Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Transkript

1 Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

2 Behov for naturpleje Pleje naturarealer hektar Strandeng Mose Eng Overdrev 3-areal i alt heraf areal med plejebehov (skønnet) areal med MVJ-aftale Status Fyn 2004

3 Fragmenteret natur Naturgrundlaget er fragmenteret med mange små og isolerede naturområder Set i sammenhæng er ca. 20% af områderne mindre end 3 ha Det er dyrt og tidskrævende at pleje små naturområder derfor kan det været svært at få områderne afgræsset Stort behov for at gøre naturplejen til en driftsgren for landbruget!!! - At se køerne for bare græs

4 Behov for græsningsdyr Rapport fra DCE 2012: ha lysåbne naturarealer + tilgrænsende græsarealer Der er behov for afgræsning af ca ha Behov for ca stk. kvæg til at dække græsningsbehovet ved sommergræsning og ca stk. kvæg ved helårsgræsning Natura 2000 / Grøn Vækst Samlet ha - Helnæs Made Vi har ca ammekøer Primært intensive racer: Ca stk. robust kvæg i DK

5 Koncept for Naturkvæg - 3 Helårsafgræsning med Natur-kvæg er en økonomisk og ofte naturkvalitetsmæssig attraktiv løsning: Tabel 1 Omkostninger til husdyrholdet for forskellige ammekvægstyper, fersk eng, 15 ha, kr./moderdyrsenhed Naturkvæg Ammekvæg, hårdfør Ammekvæg, vækst Antal dyr pr. moderdyrsenhed 3,61 3,18 2,83 INDTÆGTER Salg af slagtedyr % % % Indtægter i alt OMKOSTNINGER Foderomkostninger Foder % % % Strøelse i.r % % Mineraler 238 4% 343 3% 328 2% I alt % % % Andre omkostninger Kapacitetsomkostninger I % % % Kapacitetsomkostninger II % % % Arbejdsindsats % % % I alt % % % DB for dyreholdet Note: Indeholder ikke omkostninger til hegning og andre fold- og naturtypeafhængige omkostninger. Reference: Alex Dubgaard et al. (2011)

6 Udlån af Naturkvæg - 1 Gøre afgræsningen attraktiv: Stille græsningsfaciliteter til rådighed i form af hegning, vanding og fangefold Aftaler om udlån af Naturkvæg som del af EU LIFE projekter Udbredes nu til en landsdækkende ordning som del af Naturplan DK - Glade ko-lejere på Avernakø

7 Udlån af Naturkvæg - 2 Princippet i aftalerne er, at dyreholder låner et antal dyr som del af en samlet aftale Dyreholder kan beholde afkom og har lånekøerne i sin varetægt - med alle forpligtelser i forhold til lovgivning og dyrevelfærd - tidsubegrænset - Mobilt læskur i udlån kan flyttes med traktor

8 Koncept for Naturkvæg - 1 Robuste / ekstensive kvægracer Egnede til helårsgræsning Arealer: Indgå som del af et godkendt naturplejeordning / naturforvaltningsaftale Ekstensiv drift Inspiration fra Naturkalve-konceptet - Klokkefrø har brug for ekstensiv afgræsning

9 Koncept for Naturkvæg - 2 Naturkvæg med særlige rettigheder og pligter Ophæng i bekendtgørelse Mulighed for anmeldeordning i medfør af husdyrlovens bestemmelser er indført Mulighed for kobling af særlige støtteordninger eller mærkningsordninger for Naturkvæg Særlige veterinære bestemmelser vedr. dyrevelfærd for udegående dyr - Naturkvæg afgræsser klokkefrølevesteder på Avernakø Øremærker - logbog

10 Koncept for Naturkvæg - 3 Incitamenter: Målrettede støtteordninger med fokus på naturkvalitet HNV Ordninger der tager højde for helårsgræsning Økonomi Samspil med enkeltbetaling - Kalve-hygge Barrierer Regler for dyrevelfærd / læskure

11 Fynske initiativer: Flere større besætninger har naturpleje som driftsgren: Galloway Erfa Landboforeningen Centrovice: Efteruddannelsesforløb - Græssende galloway

12 Støtteordninger til afgræsning Tilskudsguide på Natur- Erhvervstyrelsens hjemmeside Mange forbedringer Særlige Natura 2000 ordninger Støttesatser Ekstra betaling uden GB Grundbetalingen: Plantelisten forsvinder Vandhuller med som landskabselement - Græssende galloway Ingen KO krav for plejeordning Antal storkreaturer pr. ha

13 Spørgsmål fra jer?? - Ko-færgen Yrsa sejler dyr til øer og holme i Natura 2000 området Sydfynske Øhav

14 Udegående kvæg Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fællesudtalelse af 8. november 2012: Krav om læskur eller bygning kan alene fraviges under følgende forudsætninger: 1. Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give. Med naturlige forhold skal nærmere forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold på arealet kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. De naturlige forhold skal herunder samtidig kunne sikre, at alle dyr på samme tid kan hvile på et passende tørt leje. Det bemærkes, at der efter rådenes opfattelse alene findes ganske få steder i Danmark, hvor de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr vil kunne holdes ude i mere end 12 timer om dagen uden adgang til læskur eller bygning. Det er således Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse, at kravet om læskur eller bygning kun helt undtagelsesvis må fraviges,.

15 Udegående får 2. For så vidt angår får skal det særligt bemærkes, at det med baggrund i den nuværende viden er Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse, at får generelt er særligt hårdføre. Det er derfor rådenes opfattelse, at kravet om læskur eller bygning samt de ovenfor under punkt 1 nævnte naturlige forhold ikke bør gælde for får, såfremt disse tilses dagligt og dyrene i øvrigt er tilvænnet som beskrevet ovenfor.

16 Møde den 28. januar 2014 Det er arealets beskaffenhed og dyrenes tilstand, der er afgørende for hvorvidt dyr kan gå ude i vinterhalvåret i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur. Dyrene skal være ved godt huld og have et kraftigt hårlag. Der skal på arealet være mulighed for, at dyrene kan gå i læ for vinden og i ly for nedbør. Alle typer bevoksning kan i princippet yde beskyttelse, det afgørende er at bevoksningen er tæt nok, til at dyrene ikke bliver våde ind til skindet. Dyrene skal have adgang til et tørt leje, så de ikke bliver våde ind til skindet nedenfra. Det er som udgangspunkt nødvendigt, at suppleringsfodre dyr, der går ude i vinterhalvåret. Dog kan fodring, i særlige tilfælde, bestå af afgræsning, hvis der er tilstrækkeligt græs til, at dyrene opretholder et godt huld.

17 Møde den 28. januar 2014 Af Fællesudtalelsen om hold af dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, fremgår det, at der findes ganske få steder i Danmark, hvor de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at dyr kan holdes ude i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning. Det blev præciseret, at den formulering ikke er det primære, men at det er vanskeligere at finde egnede arealer, hvis det drejer sig om større flokke. Der skal altid være en konkret vurdering af arealet, og der er formodentlig flere steder i Danmark, hvor arealernes beskaffenhed er således, at mindre grupper af dyr kan gå ude uden adgang til læskur. Der er ikke krav til udformningen af læskurene. Det vil blandt andet sige, at der ikke stilles krav om tre tætte sider, og at skure, der er udformet som et T også kan anvendes. Læskurene skal være indrettet, så de yder læ for vinden og ly for nedbør, og desuden skal de være så store, at alle dyr kan ligge ned samtidig. Møde mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet i forhold til læskure i fredede eller beskyttede naturområder / indenfor beskyttelseslinjer m.m.

18

19