Udviklingsstrategier KOMMUNEPLAN Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 1 Udviklingsstrategier KOMMUNEPLAN 2000 Høje-Taastrup Kommune

2 1 Udviklingsstrategier KOMMUNEPLAN 2000 Høje-Taastrup kommune

3 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Kapitel 1 Plantemaer og politikområder. Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune 7 Plantemaer: 8 Bæredygtig udvikling 8 Høje-taastrup i hovedstadsregionen 10 Byerne som rammer for borgernes hverdag. 16 Politikområde fysisk planlægning 18 Delområde: By- boligpolitik 18 Delområde: Grønne områder 20 Delområde: Trafik 21 Delområde: Detailhandel 23 Politikområde: Miljø 25 Delområde: Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse 25 Delområde: Miljøtilsyn med virksomheder og andre aktiviteter. 27 Tema: Spildevandsrensning og beskyttelse af vandløb, søer og kyster 29 Tema: Genanvendelse og affaldsbortskaffelse 31 Politikområde: Erhverv 32 Politikområde: Børn og unge 34 Delområde: Familie og sundhed 36 Tema: Familiecentre 36 Tema: Forebyggende sundhedsaktiviteter for børn og unge 37 Tema: Anbringelse og sociale forebyggende foranstaltninger for børn og unge 38 Delområde: Daginstitutioner og klubtilbud: 39 Tema: Dagtilbud for 0-6 årige børn 39 Tema: Fritids- og ungdomsklubber 40 Tema: Specialpædagogisk arbejde i daginstitutioner, sfo og klubber 41 Delområde: Integration 42 Tema: Politik for integration af tosprogede småbørn 42 Delområde: Rådgivning og vejledning af unge: 43 Tema: Opsøgende arbejde blandt unge 43 Delområde: Folkeskolen 44 Politikområde: Kultur og fritid 46 Tema: Fremtidens folkebiblioteker 47 Tema: Teater 48 Tema: Vestskov-projekt, museer og lokalarkiv 49 Tema: Aktiviteter i lokalområderne 50 Tema: Idræt 51 Tema: Folkeoplysning 51

4 Politikområde: Det sociale område 52 Delområde: Arbejdsmarkedspolitik 52 Delområde: Ældre og handicappede 53 Tema: Ældreområdet 54 Tema: Handicappede 54 Delområde: Boligsociale aktiviteter 55 Delområde: Integrationspolitik 56 Kapitel 2 Byer og landsbyer 57 Taastrup 59 Bæredygtig udvikling 62 Erhverv 63 Boliger 64 Kultur og fritid 64 Trafik 65 Detailhandel 66 Grøn struktur 67 Høje Taastrup By 69 Bæredygtig udvikling 73 Erhverv 74 Boliger 74 Detailhandel 75 Retningslinier for udbygning 76 Trafik 77 Kultur og fritid, børn og unge 77 Hedehusene/fløng 79 Bæredygtig udvikling 83 Erhverv 84 Boliger 85 Trafik 86 Detailhandel 87 Landsbyerne i Høje-Taastrup Kommune 88 Bæredygtig udvikling 90 Udbygningsmuligheder - boliger 91 Erhverv 92 Detailhandel 92 Trafik 93 Bevaring - landskab og beplantning 94 4

5 Indledning Kommuneplan 2000 består af tre hæfter: Første hæfte Udviklingsstrategier indeholder de overordnede plantemaer og politikområder. Hæftet skal give et overblik over byrådets politik og kan ses som kommunens strategi indenfor de enkelte emner. I kapitel 2 om byer og landsbyer kan man få oplysninger om, hvordan politikkerne og strategierne udmøntes konkret i de forskellige lokalområder samt planer for kommunens byer og landsbyer. Andet hæfte Arealanvendelsen indeholder hovedstrukturplanen, d.v.s. oplysninger om hvad de enkelte arealer kan anvendes til og rammer for lokalplanlægningen. Hæftet består af Kommuneplanens kapitel 3, som indeholder rammeplaner for de enkelte byer og landsbyer samt rammebestemmelser for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. Tredje hæfte Planredegørelsen indeholder baggrundsmateriale, oversigt over hidtidig planlægning samt statistikker og tabeller. 2 Arealanvendelse 1 Udviklingsstrategier KOMMUNEPLAN 2000 Høje-Taastrup Kommune Planredegørelse KOMMUNEPLAN 2000 Høje-Taastrup Kommune KOMMUNEPLAN 2000 Høje-Taastrup Kommune

6 6

7 Kapitel 1 Plantemaer og politikområder Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune skal være: Et moderne grønt og integreret storbysamfund med velfungerende bysamfund på kanten af de åbne sjællandske landskaber. Et alsidigt og stærkt regionalt center og knudepunkt for Vestegnen og for den nye Hovedstads- og Øresundsregion Byrådet prioriterer et højt serviceniveau i dagligdagen for borgere og virksomheder. Den kommunale service og planlægning skal bidrage til borgernes mulighed for at virke i lokalsamfundet. Med baggrund i de overordnede målsætninger er Kommuneplan 2000 baseret på 3 hovedtemaer: Bæredygtig udvikling i kommunen. Høje-Taastrup kommunes profil og rolle i Hovedstadsregionen. Byerne som rammer om borgernes hverdag. 7

8 Plantema: BÆREDYGTIG UDVIKLING MÅLSÆTNINGER Byrådet ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ved: at nedbringe ressourceforbrug og forurening, at stimulere til samarbejde i lokalområdet, at udvikle det lokale demokrati. Bestræbelserne for at fremme en bæredygtig udvikling skal indgå i al kommunal planlægning og alle kommunale aktiviteter. Kommunal planlægning, administration og aktiviteter skal fremme og ikke hæmme borgerens, foreningers og virksomheders egen indsats for en bæredygtig udvikling. Udviklingen i kommunen skal være økonomisk, socialt og kulturelt bæredygtig. En bæredygtig udvikling skal opnås gennem: en alsidig erhvervsudvikling, der tager hensyn til miljø og ressourcer; etablering af bæredygtig, vedvarende energiforsyning; bedre vilkår for cyklister og fodgængere; bedre affaldsbehandling med henblik på genanvendelse af ressourcer; beskyttelse af vandressourcer; beskyttelse af naturværdier og forbedring af borgernes adgang til naturen; grønne områder, der ikke belaster ressourcer og miljø; at mindske landbrugets miljøbelastning; nedbringe ressourceforbrug og forurening fra den kommunale virksomhed; større grad af helhed i kommunens aktiviteter; samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder og kommune; perspektivplanlægning samt mål- og rammestyring. BAGGRUND Byrådet vedtog januar 1997 de politiske retningslinier for en bæredygtig udvikling i Høje-Taastrup Kommune byrådets Agenda 21 Politik. I den beskrives, hvordan vi kan bidrage til en global bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. I dag gøres en stor indsats blandt borgere, virksomheder og i den kommunale drift. Kommunens grønne regnskab for 1997 viser, at i f.eks. skolerne ligger varmeforbruget 25-30%, elforbruget 25-30% og vandforbruget ca. 50% lavere end gennemsnittet for hele landet. På det kommunale område handler indsatsen især om: - årligt grønt regnskab for kommunens aktiviteter; - grønne institutioner; - giftfri drift af grønne områder; - energibank/energisekretariat; - grøn indkøbspolitik; - miljøstyring; Indenfor alle områderne overvejes, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan fremme en bæredygtig indsats. Der er derfor ikke én men mange handlingsplaner for at fremme en bæredygtig udvikling. Kommuneplanen skal udvikles til at være en af dem. Målsætningen om en bæredygtig udvikling er også en målsætning om helhed i kommunens aktiviteter. Der skal sikres et samspil mellem kommunens indsats på forskellige områder, så kommunens ressourcer udnyttes bedst muligt. Debatten om bæredygtighed har hidtil mest handlet om den miljømæssige dimension. Men det er nødvendigt at inddrage andre dimensioner: de fysiske omgivelser, de kulturelle udfoldelsesmuligheder, det sociale liv, økonomiske rammer o.s.v. Bæredygtighed opnås kun, hvis der tænkes i helheder og sammenhænge på tværs af forskellige emner. Når der sættes en udvikling i gang eller opstår problemer i et område, får det onsekvenser for et eller flere af de øvrige områder. 8 Kapitel 1 Plantemaer

9 Et lokalsamfund kan være mere eller mindre socialt bæredygtigt afhængig af, hvilke muligheder for menneskelig tilværelse det byder sine borgere, og udfra hvem og hvor mange samfundet støder ud. By- og boligpolitikken og den boligsociale indsats er nogle af de områder, hvor Høje-Taastrup Kommune de senere år har arbejdet for at fremme en socialt bæredygtig udvikling. Den boligsociale indsats vedrører: Boligmæssige, sociale, demokratiske, kulturelle, økonomiske, organisatoriske dimensioner. Koordination af kommunale ressourcer på tværs af traditionelle sektorpolitikker. Samarbejde mellem beboere og kommune om at understøtte lokale fællesskaber der skal styrke lokalområdernes egne ressourcer og skabe nye udviklingsmuligheder. Løsninger tilpasset beboernes ønsker og behov lokalt. Udvikling af metoder og værktøjer til at opfange tendenser til problemer. Det lokale udgør en afgørende faktor i bestræbelserne for at fremme en bæredygtig udvikling. Der ligger en stor ressource i de sociale fællesskaber, der findes eller kan skabes og udvikles i det nære miljø. OPGAVER Byrådet vil arbejde for: En trafiksikkerhedsplan med særlig vægt på stitrafikanternes sikkerhed. Sektorplaner indenfor affald og spildevand. Rekreativ plan for byernes grønne områder, med vægt på mere varieret natur og på indretning af de grønne områder som mødesteder for borgerne. Grønt regnskab for kommunens virksomhed, der sætter fokus på kommunens egen indsats for at nedbringe ressourceforbrug og forurening. Miljøledelse som en del af mål- og rammestyring i alle kommunens afdelinger, institutioner og virksomheder. Vejledning i at mindske ressourceforbrug og forurening i forbindelse med byggesagsbehandling og miljøgodkendelser. Præmieringsordning for miljøvenligt byggeri og/eller miljørigtig indretning af virksomheder, institutioner m.m. Samarbejde med boligselskaber, beboerforeninger, grundejerforeninger m.v. om lokale initiativer, og om giftfri drift af de grønne områder. Samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv om nedbringelse af ressourceforbrug m.m. Udvikling af Høje Taastrup Transportcenter, som middel til at nedbringe ressourceforbrug og forurening fra varetransport i Hovedstadsregionen. Etablering af vindmøllepark vest for Høje Taastrup Transportcenter. Kapitel 1 Plantemaer 9

10 Plantema: HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN MÅLSÆTNINGER Hovedstadsregionen bør udvikles i retning af en samlet, bæredygtig og dynamisk helhed Danmarks eneste storbysamfund. For at gøre sig gældende i konkurrencen med Europas øvrige storbyregioner skal udviklingen bygge på kvaliteter og muligheder i København, i omegnen og i købstæderne samt på samarbejdet med Skåne. Den fremtidige udvikling bør bygge på en højere grad af balance indenfor hvert af regionens 3 hovedområder: - Tætbyen (med København og City), - Omegnen (nogenlunde svarende til det nuværende København Amt) og - Købstæderne (Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød, Helsingør). Regionen bør bygges på relativt selvstændige lokale bysamfund, der både kan tilbyde sine borgere et helt liv i lokalsamfundet og samtidig et godt udgangspunkt for deltagelse i storbylivet. BAGGRUND Borgerne i Høje-Taastrup Kommune er borgere i Danmarks eneste storby Hovedstadsregionen med i alt omkring 1,7 mio. mennesker. Hovedstadsregionen omfatter de gamle købstæder Helsingør, Hillerød, Roskilde og Køge, forstæderne eller omegnen samt København. Byregionerne i Europa vil i fremtiden være de steder hvor økonomisk og erhvervsmæssig udvikling vil ske. Byregionerne vil fremfor nationalstaten være drivkraften og det regionale samarbejde på tværs skal derfor have høj prioritet. Høje-Taastrup Kommune ligger på udviklingsaksen Lund-Malmø-København-Høje-Taastrup-Roskilde. I fremtiden vil storbyregionen udvikle sig til at omfatte begge sider af Øresund. Det er derfor nødvendigt at etablere et samarbejdsforum i Hovedstadsregionen, der kan repræsentere amterne og kommunernes interesser. I det perspektiv er det vigtigt, at vi i Høje- Taastrup Kommune gør os klart hvilke ønsker og krav vi har til regionens udvikling, og hvordan vi kan bidrage til at fremme denne. Frederiksværk Helsingør Helsingborg Høje-Taastrup Kommuneplan skal overholde rammerne i Københavns Amts regionplan. Kommuneplanforslaget er dog også en mulighed for at fremsætte ønsker til regionplanlægningen. Roskilde Hillerød Frederikssund København Høje- Taastrup Malmö Københavns City har et stort overskud af arbejdspladser i forhold til antallet af bosatte. I omegnen er der balance. Købstæderne har et stort underskud af arbejdspladser. Ubalancen skaber pendling og lokale forskelle mellem jobtyper, brancher, virksomheder og bosatte forstærker pendlingen. For borgerne i Høje-Taastrup Kommune foregår de fleste rejser i retningen øst-vest i bybåndet mellem København og Roskilde. Her er gode trafikforbindelser som giver mulighed for et tæt Høje-Taastrup Kommune i Hovedstadsregionen. 10 Kapitel 1 Plantemaer

11 bymæssigt samspil for borgere og virksomheder. Muligheden for rejser og kontakter på tværs af byfingrene er vanskeligere, forbindelserne er her dårligt udbyggede. Høje-Taastrup kommune kan som regionalt knudepunkt bidrage til at sammenknytte omegnen på tværs af byfingrene. Den store interesse for statslige og private investeringer i disse år i København City er både positiv og nødvendig for at Hovedstadsregionen kan gøre sig gældende i konkurrencen med andre storbyregioner i Europa. Men en ensidig prioritering af udviklingen i København City vil medføre et pres for øget biltrafik i tætbyen, uanset den høje tilgængelighed med kollektiv trafik. Samtidig vil bylivet i omegnen påvirkes negativt af en ensidig satsning på City. En sådan udvikling er Hovedstadsregionen ikke tjent med. Hvis regionen skal kunne gøre sig gældende i konkurrencen med andre storbyregioner, er det nødvendigt også at bygge på de ressourcer og kvaliteter, som omegnen indeholder. Fra de overordnede myndigheder er det nødvendigt at prioritere udvikling hér på lige fod med udviklingen i København City. I Landsplanredegørelse 1997 Danmark og europæisk planpolitik og den seneste statslige udmelding til regionplanrevision 2001 betones Øresundsregionen som den rene og bæredygtige storbyregion i regionernes Europa. Dette er et rigtigt og vigtigt perspektiv på langt sigt. Men det forudsætter, at man i højere grad prioriterer Hovedstadsregionen som en bæredygtig helhed. OPGAVER : Byrådet vil arbejde for: En statslig lokaliserings- og investeringspolitik, der bygger på ligeværdighed mellem city og omegn og bidrager til at løfte kvalitet og prestige for omegnen. En regional og statslig investerings- og lokaliseringspolitik, der prioriterer Høje Taastrup By som det vigtigste regionale knudepunkt i omegnen. At anlæg af tværgående trafikforbindelser prioriteres. Hillerød Helsingør Frederikssund Købstæderne Omegnen Roskilde Høje Taastrup City Tætbyen Køge Fingerplanens bystruktur Byhierarki i Hovedstadsregionen Kapitel 1 Plantemaer 11

12 Plantema: HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN Omegnen MÅLSÆTNINGER Omegnen under ét skal kunne tilbyde sine borgere byliv og bysamfund af samme komplekse og høje kvalitet som i tætbyen, men ud fra sine egne betingelser. Omegnen skal kunne tilbyde sine borgere et helt liv: - lokalt i forholdsvis selvbærende bysamfund; - som samlet område i storbyregionen med et bredt udbud af regionale aktiviteter på højt niveau; - arbejdspladser, uddannelse, indkøb, fritids- og kulturaktiviteter. Erhvervsudviklingen skal kunne rumme den fremtidige strukturudvikling og sikre et udbud af arbejdspladser, der svarer til borgernes behov. Etablering af nationale og regionale kultur- og fritidsaktiviteter, der svarer til borgernes behov. Den statslige lokaliserings- og investeringspolitik bør bygge på ligeværdighed mellem Københavns City og omegnen. Udviklingen skal primært ske i tilknytning til stationerne. De manglende tværgående trafikforbindelser bør etableres, herunder: en ringbane for at øge den kollektive trafiks andel af transportarbejdet; Tværvej forlænges mod nord og syd. BAGGRUND Omegnen defineres som byen udenfor Københavns City forstæderne hvor Høje-Taastrup i dag har en rolle som regionalt knudepunkt. En fortsat afbalanceret udvikling i Omegnen skal bidrage til at skabe en Hovedstadsregionen, der som helhed fungerer som en bæredygtig storbyregion således at overflødigt trafikarbejde begrænses. Udviklingen skal sikre virksomheder, jobmuligheder, kultur- og fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder, bomuligheder og andre levevilkår, der svarer til borgernes behov. Set for Omegnen under ét må målsætningen være at udvikle bylivet til at indeholde de samme kulturelle og kommercielle tilbud som i København. Den statslige investerings- og lokaliseringspolitik må understøtte en sådan afbalanceret udvikling. For Høje-Taastrup Kommunes vedkommende skal det ske gennem styrkelse af byerne og deres bymidter. Knudepunktet i Høje Taastrup By skal fortsat udvikles som et moderne sidestykke til København City. Statens og de regionale myndigheders indsats skal prioritere udviklingen af særligt velbeliggende knudepunkter som Høje Taastrup By, samt udvikle tværgående forbindelser i Omegnen med jernbaner, veje og stier. For at forbedre mulighederne for at komme på tværs bør der anlægges en letbane, der knytter Omegnen sammen, i princippet med en linieføring som vist på illustrationen på næste side. 12 Kapitel 1 Plantemaer

13 Kgs. Lyngby Ballerup Glostrup København Høje Taastrup Ishøj Dragør Forslag til linieføring letbane OPGAVER Byrådet vil arbejde for: Færdiggørelse af det overordnede vej- og stinet, f. eks ved etablering af ringbane i omegnen. At tiltrække regionale aktiviteter indenfor kultur, fritid og uddannelse. At udvikle og styrke det regionale erhvervssamarbejde. At udvikle det regionale transportcenter. Kapitel 1 Plantemaer 13

14 Plantema: HØJE-TAASTRUP I HOVEDSTADSREGIONEN Høje-Taastrup Kommune MÅLSÆTNINGER Høje-Taastrup Kommune skal være et attraktivt sted at leve. Udviklingen i kommunen skal bidrage til at skabe en bæredygtig storbyregion ved: - At tiltrække virksomheder, der lægger vægt på god trafikal tilgængelighed og et godt bymiljø. - At skabe en markant erhvervsprofil, såvel regionalt som internationalt. - At Høje Taastrup By fastholdes og udvikles som regionalt centrum i omegnen for detailhandel, erhverv, kultur og fritid. Udviklingen i det regionale knudepunkt, Høje Taastrup By, skal bidrage til bedre levevilkår og livskvalitet for borgerne i kommunen og på Vestegnen. Høje Taastrup By skal være fremtidens by og et moderne sidestykke til København City. BAGGRUND Kommunens status som regionalt knudepunkt indebærer en række fordele og muligheder for erhvervsudvikling, fritids- og kulturaktiviteter og for et mere alsidigt og spændende byliv. Byrådet ønsker at udnytte, at Høje-Taastrup Kommune er en del af Hovedstadsregionen med København som centrum. Kommunens beliggenhed ved de overordnede infrastrukturforbindelser (veje og jernbaner) mellem Hovedstadsregionen og det øvrige land giver et særligt potentiale for at tiltrække og lokalisere erhvervsvirksomheder, kulturelle og rekreative faciliteter. Beliggenheden på udviklingsaksen Lund-Malmø- København-Høje Taastrup-Roskilde, kan forventes at få øget betydning efter Øresundsbroens åbning og giver et særligt potentiale for at tiltrække og lokalisere vidensintensive erhvervsvirksomheder. Beliggenheden på grænsen mellem det bebyggede storbyområde og det åbne land giver kommunen et særligt potentiale som bosætningskommune og som knudepunkt også for rekreative faciliteter. 14 Kapitel 1 Plantemaer

15 OPGAVER Byrådet vil arbejde for: At planlagte og eksisterende regionale veje anlægges og vedligeholdes af overordnede myndigheder. At transporttunge virksomheder etablerer sig i Transportcentret i Høje Taastrup By. At videreudvikle en bystruktur med høje bygningskvaliteter, infrastruktur m.v. i Høje Taastrup. At udvikle det regionale detailhandelscenter. At udvikle turismen ved at sætte fokus på Hedeland, Vestskoven og Ole Rømers Museum. At fremme gennemførelse af erhvervpolitikken med en række indsatsområder. At videreudvikle koncept for Euro Sky Center. Fremme placering af offentlige institutioner/aktiviteter i Høje Taastrup By. Sikre udbygningen af faciliteter i tilknytning til Høje Taastrup Station (parkeringshus, servicefunktioner m.v.). At markedsføre den regionale fritidspark. En forlængelse af Blekinge Boulevard. Etablering af vandresti Vestskoven-Hedeland. Gregersensvej Bondehøjvej Roskildevej Kapitel 1 Plantemaer 15

16 Plantema: BYERNE SOM RAMMER FOR BORGERNES HVERDAG MÅLSÆTNINGER Det er Byrådets mål: at de tre hovedbyer Taastrup, Hedehusene/Fløng og Høje Taastrup By skal udvikles som gode, levende og selvstændige byer i Høje-Taastrup Kommune. Byerne skal: Være bæredygtige helheder. Bygge på kvaliteter som både en traditionel stationsby og en moderne by. Udvikle en attraktiv bymidte som byens centrale mødested. Udvikle de grønne områder med varieret natur, aktiviteter og mødesteder for borgerne. Udvikle et trafiksystem, der forbedrer mulighederne for at nå mål i byen til fods, med bus eller på cykel. Udvikle og fastholde et alsidigt erhvervsliv med udgangspunkt i den enkelte bys karakter. Kunne tilbyde deres borgere et helt liv. Den kommunale service skal tilbydes så tæt på den enkelte borger som muligt: den daglige service indpasses i lokalt i bydelen; service, der henvender sig bredere, bør findes centralt i hver af de tre byer; særlige funktioner, der henvender sig til hele kommunen, og som ikke har speciel tilknytning til en af de tre byer, placeres fortrinsvis i Høje Taastrup By, idet de søges sammenknyttet med tilsvarende regionale aktiviteter. I landsbyerne skal der bygges på det traditionelle landsbymiljø. Fortidens spor og historien skal respekteres; men der skal samtidig være plads til forandring. I landsbyerne søges det nuværende servi-ceniveau opretholdt. BAGGRUND Taastrup og Hedehusene er vokset frem over en lang årrække som stationsbyer langs den første danske jernbane København Roskilde. I 1960 erne og 70 erne blev de en del af Hovedstadsregionen, og de kvarterer der voksede frem var i højere grad forstadskvarterer til København end til Taastrup og Hedehusene. Først i de senere år er de begyndt at fungere som hele bysamfund. Det er en udvikling, kommuneplanen skal støtte. Udviklingen af Høje Taastrup By begyndte i starten af 70 erne; men først i 1986 åbnede banegården, så også Høje Taastrup blev stationsby. Udbygningen har skabt meget forskelligartede bydele, der først med tiden vil komme til at fungere som en hel og sammenhængende by med egen identitet. Høje Taastrup er ufærdig som by betragtet, og mange opfatter den stadig ikke som en by. Det betyder på den anden side at mulighederne står åbne. Her skabes fremtidens by! De enkelte byer i kommunen Taastrup, Høje Taastrup By, Hedehusene/Fløng har hver især en god, overskuelig størrelse. Levestandarden er høj. Boligerne er gode og moderne, og jobmulighederne mange. Borgerne kan reelt vælge at arbejde enten i deres egen by eller i nabobyen. Udvalget af butikker og fritidstilbud er stort. Der er gode transportforhold. Der er mange foreninger og aktiviteter i lokalsamfundene. Fælles for byerne er, at de har en bymidte. Hermed har vore byer en kvalitet, som mange andre byområder i Hovedstadsregionen savner. I planperioden skal arbejdet med at styrke bymidterne fortsættes. I den forbindelse vil arkitektkonkurrencen for Taastrup bymidte området omkring Køgevej danne grundlag for de kommende års indsats for at forbedre bymiljøet i Taastrup bymidte. 16 Kapitel 1 Plantemaer

17 Også for byernes grønne områder er der de seneste år gjort en særlig indsats, som vil blive fortsat. Der er lagt vægt på at skabe mere varieret natur med flere oplevelser og mødesteder. De grønne områder vedligeholdes nu uden brug af gift og kunstgødning. Byens trafik er et tredje indsatsområde. Skal vore byer fungere godt rent trafikalt er det vigtigt at skabe en balance, hvor der er plads til alle trafikformer. Med den stigende biltrafik, er der især i de gamle bydele skabt vanskelige forhold for cyklister og gående. En ny trafiksikkerhedsplan under udarbejdelse. Den ser især på trafikforholdene for fodgængere og cyklister, det man kalder de bløde trafikanter. Når byerne udvikles og forbedres er det vigtigt, at det sker på en måde så byens kvaliteter sporene efter tidligere generationer respekteres. På den anden side er det også nødvendigt, at nuværende og kommende generationer kan sætte sine spor ved at føje til og forbedre vore byer. Forandringer skal ske i et samspil mellem borgere, foreninger, virksomheder og kommune. DELMÅ L: Høje-Taastrup Kommune skal have attraktive bymiljøer med mulighed for: Gode alsidige og oplevelsesrige bomiljøer. Gode indkøbsmuligheder. Gode muligheder for beskæftigelse i egen by eller indenfor kommunen. Dagligdagens behov for offentlig og privat service indenfor bygrænsen. Boliger kan kun opføres i den udstrækning den offentlige service kan tilvejebringes. Unødvendig gennemkørende trafik skal begrænses. En større del af bytrafikken skal foregå til fods, på cykel eller med bus. Åbne muligheder for at de nuværende borgere kan sætte deres præg på byen med respekt for tidligere generationers spor og de eksisterende kvaliteter OPGAVER Byrådet vil arbejde for: En Trafiksikkerhedsplan. Udarbejdelse af helhedsplan for bymidten i Taastrup og gennemførelse af forbedringer. Helhedsplan for Høje Taastrup By. Helhedsplan for Hedehusene. Forbedring af byernes grønne områder som opfølgning af grøn strukturplan. Forbedre forbindelsen mellem boligområder og bymidte for stitrafikanter. Kapitel 1 Plantemaer 17

18 Politikområde: Fysisk planlægning DELOMRÅDE: BY- BOLIGPOLITIK MÅLSÆTNINGER For kommunen som helhed skal der sikres en bred sammensætning af boligtyper til forskellige livssituationer og livsindstillinger. Boligudbuddet skal give den enkelte borger mulighed for at blive boende i sin by eller indenfor kommunen selvom livssituationen gør det nødvendigt at flytte til en ny type bolig. Antallet af boliger i bymidterne skal fastholdes og helst udbygges. Der skal skabes mulighed for eksperimenter med nye boformer f.eks. bofællesskaber for ældre. Boliger og bomiljøer skal bygge på høj kvalitet. Smukke og holdbare løsninger skal prioriteres. Kvaliteterne i de eksisterende boligområder og boliger skal fastholdes og udvikles. Der bør skabes mulighed for nybyggeri og modernisering af eksisterende boliger, der medfører mindre ressourceforbrug og forurening. Mennesker, der arbejder i kommunen men bor andre steder, skal have mulighed for at flytte hertil. Dermed kan pendlingen nedsættes. Fremtidigt boligbyggeri skal tage udgangspunkt i: - den enkelte bys karakter og byrådets mål for udviklingen; - efterspørgslen på boligtyper; - boligsammensætning og evt. mangler i den enkelte by; - kommunens økonomiske muligheder og byrådets prioriteringer. Boligbyggeri kan kun iværksættes i den takt byggeriet og de fremtidige beboere kan forsynes med den fornødne kommunale service. BAGGRUND Den nuværende boligsammensætning er fastlagt af skiftende byråd bl.a. i forbindelse med kommuneplanernes vedtagelse. Sammensætningen af kommunens boligtyper og befolkning, svarer i dag nogenlunde til Københavns Amt. Denne bredde og rummelighed vil også fremover være målet for boligudviklingen. Imidlertid har udbygningen af store boligområder over en kort årrække skabt visse skævheder i udbuddet i forhold til befolkningssammensætningen. I Taastrup og Hedehusene mangler f.eks. boliger, der er særligt velegnede til ældre borgere, mens der i Høje Taastrup By er underskud af ejerboliger. Endelig har udviklingen i familiemønstret og husstandsstørrelsen skabt et øget behov for centralt beliggende boliger for en eller flere voksne uden børn fortrinsvis i tilknytning til bymidterne. Målsætningen om bredde og rummelighed i boligudbuddet kan evt. bruges til at skabe plads for nye boligtyper og bebyggelsesformer i den enkelte by, f.eks. til bofællesskaber for ældre borgere. Høje-Taastrup Kommune har ikke byfornyelsesproblemer i traditionel forstand i form af områder med nedslidte boliger med væsentlige sanitære mangler. Ny lovgivning på området giver dog mulighed for støtte til omdannelse af by- og boligområder, hvor der er mangler af social, kulturel eller miljømæssig karakter. Boligbyggeriet i kommunen ventes fortsat at være karakteriseret ved forholdsvis små boliger, hvoraf en del forventes anvendt som ældreboliger. De dominerende boligtyper er etageboliger og tæt/lave boliger, samt en mindre udbygning med parcelhuse i Kragehaveområdet. I skemaet nederst på siden er vist en oversigt over fordelingen af boligbyggeriet på boligtyper og år. 18 Kapitel 1 Politikområ der

19 De endelige muligheder for boligudbygning sker i forbindelse med vedtagelsen af det årlige budget, idet de nye boligområder skal forsynes med veje og stier, vand, varme og kloak, børneinstitutioner og skoler og anden kommunal service. Nye boliger kan med andre ord først bygges når der er rummelighed i den kommunale økonomi til at tage imod nye borgere. I kapitel 2 om de enkelte byområder og i rammerne for lokalplanlægningen er der fastlagt mere detaljerede rammer for boligbyggeriet. OPGAVER Byrådet vil arbejde for: At fremme mulighederne for opførelse af boliger til ældre f.eks. som bofællesskab ved Mølleholmen i Taastrup. Skabe mulighed for at opføre boliger af særlig høj kvalitet vest for Høje Taastrup landsby. Videreføre arbejdet med kvarterløft og helhedsorienteret byfornyelse. Undersøge mulighederne for at indpasse mindre boliger til familier uden børn i stationsbyernes bymidter f. eks. som seniorboliger. Kapitel 1 Politikområ der 19

20 DELOMRÅDE: GRØNNE OMRÅDER MÅLSÆTNINGER Der skal arbejdes på en høj grad af variation, kulturpræg/ naturpræg i byens grønne områder. De rekreative arealer skal være med til at berige det kulturelle og sociale liv. Ved omlægning af driftsformer sikres en bæredygtig aktivitet på området. Kommunen har f. eks. været blandt de første kommuner i landet, som afviklede brugen af pesticider. De kommunalt ejede landbrugsarealer (forpagtningsarealerne) skal forvaltes på et bæredygtigt grundlag. Der stilles krav om en pesticidfri, gerne økologisk driftsform. Der skal arbejdes på at udvikle de landskabelige ressourcer og deres tilgængelighed. Byens rekreative arealer skal give plads og mulighed for den uorganiserede idræt, i form af græsarealer til boldspil, legepladser eller lignende. BAGGRUND Høje-Taastrup kommune skal være en attraktiv grøn kommune, hvor varierede friarealer af høj kvalitet er med til at gøre kommunen til et rart og inspirerende sted at leve. I Høje-Taastrup kommune findes i alt omkring 400 ha. grønne områder fordelt på offentlige rekreative arealer, idrætsanlæg og vej/ stiplantninger. Baggrunden for arbejdet inden for parkområdet er den vedtagne rekreative politik fra 1996, en del af Perspektivplan Speciel opmærksomhed må rettes mod unge skolesøgende og ældres ønsker og behov til friarealernes funktion og tilbud. Anlæg og vedligeholdelse af kommunens grønne områder skal foregå på et bæredygtigt grundlag, d.v.s. uden brug af giftstoffer og med begrænset brug af gødning m.m. Drifts- og anlægsaktiviteter skal derfor tilpasses med brug af de nødvendige ressourcer til omstilling af området. OPGAVER : Byrådet vil arbejde for: Fortsat udvikling af en bæredygtig driftsform. Grøn strukturplan som baggrund for de beslutninger om anlægsaktiviteter, omlægning af driftsformer m.m. som skønnes nødvendige. I planen skal parkstrukturen i de enkelte bydele vurderes og offentlige parkområder m.m. registreres. Etablering af stiforbindelser, som sikrer befolkningen adgang til de værdifulde landskabelige kvaliteter i Høje-Taastrup kommune søges udført i videst mulig omfang, f.eks. vandrestien fra Vestskoven til Hedeland og en stiforbindelse fra Bartholinstræde syd om Vridsløsemagle til Kroppedal. Ridestier som kan tilgodese det voksende behov indenfor denne sportsgren. Ændringer i de eksisterende anlæg i idrætsklubberne som følge af det stigende antal ældre. 20 Kapitel 1 Politikområ der

21 DELOMRÅDE: TRAFIK MÅLSÆTNINGER Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal nedbringes. Kommunen vil arbejde for at stabilisere og om muligt reducere bilernes trafikarbejde med det formål at undgå en stigning i energiforbrug og CO2-udslip frem til år 2005 og reducere emissionen af luftforurenende stoffer, selv om der forventes en vækst i persontransportarbejdet. Bytrafik til fods, på cykel og med bus skal øges. Kommunen vil arbejde for, at koncentrationen af NO2 og CO2 samt andre lokalt sundhedsskadelige stoffer i gaderummene i fremtiden ikke overskrider de vejledende grænseværdier. Boligområderne rekreative områder og friarealer skal søges beskyttet mod trafikstøj fra overordnede veje og jernbane. Antallet af boliger langs kommuneveje med en støjbelastning fra vejtrafikken større end 65 db(a) ønskes reduceret med 50% frem til år Det skal sikres, at der ikke bygges nye boliger med et støjniveau fra trafikstøj over 55 db(a). Kommunen vil søge at få amtet til at gøre en indsats for at reducere antallet af støjbelastede boliger langs amtsvejene. Barriereeffekt og risikovirkning (utryghed) skal søges reduceret f. eks. ved at sikre alle krydsninger mellem stier og veje. Der skal tilstræbes et generelt bedre samspil mellem gaden og dens omgivelser således, at vejene og pladserne gøres smukkere og mere indbydende at færdes i. Ved enhver ombygning og nyanlæg af veje, pladser og stier bør det visuelle miljø forbedres. Det kan f.eks. ske ved udarbejdelse af en sammenhængende plan for de vigtigste vejstrækninger, pladser og stier. BAGGRUND Vejnettet skal sikre en tilfredsstillende og sikker trafikafvikling på de nuværende og fremtidige veje i kommunen. Vejnettet skal indrettes, så man så vidt muligt undgår konflikter mellem lokaltrafik og gennemkørende trafik. Den overordnede trafik skal køre på det overordnede vejnet. I byer og landsbyer skal der i princippet kun køre trafik med ærinde i lokalsamfundet. Vejnettet skal have en overskuelig skiltning. Kollektiv trafik: Jernbanestationen skal være trafikknudepunktet for den enkelte by. Det skal være enkelt at stige om mellem de forskellige trafikarter. Der skal være gode adgangsforhold til stationerne for alle trafikarter, og der skal være gode parkeringsforhold for både biler og cykler. Trafiksystemet skal planlægges i samarbejde med HT og søges indrettet, så byområderne får en god kollektiv betjening. Stinettet skal forbinde alle større trafikmål så som stationer, bycentre, skoler, idrætsanlæg, grønne områder etc. Det skal være muligt at gå og cykle fra bolig til arbejdspladserne i kommunen. Stierne skal have en overskuelig skiltning, have jævn belægning og være uden for mange stop og forhindringer. Stierne skal anlægges i takt med udbygningen, således at alle nybyggerier er hægtet til det overordnede stisystem. I de ældre byområder herunder bymidten hvor der er få stier, skal vejnettet indrettes så trafikken i vid udstrækning foregår på fodgængernes og cyklisternes præmisser. Gang- og cykelstier skal have samme høje vedligeholdelsesstandard som vejene. Flest mulige rejser indenfor den enkelte by bør kunne ske til fods eller på cykel. Kommunen gennemskæres af flere større regionale veje: Holbækmotorvejen, Roskildevej og Hveen Boulevard. Derudover vil også Tværvej, der forventes åbnet i efteråret 2000, gennemskære kommunen fra nord til syd. Kapitel 1 Politikområ der 21

22 I 1994 var den mest trafikerede kommunevej Køgevej med biler/døgn. På Høje Taastrupvej kører der biler/ døgn, mens der på Taastrupgårdsvej kører biler/ døgn. I Fløng/Hedehusene er den mest belastede strækning Brandhøjgårdsvej, hvor der kører biler/døgn. På Vesterkøb og Fløngvej kører der ca biler/døgn. Sengeløse er også belastet trafikalt. Her kører der knap biler/døgn på Cathrinebjergvej og Landsbygaden. OPGAVER Byrådet vil arbejde for: Realisering af Trafiksikkerhedsplanen, herunder: Etablering af trafiksikkerhedsråd. Etablering af et sammenhængende hovedstinet. Reduktion af støjgenerne fra trafikken. Forbedring af trafiksikkerheden. Fremme cykel og gangtrafikken. Ifølge Vejdirektoratets trafikindeks er trafikken steget 14% fra 1994 til Høje-Taastrup kommune gennemskæres af jernbanen mellem København og Roskilde. Der er 3 stationer i kommunen: Taastrup, Høje Taastrup og Hedehusene. Høje Taastrup station er en aflastningsstation for Københavns Hovedbanegård og alle tog stopper her. Kun regionaltogene stopper ved Hedehusene station, mens kun S- togene mellem Holte og Høje Taastrup stopper ved Taastrup station. Kommunen betjenes af mange buslinier. Kommunen søger løbende at forbedre den kollektive trafik gennem forhandlinger med DSB og HT. Kommunen har desuden selv oprettet servicebuslinier. Langt den overvejende del af stinettet består af stier i eget tracé. Kommunen har et forholdsvist veludbygget stisystem, men der mangler stadig vigtige forbindelser. 22 Kapitel 1 Politikområ der

23 DELOMRÅDE: DETAILHANDEL MÅLSÆTNINGER at tilfredsstille en større andel af borgernes indkøbsbehov i by den borgeren bor i; at fastholde og videreudvikle Taastrup bymidte ved Køgevej som et levende og attraktivt kommunecenter fortrinsvis med Taastrup som opland; at fastholde og videreudvikle Hedehusene bymidte ved Hovedgaden som et levende og attraktivt bycenter med Hedehusene/Fløng som opland; at udvikle bymidten i Høje Taastrup by fra banegården langs Høje Taastrup Boulevard og skabe sammenhæng i området fra Banegården til City 2; at udviklingen af detailhandelen sker under hensyntagen til forbedringen af bymiljøet; at fastholde de eksisterende lokalcentre; at fastholde og udvikle Høje Taastrup Bys position som regionalt detailhandelscenter; at fastholde detailhandelsområdet ved Hveen Boulevard (IKEA m.v.) som aflastningsområde for regional detailhandel; at sikre at detailhandel kan indpasses i aktiviteterne i det regionale i Høje Taastrup Fritidspark i det omfang det er foreneligt med områdets karakter. BAGGRUND Det er kommuneplanens mål, at fremme en udvikling der giver borgerne bedre mulighed for at foretage deres indkøb i den by hvor de bor. Det sker ved at styrke udviklingen af bymidterne. Det er af central betydning, at en større andel af borgernes dagligvarehandel kan ske i bymidterne for på længere sigt at kunne fastholde udvalgsvarehandelen der. DETAILHANDELSANALYSE Københavns Amt har udarbejdet en detailhandelsanalyse, som indeholder et skøn over hvor stor en del af borgernes samlede forbrug, der kan tilfredsstilles indenfor bygrænsen dækningsgraden. Detailhandelsanalysen viser at der har været en stigning i handelen hvor Hovedstadsregionen er opland, især indenfor udvalgsvarer. Vurderingen af det fremtidige arealbehov til detailhandel viser, at hvis Høje-Taastrup Kommune frem til 2013 skal fastholde sin andel af etagearealet og dermed omsætningen vil der være behov for i kommunen at opføre mellem og m 2 etageareal til dagligvarehandel, samt fra 20 til m 2 etageareal til udvalgsvarehandel. Derudover må der forventes et behov for at etablere et antal udvalgsvarebutikker af en størrelse, der ikke kan indpasses i bymidterne, med et samlet etageareal på omkring m 2. En ukendt faktor i arbejdet med at fremskrive udviklingen indenfor detailhandelsområdet er det fremtidige omfang af handel indenfor internettet. Der er ingen tvivl om at handel med visse varegrupper vil fortsætte og i øget grad ske via det elektroniske medie, og området skal derfor følges nøje i de kommende år. Kapitel 1 Politikområ der 23

24 PLAN FOR OMRÅ DER TIL DETAILHANDEL Den eksisterende planlægning for bymidterne rummer mulighed for etablering af mindre butiksstørrelser og for mindre udvidelser af eksisterende butikker. I det følgende vil muligheder og behov i de forskellige byområder blive gennemgået. Bymidten i Høje Taastrup By omfatter City 2 og området mellem City 2 og banegården, udlægges til regionalt detailhandelscenter. Bymidten i Høje Taastrup By har hele Hovedstadsregionen som sit opland, og adgang sker primært med bil fra Hveen Boulevard og med tog fra banegården. Det samlede behov for udvidelse af etageareal til detailhandel i Høje Taastrup by vurderes til ca m 2. Det er en forudsætning for udvidelsen at den sker i området fra City2 mod vest til Høje Taastrup Boulevard så City 2 og området omkring Høje Taastrup Boulevard kan udvikles som en samlet bymidte. Aflastningsområderne ved Hveen Boulevard/Roskildevej (IKEA), ved Roskildevej-Helgeshøj Alle (vest for Teknologisk Institut) samt i den stationsnære del af Høje Taastrup fritidspark udlægges til udvalgsvarehandel med store arealkrævende butikstyper. Områderne har hele Hovedstadsregionen som opland og adgangen til områderne sker primært med bil. Derudover vil det være hensigtsmæssigt at udlægge et areal på hjørnet af Roskildevej og Helgeshøj Alle til aflastningsområde for en udvalgsvarebutik på op til m 2. På grund af størrelse og krav til udearealer kan en sådan butik ikke indpasses i bymidten. Befolkningsmæssigt er Taastrup kommunens hovedby. For at fastholde det eksisterende handels-miljø på Køgevej i bymidten samt sikre mulighed for modernisering og strukturtilpasning, foreslås det at bymidten i Taastrup udlægges til kommunecenter hovedsageligt med Taastrup som opland. I Taastrup bymidte er det samlede behov for udvidelse af etageareal til detailhandel i ca m 2. Bymidten i Hedehusene-Fløng, der omfatter butiksstrøget langs Hovedgaden, udlægges til bycenter (bydelscenter i regionplanen). Bymidten har Hedehusene/Fløng og til dels de omliggende landsbyer som sit opland. I Hedehusene, bymidten, vurderes det samlede behov for udvidelse af etageareal til detailhandel ca m 2. De eksisterende lokalcentre og butikker i landsbyerne opretholdes. Den detaljerede afgrænsning af de enkelte centerområder og planbestemmelser i øvrigt er beskrevet i kommuneplanens rammedel. Omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og omsætning er beskrevet i hæftet Kommuneplanens Forudsætninger. Der er ikke udarbejdet regionplanbestemmelser vedrørende detailhandel. Når disse forlægger, vil der blive udarbejdet tillæg tik kommuneplanen. OPGAVER Byrådet vil arbejde for: Udarbejdelse af helhedsplan for Høje Taastrup By der skal sikre at den regionale detailhandel bidrager til bylivet. Udarbejdelse af helhedsplan for bymidten i Taastrup. Forbedring af bymiljøet skal sikre at borgerne i højere grad køber ind i byen. Helhedsplan for bymidten i Hedehusene. Udarbejdelse af kommuneplantillæg om detailhandel. 24 Kapitel 1 Politikområ der

25 Politikområde: Miljø DELOMRÅDE: VANDFORSYNING OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE MÅLSÆTNINGER Kommunen vil arbejde for at styrke og bevare de eksisterende lokale vandindvindinger, samt udbygge disse. Kommunen vil arbejde aktivt for at øge selvforsyningsgraden inden for vandforsyningen. BAGGRUND Den overordnede vision for den fremtidige vandforsyning er at sikre borgere og virksomheder i kommunen en forsyning med drikkevand, så vidt muligt baseret på en bæredygtig, lokal indvinding af rent grundvand. Vandforsyningen i Høje-Taastrup kommune varetages af den kommunale vandforsyning, 15 almene private vandværker, samt en lang række små private indvindinger, der forsyner enkeltbeliggende boliger. Vandforbruget er svagt faldende gennem de seneste 20 år, på trods af kommunens store udvikling i perioden. Et systematisk forebyggende vedligeholdelsesarbejde har bragt vandtabet i den kommunale vandforsyning meget langt ned, så det nu er på 5-8 %. Det resterende vandtab er bl.a. udtryk for det ikke-målte vandforbrug, til eksempelvis brandslukning og gennemskylning af vandledninger. Langt den største del af vandforbruget dækkes i dag af vand importeret fra den regionale vandforsyning, Københavns Vand. Kun ca 13 % af vandforbruget indvindes af de lokale vandværker. Selvforsyningsgraden, d.v.s. den andel af vandforbruget, der indvindes lokalt bliver stadig mindre, da der løbende må lukkes boringer og vandværker p.g.a. utilfredsstillende vandkvalitet. Med seneste regionplan 1997 blev kommunen udpeget som område for særlige drikkevandsinteresser. Det betyder at grundvandet i kommunen skal udgøre en strategisk reserve med henblik på regionens fremtidige vandforsyning, og det betyder samtidig at grundvandet skal beskyttes så godt som muligt mod fremtidige forureninger, samtidig med at oprensning af tidligere tiders forureninger skal opprioriteres. Kommunen har i juni 1999 vedtaget Vandforsyningsplan som grundlag for den fremtidige vandforsyning. Vandforsyningsplanen indeholder mere detaljerede beskrivelser af, hvordan de enkelte opgaver skal løses. Kapitel 1 Politikområ der 25

26 OPGAVER Byrådet vil arbejde for: At finde nye muligheder for vandindvinding til erstatning for de indvindinger, der p.t. er indstillet p.g.a. forurening. I samme forbindelse vil kommunen arbejde aktivt for at forbedre grundvandskvaliteten i forurenede områder, så de på sigt igen kan danne grundlag for vandindvinding. Kommunen vil søge at overtage og udnytte ledigblevne indvindingstilladelser. I forbindelse med de kommende års fornyelser af Københavns Vands regionale indvindingstilladelser bør det overvejes om en del af denne indvindigsret kan omfordeles, så en større del af det indvundne vand kan anvendes til dækning af lokale behov. I det omfang, der ikke kan ske forsyning med lokalt indvundet vand, vil kommunen sikre det nødvendige samarbejde med andre vandforsyninger om forsyning og/eller beredskab. Kommunen vil arbejde for at fremme en miljømæssig forsvarlig nedsivning af regnvand og overfladevand, for at fremme grundvandsdannelsen. Kommunen vil arbejde for at sikre grundvandsressourcen, både ved at arbejde for at indvindingen foregår på en bæredygtig måde, og ved at arbejde for at grundvandsforurening forebygges. Kommunen vil fortsætte arbejdet med vandbesparelser i offentlige institutioner. Kommunen vil derudover videreføre arbejdet med at omlægge de kommunalt ejede, bortforpagtede arealer, primært til økologisk, sekundært til pesticidfri drift. 26 Kapitel 1 Politikområ der

27 DELOMRÅDE: MILJØTILSYN MED VIRKSOMHEDER OG AKTIVITETER MÅLSÆTNINGER Fastholde en høj tilsynsfrekvens med virksomheder, aktiviteter og anlæg med det formål at øge forebyggelsen og sikre en løbende dialog om varige miljøforbedringer ved brug af bl.a. renere teknologi. Øge den forebyggende miljøindsats gennem miljøgodkendelser og opsøgende tilsyn. Kvalitetssikre og styre miljøarbejdet med baggrund i et anerkendt kvalitets- og miljøledelsessystem. Den faglige norm for kommunens miljøarbejde er Miljøstyrelsens vejledninger. Dokumentere miljøindsatsen i en årlig beretning og prioritere indsatsen i et årsprogram. Udvikle et service- og konsulentorienteret myndighedskoncept. Udbygge grundvandsbeskyttelsen. BAGGRUND Kommunens miljøtilsyn skal sikre maksimal forebyggelse mod miljøbelastninger ved regelmæssige tilsyn og dialog med virksomheder og borgere inden miljøproblemerne vokser sig store. Samtidig skal miljøtilsynet sikre varige miljøforbedringer. Resultaterne skal dokumenteres med henblik på at synliggøre opnåede forbedringer og målrette den fremtidige indsats. Efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser fører Høje-Taastrup Kommune tilsyn med virksomhederne i kommunen. Tilsynet drejer sig om virksomhedernes påvirkning af omgivelserne med støj, udledning af spildevand, udledninger af forurenende stoffer til luften, sikring mod jord- og grundvandsforurening m.m. Grundlaget for miljøtilsynet er for de større virksomheders vedkommende en miljøgodkendelse, der indeholder vilkår for virksomhedens forureningspåvirkning. Grundlaget kan også være en tilladelse til udledning af spildevand, hvori der er fastlagt grænseværdier for spildevandets indhold af stoffer. Ud over tilsynet med virksomheder skal kommunen også føre tilsyn med vandværker. Både de store private almene vandværker, der forsyner mange husstande og de små private vandforsyningsanlæg, der forsyner enkelte eller få husstande, fører kommunen tilsyn med. Tilsynet omfatter såvel teknisk/hygiejniske tilsyn med vandværkerne som tilsyn med drikkevands-kvaliteten. Kommunen fører også tilsyn med private spildevandsanlæg udenfor kloakerede oplande og med vandløb og søer. Ligeledes fører kommunen tilsyn med olietanke, fyringsanlæg i boliger ved klage, behandler støjklager m.m. Kapitel 1 Politikområ der 27

28 OPGAVER Byrådet vil arbejde for: Udvikle brugen af elektroniske tilsynsskemaer, koncepter for miljøgodkendelser og tilladelser m.m. for derigennem at effektivisere papirgangen og sikre et ensartet og højt kvalitetsniveau i tilsyn og tilladelser. Arbejdet skal samtidig løbende kvalitetssikres i forhold til gældende vejledninger m.m. fra Miljøstyrelsen. Opprioritering af tilsynet med spildevand, intensivering af prøvetagning og tilsyn med bl.a. autobranchens spildevandsudledning som opfølgning på igangværende projekt om udledning af olieholdigt spildevand. Intensiveret tilsyn med vandforsyningsanlæg samt grundvands- og drikkevandskvaliteten. Indsatsplaner indenfor udvalgte indvindingsoplande for grundvand i samarbejde med Københavns Amt. Udarbejde status én gang pr. valgperiode over udviklingen i kommunens samlede miljøtilstand på grundlag af tilgængelige miljødata om grundvand, drikkevand, vandforsyning, spildevandsudledning, vandløb og søer, emissioner til luften, virksomhedssammensætning m.m. 28 Kapitel 1 Politikområ der

29 Tema: Spildevandsrensning og beskyttelse af vandløb, søer og kyster MÅLSÆTNINGER Kommunen vil sikre og forbedre driften og vedligehold af samtlige spildevandsledninger, bygninger, bassiner, pumpestationer og renseanlæg for dermed til enhver tid at kunne leve op til de fastlagte udlederkrav for spildevandet. Kommunen vil løbende og systematisk renovere kommunens spildevandsledninger for at imødegå eventuel forurening af grundvand og overfladevand, herunder at spildevandssystemet belastes med indsivende vand. Kommunen vil ved etablering eller renovering af regnsvandsbassiner søge at udforme bassinerne således, at bassinerne samtidig kan give gode muligheder for dyreliv og tilgodese rekreative formål. Ledningsført regnvand vil ligeledes søges åbnet eller renoveret således, at disse kan indgå som naturelement i byerne. Kommunen vil systematisk føre tilsyn med spildevandsanlæg i det åbne land for dermed at sikre en tilfredsstillende rensning af spildevandet, herunder at spildevandet afskæres til nedsivningsanlæg eller anden bedre rensning. BAGGRUND Kommunens spildevandsrensning og beskyttelse af vandløb, søer og kystområder, hvortil spildevand fra Høje-Taastrup Kommune tilledes, skal opfylde de fastsatte kvalitetsmål. Dette er endnu ikke tilfældet. Høje-Taastrup Kommunes seneste spildevandsplan er fra Spildevandsplanen er udarbejdet med henblik på at sikre udlederkravene i den daværende Vandmiljøplan I, herunder recipientkvalitets-planerne for vandløbene i kommunen, Gundsømagle Sø, Roskilde Fjord og Køge Bugt. Med spildevandsplanens vedtagelse i 1990 blev det vedtaget at udbygge Kallerup Renseanlæg således, at renseanlægget kunne leve op til Vand-miljøplanens udlederkrav om 90% kvælstoffjernelse for alle renseanlæg samt fosforfjernelse for anlæg over personækvivalenter. De daværende mindre renseanlæg i Sengeløse og Marbjerg er samtidig blevet nedlagt og spildevandet afskåret til Kallerup Renseanlæg. Hovedparten af kommunens spildevand fra bymæssig bebyggelse i Taastrup, Høje-Taastrup og den sydlige del af Hedehusene afledes til det fælleskommunale spildevandscenter i Avedøre. Da Kallerup Renseanlæg udleder til Hove Å systemet, hvor Gundsømagle Sø er beliggende, har det i spildevandsplanen været forudsat, at renseanlægget skal overholde skærpede udlederkrav til fosfor. Ligeledes forudsætter spildevandsplanen, at belastningen fra enkeltejendomme i oplandet til Hove Å afskæres. Med dette formål for øje er gennemført kloakering af Vadsby og Soderup ligesom Byrådet i april 1996 har vedtaget et tillæg til spildevandsplanen, hvori det nærmere fremgår hvilke ejendomme, der udenfor kloakerede områder er berørt af afskæringen. Endelig er i spildevandsplanen forudsat gennemført sanering af ældre ledningsanlæg i kommunen og gennemført en vurdering af en mulig kommunal tømningsordning for samle- og bundfældningstanke. Kapitel 1 Politikområ der 29