekstens kompleksitet -på godt og på ondt UP / IUP 2 politisk skabte stærke, magtfulde kategorier/begreber Jeder begriff entsteht durch gleichsetzen des Nichtgleichen ethvert begreb opstår ved at gøre det ikke-identiske éns. Nietzche i Berliner m.fl Fra person til bærer af en bestemt kategori Det unikke ved personen reduceres gennem kategoriseringen Kan komme til at blokere for nysgerrigheden over for dét konkrete liv, der udvikles og skabes lige nu 26

27 Fra Viktor til IUP -at skrive individet ud af sin kontekst De stærkes kategorier, UP - men Også risiko for at blive gidsel (fx karaktergennemsnit hæves hvis pause undgås) UP ere fratages retten til individuel vejledning De svages kategorier, IUP - Risiko for at individualisere strukturelt betingede problemer (fx frafald grundet manglende praktikplads eller sociodemografiske forhold) IUP stilles de sværeste spørgsmål (Skovhus Phd 2017) 27

28 At opløse UP/IUP og gøre kategorierne mere kontekstsensitiv At se unge i problemer og ikke unge som problem At tale om og med unge situeret i en konkret politisk, historisk, økonomisk og social kontekst At tale om indsats-kategorier mere end om individkategorier Kan man samarbejde om at kvalificere det? 28

29 Law steori som indsatsteori er fremadrettet og opmærksom på fællesskaber og livssammenhænge Hos Berliner hedder det: (mennesket) er altid en del af en konkret livssammenhæng. Disse livssammenhænge giver forskellige muligheder for de forskellige mennesker, der deltager i og udgør dem... På denne måde er en livssammenhæng ikke blot en reproduktion af allerede overståede og velbeskrevne livssammenhænge andre steder, men netop en levende, nutidig og åben kompleks proces, der kan bevæge sig i mange ikke altid på forhånd kendte retninger. De lader sig ikke reducere til kategorier og til at være en gentagelse af allerede analyserede hændelser. De er i stedet med i livets strøm, der kan føre i mange retninger. (Berliner 2002s. 347) 29

30 Links til inspiration Udsyn i udskolingen, Poulsen, Thomsen, Buhl og Hagmeyer Tala om arbetslivet! Wikstrand, Lindberg, %A4gledning.pdf Broen. Unge på tværs. Udvikling af kollektiv vejledning. Inspirationshæfte. 30

31 Litteratur Buhl, R. (2014). Om børn og unges karrierelæring. Projekt Unge På Tværs, Broen. UU Danmark. Retrieved from Berliner m.fl. (2002). Forskellighed respekten for det enkeltstående. I: Løw og Svejgaard: Psykologiske grundtemaer. KVAN EVA (2017): Fra ikke-parat til parat. Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. og 9. og 10. klasse. Skovhus, R. B. (2014). Fra valg til læring - potentialer i at skifte perspektiv. Unge på Tværs. Retrieved from Skovhus, R. B. (n.d.). Ph.d. forskning under udgivelse. VIA University College og Aarhus Universitet. Thomsen, Skovhus og Buhl 2013: At vejlede i fællesskaber og grupper. Schultz Thomsen, R. (2014). Karrierekompetence og vejledning i et nordisk perspektiv Karrierevalg og karrierelæring. NVL & ELGPN concept note, Oslo: NVL 31

32 Faciliteret gruppeaktivitet Fokus: Udveksling af holdninger, viden og praksis i forhold til unges uddannelsesparathed og karrierelæring Formål: At deltagerne får input, der kan bidrage til fælles sprog og samarbejde om unges uddannelsesparathed At deltagerne udveksler idéer til fremtidigt samarbejde om unges uddannelsesparathed og karrierelæring, på tværs af deltagende interessent- og aktørgrupper 32

33 Non-stop-skriv 3 minutter! Skriv non-stop hvad du kommer til at tænke på ved følgende spørgsmål: Set i lyset af oplæg og egen praksis, hvad er uddannelsesparathed og hvad finder du særligt vigtigt i forbindelse hermed? 33