Biofaktor Begreb og beregning
|
|
- Patrick Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biofaktor Begreb og beregning Karen Attwell landskabsarkitekt Hvorfor en Biofaktor? Byøkologi og friarealer Miljøindikatorer Grønt regnskab Biotopflächenfaktor (Domænenavn) 1
2 Anvendte Biofaktor-definitioner - et mål for den biologiske aktivitet af en given flade (GI og KK) - et mål for omfanget af et områdes grønne elementer set i forhold til dets størrelse (GI og KK) - et vigtigt redskab til at planlægge og vurdere de grønne overfladers betydning med ét tal på naturindholdet (DGH) - et udtryk for, hvor meget grønt der er på den del af grunden, der ikke er bebygget (Fremtidens Parcelhuse) - et nøgletal, der med en enkel værdi søger at karakterisere et anlægs biologiske indhold (FBBB) - er udtryk for den biologiske aktivitet, som en grund, et byggefelt, et boligområde eller en bydel levner plads til rent volumenmæssigt. (SBI) 2
3 Definitionen på Biofaktor - Et værktøj til beregning af byens udearealers miljøperformance (-ydeevne) - En miljøindikator for byens udearealer Formål med Biofaktor - at kvalificere udearealers miljøfunktion ved - at kunne regne ud, ikke blot regne med - at fokusere på enkle, målbare data - ikke subjektive holdninger og æstetik Og heller ikke: I en biofaktor kan forbedret mikroklima, luftkvalitet, jordforurening m.v. også indregnes 3
4 Biofaktorberegning Biofaktor bygger på opgørelsen af forskellige arealtyper (Forslagets/projektets/kortgrundlagets detaljering skal derfor muliggøre arealopgørelser) Delarealer af arealtyper opsummeres og vægtes i forhold til faktorværdi (mellem 0 og 2) Sum af vægtede arealer divideres med samlet areal Basisarealer Basisarealer Asfalt, fliser o.l. (m 2 ) 0,0 Grusarealer, græsarmering. (m 2 ) 0,3 Klippet græs/boldbaner (m 2 ) Krat og buske under to meter (m 2 ) Naturgræs (m 2 ) 1,0 Krat og buske over to meter (m 2 ). 1,5 Træ- og skovplantninger (m 2 ) 2,0 Vandareal, ikke permanent Søareal, permanent 1,0 4
5 Tillægsarealer Tillægsarealer Tag- og facadebeplantning (m 2 ) Enkeltstående træers kroneareal (m 2 ) 2,0 Regnvandsnedsivning fra belagt areal (m 2 ) Areal dækket af egen kompost (m 2 ) Nørre Kvarter, Kbh. Belægninger Vand Asfalt, beton Brosten, grusflade 0,0 0,2 Vandkunst Biologisk levende søareal 1,5 Piksten, armeret græs 0,4 Facadebeplantninger Tætklippet græs Fritvokset græs, staudebed 1,0 Facadebeplantning, tæt/klippet Facadebeplantning m. volumen 1,0 Beplantninger Facadebelantning m. stort volumen 1,5 Tagbevoksninger Buskads og hække 1,5 Træer, mindre 2,0 Træer, store 3,0 Tagplantning, sedum Tagplantning, langt, fritvokset græs 2,0 5
6 Faktorværdi græs De enkelte biofaktorer i regnearket er fastsat ud fra vurdering af den biologiske aktivitet i en given bevoksningstype. tætklippet græs (3 cm høj): Bladareal ca. 6 m²/m² græsplæne (5 cm høj): Bladareal ca. 9 m²/m² uklippet græs: Bladareal ca Faktorværdi facadebeplantning En rådhusvin vokser tæt langs muren og vil søge at udvikle et enkelt fuldstændigt dækkende lag af blade uden at skygge for sig selv. Der vil derfor være et bladareal på 2-3 m² for hver kvadratmeter murflade. En vildvin som lægger flere rankende lag ud over hinanden vil med 10 cm tykkelse have et bladareal på 3 m²/m² og med 20 cm tykkelse 5 m²/m². En vedbend vil med 25 cm tykkelse nå et bladareal på cirka 12 m²/m² (kilde: Minke & Witter). Vedbend kan med tiden udvikle en tykkelse på mere end 1 meter, så den udvoksede facadebeplantning kan have en ganske stor bladfladetæthed. 6
7 Malmø, Grønfladefaktor Vegetationstype Vægtet faktor Grønne områder med græs, urter, buske eller træer 1,0 Damme og regnvandskanaler 1,0 Bygninger med tagvegetation 0,8 Facadebeplantning 0,7 Køre- og parkeringsarealer med græsarmering eller grus 0,4 Kørearealer med asfalt, som afvandes til grønne arealer 0,1 Bebygget areal (uden tagvegetation) 0,0 Tæt befæstelse med afvanding til kloak 0,0 Tabel 1: Beregningsfaktorer til vægtning af forskellige arealanvendelser til opgørelse af en samlet grønfladefaktor/biofaktor for et givet område eller byggegrund (Malmø Kommune), 0. Seattle Green Factor 2010 Green Factor Update:The City has expanded Green Factor to multifamily residential zones. New developments must achieve a minimum score of 0.50 in Midrise and Highrise zones, and 0.60 in Lowrise zones. For specific code language, please see approved ordinance At the recommendation of the Urban Forestry Commission, the City also revised scoring to increase the credit awarded to trees and decreased the credit awarded to shrubs. Changes are reflected in the 2010 Score Sheet. 7
8 Anvendelse af Biofaktor 1. generations Biofaktor kan anvendes til: at sammenligne forskellige forslag til udearealer for samme byggeri at konsekvensvurdere renoveringsindsatser, hvor før- og eftersituationer kan holdes op mod de implicitte mål, at biofaktoren skal bibeholdes eller forbedres. at følge udviklingen i et givet område år for år at samle erfaringer/eksempler til videre udvikling Biofaktor i Lystrup I Boligforeningen Ringgårdens konkurrence om 130 miljørigtige boliger i Lystrup var der krav om beregning af biofaktor i forslagenes udearealer: Konkurrenceforslagene spændte - fra rimeligt seriøse forslag til en næsten manglende behandling af bygningernes omgivelser og vinderforslagene hørte desværre til i den ringeste del. (Arkitekten ) 8
9 Biofaktor i Halsnæs Kommune Biofaktoren skal anvendes ved større samlede nye boligbebyggelser, større enkeltprojekter (f.eks. en dagligvarebutik, en større erhvervsvirksomhed) og større renoveringsopgaver f.eks. af en boligbebyggelse - altså projekter, hvor der typisk er tilknyttet rådgivere og arkitekter, som har kendskab til de arealer, der skal benyttes. Biofaktor i Hjortshøj Biofaktoren skal ved nybyggeri og ved tilbygning/renovering og konvertering minimum være 0,6 i bymæssig bebyggelse (cityområder dog minimum 0,4) (Det Økologiske Råd) Biofaktoren for +huset i Hjortshøj er ikke beregnet endnu. Da byggegrunden er usædvanlig lille, og på kun 550 m2, er det tvivlsomt om vejledningen fra Det Økologiske Råd kan efterkommes. 9
10 Videre udvikling af Biofaktor Anvendelsesbredde: fra by- til parcelhusniveau - og skov? Basisareal: plus eller minus bygninger? Arealtypedifferentiering: få eller mange kategorier? Videre underbygning af faktorværdier? Forbedret præsentation af værktøjet med f.eks. udvidet brugervejledning? Anbefaling af faktormål for udvalgte anlægstyper? Andet? Konklusion Vi skal stille dokumenterbare miljøkrav til udearealer, men - Hensigten med at bruge biofaktoren er ikke, at der i hvert tilfælde skal udregnes en meget præcis biofaktor, eller at den angivne værdi skal umuliggøre enhver udbygning og fortætning. Hensigten er at få fokus på værdien af (det grønne element) udearealernes miljøfunktion. I forbindelse med lokalplanlægning skal der derfor foretages en mere konkret beskrivelse af, hvordan biofaktoren bruges i det konkrete område. Nogle steder vil den måske skulle bruges mere overslagsmæssigt, mens den andre steder vil skulle beregnes mere nøje. (Halsnæs) 10
Notat vedr. biofaktorberegning Bedre grønne oplevelser i byen. Naturstyrelsen Friluftsrådet
Notat vedr. biofaktorberegning Bedre grønne oplevelser i byen Naturstyrelsen Friluftsrådet 13.01.2012 Indholdsfortegnelse Baggrund for notatet Side 1: Side 2: Side 3: Side 7: Side 9: Side 13: Side 15:
Læs mereBedre grønne oplevelser i byen
Bedre grønne oplevelser i byen 17 april 2012 Naturstyrelsen Friluftsrådet Torben Gade GBL gruppen for by og landskabsplanlægning Naturstyrelsen Friluftsrådet Hvorfor biofaktor? Hvad er biofaktor? Hvordan
Læs merePerspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om vurdering og sikring af byernes grønne områder og af bymiljøet
2009/1 BSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 7. april 2010 af Ida Auken (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag
Læs mereLokalplan 08.9 for Halsnæs Medborgerhus i Hundested og tilstødende arealer
for Halsnæs Medborgerhus i Hundested og tilstødende arealer Marts 2014 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en
Læs mereForslag til lokalplan For Bovieran seniorboliger ved Aavej. September Natur og Udvikling
For Bovieran seniorboliger ved Aavej September 2019 Natur og Udvikling Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan. Det er blandt andet, før der laves
Læs mereHalsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen Frederiksværk Tlf
for fire boliger i Arresøparken Maj 2013 N a t u r o g U d v ik li n g Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver
Læs mereForslag 1. Lokalplan For Havlit i Hundested Maj Grøn tekst er oprindelig tekst, der erstattes af ny rød tekst. Natur og Udvikling
Forslag 1 Lokalplan 08.2 For Havlit i Hundested Maj 2010 Rettelser til lokalplanen Grøn tekst er oprindelig tekst, der erstattes af ny rød tekst. Ændringer på side 4 og 8 Natur og Udvikling Hvorfor laver
Læs mereLokalplan 09.3 for et børnehus på Højbjerg
for et børnehus på Højbjerg Marts 2013 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal lave en lokalplan.
Læs mereForslag til lokalplan For en børneinstitution ved Rådhusparken
For en børneinstitution ved Rådhusparken Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven,
Læs mereHer kan du læse nærmere om befæstelsesgrad.
Befæstelsesgrader Her kan du læse nærmere om befæstelsesgrad. For at reducere antallet og mængden af oversvømmelser vil Rudersdal Kommune begrænse mængden af regnvand i kloaksystemet. Derfor regulerer
Læs mereForslag til Lokalplan 09.2. For Hundested Børnehus
Forslag til Lokalplan 09.2 For Hundested Børnehus April 2011 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde
Læs mereLokalplan 10.2. For feriebyen ved Hald Strand
For feriebyen ved Hald Strand Februar 2011 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNES BEGRØNNINGSVÆRKTØJ. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen
KØBENHAVNS KOMMUNES BEGRØNNINGSVÆRKTØJ Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen FRA VISION TIL HANDLING BYNATUR I KØBENHAVN 2015-2025 VISION #1: at skabe mere bynatur i København og VISION
Læs mereByforgrønnelsens betydning for bymiljøet
Byforgrønnelsens betydning for bymiljøet Tagvand Grundvand Regnvand Lodret Grønt Jens Hvass oplæg ved Byforgrønningsarrangement for beboerne i boligforeninger 2400 NV Bispebjerg Lokaludvalg 13.03.2012
Læs mereREGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R
REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende
Læs mereDrift af grønne områder ved skoler
Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereByggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen.
Byggros A/S er i dag markedsleder i Danmark og Sverige inden for flere specialprodukter og systemer til bygge- og anlægsbranchen. Byggros A/S i Danmark og svenske bg Byggros ab samt det norske Byggros
Læs mereHvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis
Hvordan kvalitetsbeskrivelser, Håndbogen og udviklingsplaner kan bruges i praksis Pleje- og kvalitetsbeskrivelser Forskelligt formål, forskellig målgruppe 2 3 4 Sammenhæng i driftsstyringen Kvalitetsbeskrivelser
Læs mereTyrkisk Kulturhus. Skitseforslag, November 2017
Tyrkisk Kulturhus Skitseforslag, November 2017 Koncept Vi ønsker at skabe et kulturhus der favner både omgivelser og brugere i et simpelt greb. Et hus hvor materialitet, form og funktion understøtter en
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereGreen Roofs in Copenhagen
1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereByplanrammer Vaarst Illustrationsplan
Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...
Læs mereTemadag om kirkegårde 3. september 2015. Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft
Temadag om kirkegårde 3. september 2015 Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft moos+looft landskabsarkitekter MDL www.moos-looft.dk Engen - en ny afdeling Engen og fortællegyngen Sønd Dagens
Læs mereSammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg
Sammenfattende miljøredegørelse til lokalplan nr. 399A for et område til detailhandel ved Gl. Århusvej i Viborg Indhold I forbindelse med Byrådets endelige vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 399A
Læs mereIKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016
IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 INDHOLD Kort præsentation af strategi for bynatur Præsentation af hvad er ikoniske
Læs mereHalsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00
Industriområde Nord Marts 2011 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at vi skal
Læs mereGræsslåningselementer
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter
Læs mereGrønne tage i København
1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mere2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER
RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres
Læs mereLOKALPLAN NR. 114 Håndværkerområde, Store Heddinge Nord for Højerupvej FORSLAG
LOKALPLAN NR. 114 Håndværkerområde, Store Heddinge Nord for Højerupvej FORSLAG Offentligt fremlagt i perioden 11. april til og med 6. juni 2011 Stevns Kommune Lokalplan nr. 114 Håndværkerparken I Håndværkerparken,
Læs mereGrønne tage i København Dorthe Rømø
1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage
Læs mereLokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj
Lokalplan nr. 129 for et areal i Stenhusstræde, Østerhøj I henhold til Planloven (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Stenhusstræde,
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereLokalplan 257 For et erhvervsområde ved Klausdalsbrovej 1
gladsaxe.dk g a sl r o F Lokalplan 257 For et erhvervsområde ved Klausdalsbrovej 1 Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når
Læs mereDPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø
DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereKortViser Grøn Pleje. Få styr på dine grønne arealer. Med KortViser Grøn Pleje kan de grønne arealer tilgås både fra kontoret og fra marken.
Få styr på dine grønne arealer Med kan de grønne arealer tilgås både fra kontoret og fra marken. Kortet fylder næsten hele skærmen, og vigtige funktioner som fx zoom, målestok og søgefelt er placeret oven
Læs mereLokalplan 2.3. For en rækkehusbebyggelse i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20300
Lokalplan 2.3 For en rækkehusbebyggelse i Snertinge Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 22.10.1979 3011501L20300 Bjergsted kommune Lokalplan nr. 2.3. for en rækkehusbebyggelse i Snertinge Tillæg
Læs merePerspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 007 Introduktion...
Læs mereKrav til opstilling af data Intensivt plejede arealer, affalds- og vintertjeneste 2015
Underbilag 1.6 Krav til opstilling af data Intensivt plejede arealer, affalds- og vintertjeneste 2015 Version 1 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1 GENERELT... 3 2 AREALKORT... 3 3 KORT VEDRØRENDE VINTERTJENESTE...
Læs mereGrundejerforeningen Lundegårdsparken
Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelser 2. Tilbudsliste 3. Almindelige betingelser 4.
Læs mereUdbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade
Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade Kronprinsensgade udvikling af parkeringsareal Grunden har en særdeles attraktiv beliggenhed ved Odense Å, og har igennem mange år været genstand for interesse
Læs mereVisioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd
Visioner for et boligområde Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge Herfølge syd Indholdsfortegnelse Ny boligby i Herfølge Syd Forslag til bebyggelsesplan Fremtidens mangfoldige
Læs mereBilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan 100.000 nye træer kan plantes over
Læs mereDen store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet
Den store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet Natalie Gulsrud, PhD, cand. scient. Adjunkt IGN Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Københavns Universitet Oversigt
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereBYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019
BYNATUR I KØBENHAVN Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage 2019 14. marts 2019 BYNATUR I KØBENHAVN Mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by
Læs mereHavedrømme og afstemning af forventninger
og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder
Læs mereArealer og udstyr - hovedtyper, typer og undertype
Arealer og udstyr - hovedtyper, typer og undertype HOVEDTYPE TYPE (kode/ tekst) Punkt Linie Areal UNDERTYPE (kode/ tekst) Anden kantafgrænsning 5 Anden kantbegrænsning 10 Asfalt vulst 145 11 Asfaltkant
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs mereWORKSHOP G/F ØRESUND ÅRSTIDERNE ARKITEKTER RAVNSBORG TVÆRGADE 5C, 2.SAL 2200 KØBENHAVN N TLF:
WORKSHOP G/F ØRESUND 27-04-2016 WORKSHOP G/F ØRESUND FORMÅL Beboerne kan bidrage med ønsker for indretning og placering af regnbede på vejene på baggrund af skitseforslaget til klimatilpasning udarbejdet
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...
Læs mereMere end 80 forskellige
FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereHALS KOMMUNE HELHEDSORIENTERET BYPLAN FOR BYMIDTEN I VESTER HASSING RAMBØLL NYVIG JANUAR 2004
HALS KOMMUNE HELHEDSORIENTERET BYLAN FOR BYMIDTEN I VESTER HASSING RAMBØLL NYVIG JANUAR 2004 Formål Med den helhedsorienterede byplan for Vester Hassing bymidte er det hensigten primært at skabe en smuk
Læs mereStrategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet
Strategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet Natalie Gulsrud, PhD, cand. scient. Adjunkt IGN Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Københavns
Læs mereSCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig
Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereTillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)
Læs mereBilag 2. Sagsnr Dokumentnr Udkast til Administrationsgrundlag
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2 Udkast til Administrationsgrundlag Formål Dette notat beskriver administrationsgrundlaget for afgørelser om dispensation til
Læs mereOPLÆG TIL GRØN NORM GREEN CITIES EUROPE. Metoder og værktøjer til mere og bedre bynatur. for a sustainable
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES OPLÆG TIL GRØN NORM Metoder og værktøjer til mere og bedre bynatur CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE EUROPEAN UNION SUPPORTS CAMPAIGNS THAT PROMOTE
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereDrift af grønne områder ved institutioner
Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereIndsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt
FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereBaggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk
Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.
Læs mereDebatoplæg Glostrup Kommune Januar 2019
Debatoplæg Glostrup Kommune Januar 2019 Områdeafgrænsning (vist med stiplet) med eksisterende bebyggelse. Kommunegrænsen er vist med sort. Forhøring Omdannelse af erhvervsejendommen Glosemosevej 18-28
Læs mereStudietur til Århus/Odder
Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen
Læs mere14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ
14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet
Læs merePLANHÆFTE FOR TINGHØJ
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 1 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereLiselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014
Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.
Læs mereRundtur i karré Rundtur i karré Perspektiv Noter Litteraturliste
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007
Læs mereForslag til lokalplan Valby Idrætspark med kommuneplantillæg.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Til Teknik- og Miljøudvalget Forslag til lokalplan Valby Idrætspark med kommuneplantillæg. Notat om grønne arealer i Valby Idrætspark I Teknik- og Miljøudvalgets
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mere2 af 10 - Uderum for alle til alle
Uderum for alle til alle Opholdsplads v P-plads kan godt være hyggelig når Pplads er grøn! (Uglevang DAB) Halvprivat zone som beboere bruger (sibeliusparken DAB) Uderum skal have forskellige rum Det kan
Læs mereEUR f or a sus OPE ta GREEN ina ble CITIES not
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES OPLÆG TIL GRØN NORM for bynatur Green Cities præsenterer forslag til metoder og standarder til en grøn norm for bynatur i Danmark CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE
Læs mereTagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje
Tagvegetation med minimal vægt, byggehøjde og pleje Ulrik Reeh Direktør, ph.d. Livskvalitet bæredygtigt bymiljø vedligehold Vegetationstekniske løsninger til bæredygtigt bymiljø Erosionsforebyggelse Vandrensning
Læs mere7 spørgsmål vedr. placering af 3-sporet skole ved Sjællandsgade
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Byggeri København NOTAT 8. august 2018 7 spørgsmål vedr. placering af 3-sporet skole ved Sjællandsgade På baggrund af at lokale beboere udtrykker bekymring over,
Læs mereStilblade. De grønne Elementer
Stilblade De grønne Elementer Stilblade - De grønne Elementer Byens grønne elementer - træer, beplantninger, haver og græsarealer - har stor betydning for vores visuelle oplevelse af de forskellige bydeles
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereRundtur i karré 7...127. Rundtur i karré 3...85. Perspektiv... 137 Noter... 139 Litteraturliste... 151
Nørre Kvarters grønne lunger. En undersøgelse af mulighederne for systematisk byforgrønnelse i et kvarter med store bevaringsmæssige interesser. Jens Hvass Kunstakademiets Arkitektskole København 2007
Læs mereDebatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018
Debatoplæg Glostrup Kommune Januar 2018 Cirkusgrunden med mulig nyt boligområde markeret med stipling Forhøring Ændring af afgrænsning af grønt område ved Cirkuspladsen i Hvissinge Kommunalbestyrelsen
Læs mereDISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24
KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra
Læs mereHØJAGERPARKEN 1 - FRIAREALER Registrering, områdeinddeling og pleje-start
PLANTER og RUMKatrine Thuesen landskabsarkitekt MDL Sandbjergvej 3, 2970 Hørsholm Tlf. 4542 0204-2679 2850 www.planterogrum.dk HØJAGERPARKEN 1 - FRIAREALER Registrering, områdeinddeling og pleje-start
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereFremtidig afvanding af Springcenter og P-areal syd for Springcenter
NÆRHEDEN Fremtidig afvanding af Springcenter og P-areal syd for Springcenter ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKSNISK NOTAT PROJEKTNR.
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereHVIDBOG FORSLAG TIL LOKALPLAN NR OG FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN NR. 47 KOLLEGIEBOLIGER TOLDBODGADE
HVIDBOG FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 1-857 OG FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN NR. 47 KOLLEGIEBOLIGER TOLDBODGADE Introduktion For at skabe overblik over høringssvarene til det offentligt fremlagte forslag
Læs mereDRIFT AF LAR SYSTEMER NOGLE PRAKTISKE SYNSVINKLER
kursus: KLAR TIL LAR nu med kvalitetsbeskrivelser 30.4.2015 Skovskolen, k Nødebo DRIFT AF LAR SYSTEMER NOGLE PRAKTISKE SYNSVINKLER 30.4.2015 landskabsarkitekt Niels Lützen Svarer visionerne til resultatet?
Læs mereRegnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand
Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og
Læs mereROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render
ROSKILDE KOMMUNE Trekroner øst Dato: 20. januar 2012 Sagsbeh.: KAT Direkte tlf.: 46313715 E-mail: karenat@roskilde.dk Til alle grundejere i Trekroner øst Vejledning om overfladisk afledning af regnvand
Læs mereSå gennemført kan det gøres med betonbelægninger!
Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs merer r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten)
r r begrænset a Ja ej- a olins a a s(højsletten) -sl Indholdsfortegnelse Lokalplanens baggrund, ^,,,,, I Lokalplanens indhold,,,,, I Lokalplanens retsvirkninger,,,,,,, 2 Lokalplanens forhold til anden
Læs mereUdsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1994/KD
Kommuneplantillæg nr. 10 (tidligere Kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2009) For Halsnæs Medborgerhus og tilstødende arealer Marts 2014 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereOktober 2018 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 9
Oktober 2018 KOMMUNEPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 Hvad er en rammeændring? Kommuneplan 2013-2025 for Glostrup Kommune blev vedtaget den 11. februar 2015. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur for
Læs mere