Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2013

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Marts [01] 2013 Tema: Sognediakoni i vækst Om erindringsgrupper side 6 Om bisiddertjenester side 12 Om ledelse og koordinering af frivillige side18 Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr smp@menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Michael Madsen mm@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Eva Nørregaard Iben Meinertsen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORDJYLLAND: Birgitte Viftrup Mortensen bvm@menighedsplejer.dk SYDJYLLAND: Annette C. Langdahl acl@menighedsplejer.dk SJÆLLAND/KØBENHAVN, BORNHOLM, LOLLAND-FALSTER OG FYN: Betina Køster bk@ menighedsplejer.dk Nina Baun nb@menighedsplejer.dk Helle Engelsborg Olsen heo@menighedsplejer Karen Hegelund-Jensen khj@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP viderestilling til: Betina Køster eller Iben Meinertsen AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen Paul-Erik B. Maertens p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl indhold Aktuel kommentar 3 v/ole Foldberg Om landsarbejdet v/kirsten Laursen Den røde tråd 6 om erindringsgrupper Menneskelige relationer 8 Folkekirkens Feriehjælp 10 De ekstra øjne og ører 12 om bisiddertjeneste Genbrugsvirksomhed i SMP 14 en opsummering Årsmøde Landet Rundt 16 Temakursus 18 om ledelse og koordinering af frivillige Diakoni 19 v/biskop Henning Toft Bro Reklame 20 INFORMATION Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen andersen.st.th@get2net.dk HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard SERVICEMEDARBEJDER Vagn Nielsen FRIVILLIGE Palle Højland, Anne Olesen, Jens Bilberg, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen, Marianne Ryttov, Mette Windfeld Jacobsen, besøgshunden Molly KIRKENS GENBRUG/SMP GENBRUG Michael Madsen KIRKENS GENBRUG-SAMARBEJDET MELLEM SMP OG DANMISSION: Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest Anne Olesen Fællesledelsen FORSIDENS FOTO Forskelle bliver uden betydning, når man har det rart i hinandens selskab. På ferie med Folkekirkens Feriehjælp i Foto Rune Hansen 2

3 Aktuel kommentar ved Ole Foldberg, formand for Samvirkende Menighedsplejers bestyrelse, Fællesudvalget Så er der gået endnu et år, og vi skriver Der er tradition for, at man ved årsskiftet gør status over det forgangne år og ser på forventningerne til det nye år. Det vil jeg også her i min nytårshilsen til alle læsere af Sammen var året, hvor Samvirkende Menighedsplejer den 29. maj kunne fejre sit 110 års jubilæum. Dagen blev markeret i Diakonikirken Samuels kirke med en festgudstjeneste, hvor biskop Peter Skov Jakobsen prædikede. Der var efterfølgende frokost, taler og indslag, der viste organisationens 110-årige historie. En god og festlig dag, vi alle ser tilbage på med stor glæde. For Samvirkende Menighedsplejer var 2012 et rigtig godt år forstået på den måde, at det diakonale arbejde rundt i sognene er inde i en god udvikling. Mange nye og spændende initiativer og aktiviteter er sat i gang, jf. diverse artikler herom andet sted i bladet og i tidligere blade. Til at understøtte dette arbejde har organisationen nu syv konsulenter, der arbejder dygtigt og målrettet inden for hver deres område. Den store udfordring er jo hele tiden finansieringen af aktiviteterne, herunder lønninger, så de mange gode ideer, tanker og behov, der er rundt omkring i sognene, kan realiseres i den enkelte menighedspleje. Ofte med bistand fra Fælleskontoret i Valby, hvor konsulenterne altid er klar til at rykke ud, og alle medarbejdere altid er klar til at hjælpe og rådgive på forskellig vis. Takket være diverse bevillinger fra stat og kommune, legatmidler, indtægter fra Kirkens Genbrug m.m. er det lykkedes at få økonomien til at hænge fornuftigt sammen igen i Mange offentlige bevillinger er på kort sigt og målrettet til et bestemt projekt, hvorfor der til stadighed skal søges om nye penge. Dette er utroligt tidskrævende, og desværre munder det of te ud i afslag. Dette gør planlægning på lidt længere sigt uhyre vanskeligt. Derfor er indtægterne fra Kirkens Genbrug næsten af afgørende betydning, for det videre arbejde i Samvirkende Menighedsplejers regi. Vi har for 2012 fået 2,85 mio. kroner brutto fra genbrugsvirksomhed. Det er dels fra de butikker, der drives i samarbejde med Danmission (36 i alt), dels fra de butikker, vi driver i eget regi. I 2012 har vi åbnet en Kirkens Genbrug i eget regi i Aalborg, og en ny åbnes på Frederiksberg til foråret, så vi nu er oppe på 4 i alt. Disse 4 butikker lader hele overskuddet gå til Samvirkende Menighedsplejers gode arbejde. Det er vort mål, at denne udvikling skal fortsætte i de kommende år, da det er midler, der ikke er øremærkede, og som der vil være en vis stabilitet i, så planlægning på lidt længere sigt vil være mulig. Er der blandt læserne nogle, som er bekendt med et godt sted for åbning af en ny Kirkens Genbrug, så hører vi gerne fra jer. Jeg vil her rette en varm tak til alle jer ude i sognene, frivillige som ansatte, der udfører et stort og uvurderligt arbejde i de enkelte menighedsplejer til gavn og glæde for de mange medmennesker, der har det svært på forskellig vis. I er hele grundstammen i Samvirkende Menighedsplejers formål og virke, og uden jer lod det sig ikke gøre. Også tak til alle medarbejderne på Fælleskontoret på Valby Tingsted og rundt i landet. I udfører hver især en stor og engageret indsats, som får det hele til at hænge sammen. Til slut tak til mine kolleger i Fællesudvalget for et godt og konstruktivt samarbejde i Med de ord vil jeg ønske alle et godt og lykkeligt nytår 2013 og håbe, at den gode gænge i det diakonale arbejde i Samvirkende Menighedsplejers regi må fortsætte. Den store udfordring er jo hele tiden finansieringen af aktiviteterne, herunder lønninger, så de mange gode ideer, tanker og behov, der er rundt omkring i sognene, kan realiseres i den enkelte menighedspleje. 3

4 Landsarbejdet Samvirkende Menighedsplejer af generalsekretær Kirsten R. Laursen Det er vort håb, at SMP kan igangsætte nye regionale projekter i samarbejde med provstimenighedsplejer landet over medlemssogne 2012 var året, hvor SMP rundede tallet 400 i antallet af tilmeldte sogne. Der var en stille vækst i medlemsantallet ligesom de foregående år, dog med en tendens til lidt færre tilmeldinger end normalt. Det har formentlig været begrundet i, at der var menighedsrådsvalg i de danske sogne i slutningen af Vi har før oplevet, at udvikling af nye diakonale tiltag i sognene har været sat på vågeblus i de perioder, hvor man koncentrerede sig om, at et siddende menighedsråd skulle afløses af et nyt. De fleste tilmeldinger er sket som følge af en opsøgende kampagne fra SMP, selv om der også er eksempler på, at henvendelse om medlemskab alene er sket på sognenes eget initiativ. Sognene rundt i landet er godt klar over, at SMP er det sted, man især henvender sig, hvis man vil til at opprioritere sognediakonien. Landsdækkende projekter og kurser Væksten i SMPs landsarbejde skyldes ikke mindst vort store projekt Folkekirkens Feriehjælp. Alene på grund af sin størrelse er dette projekt blevet et flagskib i vort arbejde. Her har der i sidste del af 2012 været en opsøgende indsats i gang fra Betina Køster for at få projektet udbredt til flere sogne. Tanken har fra projektets begyndelse i 2006 været, at der som udgangspunkt skal være 1 kvote (med ferietilbud for 3 familier) pr. deltagende sogn/menighedspleje, og hvis der uddeles 2 kvoter, er det til menighedsplejer bestående af mange sogne. Eventuelle restkvoter uddeles ud fra kriterier som antallet af børnefamilier på kontanthjælp i området og/eller sognets aktivitetsniveau i arbejdet for disse børnefamilier i øvrigt. I 2012 besluttede vi i SMP fremover at afholde flere kurser rundt i landet, og der blev blandt andet gennemført 3 kurser om temaer inden for besøgstjeneste i Kolding, København og Herning. Endvidere blev gennemført et landsdækkende basiskursus for frivillige i aflastnings- og vågetjenester i Ejby på Fyn. I 2013 følger vi op med 3 kurser i frivilligledelse og 3 kurser om sognenes indsats for at hjælpe sorgramte. Se nærmere herom på s. 17 og på Regionale centre En anden faktor bag væksten har klart været de to regionale projekter, som Samvirkende Menighedsplejer har igangsat i hhv. Aalborg Stift og Haderslev Stift. Det første sted arbejder en ansat medarbejder, Birgitte Viftrup Mortensen (ansat august 2011) tæt sammen med den store Aalborgprovstiers Menighedspleje om en indsats med koordinering af bl.a. aflastnings- og vågetjeneste. Menighedsplejen er op til og efter Birgittes ansættelse vokset fra 23 deltagende sogne til 33 sogne, hvilket hænger sammen med et øget aktivitetsniveau i menighedsplejen. Dertil kommer, at Birgitte udfører konsulentarbejde generelt og primært i Aalborg Stift. I Haderslev Stift er Annette Langdahl (ansat januar 2012) beskæftiget som konsulent, samtidig med at hun udfører en koordinerende opgave for en helt nystartet og allerede blomstrende besøgstjeneste i en ny menighedspleje i Kolding Provsti med 10 sogne og formentlig flere på vej. Begge steder er det besluttet, at koordinatordelen skal forankres lokalt, også økonomisk. I Aalborg forankres denne del i efteråret 2013, mens det sker primo 2014 i Kolding. Visioner for fremtiden Det er vort håb, at SMP kan igangsætte nye regionale projekter i samarbejde med provstimenighedsplejer landet over og supplere denne indsats med konsulentvirksomhed. Vi har fundet et godt koncept, som mange

5 Samvær i øjenhøjde. Billedsymbol for Kolding Provstis nye besøgstjeneste. Kilde: Dreamstime lokale menighedsplejer formentlig gerne vil være en del af, men som hele tiden afhænger af, at vi som organisation har økonomi til at gå i gang. Det er vort mål, at regionale projekter på sigt kan kædes sammen med oprettelsen af genbrugsbutikker, hvilket allerede skete i Aalborg i Vi tror, at interessen for sognediakoni er i vækst. I 2013 udkommer fra Samvirkende Menighedsplejer en Håndbog i Diakoni til brug i de danske sogne. Vi glæder os til at præsentere håndbogen og håber, at den må give inspiration til udvikling af sognediakonien i mange sogne. Med de nye menighedsråd i fuld gang er det vores forventning, at vi får en del flere nye medlemmer ind i løbet af & 5

6 Den røde tråd Om erindringsgrupper og Café for demente Birgitte Viftrup Mortensen Aalborgprovstiers Menighedspleje har haft en frivillig Aflastningstjeneste i over 11 år og har stor erfaring med aflastning i demensramte familier og de menneskelige konsekvenser af demenssygdomme. I 2012 indgik vi i et nyt samarbejde med et af Aalborg Kommunes demensteams om at arrangere Caféer for mennesker med demens. Vi startede med to Caféer, som senere blev sammenlagt til en. En eftermiddag om ugen kan de demensramte være sammen med ligestillede i en mindre gruppe. Her skal man ikke frygte for at dumme sig. Man kan slappe af, være sig selv og nyde samværet med andre mennesker. Man mødes af hjertelige frivillige, som spørger, hvordan man har det. De frivillige kan sætte en samtale i gang og gøre alt for, at alle får en dejlig eftermiddag. Her bages, læses højt, samtales om livserindringer, tages på udflugter, der synges og høres musik. Som en bruger af Caféen med strålende øjne sagde i onsdags efter vores Café: Jeg kan da ikke vente en hel uge på, at vi skal være sammen igen! Målgruppen for Caféen er mennesker med demens i Aalborg Vest, som bor i egen bolig. Dog kommer nogen også fra plejehjem eller beskyttede boliger. Et toårigt projekt, med penge fra statens PUF pulje, har givet os mulighed for i SMP at søsætte nye tiltag de sidste to år. Erindringsgrupper er en spændende og meningsfuld model for samvær med mennesker med demens. Særligt på plejehjem og i aktivitetscentre. I Aalborg valgte vi at kombinere Café med erindringsgrupper én gang om måneden. Gruppen og faciliteterne er der i forvejen, og vi skal bare indtænke denne samværsform i programmet. Også i København har Nina Baun startet erindringsgrupper på plejehjem. Disse grupper mødes hver anden uge, og frivillige har efterhånden overtaget ledelsen af disse. Annette Langdahl arbejder aktuelt på at starte en erindringsgruppe i nogle Ældreboliger i Seest, Kolding. Erindringsgrupper er centreret om at genkalde erindringer og brudstykker af de demensramtes livshistorier. Det kan bl.a. gøres ved at medbringe fx legetøj eller Vi har skrællet æbler og bagt. Nu er det tid til at smage! Alle fotos til artiklen: Birgitte Viftrup Mortensen 6

7 køkkenredskaber fra gamle dage samt knytte historier og forklaringer til og få den enkelte i gruppen i tale. Herved genskabes den røde tråd i deres liv om end kun for en stund. 5 På udflugt med Café til Vildmoseporten. Alle bager deres egen pandekage over grill-kul. Uhm, hvor de smagte godt! 6 Rosa tager æblekage Frivillige er nødvendige for at have en Café for demensramte eller en erindringsgruppe på et plejehjem. Man kan samarbejde med ansatte i kommunen, men det er frivillige, der har de varme hænder. De dækker op, laver kaffe, står for programindhold og ikke mindst, har TID til at snakke og lytte og følge brugeren til og fra samlingspunktet. De frivillige oplever, at det er fantastisk berigende at være sammen med mennesker med demens. Behovet for socialt samvær og nærvær fra andre er meget stort hos denne udsatte gruppe. Glæden er tydelig, når klaveret spiller, og duften af kaffe og nybagt æblekage fylder rummet. Som en af vores faste frivillige i Caféen udtrykker det, er det en rigtig win win situation for såvel brugere som frivillige! 7

8 Menneskelige relationer og deres betydning for velfærden I 2011 beskrev vi vore omsorgsbesøg i bogen At prikke med kærlighed - omsorgsbesøg i en isoleret alderdom. Bogen er udgivet af EGV og kan gratis rekvireres på www. egv.dk 8 af besøgstjenesteleder Helle Engelsborg Olsen, Samvirkende Menighedsplejer Velfærd handler inderst inde om mennesker og menneskelige relationer. Samfundet har meget travlt med, at alle får de ydelser, man har krav på. Det er også af stor betydning med en god bolig og med hjælp til mange praktiske ting. Men når vi i menighedsplejernes besøgstjenester kommer ud til de ensomme mennesker, oplever vi igen og igen, hvor stort savnet af menneskeligt nærvær er. De ensomme ligefrem hungrer efter menneskeligt nærvær og omsorg, og deres livskvalitet påvirkes i høj grad af, om nogen ja, bare et enkelt medmenneske - oprigtigt interesserer sig for dem, sætter sig roligt ned og er til stede. Ensomhed dræner livsmodet Det er ikke altid let at opnå en fortrolig og nær kontakt med meget ensomme mennesker. At lukke et andet menneske ind i sit hjem og ind i sit liv kan være meget svært. Livet gør ondt, når ensomheden er blevet en daglig påmindelse om et langt livs minder og tab, og kontakten til andre mennesker er blevet reduceret til hjælp med praktiske gøremål. Fra vugge til grav har vi som mennesker brug for at blive set og respekteret som det unikke menneske, vi hver især er. Derfor har ensomhed en voldsom negativ effekt på livsmodet og livslysten hos den enkelte. Dette er svært rigtigt at forstå, før man selv oplever det ude hos de ældre mennesker. Frustrationer, klager og en evig negativ holdning dækker uden tvivl i mange tilfælde over en smertefuld ensomhed. Samvirkende Menighedsplejers omsorgsbesøg I mere end 65 år har Samvirkende Menighedsplejer mødt ensomme mennesker i deres hjem. Ved vedholdende menneskeligt nærvær og regelmæssige besøg er ensomheden blevet udfordret. Hvert enkelt menneske bliver ved vore besøg mødt i øjenhøjde. Vi kalder disse besøg for omsorgsbesøg, og de varetages af professionelle. Foruden mig tager Paul-Erik Bork Maertens og Eva Christoffersen ud. Frivillige inddrages som støttepersoner, hvor det er muligt. Hidtil har der kun været mulighed for omsorgsbesøg i Københavnsområdet. Vi hører, at behovet findes mange steder. Vort håb er, at der kan findes økonomiske muligheder for at udbrede initiativet. Den gruppe, der modtager omsorgsbesøg, er meget ensomme mennesker, især ældre. Ensomheden kan have mange årsager, men skyldes oftest, at den pågældende har eller har udviklet et skrøbeligt sind. Det kan være på grund af psykisk lidelse eller en traumatisk livshistorie. Livsmodet og livslysten forsvinder, og depressivitet, isolation og frustrationer tager magten i disse menneskers liv. Ofte slider dette i så høj grad på eventuelle egne relationer, at disse helt brydes og så er man for alvor alene. Meget høj alder er desværre ofte ensbetydende med ensomhed. Vi besøger en del +95 årige, som ikke selv har stiftet familie og derfor ikke har en yngre generation at holde sig til. Når man kommer op i den høje alder, er der ingen venner og bekendte tilbage, og selv om man har været social aktiv hele livet, bliver man til sidst helt alene tilbage. Telefonen ringer aldrig, der kommer ingen post, ingen tænker på en. I den alder er det de færreste, som er interesserede i eller orker nye bekendtskaber. Livet leves derfor ofte helt alene. Som omsorgsmedarbejdere kommer vi ofte først ind i billedet, når den ældres situation synes ret håbløs. Livsmodet er helt i bund, og den ældre har nærmest isoleret sig i sin bolig. Det kræver tålmodighed, ved-

9 Helle er på besøg, Foto: Rune Hansen holdenhed og en kærlig holdning at få en god relation med disse ældre mennesker. Vores erfaring er, at en lille indsats med en times besøg hver anden uge får en stor betydning i et ellers meget trist og ensomt liv. Den fortrolige samtale og nærværet motiverer ofte den ældre til at modtage hjælp fra andre, gøre brug af forskellige hjælpemidler og blive lokket lidt ud i sociale sammenhænge. I 2011 beskrev vi vore omsorgsbesøg i bogen At prikke med kærlighed - omsorgsbesøg i en isoleret alderdom. Bogen er udgivet af EGV og kan gratis rekvireres på I bogen kan du læse meget mere om vore besøg, vore udfordringer, og hvad besøgene betyder for de meget ensomme mennesker. Frivillige besøgsvenner Mange menighedsplejer landet over har besøgstjenester med frivillige. Fra SMP i Valby udgår en stor frivillig besøgstjeneste, der supplerer sognenes besøgstjenester i Københavnsområdet. Der er meget stor efterspørgsel på frivillige besøgsvenner. Ikke mindst de kommunale medarbejdere har fundet ud af, at en frivillig besøgsven kan være værdifuld for et ældre, ensomt menneske. Det er vigtigt, at besøgsvennen og besøgsværten har det godt sammen, så det bliver til gensidig stor glæde. Mange af de frivillige besøgsvenner har været med i besøgstjenesten i mange år og kan fortælle om, hvordan det beriger deres eget liv, når de føler, de kan gøre en stor forskel i et andet menneskes liv. Besøgsvenner får generelt også meget igen fra deres besøgsværter. De er jo mennesker med en lang livserfaring og ofte med en helt anden livshistorie end ens egen. Dette opleves meget berigende for begge parter. Har du lyst til at høre mere om vore omsorgsbesøg eller om frivillig besøgstjeneste, så er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf eller heo@menighedsplejer.dk. Den fortrolige samtale og nærværet motiverer ofte den ældre til at modtage hjælp fra andre... 9

10 Folkekirkens Feriehjælp sommerferie for vanskeligt stillede børnefamilier Af socialrådgiver Betina Køster, leder af Feriehjælpen 10 I 2012 var over 300 børnefamilier på ferie med Folkekirkens Feriehjælp, det højeste antal indtil nu! Selv om det danske samfund hører til blandt verdens rigeste, er der stadig stor forskel på mulighederne for at få et godt liv, både for den enkelte person og for familierne. På en lang række områder er vores velfærdsgoder nemlig ulige fordelt, og dette har betydning for de forskellige levestandarder blandt borgerne. Desværre er der mange, der ikke lever det gode liv. Antallet af fattige er stigende, og samlet set, målt med OECD s fattigdomsgrænse, var der i 2012 næsten en kvart million fattige i Danmark, herunder også børnefamilier, som lider afsavn i deres hverdag. Når man lider afsavn i vort samfund, er man afskåret fra at købe eller deltage i en del aktiviteter og goder, der opfattes som almindelige af det resterende samfund. Det bevirker, at man kan føle sig isoleret og udenfor. Eksempler på det kan f.eks. være at gå til tandlæge, at give gaver til fødselsdage, at købe medicin, at betale sin husleje

11 3 Frokost i det grønne Foto: Rune Hansen m.v. til tiden og at komme på ferie. Derfor er ferierne for mange udsatte børnefamilier en særlig kritisk periode, specielt for børnene. Folkekirkens Feriehjælp er et projekt under Samvirkende Menighedsplejer. Det har til formål i tæt samarbejde med de sogne, der er tilknyttet Samvirkende Menighedsplejer, at sende vanskeligt stillede børnefamilier uanset familiernes etniske og religiøse tilhørsforhold på 1 uges gratis sommerferie i Danmark. Det er Arbejdsmarkedets Feriefond, der primært finansierer ferieafholdelsen og gør det muligt at sende mange vanskeligt stillede børnefamilier på ferie på forskellige feriecentre, fordelt rundt omkring i Danmark. Hele projektet organiseres og koordineres af Samvirkende Menighedsplejer. De deltagende sogne finder de frivillige rejseledere samt børnefamilierne og er ansvarlige for at gennemføre ferieopholdet. I 2012 blev der fordelt 100 sognekvoter til 64 sogne m.v. fra hele landet, og 1351 personer, hvoraf 738 af dem var børn og 613 voksne, kom af sted på ferie. Der deltog 594 personer fra Jylland og 757 personer fra Sjælland og Øerne. Der har efterfølgende været mange positive tilbagemeldinger fra rejselederne om, at flertallet af familierne virkelig har nydt ferien og er yderst taknemmelige. Nedenstående er nogle af familiernes kommentarer: En far sagde på den sidste dag Jeg får en helt anden dreng med hjem. En mor, som har det dårligt psykisk, var lykkelig over at kunne sige, at i år havde hun og familien haft rigtig ferie! En far til 6 børn har udtalt efter ferien, at Gud har velsignet mig, at jeg har fået sådan en ferie for hele min familie. Måske huskes den gyngeturen i Privatfoto Så vi fortsætter projektet i 2013, hvor vi har planlagt at sende ca. det samme antal familier af sted på sommerferie som i Lige før jul fik vi nemlig den glædelige nyhed fra Arbejdsmarkedet Feriefond, at de har bevilget os de 100 kvoter, som vi ansøgte om i efteråret Vi har allerede også booket feriestederne for 2013, som vil være Karrebæksminde, Marielyst, Helsingør Ferieby, Jesperhus, Rørvig Centret, Sandvig på Bornholm, Musholm Bugt Feriecenter samt Bro Strand ved Middelfart. Så de sogne, der allerede er tilmeldt, kan begynde at glæde sig til sommerferien. En del nye sogne har i år meldt sig til at være med i projektet. Hvis nye sogne ønsker at deltage eller bare høre noget om Folkekirkens Feriehjælp, så kontakt venligst Betina Køster eller Iben Meinertsen på tlf. nr med daglig træffetid ml. kl eller send os en mail til feriehjaelp@menighedsplejer.dk. 11

12 Ekstra øjne og ekstra ører Af Karen Hegelund- Jensen, leder af Samvirkende Menighedsplejers bisiddertjeneste Status og aktuelle udfordringer ved tærsklen af 2013 Besøgsvennerne spotter de ældre, som har brug for hjælp. Opgaver, som er svære at løse sammen med besøgsværten, bliver sendt til koordinatoren for besøgstjenesten, derefter til bisiddertjenesten, som undersøger, om det er en sag, vi kan gå ind i. Bisiddertjenesten er her et godt supplement til besøgstjenesten. Her kan vi bistå besøgstjenester i Københavnsområdet generelt. Der er nu en del sogne, som gør brug af vores bisidderkorps til børnefamilier og ensomme ældre i sognet, som har brug for bisidderhjælp. Bisiddervejledning her ganske uformelt. Foto: Rune Hansen Bisiddere skal ligesom andre, der kommer i menneskers hjem, klædes på til at håndtere kontakten med målgruppen, f.eks. en enlig forælder 12 At være bisidder er at bistå et andet menneske, når en sag skal klares, og den pågældende behøver støtte og vejledning. SMP igangsatte en bisidderordning i Der har været to væsentlige ændringer i Tjenesten er blevet udvidet fra at være for børnefamilier til også at omfatte ensomme ældre. Endvidere har en omstrukturering i konsulentgruppen medført, at jeg fra 1. juli 2012 blev koordinator for bisiddertjenesten. Jeg har i et tidligere job arbejdet som bisidder. I sidste halvdel af 2012 har vi været ude hos 7 personer med tilsammen 25 opgaver. Vi har løst bisidderopgaver for 5 af personerne, så p.t. har vi 2 personer og 1 på vej, så vi er parate til at tage imod opgaver igen. Ofte er der en liste hos den enkelte med en række forskellige forhold, der skal løses, for at situationen kan blive stabil for vedkommende. Jeg arbejder sammen med en lille gruppe på 4 bisiddere. Der er meget at se til, så vi har meget brug for at få flere frivillige. For de børnefamilier og ensomme ældre, vi kommer i kontakt med, handler det ofte om at få bragt orden i kaos, da de har svært ved at få overblik over deres situation. Det kræver konduite at få personer til at sætte ord på deres behov. I begyndelsen af samtalen er det måske en køleskabslåge, som der er noget i vejen med. Under samtalen kommer så det egentlige problem frem, det være sig hjælp til ansøgning af boligtilskud, ortopædiske sko, plejebolig, at gå med til lægen eller at få bragt orden i det daglige kaos. Bisiddere skal ligesom andre, der kommer i menneskers hjem, klædes på til at håndtere kontakten med målgruppen, f.eks. en enlig forælder, et menneske, som grundet sygdom har svært ved at håndtere dagligdagen, eller

13 mennesker, som modtager omsorgsbesøg og er dybt præget af ensomhed og afmagt. For bisiddere er det vigtigt, at de får værktøjer i kontakten, f.eks. kurser og fyraftensmøder og supervision/samtaler for at undgå udbrændthed, og så brugerne af ordningen oplever, at mødet bliver præget af ligeværdighed. Antallet af ensomme og udsatte mennesker bliver ikke mindre. Det er vigtigt at få kastet lys på, hvem disse mennesker er. Internt i SMP er især omsorgsbesøgene (se s. 8-9) med til at afdække målgruppen. Men vi er ret sikre på, at man også i mange sogne kender til mennesker, der sidder med uløselige problemer og uden et medmenneske til at gå ind for at hjælpe. Det er her, vi i SMP tilbyder hjælpen. Visioner for fremtiden. Det er et stort ønske at få et basiskursus i Ensomhedens Sprog til Sjælland. Mennesker, der tilbydes bisidning, sidder ofte fast i mønstre, hvor de ikke får sat ord på deres problemer. At lære at tale ensomhedens sprog er en udfordring, som frivillige bisiddere deler med bl.a. aflastere og besøgsvenner. Kurset vil kunne give værktøjer til at skabe en ligeværdig kommunikation. Hvis nogen har lyst til at melde sig som samarbejdspartner med SMP om at få Modtag Nyhedsbrev fra Samvirkende Menighedsplejer Tilmeld dig Samvirkende Menighedsplejer gratis elektroniske Nyhedsbrev e-sammen. Det udsendes pr. mail ca. 12 gange årligt. Her er nyt om møder og kurser, nye projekter, aktiviteter i vore medlemssogne, stillingsopslag, indsamling og meget mere. Tilmelding til Nyhedsbrevet sker ved at gå ind på forsiden af sådan et kursus i stand, vil vi have bedre mulighed for at arrangere det. Vi ved, at der landet over alle steder findes ensomme mennesker med behov for at få et medmenneske ved sin side til at hjælpe med at løse forskellige udfordringer. Derfor har vi i SMP også den vision at udbygge samarbejdet med sogne, provstier og stifter, så vi fra SMP kan tage ud og udbyde kurser for bisiddere lokalt. For 2013 er det et mål, at SMP får et bredt netværk af kompetente bisiddere i hele hovedstadsregionen, som vil kunne hjælpe udsatte børnefamilier og ensomme udsatte ældre med de forskelligartede problemstillinger, som mennesker kan tumle med. Hvis I er interesseret i et samarbejde, eller vil give os gode idéer til at finde flere bisiddere, så kontakt mig venligst på tlf eller på khj@menighedsplejer.dk. Bliv personligt støttemedlem af Samvirkende Menighedsplejer Tak til den trofaste flok af støttemedlemmer, der år efter år sender bidrag til vort arbejde. Vi vil gerne udvide kredsen af personlige medlemmer. Du støtter organisationen med 300 kr. pr. år og får til gengæld: Tilsendelse af bladet Sammen 4 gange årligt Rabat på deltagelse i mange kurser og møder Mulighed for deltagelse i Samvirkende Menighedsplejers årsmøde til almindelig deltagerpris Folder om støttemedlemskab kan printes ud fra: Se under Støtte. Medlemskab oprettes ved henvendelse på tlf eller på smp@menighedsplejer.dk. 13

14 Genbrugsvirksomhed i SMP SMP har siden midt i 90 erne arbejdet sammen med Danmission om oprettelsen af genbrugsbutikker med navnet Kirkens genbrug. Indtil de to organisationer for nogle få år siden enedes om ikke at oprette flere butikker sammen, blev det til hele 36 fælles butikker. Læs om alle butikkerne på www. menighedsplejer.dk. Tak til alle de mange i Kirkens genbrugs butikker landet over for jeres støtte til vort arbejde. Holstebro 2008 Fra 2008 påbegyndte SMP oprettelsen af egne butikker. Den første af disse butikker, der hedder Kirkens Genbrug (med stort G!), kom i Holstebro. SMP havde fødselsvanskeligheder med butikken, men oplevede stor overbærenhed fra Holstebro. Det lokale overskud går til Holstebro og Måbjerg Sognes Menighedsplejer. Det er en butik på 575 m 2 beliggende Sønderlandsgade 15. Fra begyndelsen har der været et fantastisk frivilligt engagement. Her står man på venteliste på at blive frivillig! Butikken er smukt indrettet med et stort varesortiment, også møbler. Amager 2009 Året efter oprettedes butik nr. 2, på Amagerbrogade 131. Også her var og er engagementet stort. SMP s formand Ole Foldberg gik ind som formand for denne butik de første år, og der blev oprettet en velassorteret butik på 118 m 2 på et godt butiksstrøg i København. Det lokale overskud fra butikken går til Nathanaels og Sundby Sognes Menighedsplejer. Butikken har haft nogle udfordringer med hærværk og andre vanskeligheder i En dygtig ledelse af butikken og et godt sammenhold har gjort, at man har holdt skruen i vandet. Der er altid gode varer til billige penge i denne butik. Aalborg 2012 Efter en pause med nye SMP-butikker blev der i juni 2012 igangsat en ny 136 m 2 butik på Boulevarden 36 i Aalborg, en meget velholdt butik tæt på banegården. SMPs koordinator af arbejdet i det jyske Annette Iversen fik sammen med en mindre flok frivillige sat gang i butiksarbejdet. Butikken har et særligt varesortiment med børnetøj og ting og sager, men forhandler i øvrigt alle varer. Dog er der ligesom i butikken på Amager ikke plads til møbelsalg. Der er brug for flere frivillige i denne butik, så åbningstiderne kan øges. Derfor leder vi sammen med Aalborgprovstiers Menighedspleje, der får del i overskuddet, efter flere frivillige i Aalborg. Hvis man vil være frivillig eller give idéer til at finde dem, så kontakt butikken på tlf Frederiksberg 2013 Hidtil sidste skud på stammen er en butik på Frederiksberg på adressen Vesterbrogade 191. Her går butiksindretningen i gang i begyndelsen af marts 2013, og vi regner med at kunne åbne i løbet af foråret. Det er en stor butik på 164 m m 2 kælder, og der har allerede meldt sig mange frivillige fra den nyfusionerede menighedspleje i Frederiksberg Sogn, der nu ser dagens lys efter sammenlægningen af Frederiksberg Sogn og Frederiksberg Slotssogn. Denne menighedspleje skal modtage overskudsandel og være SMPs samarbejdspartner i den nye butik, der ligger på et meget synligt sted på hjørnet af Vesterbrogade og Pile Allé. Rammerne er gode. Vi håber, at mange vil støtte op ved at handle i vore butikker. Også en stor tak til alle de frivillige dér! Som SMPs formand gør opmærksom på det (s.3), modtager vi gerne henvendelse fra menighedsplejer, der har interesse i at gå ind i et butikssamarbejde med SMP. krl 14

15 Årsmøde 2013 Samvirkende Menighedsplejers årsmøde finder sted på H. C. Andersen Hotel, Claus Bergsgade 7, 5000 Odense, lørdag d. 20. april kl Hotellet ligger 5 minutters gang fra Odense Banegård. Temaet for årsmødet bliver: Sognediakoni i vækst Hovedtaler bliver forstander, cand.theol. Jens Maibom Pedersen, Diakonhøjskolen i Aarhus. Han taler ud fra årsmødets tema. Temaet Sognediakoni i vækst vil også blive overskriften for eftermiddagens forskellige workshops, som deltagerne kan melde sig til. Formålet med årets workshops vil være at motivere deltagerne og give dem metoder til at igangsætte eller videreudvikle sognediakonale arbejdsområder gennem små oplæg fra medarbejdere i SMP og gennem erfaringsudveksling. Man kan vælge mellem workshops med følgende temaer: Sygdomsramte og døende Efterladte ældre Ensomme ældre Sårbare børnefamilier Genbrug som social aktivitet Mænd i kirkens sociale arbejde Det ordinære årsmøde afholdes som foreskrevet i Samvirkende Menighedsplejers vedtægter. Alle tilmeldte menighedsplejer og menighedsråd har ret til at sende to personer til årsmødet, og både tilmeldte menighedsråd og menighedsplejer har stemmeret med én stemme hver. Personlige medlemmer kan deltage uden stemmeret. Alle vore medlemmer har modtaget 1. indkaldelse til årsmødet medio februar, og dagsorden og regnskab sendes ud til alle senest lige efter påske. Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet under dagsordenpunktet Indkomne forslag samt forslag til valg af medlemmer til Fællesudvalget skal være Fælleskontoret i Valby i hænde senest én måned før årsmødets afholdelse, dvs. tirsdag d. 19. marts 2013 kl Forslagene skal være underskrevet af den pågældende menighedsplejes formand på bestyrelsens vegne, eller af menighedsrådets formand på menighedsrådets vegne. På valg i 2013 er følgende medlemmer af Fællesudvalget: Ole Foldberg, Carsten Haugaard Nielsen, Lars Christian Vangslev og Svend Paludan-Müller. Carsten Haugaard Nielsen modtager ikke genvalg, mens Ole Foldberg, Lars Christian Vangslev og Svend Paludan-Müller modtager genvalg. Tilmelding til årsmødet kan ske på tlf Vel mødt! Ole Foldberg, formand for Fællesudvalget, Kirsten R. Laursen, generalsekretær Ny kursusfolder fra Samvirkende Menighedsplejer 2013 SMP har i januar udgivet en ny kursusfolder, der både tilbyder 3 fælles kurser i frivilligledelse og 3 fælles kurser, der har som tema, hvad man i sognene kan gøre for sorgramte. Desuden er der et bredt udvalg af kurser og foredrag, udbudt af SMPs diakonale medarbejdere, til bestilling i sognene. Kursusfolderen kan downloades fra se forsiden, eller den kan bestilles ved henvendelse på tlf Temakurser Kursus 1, Kirkens støtte til sorgramte, Aalborg 4 Kursus 2, Kirkens støtte til sorgramte, Nykøbing F. 5 Kursus 3, Kirkens støtte til sorgramte, Glostrup 6 Kursus 4, Ledelse og koordinering af frivillige, København 7 Kursus 5, Ledelse og koordinering af frivillige, Vejle 8 Kursus 6, Ledelse og koordinering af frivillige, Brønderslev 9 OBS! OBS! OBS! OBS! En fuldstændig liste over samtlige Samvirkende Menighedsplejers kurser kan ses på side 2 Samvirkende Menighedsplejer KURSER

16 Landet Rundt sammen kan finde nogle konstruktive løsningsforslag for samspillet mellem frivillige og professionelle. Formålet er at beskytte danske borgere mod, at der sker et skred i omsorgen for sårbare grupper, så tryghed og velfærd sættes over styr. Samtidig vil man gerne arbejde med på en konstruktiv nytænkning i forholdet mellem det offentliges og civilsamfundets rolle, men med de to sektorer som ligeværdige parter. 16 Landsdækkende: Kommunerne og de frivillige I 2011 deltog Samvirkende Menighedsplejer sammen med andre frivillige organisationer i et samarbejde med en række store faglige organisationer (FOA, HK Kommunal, Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd m.fl.) om udformningen af nogle anbefalinger, kaldet Spilleregler, for samarbejdet mellem frivillige og professionelle. De kan findes på eller de kan tilsendes ved henvendelse. Siden da har mange kommuner øget indsatsen med selv at organisere frivillige til den type omsorgsopgaver, der hører under den sociale omsorg. Fagforbundene frygter ligesom de frivillige organisationer, at lovgivningsbestemte omsorgsopgaver i stigende grad bliver overladt til frivillige. Derfor er de samme foreninger nu, på initiativ fra FOA og landsforeningen Frivilligt Forum (hvor SMP er repræsenteret i bestyrelsen), i gang med idéudviklende møder. Målet er, at faglige og frivillige organisationer SMP forfægter ud fra vort kristne ståsted det synspunkt, at de frivillige skal være organiseret i deres egen organisation, så de kender værdigrundlaget bag deres indsats og kan sætte grænser, så de ikke bare bliver billig arbejdskraft for kommunen. Dette er til værn ikke alene for ansatte og de frivillige, men også hvad der er helt centralt for de mennesker, der har brug for hjælp og støtte. Vi håber, at I i de lokale menighedsplejer bakker op om dette synspunkt. Kirsten R. Laursen Nytænkning af vågetjenesten: Forløbs-frivillige SMP har fået en bevilling til i 2013 at udvikle et nyt tilbud sammen med menighedsplejer, der gerne vil udvide deres vågetjeneste, aflastningstjeneste eller besøgstjeneste. Projektet vil alene være forbundet med opsøgende virksomhed i Aalborg og Haderslev Stift, men vi informerer gerne alle, der har interesse i projektet, så initiativet kan komme i gang mange steder i landet. Idéen er at skabe mulighed for, at et en-

17 somt menneske eller et ensomt par i et terminalt forløb knytter en relation til en frivillig, der giver medmenneskelig støtte i den terminale periode. På den måde skabes der tryghed under en eventuel indlæggelse samt i eget hjem og på plejecentret, også under livets afslutning. Der regnes med forløb på mellem 2 og 5 måneder. Hvis man ønsker at vide mere om projektet, kan SMPs to medarbejdere på projektet kontaktes: Birgitte Viftrup Mortensen på tlf eller bvm@menighedsplejer.dk, eller Annette C. Langdahl på tlf eller acl@menighedsplejer.dk Spændende samarbejdsprojekt på vej I løbet af foråret igangsætter nogle folkekirker og frikirker i Hillerød sammen et pilotprojekt Kirke Care omsorg for unge og andre sårbare i nattemiljøet. Også kirkelige foreninger inviteres med. Projektet igangsættes i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. Det fælleskirkelige samarbejde imødeses med glæde og forventning og ses som en vigtig udviklingsmulighed for menighedsdiakonien i Danmark. Små teams af kirke-frivillige skal gå på gaden på steder, hvor man samles i nattelivet, og her skal de være nærværende med tryghedsskabende og forebyggende lydhørhed, omsorg og støtte. I pilotprojektet i Hillerød prioriteres positivt samarbejde med lokale Natteravne og politiet meget højt. I skrivende stund arbejdes der intenst med den nærmere organisering af projektet. Der fundraises med henblik på en udbredelse af konceptet på landsplan. Kirke Care opstår inspireret af det engelske koncept Street Pastors, hvor frivillige i et fælleskirkeligt samarbejde hjælper unge og sårbare på gaden. Street Pastors har bidraget til et væsentligt fald i ungdomskriminaliteten i mange engelske byer. Projektleder i startfasen er sognepræst Thyge Enevoldsen fra Grønnevang Kirke i Hillerød. Thyge arbejder også som SSPmedarbejder i Hillerød Kommune. Hvis man ønsker at vide mere om projektet, kan Thyge Enevoldsen kontaktes på telefon Visionsgruppen Gudstjeneste i øjeblikket Plejehjemsgudstjeneste er kendt af de fleste, i de fleste tilfælde som en hyggelig gudstjeneste for ældre i deres vante omgivelser. I Sankt Markus sogn i Aalborg holder vi sådanne gudstjenester tre steder. Vi erfarede på et af plejehjemmene, at beboerne var mere eller mindre demensramte og havde derfor ikke meget udbytte af en traditionel gudstjeneste. Derfor måtte der tænkes nyt. Vi tilbyder nu gudstjeneste i øjeblikket. Der er ca. 10 beboere med, de sidder på sto le i rundkreds, blandet med 3 frivillige, sognemedhjælper og præst. Der indledes med 3 bedeslag, anslået med fingerbækkener. Herefter synges Morgen er nær for hver beboer. Vi synger en salme, der passer til dagens tema. Hver gang har vi et tema, og der er en erindringsfortælling sammen med en sanseting. F.eks.: Temaet Vinter, med en fortælling om skøjter, kælke, koldt m.m. Og sanseting: Vaskefad med sne. Herefter spiller organisten et lille potpourri af sange på klaver. Præsten holder en kort prædiken. Vi synger salmen O du Guds lam, og nadverens brød og vin uddeles i rundkredsen. Vi slutter med at synge 1. vers af Altid frejdig, beder Fadervor, synger 2. vers af Altid frejdig, præsten lyser velsignelsen, og vi synger 3. vers af Altid frejdig, mens vi holder hinanden i hænderne. Gudstjenesten tager ca. 35 min. Efterfølgende er der kaffe og kage. Vi bruger ikke salmebog, da det er vores erfaring, at de fleste kernesalmer sidder på rygraden. Vi prøver at gøre forløbet så glidende som muligt, uden al for megen unødig snak og uden forstyrrelser. Det er en hyggelig og højtidelig stund - en gudstjeneste i øjeblikket. Malene Højbjerg Tarp, sognemedhjælper 17

18 Fra kursuskalenderen 2013: Temakursus i Samvirkende Menighedsplejer Ledelse og koordinering af frivillige det, der skal til! Kursus Sted Nørremarkskirken Moldevej 1 A 7100 Vejle Dato 12. april 2013 Varighed Kl Tilmeldingsfrist 2. april Tilmelding på tlf.: Deltagerantal Maks. 30 deltagere Pris for medlemmer Kr. 250,- Pris uden medlemskab: Kr. 300,- Når du styrker din måde at håndtere arbejdet med frivillige, så bliver det nemmere at finde nye frivillige, styre dine projekter i mål og holde begejstringen blandt dine frivillige. Succesfulde projekter og aktiviteter kræver god ledelse og koordinering af frivillige. Derfor giver kurset dig redskaber og nye indsigter uanset om du skal til at springe ud i ledelse og koordinering af frivillige, lige er sprunget ud i det eller har gjort det i lang tid. Du skal forvente dig følgende af kurset: Introduktion til styring, begejstring og refleksion - egenskaberne ved den gode frivillige leder. Diskutere, hvordan du trækker grænser for dit arbejde med at koordinere frivillige. Redskaber til at organisere, rekruttere og fastholde frivillige. Møde andre, der koordinerer frivillige. Underviseren er Frederik C. Boll fra konsulenthuset Ingerfair. Ingerfair er specialiseret i den frivillige verden, hvor de uddanner og rådgiver frivillige og ansatte i mange forskellige foreninger, organisationer og institutioner. Frederik er desuden aktuel med bogen Frivilligkoordinering hvorfor og hvordan?. Læs mere på Program for dagen: : Morgenbrød og kaffe : Andagt v/søren Jensen : Ledelse af frivillige : Frokost : Redskaber til at organisere, rekruttere og fastholde frivillige : Individuel refleksion og idéudveksling hvordan styrker jeg mit arbejde. Henvend dig for nærmere aftale til kursusleder Annette C. Langdahl, Samvirkende Menighedsplejer. 18

19 Diakoni - et af kirkens mange pulsslag Af biskop Henning Toft Bro, Aalborg Stift Kirkeminister Manu Sareen blev interviewet på P1 i forbindelse med årsskiftet. Jeg husker, at han blandt andet talte om diakoni. Han sagde, at han, efter han blev minister, var blevet overrasket over, hvor stort og fortjenstfuldt et arbejde Folkekirken udøver på det diakonale område. Mange gør et stort og helhjertet diakonalt arbejde hver eneste dag. Måske er vi ikke gode nok til at sætte ord på dette arbejde. Det gøres, fordi der er behov for en diakonal indsats, og fordi evangeliet om Kristus og budskabet om næstekærlighed kræver det af os. Selve ordet diakon stammer fra det græske diakonia og betyder slet og ret tjeneste. Diakoni var for de første kristne menigheder et helt grundlæggende forhold ved at leve som kristen - med ansvar og omsorg for hinanden. Vi lever i en tid, hvor individualisme og anonymitet medfører stor ensomhed, ikke mindst i byerne. Mange lever med et misbrug af forskellig art, som gør, at de har svært ved at bevare og opretholde sociale forbindelser. Her ligger der en stor udfordring for Folkekirken, både nu og fremover. Folkekirken lever med sine mange sogne forgrenet ud i det ganske land tæt på folk, og uanset hvilket forhold man har til kirken, så udgør sognene et stærkt netværk for rigtig mange mennesker. Gud holder af os, som vi er, og i Guds øjne er der ingen forskel på os. Det betyder, at vi som kristne har en absolut pligt til at drage omsorg for dem, der i vores midte har brug for det. Det er vigtigt ikke at betragte forholdet mellem dem, der skal hjælpes, som et os og dem, men derimod at se forholdet som et vi. Altså at vi, fordi vi i Guds øjne er lige, betragter hinanden som ligeværdige, og at vi derfor forsøger at lever diakonien ud i et samvirke med dem, som diakonien skal tjene. For at diakonien kan fungere til glæde og gavn, er der brug for mange hænder. Alle kan bruges. Det er, som Lars Busk Sørensen skriver i salmen: Menneske, din egen magt: Du skal bringe verden fred, dagligt brød og kærlighed. Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig han sender, når din næste lider nød. Du skal værne det, der gror overalt på denne jord. Gennem dine varme hænder, dine ansigtstræk, de kender, kommer Gud til livets børn. Menneske, dit liv er stort uden dig bliver intet gjort, synker du til bunds i sorgen. rejser Gud dig op i morgen med din næstes milde hånd. (Den Danske Salmebog, nr. 370, vers 2, 3 og 5) En præst skriver et sted, at hun en gang læste en graffiti på en mur. Der stod: Den, der ikke kan bruges til noget, kan bruges til noget andet. Vi har alle sammen brug for at kunne bruges. At blive brugt i en eller anden sammenhæng giver os både værdi og identitet. Det frivillige arbejde, som det udføres rundt omkring i Aalborg stift, er med til at sætte os ind i et fællesskab. Og de, der arbejder med i et fællesskab, oplever tit, at man modtager mere, end man giver. At udøve diakoni er altså både en kirkelig opgave og et personligt ansvar for hvert enkelt kristen. Opgaven er simpelthen for vigtig til at overlade til det, vi kunne kalde professionelle. Som kristne er vi hver især kaldet til at møde vore medmennesker både med hjælp og trøst og med evangeliet om Jesus Kristus. Opgaven er simpelthen for vigtig til at overlade til det, vi kunne kalde professionelle. 19

20 ID-Nr.: SORTERET MAGASINPOST Hilsen til de nye menighedsråd: Bliv en del af Samvirkende Menighedsplejer Hvis I i jeres kirke har brug for: at få inspiration til at komme i gang med socialt arbejde at sætte ord på det, I allerede gør at være med i spændende diakonale projekter at få støtte til bestemte arbejdsgrene at få julehjælp til jeres sårbare beboere i sognet at blive en del af et fællesskab og et diakonalt samvirke imellem sogne ja, så er Samvirkende Menighedsplejer den organisation, I skal tilslutte jer. I kan begynde med en uformel samarbejdsaftale mellem menighedsrådet og Samvirkende Menighedsplejer, til kr. pr år. Senere kan I måske tage skridtet fuldt ud at danne en formel menighedspleje. Dermed giver I et mandat til de ildsjæle i sognet, der gerne vil tage et særligt ansvar, som et vigtigt supplement til menighedsrådets store indsats. Grundprisen er her 900 kr. pr. år. En god idé til et diakonalt samvirke mellem sogne, f.eks. i et provsti, kan være at oprette en fælles menighedspleje. I Samvirkende Menighedsplejer vil vi gerne hjælpe jer i processen. Kontakt os på tlf og få mere at vide. Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , Giro nr , Sydbank reg. nr. 8075, kontonr Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.: