Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website"

Transkript

1 Praksisorienere forskningsformidling via e offenlig wesie Refleksioner over meoder anvend i forindelse med rekonsrukion af wesie for By og Byg (Saens Byggeforskningsinsiu) Jesper Kirkeskov Maserafhandling MCC-sudie Roskilde Universiescener Maj 2004

2 Tiel Underiel English Tile Forfaer Praksisorienere forskningsformidling via e offenlig wesie Refleksioner over meoder anvend i forindelse med rekonsrukion af wesie for By og Byg (Saens Byggeforskningsinsiu) Reconsrucion of wesie for research communicaion, primarily argeing professional praciioners in he consrucion indusry and relaed secors Jesper Kirkeskov Arejde: Priva: Maserafhandling ved MCC-sudie på Roskilde Universiescener Udfærdigelsesår 2004 Sprog Sideal Dansk 59 sider ekskl. ilag Pulikaionsype Lieraurhenvisninger Side 56 Resumé Side 6 English Summary Page 7 Emneord Human-compuer inerface (HCI) design, informaionssøgning, forskningsformidling, meoderiangulering, yggeranchen. Oplag (sk.) 7 Udgiver Roskilde Universiescener Insiu for Kommunikaion, Journalisik og Daalogi Maseruddannelsen i Compuer-Mediaed Communicaion (MCC) Bygning Nord, 43-3 Universiesvej 1 DK-4000 Roskilde Herfra lades al hå ude! (Graffii på døren fra 'acksage' ind il Tivolis Koncersal) 2

3 Indhold Forord...4 Forsinkelser af projeke...4 Samarejdsparer...4 Tak...5 Formalia...5 Resumé...6 English Summary: Reconsrucion of wesie for research communicaion, primarily argeing professional praciioners in he consrucion indusry and relaed secors...7 Findings...7 Invenions...8 Limiaions...8 Lessons learned...9 Indledning...10 Læsevejledning...10 Prolemsilling...12 Samfundsmæssig sige...12 Skisma mellem forskellige succeskrierier...12 Kamp om kommunikaionen...13 Den iscenesae omverden...14 De hididige wesie...15 Prolemformulering...18 Afgrænsning...19 Synsvinkel...19 Projekdesign...21 Teoreiske fænomener...22 Anvende meoder...27 Empiri...31 Eksern rugerpanel...31 Generel målgruppeundersøgelse...36 Survey land rugere af de eksiserende wesie...42 Inern følgegruppe...44 Brugeres af prooype...45 Sammenfaende om empirien...48 Rekonsrukion...49 Hyperekser...49 Navigaionssrukur...49 Filsrukur...50 Søgefunkion...51 Mangler...52 Konklusion og perspekivering...54 En lekie...55 Lieraur...56 Bilagsoversig

4 Forord Denne afhandling udgør den afsluende opgave på maser-uddannelsen i 'compuer-mediaed communicaion' (MCC) ved Roskide Universiescener. Ligesom de flese af mine medsuderende har jeg valg a knye maserafhandlingen sammen med udviklingen af e konkre compuermedieproduk, jf. sudieordningens mulighed for dee (Roskilde Universiescener, 2003c). Afhandlingens gensandsfel er hene fra min egen praksis i By og Byg (Saens Byggeforskningsinsiu), hvor jeg siden okoer 1999 har være kommunikaionschef. Dee indeærer a jeg har de overordnede ansvar for insiues kommunikaionsløsninger, heriland de offenlige wesie på adressen Da By og Byg i 2001 sod foran en gennemgriende fornyelse af insiues wesie med planlag irugagning i foråre 2002, fand jeg de nærliggende a lade min afsluende opgave på MCCuddannelsen age udgangspunk i denne prolemaik. På daværende idspunk var de planen a jeg skulle afslue den sædvanligvis oårige uddannelse i Imidlerid kom flere egivenheder på værs af denne plan. Forsinkelser af projeke By og Bygs rammeeingelser lev på dramaisk vis ændre i forlængelse af regeringsskife i novemer 2001, ide Danmarks Forskningsråds gennemgang af sekorforskningen primo 2002 sae spørgsmålsegn ved insiues forsae eksisens (Danmarks Forskningsråd, 2002, p. 100). Dee medføre a By og Byg, som er en mindre insiuion med en årlig omsæning på 62 mio. kroner, i en periode måe prioriere a kommunikere insiues eksisensereigelse, på ekosning af en række andre kommunikaionsakivieer, heriland den planlage fornyelse af insiues wesie. (Egenlig en noge skismaisk siuaion, i og med a By og Byg samidig lev mød med skærpede forvenninger il insiues praksisnære kommunikaion). By og Bygs siuaion lev førs endelig afklare med en regeringsesluning i novemer 2003 om a evare insiue i en ændre og reducere form. Da den ekniske gennemførelse af de ny wesie egynde i eferåre 2002, vise de de sig vanskelig a ealere den ønskede løsning på asis af den valge ekniske plaform, ide conen managemen syseme Inrasuie mod forvenning ikke i fuld omfang kunne anvendes på e offenlig ilgængelig wesie. Dee komplicerede samarejde med den ekniske leverandør og forlængede projeke yderligere, lang ud over de oprindelige idsplaner. Samarejdsparer 4 Projeke og sin empiriske egyndelse med nedsæelsen af e eksern rugerpanel i foråre 2001 (jf. nedenfor), hvilke i eferåre 2001 eferfulges af en kvaliaiv målgruppeundersøgelse, som lev udfør af analyseinsiue Alsed Research ved Michael Bønnelykke. I foråre 2002 gennemføres en online survey land rugere af de eksiserende wesie. Denne undersøgelse lev udfør af analyseinsiuie Vilsrup Ineracive ved Rikke Faech Lund.

5 Endelig lev en kørende prooype af de ny wesie i eferåre 2003 udsa for en rugerafprøvning. Denne lev udfør af KMDs Cener for Brugervenlighed ved Julie Gaugler. Den ekniske ilpasning af sandardsyseme Inrasuie med ilhørende we connecor lev foreage fra eferåre 2002 il foråre 2004 af Dansk Inerne Selska (DIS) ved Jimmi Lundø Frandsen og Mads Krisensen. Inern på By og Byg har en række medarejdere i Kommunikaionsafdelingen i sørre eller mindre grad idrage ved udvikling og implemenering af de rekonsruerede wesie, de gælder særlig we manager Jørgen Heegaard og kommunikaionskonsulen Gusa Clasen. Tak Som led i projeke har der være nedsa e eksern rugerpanel esående af fire medlemmer af By og Bygs Konakforum: Konorchef Birgi Hedegaard, Kommunernes Landsforening Arkiek MAA Lene Dammand Lund, Lund Arkiekur Direkør Jørn Simonsen, Carl Bro as Adm. direkør Ole Uldal, Boica Enreprise A/S Jeg akker rugerpanele for en konsrukiv dialog, som har præge udformningen af de ny wesie i eydelig grad. Endvidere vil jeg akke mine vejledere, lekor Roin Cheesman fra Insiu for Kommunikaion, Journalisik og Daalogi ved Roskilde Universiescener, og lekor Charloe Wien fra Insiu for Journalisik ved Syddansk Universie for god sparring, særlig i projekes indledende fase. A jeg på de senese nok har forsøm a enye mine vejledere ilsrækkelig akiv, skyldes alene min egen ravlhed. I øvrig finder jeg de passende på dee sed a akke Roin Cheesman som sudieleder for MCC-uddannelsen for e udyerig uddannelsesforlø, som jeg kan anefale il andre der måe være ineressere i a få e rum for refleksion over deres prakiske arejde med compuermediere kommunikaion. Formalia Afhandlingens eoreiske forsåelsesramme og empiriske meoder er førs og fremmes asere på den lieraur jeg lev præsenere for i Modul 1 og 2 på MCC-uddannelsen fra eferåre 2000 il foråre Derudover har jeg inkludere nogen lieraur fra HD-sudie i organisaion og ledelse, som jeg afsluede i 1997, og endelig har jeg, hjulpe af mine vejledere, supplere med mere specifik lieraur af relevans for de konkree projek. I henhold il sudieordningen er afhandling og udvikling af compuermedieproduk samle normere il 21 ECTS-poin (Roskilde Universiescener, 2003c). Afhandlingen må i henhold il cirkulære il sudieordningen maksimal udgøre anslag, ekskl. diverse udenomsværker. (Roskilde Universiescener, 2003a). Jeg har esræ mig på a overholde dee krav. På nær afsnie English Summary følger min egnsæning Dansk Sprognævns anefalinger (Davidsen-Nielsen, 2003). Køenhavn, 24. maj 2004 Jesper Kirkeskov 5

6 Resumé I dialog med rugerne gennemføres en videreudvikling af By og Bygs wesie, som primær henvender sig il professionelle prakikere der eskæfiger sig med yggerie og de yggede miljø. Ex ane anages de a såvel navigaionssrukur som søgefacilieer skal rekonsrueres. Projeke er særk empirisk orienere og omfaer åde undersøgelser af rugerehov og afprøvning af en prooype. I forlængelse af denne empiri indeholder afhandlingen en række refleksioner over de anvende meoder. Gennem kominaionen af forskellige empiriske meoder (meoderiangulering) konsaeres l.a. e ehov for a gøre resulaer af søgninger på mere overliksdannende. Som svar på dee ehov konsrueres en sorering af søgeresulaer, som indeærer dels fjernelse af redundane resulaer, dels en srukurere adgang il søgeresulaernes indhold. De vurderes a andre lignende informaionsunge wesies med fordel vil kunne hene inspiraion i den udviklede løsning. Afhandlingen eskriver endvidere en komple rekonsrukion af By og Bygs wesie, inkl. en ny navigaionssrukur som imødekommer rugernes ehov for en emneasere indgang il wesies indhold. Ved den afsluende rugerafprøvning fremkommer de noge overraskende resula a espersonerne umiddelar har vanskelig ved a idenificere wesies hypermedierede sammenfaninger af forskningsresulaer, ide espersonerne på forhånd forvener a By og Bygs forskningsresulaer udelukkende foreligger i forskningsrapporer i radiionel, lineær form. Ex pos synes de således forsa a være en sor udfordring a hypermediere forskningsresulaer med henlik på anvendelsesorienering. Afhandlingen ledsages af en eaversion af By og Bygs ny wesie, som lev idrifsa april 2004 på adressen Emneord: Se kolofonen side 2. 6

7 English Summary: Reconsrucion of wesie for research communicaion, primarily argeing professional praciioners in he consrucion indusry and relaed secors Danish Building and Uran Research (DBUR) is a naional research insiue affiliaed o he Danish Minisry of Economics and Business Affairs. The insiue aims a providing pulic and privae insiuions and enerprises in he consrucion and housing secors wih research ased knowledge, in order o improve he uild environmen. The sujec of his hesis is he reconsrucion of DBUR's Danish speaking wesie on he address The reconsrucion is ased on a variey of mehods for user-dialogue and surveys among he wesie's arge audience of professional praciioners (Argyris & Schön, 1974). Findings The pre-assumpion ha he exising wesie's navigaion srucure as well as search funcionaliy need o e changed, is suppored y dialogue wih a user-panel. The user-panel asks for a navigaion srucure ased on research sujecs, and a eer represenaion of search resuls, and paricularly he panel poins ou a need for reducing he numer of links in each search resul. Based on focus group inerviews (Morgan, 1993) i seems ha he general users of DBUR mainly seek informaion when hey are confroned wih a prolem or a siuaion in which hey need o reduce risk. Only rarely hey seek informaion ou of pure general ineres. Thus he resuls of he focus group inerviews are in line wih common heory on how professionals hink when hey work (Schön, 1983). Ofen he inerviewed find ha DBUR's research is far oo disan from pracise. Also, he focus-group inerviews idenify a demand for compuermediaed access o informaion resources across he differen knowledge insiuions in he housing and consrucion secors. Finally, he inerviews show some differences eween he seven inerviewed profession groups, perhaps mos evidenly regarding he concep of knowledge and learning, where paricularly one profession (archiecs) emphasize he imporance of aesheic learning, while he same profession more or less disregard he imporance of he wrien word. Based on a log-file analysis and an on-line quesionnaire survey i seems clear ha a large majoriy of users of he exising wesie is no ineresed in informaion on DBUR's organisaional maers, as hey solely use he wesie o rerieve informaion on research resuls and relaed, pracical recommendaions. Tesing of a running prooype (J. Nielsen, 1993) of he reconsruced wesie shows ha he invened sujec index is clear speech o he six es persons, and ha hey generally find i easy o navigae he sie. The search faciliy seems o work well, oo, alhough failures in he syle shee disor he es resuls. Surprisingly, however, he es also shows ha he es persons have difficulies in recognizing ha he wesie conains hyperexed (Landow, 1997, ; J. Nielsen, 1990) summaries of research resuls. I seems as if he presence of such maerial conflics wih he es persons' expeca 7

8 ions and image of DBUR as a governmenal research insiue ha sicks o solid research radiions. Thus, he es persons expec ha DBUR's research resuls can only e found in linear repors (i.e. pdfs), and no in a hyperex forma. Invenions The reconsruced wesie is ased on Inrasuie, which is a sandard conen managemen sysem (CMS), wih a modified we-connecor. The modificaions are echnically developed y he sofware-company Dansk Inerne Selska, insruced y DBUR's communicaions deparmen. The reconsruced wesie feaures a special way in which o presen search resuls from he sandard Microsof search engine applied on he wesie. The prolem is ha a full-ex search ofen reurns several links o iner-relaed conens, which reduces he usailiy of he search resul. This prolem is ackled y he invenion descried as follows: While he search procedure is sill ased on full-ex-search, he presenaion of search resuls is generaed y he use a special meadaa mark-up (Boiko, 2002, pp ), of all conens in he CMS daaase, specifying iner-relaions among he conens. Comining meadaa wih he file srucure of he CMS, he search procedure filers resuls and only reurns a single link o a cerain inroducory file for each cluser of iner-relaed conens. Therey, a ypical search resul is reduced o a few links; each one poining o an inroducory file ha leads he user furher on o iner-relaed conens in a srucured manner. The mehod is more or less similar o ha descied y (J. Nielsen, 2000a, p. 231). This way in which o presen and srucure search resuls migh also e usale for oher wesies similar o DBUR's in erms of emphasis on knowledge disseminaion and a large proporion of iner-relaed conens. The presening of search resuls is no o e confused wih anoher feaure of he reconsruced wesie, which is a sujec index (Clarke, 2001). The sujec index is consruced in collaoraion eween he earlier menioned user-panel and DBUR's communicaion specialiss, lirarians and researchers. Limiaions 8 The reconsruced wesie only parly realises he poenials. Firs, i sill lacks some of is originally inened feaures: A conference-like faciliy ha makes i possile for users o commen on research resuls, share experiences ec. is missing, as is an online shop. Hopefully, hese feaures will e realised wihin a few monhs. Secondly, i lacks some graphical fine-uning: The fundamenal concep of a simple, no-nonse graphic design is o e mainained, u righ now i has ecome oo 'old'. Also, here are much oo few illusraions on he wesie. Thus, a redesign proposal has een ordered wih an exernal graphics design firm, and an illusraion managemen sysem is on is way in order o make i easier for he ediors of he wesie o use phoos and oher illusraions. Thirdly, he ediing and meadaa marking up of he conen is no compleed: Mos visile when pars of he screen suddenly are empy. However, i is only a maer of shor ime unil hese hings have een fixed. Fourh, he CMS ehind he wesie is far from opimal: The CMS is unale o adminiser dynamic meadaa, and herefore i is a edious process o operae on he file srucure. This is a severe prolem as he search procedure heavily ress on meadaa.

9 Finally, while he aove menioned focus-group inerviews idenified a demand for compuer-mediaed access o informaion resources across he differen knowledge insiuions in he housing and consrucion secors, he reconsrucion of DBUR's wesie does no feaure such a cross-insiuional access. Parallel o he reconsrucion projec, a concep for how such a service can e esalishing is descried in he appendix o he hesis. This, much larger projec, is under consideraion y prospecive financial parners for he momen eing. Lessons learned The main lesson learned is posiive: I can e of grea value o involve he users in he reconsrucion of a wesie, no only when i comes o validaing and correcing concree soluions, u also as an inspiraional force in he creaive process. While he firs has een common in HCI-design for many years, he laer seems o e more rare. Thus, he projec demonsraes a successful riangulaion of differen empirical mehods. Anoher, less posiive, lesson learned is ha i is imporan in advance o specify in deails he demands ha a cerain soluion has o mee. Else, he delivered soluion migh end up like he one in his case: I works, u i is hard o mainain. This prolem represens a dilemma, ecause he es soluion ofen is invened hrough a process ha faciliaes feedack loops and rusful collaoraion wih hose who are o deliver he echnical implemenaion. The mos common way ou of his dilemma is o divide he process and sar ou wih a specificaion phase, for example y consuling specificaion specialiss. Anoher way ou is o find a echnical parner ha you really can rely on, u oviously his is easier said han done. No maer wha, i is an imporan lesson learned o address he dilemma more horoughly han i was done in his case. Finally, a lesson learned is ha one hing is amiions, anoher hing is wha is realisic o accomplish wihin he limied (alhough no necessarily scarce) resources a hand. For example i has no ye een possile o mark up all conen ransferred from he earlier exising wesie o he reconsruced wesie, as meadaa and file srucure are much more complicaed o work wih han wha was inended and expeced. This, however, is no new lesson learned. Keywords: Human-compuer inerface (HCI) design, search echnology, research communicaion, mehod riangulaion in social science, consrucion indusry. 9

10 Indledning Denne afhandling konfronerer den siuaion som anvendelsesorienere forskning efinder sig i når den fremrage viden skal omsæes il praksis. Projeke ager udgangspunk i den danske yggeranche, der ofe kriiseres for a være mindre iløjelig il a anvende ny viden end andre rancher (Boligminiserie, 1997, ; Bønnelykke, 2003, ; Clausen, 2002, ; Erhvervsfremme Syrelsen, 2000, ; Regeringens Byggeforskningsudvalg, 2002, ; Sørensen, 2004). Give a denne kriik er ereige, kunne man anage a e yggeforskningsinsiu må så overfor en ganske eksraordinær udfordring når de skal kommunikere sin forskningsaserede viden il praksis. Der er da også eksempler på a kriikken af yggeranchen som værende videnfjendsk umiddelar føres over i handlingsanvisninger i rening af a yggeries forskningsinsiuioner og øvrige 'videnleverandører' må foredre deres formidling (Regeringens Byggeforskningsudvalg, 2002). Konklusionen er snulende nærliggende, men de er relevan a spørge i hvilken grad den udrykker en realisisk ændringssraegi. Denne afhandling viser e konkre eksempel på hvordan foredringer af compuermediere kommunikaion mellem forskning og praksis kan gries an, og den indkredser nogle af de egrænsninger der knyer sig il en sådan indsas. Cenral i afhandlingens forsåelse sår de forhold a forskningsinsiuionens kommunikaion med praksis ikke alene kan ses som en mekanisk formidling af viden. Dels må organisaionens kommunikaive akivieer også ses som en iscenesæelse af dens omverden. Ikke lo selve kommunikaionen (in casu inerakionen med omverdenen via organisaionens wesie), men også de agvedliggende processer (in casu processerne i udviklingen af e wesie), indgår i denne iscenesæelse. Dels må viden i højere grad ses som noge der liver il i en vekselvirkning mellem forskning og erfaring, eori og praksis, end som noge der findes é sed, hvorfra de lo man ager de rigige meoder i rug kan spredes il andre seder. Læsevejledning 10 Afhandlings form afspejler a jeg har prioriere a fremlægge de eoreiske overvejelser og empiriske resulaer ag rekonsrukionen af By og Bygs wesie efer hensyne il de akademiske krav il en universiesopgave (Roskilde Universiescener, 2003), snarere end efer hensyne il en redere læserkreds. Dee også i erkendelse af a en universiesopgave sjælden har mange læsere ud over vejledere og censor. I de omfang soffe måe være ineressan for en redere kreds, ør de i sede earejdes specifik med en sådan formidling for øje (sådan som jeg f.eks. har gjor i (Kirkeskov, 2001)). Hermed har jeg allerede løfe sløre for de syn jeg ex pos har fåe på forholde mellem forskningsinern og forskningseksern kommunikaion: De er o forskellige discipliner, og der kommer ikke nødvendigvis noge god ud af a lande dem sammen. De har age mig nogle år a nå frem il denne erkendelse, som i øvrig er opnåe i overenssemmelse med nærværende afhandlings forsåelse af a viden er eksperimenel, dvs. a for a opnå viden

11 kræves handling, og a denne handlen er asere på refleksiv ænkning (Dewey efer (P. H. Chrisensen, 2002, p. 44)). Da jeg gik ind il joe som kommunikaionschef på en forskningsinsiuion, var de ikke mi synspunk a man urde adskille ingene på denne vis. Dengang var de min amiion a inegrere forskning og formidling for l.a. a gøre forskernes lierære produkion mere anvendelsesorienere. Med årene (og gennem nærværende projek, ikke minds) er jeg imidlerid nåe frem il a denne amiion nok hverken er realisisk eller rimelig. Forskerne har ehov for en lierær form der kan fungere som e akademisk erkendelsesmæssig og dokumenerende værkøj, og dee er kun sjælden forenelig med prakikernes ehov for a få adgang il forskerens viden i en anvendelig form (hvilke jeg vil vende ilage il senere). Der findes ganske vis variaioner i dee generelle illede: Nogle forskningsområder (dele af humaniora, il eksempel) nyder i sig selv en redere ineresse end andre forskningsområder (eknisk forskning, il eksempel), og nogle forskere er mere alenfulde end andre mh. selv gennem en højakademisk form a nå længere ud end il forskersamfunde. Jeg vil vove den påsand a karisma (også i lierær forsand) her spiller en sørre rolle end illære færdigheder, eller pligfølelse, for den sags skyld. Afhandlingen er således disponere i en discplinmæssig rækkefølge: Førs eskriver jeg prolemsillingen og dernæs de empiriske meoder jeg anvender sam de eorier der danner afsæ for mine undersøgelser og forolkninger af disses resulaer, så fremlægger og forolker jeg den indhenede empiri, hvorefer jeg eskriver de compuermedieproduk der på én gang er udvikle i forlængelse af og samidig har virke ilage på disse refleksioner, og endelig følger il sids e konkluderende og perspekiverende afsni. Denne disposiion har selvfølgelig ikke re mege med projekes prakiske forlø a gøre. En kronologisk fremsilling ville se ganske anderledes ud, og selvom den muligvis ville give e mere virkelig illede af den gennemføre proces, ville den også vanskeliggøre en akademisk læsning af afhandlingen. Hvis nu du som læser disse linier, alligevel ræffer a være é af de sjældne eksempler på en prakiker der dykker ned i universiesopgaver, vil jeg sraks inviere il en personlig dialog (se kolofonen). Så kan du herefer vælge om du vil læse videre. 11

12 Prolemsilling "Bruges Saens Byggeforskningsinsius resulaer på Deres arejdsplads?" I høj grad 37% Nej el. kun i ringe grad 5% I nogen grad 43% Kun i mindre grad 15% Basis: 901 respondener i de definerede målgrupper. Svarprocen: 49. (Kjerkegaard, 1999) By og Byg (Saens Byggeforskningsinsiu) er e selvsændig sekorforskningsinsiu ilknye Økomomi- og Erhvervsminiserie. Insiue omfaer ca. 90 årsværk, hvoraf lid over halvdelen er forskere. Insiues formål er a skae forskningsasere viden der foredrer yggerie og de yggede miljø (By og Byg, 2001a). Den viden som er e resula af forskningen, kommunikeres il esluningsagere og prakikere der arejder med yer, oliger, ygninger og yggeri. By og Byg ønsker a give disse målgrupper ny viden som de kan ruge i deres arejde, med henlik på a opnå samfundsmæssig gevins i form af edre ygninger og yområder. Insiues viden liver ren fakisk rug af målgrupperne. De kan l.a. underygges ved en surveyundersøgelse gennemfør i 1999, hvor 80 pc. af respondenerne i målgrupperne svarede a insiues resulaer i høj grad eller i nogen grad liver rug på de pågældendes arejdspladser (Kjerkegaard, 1999). Samfundsmæssig sige By og Bygs akivieer er l.a. finansiere ved en finanslovsevilling, som udgør lid over halvdelen af insiues indæger. Resen af indægerne kommer primær fra rekvireners ilskud il konkree forskningsprojeker (By og Byg, 2001). De er alovervejende offenlige insiuioner sam offenlige og privae fonde der ealer for By og Bygs forskning. Denne fordeling af omsæningen afspejler insiue samfundsmæssige sige: By og Byg ager sig af a skae forskningsasere viden som finder generel anvendelse, mens f.eks. de godkende eknologiske serviceinsiuer (GTS-insiuerne) i højere grad ager sig af mere specifikke udviklingsopgaver for enkelvirksomheder. Som Økonomi- og Erhvervsminiseries sekorforskningsinsiu er By og Byg også med il a skae videngrundlage for oligpoliikken og yggelovgivningen. F.eks. spiller insiue en akiv rolle i forindelse med udformningen af miniseries ygningsreglemener. Insiue involverer i vid omfang sekorens prakikere i sin forskning, hvor de enkele forskningsprojeker åde kan have medvirken af ygherrer (f.eks. oligselskaer og skoler), projekerende (f.eks. rådgivende ingeniører og arkieker), udførende (f.eks. enreprenører og håndværksmesre), yggevareindusrien (f.eks. producener af yggemaerialer), ygningsrugere (f.eks. eoere) og offenlige forvalninger (f.eks. kommuner). Skisma mellem forskellige succeskrierier 12 Ud over a By og Bygs forskning har e anvendelsesorienere sige, silles der krav om a forskningen har e høj, inernaional niveau. E krav som By og Byg ifølge den hidil enese evaluering af insiues forskning kun i nogen grad har kunne opfylde (Saens Byggeforskningsinsiu, 1995). Tilsvarende viser en ciaionsælling a insiues videnskaelige produkion mål på anal inernaionale ciaioner i SCI og SSCI er mege lav pr. årsværk (By og Byg, 2001). Dog har By og Byg de senese år øge analle af inernaionale videnskaelige konferenceindlæg og arikler med referee il ca. 0,5 pr. VIPårsværk (By og Byg, 2003), hvilke er nogenlunde ækvivalen med niveaue i

13 universieernes ygge- og oligforskning (som i øvrig også har en relaiv lav videnskaelig produkivie sammenligne med de flese andre forskningsområder). By og Bygs ledelse vurderer ikke deso mindre a en høj videnskaelig kvalie har væsenlig eydning for roværdigheden af insiues viden, og a krave om videnskaelig kvalie på inernaional niveau endvidere medvirker il dels a sikre a insiues forskning er nyskaende, dels a give insiues forskere adgang il den nyese inernaionale viden (By og Byg, 2001a). De nævne meoder il evaluering af insiues videnskaelige kvalie er i øvrig så lang fra indiskuale, særlig når de drejer sig om e anvendelsesorienere forskningsinsiu hvis succeskrierium ikke alene er høj videnskaelig produkion (se f.eks. (Chrisiansen & Hansen, 1993, ; Jacosen, 2001) for en diskussion). By og Byg efinder sig ilsyneladende i e skisma mellem på den ene side hensyne il en høj forskningsmæssig kvalie, hvor insiue liver mål efer samme alen som universiesforskningen, og på den anden side hensyne il a skae viden som har en umiddelar relevans for praksis, hvor insiue liver edøm på sin evne il a skae konkree resulaer i form af konsaerare foredringer af praksis. Uanse om dee skisma er reel eller ej, dvs. om krave il videnskaelig kvalie nødvendigvis sår i modsæning il krave om praksisrelevans, kan de være nok så prolemaisk hvis insiues forskere oplever siuaionen som skismaisk. Her må man illige være opmærksom på de øvrige krav der silles il forskerne på e sekorforskningsinsiu, der som nævn er særk afhængig a indæger fra ilskudsgivende forskning. Forskerne er dels pålag nogle indjeningsmål, dels underlag krav om a overholde udgeer og idsplaner for de enkele forskningsprojeker. Opsøgning af nye indægsgivende forskningsprojeker spiller derfor en sor rolle i forskerens hverdag. De samme gælder effekiv projeksyring med koninuerlig udgeopfølgning. Hver forsker er ypisk involvere i adskillige samidige forskningsprojeker, hvoraf forskeren dels kan være projekleder på e anal projeker, dels kan være delager i e anal andre projeker med forskerkolleger som projekledere. Disse forhold kan l.a. aflæses af a øge kundeorienering og syrke projekledelse har en cenral placering i insiues sraegi (By og Byg, 2001a). Den forreningsmæssige vinkel på forskningen er poeniel i konflik med kravene om høj forskningsmæssig kvalie. De forreningsmæssige hensyn kan virke som en remse på den forskningsmæssige kreaivie (Jacosen e al., 2001). Dee illusreres af a de på By og Byg er en sående viighed a noge nær de værse der kan ske i e forskningsprojek, er a man af vanvare gør en opdagelse som der ikke er age højde for i udgee. Kamp om kommunikaionen På By og Byg er kommunikaionsområde de senere år leve arena for en skærpe kamp mellem på den ene side videnskaelige radiioner og på den anden side ønske om a fremringe og kommunikere viden efer hensyne il de ehov der yrer sig land insiues målgrupper. Den ene posiion er l.a. arikulere gennem formuleringen af en kommunikaionspoliik som definerer insiues målgrupper, de principper der skal være ærende for insiues kommunikaion, sam de overordnede formål med kommunikaionen (By og Byg, 2000). Ifølge kommunikaionspoliikken skal forskning og kommunikaion ilreelægges efer de ehov der gælder land insiues cenrale målgrupper i form af 13

14 høj kvalificerede prakikere og videnformidlere der arejder med yer, oliger, ygninger og yggeri (dvs. ingeniører og arkieker m.fl. ansa i kommunale forvalninger, oligselskaer, rådgivende ingeniør- og arkiekvirksomheder, enreprenørvirksomheder, producener af yggemaerialer og -komponener sam videnformidlere i form af ineresseorganisaioner o.lign.) samfundsmæssige esluningsagere (dvs. poliikere, emedsværk og ineresseorganisaioner på inernaional, naional og lokal niveau). (By og Byg, 2000) E af de cenrale mål i kommunikaionspoliikken er a By og Bygs viden skal være le a få adgang il for målgrupperne: Den enkele ruger skal uden esvær kunne overskue om By og Byg idrager med relevan viden, og i give fald skal rugeren le kunne danne sig e overlik over denne viden og hurig få adgang il den. (By og Byg, 2000) Kommunikaionspoliikken fasslår også a By og Byg nødvendigvis må føre en koninuerlig dialog med de professionelle målgrupper, såvel som en redere offenlighed, af hensyn il de samfundsmæssige sige med insiues virksomhed. By og Bygs kommunikaion omfaer alså ikke lo envejsformidling, men også delagelse i den offenlige dea sam sysemaisk indsamling af viden om målgruppernes ehov. Den anden posiion ager udgangspunk i de videnskaelige radiioner som ilsiger a viden er erkendelsesasere, og a der i kommunikaionen af By og Bygs forskning førs og fremmes skal lægges væg på de resulaer som har høj kvalie efer denne målesok. Eksempelvis kommer denne posiion il udryk når en forsker forvener a en særlig videnskaelig landvinding (der måske oven i køe er opnåe i kraf af en ung forskningsrådsevilling), i sig selv ereiger il en væsenlig kommunikaionsindsas. Den iscenesae omverden 14 Forskernes synspunk er a de i vid omfang allerede kender målgruppernes ehov, qua samarejder med forskningens rekvirener og de prakikere som indgår i de enkele forskningsprojeker. Se fra en organisaionssociologisk vinkel kan man sige a disse nære ineressener indgår i By og Bygs organisaion erage som e åen sysem af akivieer der koler skifende koaliioner af akører. Indenfor dee organisaionsillede esår en væsenlig del af organisaionens ændringsmuligheder i en selekiv anvendelse af afskærmning og roygning ('uffering' hhv. 'ridging' (Sco, 1992, p. 267)). Hvis man vil ændre på organisaionens sraegiske fokus, handler de i høj grad om a vælge hvilke kolinger der skal gøres løsere og hvilke der skal gøres æere (Borum, 1993, p. 143). I en anvendelsesorienere forskningsinsiuion er re eydelige grupper af akører for de førse andre forskere, for de ande rekvirener og samarejdende prakikere som indgår i de enkele projeker, sam for de redje de redere grupper af prakikere som (poeniel) kan gøre rug af den fremrage viden. Kolingen il de o førse grupper er i vid omfang sikre gennem hhv. forskersamfundes radiioner (merierende pulicering, konferencer ec.), og de poliisk-økonomiske rammer for forskningen. Derimod må kolingen il den redje gruppe, prakikerne a large, al ande lige karakeriseres som mere løs.

15 Indenfor denne ankegang liver organisaionens forolkning af sin omverden af afgørende eydning. Man kan ale om en iscenesa omverden ("enaced environmen" (Pfeffer & Salancik, 1978, p. 260)). Man kan ilsvarende erage "ændringer i organisaionens forolkningsskemaer" som nøgleegre i en ændringssraegi (Borum, 1993, p. 142), parallel il ankerne om enkel- og doelløkke læring (Argyris, 1990, p. 91). Dee er med andre ord kernen i By og Bygs sraegiske korsvej: Hvordan man vil iscenesæe sin omverden. De er en af projekes cenrale anagelser a insiues wesie kan erages som e elemen i denne form for iscenesæelse. De hididige wesie By og Bygs hididige wesie lev il gennem en gradvis udygning, der og sin egyndelse i Denne relaiv idlige ealering var ikke udryk for en ledelsesmæssig prioriering, men skee alene i kraf af e par drifige ITmedarejderes personlige ineresse, og på rods af den daværende ledelses skepsis. Dee forhold prægede weies udvikling hel frem il udgangen af 1990'erne. De hididige wesie har udryk en organisaion som primær informerer il sin omverden, og som ikke væger kommunikaion med denne omverden særlig høj. Dee er l.a. komme il udryk gennem vægningen af forskningspulikaioner, som wesie har præsenere i radiionel ogform. Wesies indhold har siden 1. novemer 2000 være gruppere i re overordnede kaegorier: Organisaion, forskning og udgivelser. Den førse kaegori, organisaion, har rumme informaion om insiues formål, sraegi, organisaion, ressourcer og lovgrundlag. F.eks. har alle insiues medarejdere kunne opsøges med oplysning om navn, iel, afdeling, -adresse og direke elefonnummer. Den anden kaegori, forskning, har rumme informaion om insiues forskningsområder og akuelle forskningsprojeker. Den redje kaegori, udgivelser, har rumme oplysninger om alle insiues ryke udgivelser. Wesies formidlingsmæssige grundidé har hidil være dels a oplyse om By og Bygs organisaoriske forhold, dels a give adgang il insiues pulikaioner, oprindelig lo i form af iliografiske oplysninger ev. supplere af asracs med mulighed for, mod ealing, a esille de pågældende pulikaioner i ryk form, og siden 1. novemer 2000 yderligere i form af forskningspulikaioner i fuldeks (pdf). Undage herfra er By og Bygs anvisninger, som er den mes populære af insiues pulikaionsserier, og som af kommercielle grunde ikke hidil har være ilgængelige i fuldeks på wesie. Logfilanalyser har vis a lang de mese af rafikken på wesie foregår i kaegorierne forskning og udgivelser, og a under fem pc. af rafikken foregår i kaegorien organisaion. Der er mange indyrdes links mellem maeriale i kaegorierne forskning og udgivelser, hvorfor de er vanskelig a isolere rafikken for hver af disse kaegorier. Der er dog ingen vivl om a kaegorien udgivelser repræsenerer den sørse rafik, og selvom en del af denne rafik er generere via links fra kaegorien forskning, yder al på a en klar majorie af rugerne kommer på wesie for a hene informaion relaere il insiues udgivelser. Fra oprindelig a have haf e formål som søe for afsæningen af By og Bygs ryke pulikaioner, har wesie gennem de senese år gradvis ændre karaker i rening af a formidle viden. Tidligere nøjedes man således med a lade wesie rumme førnævne summariske asracs (der mege eegnende lev kald 'appeivækkere') il de ryke pulikaioner, mens man 15

16 de senere år også i sigende grad har anvend wesie som disriuionskanal for disse pulikaioner i fuldeks. Siden 2001 er der endvidere udfør forsøg med hyperekse kommunikaion af forskningsresulaer på wesie. De enkele hyperekser har for de mese age udgangspunk i konkree forskningspulikaioner, hvor hyperekserne har søg a fokusere på de dele af de enkele forskningsprojeks resulaer og meoder som vurderes a være af sørs relevans for insiues målgrupper. Imidlerid er de vanskelig a finde en naurlig placering il hyperekserne i den eksiserende srukur. Hyperekserne er kommunikaionsmæssig inegrere med insiues ryke nyhedsrev, FORSK, som udgives kvaralsvis i e oplag på eksemplarer. Alle arikler i de ryke nyhedsrev angiver weadresse il agvedliggende maeriale på wesie. De samme princip anvendes i insiues pressemeddelelser. Derudover har wesie rumme en række mere specialiserede services, l.a. adgang il søgning i By og Bygs ilioeks daaase og esilling af fysisk maeriale fra ilioekes egen samling. Wesie anvendes også il disriuion af nogle af insiues sofwareapplikaioner, herunder rugervejledninger mv., sam download af opdaeringer af en CD-rom-disriuere ealingsapplikaion, Building Simulaion. Den sidsnævne del af wesie har haf adgangskonrol. Brugernes anvendelse af wesie har kunne ske dels via en almindelig navigaionssrukur, dels via en relaiv primiiv søgefunkion uden oolske operaorer og med e søgeresula der opliser samlige forekomser, gruppere efer filforma. Wesie har på enkele, udvalge seder rumme links il ekserne wesies, l.a. gennem e omfaende links-ilioek. Enhver har haf mulighed for generel a aonnere på nyheder fra wesie (ikke differenerie efer indvididuelle ineresser), ligesom der særskil har kunne aonneres på elekroniske pressemeddelelser. Derimod har wesie ikke give adgang il offenlig dialog, f.eks. i form af konferencefacilieer, ligesom de ikke har facilieere andre former for feedack fra rugerne. De mese af wesies indhold har udelukkende være a finde på dansk, mens en engelsksproge version lo har rumme en oversæelse af de væsenligse informaioner om organisaionen og forskningsområderne. Wesie er leve dreve af By og Bygs kommunikaionsafdeling, herunder insiues ilioek. Wesies indhold er al overvejende pulicere cenral af medarejdere i Kommunikaionsafdelingen, og kun ganske få øvrige medarejdere har haf adgang il a pulicere på afgrænsede dele af wesie. Indholde er opdaere ruinemæssig en gang om ugen med f.eks. nye fuldekspulikaioner og pressemeddelelser. Wesie er leve vedligehold vha. e sandard-edieringsværkøj (Microsof FronPage). Wesie havde 1,3 mio. sidevisninger i Dee al er vokse hasig de senese år, særlig efer førnævne inegraion med de ryke nyhedsrev lev gennemfør. Siden 2000 er rafikken på wesie fordole. Der har være ca esøgende i 2001 og ca esøgende i Efer mege a dømme er omfange af den enkele rugersession således sigende. Der er aldrig idligere foreage egenlige rugerafprøvninger af By og Bygs wesie, hverken mh. indhold eller funkionalie. Men wesie lev i foråre 2001 ese ved den førse heurisiske gennemgang som led i de daværende Saens Informaions projek Beds på Nee, hvor y-og-yg.dk fik en førseplads land samlige esede 26 sekorforskningsinsiuioners wesies (Saens Informaion, 2001). 2 Dee kan man så vælge a olke på 1 Da de hididige wesie ikke har anvend cookies, er analle af esøgende vanskelig a opgøre med 16 sikkerhed, hvorimod anal sidevisninger er e mere sikker al. 2 Ved den senese ilsvarende 'screening' i 2003 kom By og Bygs wesie ind på en fjerdeplads land i al 26 sekorforskningsinsiuioner (Beds på nee, 2003).

17 Årlig anal sidevisninger på By og Bygs wesie o måder: (1) A By og Bygs wesie, insiues relaiv eskedne sørrelse age i eragning, er god nok som de er, eller (2) a Beds på Nees krierier ikke er ilsrækkelige il a edømme kvalieen af By og Bygs wesie. Uden i øvrig a gå ind i en nærmere diskussion af Beds på Nees meoder (dee ville være e sørre forskningsprojek værd i sig selv), har udgangspunke for dee projek være den sidsnævne olkning. 17

18 Prolemformulering På aggrund af den skiserede prolemsilling kan projekes prolemformulering sammenfaes i følgende spørgsmål: Hvilken rolle spiller By og Bygs wesie i professionelle prakikere og esluningsageres arejde (om nogen rolle overhovede)? Hvilke ehov har rugerne i relaion il By og Bygs wesie, og hvordan kan dee på den aggrund ev. rekonsrueres så de liver mere rugervenlig? Bag denne prolemformulering ligger en ex ane formodning om a By og Bygs eksiserende wesie (rods Beds på Nees posiive edømmelse) kunne være mere rugervenlig indree, hvor egree rugervenlighed her skal forsås som relaere il en specifik koneks, og i mindre grad som en universel kvalie: "The usailiy of a produc is he degree o which specific users can a- chieve specific goals wihin a paricular environmen, effecively, efficienly and comforaly, and in an accepale manner". (Booh efer (Rowley & Farrow, 2000, p. 96)). I forlængelse af denne definiion forudsæer esvarelsen af spørgsmåle om hvordan rugervenligheden kan øges, a der sker en forolkning af rugernes ehov. Med ehov forsås i denne sammenhæng specifik de ehov rugerne har for som led i deres praksis a opsøge By og Bygs viden via insiues wesie. Ligeledes i forlængelse af ovensående usailiy-definiion er de nødvendig a definere hvad der skal forsås ved rugernes formål med a anvende By og Bygs wesie. De profesionelle prakikere og esluningsagere er i denne sammenhæng ineressane fordi de udgør den cenrale målgruppe som By og Byg har definere jf. sin kommunikaionspoliik (By og Byg, 2000). Uanse om der måe være andre rugere af insiues wesie, er deres ehov således ikke gensand for nærværende afhandling. De vil dog være ineressan a undersøge i hvilken grad de fakiske rugere af By og Bygs wesie hører il land de nævne målgrupper. Der peges ofe på foredringer af videnformidlingen som en af de vigigse veje ud af yggeries misere (f.eks. jf. (Regeringens Byggeforskningsudvalg, 2002)). Bag dee synspunk ligger ilsyneladende en anagelse om a hvis de insiuioner der esidder (l.a. forskningsasere) viden, liver edre il a formidle denne, vil de medføre a de der har rug for viden, liver edre il a udøve deres praksis. Indenfor rammerne af ovensående prolemformulering vil de derfor være ineressan a undersøge om de nu virkelig også forholder sig sådan a yggeries prakikere red se eferspørger edre formidling af forskningsasere viden, og hvorvid dee evenuelle ehov er forenelig med forskningens radiionelle lierære form. I forlængelse af dee spørgsmål vil de også være ineressan a reflekere over hvorvid der af den foreliggende case kan uddrages en mere generel lære om vilkårene for forskningsformidling på nee. 18

19 Afgrænsning Prolemformuleringen og de ilhørende egresdefiniioner afgrænser afhandlingens gensandsfel. En lang række ilgrænsende prolemaikker lades ude af eragning, selvom de åde er nok så ineressane og med en anden prioriering og edre id lige så vel kunne have indgåe i afhandlingen. På makroplane drejer de sig l.a. om yggeranchens srukurelle forhold, hvori man ville kunne søge efer mere sammenhængende forklaringer på de videns- og læringsmæssige fænomener som afhandlingen omhandler (for en akuel ehandling af yggeranchens srukurelle forhold henvises f.eks. il (Thomassen, 2004)). På mikroplane drejer de sig l.a. om projekes organisering, herunder forholde mellem By og Byg og projekes ekserne leverandører, hvori man kunne søge efer dyere forklaringer på manglerne ved de gennemføre projek og den udviklede løsning (se f.eks. (M. Chrisensen & Fischer, 2001) for en præsenaion af projekledelsesperspekive). Sådanne forklaringer inenderer afhandlingen imidlerid ikke a udvikle, og derfor vil den sine seder muligvis forekomme en smule redukionisisk i sin fokusering. Hermed skulle de gerne være poinere a jeg naurligvis anerkender, a afhandlingen kun eskæfiger sig med e lille udsni af virkeligheden, og a dee lille udsni "hænger sammen med og er esem af al mulig ande" (Kazenelson, 2001, p. 27), hvorfor afgrænsningen som de ofe er ilfælde i sig selv rummer en fare for cirkelsluninger og auologier. Der er ingen enkel vej ud af dee dilemma; en afgrænsning er jo nu engang nødvendig for overhovede a kunne earejde e emne videnskaelig. Synsvinkel Afhandlingens synsvinkel er sraegisk og orienere mod konkre produkudvikling, i den forsand a projeke har være a undersøge målgruppernes ehov for på den aggrund a foredre By og Bygs kommunikaion, men samidig er synsvinklen (jeg havde nær skreve naurligvis) også videnskaelig, i den forsand a afhandlingen (1) undersøger en genkendelig gensand (e fænomen, om man vil) i form af weasere forskningskommunikaion, (2) siger noge der ikke idligere er sag om denne gensand, (3) forhåenlig også kan være nyig for andre, sam (4) fremlægger de nødvendige maeriale il verifikaion og falsifikaion af de hypoeser der præseneres (Eco, 1997, pp ). 3 De organisaoriske rammer for projeke er på én gang enkle og komplicerede. De enkle knyer sig il de forhold a jeg er kommunikaionschef og afdelingsleder med reference il By og Bygs direkør. De er l.a. min kompeence a ilreelægge og drive insiues inerneløsninger, hvilke sker under medvirken af medarejderne i min afdeling. Jeg risikerer således ikke umiddelar a live underlag ledelsesmæssige esluninger som jeg ikke selv har indflydelse på. De komplicerede knyer sig il selve de forhold a der er ale om e projek i min egen organisaion. Afhandlingens sujek er By og Bygs ledelse, og dens ojek er insiues målgrupper i form af professionelle prakikere og esluningsagere. Afhandlingen anlægger dermed en selekiv percepion (Andersen, 1990, p. 151). De har som nævn være e mål a ilvejeringe ny viden om målgruppernes ehov for derigennem a foredre insiues wesie. Den selekive percepion rummer nogle oplage forhindringer for dee: De er sandsynlig a afhandlingen kommer il a fokusere på fænomener der a priori erages 3 Dele af maeriale fremlægges selvsag i form af kildehenvisninger. 19

20 20 som relevane af ledelsen, og i værse fald a man mere eller mindre evids lader forsvarsmekanismerne sæe ind og dermed undgår a eskæfige sig med mere konroversielle emner (Argyris, 1990). A sudere ens egen organisaion rummer således risiko for snæversyn og forolkninger præge af egne særineresser (J. C. R. Nielsen & Repsad, 1993, p. 355). Deril kommer den komplikaion a projeke naurligvis er underlag nogle økonomiske rammer, ligesom den før omale rydning mellem videnskaelige radiioner og kommunikaionsmæssig faglighed vil influere på projeke. Omvend kan der også argumeneres for a når nu engang kommunikaionschefen skal ruge id på en maserafhandling med e indehold produkkrav, da var de måske ikke så osse a han enyede lejligheden il a give neop dee af alle parer høj priorierede projek e sku agi. Der ør således ikke være noge prolem i a de forhold a jeg også opræder i rollen som suderende, formenlig vil ilføre projeke nogle eksra faglige kvalieer: Mulighederne for a inegrere faglig refleksion i projeke kunne næppe være edre end med denne konsrukion.

Aalborg Universitet. Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website Kirkeskov, Jesper. Publication date: 2004

Aalborg Universitet. Praksisorienteret forskningsformidling via et offentligt website Kirkeskov, Jesper. Publication date: 2004 Aalorg Universie Praksisorienere forskningsformidling via e offenlig wesie Kirkeskov, Jesper Pulicaion dae: 2004 Documen Version Forlages endelige version (ofe forlages pdf) Link o pulicaion from Aalorg

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i f r a i d é i l p r o j e k e n m e o d e i l n y æ n k n i n g o g p r o b l e m l ø s n i n g n o v a i s p r o c e s s e n i n d e h o l d e r... n n o v a p r e j e k Toolki & Mindhouse er o konsulenvirksomheder,

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6 Noa Sagsnr.: 2015/0013799 Dao: 30. augus 2016 Tiel: Bilag il udvalgssag sepember 2016 Sagsbehandler: Chrisina Faber Skolekonsulen De lærende eam professionalisering af samarbejde Projek søe af A.P. Møller

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast FJERNVARME 2 Muffer og fiings af plas INDHOLDSFORTEGNELSE Muffer Lige muffer Side 4 Krympemuffer Side 5 Svejsemuffer Side 6 Skydemuffer Side 7 Redukionsmuffer Side 9 Ballonmuffer Side 4 Slumuffer Side

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet Nye veje il a moivere og akivere de unge på arbejdsmarkede Disposiion -Særlig ilreelag forløb for unge nyledige for Jobcener Næsved - Hvad skal der være fokus på se med vores øjne? - Nogle forslag.. Særlig

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

c. Godkendelse af dagsordenen ( ) d. Godkendelse af referat fra UDDU møde februar 2015 Ingen indsigelser

c. Godkendelse af dagsordenen ( ) d. Godkendelse af referat fra UDDU møde februar 2015 Ingen indsigelser : Dao for møde: Side Dagsorden il møde i UDDU maj 2015 07.05.15 1/7 Referen: Udfærdige dao : Mødesed Tilsedeværende: Søren Kold, Susanne Malle, Marie Fridberg,, Jakob Kli,, 1.0 Formalia a. Valg af dirigen

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic Sofsarere, moorsyringer og elekroniske konakorer CI-ronic INDUSTRIAL CONTROLS Elekroniske konakorer CI-ronic konakorer er skræddersyede il kræende indusrielle applikaioner. Takke ære indbygge LTE-eknik

Læs mere

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter

Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Indusriel ovfladebehandling Bilag il Arbejdsilsynes bekendgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde kodenume produk 7.1. Bilages område a. Påføring af maling og lak på emn på fase arbejdsplads

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark Program il Udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Triniy for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 2.5.2014 KEU syd Praksisdag Syd 2. maj 2014 Målgruppen for Praksisdag

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN Fra idé il projek NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN f r a i d é i l p r o j e k I n d l e d n i n g Da Chresen Jensen i 1852 grundlagde Nymølle eglværk, var områdes syrkeposiioner mege anderledes end i dag. Dog er

Læs mere

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl. Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder

Optimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder Opimal poreføljevalg i en model med inern habi nyefunkion og sokasiske inveseringsmuligheder Thomas Hemming Larsen cand.merc.(ma.) sudie Insiu for Finansiering Copenhagen Business School Vejleder: Carsen

Læs mere

Danish and English. Standard Field Analysis (Diderichsen) Standard Field Analysis (Diderichsen)

Danish and English. Standard Field Analysis (Diderichsen) Standard Field Analysis (Diderichsen) Danish and English Some major poins of synacic conrass [Righ click for speaker s noes] Sandard Field nalysis (Diderichsen) Main clause able fel Forfel (Fundamenfel) Nexusfel ndholdsfel og Hvorfor Søren

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Servitutter. - og deres betydning for ejendomsværdien

Servitutter. - og deres betydning for ejendomsværdien Serviuer - og deres beydning for ejendomsværdien H OLGER M ADSEN - M ADS N. O LSEN - M ARTIN L UNN K ANDIDATPROJEKT L ANDINSPEKTØRUDDANNELSEN I NSTITUT FOR PLANLÆGNING A ALBORG U NIVERSITET D. 2. J UNI

Læs mere

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet

Prisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet Erhvervsøkonomisk insiu Afhandling Vejleder: Peer Løche Jørgensen Forfaere: Kasper Korgaard Anders Weihrauch Prisfassæelse og hedging af opioner under sokasisk volailie Suppose we use he sandard deviaion

Læs mere

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver Newons afkølingslov løs ved hjælp af linjeelemener og inegralkurver Vi så idligere på e eksempel, hvor en kop kakao med emperauren sar afkøles i e lokale med emperauren slu. Vi fik, a emperaurfalde var

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Rustfrit stål i husholdningen

Rustfrit stål i husholdningen Rus f r i s åli hus hol dni ngen Hv i l k es ål y perbr ugerv iikøkk ene oghv or f or?oghv ader f l y v er us? Rusfri sål i husholdningen Hvilke sålyper bruger vi i køkkene og hvorfor? Og hvad er flyverus?

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd?

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd? Hvorfor en pjece il lønmodagere gif med landmænd? Fordi 60 pc. af alle landbokvinder er lønmodagere og mange yngre landbokvinder ikke er opvokse på e landbrug, og mange heller ikke på lande. Fordi de kan

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark Inviaion il udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Triniy - for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 23.5.2008 Praksisdag Syd 23. maj 2008 Målgruppen for Praksisdag Syd

Læs mere

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi , revideret udgave UDKAST

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi , revideret udgave UDKAST SAMMEN MOD FATTIGDOM Mellemfolkelig Samvirkes sraegi 2012-2017, revidere udgave UDKAST Indledning 1 Dee er en revidere udgave af den oprindelige sraegi, som blev vedage i 2012. Den reviderede version er

Læs mere

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole 410 De andre frie grundskoler: Andreasskolen i Holbæk - en krisen friskole Proesskoler De krisne friskoler er ikke blo friskoler, der bygger på e krisen grundlag. De gør kaolske skoler og mange grundvigske

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri,

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri, B A T k a r e l l e Nr. 7 november 2006 Når Regeringen god søe af De Radikale og diverse arbejdsgiverorganisaioner ønsker a udfase Øsafalen gør de regning uden vær. Side 2 De var en veloplag, ærlig og

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder n IDEKLIMA Overføring af ulrafi e og gasser mellem o Overføring af gasser, og røglug mellem er ofe e problem for beboere i ældre eageejendomme. Derfor har Saens Byggeforskningsinsiu undersøg en ny æningsmeode,

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

DFG/TFG 316-435 DFG 316 DFG 320 DFG 425 DFG 430 DFG 435 TFG 316 TFG 320 TFG 425 TFG 430 TFG 435. Driftsanvisning 11.09 - 09.13

DFG/TFG 316-435 DFG 316 DFG 320 DFG 425 DFG 430 DFG 435 TFG 316 TFG 320 TFG 425 TFG 430 TFG 435. Driftsanvisning 11.09 - 09.13 DFG/TFG 316-435 11.09 - Drifsanvisning 51167631 09.13 K DFG 316 DFG 320 DFG 425 DFG 430 DFG 435 TFG 316 TFG 320 TFG 425 TFG 430 TFG 435 Overenssemmelseserklæring Jungheinrich AG, Am Sadrand 35, D-22047

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken 6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og

Læs mere

Transparent teknologi. Heat Sink. Kontakt DEFEND. Q1prime. Q3defend. Q1mini. Q7defend. V3air. Q3classic. V3air rechargeable.

Transparent teknologi. Heat Sink. Kontakt DEFEND. Q1prime. Q3defend. Q1mini. Q7defend. V3air. Q3classic. V3air rechargeable. DENMARK Q1 DEFEND Q1prime Q3defend Q1mini Q1 Q7defend Q2 Q2 V3 V3air Q3 Q3classic V3air rechargeable Q3 Q3r V3pro Q4 Q4xr V3pro rechargeable Transparen eknologi Hos Suprabeam er vi besae af a udvikle den

Læs mere

Punk t. 2.0 Velkommen til Eske Brand, nyt medlem i UDDU, YODA-repræsentant. Møde-sted flyttes fremover til Middelfart. PWK sørger for lokale.

Punk t. 2.0 Velkommen til Eske Brand, nyt medlem i UDDU, YODA-repræsentant. Møde-sted flyttes fremover til Middelfart. PWK sørger for lokale. : Dao for møde: Side Dagsorden il møde i UDDU december 2015 7/12 kl. 10.15 1 Referen: Udfærdige dao : Mødesed oropædkirurgisk afdeling Tilsedeværende: Per Wagner, Søren Kold, Andreas Balslev Clausen, Jakob

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Forældreskema Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et) Barnets alder: år og måneder Barnet begyndte at lære dansk da det var år Søg at besvare disse spørgsmål så godt

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere