Sager videresendt fra fagudvalg. Budget

Transkript

1 Sager videresendt fra fagudvalg Budget

2

3 Sager videresendt fra fagudvalg I kr. Sagsnr. Mødedato Bemærkning Byråd Rammer for implementering af ny skolereform Sagnr Såfremt man fra 2016 og frem ønsker at fastholde klubstrukturen vil dette betyde udgifter for 2,5 mio. kr. årligt. Økonomisk masterplan, handicap og socialpsykiatri Sagnr Indgår som udfordring i budgetvurderingen Midler til Kokkedal Ungdomsklub Sagnr Indgår som udfordring i budgetvurderingen Økonomisk masterplan, udsatte børn og unge Sagnr Indgår som udfordring i budgetvurderingen Forslag til afdækning af muligheder for etablering af et fælles beredskab mellem Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner Sagnr ???? Etablering af iværksætter miljø Sagnr ?? Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014 Sagnr ???? For så vidt angår spørgsmålet om at etablere en pulje til finansiering af indsatser anbefaler Økonomiudvalget, at spørgsmålet oversendes til budgetforhandlingerne. Økonomiudvalg* Fremrykning af anlægsmidler til atletikanlæg på Fredensborg Stadion Sagnr Plan, Miljø- og Klimaudvalg Status vedrørende ligebehandling af boligveje Sagnr Etablering af sti langs Egedalsvej Sagnr ???? Beløb forelægges PMKU i august Renovering af flisebelægninger i Sagnr Beløbet er ikke i sagsfremstillingen fordelt præcist over budgetperioden, men det er indikeret, at det er i givet fakld kunne fordels over fx en 5-årig periode. Byggesagsgebyr 2015 Sagnr Fortsættelse af Klima- og Energiindsatsen Sagnr Indgår som udfordring i budgetvurderingen se notat ved ny lovgivning om byggesagsgebyrer.

4 I kr. Sagsnr. Mødedato Bemærkning Børn og Skoleudvalg Team Succes, Fredensborg Sagnr Fritids- og Idrætsudvalg Fortsættelse af Projekt Fritidsbro Sagnr ???? Se i øvrigt vedlagt budgetnotat Afrapportering fra arbejdsgruppe på Nivå Havn (herunder økonomi i løsningsforslag Nivå Havn - Nivå Pingvinerne og Nivå Vandskiklub) Sagnr ???? Se i øvrigt vedlagt budgetnotat Denne sag udspringer af sagnr. 32, behandlet af Byrådet den Drift kunstgræsbaner Sagnr Indgår som udfordring i budgetvurderingen Nivå Gymnastikforening Sagnr ???? Se i øvrigt vedlagt budgetnotat Kulturudvalg Social- og Seniorudvalg Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg I alt for de sager hvor der fremgår et beløb * Sager fra Økonomiudvalget, der er videresendt til Byrådet, fremgår af listen med Byrådets sager

5 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Tilbage Nr Rammer for implementering af ny skolereform Sagsnr.: 13/29782 Se alle bilag i sagen Beslutningstema I forsommeren blev der indgået aftale om en ny skolereform, der træder i kraft pr. 1. august Reformen har stor betydning for både skoler og fritidstilbud. I det netop vedtagne budget for er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, altså at den finansieres efter den model, der er lagt op til fra Finansministeriets side. Finansieringen skal således tilvejebringes ved: Overførsel af midler fra fritidstilbud til skolerne svarende til de ændrede åbningstider/timetal Samme indtægt på forældrebetaling til fritidstilbud Forøgelse af lærernes undervisningsandel Tilførte bloktilskudsmidler Hertil kommer bloktilskud specielt øremærket til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Børne- og Skoleudvalget godkendte den 3. september 2013 projektbeskrivelse og tidsplan for implementering af folkeskolereformen. Skolerne skal udarbejde en Skoleplan, der beskriver, hvordan de på den enkelte skole helt konkret vil implementere reformen. Skoleplanen skal godkendes politisk, hvorefter skolerne kan gå i gang med skoleårets planlægning, et arbejde der starter omkring 1. marts For at kunne gennemføre denne planlægning er det nødvendigt for skoler og fritidstilbud at kende de rammer, de skal fungere indenfor, hvorfor beslutningerne meget gerne skal tages i det nuværende Byråd. KL understreger i sit oplæg til reformarbejdet i kommunerne, hvor vigtigt det er, at politikerne tager dette ansvar på sig. Byrådet skal tage stilling til, Side 1 af 17

6 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Timetalsfordeling på skolerne Rammerne for den understøttende undervisning Tilpasning af skole/fritidssamarbejdet for klasserne Konsekvenser for fritidstilbuddene Omlægning af lærernes arbejdstid Tilstedeværelse for lærerne på skolerne Byrådet skal på et senere tidspunkt tage stilling til, Overordnede politiske mål Arbejdsforhold, herunder arbejdspladser mv. Fysiske rammer Proces og inddragelse Implementering af skolereformen er i Fredensborg Kommune organiseret i et projekt med deltagelse af skole- og områdeledere og fællestillidsrepræsentanter for lærere og pædagoger. Der er etableret en række arbejdsgrupper, hvor skoleledere og områdeledere sidder for bordenden. Arbejdsgrupperne arbejder med afdækning og analyse af forskellige dele af reformen. Arbejdet fra disse arbejdsgrupper ligger til grund for administrationens indstillinger. Der afholdes løbende informationsmøder for relevante grupper af interessenter, herunder tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra skoler og områder/fritidstilbud. Derudover foregår der inddragelse af medarbejdere, forældre og børn på skolerne og i områderne i forhold til den konkrete udmøntning af reformen. Hele skolereformprojektet, herunder sagsfremstilling til politisk behandling, drøftes desuden i MED-systemet, hvor de faglige organisationer er repræsenteret. Sagsfremstilling og økonomi Reformens indhold Den nye folkeskolereform lægger op til en anden skoledag med nye rammer, som motiverer og aktiverer, så eleverne lærer mere. Formålet med reformen er, at folkeskolen bliver bedre til at sikre, at alle elever får en optimal læring og at flere elever end i dag kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er formuleret i tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Side 2 af 17

7 171 - Rammer for implementering af ny skolereform 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Den nye folkeskolereform vil medføre forandringer på flere måder, der vil have betydning for kommunens og skolernes praksis: Reformen betyder, at eleverne skal gå længere tid i skole. For elever i klasse bliver en skoleuge på 30 timer, for elever i klasse 33 timer og for klasse 35 timer. I en overgangsordning frem til næste folketingsvalg, vil den obligatoriske skoleuge for den enkelte elev dog blive på hhv. 28, 30 og 33 timer, hvis de fravælger tilbuddet om lektiehjælp. Som et led i reformen indføres der flere timer i en række fag på forskellige klassetrin. Timefordelingen ændres, så eleverne bl.a. gives mere dansk, matematik, engelsk, musik og det nye fag håndværk/design. De nye timetal for fagene ligger med den nye reform årligt på timer i et forløb fra klassetrin, hvor det vejledende timetal i dag ligger på timer. Fredensborg Kommune ligger som følge af bl.a. obligatorisk 25 timer om ugen i klasse, på timer. Folkeskolereformen gælder også for specialskoler, men der afventes afklaring på detaljerne i aftalen. Understøttende undervisning Derudover indføres som noget nyt timer til understøttende undervisning. Begrebet dækker over forskellige forløb og læringsaktiviteter, der ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner, men som skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt målene i fagene. Den understøttende undervisning skal således anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Som en del af den understøttende undervisning skal eleverne have bevægelse i gennemsnitligt 5 x 45 minutter om ugen, og der skal også afsættes tid til lektiehjælp/faglig fordybelse, som er frivilligt for eleverne at deltage i de første to år eller til efter næste folketingsvalg. Omfanget af den understøttende undervisning udgøres af differencen mellem de fagopdelte timer og skoleugens længde. Når den øremærkede tid til bevægelse og lektiehjælp/faglig fordybelse er trukket fra, er der tale om 4-7 timer ugentlig for klasse. Fordelingen af timer på klasser og typer undervisning fremgår af vedlagte bilag 1 Timer efter ny folkeskolereform. Den understøttende undervisning kan enten varetages af lærere, pædagoger eller andre faggrupper afhængig af undervisningens karakter. Side 3 af 17

8 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Med den nye reform skal skolerne åbnes for det omgivende samfund og inddrage lokale aktørers ressourcer i undervisningen, for eksempel det lokale idræts- kultur- og foreningsliv. Den enkelte skole og de lokale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde. Der arbejdes i øjeblikket på at beskrive de forskellige muligheder der er for samarbejde. Reformen lægger op til en vigtig rolle for pædagogerne i skolen, både i den understøttende undervisning og ved at varetage afgrænsede undervisningsopgaver i indskolingen. Regeringen har afsat 1 mia. kroner i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger. Reformen stiller krav om, at der skal være fuld kompetencedækning, dvs. at alle fag fra 2020 læses af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Det sker med en trinvis optrapning til 85% i 2016 og 95% i Herudover ønskes der et fokus i kompetenceudviklingsindsatsen på løbende faglig opdatering, inklusion, klasseledelse, specialkompetencer og IT. I Fredensborg Kommune blev 88,3% af timerne i 2012 varetaget af en lærer med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget. Timetalsfordeling på skolerne Reformen medfører en ny timetalsmodel, der forpligter kommunerne til at overholde timetallene for de enkelte klasser i de enkelte fag. I Fredensborg Kommune er der en politisk beslutning om, at alle skoler følger det vejledende timetal, og at der er et skole/fritidssamarbejde, der giver et minimum på 25 ugentlige timer for klasse. På disse klassetrin indgår pædagoger fra fritidshjemmene med 3-5 ugentlige timer pr. klasse. Skolebestyrelserne på flere skoler har derudover besluttet at udvide timetallet i enkelte fag på enkelte årgange for at understrege et særligt fagligt fokus på skolen. Den nye skolereform giver eleverne mellem 2,0 og 6,3 timers skolegang mere om ugen afhængigt af klassetrin. Fratrækker man den frivillige lektiehjælp, vil det for eleverne på flere klassetrin kun være marginalt længere skoletid. Hvis skolerne har lagt timer oveni det vejledende timetal, kan der være tale om en kortere obligatorisk skoleuge for nogle klassetrin. Der åbnes i aftaleteksten mulighed for, at Byrådet kan beslutte, at skolerne skal have flere fagtimer i stedet for dele af den understøttende undervisning. På baggrund af reformens ændrede timetal skal Byrådet tage stilling til den kommende timefordelingsplan, herunder status for skole/fritidssamarbejdet mellem 0-6 års området og skolen, der blev etableret for at styrke samarbejdet omkring det enkelte barn, herunder en god overgang mellem dagtilbud og skole. Side 4 af 17

9 171 - Rammer for implementering af ny skolereform I forbindelse med implementering af reformen, vil der være årgange, der kommer til at miste timer i enkelte fag som resultat af de ændrede timetal. Skolerne udarbejder en overgangsordning for disse årgange til opvejelse af mistede timer. Anbefaling 1 Administrationen anbefaler, at skolerne i Fredensborg Kommune fra 1. august 2014 introducerer engelsk i børnehaveklassen. Administrationen anbefaler, at skolerne udover evt. timer til engelsk i børnehaveklassen som et fælles minimum tilbyder samme antal fagtimer, som beskrevet i loven, og at det derudover er muligt for skolebestyrelserne på den enkelte skole at erstatte timer af understøttende undervisning med fagtimer for enkelte årgange i enkelte fag. Administrationen anbefaler, at det eksisterende indskolingssamarbejde bibeholdes, udvikles og tilpasses den nye organisering og skolereformen. Rammer for den understøttende undervisning Som det fremgår ovenfor, medfører reformen, at der indføres understøttende undervisning. Andelen af denne undervisning mindskes hvis antallet af fagtimer øges. I beregningerne af finansiering af reformen er der lagt til grund, at 50% af den understøttende undervisning varetages af lærere og 50% af pædagoger og andre faggrupper. Det er en af intentionerne, at pædagogerne udover deres deltagelse i den understøttende undervisning, herunder bevægelse og lektiehjælp, kan indgå i inklusionsarbejdet, ligesom de vil kunne inddrages i den almene undervisning som AKT-medarbejdere eller som undervisningsassistenter. Der kan imidlertid være forskel på, hvad pædagoger kan indgå i på forskellige klassetrin, og der bør åbnes mulighed for, at der kan indgå personer med anden uddannelsesbaggrund, hvor det måtte give mening, ligesom musikskolen skal indgå og foreninger, virksomheder, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser kan inddrages. Byrådet skal tage stilling til en fordelingsnøgle mellem de forskellige faggrupper i forhold til varetagelse af den understøttende undervisning. Side 5 af 17

10 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Anbefaling 2 Administrationen anbefaler, at man i en overgangsordning på to år fastsætter en fordeling af, hvilke faggrupper, der skal varetage den understøttende undervisning, herunder lektiehjælp/faglig fordybelse. Således anbefales det, at 50% af den understøttende undervisning varetages af lærere, 40% af pædagoger og de sidste 10% af andre faggrupper, i den udstrækning dette er muligt. Lektiehjælp/faglig fordybelse Det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp/faglig fordybelse i henholdsvis 2, 3 og 2 ugentlige timer for indskoling, mellemtrin og udskoling. Timerne er en del af den understøttende undervisning og skal placeres i ydertimerne om eftermiddagen. Det er frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i disse timer. Tilbuddet skal kunne til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Kommunen er forpligtet til at tilbyde et fritidstilbud til de elever, der fravælger lektietilbuddet. Der kan ikke tages forældrebetaling for dette tilbud. Anbefaling 3 Administrationen anbefaler, at skolerne indenfor de økonomiske rammer der er, opretter et kombineret tilbud, der både indeholder lektiehjælp/faglig fordybelse og et fritidstilbud, således at personaleressourcerne kan bruges fleksibelt efter behov. Mulighed for tolærerundervisning og kortere skoledag I oplægget til reformen er det blevet nævnt, at der skulle være mulighed for at prioritere ressourcerne for de yngste elever, så man kunne få to lærere til en klasse og så give børnene en kortere skoledag. Af forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, som behandles i Folketinget i øjeblikket, fremgår det af 16 b, at: Kommunalbestyrelsen kan for så vidt angår den understøttende undervisning efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden, i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Side 6 af 17

11 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Stk. 2. Fraviges bestemmelserne i 14 b stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning,, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører uden yderligere betaling, end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling Det fremgår altså, at der skal være tale om helt særlige tilfælde og at Byrådet kan beslutte det efter anmodning fra skolens leder. Desuden vil det kræve, at der tilbydes fritidstilbud i de timer børnene går mindre i skole. Dette vil i givet fald betyde en forøget udgift til fritidstilbud. Omlægning af lærernes arbejdstid Som en del af Regeringen og KL s aftale om kommunernes økonomi for 2014 lægges der op til, at lærerne indenfor den almindelige arbejdstid skal undervise ca. to klokketimer mere om ugen. I den foreslåede finansiering af reformen i Fredensborg Kommune regnes der med en gennemsnitlig undervisningstid på 735 timer om året. Se i øvrigt vedlagte bilag 3 "Økonomien i folkeskolereformen". Anbefaling 4 Administrationen anbefaler, at undervisningsandelen af lærernes arbejdstid pr. 1. august 2014 gennemsnitlig udgør 735 timer. Tilstedeværelse I foråret 2013 blev der gennemført en ny lovgivning omkring lærernes arbejdstid med ikrafttrædelse 1. august De nye retningslinjer er et brud med den traditionelle tænkning i timer, idet det fremover er den enkelte leder, der beslutter, hvilke opgaver lærerne skal varetage i deres arbejdstid. Der lægges desuden op til, at lærerne i højere grad end i dag skal være til stede på skolen, også når de ikke underviser for at understøtte koordination og samarbejde omkring tilrettelæggelse af undervisningen for det pædagogiske personale. Det er i tråd med Fredensborg Kommunes personalepolitik, at lærerne i lighed med kommunens andre medarbejdergrupper sikres en vis fleksibilitet i arbejdstidens placering. Desuden er det hensigtsmæssigt at skabe ensartede rammer for skolernes implementering af den nye overenskomst på lærerområdet og samtidig muliggøre en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning. Derfor anbefales det, at Byrådet vedtager en ramme med minimumsniveau for antal arbejdsuger og antal timers tilstedeværelse for lærere og pædagoger i skolen. Det foreslås, at der sker en gradvis indfasning af tilstedeværelse Side 7 af 17

12 171 - Rammer for implementering af ny skolereform henover skoleårene 14/15 og 15/16 for at tage højde for tilpasning af de fysiske rammer og en glidende kulturforandring. Det foreslås, at lærernes arbejdstid, der udgør timer årligt, fordeles på 42 uger, hvoraf der er undervisning af elever i de 40. Da lærerne har færre årlige arbejdsuger end andre faggrupper, vil den fordelte arbejdstid udgøre 40 timer ugentlig. Det foreslås, at lærerne er til stede på skolen i 35 timer om ugen i de 42 uger svarende til timer årligt. Anvendelsen af de resterende 210 årlige timer 5 timer om ugen afklares mellem den enkelte lærer og skolelederen. Her gives mulighed for, at en del af lærerens forberedelse kan foregå hjemme. Anbefaling 5 Administrationen anbefaler, at lærerne på skolerne i skoleårene 14/15 og 15/16 løser opgaver på skolen 35 timer om ugen i 210 dage. Fra skoleåret 16/17 vil opgaveløsningen som udgangspunkt foregå på arbejdsstedet. Løsning af arbejdsopgaver, der hensigtsmæssigt kan ske andre steder, aftales med skoleledelsen. Konsekvenser for fritidstilbuddene Som det fremgår, udvides timetallet i skolerne med den nye reform, og der skal overføres midler fra fritidstilbuddene til skolerne svarende til denne ændring i åbningstiden. Dette betyder, at der vil blive skåret i antallet af åbningstimer i fritidshjem og klubber og dermed i antallet af pædagogtimer i fritidstilbuddene. Der er beskrevet to modeller til finansiering i vedlagte bilag 3 Økonomien i folkeskolereformen. I model 1 reduceres fritidstilbuddenes åbningstid med hhv. 200 og 240 timer, svarende til 25 pædagogårsværk eller 31,3 pædagogmedhjælperårsværk. I model 2 reduceres fritidstilbuddenes åbningstid med hhv. 200 og 350 timer, svarende til 28 pædagogårsværk eller 35 pædagogmedhjælperårsværk. Forskellen på de to modeller er antallet af timer fritidsklubbernes har åbent. I dag åbner klubberne mellem og 13 og har åbent til kl. 17, og en dag med aftenåbent til kl. 20. Med den nye skolereform skal børnene i klasse typisk være i skole til 14 eller 15 (de skal have 33 timers skole om ugen). Man kan derfor reducere klubbernes åbningstid uden at det går ud over serviceniveauet for børnene. Hvis 40% af den understøttende undervisning skal varetages af pædagoger, vil det svare til 17 pædagogårsværk i skolen. Side 8 af 17

13 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Antallet af overtallige pædagoger/pædagogmedhjælpere skønnes således, afhængig af model, at blive på ca. 8 pædagogårsværk eller 10 pædagogmedhjælperårsværk (model 1) eller ca. 11 pædagogårsværk eller 14 pædagogmedhjælperårsværk (model 2). Administrationen vil efter gældende praksis søge at omplacere overtallige medarbejdere til andre institutioner i Fredensborg Kommune i det omfang det er muligt, ligesom der altid vil være en naturlig afgang. Områdeinstitutionerne har allerede opmærksomhed på denne problemstilling. SFO eller fritidshjem og -klub Reformudspillet er baseret på, at det kommunale fritidstilbud er SFO og SFO2 under skolens ledelse, så skole/sfo udgør en samlet enhed, der har den bedste mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af en sammenhængende skoledag. I Fredensborg Kommune er der imidlertid en struktur med fritidshjem og fritidsklubber, der indgår i områdeledelse 0-14 år. Byrådet skal tage stilling til, hvordan strukturen for fritidsområdet skal være efter implementering af den nye skolereform, idet der både er en indholdsmæssig og en finansieringsmæssig dimension. Scenarie 1 Fritidshjem og fritidsklubber bevares som en del af områdeinstitutioner med reduceret åbningstid svarende til udvidelsen af skoledagen. Der vil samtidig ske en overførsel af midler fra dagtilbudsområdet til skoleområdet svarende til den reducerede åbningstid. De pædagoger, der skal indgå i arbejdet i skolen (den understøttende undervisning mv.) bibeholder ansættelse i områdeinstitutionen, men indgår i et tæt og forpligtende samarbejde med lærerne om planlægning og gennemførelse af undervisningen. Der vil være mulighed for at skabe/bibeholde fuldtidspædagogstillinger i området. Fordelen er, at det tætte samarbejde, der er opbygget mellem skoleledere og områdeledere, bibeholdes og udbygges. Udfordringerne er at få den nødvendige fleksibilitet i planlægning af skolen og få det nødvendige tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger til at fungere i praksis, hvilket vil være sværere, hvis personalet er ansat under hver sin ledelse. Desuden er det en udfordring, hvis pædagogerne, der har opgaver i skolen, har to arbejdssteder. Scenarie 2 Side 9 af 17

14 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Fritidshjem og klubber omdannes til SFO og SFO2 og bliver en del af skolens organisation med skolelederen som øverste leder. Den daglige leder af fritidstilbuddet indgår i skolens ledelsesteam med reference til skolelederen. Fordelen er, at der vil være en enstrenget ledelsesmæssig sammenhæng mellem skole og fritid, og at der skabes gode vilkår for samarbejdet omkring undervisningen i skolen og mulighed for sammenhæng og fleksibilitet mellem skole og fritid. Der vil være mulighed for at skabe fuldtidspædagogstillinger i skolen. Udfordringerne er, at nogle af områdeinstitutionerne der nu udelukkende dækker 0-6 års institutionerne vil blive meget små. De to scenarier er yderligere beskrevet i vedlagte bilag 2 Beskrivelse af scenarier for fritidshjem og fritidsklubber i ny folkeskolereform. Anbefaling 6 Administrationen anbefaler, at kommunens fritidstilbud omdannes til SFO og SFO2, således at skole og fritid organisatorisk er samlet under én ledelse, og de pædagoguddannede daglige fritidsledere indgår i skolens ledelse. Finansiering og forældrebetaling Finansieringsmodellen for implementering af skolereformen er baseret på en forudsætning om, at der vil være samme indtægt på forældrebetaling som i dag, altså samme betaling for en kortere åbningstid i fritidsinstitutionen, hvilket vil sige, at forældrebetalingsandelen stiger fra de nuværende 30% på fritidshjem og 20% på klubber til henholdsvis. 38,5% og 25%. Da 30% og 20% er grænsen for, hvad man må opkræve i forældrebetaling for fritidshjem og klub jf. dagtilbudsloven, kan dette kun lade sig gøre, hvis fritidshjem omdannes til SFO og fritidsklubber til SFO2 og reguleres af folkeskoleloven. Såfremt man ønsker at fastholde forældrebetalingsandelen, vil det betyde en merudgift på op til 6,5 mio. kr. Samlede økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen drift Udgifterne til den yderligere undervisning efter den nye reform beløber sig til ca. 24 mio. kr. årligt. Side 10 af 17

15 171 - Rammer for implementering af ny skolereform I det netop vedtagne budget for er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, altså at den finansieres efter den model, der er lagt op til fra Finansministeriets og KL s side. Finansieringen skal således tilvejebringes ved: Overførsel af midler fra fritidstilbud til skolerne svarende til den øgede skoletid Samme indtægt på forældrebetaling til fritidstilbud Forøgelse af lærernes undervisningsandel svarende til 2 klokketimer Tilførte bloktilskud Nedenfor er forudsætningen for finansieringen, at: Lærernes undervisningsandel øges til 735 timer årligt (mod i dag 655) Fordelingen af den understøttende undervisning mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper er 50%/40%/10% Folkeskoleområdet får den fulde kompensation til folkeskolereformen, som blev aftalt i økonomiaftalen for Budget 2014 mellem KL og Regeringen Forældrebetalingen bibeholdes på samme beløb, dvs. forældrebetalingsandelen øges til hhv. 38,5% for SFO og 25% for SFO 2 Med de valgte forudsætninger, herunder omdannelse af fritidshjem og klub til SFO og SFO2, vil implementeringen af folkeskolereformen være i balance. MODEL 1 Tabel 1. Overblik over økonomien i ny skolereform med udgangspunkt i KL/ Finansministeriets forudsætninger Kr./PL14 Årsværk Udgifter til årsværk mio. kr. Udgifter Mere lærertid som skal anvendes til klassisk undervisning 13,4 6,274 Mere lærertid som anvendes til understøttende undervisning 21,1 9,883 Mere pædagogtid som anvendes til understøttende undervisning 21,1 8,139 Side 11 af 17

16 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Udgifter i alt 24,296 Finansiering Frigjort lærertid ved 2 ekstra klokketimers undervisning -33,1-15,459 Frigjort pædagogtid fra reduceret åbningstid i Fritidshjem/Klub -21,1-8,139 Finansiering i alt -23,598 Balance 1 0,698 Ændret forældrebetaling og dækningsbidrag -1,206 Øget inklusion 0,608 Øget undervisningstillæg 1,260 Kompensation for bortfald af aldersreduktion 1,524 Balance 2 2,884 Øget varigt bloktilskud -2,700 Øget betaling til privatskoler 0,600 Balance 3 0,784 *Midlertidigt omstillingstilskud i budget 2014 og ,768 Balance 4 0,016 * Der blev med økonomiaftalen for Budget 2014 givet et omstillingsbidrag til kommunerne som følge af folkeskolereformen. Dette er på 0,768 mio. kr. i 2014 og 0,722 mio. kr. i Dette tilskud er kun 2-årigt. Side 12 af 17

17 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Alternativ finansieringsmodel med lavere forældrebetaling Administrationen anbefaler imidlertid en finansieringsmodel, hvor tiden til SFO2 reduceres yderligere, således at forældrebetalingsandelen kan reduceres med 1,5 pct. point. Som tidligere nævnt vil dette ikke gå ud over serviceniveauet for børnene, idet der fortsat vil være åbent fra skolen slutter til 17 og en dag til 20. MODEL 2 Tabel 2. SFO2 tid og forældrebetalingsandel reduceres. Balance 4 fortsat 0,016 Åbningstiden i SFO2 reduceres med yderligere 110 timer til i alt 350 timer -1,240 Forældrebetalingsandel sættes til 37,0 pct. modsvarende 38,5 pct. i SFO og til 23,5 pct. modsvarende 25,0 pct. i SFO2. 1,200 Balance 5. -0,024 Med de valgte forudsætninger, herunder omdannelse af fritidshjem og klub til SFO og SFO2, vil implementeringen af folkeskolereformen være i balance. De økonomiske forudsætninger er yderligere beskrevet i bilag 3 Økonomien i folkeskolereformen. Anbefaling 7 Administrationen anbefaler, at det alternative finansieringsforslag (Model 2), hvor forældrebetalingsandelen sættes til 37% og 23,5% i henholdsvis SFO og SFO2 mod en yderligere reduktion i åbningstiden i SFO2 (klub) på 110 timer, følges. Fysiske rammer Der er ikke afsat midler til tilpasninger eller ændringer i skolers eller fritidstilbuds lokaler i forbindelse med reformen. Fra 2016 og frem er der dog i Budget afsat 6 mio. kroner om året til modernisering af skoler og daginstitutioner. Midlerne er afsat til tilpasning af de fysiske rammer på skoler og dagtilbud i kommunen som følge af analyse af behovet for bygningsændringer mv. Side 13 af 17

18 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Det undersøges i øjeblikket, hvad der måtte være af behov for tilpasninger/ændringer som følge af folkeskolereformen, og i hvilken udstrækning dette kan opnås indenfor de eksisterende m2. Resultatet af denne analyse vil blive præsenteret for Byrådet i foråret Skal der gives tilskud til tilpasninger, herunder arbejdspladser, før 2016, skal der findes midler til dette. Kompetenceudvikling På landsbasis er der afsat 1 mia. kroner til kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger i skolen. For Fredensborg Kommune er der tale om et beløb på i 2014 og omkring 1 mio. kroner i til lærere/pædagoger. Midlerne skal i væsentligt omfang gå til opkvalificering i forhold til linjefag, så skolerne bliver i stand til at leve op til kravet om fuld kompetencedækning i 2020, ligesom der skal være kompetenceudvikling indenfor pædagogik, didaktik, inklusion med videre. Administrationen vil fremlægge en kompetenceudviklingsplan for skoleåret 14/15 på et Børne- og Skoleudvalgsmøde i foråret Udover de penge Regeringen har afsat, giver A.P. Møller Fonden 1 mia. kroner til folkeskolen. Pengene skal specifikt gå til at opkvalificere og efteruddanne undervisere og skoleledere samt udvikle undervisningsmetoder og hjælpemidler. Pengene vil være til rådighed fra 2014, og for at få del i pengene er det en forudsætning, at ansøgninger om projekter anbefales af en eller flere kommuner eller af KL. Proces Implementeringen af skolereformen er i Fredensborg Kommune organiseret i et projekt, hvor der er nedsat en styregruppe bestående af kommunaldirektør, direktør for Børn, Kultur og Sundhed, centerchefer, en skoleleder, en områdeleder og fællestillidsrepræsentanter for lærerne og pædagogerne. Fællestillidsrepræsentanten for pædagogmedhjælperne m.fl. er desuden fra november indgået i styregruppen. Derudover er der nedsat en række arbejdsgrupper, der arbejder med vigtige dele af reformen, fx Skoledagen, Kompetenceudvikling, Arbejdsforhold, SFO, fritidshjem og klub, Politiske mål med en skoleleder eller en områdeleder for bordenden. Sideløbende kører der en proces på skoler og i områdeinstitutioner omkring den konkrete implementering af reformen på den enkelte skole/i den enkelte fritidsordning. Skolerne skal udarbejde en Skoleplan, der skal beskrive hvordan skolen vil gennemføre implementering af reformen. Skoleplanerne fremlægges til godkendelse på Børne- og Skoleudvalget i februar, så skolerne kan påbegynde skoleårets konkrete planlægning på det grundlag. For at kunne udarbejde skoleplanerne er det nødvendigt at kende rammerne for implementeringen, som lægges op til beslutning i denne sag. På grund af tidspresset, er det ikke muligt at sende nærværende sagsfremstilling og indstillinger i en traditionel høring. I stedet gennemføres et møde for de faglige organisationer DLF, BUPL og FOA den 25. november og et høringsmøde Side 14 af 17

19 171 - Rammer for implementering af ny skolereform for repræsentanter for bestyrelser i skoler og områder den 27. november. På møderne vil der være mulighed for at komme med relevante tilkendegivelser til sagen. Tilkendegivelser fra de to møder vil blive videreformidlet i den videre politiske sagsbehandling. Retsgrundlag Aftale om Fagligt løft af folkeskolen. Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love" Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen Dagtilbudsloven Kompetence Byrådet Kommunikation Sagsbeskrivelse og protokol lægges på Der bliver udarbejdet et nyhedsbrev, der lægges på samme sted og på LærerIntra/ForældreIntra og i Mit Børnehus. Der udsendes en pressemeddelelse umiddelbart efter behandlingen af sagen på Børne- og Skoleudvalgsmødet Indstilling Administrationen indstiller til Byrådet at: 1. At der fra skoleåret 14/15 introduceres engelsk i børnehaveklassen at det foreslåede niveau for undervisningstimer (fordeling mellem klassisk undervisning og understøttende undervisning) godkendes. at det eksisterende indskolingssamarbejde, hvor pædagoger er med i en del af undervisningen bibeholdes, men udvikles i skolereformens ånd. 2. At den understøttende undervisning fordeles med 50% til lærerne, 40 % til pædagoger og 10 % til andre faggrupper. 3. At der etableres et kombineret lektie- og fritidstilbud på skolen. 4. At lærernes gennemsnitlige undervisningstid fra skoleåret 14/15 sættes til 735 timer om året. 5. At det pædagogiske personale på skolerne i skoleåret 14/15 løser opgaver på skolen 35 timer om ugen i 210 dage. Fra skoleåret 16/17 vil opgaveløsningen som udgangspunkt foregå på arbejdsstedet. Løsning af arbejdsopgaver, der hensigtsmæssigt kan ske andre steder, aftales med skoleledelsen. 6. At fritidshjem og klubber omdannes til skolefritidsordninger under skolens ledelse (SFO og SFO2). 7. At det beskrevne finansieringsforslag Model 2 - følges Side 15 af 17

20 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at administrationen får mandat til at forhandle en lokalaftale med Danmarks Lærerforening om rammevilkår for lærernes arbejdstid og -vilkår. En aftale, der i sit indhold er i tråd med det forslag, som styregruppens og dermed administrationens forslag indeholder. Børne- og Skoleudvalget sætter således stor pris på den fælles forståelse, der er opnået mellem ledelse og medarbejdere, om realiseringen af folkeskolereformen. Pkt. 4 og 5 indgår i mandatet. For Venstre er det ikke afgørende, at der indgås en lokalaftale med Danmarks Lærerforening, men derimod at fokus lægges på aftalens indhold. For så vidt angår pkt. 1 kan udvalget ikke anbefale administrationens indstilling om, at der fra skoleåret 14/15 introduceres engelsk i børnehaveklassen. Pkt. 1 anbefales i øvrigt. For så vidt angår pkt. 2 og 3 anbefales administrationens indstilling. Børne- og Skoleudvalget besluttede at udsætte behandlingen af pkt. 6 og 7 til et ekstraordinært udvalgsmøde den 9. december 2013 kl Fraværende: Hossein Armandi (D). Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den Børne- og Skoleudvalgets beslutning vedrørende pkt. 6 og 7: Det indkomne høringsmateriale blev uddelt på mødet i papirudgave, og mødet blev indledt med en læsepause. Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at Byrådet i første omgang koncentrerer sig om skolereformen. Udvalget anbefaler endvidere at beholde fritidshjemmene og fritidsklubberne i kommunen. Sideløbende hermed vil udvalget have dialog med bestyrelser for områdeinstitutionerne og skolerne med henblik på en endelig beslutning om fremtidige fritidstilbud i kommunen med virkning fra 1. august Finansieringen af mindreindtægterne til skolereformen i medtages i budgetrevisionen 30. april 2014 og budgetforhandlingerne 2015 og frem. Beslutning i Økonomiudvalget den Side 16 af 17

21 171 - Rammer for implementering af ny skolereform Anbefaler beslutningerne i Børne- og Skoleudvalget den samt beslutningerne på det ekstraordinære Børne og Skoleudvalgsmøde den 9. december Beslutning i Byrådet den Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Bilag Bilag 1 - Samlede timer efter ny reform.doc (Løbenr.: /13) Bilag 2 - Scenarier for fritidshjem og fritidsklubber.doc (Løbenr.: /13) Bilag 3 - Økonomien i folkeskolereformen.doc (Løbenr.: /13) Side 17 af 17

22

23 34 - Økonomisk masterplan 2014: Handicap og socialpsykiatri Tilbage Nr Økonomisk masterplan 2014: Handicap og socialpsykiatri Sagsnr.: 14/3364 Se alle bilag i sagen Beslutningstema Godkendelse af økonomisk masterplan 2014 for Handicap og Socialpsykiatri. Der er udarbejdet en ny økonomisk masterplan for det samlede område for handicap og socialpsykiatri. Den økonomiske masterplan har til formål at fastlægge indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske rammer for den indsatsstyrende del af politikområde 14 Handicap og socialpsykiatri. Sagsfremstilling og økonomi Handicap og Socialpsykiatri omhandler tilbud såvel børn som voksne med særlige behov. Herunder særlige dagtilbud, plejefamilier, døgninstitutioner og forebyggende foranstaltninger til børn, ydelser til forældre med handicappede børn. Til de voksne med særlige behov er tilbuddene bl.a. botilbud og dagtilbud, støtte i eget hjem, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, misbrugsbehandling og medfinansiering til indlæggelser på psykiatrisk hospital. Fra 1. januar 2014 er området vedr. børnehandicap og voksenhandicapdelen lagt sammen på politikområdet handicap og socialpsykiatri, hvor tilbud til handicappede børn tidligere var placeret på politikområde 10 udsatte børn og unge. Børne- og voksenhandicapområdet er således nu placeret indenfor samme bevilling og skal derfor betragtes under ét økonomisk. Udgifterne til området er blevet opgjort sag for sag i kommunens sagsbehandlingssystemer og der er ved opgørelsen af disse sager flyttet budget til politikområde 14 Handicap og socialpsykiatri svarende hertil. Denne masterplan er udarbejdet med henblik på effektivisering og imødekommelse af forventede budgetoverskridelser i på politikområde 14 Handicap og Socialpsykiatri. Tidligere økonomiske masterplaner, behandlet i 2013 Der er senest udarbejdet masterplaner for både børneområdet og voksenområdet i I april og igen i juni 2013 blev der i fagudvalget drøftet en ny masterplan på handicap og socialpsykiatri som alene håndterede voksendelen. I juni blev en del af masterplanen godkendt, nemlig nye kvalitetsstandarder vedr. Særligt Side 1 af 8

24 34 - Økonomisk masterplan 2014: Handicap og socialpsykiatri Tilrettelagt Undervisning (STU) for 2013 og fremadrettet, og en indsats med revisiteringer på botilbudsområdet. Efterfølgende blev en del af sagen fremlagt i økonomiudvalget med henblik på finansiering af de fremlagte indsatser, som ikke blev godkendt i masterplanen. Efter Økonomiudvalgets indstilling fandt byrådet finansiering på 3,5 mio. kr. i 2013 til at finansiere udgifter på Brugerstyret Personlig Assistance (BPA) og støtte i eget hjem i Vedr og øvrige år i budgetperioden overgik sagen til budgetforhandlingerne. Hertil kommer at der er givet en tillægsbevilling i 2013 og fremadrettet til hjemløse på 2,1 mio. kr. (som allerede blev godkendt ved budgetrevision 30/4-2013). I budgetforhandlingerne blev bevilliget midler også fremadrettet til BPA samt Støtte i eget hjem, i alt 2,55 mio. kr. i 2014 og 2,8 mio. kr. i 2015 og fremadrettet. Med budgetvedtagelsen for var budgettet således i balance. På politikområdet Udsatte børn og unge (10) blev der i september og oktober drøftet en ny masterplan for politikområdet inklusive området for handicappede børn. Her blev den del af masterplanen som vedrører forebyggelse og anbringelser godkendt, mens de indsatser som udelukkende relaterede sig til de handicappede børn ikke blev godkendt. SSU indstillede til økonomiudvalg og byråd at finansiere 8,5 mio. kr. (over 4 år) til børnehandicapområdet i stedet for at iværksætte indsatser. Finansieringen er fordelt med 0,8 mio. kr. i 2014, 1,8 mio. kr. i 2015, 2,6 mio. kr. i 2016 og 3,3 mio. kr. i I den masterplan som blev fremlagt i efteråret 2013 (på daværende politikområde 10) fremgik en forventning om, at der i de kommende år måtte forventes en tilgang af handicappede børn. På handicapområdet varsledes på daværende tidspunkt en udfordring på 20 mio. kr. over 4 år i , idet det skønnedes at der vil være en tilgang af børn hvert år, svarende til nye udgifter på 2 mio. kr.. Denne udfordring skulle undersøges håndteret i forbindelse med udarbejdelsen af masterplanen for 2014, hvor tilgang- og afgang på børne- og voksenområdet skulle ses under et og revurderes. Samlet ny økonomisk opgørelse I nedenstående tabel fremgår de nye samlede tal for handicapområdet. Der er redegjort nærmere for tallene og de bagvedliggende mængder og gennemsnitspriser i de økonomiske redegørelser i bilag 1 og 2. Såfremt masterplanen 2014 vedtage som indstillet med nye politiske indsatser, vil budgettet stort set være i balance, ved så at udvise et merforbrug på 5,75 mio. kr. over perioden Administrationen vil på kommende møde fremlægge yderligere finansieringsforslag svarende til de 5,75 mio. kr., der endnu ikke foreligger forslag til nye politiske indsatser på. Der fremgår en oversigt over forslagene til nye politiske indsatser nedenfor og der er redegjort nærmere for de nye politiske indsatser i bilag 3. Tabel 1. Økonomiopgørelse Hele 1.000, 2014 priser Korrigeret budget børnehandicap Korrigeret budget voksenhandicap Bevillingen til handicap samlet (korrigeret budget) Forventet forbrug uden yderligere politiske indsatser børnehandicap Forventet forbrug uden yderligere politiske indsatser voksenhandicap Side 2 af 8

25 34 - Økonomisk masterplan 2014: Handicap og socialpsykiatri Forventet forbrug uden yderligere politiske indsatser samlet Forventet merforbrug uden nye politiske indsatser Forventet merforbrug inkl. nye politiske indsatser Såfremt de nye politiske indsatser ikke gennemføres svarende til den forventede budgetoverskridelse i på 36,85 mio. kr., følger det af Byrådets bevillingsregler, at udvalget skal søge at finde finansieringen på anden måde. Samlet er der en forventning om et merforbrug på børnehandicapområdet fra på 13,6 mio. kr. ( i tabel 1). I forbindelse med den aktuelle opgørelse af handicapbørnene blev de forventede udgifter i 2014 til de nuværende kendte børn beregnet, og det er konstateret at der ultimo 2013 er ca. 240 børn (helårspersoner) som får den ene eller anden form for ydelser fra kommunen på området. Dette er 20 børn (helårspersoner flere end i 2011). Det skal bemærkes, at et barn kan modtage foranstaltninger under flere ordninger og antallet er derfor ikke udtryk for, hvor mange unikke handicappede børn der er. Resultatet af gennemgangen af økonomien på handicapområdet ift. at vurdere tilgang og afgang samlet, og foretage en almindelig revurdering af budgetforudsætningerne, har således ikke ført til en løsning af udfordringen på de 20 mio. kr. jf. byrådsbeslutningen i oktober I 2014 er der et forventet merforbrug på voksenhandicap på 8,17 mio. kr.. Over perioden er der samlet et forventet merforbrug på voksenhandicap i perioden på 23,248 mio. kr. ( i tabel 1). Årsagen til den forventede overskridelse er, at der har været et merforbrug i 2013, som slår igennem i de efterfølgende år, som følge af en stigning i antallet af brugere på de fleste delområder. Stigningen i antal brugere i 2013 kostede 6,46 mio. kr. mere end budgetteret i Effekten af dette i 2014, hvor nye borgere får helårsvirkning, er 9,7 mio. kr., som årligt slår i gennem i hele perioden. Det er denne udvikling der ikke kan håndteres indenfor det nuværende budget og er årsagen til det forventede merforbrug i på 23,248 mio. kr.. Dette er ud over de budgetlagte 4 nye borgere i botilbud samt budgetflytninger fra børneområdet til voksenområdet i Tabel 2. Merforbrug i 2013 som følge af flere brugere Hele tusinde, 2014-priser Stigning Pris I alt Botilbud 0, , , , Hjemløse 4, Side 3 af 8

26 34 - Økonomisk masterplan 2014: Handicap og socialpsykiatri STU 0, BPA 1, Alkohol 26, Stigning afledt af flere brugere i alt 34, Helårsvirkning i 2014 = i alt + 50% Som det fremgår af tabel 2, er stigningen i antallet af brugere på de forskellige ordninger 34,9 ud over de forudsatte 4 nye botilbudssager samt flytninger fra børnehandicap som følge af at de fylder 18 år. Det skal her igen bemærkes, at en borger kan modtage foranstaltninger under flere ordninger og antallet er derfor ikke udtryk for hvor mange nye unikke handicappede voksne der er. Samlet er der således et forventet merforbrug over perioden på mio. kr. på handicapområdet. Den forventede budgetoverskridelse i 2014 svarer til 3,7% af budgettet. Sammenfatning Indholdet i masterplanen kan sammenfattes med følgende: Der var en budgetudfordring på børnehandicapområdet på 20 mio. kr., som nu er nedbragt til 13,6 mio. kr. ved at gennemgå forudsætningerne for tilgang og afgang på området med udgangspunkt i de faktiske børnehandicapsager Der er opstået en ny økonomisk udfordring på voksenhandicap på 23,2 mio. kr., da der forventes en budgetoverskridelse i , hvis der ikke træffes beslutning om nye politiske indsatser. Årsagen er, at der er kommet 34,9 flere brugere af forskellige foranstaltninger på handicapområdet i løbet af 2013 end forudsat i budgettet. Særligt skyldes det én ny borger på BPA-ordningen til 1,9 mio. kr. og 14 flere med støtte i eget hjem til 3,1 mio. kr. i udgift. Den samlede budgetoverskridelse i uden nye politiske indsatser forventes således at være 36,85 mio. kr. Besluttes de nye politiske indsatser som indstillet i masterplanen, nedbringes den forventede budgetoverskridelse i med 31,1 mio. kr. til 5,75 mio. kr. Administrationen har fundet de forudsatte effektiviseringer både i 2013 og i 2014, som det er forudsat i budgettet. Effektiviseringerne er dermed ikke årsagen til, at der er behov for nye politiske indsatser i Samlet over perioden udgør effektiviseringerne 53,3 mio. kr.. De administrative effektiviseringer er indregnet i de foreliggende tal og det er udfordringen ud over dette, der er på 36,85 mio. kr. uden beslutning om nye politiske indsatser. Forslag til nye politiske indsatser Side 4 af 8

27 34 - Økonomisk masterplan 2014: Handicap og socialpsykiatri I nedenstående tabel fremgår en oversigt over de nye politiske indsatser der indstilles besluttet og igangsat. Indsatserne udgør tilsammen en besparelse på 31,1 mio. kr. og vil indebære, at der ikke skal afsættes tillægsbevilling til handicapområdet af Byrådet eller gennemføres besparelser på andre politikområder til fordel for at dække den forventede budgetoverskridelse på handicapområdet i Tabel 3. Forslag til nye politiske indsatser V1. Støtte i eget hjem: Politisk fastsættelse af serviceniveau i ny kvalitetsstandard og revisitation med henblik på reduktion i bevilligede antal timer samt reduktion i øvrige bevilgede tilbud, herunder dagtilbud (Er ikke vedtaget i 2013) V2. Dagtilbud: Politisk stillingtagen til at etablere og hjemtage dele af dagtilbud V3. Væresteder: Politisk stillingtagen omkring den fremtidige udvikling af værestedsstruktur. Ændring eller opsigelse af samarbejdsaftale. Evt. takstbetaling og udvikling af takstmodel V4. Misbrug: Politisk stillingtagen til at indgå samarbejdsaftale med Helsingør Rusmiddelcenter V5. Hjemløse: Politisk stillingtagen til oprettelse af alternative boformer for hjemløse borgere B1. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste: Fastsættelse af serviceniveau i ny kvalitetsstandard B2. Fysioterapi og ergoterapi: Hjemtage ydelsen og politisk fastsættelse af serviceniveau i ny kvalitetsstandard Effekt af nye politiske indsatser i alt Indsatserne fordrer at der efter godkendelsen af den økonomiske masterplan fremlægges og godkendes særskilte og uddybende sager til politisk beslutning. Administrationen fremlægger disse på de kommende møder i Social- og Seniorudvalget. Budgettets forudsætninger i Side 5 af 8

28 34 - Økonomisk masterplan 2014: Handicap og socialpsykiatri På basis af de seneste års tilgang og erfaringerne på området, skønnes det at kommunen på de særlige dagtilbud må forventes en tilgang på 2 børn om året til en årlig enhedspris på ca kr.. Ligeledes forventes en tilgang til de forebyggende foranstaltninger. Sammenlagt svarer det til en årlig udgiftsstigning på 1,2 mio. kr. om året. Dette er indarbejdet i de forventede udgifter og såfremt masterplanen vedtages som indstillet, vil dette være indeholdt i budgettet. Stigningen på 1,2 mio. kr. er de eneste stigninger der forudsættes med denne økonomiske masterplan. Der er forudsat et konstant antal brugere på voksenhandicap på alle funktioner. Eneste undtagelse er særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU, hvor der forventes et fald i antallet af brugere da ordningen fortsat er under indfasning. Årsagen til at antallet af brugere forudsættes som en konstant er, at det er den bedste måde at afspejle den faktisk samlede faldende profil bevillingen har i Her er der et fald på 2% årligt, hvilket svarer til den budgetterede effektivisering, og der er dermed ikke i bevillingen mulighed for finansiering af et stigende antal brugere, uanset om de budgetterede effektiviseringer opnås. Det er som nævnt ovenfor fortsat og forventet, at administrationen årligt finder nye effektiviseringer på 2%. Dette er indregnet i de forventede udgifter. I 2014 er de konkrete indsatser beskrevet i bilag 3. For årene er effektiviseringerne endnu ikke udviklet, men forventes at blive det i løbet af Der er i skønnet over de forventede udgifter i 2014 indarbejdet administrative indsatser (effektiviseringer) for 7,7 mio. kr. svarende til 3%. Samlet over perioden er der i alt indbygget forventninger til effektiviseringer via nye administrative indsatser på 53,3 mio. kr.. Effekten af de nye politiske indsatser og administrative effektiviseringer er indregnet med deres maksimale effekt. I bilag 3 er indsatserne skønnede minimale og maksimale effekt beskrevet. Usikkerheden på budgettet kan opgøres til 10,7 mio. kr. årligt. Dette vil indtræffe såfremt regnskabet bliver overskredet med 1%, samtidig med at de nye politiske indsatser og administrative effektiviseringer kun giver det der er skønnet som deres minimale effekt. Omvendt kan der opstå et mindre forbrug på 6,7 mio. kr., såfremt der er et mindre forbrug svarende til 2%, samtidig med at de nye politiske indsatser og administrative effektiviseringer har den minimale forudsatte effekt. Se bilag 3 for indsatserne maksimale/minimale forventede effekt. Usikkerheden kan illustreres ved, at en anbringelse på døgninstitutioner i gennemsnit koster 1,1 mio. kr. om året og en bruger under brugerstyret personlig assistance koster 1,9 mio. kr.. Fremtidige budgetrevisioner skal fokusere på om de forudsatte effektiviseringer nås og at antallet af brugere samlet på de forskellige foranstaltninger samlet har en stigning svarende til 1,2 mio. kr. som det nu forudsættes samlet på handicapområdet. Der fremlægges fortsat månedligt status på handicapområdet for Social- og Seniorudvalget. Kommunens handicapudgifter sammenlignet med tidligere år og andre kommuner Fredensborg Kommunes udgifter til handicapområdet er fortsat over gennemsnittet for landet. I 2010 havde Fredensborg Kommune et udgiftsniveau på voksenhandicap, der lå 31% højere end gennemsnittet i Region Hovedstaden. I 2011 faldt dette til at være 16% højere. For 2012 var udgiftsniveauet 22% over, selvom revisiteringerne blev fuldt gennemført. Kommunen har således fortsat højere udgifter end andre kommuner på handicapområdet. Antallet af modtagere i 2010 var 22,1 pr årige. I 2011 udgjorde det 24,9 og i 2012 var det steget til 25,7 modtagere pr årige. Side 6 af 8

29 34 - Økonomisk masterplan 2014: Handicap og socialpsykiatri Der har været en betydelig økonomisk effekt af de hidtidige indsatser på området. I Ballerup-undersøgelsen er opgjort kommunens nettodriftsudgifter. De har udviklet sig således: I 2010 havde Fredensborg Kommune en udgift pr årige på kr.. Denne faldt til kr. i 2011 men steg igen i 2012 til kr. pr årige. Alle priser er i årets priser. Stigningen i 2012 skyldes bl.a. at STU er medtaget med en samlet udgift på 9,7 mio. kr. samt at Åstedet er flyttet konteringsmæssigt, en udgift på 1,7 mio. kr.. Sammenholdes tallene fra 2010 og 2012 kan det ses, at der er sket et fald i gennemsnitsudgifterne, idet udgifterne i 2010 og 2012 er identiske, men med et stigende antal brugere. Kompetence Social- og Seniorudvalget. Indstilling At de nye politiske indsatser V1-5 og B1-2 godkendes med henblik på udmøntning i efterfølgende sager, der fremlægges for Social- og Seniorudvalget i marts og april. Beslutning i Social- og Seniorudvalget den Administrationens indstilling blev godkendt efter afstemning: 4 stemte for: liste V, O og A (Pia Bødtker) 2 stemte imod: liste Ø og B Liste B kan ikke støtte op om forslagene V1, B1 og B2. Liste Ø kan ikke støtte op om forslagene V1, V4, V5 og B1, ligesom sagen ønskes yderligere belyst. Liste Ø og B begærede sagen i Byrådet. Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen udsættes til et ekstraordinært Social og Seniorudvalgsmøde og ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde forud for byrådets møde den Beslutning i Social- og Seniorudvalget den Bemærkninger til sagen fra DH-Medlemmerne i Fredensborg Handicapråd indgik i sagens behandling. Social- og Seniorudvalget anbefaler Byrådet, at forslagene V2, V3, V4, V5 og B1 godkendes som indstillet og at forslagene V1 og B2 oversendes til Økonomiudvalget med henblik på at foreslå en alternativ finansiering af de manglende 2,5 mio. kr. i 2014 og 2,5 mio. kr. i alle årene Side 7 af 8

30 34 - Økonomisk masterplan 2014: Handicap og socialpsykiatri Liste V tager forbehold for så vidt angår V1 og B2. Social- og Seniorudvalget ønsker, at administrationen udvider den almindelige høringsprocedure ved at administrationen gennemgår masterplanen grundigt på et møde i Handicaprådet forud for næste møde i Social- og Seniorudvalget. Beslutning i Økonomiudvalget den Økonomiudvalget anbefaler Social og Seniorudvalgets indstilling, idet 2014 finansieres af driftsbevillingsreserven. For så vidt angår henvises det til budgetforhandlingerne for Social- og Seniorudvalget anmodes samtidig om at komme med forslag til evt. finansiering af de 2, 5 mio. kr. inden for eget område. Beslutning i Byrådet den Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Fraværende: Tinne Borch Jacobsen (V) og Thomas Elgaard (V). Der var indkaldt stedfortrædere Jette Hansen og Niels Olesen. Bilag Masterplan 2014 Bilag 1 Økonomisk redegørelse voksne v2.docx (Løbenr.: 11976/14) Masterplan 2014 Bilag 2 Økonomisk redegørelse børn v2.docx (Løbenr.: 11981/14) Masterplan 2014 Bilag 3 Igangværende og nye indsatser v1.doc (Løbenr.: 11983/14) Kommentarer til dagsordenen til mødet i ØKU den 17. februar (Løbenr.: 26049/14) DH- Kommentarer til ØKU's dagsorden. - Kommentarer til ØKU's dagsorden til møde d pdf (Løbenr.: 26802/14) Side 8 af 8

31 43 - Midler til Kokkedal Ungdomsklub Tilbage Nr Midler til Kokkedal Ungdomsklub Sagsnr.: 14/9724 Beslutningstema Byrådet skal tage stilling til ønske om tillægsbevilling til Kokkedal Ungdomsklub i 2014 og frem. Sagsfremstilling og økonomi I sommeren 2013 indgik Fredensborg Kommune og Nordsjællands Politi en partnerskabsaftale om etablering og drift af en ny ungdomsklub i Kokkedal. Klubben har fået navnet Kokkedal Ungdomsklub. Partnerskabet blev oprettet med baggrund i de massive problemer, der havde vist sig ved drift af den tidligere ungdomsklub i området, Kokpit. Grundlaget for Kokkedal Ungdomsklubs budget var budgettet for Kokpit. Dette betyder, at budget 2014 for klubben er kr kr. I erkendelse af, at det ikke er muligt at drive ungdomsklub i det pågældende område for dette beløb, har administrationen forsøgt på forskellig vis at skaffe ekstra midler til klubben. Det er vurderingen, at der minimum skal et årligt budget på 2 mio. kr. til for at drive klubben på forsvarlig basis. Dette er eksklusiv politiets bidrag, en halvtidsmedarbejder. Administrationen forsøgte at skaffe midler fra de såkaldte 17-midler, men dette lykkedes ikke for Der er i marts måned møde med ministeriet om mulighederne for at komme i betragtning i Administrationen har efter aftale med Styregruppen for Kokkedal Ungdomsklub forsøgt at skaffe yderligere midler til Der er uforbrugte midler i 2013, hvor der i flere måneder ikke var åbent i klubben, og hvor der således har været mulighed for at spare på lønudgifterne. Således er der i 2013 et mindreforbrug i Kokkedal Ungdomsklub på kr., som anvendes til formålet, hvorefter det samlede budget vil være kr. i Politiet har tilbudt yderligere støtte til klubbens drift og aktivitetsniveau ved dels at stille yderligere medarbejderressourcer til rådighed ved aktiviteter ude af huset, dels ved at arrangere aktiviteter på politistation, beredskabscentre med videre. Side 1 af 3

32 43 - Midler til Kokkedal Ungdomsklub På styregruppemøde den 29. januar var der enighed om at fremsende ønske om tillægsbevilling på kr. til klubben, hvilket vil bringe det samlede budget op på kr. Med et budget på dette niveau vil den gode udvikling kunne fortsættes. Der vil være midler til at fastholde de frivillige og timeansatte i klubben, ligesom der vil være midler til at gennemføre en række aktiviteter, som klublederen og personalet vurderer, er helt afgørende for, at de unge kan fastholdes i den positive udvikling. Fra 2015 og frem er merbehovet på kr. årligt. Det vil som nævnt blive forsøgt at dække finansieringsbehovet helt eller delvist gennem 17 midler. Merudgifterne fra 2015 og frem anbefales, når behovet er endelig kendt (når der er svar fra 17 midlerne), medtaget ved budget Bevilling Bevillingstabel Forventet merforbrug/finansiering (1.000 kr.) Profit-center Omkost-ningssted/ PSP-element I alt, drift Kassetræk/ bevillingsreserven Negativt fortegn er indtægt (fx betyder -100, at der er en besparelse på kr.) Kompetence Byrådet Indstilling Borgmesteren anbefaler over for Byrådet, at der bevilges kr. fra Tillægsbevillingsreserven i Behovet for en forhøjelse af driftsbevillingen til ungdomsklubben i Kokkedal fra 2015 og frem samt finansiering heraf medtages ved budget Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefales med den bemærkning, at administrationen til den kommende budgetrevision undersøger muligheden for, at udgiften afholdes inden for politikområdet. Side 2 af 3

33 43 - Midler til Kokkedal Ungdomsklub Beslutning i Byrådet den Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Side 3 af 3

34

35 81 - Økonomisk masterplan 2014: Udsatte Børn og Unge Tilbage Nr Økonomisk masterplan 2014: Udsatte Børn og Unge Sagsnr.: 13/45922 Se alle bilag i sagen Beslutningstema Børne- og Skoleudvalget skal tage stilling den økonomiske masterplan 2014 for Politikområde 10, Udsatte Børn og Unge. Sagsfremstilling og økonomi Masterplan for politikområdet Udsatte børn og unge Der er udarbejdet en ny økonomisk masterplan for udsatte børn og unge Den økonomiske masterplan har til formål at fastlægge indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske rammer for den indsatsstyrende del af politikområdet Udsatte børn og unge. Politikområdet Udsatte Børn og Unge arbejder efter Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte børn, unge og deres familier. Opgaverne omfatter administration og drift af kommunens tilbud og institutioner for familier med udsatte børn og unge. Aktiviteterne omfatter råd og vejledning, forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge. Masterplanen omfatter den indsatsstyrede del af politikområdet, som i 2014 har et nettobudget på 63,9 mio. kr. Tidligere masterplaner og tillægsbevillinger Der er senest i 2013 udarbejdet en masterplan på området, hvor indsatserne blev godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 7. oktober Indsatserne i masterplan 2013 vedrørte både det sociale område og handicapområdet. Pr overgik børnehandicapområdet til politikområdet Handicap og Socialpsykiatri, hvilket betyder, at forudsætningerne for masterplanen fra 2013 er ændret. Masterplanen i 2013 tog højde for prioriteringsbidraget vedtaget i budget 2013, mens prioriteringsbidrag vedtaget i budget 2014 ikke indgik. De vedtagne indsatser i 2013-masterplanen vedrørende socialt udsatte børn og unge handler om omlægninger og effektiviseringer inden for anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Effekten af disse allerede vedtagne indsatser er i alt 11 mio. kr. i perioden , jf. tabel 1. Side 1 af 7

36 81 - Økonomisk masterplan 2014: Udsatte Børn og Unge Tabel 1. Effekt af allerede vedtagne indsatser, kr Total Plejefamilier og opholdssteder mv Forebyggende foranstaltninger, ydelser Døgninstitutioner Total Ved budgetrevisionen fik politikområdet en tillægsbevilling på 5,4 mio. kr. årligt, svarende til de dokumenterbare udgifter til tilgangen af handicapanbringelsessager fratrukket det forventede mindreforbrug på resten af politikområdet (primært overskud på Granbohus). Samlet ny økonomisk redegørelse Med flytningen af handicapområdet er der foretaget en fornyet gennemgang af udgiftsudviklingen på området. Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i en analyse af udgifterne inden for hver enkelt aktivitet på politikområdet og en vurdering af det endelige regnskabsresultat for Vurderingen er, at der med den gældende politik på området og herunder de initiativer, der er igangsat, vil være et merforbrug på 2,3 mio. kr. i Samlet for budgetperioden ventes et merforbrug, uden nye initiativer, på 9,3 mio. kr. I 2018 er det forventede merforbrug 4,8 mio. kr. Det er vanskeligt at redegøre præcist for, hvordan de ændringer, der er sket siden masterplanen i 2013, hver især påvirker den nye vurdering. Det skyldes at det sociale område og handicapområdet i 2013 var budgetlagt og konteret under ét, og at det derfor har været nødvendigt at opgøre forbrug og mængder på det sociale område på ny i denne masterplan. Det er dog muligt at forklare de væsentligste ændringer. Det drejer sig dels om prioriteringsbidraget 2014 på 0,3 mio. kr., som ikke indgik i masterplanen 2013 og dels om, at merforbruget på egne børn i 2013 endte med at være 2 mio. kr. højere ved regnskabsafslutningen. Samlet for budgetperioden vil en varig indarbejdelse af merudgifterne i regnskab 2013 og det øgede prioriteringsbidrag i sig selv betyde en udfordring på 14 mio. kr. over perioden. Den nye vurdering af udgiftsudviklingen og et forventet merforbrug i masterplanen uden nye indsatser - på 9,3 mio. kr. over budgetperioden er i det lys et forsigtigt skøn. De forventede merforbrug i masterplanen er baseret på de konkrete forventninger til udviklingerne i hvert delområde, som fremgår af tabel 2 nedenfor. Det er fortsat vurderingen, at de gennemførte initiativer på området vil kunne nedbringe de samlede omkostninger, men de vil ikke kunne nedbringes til niveauet for budgettet, jf. tabel 2 nedenfor, medmindre der skulle ske en betydelig ændring i tilgangen af børn Side 2 af 7

37 81 - Økonomisk masterplan 2014: Udsatte Børn og Unge Tabel 2. Forventet forbrug , kr. Forventet forbrug Plejefamilier og opholdssteder mv Forebyggende foranstaltninger, ydelser Forebyggende indsatser, øvrigt Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner, takstudgifter Sikrede døgninstitutioner, objektiv finansiering Øvrige udgifter og indtægter Forventet forbrug, total Budget Forventet merforbrug De ændrede forudsætninger er ikke udtryk for, at enhedspriserne på området er steget, ligesom der heller ikke er tale om serviceudvidelser. Forslag til nye indsatser Det er fortsat hensigten, at de allerede vedtagne indsatser fra masterplanen 2013 skal sikre en besparelse på 11 mio. kr. i perioden , som tidligere beskrevet. Indsatserne er dog udfordret og som et eksempel kan det nævnes, at Den Sociale Ankestyrelse d. 26. februar 2014 af egen drift har truffet afgørelse om anbringelse af to udsatte børn. Ankestyrelsens afgørelse lægger et niveau som varsler, at det fremadrettet kan blive vanskeligere end tidligere at undgå anbringelser af børn og unge via forebyggende indsatser i familien. Herudover er der anbragt tre børn/unge, hvor anden myndighed har truffet afgørelse, hvilket har været udenfor Fredensborg Kommunes kontrol. I 2014 betyder det en samlet udgift på ca. 3,7 mio. kr. De allerede vedtagne indsatser adresserer tilsammen alle de områder, hvor politikområdet har mulighed for at påvirke udgifterne. Det er vurderingen, at det ikke umiddelbart er muligt at opnå yderligere besparelser via indsatser på udsatte børn og unge inden for Servicelovens bestemmelser i forhold til udsatte børn, unge og deres familier. Side 3 af 7

38 81 - Økonomisk masterplan 2014: Udsatte Børn og Unge Såfremt økonomien skal balancere i 2014, kan det ske ved yderligere besparelser på politiområdets forebyggende del. Der er allerede vedtaget indsatser for samlet 7,8 mio. kr. fra i masterplanen fra 2013, hvor det er målet at udføre forebyggende indsatser til en lavere udgift. Kommunen anvender sammenlignet med andre kommuner en større andel på forebyggelse, men det er administrationens vurdering, at besparelser på det forebyggende område på bare lidt længere sigt kan medføre en samlet udgiftsstigning på området. Dette underbygges af KL s nøgletal for udsatte børn og unge på landsplan, idet KL s opgørelser viser, at forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge betaler sig: Det giver både fagligt og økonomisk mening at gribe ind med forbyggende foranstaltninger, før barnets eller den unges problemer vokser sig større. Finansieringsmuligheder inden for politikområdets rammestyrede del Alternativet til at finde indsatser på det indsatsstyrende område er at finde besparelser på politikområdets rammestyrede budget. Størstedelen af det rammestyrede budget anvendes på lønninger til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Familiebehandlerteamet og dagbehandlingsskolen Kejserdal. PPR s opgaver er rettet mod normalområdet, dvs. skoler og dagtilbud. Familiebehandlerteamet yder familiebehandling, forældrekompetenceundersøgelser og individuelle samtaler af forebyggende og behandlende karakter, og udgør således en væsentlig forebyggende indsats. Kejserdal løser undervisnings- og behandlingsopgaver for kommunens socialt udsatte børn, der ikke kan rummes inden for normalområdet. Udfordringen i at reducere det rammestyrede budget er, at de rammestyrede aktiviteter er væsentlige for at kunne forebygge mere omfattende og dyrere foranstaltninger. En besparelse på Familiebehandlerteamet ville eksempelvis betyde, at forældrekompetenceundersøgelser mv. vil skulle købes eksternt. På samme måde ville der skulle købes eksterne pladser, eller alternativt anbringes, hvis Kejserdal skæres i normeringen. Budgettet til PPR i 2014 er på 20,5 mio. kr. og der er ansat 10 psykologer og 16 specialpædagoger. En besparelse på PPR s psykologisk og specialpædagogiske del kan betyde, at indsatsen i forhold til inklusion i forhold til børn med særlige behov vil blive beskåret. Børne-og skoleudvalget vil på et senere møde få forelagt en masterplan for specialundervisningen mv. Imidlertid er der på PPR-området i 2014 et mindreforbrug på ca. 0,8 mio. kr. Beløbet er hensat til at imødegå udbetaling af feriegodtgørelse og pensioner i forbindelse med ophør af stillinger samt imødekommelse af periodens prioriteringsbidrag for at bringe budgettet i balance. Men det vurderes, at det vil være muligt i 2014 at lade 0,5 mio. kr. indgå i masterplanen, uden at det vil få personalemæssige konsekvenser. Det er administrationens vurdering, at en permanent budgetreduktion på det rammestyrede område på bare lidt længere sigt samlet vil give merudgifter, da en besparelse på den forebyggende indsats vil gøre det vanskeligt at fastholde tidligere resultater med at nedbringe udgifterne. Serviceniveauet sammenlignet med andre kommuner Fredensborg Kommune anvendte kr. pr årige i regnskab 2012 på udsatte børn og unge. Det placerer kommunen midt i feltet blandt alle landets kommuner i 2012, hvor kommunens regnskab i øvrigt var udfordret af to usædvanlige hændelser i form af tab af en dyr enkeltsag i Det Sociale Nævn, som indebar at 3 børn blev anbragt og surrogatfængsling af en større gruppe (17) kriminelle unge. I Region Hovedstaden er Fredensborg Kommune placeret som nummer 16 ud af 29 kommuner i Jf. KL har kommunernes fokus på at anvende mere forebyggelse i stedet for anbringelser og familiepleje reduceret udgifterne til området på landsplan. Fredensborg Kommune havde en lav andel af anbringelser i plejefamilier i 2012, hvor en relativ stor del af nyanbringelserne var på opholdssteder som følge af ungdomssanktioner. I KL s opgørelse på baggrund af 2012-regnskabet af hvor stor en andel af kommunernes samlede udgifter på politikområdet, som anvendes til forebyggelse, ligger Fredensborg Kommune helt i top i forhold til KL s anbefalinger, idet Fredensborg Kommuner er en ud af 13 kommuner, som anvender over 40 pct. af udgifterne på området på forebyggelse. Side 4 af 7

39 81 - Økonomisk masterplan 2014: Udsatte Børn og Unge På budgetseminaret i august 2013, blev udfordringen med budgettet for udsatte børn og unge annonceret. Ved den lejlighed blev der taget højde for udfordringen ved de afsatte driftsreserver. Bevilling Budgetudfordringen på 2,3 mio. kr. i 2014, hvoraf de 0,5 mio. kr. foreslås finansieret ved mindreforbruget på det rammestyrede område, medtages ved budgetrevisionen 30/4. For 2015 og frem medtages eventuelle merudgifter i budgettet for De bevillingsmæssige beslutninger træffes derfor først i kommende sager. Indeværende sag har derfor ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Kompetence Børne- og Skoleudvalget og Byrådet Indstilling At udvalget drøfter hvorledes der inden for området kan justeres i forhold til nuværende budget eller om der kan iværksættes andre initiativer. At udvalget drøfter forholdet mellem masterplanen og de politiske forudsætninger for budgetperioden At den samlede forventede merudgift i 2014 på 2,3 mio. kr. dels dækkes af overførsler fra 2013 (0,5 mio. kr. ), dels (1,8 mio. kr.) medtages ved budgetrevisionen 30/4. Ved budgetrevisionen skal der peges på finansiering inden for den samlede kommunale udgiftsramme. At udfordringerne på 7 mio. kr. for (11,8 mio. kr. for perioden ) medtages i budget At merudgifter i forbindelse med lukning af Farvergården tages op i særskilt sag. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den Det bemærkes, at der er fejl i nummereringen af indstillinger, der rettelig skal være nr Børne- og Skoleudvalget drøftede sagen og indstillede til Byrådet: Ad 1.: Blev drøftet. Ad 2.: Blev drøftet. Ad 3.: Administrationens indstilling om, at den samlede forventede merudgift i 2014 på 2,3 mio. kr. dels dækkes af overførsler fra 2013 (0,5 mio. kr. ), dels (1,8 mio. kr.) medtages ved budgetrevisionen 30/4, anbefales efter afstemning: Side 5 af 7

40 81 - Økonomisk masterplan 2014: Udsatte Børn og Unge For stemte: Liste A, liste V, liste B og liste F. Imod stemte: Liste Ø og liste D. Ad 4.: Administrationens indstilling anbefales. Ad 5.: Administrationens indstilling anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen sendes tilbage til fagudvalget, med henblik på fornyet drøftelse af finansieringsforslaget. Desuden ønsker Økonomiudvalget en uddybning af protokollering af punkterne ad 1 og ad 2. Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den Ad 1.: Udvalget drøftede muligheder for justeringer og yderligere omlægninger. Udvalget vurderede, at det ikke er muligt at gennemføre yderligere tiltag. Ad 2.: Udvalget drøftede masterplanen i forhold til budget Udvalget vurderede, at det ikke vil være muligt at gennemføre yderligere budgettilpasninger, udover de 11 mio. kr., der er besluttet i Masterplanen fra oktober Ad 3.: Udvalget drøftede finansieringsforslaget på ny og anbefaler fortsat administrationens indstilling efter afstemning: For stemte: B, V, D, Ergin Øzer (A) og Charlotte Sander (A) Imod stemte: F og Ø. Såfremt prioriteringsbidragene for medfører, at der bliver tale om serviceforringelser, ønsker udvalget at få forelagt en sag. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefaler Børne og Skoleudvalgets indstilling efter afstemning: For stemte:9 A, B, C, I, V,O Side 6 af 7

41 81 - Økonomisk masterplan 2014: Udsatte Børn og Unge Imod stemte:2 F og Ø Beslutning i Byrådet den Økonomiudvalgets indstilling vedtaget efter afstemning: For: 25 (Bo Hilsted (A), Carsten Nielsen (A), Charlotte Sander (A), Hans Nissen (A), Per Frost Henriksen (A), Pia Bødtker (A), Rasmus Østrup Møller (A), Sandra Grenaae (A), Thomas Lykke Pedersen (A), Kristian Heegaard (B), Lars Simonsen (B), Christian de Jonquires (C), Ulla Hardy-Hansen (C), Hossein Armandi (D), Helle Abild Hansen (I), Flemming Rømer (O), Kim E. Jensen (O), Allan Borgstrøm (V), Carsten Wulff (V), Charlotte Bie (V), Lars Egedal (V), Preben Goth (V), Susanne Rasmussen (V), Thomas Elgaard (V), Tinne Borch Jacobsen (V)) Imod: 2 (Ole Bergmann (F), Henriette Brandt Pedersen (Ø)) Undlader: 0 Bilag Masterplan økonomisk redegørelse v4 (Løbenr.: 40854/14) Igangværende indsatser og omlægninger (Løbenr.: 43197/14) Side 7 af 7

42

43 60 - Forslag til afdækning af muligheder for etablering af et fælles beredskab mellem Allerød, Fre... Tilbage Nr Forslag til afdækning af muligheder for etablering af et fælles beredskab mellem Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner Sagsnr.: 14/10629 Se alle bilag i sagen Beslutningstema For Helsingørs og Fredensborg vil sagen blive forelagt første gang på kommissionsmødet den 9. april 2014 Sagsfremstilling og økonomi I aftale om Redningsberedskabet 2012 mellem regeringen og forligspartierne fremgår det, at der i aftaleperioden skal gennemføres en budgetanalyse af det samlede redningsberedskab, dvs. både det statslige og det kommunale beredskab. Analysen, der er udarbejdet af Deloitte, er på 696 sider og består af tre delelementer, som indledningsvis er en kortlægning af redningsberedskabet, efterfølgende en effektiviseringsanalyse af dimensionering, arbejdstid og kapacitet afsluttende med fire scenarier for en reform af den danske beredskabsstruktur. Med henblik på en effektivisering samt større robusthed og indsatskapacitet anbefales det i alle fire scenarier, at redningsberedskabet samles i større enheder rækkende fra 24 til 5 beredskabsenheder. I forbindelse med den centrale aftale om redningsberedskabet i blev analysen behandlet og der var enighed om, at der skal en yderligere konsolidering af grundlaget for en beredskabsreform. På baggrund af dette blev nedsat et strukturudvalg, som har til opgave at udarbejde et konkret oplæg til en reform af redningsberedskabet. Udvalget blev sammensat i oktober 2013 og skal ifølge det politisk godkendte kommissorium udarbejde et oplæg til en konkret model for en ny struktur for beredskabet. Modellen kan baseres på evt. tilpasninger af en af de fire modeller for en ny struktur for beredskabet, der fremgår af Deloittes budgetanalyse. Side 1 af 3

44 60 - Forslag til afdækning af muligheder for etablering af et fælles beredskab mellem Allerød, Fre... Modellen med tilhørende effektiviseringstiltag forventes at udmønte sig i en besparelse på et tre cifferet millionbeløb. I det Nordsjællandske område har Fredensborg og Helsingør kommuner allerede etableret et fælles beredskab i et 60 selskab efter Styrelsesloven. Yderligere har Rudersdal og Hørsholm Kommuner etableret et fælles beredskab også i et 60 selskab efter styrelsesloven. I dag foregår allerede et samarbejde mellem de to selskaber, idet Rudersdal Hørsholm Brandvæsen varetager udrykningsforpligtigelsen for Nordsjællands Brandvæsen i den sydlige del af Fredensborg Kommune. Yderligere arbejdes sammen om et fælles dykkerberedskab. Det skal bemærkes, at der endvidere er iværksat en analyse med henblik på, at udvide beredskabet i Rudersdal og Hørsholm Kommuner til også at omfatte beredskabet i Allerød Kommune. På baggrund af det igangværende strukturarbejde, det allerede etableret samarbejde beredskaberne imellem samt de gode erfaringer med kommunesamarbejdet vedrørende Nordforbrændingen har borgmestrene fra henholdsvis Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner på et møde den 21. februar 2014 drøftet mulighederne for etablering af et fælles redningsberedskab efter 60 i Styrelsesloven. Der var enighed om, at muligheden for etablering af et fælles redningsberedskab bør afdækkes. I den forbindelse foreslås det, at der snarest iværksættes et indledende projekt med henblik på at afdække mulighederne for etablering af et fælles redningsberedskab mellem de 5 kommuner. I forbindelse med forslaget er udarbejdet et notat der nærmere beskriver indholdet i det indledende projekt samt forslag til tidsplan og det videre forløb. Yderligere foreslås, at projektorganisationen sammensættes af en styregruppe bestående af kommunaldirektørerne fra de fem deltagene kommuner samt en projektgruppe bestående af de tre beredskabschefer fra henholdsvis Allerød Brandvæsen, Nordsjællands Brandvæsen samt Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Beredskabschefen fra Rudersdal Hørsholm Brandvæsen er procesansvarlig. Projektgruppen etablerer de arbejdsgrupper der nødvendig for gennemførelse af procesforløbet. Borgmestrene foreslår, at der etableres en projektorganisation der afdækker muligheden for at etablere et fælles redningsberedskab som dækker Allerød Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Dette analysearbejde tilrettelægges således, at der kan foreligge et egentligt beslutningsgrundlag til politisk behandling i de respektive Byråd/Kommunalbestyrelser i oktober 2014 og således at en ny fælles beredskabskommission vil kunne udpeges med virkning fra den 1. januar 2015 og dermed kunne forestå den egentlige implementeringsproces af det nye fælles beredskab. Der forlægges en identisk sag med borgmestrenes forslag i de respektive beredskabskommissioner og Byråd/kommunalbestyrelser til beslutning senest med udgangen af april måned Side 2 af 3

45 60 - Forslag til afdækning af muligheder for etablering af et fælles beredskab mellem Allerød, Fre... Beredskabskommissionen besluttede at følge indstillingen. Bevilling Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Kompetence Byrådet. Indstilling 1. At beredskabskommissionen anbefaler de 5 borgmestres forslag. 1. At Byrådet godkender de 5 Borgmestres forslag. Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefaler de fem borgmestres forslag. Beslutning i Byrådet den Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Bilag bilag Notat docx (Løbenr.: 43012/14) Side 3 af 3

46

47 62 - Etablering af iværksættermiljø Tilbage Nr Etablering af iværksættermiljø Sagsnr.: 14/13208 Beslutningstema Byrådet skal træffe en principiel beslutning om at etablere et iværksætterhus fra starten af 2015 herunder den foreslåede finansiering. Endvidere skal Byrådet godkende, at aktiviteten placeres i sammenhæng med Energicentret med henblik på at opnå synergieffekter. For såvel iværksætterhuset som energicentret gælder, at Byrådet skal godkende de overordnede rammer og beskrivelser af indholdet, mens henholdsvis Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget efterfølgende skal træffe beslutning om det konkrete indhold inden for disse rammer. Sagsfremstilling og økonomi Administrationen indstiller, at der med virkning fra 2015 etableres et energicenter og et iværksætterhus i Fredensborg Kommune, og at dette placeres i rådhusets nordlige ende. Baggrunden er dels den beslutning, der i forvejen er truffet om et energicenter, dels et ønske om, at der i den erhvervspolitiske satsning også gøres en indsats for at forbedre vilkårene for iværksættere. Energicentret blev besluttet i forbindelse med budgetforliget for Der er afsat 1 mio. kr. i 2014 til afprøvning, og 3 mio. kr. i både 2015 og 2016 til drift. Energicentret skal inspirere og motivere borgere og virksomheder til energirenovering, grøn transport og klimatilpasning. Den politiske vision er at skabe Nordsjællands Energicenter i samarbejde med nabokommuner. Dialogen med nabokommuner og afprøvningen af tiltag i energicentret har vist flere gode resultater. Fx er Fredensborg udvalgt som fokuskommune for statens nye tiltag BedreBolig, som skal fremme energirenovering af private boliger. Samtidig har Byrådet ønsket at opprioritere kommunens erhvervsindsats, der allerede har udmøntet sig ved, at der er etableret én indgang for erhvervslivet til Fredensborg Kommune, ligesom der er igangsat andre initiativer herunder udarbejdelsen af en erhvervsstrategi samt forberedelsen af en lang række nye indsatser på erhvervsområdet. Som et element i opprioriteringen af erhvervsindsatsen foreslås etablering af et iværksætterhus på Fredensborg Kommunes Rådhus. For at sikre den fornødne økonomi til etableringen af et iværksætterhus foreslås det, at midlerne findes inden for rammerne af de afsatte midler til energicentret. Baggrunden herfor er, at det er vurderingen, at der er det fornødne råderum i de afsatte midler til Energicentret uden at man af den grund skal gå på kompromis med de forudsatte Side 1 af 5

48 62 - Etablering af iværksættermiljø aktiviteter og målsætninger i centret. Endvidere foreslås det, at såvel iværksætterhuset som energicentret placeres ved siden af hinanden i den nordlige del af rådhuset, hvor der vil blive etableret en særskilt indgang. Formålet med at tænke placeringen sammen er dels, at de begge i vidt omfang vil have udadrettede aktiviteter i forhold borgere, iværksættere og virksomheder, dels at borgere og iværksættere skal kunne tilgå lokalerne uden for rådhusets almindelige åbningstid. Samtidig er der potentielle synergieffekter ved at tænke Energicentret og iværksætterhuset sammen. Begge har de et fælles overordnet mål om at bidrage til fremtidens vækst og arbejdspladser i Fredensborg Kommune. En målrettet satsning på grønne investeringer og iværksættere understøtter dette formål. Yderligere har energicentret et væsentligt selvstændigt mål om at inspirere borgerne til energibesparelser og klimatilpasning. Dette mål nås blandt andet via samarbejde med lokale virksomheder, men også gennem andre aktiviteter. For såvel energicenter som iværksætterhus gælder derudover som nævnt, at de begge vil have deres primære aktiviteter rettet direkte mod omverdenen, og samtidig baserer sig på opsøgende arbejde over for virksomheder og for energicentret også overfor foreninger og borgere. Et centralt element i energicentret er, at der skal etableres partnerskaber med lokale og regionale virksomheder. Med en samtænkning sikres en tæt tilknytning til den nye erhvervsserviceenhed, og dermed en bedre mulighed for et tæt samarbejde med virksomhederne. Energicentrets opsøgende arbejde over for virksomheder kan således understøttes af kendskab til det lokale erhvervsliv. I kraft af en koordineret indsats kan energi- og iværksætterhuset bidrage til grøn vækst og en øget efterspørgsel efter grønne løsninger. Endelig vil det være et fokusområde at tilbyde grønne iværksættere i Fredensborg Kommune så gode muligheder som muligt, ligesom øvrige iværksættere kan understøttes til at få en grøn profil. Iværksætterhus Hver 10. arbejdsplads i den private sektor er placeret i virksomheder, som er under 5 år gamle. Det er derfor vigtigt, at dette virksomhedssegment stimuleres og støttes maksimalt. En væsentlig hindring i at starte selvstændig virksomhed ligger i at få helt basale behov dækket. F.eks. kontorfaciliteter og billige lokaler. Samtidig er det ofte sådan, at personer med nye, kreative idéer ikke er specielt gode til eller interesseret i at beskæftige sig med de administrative opgaver, der er et helt centralt element for at kunne styre og udvikle sin forretningsidé. Dertil kommer, at mange iværksættere føler sig alene om de mange opgaver. Etableringen af et iværksætterhus skal bidrage til at mindske de hindringer, der er for iværksættere i Fredensborg Kommune. Tanken med et iværksætterhus er således, at iværksættere gennem tilknyttede konsulenter og hjælp til selvhjælp får de bedst mulige rammer for, at virksomhederne overlever og dermed skaber vækst og arbejdspladser i kommunen. Samtidig skal et iværksætterhus være et af flere elementer, der ruster Fredensborg Kommune til den konkurrence, der også på erhvervsområdet melder sig mellem kommuner og mellem regioner om at skabe gode rammer for arbejdspladser og investeringer. Side 2 af 5

49 62 - Etablering af iværksættermiljø Der findes ikke i dag en systematisk opgørelse over potentialet for iværksættere i Fredensborg Kommune. Erfaringer fra andre kommuner viser, at potentialet er stort. Kommunen står overfor et uopdyrket område, hvor en proaktiv iværksætterindsats vil afklare et uudnyttet potentiale. Konkret foreslås det i vejledningen af iværksætterne at inddrage konsulenter fra Væksthus Hovedstaden, som Fredensborg Kommune er medlem af. Fredensborg Kommune har allerede været i dialog med direktøren for Væksthus Hovedstaden, der har tilkendegivet sin støtte til projektet samt at det nye iværksætterhus kan være et udgangspunkt for husets konsulenter i det lokale arbejde i Fredensborg. De nærmere vilkår skal i givet fald aftales med Væksthus Hovedstaden. Samtidig skal der fokuseres på den enkelte iværksætters individuelle behov. Her skal Erhvervsservice i Fredensborg Kommune og Væksthus Hovedstaden fungere som katalysator for den enkelte iværksætters behov, og indgå som fødselshjælper og senere som sparringspartner i udviklingsprocessen. Som et supplement til iværksætterrådgivningen foreslås det også at tilbyde muligheden for mentorforløb til udvalgte iværksættere. Det har man med succes gjort i andre kommuner. Endelig foreslås det at undersøge muligheden for et samarbejde med Fredensborg Rotary Klub, der i 2013 etablerede et advisory board med henblik på gratis rådgivning til små- og mellemstore virksomheder. Hvilke iværksættere? Bredden i typen af iværksættere er stor. Den spænder lige fra ægteparret, der gerne vil etablere deres eget rengøringsfirma til den unge IT-interesserede, der har fået en god idé. Med andre ord er der flere segmenter i dette marked, og den støtte de ønsker varierer derfor betydeligt. Administrationen foreslår derfor at målrette det nye iværksætterhus mod bestemte brancher. Dels for at skabe synergi i den daglige drift, hvor iværksætterne uformelt kan sparre indbyrdes med hinanden, dels vil en sådan målrettet indsats betyde, at huset på sigt kan være med til at skabe et miljø, der tiltrækker eksisterende virksomheder. Et oplagt segment kunne være GreenTech, idet der også herved sikres en sammenhæng med den fysiske forankring med Energicentret. Konkret foreslås det derfor også at etablere et strategisk samarbejde med Det Grønne Iværksætterhus på Risø i Roskilde. I givet fald indledes dialog med Det Grønne Iværksætterhus herom herunder muligheden for at etablere en mentorordning. Det er ikke givet, at der på alle tidspunkter er iværksættere med en GreenTech profil til det antal pladser, som påtænkes i det nye iværksætterhus. Derfor foreslås, at der også gives plads til andre iværksættere, der har eller ønsker en grøn profil uden at være inden for Green Tech branchen. Hvor mange iværksættere? Det er en logistisk stor opgave at etablere et velfungerende iværksætterhus. Samtidig bevæger kommunens sig ud på ubekendt grund, ligesom der er en øvre grænse for, hvor mange iværksættere, der har den profil, som anbefales. Administrationen foreslår derfor, at der i første fase etableres 4-5 iværksætterpladser med adgang til de nødvendige faciliteter i form af møderum, computere, printeres osv. Bliver ordningen en succes kan man evt. udvide antallet af pladser på et senere tidspunkt. Der skal jf. erhvervsfremmeloven betales leje for pladserne. Side 3 af 5

50 62 - Etablering af iværksættermiljø Hvor længe? Tanken med et iværksætterhus er, at de nye virksomheder sikres de bedst mulige vilkår for at klare den første vanskelige tid. Det er således ikke hensigten, at den enkelte iværksætter skal være fysisk placeret i huset i længere tid. Omvendt skal ordningen også være tilstrækkelig attraktiv for iværksætteren, og der skal samtidig være den nødvendige tid til at finde sine egne ben. Koblet med erfaringer fra andre lignende huse anbefales det, at tilbyde domicil til iværksætterne i præliminært 3-6 måneder. Herefter er det op til en nærmere og helt konkret vurdering om aftalen skal forlænges. Jo mere videnstunge iværksættervirksomheder, der tiltrækkes, des længere må det forventes, at de skal huses. Juraen Det fremgår af Erhvervsfremmelovens 12, at kommunen kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Bestemmelsen giver en række eksempler på hvilke erhvervsserviceaktiviteter, kommunen kan tilbyde. Det er vigtigt, at konkurrenceforvridning undgås, og kommunens aktiviteter på området må ikke rette sig mod at gennemføre aktiviteter i den enkelte virksomhed, der også udbydes af private aktører. Eksempelvis er det lovligt for kommunen at finansiere generel rådgivning om regnskabsmæssige forhold, med det vil ikke være lovligt at finansiere revisorregnskabsarbejde i den enkelte virksomhed. Det er lovligt for kommunen at opføre, indrette og drive iværksætterhuse. Det er dog en betingelse, at der ikke i området findes tilsvarende private iværksætterhuse, og at der ikke er mulighed for gennem private initiativer at tilvejebringe lokaler til lokale iværksættere. I forhold til sidstnævnte vurderer administrationen, at dette pt. Ikke er tilfældet, idet et sådan privat initiativ ikke eksisterer i dag. Økonomi Af de afsatte midler på kr. 3 mio. om året i foreslås en rammemodel, hvor der til iværksætterhuset afsættes 0,8 mio. kr. og til energicentret 1,5 mio. kr. De resterende 0,7 mio. kr. reserves til fælles omkostninger og fælles initiativer herunder eventuelt muligheden for at ansætte en fælles projektleder til at varetage den daglige drift. Bevilling Etablering af Iværksættermiljø Bevilling: For 2015 og 2016 afsættes der et årligt budget på 0,8 mio. kr. til Iværksætterhuset og 0,7 mio. kr. til fælles udgifter. Finansieringen sker gennem en reduktion af budgettet til Energicenteret, som herefter har et budget i 2015 og 2016 på 1,5 mio. kr. årligt. Side 4 af 5

51 62 - Etablering af iværksættermiljø Beløb i kr Energicenter Iværksætterhus Fælles udgifter I alt Retsgrundlag Lov om erhvervsfremme Kompetence Byrådet Indstilling At Byrådet principgodkender, at der som beskrevet etableres et iværksætterhus fra 2015 At iværksætterhuset fysisk placeres i sammenhæng med Energicentret på rådhuset bl.a. med henblik på at opnå synergieffekter. At fagudvalgene efterfølgende godkender det konkrete indhold i iværksætterhuset og Energicentret inden for de rammer, der er beskrevet i nærværende sag Beslutning i Økonomiudvalget den Anbefaler administrationens indstillinger med den bemærkning, at inden for de rammer, der er beskrevet i nærværende sag i punkt 3 udgår. I forhold til punkt 2 ændres indstillingen til: At iværksætterhuset placeres i sammenhæng med energicenteret med henblik på at opnå synergieffekter. Finansieringen for 2017 og frem drøftes ved de kommende budgetforhandlinger. Der arbejdes desuden for, at følgende kommuner inviteres til at deltage i Energicenteret: Hørsholm, Allerød, Helsingør og Rudersdal. Helle Abild Hansen (I) tog forbehold. Beslutning i Byrådet den Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Side 5 af 5

52

53 109 - Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014 Tilbage Nr Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014 Sagsnr.: 13/37617 Se alle bilag i sagen Beslutningstema Udvalget skal drøfte udkast til Rapport om boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal og komme med anbefalinger til fremadrettede handlinger forud for behandling i Økonomiudvalget. Sagsfremstilling og økonomi Økonomiudvalget besluttede på sit møde 18. november 2013 at igangsætte et projekt, som skal styrke de boligpolitiske tiltag i Kokkedal. På den baggrund blev der udarbejdet et kommissorium og nedsat en projektgruppe bestående af repræsentanter fra administrationen, de to almene boligorganisationer i Kokkedal og den boligsociale helhedsplan Kokkedal på Vej. Der er tillige nedsat en styregruppe med repræsentation på direktionsniveau fra Fredensborg Kommune samt de to almene boligorganisationer 3B og Boligkontoret Danmark. Der foreligger nu en rapport, som beskriver de væsentligste boligpolitiske handlemuligheder i området samt anbefalinger for hver handlemulighed. Rapporten består af et hoveddokument med anbefalinger samt følgende understøttende bilag: 1. Beregninger, fremskrivninger af tendenser samt yderligere beskrivelser af de enkelte områder 2. Oversigt over Fredensborg Kommunes eksisterende indsatser i Kokkedal 3. Oversigt over Kokkedal på Vejs eksisterende indsatser 4. Oplæg om tryghed og utryghed betydning, forståelse og handlemuligheder. Oplægget blev præsenteret af specialkonsulent Karsten Nielsen ved møde i Udvalg for Byrum og Boligsocial indsats de 23. april Uddrag af omdømmeanalyse for Fredensborg Kommune 6. Oversigt over lejlighedstyper i Egedalsvænge og Byengen / Nordengen og Skovengen Side 1 af 8

54 109 - Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal Kommissorium for projektet Anbefalinger Følgende anbefalinger fremgår af rapporten. De er opdelt i gennemgribende og mindre gennemgribende tiltag samt tiltag til forskønnelse af området. Gennemgribende tiltag 1. Nedrivning Der er for nuværende ikke opbakning til nedrivning af boliger hos de to boligorganisationer. Dette skyldes især den økonomi, som allerede er anvendt eller afsat til renovering af boligerne i området. Renoveringen af Skovengen er i dag afsluttet, mens det forventes, at renovering af Egedalsvænge afsluttes primo 2015 og af Byengen / Nordengen i Øget brug af planlagt tomgang Ud fra en økonomisk betragtning kan det anbefales at lade en del af boligerne i området stå tomme en periode mellem udlejninger for derigennem at mindske tilgangen af familier, som modtager flere samtidige kommunale ydelser. Såfremt brugen af planlagt tomgang tages i brug, skal der findes finansiering til de øgede tomgangsudgifter. Det anbefales, at en eventuel anvendelse af planlagt tomgang sker i samarbejde mellem Fredensborg Kommune og boligorganisationerne, men der er dog mulighed for, at parterne hver især beslutter at anvende dette instrument. 3. Omdannelse af lejemål til erhverv Forslaget betragtes i lyset af manglende efterspørgsel på erhvervslejemål i området ikke som en realistisk løsningsmodel på nuværende tidspunkt. Hvis man ønsker at arbejde mod flere erhvervsdrivende i området, kan det være nødvendigt at tænke i forskellige målgrupper, som fx mikrovirksomheder, mulighed for kontorfællesskaber, øget iværksætterstøtte, ansættelse af en erhvervsmentor, fælles branding mv. En mulighed for at udbrede kendskabet til Kokkedal som arbejdsplads / erhvervsområde kan være at satse / fokusere på muligheder for praktikanter fra forskellige uddannelsesinstitutioner. Det kan fx ske ved, at kommunen og boligorganisationerne selv tager i mod flere praktikanter, og at der samtidig henvises til vores samarbejdspartnere, herunder Kokkedal På Vej, de lokale erhvervsdrivende, frivillige foreninger, boligforeninger mv. Side 2 af 8

55 109 - Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014 Omdannelse af boliger til erhverv må ske i samarbejde mellem Fredensborg Kommune og boligforeninger, idet boligorganisationerne ejer boligerne, og kommunen bl.a. har myndigheden i forbindelse med ændring af lokalplaner mv. 4. Omdannelse af Holmegårdscenteret En ændring af Holmegårdscenteret må udspringe af et ønske fra Coop og Kommanditselskabet om at bidrage til et indbydende og pænt nærmiljø. Der har været taget initiativer til at etablere en dialog med de erhvervsdrivende i området, og i foråret 2014 har disse initiativer medført, at der er skabt en intern dialog mellem ejerne af bygningerne om mulighederne for en koordineret indsat for at revitalisere butikscentret. Desuden har de to grundejere tilkendegivet vilje til i forlængelse heraf, at indgå dialog med kommunen om at gøre en indsats for at forskønne bygninger og udearealer omkring centeret for at udnytte og understøtte den forskønnelsesindsats, som skabes gennem de store boligrenoveringer og det løft af byrummene og udearealer, som skabes gennem klimaprojektet. Grundejerene har desuden tilkendegivet interesse for at medvirke til skabelse af et kontaktforum, som kan samle alle butiksejere og grundejere for en intern koordinering og som kontaktorgan for kommune politi og andre. Det anbefales, at Fredensborg Kommune også fremadrettet arbejder på at skabe og understøtte en god dialog med bygningsejerne, således at den fælles interesse i at skabe et trygt og indbydende nærmiljø styrkes. 5. Ændring af områdets navn og postnummer samt ændring af navnet Egedalsvænge Der stilles både forslag om ændring af områdets navn og postnummer samt af navnet Egedalsvænge for bebyggelsen og vejen. At ændre et områdes ry i befolkningen er en vanskelig og tidkrævende opgave, og en ændring af navn og postnummer, er ikke i sig selv en løsning på de udfordringer, som eksisterer i området. Det vurderes dog, at såfremt en navneændring mv. implementeres samtidig med lanceringen af en række andre boligpolitiske tiltag, vil det kunne bidrage positivt til at skabe en ny fortælling om området. En ændring af vejnavn eller postnummer vil medføre, at berørte borgere skal have udskiftet deres sundhedskort. Udgiften til nye sundhedskort vil påhvile kommunen, evt. i fællesskab med boligorganisationerne og vil kræve, at der afsættes finansiering. Vedrørende postnummer: Side 3 af 8

56 109 - Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014 Post Danmark har myndighed angående ændring af postnumre. En ændring af postnummeret i området må ske i samarbejde mellem Fredensborg Kommune, boligorganisationerne og Post Danmark. Kommune og boligorganisationer kan afdække opbakningen blandt beboerne, og kommunen skal godkende ændringen mv. Det anbefales at søge om ændring af postnummer hos Post Danmark i forbindelse med et navneskifte i Egedalsvænge som beskrevet nedenfor. Vedrørende navn på bebyggelsen Egedalsvænge samt vejen af samme navn: Boligorganisationen kan selv træffe beslutning om ændring af bebyggelsens navn. Ændring af vejnavn skal godkendes af Fredensborg Kommune. Boligorganisationen planlægger at fremsende en ansøgning om navneskifte i forbindelse med afslutningen af renoveringen. Det anbefales at godkende ansøgningen. Boligorganisationerne og Fredensborg Kommune er enige om, at boligområdet skal markedsføres på en ny og attraktiv måde i forbindelse med navneændring og afslutning af renoveringsprojektet. Det kan f.eks. ske igennem annoncer i landsdækkende dagblade. Målet er at sikre en varieret beboersammenssætning ved at tiltrække nye og andre typer beboere. Mindre gennemgribende tiltag 6. Omdannelse af større boliger til studieboliger En omdannelse af familieboliger til studieboliger skal ske på baggrund af en konkret ansøgning fra boligorganisationerne og vil forudsætte en ændring af Fredensborg Kommunes anvisningskriterier. Det anbefales, at Fredensborg Kommune støtter op om en evt. ansøgning fra boligorganisationen om ændring af lejlighedernes anvendelse fra familieboliger til fælles studieboliger for flere unge. 7. Omdannelse af mindre boliger til større familieboliger Såfremt der opleves en efterspørgsel efter større og dermed dyrere boliger og en tilsvarende lille efterspørgsel efter de mindre lejligheder, kan det anbefales at lægge enheder sammen. Side 4 af 8

57 109 - Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014 Omdannelse af mindre boliger til større boliger skal ske i samarbejde mellem Fredensborg Kommune og boligorganisationerne, idet nedlæggelse af boliger skal godkendes i Byrådet. Det anbefales, at Fredensborg Kommune søger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt om mulighed for at yde tilskud til huslejen for studerende på forsøgsbasis i lighed med det beskrevne eksempel fra København. 8. Omdannelse af lejeboliger til andre boligformer, f. eks. andels- eller ejerboliger eller seniorboligfællesskaber Forslaget betragtes ikke som en realistisk løsningsmodel på nuværende tidspunkt. Det er muligt at ommærke almene familieboliger til andre almene boligformer f.eks., til ungdomsboliger eller ældreboliger. Administrationen anser ikke en ommærkning af boligerne som god løsning. Lige nu har Fredensborg Kommune dækket behovet for almene seniorboliger og i visse områder eksempelvis problemer med at udleje almene ældreboliger. Når der så også tages hensyn til den igangværende renovering af bebyggelsen, som ikke har rettet sig mod en anden anvendelse, så kan en ommærkning af boligerne ikke umiddelbart anbefales. Det er også muligt efter særlige regler at sælge boligerne som ejerlejligheder. Det forudsætter, at Byrådet og det almene boligselskab er enige herom. Herefter kan der også fastsætte kriterier for, hvem der kan sælges til. Administrationen bemærker, at en omdannelse af de nuværende familieboliger eller et salg af disse kan have vanskeligt ved at få en gunstig indflydelse på beboersammensætningen. I hvert fald på kort sigt. Hvis det er vanskeligt at leje ud til ressourcestærke beboere, vurderer administrationen, at det være mindst lige så svært at sælge til dem. Det vil endvidere være muligt for de nuværende beboere at købe, deres egen lejlighed, og erfaringer fra lignende forsøg i andre kommuner viser, at det også ofte er dem, der er mest interesseret i at købe. En ommærkning af boliger skal ske i samarbejde mellem kommune og boligorganisationer. 9. Boligbytte for resocialiserede borgere Det anbefales, at der skabes kontakt til andre mulige kommuner, og at der arbejdes på at etablere en politisk aftale for udveksling af resocialiserede borgere med behov for et nyt lokalmiljø. Boligorganisationerne støtter forslaget, hvilket er en forudsætning, da løsningsmodellen forudsætter et samarbejde mellem kommune og boligorganisationer, når der skal findes boliger til de pågældende borgere. 10. Ændring af boligområderne til at blive betragtet som ét boligområde Boligorganisationerne har den 28. april fremsendt en ansøgning til Fredensborg Kommune om godkendelse af ændring, så de fremover betragtes som ét område. Side 5 af 8

58 109 - Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014 Ansøgningen behandles politisk i juni. Det anbefales, at Fredensborg Kommune godkender ansøgningen. Mindre gennemgribende tiltag som bygger videre på eksisterende arbejde 11. Etablering af en fælles paraplybestyrelse Etablering af en fælles paraplybestyrelse kan have flere positive effekter. Således vil den kunne understøtte arbejdet med og det fælles ejerskab for tryghedsfremmende tiltag i området og den lokale forankring, og samtidig vil det være en fordel for Fredensborg Kommune med en enkelt indgang til det lokale beboerdemokrati. Etablering af et fælles paraplybestyrelse skal ske igennem boligorganisationerne. Det anbefales, at der arbejdes videre med etableringen af en fælles paraplybestyrelse for det samlede boligområde. 12. Aftaler om fleksibel udlejning og udlejning til medarbejdere ved lokale virksomheder På baggrund af en tidligere sag med Tilsynet anbefales det, at Fredensborg Kommune retter henvendelse til de større virksomheder beliggende i kommunen (fx Coloplast, Dansac, Bodum, Scanomat mv.) med det formål at gøre dem opmærksomme på, at medarbejderne kan ansøge om en almen bolig i fx Egedalsvænge. Medarbejderne vil herefter kunne komme i betragtning til boligerne efter de almindelige kriterier. Det første af disse siger netop, at borgere med fast ordinær arbejdsindtægt kan få anvist en almen bolig i Egedalsvænge. Markedsføring af de almene boliger i Kokkedal overfor nye beboergrupper bør ske i samarbejde mellem kommune og boligorganisationer og under en fælles markedsføringsstrategi for det samlede område, hvori afslutningen af renoveringen og Klimatilpasning Kokkedal spiller væsentlige roller pct. anvisning i Skovengen og Byengen / Nordengen Aftale om kommunal anvisning af hver fjerde ledige familiebolig indgås mellem kommune og boligforening. Dog har kommunen jf Lov om almene boliger 59 ret til at råde over hver fjerde ledige almene bolig. I perioden maj 2014 til og med 2016 er afdelingerne i Skovengen og Byengen / Nordengen under renovering, og Fredensborg Kommune har i den periode ikke mulighed for at anvise boliger i boligområdet. I 2016 skal den nuværende udlejningsaftale mellem boligorganisationen og kommunen genforhandles, og det anbefales, at man her fortsat benytter Fredensborg Kommune ret til at anvise op til 25 pct. af de ledige familieboliger. Side 6 af 8

59 109 - Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal Ny indsats på beskæftigelsesområdet Den nye indsats Borgere med arbejdsprofil skal være forbilleder er indtil videre på tegnebrættet og et egentligt projektoplæg vil følge senere. 15. Forskønnelse af området Det anbefales, at forskønnelse og tryghed medtænkes i alle tiltag, som vedrører Kokkedal, således at tiltag, der reducerer borgernes oplevelse af utryghed, indgår. Retsgrundlag Lov om almene boliger mv. Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed) De boligpolitiske handlemuligheder har til formål at understøtte en velafbalanceret og varieret beboersammensætning i de almene boligområder i Kokkedal. Kompetence Udvalg for Byrum og Boligsocial indsats afgiver anbefalinger over Økonomiudvalget Økonomiudvalget træffer beslutning. Indstilling Handlemuligheder og anbefalinger drøftes med henblik på prioriteret anbefaling over for Økonomiudvalget. Beslutning i Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats den Udvalget er enig om, at alle anbefalinger punkt 1 15 er relevante og anbefaler, at der arbejdes med dem i følgende prioriterede rækkefølge. 1. At der etableres en paraplyorganisation. 2. At der arbejdes videre med omdannelse af lejemål til erhverv og særlige formål fx offentlige formål og særlige boligtyper. 3. At boligselskabet 3B arbejder videre med muligheden for fysiske ændringer. 4. At der arbejdes med forskønnelse af området blandt andet i forbindelse med klimatilpasningsprojektet. 5. At der forsøges en tættere og mere forpligtende dialog med ejerne af Holmegårdscenteret om forskønnelse og udvikling af centeret. Side 7 af 8

60 109 - Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014 De øvrige forslag anbefales i ikke-prioriteret rækkefølge. Det anbefales over for Økonomiudvalget at etablere en pulje til finansiering af indsatser. Beslutning i Økonomiudvalget den Udvalget for Byrum og Boligsocial indsats indstillinger vedtaget og anmoder administrationen om at arbejde videre med de øvrige anbefalinger, herunder den fornødne fagudvalgsbehandling. For så vidt angår spørgsmålet om at etablere en pulje til finansiering af indsatser anbefaler Økonomiudvalget, at spørgsmålet oversendes til budgetforhandlingerne. Beslutning i Byrådet den Økonomiudvalgets indstilling vedtaget. Bilag Boligpolitiske handlemuligheder i Kokkedal 2014 (Løbenr.: 74943/14) Bilag 1 til rapport (Løbenr.: 75551/14) Bilag 2: Oversigt over indsatser i Kokkedal (Løbenr.: 70041/14) Bilag 3: Kokkedal på Vej - Projektportefølge (Løbenr.: 70042/14) Bilag 4: Oplæg om tryghed fra Det Kriminalpræventive Råd (Løbenr.: 70612/14) Bilag 5: Omdømmeanalyse (Løbenr.: 70606/14) Bilag 6: Oversigt over lejlighedstyper i Kokkedal (Løbenr.: 69266/14) Bilag 7: Kommissorium for boligpolitiske indsatser i Kokkedal 2014 (Løbenr.: 2856/14) Side 8 af 8

61 111 - Fredensborg Atletik Klub søger om fremrykning af atletikanlæg på Fredensborg Stadion Tilbage Nr Fredensborg Atletik Klub søger om fremrykning af atletikanlæg på Fredensborg Stadion Sagsnr.: 14/3373 Se alle bilag i sagen Beslutningstema Der skal tages stilling til ansøgning fra Fredensborg Atletik Klub om fremrykning af atletikanlæg på Fredensborg Stadion fra 2017 til Sagsfremstilling og økonomi Baggrund Tidligere ansøgning fra Fredensborg Atletik Klub Fredensborg Atletik Klub søgte i december 2012 om etablering af kunststofbelægning på atletikanlægget på Fredensborg Stadion. Fritids- og Erhvervsudvalget besluttede på møde den 7. februar 2013, at ansøgningen skulle overføres til kommende budgetforhandlinger. Link til Fritids- og Erhvervsudvalgets beslutning og fremlæggelsen af ansøgningen findes under elektroniske bilag. Budgetforlig Af budgetforlig fremgår: I 2017 er der sat penge af til, sammen med atletikklubben, at etablere et atletikanlæg på Fredensborg Stadion. Der er afsat 2,6 mio.kr. i Ansøgning fra Fredensborg Atletik klub Fredensborg Atletik Klub ansøger om at få fremrykket etableringen af atletikanlægget på Fredensborg Stadion til Ansøgningen findes i bilag 1. Klubben peger bl.a. på følgende: Klubben frygter, at atletik for børn og unge kan være i fare, grundet det nuværende stadions dårlige stand og mangel på atletikfaciliteter. Klubben tilkendegiver, at der er fare for at børn og unge søger til tidssvarende anlæg i andre Side 1 af 4

62 111 - Fredensborg Atletik Klub søger om fremrykning af atletikanlæg på Fredensborg Stadion kommuner og at trænernes motivation falder. Klubben forventer, at man med et nyt stadion vil kunne tiltrække flere børn og unge. Klubben peger på, at hvis atletikanlægget fremrykkes til 2015, vil man kunne lave et samordnet projekt med etablering af kunstgræsbanen på Fredensborg Stadion. Det vil give yderligere besparelser. Til sidst påpeger klubben, at det vil være en stor fordel at få anlagt begge projekter på samme tidspunkt, så det undgås, at Fredensborg Stadion skal lægge i byggerod og være bemandet af entreprenører i 2 år i træk. Fredensborg Atletik Klub forventer fortsat en egenfinansiering på 1 mio.kr. Klubben oplyser, at de har generalforsamling den 13. marts, hvor de forventer at de har alt på plads med hensyn til at kunne køre stadionprojektet helt i land. De oplyser desuden at, det er generalforsamlingen som skal stille midlerne til rådighed og definere klubbens egentlige behov. Administrationens bemærkninger Hvis ansøgningen fra Fredensborg Atletik Klub om anlæg af atletikanlæg fremrykkes fra 2017 til 2015 skal imødekommes, skal dette ske ved en omprioritering inden for anlægsrammen (andre projekter må tilsvarende udskydes til 2017), eller ved anden finansiering. Kommunens likviditet kan ikke bære en fremrykning af en udgift på 2,6 mio. kr. Administrationen bemærker, at der er afsat 0,250 mio. kr. i 2014 til renovering af Fredensborg Atletikanlæg (del af budgetrevision 30/11, der behandles i Økonomiudvalg og Byråd i marts). Det er administrationens vurdering, at investeringen i renoveringen vil være tabt, når der anlægges kunststofbane, da renoveringsopgaverne ikke er en del af det efterfølgende anlægsarbejde. Renoveringen vil således kun give glæde for brugerne i tiden frem til nyanlæggelsen. Ved en fremrykning af atletikbanen vil de 0,250 mio. kr. kunne anvendes som finansieringsbidrag til nyanlægget. Administrationen bemærker, at de afsatte renoveringsmidler ved en fremrykning af projektet kan anvendes som finansiering hertil. Eventuelt som rene anlægsmidler eller til projekterings- og rådgivningsopgaver. Administrationen bemærker, at anlægsmidlerne vil kunne anvendes til at påbegynde projektering af atletikanlægget samtidig med kunstgræsbanerne såfremt Byrådet ved forelæggelse af an sag med anbefaling fra fagudvalget træffer beslutning herom. Administrationen bemærker, at administrationen har fået undersøgt den eksisterende slagger atletikbane på baggrund af forlydner om, at banen var sundhedsskadelig at anvende. Der blev i starten af oktober 2013 udtaget i alt 4 prøver af slaggerne. Disse er blevet analyseret for indhold af tungmetaller og PAH"er (polyaromatiske hydrocarboner, som er en gruppe organiske forbindelser), som kan være sundhedsskadelige. Resultatet af analysen viste, at indholdet af tungmetaller og PAH"er ligger på et niveau, der svarer til ren jord, og derfor skulle der ikke være nogle sundhedsmæssige problemer med at benytte løbebanen. Administrationen bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke er lavet tidsplan og proces for anlæggelse af kunststofbane. Hvornår anlægsarbejderne vil foregå er således ikke afklaret endnu. Det vil sandsynligvis være i 2017, Side 2 af 4

63 111 - Fredensborg Atletik Klub søger om fremrykning af atletikanlæg på Fredensborg Stadion hvor budgettet er afsat. Det vil således ikke være anlægsarbejder i gang 2 år i træk, som formodet af atletikklubben, men formodentligt afbrudt af et år. Drift og vedligeholdelse Administrationen bemærker, at de nuværende driftsopgaver og driftsudgifter for atletikbane løses af NPV, som en del af aftalen for Fredensborg Stadion. Udgifterne for opgaverne vedrørende atletikanlægget beløber sig på ca kr. årligt. Ved anlæggelse af en kunststofbane forventes de årlige driftsudgifter at beløbe sig til ca kr. Differencen på kr. til årlig drift skal således findes ved en omprioritering inden for driften på området. Bevilling Budgettet er givet som bevilling i En fremrykning af anlægsopgaven svarer til en tillægsbevilling i 2014 (og en tilsvarende negativ tillægsbevilling i 2017). Med den nuværende kassebeholdning er det administrationens vurdering, at likviditeten ikke kan bære en ufinansieret tillægsbevilling. Bortset fra de kr. afsat til renovering samt et eventuelt bidrag fra Atletikklubben, har administrationen ikke kunnet pege på alternativ finansiering. En fremrykning af projektet forudsætter således, at udvalget kan pege på finansiering inden for rammen. Retsgrundlag Intet at bemærke. Kompetence Fritids- og Idrætsudvalget. Elektroniske bilag /36+-+fredensborg+atletik+klub Indstilling 1. At udvalget tager stilling til Fredensborg Atletik Klubs ansøgning om fremrykning af atletikanlæg på Fredensborg Stadion fra 2017 til Administrationen bemærker, at en fremrykning af udgifter skal ligestilles med en tillægsbevilling i 2015, og derfor forudsætter, modgående finansiering inden for de eksisterende rammer. Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den Sagen udsat. Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den Udvalget beder Økonomiudvalget vurdere, om det er muligt at finde bevillinger til at fremrykke anlæggelsen af atletikanlæg på Fredensborg Stadion, hvorved der muligvis kan opnås en synergieffekt, såfremt anlæggelsen kædes sammen med anlæggelsen af kunstgræsbanen. Side 3 af 4

64 111 - Fredensborg Atletik Klub søger om fremrykning af atletikanlæg på Fredensborg Stadion Beslutning i Økonomiudvalget den Sagen overgår til budgetforhandlingerne. Bilag Ansøgning fra Fredensborg Atletik Klub om fremrykning af atletikstadion anlægsprojekt 2015.docx (Løbenr.: 11980/14) Side 4 af 4

65 95. Status vedrørende ligebehandling af boligveje Sagsnummer: 08/8292 Sagsansvarlig: JMOU Beslutningstema: Stillingtagen vedrørende ligebehandling af boligveje. Sagsfremstilling og økonomi: Baggrund Udvalget anmodede på mødet den 29. januar 2014 administrationen om at forelægge en generel sag om omklassificering af veje. Der skelnes mellem offentlige veje, og private fællesveje. Offentlige veje ejes af det offentlige. Kommunen har ansvaret for og finansierer vedligeholdelsen af de kommunale veje, herunder udgifter til snerydning, vejbelysning mm. Private fællesveje er private veje som bruges af flere grundejere og er åbne for offentlig trafik. Grundejere, som har grunde op til en privat fællesvej eller er vejberettigede, er ansvarlige for og finansierer vejens vedligeholdelse herunder udgifter til snerydning, vejbelysning mm. Omklassificering dækker både over at private veje overtages af det offentlige og at offentlige veje overtages af private. I det følgende omtales begge situationer under ét som omklassificering, med mindre andet er præciseret. Det tidligere arbejde I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 blev det tydeligt, at der var anvendt forskellig praksis i de tidligere to kommuner med hensyn til, hvornår en boligvej var offentlig vej eller privat fællesvej. Dette harmonerer ikke med det lighedsprincip, som der er udviklet i forvaltningsretten, som indebærer at forvaltningen i almindelighed er forpligtet til at behandle alle væsentligt lige forhold ens i retslig henseende. Der kan skabes lighed ved at nedklassificere offentlige veje til private fællesveje, ved at opklassificere private fællesveje til offentlige veje eller som en kombination heraf. Administrationen anbefaler at der forud for beslutning om eventuel omklassificering af veje, tilvejebringes et fyldestgørende grundlag en analyse - som afdækker konsekvenser og muligheder ved forskellige modeller for op- og nedklassificering. Analysen skal blandt andet omfatte: Relevante veje at omklassificere Administrative forhold omkring disse veje (herunder hvem er ejerne og hvordan er de organiseret) Tilstandsvurdering af vejene Beskrivelse af processer for op- og nedklassificeringer Juridiske forhold herunder forhold til eksisterende aftaler Trafikale forhold Opstilling af mulige modeller for omklassificering ud fra lighedsprincippet Økonomiske konsekvenser af de forskellige modeller; for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

66 kommune, grundejerne og samfundsmæssigt. Herunder også udgifter til istandsættelse og sparede/øgede driftsudgifter Belysning (se herunder) Forslag til procesplan, tidsplan og organisering for arbejdet med omklassificering. Resultatet forventes at kunne være scenarier for op og nedklassificering (og en kombination heraf) samt en afdækning af alle tekniske, administrative og juridiske og økonomiske aspekter. Analysen forventes at kunne udføres med konsulentstøtte for ca ,- kr. De tidligere udførte analyser indarbejdes i relevant omfang. Der er ikke afsat bevilling til en sådan analyse. Analysen skal også omfatte udgifter til belysning. Det er konstateret at kommunen betaler for belysning på visse private fællesveje. Administrationen er i gang med en kortlægning af omfanget og de konkrete steder, med henblik på at kommunen kun skal betale for belysning på offentlige veje. Dette arbejde koordineres med arbejdet med omklassificering. Administrationen har i efteråret 2013 gennemført tilstandsvurdering af 2/3 af de private fællesveje. Dette grundlag indgår ligeledes i analysen. Det er administrationens vurdering at en analyse som beskrevet, vil give et fælles grundlag, som den politiske drøftelse kan tage udgangspunkt i. Bevilling: Retsgrundlag: Kompetence: Indstilling: Sagen har på nuværende tidspunkt ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vejloven og privatvejsloven Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. 1. At udvalget drøfter omklassificering af kommunens veje 2. At udvalget tager stilling til, om der skal laves en analyse som beskrevet, med henblik på politisk beslutning om det videre arbejde med omklassificering. 3. At udvalget i givet fald tager stilling til spørgsmålet om finansiering af analysen. Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den : Indstillingen vedtaget, idet udvalget besluttede at lade finansieringen overgå til budgetforhandlingerne. Udvalget besluttede endvidere, at analysen skulle omfatte muligheden for frivillig opretholdelse af privatvejsstatus. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

67 96. Etablering af sti langs Egedalsvej Sagsnummer: 14/15791 Sagsansvarlig: PTO Beslutningstema: Stillingtagen til etablering af sti(er) langs Egedalsvej. Sagsfremstilling og økonomi: Byrådet har i budgettet for 2014 afsat 1,2 mio. kr. til etablering af sti lang Egedalsvej. Situationen i dag Den relevante strækning er mellem Usserød Kongevej og rundkørslen ved Holmegårdsvej. Der er ingen stier langs denne strækning i dag. På de tilstødende veje er der stier eller lignende for de lette trafikanter. Langs Holmegårdsvej er der enkeltrettede cykelstier i begge vejsider, og fortov udført i asfalt i den ene side frem mod rundkørslen. Langs Usserød Kongevej er der kantbane eller cykelsti i begge vejsider. Hovedstien med forbindelse til banestien passerer forbi Egedal Kirke og udmunder i rundkørslen ved Holmegårdsvej. Strækningen langs Egedalsvej kan derfor betragtes som et såkaldt missing-link i det samlede cykelstinet i Kokkedal. Det er muligt at færdes på sti mellem Usserød Kongevej og rundkørslen. Det skal dog ske via de interne stier i Kokkedal, som ikke er direkte og derfor ikke benyttes af de lette trafikanter, som skal direkte mellem Usserød Kongevej og rundkørslen ved Holmegårdsvej. En sti langs Egedalsvej mellem Usserød Kongevej og rundkørslen vil forbinde hovedstien fra øst og stierne langs Holmegårdsvej med Usserød Kongevej, og gøre det sikrere og tryggere for de lette trafikanter at færdes langs Egedalsvej. Den østlige del af Egedalsvej er indsnævret fra fire til to spor. Indsnævringen har medført, at der ligger nogle ubenyttede asfaltarealer i vejens sydside. Mulige løsninger Det fremgår ikke af budgetaftalen, om sti-løsningen skal målrettes fodgængere eller cyklister eller begge dele. Det er administrationens vurdering, at der er behov for en sikker løsning for cyklister langs med vejen og at der er behov for at fodgængere kan gå langs med vejen på et belagt areal. Administrationen har undersøgt og beregnet forskellige løsninger. 1. En dobbeltrettet fællessti i den ene vejside. Denne løsning frarådes da det ikke er trafiksikkert med dobbeltrettede cykelstiers passage af sideveje ved de trafikmængder, som er på tilslutningerne til Egedalsvej. Denne løsning vil desuden langt overstige det afsatte budget. 2. Gangsti langs sydsiden af vejene. Denne løsning vil gøre det muligt for fodgængere at gå langs Egedalsvej på den omtalte strækning. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

68 Fodgængere kan i dag gå i rabatten langs vejen. Løsningen giver ingen fordel for cyklisterne på strækningen. Løsningen kan rummes inden for det afsatte budget. 3. Enkeltrettede cykelstier i begge vejsider, kombineret med fortov i sydsiden af vejen. Denne løsning vil give sikre forhold for cyklisterne på strækningen, og give gode forhold for fodgængere langs vejen. Løsningen overstiger dog det afsatte budget. Administrationen vurderer løsning 3 som den mest trafiksikre og trafikalt bedste løsning, som både opfylder behovet for cyklister og fodgængere. Da denne løsning ikke kan rummes inden for budgettet, foreslår administrationen at der med de afsatte midler gennemføres følgende løsning, som både opfylder nogle af de trafikale behov og som senere vil kunne udbygges som beskrevet under løsningsforslag 3.: Enkeltrettet cykelsti og fortov i sydsiden af Egedalsvej på strækningen mellem Usserød Kongevej og Kokkedal Industripark. Stien udføres i samme design som langs Holmegårdsvej. Dvs. at cykelsti og fortov anlægges i samme niveau, men med forskellig overflade. Sti for fodgængere i sydsiden af Egedalsvej på strækningen mellem Kokkedal Industripark og Holmegårdsvej. (I stien indgår de eksisterende belagte arealer langs Egedalsvej, som forbindes med grussti). Denne løsning giver sikre forhold for cyklisterne mod øst på strækningen mellem Usserød Kongevej og Kokkedal Industripark og giver fodgængere et belagt areal at færdes på mellem Usserød Kongevej og Holmegårdsvej. Løsningen giver mulighed for senere udbygning med 1) Fortsættelse af cykelsti og fortov i sydsiden af Egedalsvej på delstrækningen mellem Kokkedal Industrivej og Holmegårdsvej (denne del forventes at kunne udføres for yderligere ca. 0,4 mio. kr.). og 2) Enkeltrettet cykelsti i nordsiden af Egedalsvej som forventes at kunne udføres for yderligere ca. 1,6 mio. kr. Det videre arbejde Næste skridt vil være at deltaljere de konkrete løsninger for stien de steder, hvor der kan være særlige udfordringer. Det er dels passagen af busstoppestedet ved Usserød Kongevej, passage af sidevejstilslutningerne og indarbejdelse af de ubenyttede asfaltarealer i løsningen. Detaljerne omkring dette forventes at kunne være på plads i løbet af sommeren Stien forventes at kunne udføres i eftersommeren I løbet af 2014 skal der fornyes fjernvarmeledninger langs Egedalsvej. På den tosporede strækning medfører det gravearbejde i de ubenyttede asfaltarealer. Arbejdet med stien og reetableringen af asfalt tilrettelægges i forhold hertil. Langs den firesporede strækning skal der graves i nordsiden af vejen. Her aftales med Nordforbrændingen at gravearbejdet afsluttes med en kantsten, således at der er forberedt for eventuelt fremtidig anlæg af enkeltrettet cykelsti langs nordsiden. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

69 Det kan oplyses, at administrationen har søgt penge fra statens cykelpulje til etablering af enkeltrettede stier langs Egedalsvej. Det forventes at der i løbet af sommeren kommer udmelding om projektet er tildelt støtte. Bevilling: I budget 2014 er afsat 1,2 mio. kr. til sti langs Egedalsvej. I budget 2017 er der afsat midler til stier generelt. Retsgrundlag: Kompetence: Indstilling: Vejloven og færdselsloven Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. 1. At administrationen arbejder videre med projektering og udførelse af enkeltrettet sti og fortov i sydsiden af Egedalsvej på strækningen mellem Usserød Kongevej og Kokkedal Industripark, kombineret med sti for fodgængere mellem Kokkedal Industripark og Holmegårdsvej som beskrevet. 2. At denne løsning finansieres af de i budget 2014 afsatte midler til sti langs Egedalsvej. 3. At stien udføres således at den senere vil kunne udbygges med cykelsti og fortov helt frem til Holmegårdsvej og enkeltrettet sti i nordsiden af Egedalsvej. Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den : Udvalget besluttede at anmode administrationen om at arbejde videre med løsning 3, dog med fortove i begge sider med efterfølgende fornyet forelæggelse af sagen for udvalget. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

70

71 97. Renovering af flisebelægninger i Sagsnummer: 13/14518 Sagsansvarlig: JMOU Beslutningstema: Udmøntning af budget for fliserenovering i 2014 og Sagsfremstilli ng og økonomi: Status på renoveringsopgaven Renovering af flisearealer i Nivå og Kokkedal blev påbegyndt i 2013 på baggrund af en samlet bevilling på 5 mio. kr. Budgettet er fordelt med 0,5 millioner kr. i 2013, 1,5 millioner kr. i 2014 og 3,0 i Miljø- og Teknikudvalget godkendte på mødet den 2. maj 2013 strategien for renoveringen, men ønskede derudover, at der i forbindelse med forslag til anvendelse af budget for 2014 skal være en vurdering af det samlede behov og forskellige løsningsmuligheder. I 2013 er der udført renovering på følgende lokaliteter: Primær trafiksti ved Parallelvej, Kokkedal Sekundær trafiksti ud for Mellemengen, Kokkedal Lokalsti ved Vagtelvænget, Kokkedal Sekundær trafiksti ved Mergeltoften, Nivå Renoveringen er udført som prøveområder for at skaffe et bedre grundlag for den videre renovering. Der er anvendt ekstern entreprenør til opgaven, da daværende Park & Vej ikke havde kapacitet til at påtage sig opgaven på dette tidspunkt. Erfaringer fra prøveområder De gjorte erfaringer kan resumeres således: Fliserne er ikke blot eroderede i overfladen, men undersiden er ligeledes stærkt medtaget og smuldret, hvilket betyder at der også skal udskiftes 3-4 cm af gruslaget Nedløbsbrøndene mellem fliser og asfalt skal i mange tilfælde sænkes for at kunne opsamle vandet Afvandingssystemet bør undersøges mere generelt for at vurdere om der skal udskiftes ledninger samtidigt Genbrug af fliser er ikke rentabelt. Samle fliser sammen, sortere dem, palle dem op, rense dem og transportere fra og til vil være dyrere end at lægge nye fliser, som samtidigt vil have en længere holdbarhed. Hvis 70 % af fliserne kan blive liggende kan det være relevant at udskifte resten. Der bør sættes kantsten som afgrænsning i stedet for de anvendte revirer. Dette holder græsrabatten bedre tilbage så overgroning og deraf følgende skader primært på grund af, at vand ikke kan ledes væk, undgås. Græsrabatterne bliver med årene højere blandt andet som følge af den stadige saltning som giver ekstra næring, hvilket også forhindrer vand i at løbe væk. Rabatterne bør derfor jævnligt afhøvles. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

72 Opretholdelse af trafikken på stien er en væsentlig gene under udførelsen og skal derfor indtænkes i planlægningen for ikke at fordyre renoveringen unødigt Transporttiden mellem materialedepot og arbejdsstedet skal minimeres for at opnå en effektiv arbejdsgang Erfaringerne er udgangspunkt for Nordsjællands Park og Vej, som forventes at stå for renoveringen i Nogle af erfaringerne vedrører den fremtidige vedligeholdelse og vil derfor indgå i kommende servicebeskrivelser overfor NPV. Det forventes, at der vil kunne opretholdes et højere niveau fremover alene på grund af en rettidig vedligeholdelse. Et andet formål med de gennemførte prøveområder var at få et bedre grundlag for en økonomisk beregning af renoveringen. Udgifterne på de forskellige lokaliteter har været: Parallelvej (Kokkedal) 860 kr. pr. m 2 Mellemengen (Kokkedal) 730 kr. pr. m 2 Vagtelvænget (Kokkedal) 1400 kr. pr. m 2 Mergeltoften (Nivå) 500 kr. pr. m 2 Specielt Vagtelvænget skiller sig ud, men her var det nødvendigt at renovere hele afløbsrenden i chaussésten og udskifte nedløbsbrøndene. Mergeltoften skiller sig ud i modsat retning, men her var forholdene med hensyn til materialedepot og arbejdssted optimale. Opretholdelse af trafikken var heller ikke noget problem under udførelsen. Den noget højere pris ved Parallelvej skyldes såvel transportafstand, en meget væsentlig trafik fra hele øst-kokkedal og at flisearealet dækkede hele bredden af stien på dette sted. Endelig var der en del tilpasning med chaussésten. Prøveområderne har haft omkostninger på i alt 1,15 mio. kr. Heraf er 0,5 mio. kr. (blandt andet afledte reparationer af asfaltbelægninger, udskiftning af chausséstens rende og tv-inspektion af ledninger) dækket af budgettet til vejvedligeholdelse. Budget for renovering af fliser har derfor et restbudget i på 4.35 millioner kr. som foreslås disponeret som angivet nedenfor. Udmøntning af budget Der regnes i det følgende med 700 kr. pr. m 2 til fliseudskiftning. Herudover afsættes et beløb til renovering af nedløbsbrønde. Af bilaget fremgår det stinet der indgår i den foreslåede renovering. Flisebelagte stikstier og andre mindre gangstier er ikke vist, men indgår i vurderingerne nedenfor. Banestien er klassificeret som primær trafiksti, men indgår ikke i renoveringen for Dens vigtigste trafikale funktion er at afvikle cykel- og knallerttrafik mellem Nivå og Kokkedal. Dette afvikles på asfaltarealet som bliver renoveret under asfaltkontrakten. Fodgængertrafik afvikles på flisearealet og er af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

73 væsentlig mindre omfang på denne strækning. Derfor foreslås, at renovering af denne udskydes til efter 2015 til fordel for de mere benyttede flisearealer på sekundære trafikstier i byområderne. Forslag til renovering i fremgår af følgende tabel: Renovering (lokalitet og stiklassifikatio n) Samlet længd e, m Nivå, primær trafiksti 1790 Renover et i 2013, m Identificeret restrenoveringsbeho v, m 805 Foreslået renoverin g , m 805 Udgift , kr Kokkedal, primær trafiksti Nivå, sekundær trafiksti Kokkedal, sekundær trafiksti I alt Fremadrettet I forhold til den politiske efterspørgsel efter en vurdering af det samlede renoveringsbehov, er det administrationens vurdering, at der efter gennemførelse af renoveringerne i resterer følgende renoveringsmængder af sti- og gangarealer i Nivå og Kokkedal: Renoveringsbehov Trafiksti, Trafiksti, Lokalsti Gangsti Fortov i m Primær Sekundær Nivå Kokkedal Banestien 1040 I alt Med det anvendte prisniveau for renovering vil der skulle anvendes 4,2 millioner kr. til resterende trafikstier. Til renovering af lokalstier vil der skulle anvendes 2,3 millioner kr. Det kunne overvejes at indskrænke tværprofilet, hvor lokalstier både består af cykelsti i asfalt og gangsti i flisebelægning. Sidstnævnte kunne evt. udgå, idet asfaltarealet kunne benyttes som fællessti med tilstrækkelig kapacitet. Herved kunne der på sigt spares udgifter til drift (f. eks saltning) og vedligeholdelse. Rent udførelsesmæssigt kunne renovering af gangstier og fortove ske som en integreret del af vedligeholdelsen. Dette forudsætter at vedligeholdelsesbudgettet hæves i en årrække f. eks. med kr. pr. år i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

74 en 5-årig periode. Specielt i Kokkedal er der nogle steder anlagt fortove i rabatten langs sekundære boligveje. Andre steder anvendes boligvejens kørebaneareal til alle trafikformer uden trafiksikkerhedsmæssige problemer. Det kunne derfor overvejes at sløjfe disse fortove under forudsætning af, at der fortsat opretholdes den fornødne trafiksikkerhed. I Fredensborg og Humlebæk er der ikke anvendt fliser i stisystemet, men alene som fortove. En del af disse strækninger er ligeledes stærkt nedslidte. Udførelsesmæssigt kunne denne renovering ligeledes budgetteres som en midlertidig forhøjelse af vedligeholdelsesbudgettet. Over f.eks. en 5-årig periode vurderes forhøjelsen at skulle være kr. pr. år. Det samlede resterende renoveringsbehov efter 2015 er således vurderet til at udgøre i alt 11 millioner kr. Bevilling: Retsgrundlag: Kompetence: Der er i budgettet samlet afsat 5 millioner kr. til renovering af flisebelægninger i Nivå og Kokkedal. Beløbet er fordelt med 0,5 millioner kr. i 2013, 1,5 millioner kr. i 2014 og 3,0 millioner kr. i Vejloven Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Bilag: 1) Stier i Nivå og Kokkedal - Stier Nivå.pdf (66644/14) 2) Stier Kokkedal - Stier Kokkedal.pdf (67004/14) Indstilling: 1. At forslag til udmøntning af budget for fliserenovering i godkendes. Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den : Indstillingen vedtaget, idet udvalget dog vedtog at lade udførelsen afvente at administrationen foretager yderligere undersøgelser særligt med henblik på vurdering af muligheden for at erstatte fliser med asfalt, hvor det findes hensigtsmæssigt ud fra økonomi, levetid og æstetiske hensyn. Udvalget besluttede tillige at lade restbehovet på 11 millioner kr. overgå til budgetforhandlingerne for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

75 100. Byggesagsgebyr 2015 Sagsnummer: 14/12302 Sagsansvarlig: GIJO Beslutningstema: Stillingtagen til byggesagsgebyrer for Sagsfremstilling og økonomi: Byggesagsgebyrer i dag I dag opkræver kommunen byggesagsgebyrer som en m²-pris med et grundgebyr og et maksimum loft. Der opkræves gebyr for tilladelser i 5 kategorier: 1. Simple konstruktioner (carporte, garager, udhuse og lignende). 2. Enfamilieshuse. 3. Industri og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet. 4. Andre faste konstruktioner m.v. (gebyret er fastsat som et grundgebyr) 5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri. I de fleste større sager er der en dialog med ansøger før, der meddeles en tilladelse. Gebyret forfalder til betaling, når der er meddelt byggetilladelse. De nye regler for 2015 og frem Efter ændring af byggelov/ Bygningsreglement 10 skal byggesagsgebyrer fra den 1. januar 2015 opkræves efter tidsforbrug. Gebyrer for carporte, garage, udhuse og lignende kan dog opkræves efter en fast pris. Beregningen af byggesagsgebyrer skal ske ud fra en registrering af den tid, som den enkelte medarbejder bruger på sagen fra første konkrete henvendelse om et byggeri til færdigmelding eller ibrugtagningstilladelse. Det er op til den enkelte kommune at vælge metoden for hvordan der tidsregistreres. Det samlede tidsforbrug for den enkelte sag skal dog kunne udspecificeres. Kommunen fastsætter selv timeprisen og evt. fast pris for carporte, garager og lignende. Den samlede indtægt på byggesagsgebyrer må som tidligere ikke overstige de samlede omkostninger. Det er ikke muligt, at fastsætte et grundgebyr eller en højeste pris. Gebyret kan opkræves i 2 rater. 1. rate forfalder ved udstedelse af tilladelse og 2. rate ved færdigmelding/ibrugtagning. Konsekvenser af de nye regler Administrationen vurderer, at den ændrede beregning af gebyrer fra m² pris til afregning efter tidsforbrug kan give udfordringer i forhold til borgere og virksomheders oplevelse af service og ligebehandling. Det kan bl.a. skyldes at: Ved beregning af gebyrer ud fra tidsforbrug vil det være vanskeligere for den enkelte ansøger og administrationen at forudsige gebyrstørrelsen i de enkelte sager, fordi tidsforbruget vil afhænge af behovet for formøder, supplerende oplysninger, høringer, behandling af dispensationer, besigtigelser, eventuelle konflikter med naboer eller andre, mm. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

76 2 på papiret ens sager, vil kunne resultere i 2 forskellige gebyrer afhængig af sagens forløb. Opkrævning af gebyrer i 2 omgange vil kunne opfattes som mere bureaukratisk end i dag. Økonomi Nedenfor skitseres 1) de forventede administrative omkostninger forbundet med byggesagsbehandlingen i Fredensborg Kommune, og 2) de budgetterede indtægter i budgetårene Både i 2012 og i 2013 har der været mindre indtægt på henholdsvis 0,8 mio. kr. og 0,6 mio. kr. Mindre indtægten skyldes de ændrede gebyrtakster, herunder indførelse af loft for gebyrernes størrelse. I 2010 og 2011 var der mere indtægt på området. De budgetterede udgifter og indtægter (1.000): Lønudgifter Weblager Øvrige udgifter I alt Gebyrindtægter Administrationens vurdering Energistyrelsen antager, at gebyrer efter tidsforbrug vil resultere i bedre ansøgningsmateriale, eftersom det vil motivere ansøgere til at aflevere et fyldestgørende materiale. Administrationens vurdering er, at dette i givet fald opnås på bekostning af den gode service af borgere og virksomheder, og at effekterne af god dialog med borgerne er vigtige at fastholde og udvikle. Det er ligeledes administrationens vurdering, at den gode forhåndsdialog, som prioriteres højt, vil kunne blive begrænset, da alle henvendelser i den enkelte sag fremover vil være gebyrbelagt. Det er endvidere vurderingen, at administrationen fremover vil skulle bruge mere tid på administration af byggesagsgebyrer end tilfældet er i dag. Blandt andet på grund af kravet om udspecificering og opkrævning af gebyr i 2 rater. Et øget tidsforbrug til administration af byggesagsgebyrer vil ske på bekostning af den reelle byggesagsbehandling. Odense, Assens og Rebild Kommuner har besluttet - og Helsingør forventes at beslutte - ikke længere at opkræve byggesagsgebyr, og flere kommuner har som led i erhvervsservice besluttet ikke at opkræve gebyrer resten af Dette blandt andet for at skabe vækst og beskæftigelse. Administrationen her og i andre kommuner forventer at indtægten vil være mindre ved gebyrer efter medgået tid end opkrævning med m²-pris. De budgetterede gebyrindtægter i ovenstående tabel er på baggrund af sidstnævnte. Administrationen ser to scenarier for Fredensborg Kommunes byggesagsgebyrer for 2015 og frem: 1) Der opkræves gebyrer for byggesagsbehandling efter tidsregistrering. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

77 Den konkrete implementering, fastsættelse af timepris mm. forelægges udvalget i september/oktober. 2) Der opkræves ikke gebyrer for byggesagsbehandling i Fredensborg Kommune fra Dette betyder, at der skal findes finansiering af de manglede budgetterede indtægter fra 2015 og frem. Bevilling: Retsgrundlag: Kompetence: Indstilling: Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for 2014, men kan have budgetmæssige konsekvenser for 2015 og frem. Byggeloven Byrådet. 1. At byggesagsgebyrer for 2015 drøftes. Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den : Udvalget oversender sagen til budgetforhandlingerne med anbefaling om, at der ikke opkræves byggesagsgebyrer fra 2015 og frem. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

78

79 104. Fremtidigt fokus for klimaaktiviteter Sagsnummer: 10/49108 Sagsansvarlig: LROT Beslutningstema: Stillingtagen til fokus for aktiviteter under klima- og energistrategi Sagsfremstilling og økonomi: Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandlede på møde den 4. marts 2014 evaluering af byrådets klima- og energistrategi 2020 fra 2011, og aktiviteter herunder frem til I forlængelse heraf skal fokus for den fremtidige klimaindsats fastlægges. Udvalgets drøftelse er opstarten til en opdatering og fokusering af aktiviteter og målsætninger i klima- og energistrategi Med aktiviteterne forfølges Fredensborg Kommunes klima- og energi målsætninger for 2020, som fastlagt af byrådet i klima- og energistrategien. De overordnede vedtagne målsætninger i strategien er: Kommunen som virksomhed Kommunen går foran som et godt eksempel og viser borgerne vejen. Klimakommuneaftale: CO2- udslip fra egne bygninger og transport reduceres med 2 pct. årligt frem til 2025 ifht Kommunen stiller klimakrav til egen transport og indkøb. Kommunens geografiske område CO2-udledning i hele kommunen skal reduceres med 25 pct. i 2020 ifht Brug af fossile brændsler skal falde og andelen af vedvarende energi skal stige så nationale mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 opfyldes. Håndtere klimaforandringer og udnytte vand som positiv ressource. Bygge CO2-neutralt og klimakompenserende. Strategien har 9 indsatsområder, som hver især har målsætninger for 2020 (Disse målsætninger kan ses i elektroniske bilag/på A1. Kommunale bygninger A2: Fremtidens klimageneration, skoler og daginstitutioner A3: Klimabevidste plejecentre og hjemmepleje A4: Energirigtige indkøb B1: Planlægning, byudvikling og nybyggeri B2. Energi- og varmeforsyning B3: Klimatilpasning: håndtering af øgede vandmængder B4: Transport og mobilitet B5: Samarbejde med borgere og virksomheder. Evalueringen viste rigtig god fremdrift, og retningen er sat mod at nå målsætningerne i En række aktiviteter er succesfuldt igangsat og de fleste fortsætter, som en integreret del af den daglige opgaveløsning, hvor klima tænkes ind. Det gælder fx klima og bæredygtighed som et vigtigt hensyn i den fysiske planlægning, udbygning af fjernvarmenettet og tværgående strategisk energiplanlægning, aktive borgere i klimaforum og klimahensyn i udviklingen Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

80 af velfærdsteknologi på ældreområdet. På andre områder kræves et fornyet fokus for at nå målsætningerne og en fortsat udvikling af indsatsen. I samklang med udvalgets tidligere drøftelser, foreslår administrationen, at der forsat udvikles særligt på tværgående projekter i sammenhæng med eksisterende indsatser indenfor disse 5 fokusområder: Klimakommune: energiforbrug i kommunens bygninger, indkøb og elbiler Skoleområdet Energicenter med borger- og virksomhedsrettede tiltag Klimatilpasning Cyklisme. Disse 5 fokusområder uddybes kort nedenfor. Fokusområderne vil løbende blive udfoldet til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og andre relevante udvalgs godkendelse. Målsætningerne for de enkelte indsatsområder vil ligeledes blive justeret ud fra ny viden og opnåede erfaringer, og forelægges udvalget i løbet af efteråret. Finansieringen af klimaindsatsen sker via klima- og energipuljen, hvor byrådet afsatte midler svarende til nedenstående tabel. Midlerne finansierer hele klimaindsatsen i klima- og energistrategien, fx elbiler og den borgerrettede klimaindsats, samt projektledelse af klimaindsatsen, herunder både den borgerrettede klimaindsats og energiinvesteringer i de kommunale bygninger. Midlerne understøtter desuden de tværkommunale og regionale projekter, som Fredensborg Kommune er forpligtede deltagere i. Beløb i kr Klima- og energipuljen I alt Fra 2015 og frem er der ikke afsat midler til klimaindsatsen. Det vurderes, at en fortsættelse af klima- og energiindsatsen og projektledelse af de kommunale energiinvesteringer mv. vil beløbe sig til 3,65 mio. kr. pr. år i hvert budgetår. Det vil finansiere udvikling af klima- og energiindsatsen som beskrevet, hvilket er relevant for at støtte op om de nævnte fokusområder. Finansieringen kan indgå i budgetforhandlingerne. Klimakommune For at nå Klimakommune målet om at reducere CO2-udslip fra egne bygninger og transport med 2 pct. årligt, var der i budget politisk enighed om at lånefinansiere et tocifret millionbeløb til energirigtige investeringer i kommunens bygninger over budgetperiodens 4 år. Energiinvesteringerne sker på grundlag af styringsmodellen, hvor energibesparelser betaler renter og afdrag på lånene og systemet hviler i sig selv. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget godkendte udmøntning af de lånefinansierede energiinvesteringer i 2014 på mødet den 29. januar Energiinvesteringerne giver oftest også en lang række andre fordele, så som driftsbesparelser, bedre indeklima, bedre indlæring og mindre sygefravær, større bygningsværdi, værdi for brugerne, uafhængighed af fossile brændsler og færre omkostninger til bygningsvedligehold. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

81 For at få effekt skal energiinvesteringerne også tænkes sammen med indkøb af strømforbrugende udstyr og adfærden i bygningerne. Et fortsat fokus på grønne og klimavenlige indkøb af strømforbrugende produkter, køretøjer og forbrugsartikler vil understøtte energibesparelserne i kommunens drift. På sigt planlægges det også i øget udstrækning at anvende en livscyklusbetragtning i indkøbet af de mest miljø- og klimabelastende produkter. Konkret ansøger kommunen sammen med Region Hovedstaden og Miljøstyrelsen pt. om EU-midler til finansiering af et regionalt netværk, der kan understøtte kommunernes grønne indkøb og bidrage til gennemførsel af udbud med ambitiøse bæredygtighedskriterier. Samtidig er kommunens grønne profil blevet skærpet med projektet grøn mobilitet på Rådhuset. Her kan 9 elbiler bookes af rådhusets personale, til møde og tilsynskørsel. Fredensborg Kommune var en af de første kommuner, der investerede i elbiler og har været med til at præge udviklingen og inspirere borgere til at anvende grønne transportløsninger, fx via projektet test en elbil, hvor 30 familier i kommunen gratis testkørte elbil i 3 måneder. Og deltog i Europas største indsamling af data om elbilskørsel. Fremadrettet vil en flådeanalyse pege på mulighederne for at optimere kommunens kørsel og erstatte med elbiler, og et fælles regionalt indkøbspartnerskab vil give bedre priser på elbiler. Skoleområdet Når man er barn i Fredensborg Kommune og har gennemgået sit skoleforløb, så er man blevet klimabevidst og har lært om flere relevante aspekter af energi og klima på forskellig vis, svarende til ens alders kompetencer. Det sker via en samlet læringspakke til skolerne med et klimaforløb, der strækker sig over et helt skoleliv. Pakken kan udvides eller bruges i brudstykker af den enkelte skole. Tilbuddet inddrager klimatræer og undervisning på planteavlsstationen, økologi og bæredygtigt landbrug på Krogerup, klimatilpasningsundervisning ved åen og energibesparelser ude på skolerne. Energicenter Formålet med energicentret er at inspirere og motivere borgere og virksomheder til energirenovering, energibesparelser, grøn transport og klimatilpasning (forebyggelse mod oversvømmelser). Den politiske vision er at skabe Nordsjællands Energicenter i samarbejde med nabokommuner. Der etableres et iværksætterhus fra 2015 i sammenhæng med Energicenteret med henblik på at opnå synergieffekter. Energicentret etableres via partnerskaber med virksomheder, foreninger og andre kommuner, så der trækkes på den nyeste viden. Energicentret etableres i sammenklang med statens nye tiltag BedreBolig, som skal fremme energirenovering af private boliger, hvor Fredensborg udvalgt som fokuskommune. (De nærmere rammer for energicentret udfoldes i særskilt sag til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget.) Klimatilpasning Klimatilpasning har været et særligt fokusområde for kommunen siden oversvømmelserne 14. august En række aktiviteter er gennemført, bl.a. etablering af dobbeltprofil og dige langs Usserød Å, for at forebygge fremtidige gener ved kraftig regn på udsatte steder. Kommunen har udarbejdet en klimatilpasningsplan, som forventes vedtaget medio Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

82 Planen viderefører indsatserne vedrørende klimatilpasning i klima- og energistrategien 2020 og prioriterer kommunens og Forsyningens fremtidige indsats for at håndtere de øgede vandmængder. En af indsatserne er, at når kommunen bygger og renoverer, skal lokal håndtering af regnvand prioriteres, så vandet bruges som en positiv ressource. Samtidig er der flere borgerrettede initiativer, hvor borgerne informeres om mulighederne for selv at håndtere regnvandet og sikre deres værdier. Cyklisme Som der orienteres om i særskilt sag til Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, er der igangsat udarbejdelse af en cykelpolitik og - handlingsplan for hele kommunen. Planen har tre fokusområder: 1. Skoler- cykling til og fra skole 2. Pendlere cykling til og fra arbejde, evt. kombineret med kollektiv trafik 3. Rekreativt mulighed for at komme ud i naturen på cykel. Bevilling: Kompetence: Elektr onisk e bilag: Indstilling: Der er ikke bevilling til klimaindsatsen fra 2015 og frem. Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Klima- og Energistrategi 2020 findes på: /Klima/Klimastrategi%20vedtaget%20byr%C3%A5det%20sept%20h%C3%B 8j%20oplosn.pdf 1. At de nævnte 5 fokusområder for aktiviteter under klima- og energistrategi 2020 godkendes. 2. At spørgsmålet om finansiering fra 2015 og frem overgår til budgetforhandlingerne. Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den : Administrationens indstilling vedtaget. Udvalget anbefaler at energirigtigheden omkring elbiler følges nøje. Fraværende: Rasmus Østrup Møller (A) Plan-, Miljø- og Klimaudvalget

83 87 - Ny samarbejdsaftale med Team Succes Fredensborg Tilbage Nr Ny samarbejdsaftale med Team Succes Fredensborg Sagsnr.: 14/7532 Beslutningstema Børne- og Skoleudvalget skal træffe afgørelse vedrørende det fremtidige samarbejde mellem Fredensborg Kommune og foreningen Team Succes Fredensborg for perioden Sagsfremstilling og økonomi På udvalgsmødet den 10. marts 2014 fik Børne- og Skoleudvalget en status på foreningen Team Succes Fredensborg, herunder hvilke resultater foreningen har skabt samt foreningens udfordringer og udviklingspotentiale. Team Succes Fredensborg vurderes at være et godt integrationsprojekt, der udover at lære de unge at drive en forening, giver de unge mulighed for at styrke deres faglige kompetencer og personlige udvikling. Foreningen og Fredensborg Kommune har opnået et godt samarbejde. Den 1. september 2014 udløber kommunens medfinansiering af Team Succes Fredensborg på kr. årligt, som er givet til foreningen i den 4-årige etableringsfase i I den anledning har foreningen fremsendt et oplæg til en forlængelse af samarbejdsaftalen. Udfordringer Foreningen har i dag omkring 25 betalende unge medlemmer, der frivilligt driver foreningen. Selvom dette giver god energi til foreningen, indebærer det også en svaghed for foreningen, da foreningens bæredygtighed er afhængig af de unges frivillige arbejde. Det er en kendsgerning, at en del af de unge løbende fraflytter kommunen på grund af blandt andet uddannelsesvalg, hvilket betyder en løbende udskiftning af medlemmer i foreningen. Udskiftningen gør foreningen sårbar. Foreningen bruger mange timer på at oplære de unge i viden omkring regnskaber, referater, generalforsamling, kulturen i foreningen med mere. Denne viden går tabt, når de unge igen forlader foreningen. Modsat andre lokale Team Succes foreninger har Team Succes Fredensborg en særskilt udfordring i forhold til kommunens geografiske beliggenhed. Foreningen er i dag fysisk placeret i Humlebæk, hvilket betyder, at de ældre medlemmer, der går på ungdomsuddannelse i København eller andre kommuner, har lang transporttid til foreningen. Side 1 af 4

84 87 - Ny samarbejdsaftale med Team Succes Fredensborg En anden udfordring omhandler vanskelige situationer med uenigheder eller lignende, hvor der viser sig behov for, at en ældre eller autoritær person kan træde ind og mægle mellem de unge, så problemerne ikke eskalerer. Særligt i forhold til udviklingen af foreningen har de unges frivillige arbejde begrænsninger. Foreningen ønsker at øge medlemstallet samt at udvikle samarbejdet med forældrene og kommunens skoler og fritidsinstitutioner. I kraft af at arbejdet bygger på frivillighed, og at der er daglige aktiviteter i foreningen, er det begrænset, hvor meget overskud de frivillige har til at udvikle foreningen yderligere, idet de fleste timer bruges på almindelig drift og aktiviteter. Det nye samarbejde Team Succes Fredensborg foreslår på den baggrund Fredensborg Kommune, at foreningen ansætter en daglig leder på deltid i 18 timer, der er til stede i foreningen og har til ansvar at udvikle Team Succes Fredensborg. Den daglige leder uddannes af Landsforeningen, som har gode erfaringer med denne model fra Team Succes Vejle. Team Succes Fredensborg vil forsat være en frivillig forening med en bestyrelse. Den daglige leder skal blandt andet løfte følgende opgaver: 1. Udvikling af foreningen (se nedenstående mål) 2. Uddanne bestyrelsen 3. Undervise medlemmer i Personlig Udvikling (PU) 4. Sikre driften 5. Primær kontaktperson til Fredensborg Kommune 6. Primær kontaktperson for Landsforeningen Team Succes Team Succes Fredensborg foreslår, at Fredensborg Kommune finansierer ansættelsen af den daglige leder. Finansieringsforslag Administrationen vurderer, at Team Succes Fredensborg er en succesfuld forening, der fungerer som et fornuftigt fritidstilbud for kommunens unge. Administrationen anerkender behovet for en gennemgående person i foreningen, så foreningen får mulighed for at vokse. Administrationen foreslår, at Fredensborg Kommune i perioden medfinansierer Team Succes Fredensborg med kr. årligt, der bruges til ansættelse af en daglig leder i ca. 18 timer/ugen, revision, PR, transport og opholdsudgifter i forbindelse med Landsmøde, it- og telefonudgifter, mødeudgifter med mere. Forslag til finansiering i 2015: Forsættelse af nuværende finansiering fra Medborgerskabspuljen* kr. Side 2 af 4

85 87 - Ny samarbejdsaftale med Team Succes Fredensborg Ekstra midler fra Medborgerskabspuljen* kr. Medfinansiering fra Ungfredensborg** kr. I alt kr. *Medborgerskabspuljen er på i alt kr. årligt. **Grundet skolereformen forventes der en ændring i Ungfredensborg/ungdomsklubbernes åbningstider, hvilket vil frigøre midler, der kan bruges til at medfinansiere Team Succes Fredensborg. I første omgang foreslår administrationen, at aftalen evalueres efter halvandet år i forbindelse med uddeling af midler fra Medborgerskabspuljen i juni Således anbefaler administrationen, at der i første omgang gives støtte på kr. fra til , hvorefter omfanget af en kommunal medfinansiering revurderes. Konsekvenser for Medborgerskabspuljen Hvis udvalget beslutter ovennævnte forslag til finansiering, vil det således medføre, at Medborgerskabspuljen i 2015 reduceres til kr. I 2016 vil der højst være kr. i puljen. Mål for udvikling af Team Succes Fredensborg Fredensborg Kommunes finansiering af en daglig leder i Team Succes Fredensborg vil indebære en forventning om, at der udvikles på en række parametre i foreningen i perioden : 1. Foreningen skal øge sit medlemstal med mindst 5 medlemmer per år. 1. Foreningens skal gennemføre skolebesøg eller lignende på samtlige kommunens skoler i de relevante klassetrin med henblik på at styrke kendskabet til foreningen herunder også blandt etnisk danske unge. 1. Foreningen skal etablere et samarbejde med Ungfredensborg, Kokkedal Ungdomsklub og eventuelt de boligsociale helhedsplaner med henblik på at indlemme udsatte unge i foreningen. 1. Der skal forsat arbejdes på at rekruttere unge fra alle kommunens bysamfund. 1. Foreningen skal udarbejde og gennemføre en kommunikationsplan, der har til formål at informere kommunens forældre til unge om foreningen. Side 3 af 4

86 87 - Ny samarbejdsaftale med Team Succes Fredensborg Evaluering Samarbejdet mellem Team Succes Fredensborg og Fredensborg Kommune vil blive evalueret af styregruppen, der består af medlemmer fra Team Succes Fredensborg, Landsforeningen Team Succes samt fra Fredensborg Kommunes administration. Evalueringen vil tage udgangspunkt i ovenstående mål. Evalueringen vil blive forelagt Børne- og Skoleudvalget på mødet i juni Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed) Foreningen TS Fredensborg forventes at bidrage positivt til kommunens samlede integrationsindsats. Kompetence Børne- og Skoleudvalget Indstilling 1. At Børne- og Skoleudvalget beslutter at støtte Team Succes Fredensborg med kr. årligt i 2015 samt med 50 % af dette beløb for perioden , således at det samlede beløb for perioden bliver kr. 1. At den nye samarbejdsaftale evalueres efter halvandet år og forelægges Børne- og Skoleudvalget på junimødet i Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den Ad 1.: Børne- og Skoleudvalget besluttede at støtte Team Succes med kr. fra Medborgerskabspuljen i 2015 og kr. for perioden fra Medborgerskabspuljen Udvalget ønsker, at beslutning om yderligere finansiering henvises til budgetforhandlingerne for Ad 2.: Administrationens indstilling vedtaget. Side 4 af 4

87 36 - Fritidsbutik.dk 2014 Tilbage Nr Fritidsbutik.dk 2014 Sagsnr.: 14/163 Se alle bilag i sagen Beslutningstema Udvalget skal godkende forslag om revidering af tilskudsregler til frivillige mentorer. Udvalget orienteres om status vedr. Fritidsbutiks indsatser 2014 og om projekt Fritidsbro. Fritidsvejleder Janne Lock Møller deltager ved gennemgangen af punktet. Sagsfremstilling og økonomi Baggrund for Projekt Fritidsmentorer Projektet Fritidsmentorer er udviklet under Partnerskabsaftalen med Integrationsministeriet, det nuværende Socialministerium , og nu forankret i regi af Fritidsbutik (Se Bilag 1: Hvad er en fritidsmentor, link til avisartikel og Lorryindslag) Mentorens rolle En mentor er en ung frivillig, der fungerer som bindeled mellem barnet, barnets fritidsaktivitet/foreningen og dets familie. Mentoren følger barnet til og fra fritidsaktiviteter, sikrer at barnet har det nødvendige udstyr, at barnet får betalt kontingent, tilmeldt sig ture mv. Mentoren hjælper også barnet og barnets familie med at forstå foreningens forventninger, regler mm. Ved at have en mentor, kan også børn, som på forskellig vis er vanskeligt stillede og uvante med foreningslivet/ det etablerede fritidsliv, støttes, så de på sigt kan indgå i fritidslivet på lige fod med deres kammerater. Rekruttering og fastholdelse af mentorer Side 1 af 4

88 36 - Fritidsbutik.dk 2014 Fritidsmentorerne rekrutteres bredt fra fx foreninger og skoler men også gennem ressourcestærke forældre, lærere, ældre ressourcestærke unge, Familieafdelingens kontaktpersoner m. fl. Fritidsbutik er meget opmærksomme på at støtte mentorerne, således at de fastholder deres glæde og energi, samt deres engagement som aktive medborgere. Erfaringen viser, at det i nogle tilfælde, kan være nødvendigt med aflønning af mentoren. Det kan være, at problematikker omkring barnet og dets primære netværk er så komplekse, at mentoropgaven kræver pædagogiske indsigt eller er så tidskrævende, at det vil være urimeligt at basere opgaven alene på en frivillig indsats. Administrationens anbefaling I budgettet for er der afsat midler til tilskud til medlemskab af fritidsklubber for mindrebemidlede samt kontingentstøtte til vanskeligt stillede børn og unge. Fritids- og Erhvervsudvalget besluttede på sit møde den 7. februar 2013, at udmønte midlerne til fritidspas og yderligere fritidsvejledning 15 timer om ugen. Fra 2014 og frem er der afsat 0,5 mio. kr. årligt. Administrationen anbefaler, at der gives bemyndigelse til at anvende kr. af disse midler til en årlig pulje til at fastholde og rekruttere fritidsmentorer. Puljen skal anvendes til at timeaflønne mentorer i de enkelte tilfælde, hvor deres opgave er præget af stor kompleksitet. Puljen administreres af fritidsvejlederne. Status på indsatser i Fritidsbutik.dk 2014 Fritidsbutik.dk er en opsøgende og offensiv indsats med det overordnede formål at skabe varige kontakter for børn og unge til aktiviteter i fritids- og foreningslivet. Fritidsbutiks målgruppe er 0-17 årige børn og unge, der ikke er tilknyttet en fritidsaktivitet, klubtilbud eller lignende, samt deres forældre. Den daglige drift af Fritidsbutik består af en række meget varierende opgaver, herunder: Udvikle, varetage og administrere kommunens fritidspasordning Kontakt til og samarbejde med det frivillige foreningsliv. Gennemførefritidsvejledning og skolevejledninger på klassetrin Deltage i netværk og samarbejdsrelationer Igangsætte og understøtte lokale projekter, nye tiltag og aktiviteter for målgruppen. Her er der særligt fokus på ferieaktiviteter og tilbud målrettet børn og unge, som står uden fritidstilbud. Deltage i kommunalt udviklingsarbejde i relation til børn og fritidsliv. Vedligeholde fritidsbutik.dk og fritidsbutik.dk/voksne Status for Projekt Fritidsbro Projekt Fritidsbro er en helhedsorienteret indsats i perioden maj 2011 til maj 2015 i partnerskab med Socialministeriet. Projektet er finansieret gennem satspuljemidler. Projektets formål er at være med til at udvikle fritidslivet i kommunen, således at alle børn i kommunen, uanset hvilke udfordringer, de måtte have, kan blive en del af et aktivt fritidsliv. Projektet har særligt fokus på børn, som er socialt udsatte og/eller har handicaps, diagnoser mv. Puljemidlerne anvendes bl.a. til ansættelse af en fritidsvejleder/projektleder, som i samarbejde med kommunens fritidsvejleder løfter indsatsen. Side 2 af 4

89 36 - Fritidsbutik.dk 2014 Projektets formål udmøntes primært ved at: 1. Skræddersy tilbud og nye aktiviteter, der tager hensyn til både børnenes/de unges interesser og foreningernes muligheder. Målgruppebørnene inkluderes i de aktiviteter og fritidstilbud, som allerede eksisterer, ved at give økonomisk støtte og vejledning. 2. Fritidsvejlederen giver udvidet vejledning til både familien og foreningen, så begge parter klædes på til at barnet/den unge bliver en del af foreningen. 3. Arbejdetæt sammen med faglige sparringspartnere i barnets nærhed, for eksempel PPR, skoler, sundhedsplejen, handicapteamet og kontaktpersoner. Retsgrundlag Folkeoplysningsloven 14, stk. 2 samt Serviceloven, når fagpersoner omkring barnet indstiller til tilskud. Andre virkninger (handicap, integration, ligestilling, miljø, sundhed) Fritidsbutiks indsatser har et generelt fokus på og arbejder målrettet med inklusion i fritidslivet af børn og familier, som: Savner et indholdsrigt og aktivt fritidsliv Er socialt isolerede og ensomme Er kriminalitetstruede og i gråzonen Har lettere handicaps og diagnoser Er økonomisk vanskeligt stillede Kompetence Fritids- og Idrætsudvalget Kommunikation I 1. kvartal 2014 har Fritidsbutiks korps af fritidsmentorer været omtalt i: TV Lorry med et eget indslag. Frederiksborg Amtsavis i en egen artikel. Links til begge findes i bilag 1. Her linkes ligeledes til en animationsfilm, der formidler vores erfaringer med fritidspas og fritidsmentorer. Indstilling At der afsættes kr. årligt til timeaflønning af fritidsmentorer inden for det afsatte budget. At orienteringen om status for Fritidsbutik og Projekt Fritidsbro tages til efterretning. Side 3 af 4

90 36 - Fritidsbutik.dk 2014 Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den Administrationens indstilling vedtaget. Udvalget bad administrationen om til brug for budgetforhandlingerne, at udarbejde et overslag på, hvad det vil koste at fortsætte med projekt Fritidsbro, efter at den nuværende finansiering udløber. Bilag Fritidsmentor_bilag 1b_ Hvad er en mentor.docx (Løbenr.: 1320/14) Side 4 af 4

91 Omkostninger ved fortsættelse af Projekt Fritidsbro budgetnotat til budget Fritids- og Idrætsudvalget besluttede d. 12. marts 2014 følgende jf sag nr. 36 (14/163) om Fritidsbutik.dk: Udvalget bad administrationen om til brug for budgetforhandlingerne, at udarbejde et overslag på, hvad det vil koste at fortsætte med projekt Fritidsbro, efter at den nuværende finansiering udløber. NOTAT Center for Økonomi og Indkøb Fra: Sagsnr.: 14/ Nuværende projektfinansiering. Projekt Fritidsbro løber fra 1. maj 2011 til 30. april 2015 og er støttet fra SATS puljen med 3 mio. kr. over den fire årige projektperiode svarende til 0,75 mio. kr. pr. projekt år. Omkostning ved en fortsættelse af Projekt Fritidsbro Som det fremgår af tabel 1, forventes det, at fortsættelse vil koste ca. 0,650 mio. kr. kr. pr. år, hvis projekt Fritidsbro skal fortsætte efter 30. april Tabel 1: Årlige omkostninger ved Projekt Fritidsbro Udgiftstype Kroner pr. år Projektleder (løn og øvrige personaleudgifter) Udvikling af nye typer af tiltag og aktiviteter Foreningsstøtte I alt Den primære årsag til at budgetbehovet er 0,1 mio. kr. mindre ved en fortsættelse, end ved det nuværende projekt, er, at udgiften til fritidspas kan dækkes af en andel af det nuværende budget på 0,5 mio. kr. pr- år, der er afsat til Tilskud til Fritidslivet. I tabel 2 fremgår budgetbehovet i budgetperioden Da projektet er dækket af SATS puljemidler til og med april måned i 2015, er budgetbehovet i 2015 på 0,450 kr. stigende til 0,650 mio. kr. overslagsårene. Tabel 2: Budgetbehov i budgetperioden År I alt Budgetbehov (kr.) Beskrivelse af Projekt Fritidsbro Formål: Det overordnede formål med projektet er at give socialt udsatte børn og unge i Fredensborg Kommune mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med deres jævnaldrende for herigennem at arbejde for, at deres livssituation ændrer sig, så de ikke ender som socialt udsatte voksne. Derudover har projektet til formål ar afprøve nye mere familieorienterede metoder hertil. Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

92 Projekt Fritidsbro tager afsæt i de erfaringer, der er gjort med fritidsvejledning og brugen af fritidspas indtil nu. Der er i projektperioden udviklet indsatser med fokus på familien og inddragelsen af familien som aktiv deltager. Målgruppen er: Ensomme eller socialt isolerede børn og unge. Økonomisk svagt stillede børn og unge i kraft af deres families økonomiske situation. Lettere fysisk handicappede børn og unge. Børn og unge med diagnoser som fx ADHD og autisme m.v.. Udad reagerende børn og unge samt børn og unge i gråzonen Børn og unge med svag forældreinvolvering eller opbakning Familien til disse børn. Eksempler på aktiviteter igangsat af Projekt Fritidsbro i nuværende projektperiode: Flicks: En klub for piger over 9 år, hvor kreativiteten blomstrer. Det foregår hver mandag aften på Bøgegården og er tilpasset børn med diagnoser. Katapult: Et tilbud til idrætsusikre børn i 3. til 5 klasse på Humlebæk Skole og Kokkedal Skole. Det er tilpasset børn med diagnoser og lettere fysiske handicaps. Nørdenirvana: Et fritidstilbud til børn og unge, som elsker computer, fantasy og andre nørderier, men som savner nogle at dele interessen med. Tilbuddet er særligt tilpasset til børn med diagnoser som Asperger, Autisme og ADHD. Tilbuddet er på vej til at blive folkeoplysende forening. Nirvana hos Søholm 4H: Et frilufts- og Mine-craft fritidstilbud til børn som elsker computer, fantasy, rollespil og samtidig har glæde af udeoplevelser, men som savner nogle at dele interesserne med. Tilbuddet er særligt tilpasset børn med diagnoser og særlige behov. Sputnik: Gymnastik for børn med diagnoser og lettere fysiske handicaps. Afvikles af Fredensborg Gymnastik forening i samarbejde med Fritidshjemmet Lundely og Nivå Gymnastikforening. Musikeventyr på Kokkedal Skole: Et musik- og dramaforløb for børn med særlige behov. Cykelhold for kvinder: Et tilbud til kvinder, som skal lære at cykle, så de kan cykle med deres børn til aktiviteter. Lego Mindstorm: Et åbent tilbud i ungdomsskolen, som er særligt tilpasset til børn med diagnoser som Asperger, Autisme og ADHD BootCamps i "Lets Move": Intensive, styrkende og konditionsgivende forløb for børn, der er så hæmmede af overvægt og idrætsusikkerhed, at de ikke har mod på foreningsbaserede tilbud. Camps: Ferietilbud for alle børn. Familievejledning: Tilbud om samtaler med familien om et barns muligheder i fritidslivet. Side 2 af 2

93 31 - Afrapportering fra arbejdsgruppe på Nivå Havn Tilbage Nr Afrapportering fra arbejdsgruppe på Nivå Havn Sagsnr.: 13/35714 Se alle bilag i sagen Beslutningstema Der gives en afrapportering om konklusionerne på arbejdsgruppens arbejde på baggrund af den beslutning, som det daværende Fritids og Erhvervsudvalg traf i september Sagen er til beslutning i forhold til den videre proces. Sagsfremstilling og økonomi Fritids og Erhvervsudvalget vedtog på deres møde d. 16. september 2013 (sag nr. 154) følgende: Begge broer bevares. Udvalget vedtog at annullere sin beslutning fra mødet d. 10. juni om, at der kun skal være en bro. Udvalget vedtog, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af to repræsentanter fra vandskiklubben, to repræsentanter fra Nivå Pingvinerne og to repræsentanter udpeget af forretningsudvalget fra Nivå Havn repræsenterende havnens øvrige brugere. Arbejdsgruppen faciliteres af administrationen. Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag til en varig løsning, der kan tilfredsstille såvel vandskiklubben, som Nivå Pingvinerne, havnens øvrige brugere og kommunens borgere. Arbejdsgruppen skal desuden komme med forslag til, hvordan man fremadrettet kan samarbejde i respekt for hinanden. Arbejdsgruppens forslag skal foreligge senest 1. marts Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppen blev nedsat i efteråret og har afholdt fire møder i perioden december - februar. Herudover har der været afholdt et enkelt arbejdsgruppemøde med udvalgte repræsentanter. Arbejdsgruppen har været bistået af administrationen. Arbejdsgruppens konkrete sammensætning, formål og arbejdsform fremgår af bilag 1. Afrapportering fra arbejdsgruppen er vedlagt i bilag 2. Side 1 af 5

94 31 - Afrapportering fra arbejdsgruppe på Nivå Havn Arbejdsgruppens forslag til varig løsning leverance 1 Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra en række perspektiver i forhold til identificerede behov, som var fælles for alle parter, økonomi, tidshorisont og planmæssige forhold. Arbejdsgruppens forslag tager alle udgangspunkt i ønsket om at øge badesikkerheden mest muligt og adskille sejlende og badende bedst muligt. Arbejdsgruppen stiller tre forslag, der søger at forbedre adskillelsen mellem badende og sejlende. Det er forslag, som alle parter er enige om. Arbejdsgruppen kunne ikke opnå enighed om fortolkning af den politiske beslutning i forhold til antallet af broer i fremtiden. Arbejdsgruppen har derfor taget udgangspunkt i den politiske beslutning om, at begge broer bevares. Arbejdsgruppen har også drøftet hensigtsmæssigheden i et eventuelt badeforbud i dele af Øresund (bilag 3). Der er ikke badeforbud i Øresund. Ikke alle i arbejdsgruppen støtter muligheden for den løsning. Badeforbud er reguleret i ordensbekendtgørelsens 14. stk. 2. Arbejdsgruppen har arbejdet med to tidsperspektiver. Et kortsigtet perspektiv, der tager udgangspunkt i de nuværende planforhold og et langsigtet perspektiv, som tidligst kan implementeres, når de nødvendige planforhold m.m. er til stede. Alle tre forslag forudsætter, at der afsættes finansiering til løsningen. De tre forslag er: 1. Opsætning af svømmehalslinerved det nuværende afmærkede svømmeområde ved pingvinbroen. 1. Formålet er at forbedre adskillelsen mellem de badende og de sejlende og derved øge badesikkerheden. 1. Etablering af brodække på eksisterende høfde eller opsætning af ny bro ved siden af høfden med helårsdække. Begge løsninger skal etableres med trappe og ponton. 1. Formålet er at øge badesikkerheden ved at flytte badende gæster særligt de vilde badende fra området ved pingvinbroen til det nuværende badeområde på stranden ved at gøre det mere attraktivt at bade i dette område. 1. Nivå Badeanstalt. 1. Formålet er at maksimere badesikkerheden ved at adskille de badende og sejlende helt. Side 2 af 5

95 31 - Afrapportering fra arbejdsgruppe på Nivå Havn Skitser over de enkelte forslag er vedlagt i bilag. Alle tre forslag kræver godkendelse hos Kystdirektoratet og alle tre kræver, at der afsættes finansiering til anlæg og vedligeholdelse. Forslag et og to kan etableres inden for den nuværende lokalplan. Forslag tre kræver ny lokalplan. Forslag ét er den billigste løsning og er estimeret til at koste ca kr. i anskaffelser og ca kr. i årlige driftsomkostninger. Administrationen bemærker, at der skal findes plads i et lokale til opbevaring af linerne om vinteren. Forslag to kan være en faseopdelt løsning frem mod en varig løsning, der også omfatter omklædningsfaciliteter, bruse og toiletforhold samt sauna. Denne løsning vil ved senere etablering af hus/huse på broen kunne tilgodese helårsbaderforeningens behov for nærhed til omklædningsfaciliteter. Forslag to med etablering med trædække og trappe må forventes at medføre betydelige årlige driftsudgifter, hvis trædækket ikke nedtages om vinteren. Det vil derfor være økonomisk mere hensigtsmæssigt, at der etableres en løsning, der er holdbar året rundt og som over tid kan udbygges med omklædningsforhold. Anlægsudgifterne til begge løsninger vil være i størrelsesordenen 0,3 0,340 mio. kr. Anlægsudgifterne vil være i størrelsesordenen kr. Forslag tre er den dyreste løsning, der udover den nødvendige økonomi også forudsætter en ny lokalplan. Denne løsning har derfor et tidsmæssigt perspektiv, der i forhold til proces med ændring af lokalplanen må forventes at tage minimum to år. Herudover skal der findes den fornødne finansiering. Alle parter er enige om, at denne løsning ideelt set er den bedste løsning. Arbejdsgruppen har indhentet pris på anlæggelsen af Kastrup Søbad. Det har kostet 13 mio. kr. Driftsudgifter kendes ikke. I Ishøj Havn har kommunen etablering en husbåd til helårsbadere. Den har kostet 4 mio. kr. Driftsudgifter kendes ikke. Side 3 af 5

96 31 - Afrapportering fra arbejdsgruppe på Nivå Havn Administrationen vil give en uddybende præsentation af de tre forslag under behandling af punktet. Arbejdsgruppens medlemmer deltager under punktet. Arbejdsgruppens forslag til fremtidigt samarbejde leverance 2 Arbejdsgruppen er enig om, at værdier som gensidig respekt, ærlighed og plads til alle er fundamentet for godt samarbejde. Arbejdsgruppens medlemmer er enige om, at de vil bidrage fremadrettet til godt samarbejde ved At bakke op og være ambassadører for den beslutning til fremtidig løsning, der prioriteres. At kommunikere direkte med hinanden frem om hinanden gennem andre kanaler fx via pressen. Arbejdsgruppen har besluttet at mødes i juni og følge op på status på leverancerne i arbejdsgruppen og de aftaler, de har indgået med hinanden. Øvrige bilag På det sidste møde i arbejdsgruppen udleverede repræsentanterne fra Nivå Pingvinerne en skrivelse fra bestyrelsen stilet til borgmesteren og Fritids og Idrætsudvalget. Af skrivelsen fremgår det bl.a, at foreningen ansvarsfraskriver sig evt. skader på personer eller fartøjer, som forårsages af motorbådssejlads i strid med politiets reglement for sejlads med motorbåde ud for kysten i Nordsjællands Politikreds. Brevet er vedlagt som bilag i sin fulde ordlyd (bilag 9). Samme dag, som sidste arbejdsgruppemøde blev afholdt, fremsendte bestyrelsen i Nivå Vandskiklub et alternativt oplæg til en løsning. Dette forslag er også vedlagt i bilag. Forslaget blev ikke behandlet på mødet i lyset af det sene fremsendelsestidspunkt. Vandskiklubben ønsker, at deres materiale indgår som bilag til denne sag (bilag 7 og 8). Videre proces Administrationen anbefaler, at arbejdsgruppens tre forslag sendes til kommentering blandt havnens bruger i marts - april til trods for, at der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for de to foreninger og brugerne i øvrigt. Formålet er at få kvalificeret de tre forslag. Administrationen anbefaler endvidere, at de går i gang med at kvalificere økonomien i de tre forslag, da alle beregninger i rapporten primært er baseret på estimater eller indhentede prisoverslag. Udvalget vil få forelagt sagen på ny, når forslagene har været i høring og de økonomiske beregninger er kvalificeret. Side 4 af 5

97 31 - Afrapportering fra arbejdsgruppe på Nivå Havn Bevilling Ingen bevillingsmæssige konsekvenser Kompetence Fritids og Idrætsudvalget Indstilling At orienteringen tages til efterretning At arbejdsgruppens tre forslag sendes til høring blandt havnens brugere i perioden marts april. At administrationen frem mod de kommende budgetforhandlinger kvalificerer økonomien i de enkelte forslag. At udvalget får forelagt sagen på ny i juni. Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den Administrationens indstilling punkt 1 4 vedtaget. Udvalget tilkendegav, at løsningen af sagen skal kunne ses i sammenhæng med den kommende sag om udvikling af Nivå Havn og Strandpark. Bilag kommissorium_arbejdsgruppe_varigløsning_nivå havn_opdateret_dec2013 (Løbenr.: /13) Endelig afrapportering fra arbejdsgruppe_til udvalgsbehandling _v1_Udkast til endelig afrapportering fra arbejdsgruppe_til udvalgsbehandling.docx (Løbenr.: 33443/14) Badeforbudsområde.pdf (Løbenr.: 32738/14) NP Bad.pdf (Løbenr.: 29451/14) Bad1.pdf (Løbenr.: 29450/14) Bad2.pdf (Løbenr.: 29449/14) Manglende NVK forslag i skrivelse til dagens møde. - Nivaa havn sejlads sikkerhed 2014 SFS ver1 (1).jpg (Løbenr.: 31406/14) Manglende NVK forslag i skrivelse til dagens møde. - Forslag til løsning på badning.docx (Løbenr.: 31405/14) brev til arbejdsgruppen underskrevet Bjørn Helstrup, Nivå Pingvinerne (Løbenr.: 32726/14) Side 5 af 5

98 Kvalificering af forlag vedr. løsninger Nivå Havn budgetnotat til budget Fritids- og Idrætsudvalget besluttede den 12. marts 2014, at administrationen frem mod de kommende budgetforhandlinger skal kvalificere økonomien i de enkelte forslag vedr. løsninger Nivå Havn (sagsnr.: 13/35714). NOTAT Center for Økonomi og Indkøb Fra: Sagsnr.: 14/ Tabel 1 nedenfor viser de estimater, som fremgår i sagen fra d. 12. marts, og som politikerne ønsker at få kvalificeret. Tabel 1: Estimater for løsningsforslag nr. 1-3 Løsningsforslag 1. Opsætning af svømmehalsliner ved det nuværende afmærkede svømmeområde ved pingvinbroen. 2. Etablering af brodække på eksisterende høfde eller opsætning af ny bro ved siden af høfden med helårsdække. Begge løsninger skal etableres med trappe og ponton. Estimat for anskaffelses / anlægsudgift (mio. kr.) 0,045 0,3-0,34 3. Nivå Badeanstalt. 4,0-13,0 Fritids- og Idrætsudvalget besluttede den 7. maj 2014, i forbindelse med behandling af sag om disponering af overført mindreforbrug fra 2013 på Fritids- og Idrætsområdet, at reservere kr. til evt. indkøb af svømmeliner til Nivå Havn (sagsnr.: 14/9561). Den 4. juni 2014 besluttede Fritids- og Idrætsudvalget (sagsnr.: 14/10248), at løsningsforslag 1 Opsætning af svømmehalsliner ved det nuværende afmærkede svømmeområde ved pingvinbroen etableres hurtigst muligt i Denne beslutning er under implementering. Kvalificering af økonomien i løsningsforslag nr. 2 og 3. Kvalificering af økonomien i løsningsforslagene vil jf. ovenstående derfor være i forhold til løsningsforslag nr. 2 og 3. Kommunale Ejendomme har vurderet forslag 2 og 3 blandt andet på baggrund af materialet til sagen d. 12. marts. Deres vurdering er, at det ikke er muligt at kvalificere økonomien yderligere, da dette ville kræve, at der igangsættes en række analyser af jordbund, strømforhold mv., som skal købes hos eksterne konsulenter. Eksempler på eksisterende havnebade / badeanstalter For at danne sig et yderligere overblik over eventuelle udgifter til anlæg af et havnebad og sammenligne med estimatet fra 12. marts jf. løsningsforslag 3, har administrationen via opslag på nettet og brug af kontakter i netværk af Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

99 havnefogeder fået kendskab til, at Faaborg og Hasle Havn indenfor de seneste år har etableret havnebade med bl.a. sauna. I tabel 2 er oplistet de udgifter, som administrationen har kendskab til, at den pågældende facilitet har kostet at anlægge. Tabel 2: Eksempler på nyanlagte havnebade /badeanstalter Havn Beskrivelse af havnebad År havnebadet er taget i brug Anlægsudgift er (mio. kr.) Faaborg Havn Badet bruges både sommer og vinter ,6* og rummer badefaciliteter for de mindre børn, et bassin med udspring til større børn og voksne samt omklædnings- og saunafaciliteter. Havnebadet rummer muligheder for forskellige former for vandsportsaktiviteter som f.eks. vandpolo og kajakpolo. Se billede i bilag 1 Hasle Havn Badeanlægget har et 15 meter langt Juni ,2 bassin og et 17 m2 børnebassin - begge med fast bund. En sauna- /servicebygning på 50 m2 på havnekajen er forbundet til badeplatformen med en 25 meter lang bro. Se billede i bilag 2 *Ud fra lignende projekter skønnes driftsudgifterne til kr. Metoden med at se på anlægsudgifter i andre havne til et havnebad kan i princippet ikke bruges som kvalificering af estimatet fra 12. marts. Det kan alene give en indikation af, at uanset udformningen af den pågældende facilitet med fx omklædnings og saunafaciliteter vil anlægsudgiften beløbe sig op i et én eller tocifret millionbeløb. Finansieringsmuligheder Hvis Byrådet ønsker at vedtage løsningsforslag 2 eller 3, skal finansieringen findes inden for budgettet. Dette vil skulle ske som en omprioritering af de allerede vedtagne projekter eller ikke udmøntede puljer som fx det afsatte budget til fritidsfaciliteter, hvor der i budget 2016 er afsat 5 mio. kr. og i mio. kr. eller det afsatte budget til byudvikling som i budget 2016 er på 5 mio. kr. og i de efterfølgende år på 17 mio. kr. Side 2 af 2

100 Bilag 1. Havnebad Faaborg Kommune HOME / NEWS / PROJECTS / VIDEOS / PRESS / SHOP / JOBS / ABOUT ALL / COMMERCIAL / CULTURE / DESIGN / EDUCATION / EPHEMERAL / HEALTH / HOUSING / PLANNING / PUBLIC / RESEARCH / SPORTS FAB / FAABORG HARBOUR BATH The new Faaborg Harbour Bath and Blue Base at the southern end of Fyn, is based on the idea of bathing in the sea and close to the elements. The concept of the bath is based on the idea of creating an open sea bathing area with piers branching out seawards creating swimming areas between them. The various functions define every pier in the bath. This creates a finger plan with open basins between four baths bridges of different width and length, where each bridge offers a new way to get in the water on and in which each pool has a specific use. The wooden piers form ramps, stairs, sitting opportunities and small pools for children. The Harbour Bath has changing rooms, a sauna and a 300 m² meeting point for boat tourism on land. The Faaborg Harbour Bath will give the town of Faaborg a new public water space which will attract visitors and invite the locals to swim and enjoy water sports. PROJECT swimming, harbour bath BUDGET EUR TYPE Invited Competition SIZE m2 CLIENT Faaborg Municipality STATUS 1st prize, Completed 2014 LOCATION Faaborg, Denmark TEAM JDS, KLAR, Creo Arkitekter, Sloth Møller CREATIVE AUTHORSHIP Julien De Smedt PROJECT LEADER Henning Stüben, Kristoffer Harling PROJECT TEAM Reveal list Tweet Like Share JDS ARCHITECTS

101 Bilag 2: Havnebad i Hasle Havn - Bornholms Regionskommune Vision Vi indretter Hasle Havn til badning og ophold. Indretningen består af forskellige tæpper blidt foldet over det hårde havnemiljø. Det største af tæpperne hedder Det flyvende Tæppe og er tænkt som stedets vartegn, der skal indbyde de eventyrlystne og modige til en rejse ud i himmel og hav. Havnebadet set fra syd Thing & Wainø HASLE HAVNEBAD

102

103 62 - Tids- og procesplan for anlæg af kunstgræsbaner Fredensborg Stadion og Karsemosegård Tilbage Nr Tids- og procesplan for anlæg af kunstgræsbaner Fredensborg Stadion og Karsemosegård Sagsnr.: 13/45432 Se alle bilag i sagen Beslutningstema Der skal tages stilling til proces for brugerinddragelse og tids- og procesplan for anlæg af kunstgræsbaner på Fredensborg Stadion og Karsemosegård. Desuden skal der tages stilling til udbudsstrategi og økonomi til rådgivning samt afledt drift- og vedligeholdelsesudgifter. Sagsfremstilling og økonomi Baggrund Byrådet har i forbindelse med budgetaftalen afsat 10 mio.kr. til anlæg af 11 mands og 7 mands kunstgræsbaner samtidigt på både Fredensborg Stadion og Karsemosegård. Byrådet besluttede på møde den 24. februar 2014, at kunstgræsbanerne på Fredensborg Stadion og Karsemosegård anlægges samtidig i forårs/ sommerperioden Fritids- og Idrætsudvalget anerkendte desuden på møde den 8. januar 2014 tidplan angivet i sagsfremstillingen. Proces for brugerinddragelse Kommende brugere af kunstgræsbanerne skal inddrages og bidrage med præcisering af ønsker, behov og idrætsfaglig viden og erfaring i forhold til, at der skal etableres 11 mands og 7 mands kunstgræsbaner. Brugerinddragelsen skal afklare projektindholdet, herunder bl.a. fastsætte kvalitetskrav og ønsker til indhold, størrelse på banerne og underlag samt sidearealerne rundt om banerne. Afklaringen af projektindholdet skal danne grundlag for udarbejdelse af kravspecifikation og udbudsmateriale. Derudover skal brugerinddragelsen sikre, at anlæggene kommer til at fungere som en helhed, herunder hvordan kunstgræsbanerne i kommunen fordeles mest hensigtsmæssigt, og Side 1 af 5

104 62 - Tids- og procesplan for anlæg af kunstgræsbaner Fredensborg Stadion og Karsemosegård hvilke aktiviteter der skal kunne foregå. Erfaringer viser, at det kan være hensigtsmæssigt at drøfte disse forhold tidligt i processen. Derved synliggøres eventuelle udfordringer og forventningsafstemning kan ske tidligt i forløbet. Kommende brugere af kunstgræsbanerne, andre brugergrupper på anlæggene, Idrætsrådet og naboer inddrages i processen. Nedenfor skitseres hvordan de tænkes inddraget. Kommende brugere Fredensborg Boldklub og Nivå-Kokkedal Fodbold Klub er de primære interessenter. Fodboldklubberne inddrages ved fælles møder med administrationen. Hvis muligt eventuelt også i samarbejde med konsulenter der har kompetence og erfaring inden for anlæggelse af kunstgræs, fx fra idrætsorganisationer eller specialforbund. Andre brugergrupper Eksisterende brugere af anlæggene og Idrætsrådet inddrages i brugerinddragelsen. I forbindelse med Fredensborg Stadion er det Tributor Petanque Fredensborg (afholder stævne på grusbanen i Fredensborg), Extrem Mandehørm og Fredensborg Atletik Klub. Derudover vil nærliggende skoler og Fredensborg Hallen blive orienteret omkring projektet. I forbindelse med Karsemosegård findes softball forening samt andre fodboldforeninger med tilknytning til Kokkedalområdet. Der afholdes møder med interessenterne og administrationen, hvor de orienteres om projektet, og hvor de har mulighed for at komme med bemærkninger til projektet, der kan indgå i det videre arbejde med kravspecifikation, fordelingsregler m.v. Møderne planlægges afholdt med start i foråret og frem. Naboer Det forventes ikke, at der vil være lokalplanarbejde og heller ikke, at der kræves naboorientering/høring. Anlæg af kunstgræsbaner har dog i andre kommuner givet naboklager på grund af belysningsgener og øget aktivitet på arealerne hele året. Specielt ved Fredensborg Stadion er der risiko for øget gener, da der er beboelse forholdsvis tæt ved banerne. Hegnshøjde, lysafskærmning, tændingstid og lysstyrke vil derfor indgå i brugerinddragelsen. Det anbefales derfor, at nærliggende naboer til de pågældende arealer orienteres om projektet gennem bestyrelser for grundejerforeninger eller lignende. Tids- og procesplan Administrationen har udarbejdet et udkast til en tids- og procesplan for anlæg af kunstgræsbaner på Fredensborg Stadion og Karsemosegård samtidigt i forårs/sommerperioden 2015 (se bilag 1). Brugerinddragelse igangsættes efter Fritids- og Idrætsudvalgets behandling af sagen den 12. marts 2014 og pågår frem til behandling i Fritids- og Idrætsudvalget den 4. juni. Inddragelsen skal resultere i en specifikation af brugernes ønsker og behov til banernes indehold og krav til underlag. Afklaringen skal bruges i det videre arbejde med Side 2 af 5

105 62 - Tids- og procesplan for anlæg af kunstgræsbaner Fredensborg Stadion og Karsemosegård udarbejdelse af kravspecifikation og udbudsmateriale, som forventes at tage tre måneder inkl. politisk behandling i Fritids- og Idrætsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Sideløbende med brugerinddragelse gennemføres forundersøgelser og rådgiverudbud. Geotekniske undersøgelser på begge arealer skal gennemføres for at undersøge jordens beskaffenhed, som forudsætning for et ordentligt projekteringsgrundlag. Eksterne rådgivere skal bistå som teknisk rådgiver i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikation, udbud og tilsyn under anlæggelsesfasen. Eksterne rådgivere skal desuden være sparringspartner i forhold til at projektet gennemføres inden for den givne tidsplan og det afsatte budget. Efter udarbejdelse af kravspecifikation og udbudsmateriale skal projektet i udbud og tilbud evalueres. Denne proces forventes at tage tre måneder efterfulgt af politisk behandling i Fritids- og Idrætsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Det betyder, at Byrådet i februar 2015 godkender valg af entreprenør til anlæggelse af kunstgræsbaner på Fredensborg Stadion og Karsemosegård. Efter indgåelse af kontrakt med entreprenør er anlægsstart fastsat til marts, evt. april 2015 afhængig af vejret, da jorden skal være klar. Anlæggelse forventes af vare tre måneder. Herefter er der aflevering. Det betyder, at der er forventet ibrugtagning senest juli Udbudsstrategi og økonomi Anlægsarbejdet konkurrencesættes i henhold til Tilbudsloven, som regulerer udbud af bygge- og anlægsarbejder under EU s tærskelværdi på 37 mio.kr. Projektet udbydes som totalentreprise i begrænset udbud i en såkaldt omvendt licitation med afsæt i en prækvalifikation. Tildelingskriteriet vil være det økonomiske mest fordelagtige tilbud. Det er samme udbudsform, som blev gennemført ved Fredensborg Skole Vilhelmsro og Humlebæk Idrætscenter. Det bevilligede budget på 10 mio. kr. kan vise sig ikke at være tilstrækkeligt til alle de ønskede baner. Krav til kapacitet og kvalitet skal derfor tilpasses behov og økonomi, og der vil i projektet kunne indgå optioner på dele af leverancer. Det betyder at tilvalgsydelser kan fravælges, hvis tilbuddene ikke holder sig inden for den økonomiske ramme eller alternativ ekstra finansiering kan findes. Fredensborg Boldklub forventer at kunne stille en egenfinansiering til banerne på Fredensborg Stadion. Det betyder, at der skal tages højde for dette i udbuddet og eventuelle optioner. Administrationen forventer, at egenfinansieringen vil blive som et gavebrev til Fredensborg Kommune. Der vil på kommende udvalgsmøde blive forelagt nærmere herom. Derudover vil administrationen forsøge at fundraise midler til projektet. Det kan dog være vanskeligt at fundraise midler til kunstgræsbaner, da mange fonde ikke længere støtter etablering af kunstgræsbaner. Ekstern rådgivning Administrationen anbefaler, at administrationen bemyndiges til, inden for det afsatte budget til anlæg af kunstgræsbaner, at indhente og indgå kontrakt med eksterne rådgivere med erfaring og kompetence indenfor anlæggelse af kunstgræsbaner. Side 3 af 5

106 62 - Tids- og procesplan for anlæg af kunstgræsbaner Fredensborg Stadion og Karsemosegård Drift og vedligeholdelse De afledte driftsudgifter ved 1½ kunstgræsbane hvert sted i henholdsvis Fredensborg og Nivå/Kokkedal er estimeret til yderligere 0,7 mio.kr. årligt i forhold til det nuværende budget for drift af grusbanerne. Driftsmidlerne er ikke budgetlagt med budgetforliget. De årlige afledte driftsudgifter på 0,7 kr. skal medtages i Budget Nordsjællands Park og Vej kommer til at varetage driften af banerne. De afledte driftsudgifter er baseret på driftsopgaver og materialebehov for alle kunstgræsbaner i Fredensborg Kommune. Det forventes at maskiner lejes/leases. Bevilling Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Årlige afledte driftsudgifter på 0,7 mio. kr. skal medtages i Budget Retsgrundlag Tilbudsloven. Kompetence Fritids- og Idrætsudvalget. Indstilling 1. At proces for brugerinddragelse godkendes. 2. At tids- og procesplan for anlæg af kunstgræsbaner på Fredensborg Stadion og Karsemosegård godkendes. 3. At udbudsstrategi godkendes. 4. At administrationen bemyndiges til inden for det afsatte budget til anlæg af kunstgræsbaner at indgå kontrakt med ekstern rådgiver om varetagelse af kravspecifikation, udbud og tilsyn under anlæg. 5. At afledte drift- og vedligeholdelsesudgifter på 0,7 mio.kr. medtages i Budget Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den Sagen udsat. Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den Administrationens indstilling punkterne 1 4 vedtaget. Punkt 5 vedtaget med følgende ændrede indhold: At afledte drifts- og vedligeholdelsesudgifter på 0,7 mio. kr. indgår i budgetforhandlingerne Side 4 af 5

107 62 - Tids- og procesplan for anlæg af kunstgræsbaner Fredensborg Stadion og Karsemosegård Bilag Tids- og procesplan - Anlæg af kunstgræsbaner på Fredensborg Stadion og Karsemosegård (Løbenr.: 7158/14) Side 5 af 5

108

109 109 - Nivå Gymnastikforening søger om yderligere midler til etablering af Gymnastikkens Hus Tilbage Nr Nivå Gymnastikforening søger om yderligere midler til etablering af Gymnastikkens Hus Sagsnr.: 14/17422 Se alle bilag i sagen Beslutningstema Der skal tages stilling til ansøgning fra Nivå Gymnastikforening om yderligere bevilling af midler til etablering af Gymnastikkens Hus i de kommende budgetforhandlinger. Sagsfremstilling og økonomi Baggrund Det fremgår af budgetforlig , at der skabes et Gymnastikkens Hus ved Holmegårdshallen i Kokkedal, der vil stå klart i løbet af Der er i budgetforlig afsat 12 mio. kr. fordelt på 0,5 mio.kr. i 2015 og 11,5 mio.kr. i 2016 til etablering af Gymnastikkens Hus. Skabelse af Gymnastikkens Hus indeholder dels en omdannelse af Holmegårdshallen til en gymnastikhal med permanent fastopstillede gymnastikredskaber dels en udbygning af Holmegårdshallen med springgrave, trampoliner m.v. Det afsatte budget i 2015 og 2016 er til udbygningen af hallen. Fritids- og Idrætsudvalget besluttede den 7. maj, at Holmegårdshallen pr. 1. august 2014 omdannes til gymnastikhal med fastopstillede redskaber alle ugens dage, altså før etableringen af Gymnastikken Hus. Ansøger Nivå Gymnastikforening (herefter kaldet NG) er en godkendt folkeoplysende forening i Fredensborg Kommune. NG vil være primær bruger af Gymnastikkens Hus. Ansøgningen NG ansøger om en merbevilling på 7 mio. kr. ekskl. moms til etablering af Gymnastikkens Hus i de kommende budgetforhandlinger. Side 1 af 4

110 109 - Nivå Gymnastikforening søger om yderligere midler til etablering af Gymnastikkens Hus Af ansøgningen fremgår det, at NG har udarbejdet tegninger og indretningsplan over det kommende Gymnastikkens Hus. NG skriver i deres ansøgning, at de ønsker en udbygning med et aktivitetsareal på i alt m2 fordelt på følgende elementer: 1250 m2 i grundplan o Grundareal/Redskabsareal (1.200 m2). o Ny indgang/vindfang der skal fungere som kuldesluse. (50 m2 i stueplan). 400 m2 på 1. sal o Rytmeareal (350m2) o Ny indgang/vindfang der skal fungere som kuldesluse. (50 m2 kombineret opbevaring/gangareal med indgang til rytmesal på 1. sal). Af ansøgningen fremgår det, at aktivitetsarealet på m2 vil kunne understøtte de aktiviteter, foreningen forventer indeholdt i Gymnastikkens Hus. Ansøgningen kan ses i bilag 1. Budget NG har opstillet et budget for projektet ud fra en vurdering af indhentede prisoverslag fra et arkitektfirma. Budget med økonomisk overslag kan ses i bilag 2. NG vurderer, at det samlede nybyggede areal på m2 koster ca. 21,8 mio. kr. ekskl. moms. I dette overslag er der indeholdt nedgravede og fastmonteret redskaber/udstyr, som fx spejlvægge, ribber, springgrave og lydudstyr. NG forventer at bidrage med løse redskaber for ca. 2,8 mio. kr. ekskl. moms., fx springgulv, barrer, bomme, heste, rytmegulv og diverse måtter. NG oplyser, at der er tale om både eksisterende og nye redskaber. De nye redskaber vil NG finansiere via fundraising og egenfinansiering, fx via løbende ansøgninger til bl.a. Fritidspuljen i forbindelse med vedligeholdelse og opdatering af foreningens redskaber. Fredensborg Kommunes samlede anlægsudgifter beløber sig ifølge NGs budget til 19 mio. kr. ekskl. moms. NG vurderer, at et nyt vindfang vil være en klimaforbedring af den eksisterende hal og foreslår, at midlerne (i NGs budget sat til ca. 0,650 mio. kr. ekskl. moms) til etableringen eventuelt kan finansieres af kommunens lånefinansierede energirenoveringsmidler. Da der er bevilliget 12 mio. kr. til projektet, ønsker NG, at der yderligere tilføres 7 mio. kr. De ønsker bevillingen i , således at den oprindelige etableringsplan ikke forskydes. Administrationens bemærkninger Side 2 af 4

111 109 - Nivå Gymnastikforening søger om yderligere midler til etablering af Gymnastikkens Hus Administrationen bemærker, at NG ønsker et samlet nybygget areal på m2. Det er m2 mere, end der i budgettet er afsat midler til. De bevilligede 12 mio. kr. i budget 2014 er baseret på en nøglefærdig tilbygning på 600 m2 og en m2 pris på kr. Det vil sige både totalentrepriseomkostninger og alle øvrige omkostninger forbundet med nybyggeri. Omkostningerne på kr. pr. m2 er skønnet ud fra administrationens erfaringer fra andre byggeprojekter i kommunen (den nye skole i Fredensborg og idrætscentret i Humlebæk) og generelt skønnet omkostninger. Administrationen vurderer derfor, at en arealforøgelse på m2 vil beløbe sig til et samlet beløb på 33 mio. kr. Dette er i uoverensstemmelse med NGs budget på 21,8 mio.kr. for projektet. NG tager udgangspunkt i en arealforøgelse på m2 og en m2 pris på ca kr. Ved udbud kan NGs budget derfor vise sig ikke at kunne rumme de ønskede aktivitetsarealer. Krav til kapacitet og kvalitet skal derfor tilpasses behov og økonomi. Der vil i projektet eventuelt kunne indgå optioner på dele af leverancer afhængig af det endelige afsatte budget til projektet. Administrationen bemærker, at de 600 m2 var NGs vurdering af deres minimumskriterie forud for budgetforhandlingerne for Lånefinansierede midler til energirenovering Byrådet har afsat et tocifret millionbeløb i som lånefinansierede midler til energirigtige investeringer i de kommunale bygninger. Det forudsættes, at investeringerne resulterer i energibesparelser, der kan tilbagebetale renter og afdrag på lånet. De lånefinansierede midler kan ifølge statens lånebekendtgørelse ikke anvendes til nybyggeri. Vindfanget vil derfor skulle etableres i forbindelse med den eksisterende hal, for at der er låneadgang via energimidler. Når der foreligger et konkret projekt, vil administrationen kunne beregne driftsbesparelser i den eksisterende hal ved etablering af vindfang, og vil i givet fald kunne finansiere en del af et vindfang indenfor de politisk vedtagne krav til rentabilitet i energiprojekter. Administrationen vurderer, at det kan blive meget vanskeligt at etablere et nyt vindfang, som vil skabe en energibesparelse, der kan finansiere en investering i den størrelsesorden, som NG budgetterer med. Planforhold Der er ingen lokalplan for området i Kokkedal. Det er rammerne for lokalplanlægning i Kommuneplan 2013, der er gældende. Det vurderes umiddelbart, at der skal laves lokalplan. En tilbygning på m2 i grundplan skal koordineres med projektet Klimatilpasning Kokkedal. Tilbygningen er tiltænkt opført ved Kokkedal Skole Vests eksisterende idrætshal (spor H2) på det pt. ubenyttede græsareal, ca m2 ved den østlige gavl. Herved kan de nuværende boldbaner bevares intakte og uforstyrrede. Administrationen vurderer umiddelbart, at det kan blive vanskeligt at tilbygge m2 i indre mål i grundplan, hvis hovedstien skal bevares intakt. I så fald skal der bygges bredere og sydligere end den østlige gavl på den eksisterende hal. Side 3 af 4

112 109 - Nivå Gymnastikforening søger om yderligere midler til etablering af Gymnastikkens Hus Drift og vedligeholdelse Der er i dag afsat driftsbudget til rengøring og forbrugsudgifter som el, varme og vand til Holmegårdshallen. Der er ikke afsat midler til drift af Gymnastikkens Hus. Driftsudgifter til Gymnastikkens Hus skal beregnes og vurderes i forhold til det konkrete projekt. Der forventes at være øget driftsudgifter til rengøring, da det er vanskeligere at rengøre arealer med fastopstillede redskaber. Økonomiske bemærkninger Administrationen bemærker at der i budget 2016 er afsat 5. mio. kr. til nye fritidsfaciliteter og i mio. kr. Tilsvarende er der i 2016 afsat 4,5 mio. kr. til istandsættelse af eksisterende fritidsfaciliteter og i 2017 afsat 7,5 mio. kr. Disse er endnu ikke udmøntet i konkrete projekter. Byrådet har på møde den 28. april 2014 vedtaget, at der arbejdes efter et uændret 2015-budget. Det betyder, at hvis udvalget ønsker at imødekomme NGs ansøgning, skal projektet finansieres indenfor kommunens samlede budget. Bevilling Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Kompetence Fritids- og Idrætsudvalget. Kommunikation Ansøger modtager svar på ansøgning Indstilling 1. At ansøgningen ikke imødekommes. Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den Udvalget kvitterede for et flot oplæg fra Nivå Gymnastikforening i træffetiden. Udvalget besluttede, at sagen overgår til budgetforhandlingerne. Bilag Anmodning fra Nivå Gymnastikforening (Løbenr.: 70555/14) Gymnastikkens Hus - Økonomisk overslag FK 2.xlsx (Løbenr.: 71341/14) Side 4 af 4

113 Gymnastikkens hus, byggepriser budgetnotat til budget Baggrund og historik I budget blev der afsat 12 mio. kr. til etablering af et 600 m2 stort Gymnastikkens Hus, som tilbygning til Holmegårdshallen. I budgetmaterialet for Gymnastikkens Hus blev der fremlagt et lille projekt på 600 m2 vurderet til 16 mio. kr. af administrationen og et stort projekt på m2 model vurderet til 22 mio. kr. af administrationen. NOTAT Center for Kommunale Ejendomme Sagsnr.: 14/ juni 2014 Udvidet projekt fra 600m2 til m2 Nivå Gymnastikforening (NG) har nu udarbejdet et indretningsmæssigt grundigt oplæg til et fremtidigt udvidet Gymnastikkens Hus, som kvadratmetermæssigt og prismæssigt er større end projektet på 600m2 afsat til 12 mio. kr. i budget I oplægget ønskes i alt m2 opført med grundplan på m2, første sal på 350 m2 og nyt indgangsparti på 50 m2. Der er således m2 yderligere ift. det allerede afsatte projekt på 600 m2 til 12 mio. kr. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Pro Arkitekter og er prissat med priser fra juni 2013 samt med skelen til priser fra Dansk Halbyggeris hjemmeside. I korrespondancen til NG gør Pro Arkitekter opmærksom på, at hvis der ønskes en funktionel og arkitektonisk kvalitet, skal der regnes med følgende prisindeks i Københavnsområdet: Ca kr. pr. m2 for haller Ca kr. pr. m2 for vådrum NG s fremlagte projekt er samlet prissat til i alt kr. Der er regnet med følgende m2 priser: Netto pris (ren håndværkerpris): kr. pr. m2 Brutto pris: kr. pr. m2. I forslaget inddrages den nuværende Holmegårdshal, bl.a. med åbning af gavl, men ombygning af den eksisterende hal ses ikke medtaget i beregningerne. Erfaringspris fra Center for Kommunale Ejendomme Center for Kommunale Ejendomme har gennemgået NG s forslag og vurderer, på baggrund af erfaringer ved seneste gennemførte byggerier i kommunen, at priserne bør justeres (overslag vedhæftet). Total pris for nybygning af m2 hal ekskl. ombygning af eksisterende hal beregnes til i alt kr. Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk