Naturforvaltning. Årsberetning for Skov- og Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet

Transkript

1 Naturforvaltning Årsberetning for 1999 Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen 1

2 Kolofon Udgiver: Udgivelsesår: 2000 Titel: Naturforvaltning. Årsberetning for 1999 Illustrationer: Fotos: Skov- og Naturstyrelsen Udsnit af Kort 8 Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997 Layout: Steen Krarup, Skov- og Naturstyrelsen Oplag: 1000 ISBN: Trykkeri: Datagraf Auning A/S Trykt på: RePrint Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Telefon: Telefax: Pris (incl. 25% moms): 80 Kr. Distribueret af: Miljøbutikken, Læderstræde 1-3, 1201 København K åbent hverdage 9-17 Telefon: Telefax: butik@mem.dk 2

3 Forord Indsatsen i naturforvaltningen var i 1999 kendetegnet ved konsolidering. Det var året hvor anlægsarbejderne i Skjern Å naturprojekt blev igangsat Danmarks og Nordeuropas hidtil største naturgenopretning. Projektet vil strække sig over flere år, før Danmarks vandrigeste Å igen vil følge sit slyngede leje i ådalen, til den løber ud i Ringkøbing fjord. Genopretningen af Ådalen vil genskabe naturtyper, hvor der er plads til en større biologisk mangfoldighed, og samtidig vil der blive mange udfoldelsesmuligheder for friluftsaktiviteter og oplevelser. Selvom Skjern Å Naturprojekt lægger beslag på en stor del af de statslige naturforvaltningsmidler, har det alligevel ved omhyggelig prioritering af midlerne været muligt at realisere eller gøre gode fremskridt i en række projekter. Beretningen præsenterer 9 projekter, som blev færdige, eller hvor der var god fremdrift i I Varde Ådal igangsatte de lokale landbrugsorganisationer efter flere års forarbejde et projekt, hvor landmændene vil indføre en mere ekstensiv drift af engene i Ådalen. Projektet er blevet døbt operation engsnare, fordi det vil genskabe ynglesteder for den lille og sjældne hønsefugl. Med den fremdrift der er i projektet, kan det i løbet af få år omfatte et par tusind hektar. Projektets forankring i samarbejdet med landmændenes lokale organisationer åbner nye perspektiver for de kommende års indsats i naturforvaltningen. Skov- og Naturstyrelsen revurderede i 1999 indsatsområderne for, hvor den statslige skovrejsning skal placeres. Den statslige skovrejsning vil fremover blive målrettet mod det bynære friluftsliv, beskyttelse af drikkevandsressourcer og naturhensyn. Skov- og Naturstyrelsen samarbejder med stadig flere kommuner om skovrejsningsprojekter. Kommunerne er interesserede i bynære skove, som giver udfoldelsesmuligheder for friluftslivet, og som beskytter deres grundvand til drikkevandsforsyningen. De nye indsatsområder giver grundlag for at udbygge samarbejdet med kommuner og lokale vandforsyninger. I beretningen kan man læse om de nye bynære skove ved Drastrup ved Aalborg og Hvinningdal ved Silkeborg. Begge projekter er eksempler på samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og to store bykommuner. I en tid hvor globaliseringen forandrer vor tilværelse, og vi får et løsere lokalt tilhørsforhold, ændrer vi opfattelse af vores historiske rødder og identitet. Det er i det perspektiv, at kulturmiljøet i 1999 blev en selvstændig dimension i naturforvaltningen. Menneskelige aktiviteter og samfund før os har sat sig spor i natur og landskab. Kulturmiljøprojekterne skal synliggøre og formidle viden og oplevelse af de træk i natur og landskab, som mennesker før os skabte. Som nævnt har naturforvaltningen i 1999 prioriteret midler til igangsatte projekter - og kun enkelte nye projekter er tilgodeset i Der er behov for en vedholdende indsats i naturforvaltningen, både for at sikre en gunstig udvikling for den biologiske mangfoldighed, og for at samfundet benytter og beskytter naturressourcer på en bæredygtig måde. Den lokale interesse for nye naturforvaltningsprojekter vidner om, at der er grundlag for en vedholdende indsats. Hans Henrik Christensen direktør 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Naturforvaltningens administration Status for 10 års naturforvaltning Planlægning af indsatsområder for den statslige skovrejsning Skjern Å projektet anlægsarbejderne igangsættes Kulturmiljøet - et nyt indsatsområde Prioritering af projekter Naturforvaltningens økonomi Revurdering af indsatsområder for statslig skovrejsning - planlægning for bynær skov Baggrund Her prioriteres de nye statsskove Hvor skal de nye statsskove ligge? Realisering af skovrejsningen Tilplantnings- og driftsplaner Beskrivelse af udvalgte projekter Statslig skovrejsning Drastrup skov ved Aalborg Hvinningdal Skov ny skov ved Silkeborg Naturgenopretningsprojekter Operation Engsnare Landbrug, natur og miljø i Varde Ådal og engene ved Ho Bugt Enehøje øen i Nakskov Fjord Holløse Bredning fugleliv og fosforfjernelse Friluftsliv Odsherred Naturskole Kulturmiljø Retablering af Skanse IV på Dybbøl, Sønderborg Søbygård, Ærø - forprojekt om retablering af voldgravssø Frilæggelse af gravhøjen Langdos i Thisted Danmarks længste gravhøj 35 Bilag 37 4

5 1. Indledning I det indledende afsnit om naturforvaltningens administration beskrives de væsentligste milepæle i årets aktiviteter. Afsnittet omtaler hovedpunkterne i den redegørelse om resultaterne af 10 års naturforvaltning, Skov- og Naturstyrelsen offentliggjorde i efteråret 1999, samt igangsættelsen af anlægsarbejderne i Skjern Å, Danmarks hidtil største naturprojekt. Også naturforvaltningens administration og økonomi omtales her. Blandt de fremadrettede aktiviteter omtales revurdering af indsatsområderne for den statslige skovrejsning og igangsættelse af e- gentlige kulturmiljøprojekter. Den statslige skovrejsning og planlægningen af bynær skov uddybes yderligere i et selvstændigt afsnit. Herefter følger en mere omfattende beskrivelse af 9 projekter, der repræsenterer alle naturforvaltningens arbejdsområder og aktiviteter. Nogle af projekterne er langt fremme, så resultaterne begynder at vise sig, andre er nye projekter, som Skov- og Naturstyrelsen vil arbejde med i de kommende år. I bilagene findes detaljerede oplysninger om naturforvaltningens administration samt fordeling og anvendelse af de økonomiske midler. 5

6 6 Fotoserie fra arbejdet med retablering af Skjern Å.

7 2. Naturforvaltningens administration Kendetegnet for aktiviteterne i 1999 var konsolidering, realisering af mange års planlægning men også fastlæggelse af sigtelinier, der vil præge naturforvaltningens formål og indhold i de kommende år. 2.1 Status for 10 års naturforvaltning I redegørelsen Naturforvaltning gennem 10 år/ fremlagde Skovog Naturstyrelsen en oversigt over resultaterne af 10 års indsats i den statslige naturforvaltning. Det fremgår af redegørelsen, at naturforvaltningen i perioden blev et vigtigt virkemiddel til udmøntning af principperne om bæredygtig udvikling i praksis. Der er i tiåret anvendt knap 1,4 mia. kr. til naturforvaltning. Skov- og Naturstyrelsen har administreret mill. kr., hvor 890 mill. kr. er udbetalt til projekter og 155 mill. kr. er hensat til betaling af gennemførelsen af igangværende projekter. Amterne har gennem bloktilskudsordningen modtaget ca. 326 mill. kr. til naturforvaltningsformål. Skov- og Naturstyrelsen har i perioden administreret ca. 900 naturforvaltningsprojekter, der har gavnet naturen med dens dyre og planteliv, øget skovarealet, forbedret befolkningens rekreative muligheder og sikret kulturhistoriske værdier. Som led i realiseringen af projekterne har Skov- og Naturstyrelsen erhvervet ca ha jord, og udført projekter på ca ha af styrelsens egne arealer. Skov- og Naturstyrelsens arealerhvervelser fordeler sig med ca ha med naturmæssigt formål, knap ha til skovrejsning og ca. 600 ha er erhvervet med særligt sigte på at fremme friluftslivet. Kendetegnet for de nye skove og naturområder er, at de alle skaber nye udfoldelsesmuligheder for friluftslivet. Naturgenopretning Naturgenopretningens formål er især at genskabe levesteder for flora og fauna, beskytte og fremme naturtyper af national og international betydning og genoprette naturens egne ressourcer og processer. Der er i tiårsperioden anvendt 371 mill. kr. på naturprojekter. Projekterne har genoprettet ca ha egentlige naturarealer, hvor ca. 40 pct. handler om tørre naturtyper, såsomheder, klitter, krat, overdrev og slettearealer. På de øvrige 60 pct. er der genoprettet våde naturtyper som søer, enge, moser, strandbredder og strandenge. Blandt de våde naturtyper er der især ydet en indsats for at genskabe søer og moser, hvor indsatsen overfor de tørre naturtyper har prioriteret pleje af heder, overdrev og strandenge. Som led i naturprojekterne er der erhvervet knap 700 ha skovarealer, hvor den væsentlige del vedrører gammel skov, der bidrager til at understøtte naturskovstrategien. Endvidere er der erhvervet ca ha agerjord, hvor resultaterne af genopretningen vil blive synlige i de kommende år. De er planlagt til at skulle overgå til de våde naturtyper, der vil komme op på en andel på sammenlagt 70 pct. af det samlede naturareal. Især arealer erhvervet for at gennemføre den storstilede natur- og vandløbsrestaurering i Skjern Å dalen vil bidrage til at hæve andelen af våde naturtyper. Hertil kommer, at naturforvaltningsmidlerne har ydet tilskud til projekter, der vedrører ca ha, der er i privat eje især til retablering og pleje af søer, ferske enge og strandenge. 7

8 Skovrejsning De statslige skovrejsningsprojekter har sammenlagt berørt arealer på knap ha, hvortil der er anvendt 398 mill. kr. til erhvervelser og tilplantning. Der er tilplantet knap ha skov, hvor godt 2/3 er løvtræ og 1/3 er nåletræ. Blandt løvtræerne er egen dominerende, herefter følger bøgen, og de to træarter tegner sig for 85 pct. af løvtræplantningerne. Blandt nåletræarterne er der større spredning med sitkagran som den mest benyttede efterfulgt af skovfyr. Der er ikke etableret nordmannsgran- og nobilisbevoksninger for naturforvaltningsmidler. Den statslige skovrejsning lægger vægt på flersidighed, hvor det enkelte projekt fremstår som en helhed, der rummer en bred vifte af arealtyper som f.eks. skove, enge, slette- og overdrevsarealer. Derfor er godt 20 pct. af de erhvervede arealer svarende til ca ha udlagt som åbne naturarealer i de nye statsskove. Naturarealerne ligger som mosaikker i skovene og bidrager til den biologiske og landskabelige variation. Også de knap 1400 ha agerjord, der vil blive til ny skov, kan forventes fordelt med ca. 80 pct. ny skov og 20 pct. åbne naturarealer. Naturarealerne i skovprojekterne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem tørre og våde naturtyper. Slette- og overdrevsarealer dominerer de tørre typer, enge de våde typer. De nye skovområder rummer lidt mere end 500 ha gammel skov, der indgår som led i erhvervelse af hele ejendomme til skovrejsning. De gamle skove bidrager til den aldersmæssige variation i de nye skovområder, og gavner dyreliv og den friluftsmæssige anvendelse. Turister spiser frokost på Lønborg Banke med udsigt til Skjern Åens nye løb. Friluftsliv De mange aktiviteter i friluftslivet giver øget livskvalitet og velfærd. Der er anvendt 156 mill. kr. på forbedring af friluftslivets vilkår. Endvidere indgår friluftslivets interesser i både skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekterne. Friluftsprojekterne giver befolkningens friluftsliv nye muligheder ved at tilvejebringe ny skov og natur. På Skov- og Naturstyrelsens arealer kan befolkningen færdes, opleve og bruge naturen med langt færre begrænsninger end normalt i det åbne land. Der bliver anlagt stier, informationstavler, grillpladser og primitive lejrpladser i de nye skove og naturområder. Naturforvaltningsmidlerne har støttet stisystemer, der binder landets naturområder sammen, og som giver mulighed for at gå eller cykle gennem landskabet og opleve naturen. Naturforvaltningsmidlerne har bl.a. støttet anlæg af stiforløb som Vestkyststien, Hærvejsstien og Gendarmstien langs Flensborg Fjord. Som led i friluftsprojekterne er der også erhvervet ca. 600 ha for at forbedre adgangsforholdene, f.eks. for at skabe adgang mellem større men hidtil adskilte skov- og naturarealer. Information og formidling af viden om naturen er ofte vigtig for at opleve og færdes i naturen. Derfor støtter naturforvaltningen naturvejledningen, naturskoler og naturcentre. Naturforvaltningsmidlerne har bidraget til at opbygge den landsdækkende efteruddannelse af naturvejledere og til Skov- og Naturstyrelsens egen naturvejledning. Over en halv million mennesker deltager hvert år i naturvejledernes arrangementer, og naturvejledningen er i dag et væsentligt element i lokale aktiviteter om ressourcer og miljø og for, at børn og voksne kan opleve naturen på en måde hvor sanserne inddrages. Børn og unges naturoplevelse er et særligt indsatsområde for Skov- og Naturstyrelsens naturforvaltning. Naturskolerne er vigtige for, at skolebørn kan lære at opleve naturen som led i skolearbejdet. Naturskolerne er indrettet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med kommuner, der står for driften af skolen. Årligt er omkring børn på en naturskole, der ligger på Skov- og Naturstyrelsens arealer. 8

9 Kulturmiljøet De kulturhistoriske formål blev frem til 1998 varetaget som en integreret del af naturforvaltningsprojekterne. Kulturmiljøet er således blevet varetaget ved genopretning og pleje af naturtyper som overdrev og heder, der er skabt af menneskelig aktivitet, eller som led skovrejsningen, hvor arealer med væsentlige, ikke synlige kulturhistoriske spor er blevet friholdt. Kulturmiljøet er også et væsentligt element i formidlingen skov og natur i landskabet. Der er gennemført enkelte projekter, specielt med baggrund i det kulturhistoriske indhold, f.eks. sikring og formidling af vikingeborgen Aggersborg, vikingetidsbroen i Ravning Enge og genopretningen af Åmosen ved Stenlille. For naturforvaltningsmidler er der endvidere gennemført et formidlingsprojekt med informationsskilte ved 500 nationale fortidsminder. 2.2 Planlægning af indsatsområder for den statslige skovrejsning Den statslige skovrejsning planlægges således, at større nye skove anlægges indenfor de skovrejsningsområder, der er udpeget i regionplanlægningen. I det åbne land er der udpeget ha eller 6 pct. af det åbne land til skovrejsningsområder. Der er således et stort spillerum til at lokalisere statslige skovrejsningsprojekter indenfor de udpegede skovrejsningsområder. Den statslige skovrejsning skal sikre en flersidig anvendelse. Derfor har Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Naturforvaltningsudvalget i 1999 udvalgt en række indsatsområder for statslig skovrejsning, som lokaliserer indsatsen for plantning af større nye statsskove. Formålet med udvælgelsen af indsatsområderne er at målrette den statslige skovrejsning bedst muligt mod de flersidige formål, skovrejsningen skal varetage. Der er især lagt særlig vægt på at placere skovene bynært, og gerne i områder med særlige drikkevandsinteresser. Ved udpegningen er der også lagt særlig vægt på at placere skovene, hvor de i særlig grad kan bidrage til at skabe sammenhæng i levestederne grønne netværk for flora og fauna. Årsberetningens afsnit Revurdering af indsatsområder for statslig skovrejsning - planlægning for bynær skov indeholder en nærmere omtale af udpegningen af indsatsområder for statslig skovrejsning. 2.3 Skjern Å projektet anlægsarbejderne igangsættes Efter en del års forberedelser og planlægning og som opfølgning på Folketingets vedtagelse af lov om Skjern Å naturprojekt i 1998, blev anlægsarbejderne i Skjern Å projektet igangsat i juni Den første etape af anlægsarbejderne strækker sig fra Skjern Åens udløb i Ringkøbing Fjord og til Skjern- Tarm landevej i alt ca. 20 km åløb. Anlægsarbejderne omfatter gravning af det nye åløb, opfyldning af hovedåløbet og afvandingskanalerne, bygning af nye diger mod de omgivende landbrugsjorder og anlæg af ny bro på Skjernåvej samt andre vejarbejder. Første etape af anlægsarbejderne er blevet færdige i efteråret 2000, hvorefter vandet er ledt ind i det nye åløb. Projektets udgifter er anslået til 254 mill. kr., og projektet binder dermed en betydelig andel af midlerne, der forventes afsat på de årlige Finanslove til naturforvaltning, indtil projektet i- følge planlægningen skal være afsluttet med udgangen af år Kulturmiljøet - et nyt indsatsområde Med revisionen af Kriteriepapiret i 1998 vejledningen om prioritering og behandling af naturforvaltningsprojekter blev det besluttet at tildele kulturmiljøprojekter en særskilt andel af de årlige naturforvaltningsmidler. I de foregående år er der blevet gennemført naturforvaltningsprojekter, hvor kulturmiljøet var en integreret del af natur, skov og især friluftsprojekter. Sigtet med den nye fordeling af midlerne var, at kulturmiljøelementerne skulle forstærkes i naturforvaltningsarbejdet. Naturforvaltningens arbejde med kulturmiljøet skal bevare, genskabe og formidle sammenhængen mellem landskabet og de træk og spor, som menneskets udnyt- 9

10 Slæbeskovl forbinder ny Skjern Å med Sdr. parallelkanal i Tarm Kær. Kanalen bevares bl.a. for at sikre vandranke. telse har efterladt i landskabet. Det er hensigten at fremme kulturmiljøprojekter, som er synlige og har en god formidlingsmæssig værdi for derved at øge befolkningens oplevelse af og forståelse for kulturmiljøet og de historiske landskabstræk. Der blev i 1999 afsat 2 mill. kr. til kulturmiljøprojekter, og Skov- og Naturstyrelsen igangsatte i 1999, efter drøftelse med Naturforvaltningsudvalget, 7 mindre projekter, der har kulturmiljø som selvstændigt formål, heraf er to forprojekter. Projekterne skulle synliggøre og formidle kulturmiljøet på konkrete lokaliteter. Tre af projekterne blev gennemført inden udgangen af 1999, mens de øvrige 4 projekter forventes at blive færdige i løbet af De gennemførte projekter omtales i kapitel Prioritering af projekter Skjern Å projektet finansieres af de statslige naturforvaltningsmidler, og derfor er det nødvendigt at reducereindsatsen tilsvarende på naturforvaltningens øvrige områder. 43% af de samlede statslige midler, der i 1999 var til rådighed for naturforvaltningen, er blevet øremærket Skjern Å projektet. I samråd med Naturforvaltningsudvalget besluttede Skov- og Naturstyrelsen i 1998 først og fremmest at prioritere restmidlerne til natur- og friluftsprojekter, hvor der allerede er et forpligtende samarbejde med andre parter. Endvidere har Skovog Naturstyrelsen i 1999 i kraft af supplerende indtægter tilgodeset andre igangværende naturprojekter, som kunne færdiggøres hurtigt og for begrænsede udgifter, herunder enkelte igangværende vådområdeprojekter, der mod forventning ikke opfyldte kvælstofkriteriet for VMPII vådområde indsatsen. Som led i prioriteringen videreføres naturvejledningen, og indenfor skovrejsningen lægges der særligt vægt på bynære områder af hensyn til friluftslivet og beskyttelse af grundvand. 10

11 Luftfoto fra Lønborg Kirke. Det nye hovedløb mod vest med den nye Ganer Å og Lønborg nye bro. 2.6 Naturforvaltningens økonomi 1999 Der afsættes midler på de årlige Finanslove til naturforvaltning. I perioden er der brugt ca. 1,5 mia. kr. til naturforvaltning af amterne og Skov- og Naturstyrelsen. I 1999 er der brugt 134 mill. kr. Den geografiske fordeling af de anvendte midler for perioden og for 1999 fremgår af bilag B, som viser midlernes anvendelse fordelt på amter. I perioden har Skov- og Naturstyrelsen erhvervet ha til natur, skovrejsning, friluftsliv og kulturmiljø, jf. bilag D. I 1999 var der på bevillingslovene afsat mill. kr. til naturforvaltning, heraf var 35 mill. kr. afsat som bloktilskud til amterne. Bloktilskuddets fordeling på de enkelte amter fremgår af bilag C. Skov- og Naturstyrelsen havde på baggrund af årets bevilling og omprioritering af bevillingsreservationer (11.3 mill. kr.) 80.9 mill. kr. til rådighed til naturforvaltningsprojekter i I løbet af året blev dette beløb forøget med indtægter på i alt 19.6 mill. kr. Indtægterne kommer fra Salg af ejendomme for 1.9 mill. kr. EU-skovrejsningstilskud på 7 mill. kr. Tilskud fra EU Life-Nature til projekterne VestStadil Fjord og Varde Ådal på 4.7 mill. kr. og tilskud fra EU Life-Environment til Skjern Å på 5.4 mill. kr. Diverse indtægter 0.6 mill. kr. Skov- og Naturstyrelsens samlede tilsagnsmulighed i omfattende indtægter til den statslige naturforvaltning - var således mill. kr. I 1999 gav Skov- og Naturstyrelsen tilsagn for 99.3 mill. kr. til projekter indenfor natur, skovrejsning, friluftsliv og kulturmiljø. For en oversigt over meddelte tilsagn se bilag E. 11

12 Kort over indsatsområder for den statslige skovrejsning, større byer med over 1000 indbyggere samt områder med særlige drikkevandsinteresser. 12

13 3. Revurdering af indsatsområder for statslig skovrejsning - planlægning for bynær skov 3.1 Baggrund Gennem de seneste 10 år har det været et politisk mål støttet af et bredt flertal i Folketinget at fremme skovrejsningen i Danmark. Målsætningen har siden slutningen af 1980 erne været, at Danmarks skovareal skal fordobles inden for 80 til 100 år, og indsatsen har været forudsat nogenlunde ligeligt fordelt mellem det private og staten. Hensynet til beskæftigelse og fremme af træproduktionen var tidligere de fremherskende begrundelser for skovrejsning. Den moderne skovrejsning har en langt bredere og flersidig målsætning, hvor hensynet til befolkningens friluftsliv, beskyttelse af sårbare grundvandsressourcer, som levested for flora og fauna og som oplagringssted for CO2 ligger på linie med målet om sikring af samfundets forsyning med træ og miljøvenlig energi på langt sigt. Ikke mindst den statslige skovrejsning, som sker for naturforvaltningsmidler, vægter de velfærdsmæssige, naturog miljøorienterede hensyn højt. 3.2 Her prioriteres de nye statsskove I bestræbelserne på at nå målet om en fordobling det danske skovareal spiller Skov- og Naturstyrelsen en central rolle. Udover at uddele tilskud til privat skovrejsning gennemfører Skovog Naturstyrelsen også selv skovrejsning. Der fastlagt en lang række procedurer omkring styrelsens skovrejsning (i det følgende kaldt den statslige skovrejsning), som udfra en samfundsmæssig betragtning skal sikre, at skovene etableres de rigtige steder skovene indrettes, så de kommer brugernes ønsker i møde 3.3 Hvor skal de nye statsskove ligge? Der tages udgangspunkt i de områder, som amterne i deres regionplaner har udpeget til skovrejsningsområder. Disse områder kan opfattes som de steder, hvor samfundet udfra en helhedsvurdering ønsker ny skov. På landsplan dækker skovrejsningsområderne 6 % af det åbne land, eller ca ha. I forhold til de økonomiske midler, der er til rådighed, er det et meget stort område at arbejde med for Skov- og Naturstyrelsen. Derfor har styrelsen i 1999 i samråd med Naturforvaltningsudvalget og brugerråd bestemt sig for at fokusere indsatsen på en delmængde af skovrejsningsområderne. Disse områder kaldes for de primære indsatsområder for den statslige skovrejsning. Områderne er udvalgt udfra en prioritering af følgende forhold: bynærhed eksisterende skov grundvand grønt netværk / natur De tre af forholdene indgår i de opprioriterede hensyn, som staten i øjeblikket har for skovrejsning, nemlig: bynært friluftsliv, beskyttelse af drikkevandsressourcerne og natur. For hvert af ovennævnte fire forhold har man brugt målbare kriterier som f.eks. km, hektar m.v. Det har betydet, at nogle af de 13

14 tidligere indsatsområder er udskiftet med nye, som i højere grad opfylder kriterierne. Samlet har man defineret 95 indsatsområder, som dækker ca ha. Det svarer til ca. 15 % af de amtslige skovrejsningsområder, eller 0,9 % af det åbne land. Inden for disse områder erhverver Skov- og Naturstyrelsen arealer med henblik på at etablere nye skove. 3.4 Realisering af skovrejsningen Inden man igangsætter erhvervelser og tilplantning i et skovrejsningsprojekt hører statsskovdistriktet flere lokale parter. Følgende høres: amtskommunen, kommunen, jordbrugskommissionen, en relevant landbrugsorganisation, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og distriktets lokale brugerråd. Derudover indkalder distrikterne ofte i samarbejde med kommunen til borgermøde for at inddrage andre lokale synspunkter på skovrejsningen. Endelig gennemføres ofte også en lodsejerundersøgelse for at få klarhed over, om lodsejerne i området er interesseret i at sælge, herunder om man kan hjælpe erhvervsaktive landmænd i området, f.eks. ved mageskifte og jordfordeling. I forbindelse med høringerne redegøres for formålet med skovrejsningen, struktur- og planforhold af betydning for skovrejsningen og forslag til afgrænsning og udformning af projektet. På baggrund af udfaldet af høringerne tager Skov- og Naturstyrelsen endelig stilling til, om man skal gå videre med projektet. Hele den statslige skovrejsning er baseret på frivillige aftaler med hver enkelt deltagende lodsejer. Dette indebærer bl.a., at der forud for hvert finansår er betydelig usikkerhed om hvor, hvor meget og til hvilken pris Skov- og Naturstyrelsen får tilbudt ny jord til skovrejsning. Dette i kombination med, at indsatsen tilstræbes koncentreret inden for nogle i forvejen fastlagte områder er en stor og ikke helt nem udfordring ved planlægningen. Kunsten består i på den ene side at fastlægge indsatsområderne med så tilpas stor rummelighed, at der i hvert enkelt finansår kommer tilstrækkeligt med relevante tilbud, og på den anden side ikke at gøre områderne større, end at de iværksatte projekter kan realiseres indenfor bevillingen i nogenlunde samme takt som salgstilbudene kommer. Når først et projekt er besluttet, er der også en berettiget lokal forventning om, at beslutningen følges op af konkret handling i marken ved køb af jord og tilplantning af den. 3.5 Tilplantningsog driftsplaner Opkøbsfasen i et indsatsområde kan strække sig over mange år. Det betyder, at de konkrete planer for, hvordan tilplantningen skal ske (hvor skal hvilke træarter plantes), må udarbejdes i takt med, at arealerne erhverves til tilplantning. Det nemmeste ville være, at planerne kunne udarbejdes for hele det påtænkte indsatsområde under ét, men sådan er realiteterne meget sjældent. Ofte kan der i en tidlig fase af et skovrejsningsprojekt indgås aftaler med de private lodsejere, der på det pågældende tidspunkt ikke ønsker at afstå jord til projektet, om at benytte eksisterende stisystemer på ejendommen eller etablere nye, så der skabes sammenhængende stisystemer. Disse kan i kombination med P-pladser og publikumsinventar i form af borde, bænke og grillpladser mv. hurtigt gøre et nyt skovrejsningsområde til et yndet udflugtsmål. En stor del af skovenes publikum sætter imidlertid særlig pris på skovens ro, og det er derfor ofte en fin balanceakt at finde det rette niveau for publikumsinventar. For meget kan ødelægge mere end det gavner. Statsskovdistrikterne drøfter i stigende grad detailplanlægningen for de enkelte skovområder med lokale brugere og myndigheder, og ofte nedsættes der i samarbejde med det lokale brugerråd en projektgruppe, som rådgiver distriktet og styrelsen om skovens etablering og drift i de første år. Samarbejde af denne art er under udvikling, og de første erfaringer er meget positive. Distriktet får for sit vedkommende et forbedret beslutningsgrundlag under valget af driftsdispositioner, og brugerne får for deres vedkommende en bedre indsigt i og forståelse for de valg, der træffes, og de perspektiver de åbner. 14

15 4. Beskrivelse af udvalgte projekter 4.1 Statslig skovrejsning Drastrup skov ved Aalborg Der er skabt et værdifuldt og konstruktivt samarbejde mellem Aalborg kommune, Nordjyllands Amt og Skovog Naturstyrelsen om skovrejsningen ved Drastrup. Skovrejsningsområdet indgår således i regionplanen i et område med særlige drikkevandsinteresser. Aalborg kommune har udpeget et større område ved Drastrup til sikring af rent drikkevand og forebyggelse af forureningen. Kommunen har således iværksat et større projekt støttet af EU s Life Program, hvori indgår omlægning af følsomme arealer til overdrev eller mindre skove. Som et særligt tiltag har Aalborg kommune afsluttet en jordfordeling for et større område, der omfatter skovrejsningsområdet. Jordfordelingen blev en succes, fordi mange lodsejere var i spil og fordi kommunen kunne erhverve større arealer udenfor interesseområdet, hvorved der opstod en tilstrækkelig pulje af attraktiv byttejord. Som led i denne jordfordeling erhvervede Skovog Naturstyrelsen i ha, således at der nu i alt er erhvervet 185 ha til statslig skovrejsning i området. Den statslige skovrejsning suppleret med kommunens tiltag skaber ekstra fokus hos befolkningen og indebærer en synergieffekt. Herved bliver resultaterne væsentligt større end, hvis de enkelte elementer var iværksat hver for sig. Indsatsen bærer således sikkert frem mod et enestående område med en bred målopfyldelse. Drastrup projektet, herunder den statslige skovrejsning, er lokalt blevet meget positivt modtaget. Den bynære skov vil blive til gavn for en stor befolkningsgruppe i Aalborg, der har ca indbyggere. Med projektudvidelsen i 1999, hvor indsatsområdet blev øget fra 330 ha til 680 ha, er afstanden mellem det oprindelige projektområde og Aalborg by blevet væsentligt mindre, ligesom befolkningen får en større og mere varieret skov at færdes i. Aalborg kommune har en skovprocent på ca. 6, mens landsgennemsnittet er godt 11 pct. Skovrejsningsområdet ved Drastrup. Aalborg ligger i baggrunden. 15

16 Kort over Drastrup Skov. Drastrup Skov - konkrete resultater i : Tilplantning af 23 ha, hvor 90 % er løvtræ Anlæg af 3,9 km 6 rækkede løvtræskovbryn Anlæg af demonstrationsplantning for vildtvenlig tilplantning Slugter er udlagt til vedvarende græs og er udlejet til græsning. Herved sikres udsigter til Aalborg By Anlæg af 1,5 km grusvej som cykel- og transportforbindelse mellem 2 offentlige veje Anlæg af 3 P-pladser Anlæg af bålplads med brændeskur ved P-plads Afsat areal til skovlegeplads/sankt Hans bålplads ved Frejlev By 16

17 Formål Skovrejsningen i Drastrup har til formål at forøge skovarealet i Aalborg kommune af naturmæssige og landskabelige hensyn, herunder at sikre rent grundvand til Drastrup Kildeplads. Drastrup skov vil som bynært skovområde skabe friluftsmæssige udfoldelsesmuligheder for indbyggerne i bydelen Aalborg sydvest, bl.a. som udflugtsmål for naturinteresserede, skoler, ungdomsforbund, foreninger m.v. På længere sigt vil skoven bidrage til at sikre forsyningen af træ. Resultater Tilplantningen foretages således, at skoven får en varieret fremtoning med et stort indhold af løvskov og træer og buske, der er karakteristiske for egnen. Bevoksningerne får forskellig artssammensætning og varierede skovbryn, og der bliver lysninger i skoven. Ved tilplantningen af skoven indpasses eksisterende, bevaringsværdige læhegn, og de bidrager derved positivt i skovens tilvækstperiode. Tilplantningen af området tilrettelægges, så skoven vil understøtte landskabets karakter, dvs. at højdepunkter understreges, at værdifulde udsigter friholdes og e- ventuelt indrammes, at værdifulde landskabstræk friholdes - f.eks. gravhøje og erosionskløfter - og der anlægges lysninger og græssletter. Den nye skov får et udbygget netværk af vandreog cykelstier i skovrejsningsområdet, og der bliver borde og bænke til besøgende. Der bliver indpasset anlæg til friluftsliv og naturformidling som udsigtstårne, og der bliver mulighed for at bygge spejderhytter og naturskoler m.m. Desuden er der i samarbejde med kommunen påbegyndt planlægning af stianlæg, således at skovområdets stier integreres i det kommunale stinet. Drastrup Skov har som sit klare formål at sikre rent grundvand, og der må i skovrejsningsområdet ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler, ligesom der ikke gødskes. Økonomi Den samlede anlægsinvestering hidtil for skovrejsningsprojektet er 13.1 mill. kr. De afholdte udgifter fordeler sig på erhvervelser, 10.2 mill. kr., tilplantning 2.8 mill. kr. og natur og friluftsliv 0.1 mill. kr Hvinningdal Skov ny skov ved Silkeborg De første ca træer er nu stukket i jorden i Hvinningdal Skov ved Silkeborg. Det nye skovrejsningsområde ligger vest for Hvinningdal og nord for Funder, som er Silkeborg Kommunes nye store byudviklingsområde. Første etape af skoven er på cirka 280 ha. De vil blive tilplantet efterhånden, som det lykkes Skov- og Naturstyrelsen at erhverve jorden. Eventuelt kan der senere komme en etape to, der omfatter cirka 70 hektar lidt vestligere, så den nye skov i alt vil blive på 350 hektar. Formål Projektets formål er at etablere et varieret skovområde ved de nye byudviklingsområder nordvest for Silkeborg. Skoven vil få stor friluftsmæssig betydning for Silkeborg Kommune, fordi skoven planlægges i tæt i samspil med byudviklingen. Silkeborg Kommune er med en skovandel på 20 pct. godt forsynet med skov, men skov- og naturarealerne er koncentreret syd for byen. Byudviklingen med nye boligområder foregår imidlertid nord for byen, og den nordlige del af byen grænser helt overvejende op til landbrugsarealer med begrænsede muligheder for bynært friluftsliv. Et andet vigtig formål for skoven, er at medvirke til beskyttelse af grundvandet til Hvinningdal Vandværk, som står for 70 pct. af den kom munale vandforsyning. Vandværkets indvindingsbo- 17

18 Kort over Hvinningdal Skovrejsningsområde. lag bestående af kvartssand, men desværre er der ikke et beskyttende lerlag over kvartssandet. Områdets varierede terrænforhold med mange små bakker og lavninger vil blive udnyttet til at skabe en varieret skov, hvor skovarealerringer ligger i skovrejsningsområdets sydøstlige hjørne. Vandværket har tilladelse til at indvinde 4,4 millioner kubikmeter vand om året. Der er tale om et udstrakt og dybtliggende, men dårligt beskyttet grundvandsmagasin. Det er beliggende i jordne veksler med åbne græsnings- og naturarealer, som tilpasses og fremhæver de landskabelige særpræg. Samarbejde Starten på Hvinningdal Skov er resultatet af et tæt samarbejde mellem Silkeborg 18

19 Kommune og Skov- og Naturstyrelsen ved Silkeborg Statsskovdistrikt. Siden 1996 har kommunen og Skov- og Naturstyrelsen drøftet mulighederne for et samarbejde om skovrejsning i vandindvindingsområdet ved Hvinningdal Vandværk. Silkeborg skovene er et nationalt kerneområde, når det gælder det organiserede friluftsliv, og grupper fra hele landet benytter dagligt skovene. Samarbejdet går derfor også på, at kommunen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen skal arbejde for flere skovog naturområder for at undgå overbelastning og nedslidning af de nuværende skovområder. Silkeborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen har på den baggrund indgået en samarbejdsaftale om skovrejsning ved Hvinningdal. Kommunen deltager ifølge aftalen i finansieringen af erhvervelser med et tilskud svarende til 50% af erhvervelsessummen. Aktiviteter og resultater Naturmæssigt har området, der ligger hævet over Silkeborg i højderne vest for Hvinningdal, allerede meget at byde på. Området er ikke en forblæst mark, men er spækket med gamle læhegn med indslag af blandt andet hvidtjørn. Der er flere mindre bevoksninger, nogle naturprægede med selvsået bævreasp og eg og andre med mere intensivt drevne pyntegrønt- og juletræsbevoksninger. Der er flere små vandhuller og moser og enkelte pragtfulde slugter, som afgræsses med kreaturer. Skov- og Naturstyrelsen har foreløbig erhvervet 20 ha, og kommunen ejer ca. 25 ha, blandt andet omkring boringerne til vandværket. Ifølge aftalen overdrager kommunen disse arealer til Skov- og Naturstyrelsen som en del af tilskuddet. Løvtræer vil ikke blive lige så dominerende her, som man ser i mange andre skovrejsningsområder. Silkeborg-egnen er fremragende til dyrkning af nåletræer, og specielt vil den nordamerikanske douglasgran blive brugt i den nye skov. Men løvtræ bliver der dog også meget af. På længere sigt bliver de dominerende løvtræer bøg, eg og ask. Mange andre løvtræer får også en rolle i skoven, blandt andet birken i de lavere partier omkring moserne, linden, som tidligere var et altdominerende træ i de danske skove, samt spidsløn og kastanie. Det er hensigten at udbygge og sammenbinde et eksisterende veludbygget net af veje og stier, så der sikres nem adgang til skovområdet fra boligområderne. På de første 20 hektar ved Hvinningdal er der anlagt en halv kilometer nye grusveje. Det er oplagt at udnytte og udbygge det gamle jernbanetracé fra den nedlagte Kjellerupbane, som adgangsvej til skovrejsningsområdet fra midtbyen, idet tracéet udgør den østlige afgrænsning af projektområdet. I Silkeborg Kommunes fritidsplan foreslås etablering af et friluftscenter i en af de eksisterende ejendomme. Endvidere peger planen på, at skoven skal gøres attraktiv til fritidsbrug, f.eks. ved varieret beplantning samt understøttelse af terrænets naturlige muligheder for vintersport, ridning og spejderaktiviteter. Bliver der etableret en sti på banelinien i hele sin udstrækning på et senere tidspunkt, vil det være oplagt at placere primitive lejrpladser i tilknytning til denne sti. Silkeborg kommunes medfinansiering af erhvervelser og friluftsmæssige tiltag svarer skønsmæssigt til ca. 10 mill. kr. af den samlede udgift på 29 mill. kr. Der er afholdt omkostninger for i alt 2.74 mill. kr, fordelt med 1.96 mill. kr. til erhvervelser og 0.75 mill. kr. til tilplantning og vedligeholdelse. Økonomi Projektets samlede udgifter vil beløbe sig til ca. 29 mill. kr. fordelt på følgendeposter: Erhvervelse af 280 ha 17 mill.kr. Tilplantning 8 mill.kr. Friluftsmæssige tiltag 3 mill.kr. Naturgenopretning 1 mill.kr. I alt 29 mill.kr. 19

20 4.2 Naturgenopretningsprojekter Operation Engsnare Landbrug, natur og miljø i Varde Ådal og engene ved Ho Bugt Varde Ådal og engene ved Ho Bugt er i international sammenhæng en af de vigtigste og mest betydningsfulde naturområder i Vadehavet. Varde Ådal er af særlig betydning, fordi åen som den eneste i Vadehavet ikke er reguleret af diger og sluser, og fordi ådalen tidligere havde et meget rigt planteog dyreliv. Samarbejde om natur Ådalen og engene langs Ho Bugt er berørt af en lang række internationale bestemmelser, der alle har til formål at beskytte naturen. Området er bl.a. udpeget som EUfuglebeskyttelsesområde, Ramsarområde og EU-habitatområde. Ådalen er samtidig omfattet af det internationale samarbejde mellem Danmark, Tyskland og Holland, som har til formål at bevare de naturlige økosystemer i Vadehavet. Gennem det internationale samarbejde har Danmark forpligtet sig til at gøre en særlig indsats for naturen i området, ikke mindst i Varde Ådal. Den tidligere intensive landbrugsdrift på hovedparten af området først og fremmest produktionen af grøntpiller med tilskud fra EU - var imidlertid i modstrid med ønskerne om at sikre naturen. Med landbrugs- og miljøprojektet for Varde Ådal og engene ved Ho Bugt har landbruget i samarbejde med en række andre myndigheder, herunder Skov- og Naturstyrelsen taget et betydningsfuldt skridt i retning af at sikre og genskabe naturværdierne, både i Varde Ådal og på engene ved Ho Bugt. Varde Ådalsprojektet kaldes også Operation Engsnare efter den lille hønsefugl, der tidligere havde et af sine vigtigste yngleområder i ådalen. Projektet omfatter ekstensivering af driften og hævning af grundvandsstanden. De driftsmæssige ændringer gennemføres med frivillig deltagelse af lodsejerne mod økonomisk kompensation for driftstab. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Varde Landboforening, Vardeegnens Familielandbrug, Direktoratet for FødevareErhverv (tidl. Strukturdirektoratet), Ribe Amt og Skovog Naturstyrelsen. Engene består af tørveholdige lag efterfulgt af lerholdigt dynd og øverst marsk. Dannelsen af marsk finder stadig sted, især tæt på kysten. Det er årsagen til, at de kystnære områder er 20

21 Udsigt over Varde Ådal. Ådal ved at overrisle engene med næringsrigt åvand. I slutningen af 1950 erne begyndte landmændene at bruge kunstgødning på engene. Forbruget har siden 1970 erne ligget på kg kvælstof per ha. Særlig belastende for å- dalens natur er drift af græsarealer med henblik på produktion af grøntpiller: Arealerne bliver slået 1-3 gange per sæson, og det ønskede høje proteinindhold kan kun nås med et højt gødskningsniveau. Grundlaget for produktion af grøntpiller har været et betydeligt tilskud fra EU til færdigt proteinfoder. Varde Å. højere end arealerne inde i land. Forholdene i området før projektets start var præget af, at engene hurtigt tørrede ud i løbet af april og maj. Om sommeren lå grundvandsspejlet de fleste steder lavere end 60 cm under terræn. Landbruget i Ådalen Fra gammel tid har engene i Varde Ådal og omkring Ho Bugt været betragtet som et værdifuldt jordtilliggende. Engene gav meget hø og god græsning og slog andet fejl havde man engene som sikkerhed for vinterfoder til dyrene. Fra 1883 til 1952 forøgede bønderne udbyttet i Varde Ådalsprojektet Midt i 1990 erne stod det klart for mange landmænd, at landbrugets drift i ådalen ikke var forenelig med ønskerne og forpligtigelsen til at bevare en dynamisk og varieret natur i ådalen. Fra lokalbefolkningens side var der et ønske om at passe bedre på Vadehavets sidste åløb, der ikke er snøret ind af sluser og diger. Også fra myndighedernes side var der tegn på, at den daværende driftsform ikke harmonerede med Danmarks internationale forpligtelser. Bl.a. på denne baggrund tog Varde Landboforening og Vardeegnens Familielandbrug i initiativ til Operation Engsnare. Formål Operation Engsnare kobler hensynet til områdets naturværdier sammen med mulighederne for nye typer af tilskud til miljøvenlig landbrugsdrift, MVJ-ordninger- 21

22 Projektområdet i Varde Ådal og omkring Ho Bugt. August Lysegrøn: Anlæg Mørkegrøn: Anlæg ne (MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger) som EU medfinansierer. Varde Ådalsprojektet har i dag fem overordnede mål: At sikre området som en dynamisk del af det tidevandspåvirkede Vadehav. At sikre og forbedre forholdene for områdets naturlige plante- og dyreliv, herunder fuglelivet og her både som yngle og rasteplads. At reducere tabet af næringsstoffer til vandmiljøet. At sikre landmændene i området økonomisk kompensation for eventuelle indtægtstab. At sikre områdets ca. 400 landmænd stor medindflydelse på projektet. Derudover er det en integreret del af projektet at medvirke til, at forbedre publikums oplevelsesmuligheder i det unikke naturområde. Nøgleord for projektet er højere grundvandstand i en længere periode af året og en mere ekstensiv drift. Ved hjælp af stenstryg, stemmeværker og sløjfning af grøfter hæves vandstanden til 10 cm under terræn i vinterhalvåret og til 30 cm under terræn fra 1. maj til 15. oktober. Status for gennemførelse af projektet Det samlede projektområde omfatter i alt ca ha, hvor der kan indgås frivillige aftaler. I 1999 indviede projektet de første 400 ha med ændret afvanding og ekstensiv drift. Det tilsvarende tal for år 2000 bliver ca. 900 ha og omfatter bl.a. store dele af Ho Bugt området. I løbet af år 2000 vil om 22

23 Ekstensiveringen af driften indebærer, at landmændene forpligter sig til ikke at gødske ikke at bruge plantebeskyttelsesmidler ikke at omlægge driften ikke at have andre dyr end heste og drøvtyggere på græs ikke at afgræsse med mere end 1.4 storkreatur pr. ha i gennemsnit ikke at tage høslæt før 25. juni ikke at tage høslæt på en måde, der skader fuglelivet ikke at vande, bortset fra vanding med engvandingsanlæg. fanget af aftaler for år 2001 blive lagt fast. Efter projektets tidsplan skal de sidste stryg og stemmeværk etableres senest i år Resultater Projektet genskaber store dele af ådalen som en mosaik bestående af fugtige, ugødskede ferske enge og strandenge med høslæt og græsning og områder uden drift med kraftig plantevækst. Dertil kommer, at nogle områder i perioder vil være præget af sjapvand, temporære småsøer og stabile vandhuller. Som en følge af den genoprettede dynamik, ekstensive drift og landskabelige variation får ådalens oprindelige flora og fauna langt bedre vilkår. Resultaterne vil vise sig gradvis, og et overvågningsprogram, der omfatter flora og ynglende engfugle, vil følge udviklingen. Også vandkvaliteten måles løbende, og som led i projektet undersøger man, hvordan græssets foderkvalitet påvirkes af den ændrede driftsform. Naturovervågningen er en del af vidensopsamlingen, der skal følge projektet. Men resultaterne af overvågningen skal også bruges i formidlingen af projektets resultater til offentligheden. Samarbejde afgørende for resultater I Varde Ådal er det foreløbig lykkedes at sikre naturen og landbrugets interesser på samme tid. Væsentligt for dette resultat er uden tvivl, at de lokale landbrugsorganisationer, Varde Landboforening og Vardeegnens Familielandbrug er gået forrest i indsatsen med at skabe opbakning om projektet blandt områdets landmænd. Samtidig er det lykkedes at skabe et meget konstruktivt samarbejde mellem landbruget ved de nævnte organisationer, Direktoratet for FødevareErhverv, Ribe Amt og Skov- og Naturstyrelsen. Projektets forankring i frivillighed og det brede samarbejde sikrer forudsætningen for, at projektet vil medføre en stabil og vedvarende forbedring for naturen i Varde Ådal. Økonomi Projektets samlede anlægsudgifter beløber sig til 15,2 mill. kr. heraf udgør forundersøgelser ca. 2,3 mill. kr. og detailprojektering og anlæg ca. 12,9 mill. kr. Heraf betaler EU Life-Nature op til 5.3 mill. kr. i tilskud til projektet. Driftsaftalerne med de enkelte lodsejere om ændret afvanding finansieres af de Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger under Fødevareministeriet. I forbindelse med denne ordning indgås frivillige tyveårige MVJ-aftaler med landmændene om en ekstensivering af driften. Ordningen indebærer, at landmændene kompenseres for indtægtstab med årligt op til kr. pr. ha. 23

24 Kort over øen Enehøje. Oversigtskort over Nakskov Fjord Enehøje øen i Nakskov Fjord Enehøje-projektet er det første, større naturgenopretningsprojekt, der er gennemført på Lolland. Projektets formål er at genskabe nogle af øens gamle naturtyper og give offentligheden adgang til øen. Enehøje forbedrer sammen med et kulturmiljøprojekt på halvøen Albuen friluftslivets udfoldelsesmuligheder i Nakskov Fjord. Projektet understøtter endvidere Danmarks internationale forpligtelser, da øen er en del af et Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og habitatområde. Skov- og Naturstyrelsen erhvervede Enehøje i Baggrund for projektet Der har været drevet landbrug på Enehøje siden tallet, og i 1925 boede der 25 mennesker på øen. Polarforskeren Peter Freuchen købte i 1926 Enehøje og gjorde øen landskendt. I øens gamle blå smedje indrettede Freuchen sin skrivestue, hvor han skrev mange artikler og bøger. Som et monument for Freuchens egne polarekspeditioner opsatte han to hvalkæber, kaldet portalen på øen. Portalen har siden været øens vartegn. Den intensive landbrugsdrift på Enehøje inddrog flere af øens naturområder. Dræning og opførelse af diger har medført, at flere mose huller, søer og strandenge er forsvundet. Andre steder på øen har landbrugets husdyrhold på øen sikret, at der har været en vedvarende græsning. Denne græsning er ophørt, og derfor er nogle af strandengene truet af tilgroning. Fra begyndelsen af 1960 erne til 1985 var landbrugsdriften på øen forholdsvis intensiv. I starten af 80 erne blev 70 ha dyrket og 15 ha var skov eller plantage. I 1985 blev størstedelen af markerne braklagt og tilsået med rødsvingel. Der findes stadig mange forskellige naturtyper på ø- en, både strandplanter og skovplanter, ligesom de levende hegn rundt omkring på øen indeholder forskellige blomstrende arter. Der er oprindelige strandengsplan- 24

25 ter på syd- og nordenden af øen, og nogle af dem er truet af næringsstofferne i jorden, som er ophobet med den vedvarende gødningstilførsel. Fuglelivet er rigt og varieret, og de eksisterende strandsøer giver gode rasteog fødemuligheder for ænder og vadefugle. Man kan se strandskade, klyde og digesvale rundt omkring på øen. Grønbroget-tudse (anført som sårbar i den danske rødliste) og strandtudse (anført i den danske gulliste) lever ligeledes i nogle af øens eksisterende vandhuller. Strandsøer på Enehøjes Nordspids. Portalen Hvalkæber, som var tegn for øen, opsat af Peter Freuchen. Formålet med Naturgenopretningen Skov- og Naturstyrelsen har løbende drøftet naturgenopretningen med projektets følgegruppe, hvor de lokale kommuner, Storstrøms Amt og lokale organisationer deltager. Der er foretaget ændringer for at fremme nogle af de naturtyper, der skal genoprettes på øen. Diget på nordenden af ø- en er blevet svækket for at genskabe sammenhængen mellem Nakskov Fjord og strandsøerne, og strandengene skal afgræsses. Skov- og Naturstyrelsen vil omlægge Enehøjes skov til lysåben naturskov ved at fælde nåletræerne og gøre afgrænsningen mindre kantet. Nord for skoven etableres et overdrevslandskab med spredt træbevoksning ved at indplante egnstypiske arter, suppleret med naturlig succession, der yderligere vil sløre overgangen mellem skov og åbent land. Skov og overdrev vil give læ og skjul for fugle, græssende og vilde dyr. Der bliver gravet nye vandhuller og de eksisterende bliver oprenset for at give øens padder bedre levevilkår. Besøgende kan færdes på hele Enehøje, dog vil den nordligste del af øen være lukket i fuglenes yngleperiode. Besøgende vil dog kunne bevæge sig frem til observationsplatformen og opleve fuglelivet i strandsøerne på øens nordende. Enehøjes sydlige område har været braklagt og er tilsået med rød svingel. Her vil der blive gjort forsøg med at genskabe en mere naturlig slette- og overdrevsvegetation. Metoderne vil være afbrænding og stubharvning samt afbrænding og pløjning ligesom nogle områder bliver overladt til sig selv. Økonomi Naturgenopretningen af Enehøje er finansieret af naturforvaltningsmidlerne. Projektet har kostet i alt ca. 3.8 mill. kr., heraf 2.8 mill. kr. til erhvervelse og ca. 1 mill. kr. til anlæg, herunder nedrivning og fjernelse af dige. 25

26 4.2.3 Holløse Bredning fugleliv og fosforfjernelse Holløse Bredning er et nyt sø- og vådområde i Helsinge kommune, der ligger nord for Arresø mellem Helsinge og Tisvildeleje. Holløse Bredning blev retableret fra udgangen af 1996 til september 1999, og den indgår i Vandområdeplan for Arresø og opland. Søen er anlagt i et tidligere lavbundsområde nord for Arresø. Indtil søetableringen krydsede Ramløse Å og et par mindre Etablerede søer Planlagte søer Oversigtskort over lavvandede søer i Arresøens opland. vandløb i området som lige grøfter og kanaler. Formål Genskabelsen af det 83 ha store vådområde i Holløse Bredning har til formål at reducere belastningen af næringssalte specielt fosfor - til Arresø. Sammen med de retablerede sø- og vådområder - Solbjerg Engsø, Strødam Engsø og Alsønderup Engsø - vil Holløse Bredning bidrage til at tilbageholde fosfor i søbunden og vandplanterne. Herved nedsættes tilførslen af fosfor, som udgør en kraftig miljøbelastning i Arresø. Samtidig vil Holløse Bredning skabe nye og alsidige leve- og voksesteder for de planter og dyr, der er knyttet til vådområder. Kulturhistorien i Holløse området Holløse Bredning var tidligere en fjordarm med forbindelse til Arresø og Kattegat. I forbindelse med landhævningen for ca år siden blev fjordarmen afsnøret, og arealet skiftede karakter og blev til det moseområde, der i dag omfatter Ellemosen og Holløse Bredning. Talrige arkæologiske fund i området viser, at der allerede i oldtiden har været stor aktivitet. Således fandt man Oldtidsvejen i Tibirke i forbindelse med tørvegravningen i 40 erne. Oldtidsvejen er en ca. 150 meter lang og ca år gammel stolpebro. I jernalderen for ca år siden renoverede man stolpebroen, idet der blev lagt en brolagt vej oven på stolpebroen. Området blev afvandet omkring 1930 af pumpelaget Holløse Bredning med henblik på landbrugsmæssig udnyttelse, og det blev herefter anvendt til bl.a. græsning og høslæt helt frem til Udviklingen i landbruget siden 1970 medførte, at arealerne efterhånden blevtaget ud af landbrugsmæssig drift. Området groede efterhånden til i pile- og birkeskov, ligesom i den syd Ellemose. Kort over Holløse Bredning. 26 Ellemosesti Lavvandet sø Eng