Idekatalog Kulturelt samvirke aug. 2015

Transkript

1 Idekatalog Kulturelt samvirke aug Hermed en samling af forslag til indsatsområder, strategier og handlinger. Ideerne og notatet her er et idekatalog til inspiration for samarbejdsflader mellem kulturelt samvirke, kultur og udviklings udvalget og enkelte aktører. Tradition balance ml tradition og fornyelse Større kulturel samlende Ønskes større events bør nedenstående forberedende tiltag som et minimum tages i agt: event. Behov for grundigere undersøgelse af om indholdet/ideen er god nok. Politisk mod til et økonomisk sats på min. 3 år, som er den tid der anses at skulle til for at skabe landsdækkende genkendelighed, en solid lokal forankring, et dynamisk og inspirerende netværk, en effektiv vidensbank og lokal erfaring indenfor området. En stærk og kompetent organisation og en professionel daglig ledelse, med stor handlekompetence. Jvf evt. Udgivelsen : anbefaling for god ledelse af større kulturelle projekter. Kulturministeriet. nger-for-god-ledelse-af-stoerre-kulturprojekter/ Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af interessenter fra relevante Kulturelle institutioner, erhvervslivet mv, med udsyn og kompetence med hensigten at tænke nyt og aktivt og trække på erfaringer fra tidligere lokale kulturprojekter fx Global Festival, Havnefest Grenaa, vejfest Auning mm Kulturelt ejerskab Lyt til rødderne og lad de kulturelle projekter og strategier vokse nedefra. Med henblik i større grad at invilvere kulturelle aktører. Involvering af eksisterende kulturelle aktører Eller Gøre det attraktivt at være Kulturaktørerne, særligt de frivillige, har brug for anerkendelse for deres store arbejde, som bygger på værdier Etablering af en Uddannelsespulje Der gives mulighed for tilskuds til kompetence-

2 involveret som kulturaktør. og interesse. Deres behov er individuelle, men det er karakteristisk, at de trives med inddragelse og lydhørhed, interessefællesskaber og faglig udvikling, som fx administration, puljesøgning og dokumentation. givende uddannelse indenfor PR, fundraising og kreative processer, samt til deltagelse i større kulturelle konferencer på landsplan. Kan evt. sammentænkes med de kurser kommunen p.t. udbyder. Involvere Den kulturelle revisorklan Pensionerede revisorer, bogholdere m.fl, der ønsker at være med til at styrke kulturlivet og hjælpe til hvor der er brug for det. Samling og synlighed. Etablere et Kulturelt mødested /iværksættermiljø for frivillige, kunstnere og arrangører. Her arrangeres kurser, fællesoplevelser og gives assistance. Her kan man skabe bro mellem skoler, foreningsarbejde og erhvervsliv. Kunne evt. placeres i på Kærvej 11. Kreativ Kommune Styrke de kreative og innovative kræfter i Norddjurs kommune med henblik på bosætning og udvikling i kommunen Norddjurs som kreativ kommune Fokus på kreativitet, fordybelse og entreprenørskab blandt alle borgere. Skabertrang : Et kreativitetsfremmende samarbejsmiljø for Uddannelses inst., kulturinst, foreninger og skoler. Talentudvikling Udbygge Kulturakademiet med nye linier: Billedlinie, dramalinie, lyrik mm

3 Tæt samarbejde om indsatsen med biblioteker, kulturarrangører/- huse, og udøvende kunstnere. Indsats for talenter der ikke er tilknyttet skolesystem indfange og tilbyde platform, workshops og udvikling, mulighed for at fremføre sin kunst. Bruge den åbne lokale scene. Kulturskolen op på niveau med landsgennemsnittet. Børn i Norddjurs har også brug for kulturtilbud. Mere leg i gaden Øget tilgængelighed for projektmagere. Der skal arbejdes for at Kulturskolen nærmer sig tilskud på niveau med landsgennemsnittet Spil-festival i samarbejde med Viden Djurs udendørs leg i gaden eks. på pladsen foran rådhuset. Øge kulturpuljen - der bør også søges udenkommunale puljer. Styrke adgangen fra ide til handling lette smidigheden vedr kulturpuljen En god heldagsskole prioriterer kreativiteten som metode og mål. Vi mener, der er behov for en opprioritering af kreative fag, bedre mulighed for fordybelse og at entrepernørskabsundervisning skal være skemalagt. Bedre kommunal økonomisk prioriteritering indenfor dette område. Kommunalhjælp til at søge midler, bl.a. i entreprenørskabsfonden. Undervisere i entreperenør-skab skal være uddannet indenfor området. Langt større mulighed for ekskursioner og samarbejde med virksomheder og foreninger i folkeskolen. Der afsættes fra kommunal side tid til etablering af og udvikling af samarbejde.

4 Tydeligere hæder/værdsættelse af de der gør en indsat. Kultur- og identitet. Kulturen har en opgave i at skabe bro og forståelse mellem kulturer. Både synlighed af dansk kultur, samt åbenhed og inspiration fra kunst og kultur fra andre steder i verden. Transport, entré og skoletjeneste på kulturinstitutioner gøres gratis for lokale institutioner og skoler. Skoler bidrager til arbejdet i virksomheder og foreninger. Kulturby 2017: Børn og unge inddrages i forberedelser og afvikling af events. Eks. Fokus på prisuddelinger som en galla fest Der arbejdes mere bevidst med kultur i integrations-indsatsen. Kultur er vigtig som redskab til dannelse og identitet i skolen og kommunen i det hele taget. Trætoppe/fyrtårne Eksisterende kulturelle institutioner og projekter fastholdes og videreudvikles F.Eks. Pavillonen, Liv i forsamlingshusene, Kulturskolen, Biblioteker. Kulturel udvikling gennem de kulturelle fyrtårne Vigtigt at de store tandhjul kører smurt, så de kan være med til at trække de små. Udnytte lokale ekspertiser Udvikling. Understøtte udviklende projekter Vigtigt at sikre de store og tonean-givende kulturinstitutioners drift med økonomisk prioritering, der gør at de kan styrkes og samtidig hjælpe de mindre. Udnytte de eksisterende ekspertiser i de større institutioner. Evt. et årlige udviklings møde / ny form for dialogmøde, hvor nye tiltag bliver diskuteret. Aktivt inddrage de eksisterende institutioner i kulturel udvikling

5 gennem de eksisterende institutioner og trætoppe. Samarbejde. Tæt samarbejde og dialog mellem forvaltningen og institutionerne for at støtte hinanden i udviklingen af det kulturelle område. evt gennemføre et årlige event med mange aktører der samarbejder og sikre at den bliver traditionsbåret. Gentænke kulturgruppemøderne med opgaver og nyt indhold så nye samarbejder kan opstå. Mod og forankring. Mod til at igangsætte og forankre nye projekter gennem trætoppene så de kan forankre sig i jorden. Store og små i samspil Sikre en platform for et godt samspil mellem store og små projekter så de kan komplementere hinanden. Forankring Forankring af projekter gennem de større institutioner for at sikre kontinuitet. Lytte Lytte til vinden i trætoppene her skabes mange smukke melodier. Søgning af fondsmidler Ansæt en medarbejder, der er centralt placeret, har overblik og kan hjælpe med at udforme ansøgninger til relevante puljer for at sikre eksterne midler til kommunen. Monitorering af projektstøttemidler Lokalscene til udfoldelse af talent. Forvaltningen skal hjælpe med at monitorere markedet for eksterne puljer der kan søges for derigennem at bringe institutioner og aktører i spil. Skabe lokalscene ved Pavillonen til at udfolde og udvikle det kulturelle talent på Djursland.

6 Branding Bruge værdien i de eksisterende kulturelle fyrtårne til at skabe synlighed omkring kommunen og sende signaler om udvikling Brande kommunen med det eksisterende høje kulturelle niveau - udvikle det, synliggøre det og bruge det aktivt i f.eks kampagner. Forbinde kunsten og kulturen til samspil med erhverv og forskning Brande Norddjurs som kulturelt væksthus Regionalt spillested Pavillonen skal arbejde på at blive Regionalt Spillested Synliggøre kunstnerne på Djursland MUSIKSAMLING en årlig samling af alle musikaktører. Liv i forsamlingshusene Kunst Spor Musiksamlingen bliver prioriteret og at der afsættes et beløb til afholdelsen. Større kommunalt engagement og økonomisk støtte til et unikt projekt, der har fået genklang i mange kommuner rundt om i landet og i Folketingets Kulturudvalg i Et stærkt brand for kommunen som innovativ aktør på kulturen i Danmarks yderområder. Satse på større synliggørelse af projektet. Evt. samkøre projektet det med Pavillonen for at øge synergi og ekspertiser. Markedsføring af Norddjurs som kommune med kulturel sjæl Events Branding strategi Samlet markedsføring af kultur i kommunen Benytte de synlige og eksisterende kulturinstitutioner og events i markedsføring af kommunen evt. gennem kampagner og turistbureau Events der samler byen og kulturaktører Udforme en decideret brandingstrategi for kommunen, hvor kultur, erhverv og bosætning går hånd i hånd. Lave et samlet markedsførings tiltag for kulturelle aktiviteter i kommunen.

7 Øge kulturens status Større fokus og bevidsthed omkring kunsten og kulturen i Norddjurs kommune. Øge kulturens status Bl.a. gennem øget samarbejde, dels imellem de enkelte kunstarter, dels mellem dem og derudover i nye partnerskaber inden for bl.a. skole, Kulturinstitutioner og erhvervsliv. Kultur og erhverv Der foreslås bienaler/samlinger for kunstnere/arrangører indenfor de forskellige kunstarter billedkunst, lyrik, drama, dans Lave tiltag der samler kultur og erhverv for at udnytte dette samspil til at øge bosætning. Det skæve og det smalle. Fokus på skæve og smalle kulturelle aktiviteter og opbakning til At turde tage en chance med henblik på at tiltrækning af kreative og innovative projekter og udvikle borgernes kulturelle horisont. Styrkelse af lokale græsrødder. Mod til at gå nye kulturelle veje Turde tage chancer og understøtte det. Musketerfestival Akustisk eksperimenterende musiklaboratorium f.eks Iværksætte en lokal klassisk talentlinie Fortsætte med at understøtte samarbejde ml Pavillonen og DMF (Dansk Musiker Forbund) til udvikling af dette forum for en anderledes, smal, skæv, event for både professionelle, unge og amatører. Støttet i 2014 & Et sted hvor musikere kan mødes og arbejde på tværs af genrer. En ARTWORKSHOP for nyskabende kunstnerisk musik.

8 Skæverter og smallerter Understøtte det skæve, smalle og det med kant og ikke kun gå efter mængden af publikummer. Nemmere og hurtigere adgang til mindre adhoc beløb til at understøtte mindre projekter. Kulturel dannelse Fokus på at udvikle projekter og arrangementer der udvider borgernes kulturelle horisont og inspirerer. Strategi Kultur ud til borgerne i alle kommunens egne, jvf Liv i forsamlingshusene. Kulturel dannelse og kulturbevaring Bygnings- og landskabsarkitektur Handling Dannelseskaravane Dannelsesprojekt i samarbejde med skoler og kulturinstitutioner. Jvf Herregårdsmusset. Dannelsesprojekt med fokus på Djurslands kulturelle og landskabelige arv. Djursland er rig på kulturarv, stendysser, romanske kirker, stenmesterens Horders arbejder, år ca Der er unikke herregårde og kulturlandskaber. Landsbyer med fine eksempler på Bedre Byggeskik,og i Grenaa,en lang række arkitektoniske offentlige bygninger tegnet af landets ypperste arkitekter, fra 1900 til i dag. Mange landsbyer har en uspoleret kulturel arv, der er værd at bevare, og hvor man kan give forøget fokus. Kreativitet og refleksion Sidst men ikke mindst har vi et forslag om at kreativitet og refleksion i højere grad er med til brande og tegne Norddjurs. Det er væsentligt som Kommune vi har noget særligt at tilbyde, noget særligt vi kan profilere os på og som kan medvirke til at udvikle os som attraktiv kommune. Vi har set på potentialerne og er nået frem til følgende Djursland er et værdifuldt levested og åndehul, hvor vi kan tiltrække kreative sjæle og store tænkere. Den smukke og mangfoldige natur med små landsbyer, enestående kyststrækning, fællesskab, lokal historie og øen Anholt. Her er blevet og bliver eksperimenteret med livsformer, værdier og filosoferet over livet på Djursland det ligger i kulturen. F.eks. Friland, udflytterne fra KBH i 70erne, Løgstrup, Søren Ryge,

9 Bønderøven og hans netværk for bare at nævne de mest kendte og nu her i 2015 er dørene til Sostrup Slot åbnet, som skal danne rammen om kultur- fordybelse og velvære. En stor international satsning. Der er stort mediefokus på mange af disse ting og det er oplagt at udnytte den opmærksomhed i langt højere grad. Vi mener at der inden for dette område er et kæmpe potentiale, spændende og med stor relevans lige til at gå til. Dels fordi det har en stærk kulturel værdi i sig selv, og dels fordi det rummer stor aktualitet i en tid med personlige og familiære behov for ro og nærvær, hvor arbejdsmarkedets behov for innovation fordrer plads til fordybelse og fokus på kreativ tænkning. Samtidig skal vi, som landligt eksempel, være en tydelig mulighed for at kunne blive tilvalgt af bosættere og derved være et kvalitativt alternativ til byerne. Vi opfordrer til at der afsættes ressourcer til et grundigere arbejde med udnyttelse af dette potentiale.