Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Projekt- eller specialetitel: En analyse af dansk økonomi Efterspørgsels- eller konkurrenceevnekrise? Projektseminar/værkstedsseminar: PA-B1 Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Agnete Solvej Christiansen (44367) Bachelor PA-B1 Gustav Rasmus Bøtte Friis (47181) Bachelor PA-B1 Andreas Kynde (42480) Projekt PA-B1 Emil Gede Petersen (47496) Projekt PA-B1 Vejleders navn: Hans Aage Afleveringsdato: Antal anslag incl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag incl. mellemrum jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)

2 2

3 Resume: Dette projekt omhandler den aktuelle krise, som siden midten af 2008 har præget den danske økonomi. Ud fra en makroøkonomisk forståelse undersøges det om den lave vækst i dansk økonomi siden finanskrisen, skyldes en krise ift. den indenlandske efterspørgsel eller en forringelse af dansk konkurrenceevne. Denne undersøgelse tager sit udgangspunkt i den økonomiske udvikling i Danmark i perioden Herefter analyseres udviklingen indenfor henholdsvis de indenlandske efterspørgselskomponenter (privat forbrug, investeringsniveauet og det offentlige forbrug) og den danske konkurrenceevnes determinanter (den nominelle kronekurs, lønniveauet og produktivitet) i perioden Slutteligt diskuteres mulige tiltag ift. henholdsvis en styrkelse af den indenlandske efterspørgsel og forbedring af den danske konkurrenceevne. Abstract: The purpose of this analysis is to explain the current crisis that has marked the Danish economy since mid From a macroeconomic perspective the analysis tries to explain whether the crisis is caused by a fall in domestic demand or a lack of international competitiveness in the economy. The analysis starts out by describing the economic development of Denmark in the period Hereafter the development in the three elements of domestic demand (private consumption, level of investments and government spending) and the determinants for competitiveness (nominal exchange rate, level of wages and productivity) will be subjected for analysis. Finally initiatives for improving the domestic demand and the international competitiveness in Denmark will be debated. 3

4 Indholdsfortegnelse: 1. Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Videnskabsteori og metode Videnskabsteoretiske overvejelser Kritisk realisme Ontologi og de 3 domæner Retroduktion og epistemologi Forklaring af projektdesign Metodiske overvejelser Valg af teori Valg af empiri Udviklingen i Danmarks økonomi siden Udviklingen i bruttonationalprodukter Ledighed Inflation Betalingsbalancen Offentlige finanser Et samlet billede Teoretisk ramme: Den danske økonomi Diagram over dansk økonomi De indenlandske efterspørgselskomponenter Privat forbrug (C) Investeringer (I) Det offentlige forbrug (G) Konkurrenceevne, eksport og bytteforhold

5 4.4 Konkurrenceevnens determinanter Valutakursen og konkurrenceevne Lønudvikling og konkurrenceevne Produktivitet og konkurrenceevne Hvordan har henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen udviklet sig? Udviklingen i den indenlandske efterspørgsel Udviklingen i det private forbrug Udviklingen i investeringsniveauet Udviklingen i det offentlige forbrug Den danske konkurrenceevnes udvikling Udviklingen i Danmarks markedsandele af eksportmarkeder Udviklingen i den reale effektive valutakurs Delkonklusion på Analysedel Analysedel 2 Hvad ligger bag udviklingen i den indenlandske efterspørgsel? Den disponible indkomst og kontantpris Rente og fremtidsforventninger Renteudviklingen i Danmark Låneforhold i Danmark Den førte finanspolitik Delkonklusion på Analysedel Analysedel 3 - Hvad ligger bag udviklingen i den danske konkurrenceevne? Den nominelle effektive kronekursudvikling Den nominelle kronekurs ift. EA Den nominelle kronekurs ift. EU Den nominelle kronekurs ift. IC37 og gr Enhedsomkostninger Den danske lønudvikling Den danske produktivitetsudvikling

6 7.2.3 Udviklingen i realløn ift. produktivitet Delkonklusion på Analysedel Diskussion Hvordan kan henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen forbedres? Mulige tiltag til at øge den indenlandske efterspørgsel Øget disponibel indkomst gennem forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Øget offentligt forbrug og investeringer Mulige tiltag til forbedring af den danske konkurrenceevne Løntilbageholdenhed gennem udbudspolitik Mulige tiltag til forbedret totalfaktorproduktivitet Delkonklusion på diskussionen Konklusion Perspektivering

7 1. Problemfelt Den danske velfærdsstat er i disse tider under pres. Velfærd koster mange penge. Derfor er den højeste politiske prioritet at sikre den nødvendige vækst i økonomien for at kunne opretholde den samfundsmodel, der gennem mere end 50 år er vokset frem i Danmark. Tidligere økonomisk vismand og professor i nationaløkonomi Nina Smith udtrykker denne nødvendighed på følgende måde: Uden økonomisk vækst ville samfundet få store problemer. BNP udgør grundlaget for hele vores velfærdssamfund, fordi det er det, man kan beskatte. Vi bliver flere og flere mennesker, som får brug for det velfærdssamfund og det skattegrundlag, som BNP udgør. Derfor er vi afhængige af, at borgernes beskatningsgrundlag vokser løbende gennem de næste årtier. (Elmelund 2011). Netop væksten i BNP er dog ikke prangende i disse år. Som det fremgår af nedenstående graf, blev dansk økonomi hårdt ramt af den internationale finanskrise i 2008 og har i årene efter kæmpet med lav eller ligefrem negativ vækst. 4% Den årlige vækst i Danmark Årlig vækst i BNP 2% 0% -2% % -6% Figur 1.1 Årlig vækst i Danmark (beregnet med data fra statistikbanken NAT02). Siden krisen har Danmark altså været i lavkonjunktur, og dermed er dansk økonomi i disse år udfordret. Men hvad skyldes denne udvikling? Netop dette skændes økonomerne om, og der findes flere forskellige forklaringer. Nationalbanken fremhæver, at Danmark over de senere år har tabt konkurrenceevne ift. udlandet, 7

8 når denne opgøres på baggrund af relative enhedslønomkostninger. Dette skyldes, at danske lønninger er steget mere end i udlandet, mens produktivitetsforøgelsen har været mindre (Andersen et. al : 47). En anden indikator for landes konkurrenceevne er World Economic Forums, WEF, liste over global strukturel konkurrenceevne. WEF tager udgangspunkt i landes evne til at skabe de rette rammevilkår for erhvervslivet eksempelvis gennem opbyggelsen af institutioner, infrastruktur, veluddannet arbejdskraft og sundhedsvæsen. Her er Danmark også på vej ned ad listen. Siden 2008 er vurderingen af den danske konkurrenceevne faldet 12 placeringer, fra nummer 3 til den nuværende placering som nummer 15, på listen (Schwab 2013: 15). Dansk Erhverv ser dog en anden forklaring på de trængte kår for den danske økonomi: Den fortsat svage økonomiske vækst i 2013 som dog skal ses på baggrund af en decideret negativ vækst i 2012 skyldes primært en indenlandsk efterspørgselskrise... Det er hovedårsagen til, at Danmark i modsætning til vores nabolande Sverige og Tyskland befinder sig i en lavvækstfælde (Sandberg et. al. 2013: 1). Den nuværende økonomiske krise i Danmark er altså ifølge Dansk Erhverv ikke et udtryk for en for dårlig konkurrenceevne, men derimod en konsekvens af den lave indenlandske efterspørgsel. Denne analyse bakkes op af Det Økonomiske Råd, der påpeger, at hovedproblemet i dansk økonomi er en svag efterspørgsel: Samlet vurderer vi derfor, at den svage økonomiske aktivitet herhjemme mere er udtryk for en svag efterspørgsel i ind- og udland (og særligt i Danmark), drevet af forbrugeres og virksomheders bekymring for fremtiden, end for en særligt svag dansk konkurrenceevne. (Whitta-Jakobsen et. al., 2013). Dog supplerer Det Økonomiske Råd ovenstående med at tilføje, at en forbedring af den danske konkurrenceevne ville være ønskelig for at skabe mere beskæftigelse, men som sagt ikke udgør kernen i den danske krise (ibid). Der er altså langt fra enighed om, hvorvidt den danske krise er et udtryk en efterspørgselskrise eller en konkurrenceevnekrise. Dette rejser en række relevante spørgsmål. Er den danske konkurrenceevne for dårlig? Og i givet fald hvad skyldes dette? Er det aktuelle indenlandske 8

9 efterspørgselsniveau hæmmende for væksten? Hvad er den største udfordring for dansk økonomi? 1.1. Problemformulering På baggrund af ovenstående overvejelse fremsættes følgende problemformulering: Er den nuværende krise i dansk økonomi udtryk for manglende indenlandsk efterspørgsel eller forværret konkurrenceevne, og hvilke mulige tiltag kan forbedre den danske økonomi? Dette projekt vil undersøge ovenstående problemformulering ud fra en række arbejdsspørgsmål, og disse vil tilsammen danne grundlag for den endelige besvarelse: 1.2. Arbejdsspørgsmål 1) Hvad kendetegner udviklingen i dansk økonomi i perioden ? 2) Hvordan har udviklingen i henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen været i perioden ? 3) Hvad ligger bag udviklingen i den indenlandske efterspørgsel? 4) Hvad ligger bag udviklingen i den danske konkurrenceevne? 5) Hvordan kan henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen forbedres? 9

10 2. Videnskabsteori og metode Det følgende afsnit har til formål at præsentere projektets videnskabsteoretiske overvejelser samt at redegøre for den metodiske fremgangsmåde, der vil føre til problemformuleringens besvarelse. 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser I dette projekt arbejdes der ud fra et kritisk realistisk perspektiv. Derfor vil det i dette afsnit fremgå, hvilke konsekvenser dette har, samt hvorledes dette valg kommer til udtryk i projektet. Formålet med dette projekt er at undersøge, om den manglende vækst i dansk økonomi er et resultat svækket konkurrenceevne eller lav indenlandsk efterspørgsel. Dette projekt vil altså analysere de økonomiske mekanismer, der påvirker konkurrenceevnen og den samlede indenlandske efterspørgsel, for på den måde at besvare projektets problemformulering. Denne metode ligger tæt op ad en kritisk realistisk forståelse Kritisk realisme Kritisk realisme udspringer af et opgør med positivismen og den antagelse, at virkelighed består af en række stabile mønstre, der kan opstilles universelle love omkring. Derimod anses virkeligheden som et åbent system fyldt med foranderlige mønstre (Buch-Hans & Nielsen 2012: 279). I kritisk realisme arbejdes der ud fra en forestilling om, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores viden omkring den. Derfor skelnes der imellem den transitive dimension (vores viden om verden) og den intransitive dimension (virkeligheden som den faktisk er) (ibid:280) Ontologi og de 3 domæner I den intransitive dimension arbejdes der ud fra 3 domæner. Det empiriske (det umiddelbart observerbare), det faktiske (fænomener og begivenheder) og det dybe domæne (de ikke umiddelbart observerbare strukturer og mekanismer) (ibid:281). Formålet med denne metode er at bevæge sig fra det empiriske og faktiske til det dybe domæne. Dette gøres i forsøget på at afdække og identificere de foranderlige strukturer og mekanismer, der kan forsage begivenheder i det faktiske domæne. 10

11 I dette projekt udgør kapitel 3 det empiriske domæne. Her redegøres projektets ontologiske udgangspunkt gennem en undersøgelse af Danmarks økonomiske situation i perioden Dette har til formål at danne en grundforståelse for den danske nationaløkonomis udvikling, og kapitlet fungerer som fundament for den videre analyse. Konkret undersøges udviklingen i vækst i BNP, ledighed, inflation, betalingsbalancen og de offentlige finanser. I det faktiske domæne præsenteres dette projekts forståelse af konkurrenceevne og det makroøkonomiske system (kapitel 4). Ud fra den makroøkonomiske teori, vil udviklingen i den danske konkurrenceevne og den indenlandske efterspørgsel blive belyst. Efter dette vil analysen undersøge, hvad der har determineret denne udvikling. Dette sker ved at dykke ned i de enkelte efterspørgselskomponenters påvirkning af den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen. Til sidst nås det dybe domæne på baggrund af de to foregående. Her vil resultaterne af analysen blive fortolket og diskuteret, og projektets konklusioner vil blive fremlagt. Dette repræsenteres i projektets konklusion og perspektivering Retroduktion og epistemologi I dette projekt arbejdes der ud fra en retroduktiv metode. Her opstilles en konklusion, og så forsøges det at finde frem til præmissen for denne konklusion (Buch-hansen & Nielsen 2012:304). Det er igennem denne metode, det bliver muligt at bevæge sig fra det faktiske til det dybe niveau, da det netop er mekanismer og strukturer, der har forårsaget denne konklusion. I dette projekt tejner den politiske vurdering, at den lave vækst er en udfordring for den danske økonomi som konklusion. Derefter vil det igennem analysen fremgå, hvilke mekanismer og strukturer der påvirker den indenlandske efterspørgsel og den danske konkurrenceevne, samt i hvilken grad disse er udfordret. De slutninger, der fremkommer, er dog ikke udtryk for en endelig sandhed, da de er betinget af subjektiv abstraktion, der er indbefattet af den kritisk realistiske metode. Projektet er altså epistemologisk relativt, samtidig med at det er ontologisk realistisk. 11

12 2.2 - Projektdesign Problemfelt Problemformulering: Er den nuværende krise i dansk økonomi udtryk for manglende indenlandsk efterspørgsel eller forværret konkurrenceevne, og hvordan kan udviklingen indefor disse forklares? Ontologi/genstandsfelt: Hvad kendetegner udviklingen i dansk økonomi i perioden ? Teoretisk ramme: Gennemgang af begreberne indenlandsk efterspørgsel og konkurrenceevne indenfor økonomisk teori Analysedel 1: Hvordan har hendholdvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen udviklet sig i perioden ? Analysedel 2: Hvad ligger bag udviklingen i den indenlandske efterspørgsel? Analysedel 3: Hvad ligger bag udviklingen i konkurrenceevnen? Diskussion: Hvordan kan henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen forbedres? Konklusion og perspektivering 12

13 2.2.1 Forklaring af projektdesign Ovenstående projektdesign har til formål at give en illustrativ forklaring af dette projekts opbygning. I problemfeltet beskrives det genstandsfelt, dette projekt vil behandle og resulterer i projektets problemformulering, der ønskes besvaret. For at besvare projektets problemformulering, der omhandler de udfordringer dansk økonomi står overfor, belyses Danmarks nyere økonomiske historie for at danne en forståelse af genstandsfeltet. Dernæst præsenteres projektets teoretiske ramme, der danner strukturen for analysen. Analysen er opdelt i tre dele. Den første beskriver den nyere udvikling indenfor dansk konkurrenceevne og den indenlandske efterspørgsel. Anden del bygger videre på resultaterne fra analysedel 1, og udviklingen i den indenlandske efterspørgsels determinanter undersøges. Den tredje og sidste del af analysen bygger ligeledes videre på analysedel 1 og undersøger udviklingen i konkurrenceevnens determinanter. De tre analysedele vil tilsammen danne rammen for en diskussion af hvilke mulige tiltag, der kan stimulere den indenlandske efterspørgsel, samt konkurrenceevnen. Endelig vil projektet udmunde i en samlet konklusion ud fra de tre analysedeles delkonklusioner samt diskussionens resultat. Konklusionen vil samlet besvare projektets problemformulering. 2.3 Metodiske overvejelser Følgende afsnit har til formål at beskrive de metodiske valg og fravalg, der er truffet igennem dette projekt. Samtidig fremgår også dette projekts analysestrategi i de følgende afsnit Valg af teori For at besvare dette projekts problemformulering er det naturligt at gøre brug af den makroøkonomiske teori. Den makroøkonomiske teori muliggør en analyse af Danmarks aktuelle økonomiske situation samt en beskrivelse af, hvilke kausale årsagssammenhænge der har skabt denne. Elementer fra den mikroøkonomiske teori, såsom løndannelsen, bliver dog inddraget da disse har forklaringskraft ift. den makroøkonomiske udvikling. Projektet arbejder ud fra en model for en åben økonomi, da projektet inddrager konkurrenceevnen, og dermed bliver eksporten og importen vigtige komponenter. Konsekvenserne af dette valg vil blive belyst i kapitel 4. 13

14 2.3.2 Valg af empiri For at belyse Danmarks økonomiske situation er der i kapitel 3 inddraget empiri for vækst i BNP, ledighed, inflation, betalingsbalance og de offentlige finanser. Disse 5 begreber er udvalgt, da de er interessante for den videre analyse og samtidig beskriver hovedtrækkene i den danske nationaløkonomis historie siden Kronekursen er her ikke direkte belyst, men kun indirekte, da den danske fastkurspolitik beskrives som en del af den inflationsbekæmpende politik. Renten er ikke inddraget til den historiske fortælling om dansk økonomis udvikling, men vil blive inddraget i analysen af investeringer. I den første del af analysen inddrages udviklingen i den danske konkurrenceevne og markedsandele og skal belyse den nuværende styrke i dansk konkurrenceevne. Disse fungerer som afsæt til at kigge konkurrenceevnens determinanter, der er udgjort af den effektive kronekurs, produktivitet og løn. På samme måde gøres der brug af de forskellige indenlandske efterspørgselskomponenter til at belyse, hvorledes de har bidraget til den svage vækst i Danmark. Dernæst vil den videre analyse undersøge udviklingen i de determinanter, der påvirker den indenlandske efterspørgsel. Hovedparten af empirien til dette projekt er hentet fra Dansk Statistiks databank og derefter behandlet selvstændigt. Dette har den styrke, at empirien kan behandles dybdegående og suppleres med yderligere data, hvis dette findes nødvendigt. Den empiriske data, der benyttes i beskrivelsen af udlandet i dette projekt, er sekundær empiri fra nationalbankens kvartalsoversigter. Undtagelsen her er udviklingen i den reale effektive kronekurs, der er udregnet efter data fra Europakommissionen. 14

15 3. Udviklingen i Danmarks økonomi siden 1980 Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den brede økonomiske udvikling i Danmark siden Dette gøres for at identificere de udfordringer, dansk økonomi står overfor, og danner udgangspunktet for den senere analyse, hvor årsagerne til disse udfordringer vil blive undersøgt. Kapitlet beskriver altså projektets ontologiske genstandsfelt. I den økonomiske debat fremhæves ofte fem økonomiske indikatorer, der er vigtige for Danmarks økonomiske situation og den førte økonomiske politik (Biede 2009: 17-18). Disse fem indikatorer er: 1) Den procentvise ændring i BNP 2) Ledigheden 3) Den årlige inflation 4) Betalingsbalancens løbende poster 5) De offentlige finanser. (ibid) 3.1 Udviklingen i bruttonationalprodukter Vækst i BNP er ikke i sig selv en garanti for øget velfærd eller et bedre liv. Ikke desto mindre er væksten en vigtigt økonomisk målestok, og i perioder i dansk økonomi med lav vækst har det haft reelle negative konsekvenser for den danske befolkning først og fremmest i form at stigende ledighed jf. figur 3.2 og faldende indtægter. 15

16 Udviklingen i Danmarks BNP og vækst BNP Vækst i procent % 4% 2% 0% -2% -4% -6% Figur 3.1 Udviklingen i Danmarks BNP og vækst (2005 priser) (udregnet med data fra Statistikbanken NAT02) Som det fremgår af søjlerne i figur 3.1, har Danmark i perioden fra overordnet set oplevet en positiv årlig vækst på omkring 2%. Der har undervejs været perioder med lav vækst (eller endda negativ vækst) og perioder med høj vækst, men overvejende en stabil tendens. Men det aflæses også at Danmark i perioden ligger under det tidligere niveau, og at fremdriften i økonomien er gået i stå. Det ses af grafen at Danmark har oplevet tre højkonjunkturer siden Den første var i perioden , hvor der skete en stor stigning i det private forbrug, samtidig med at Danmark indførte sin fastkurspolitik (først overfor D-marken og senere til euroen) og fik bedre styr på sin inflation jf. figur 3.3 (Johansen & Trier 2012: ). Samtidig faldt renten, da inflationsbekæmpelse blev sat højt på den politiske dagsorden i udlandet (Grell & Rygner 2010: 57). Den automatiske pristalsregulering af lønningerne (dyrtidsreguleringen) blev i samme periode afskaffet (ibid). Det øgede forbrug medførte dog et stort underskud på betalingsbalancen og en høj rente, da Danmark i høj grad efterspurgte udenlandske produkter (jf. figur 3.4). Derfor indførte regeringen 16

17 'kartoffelkuren 1 ', hvilket medførte faldende privat forbrug, men også en forbedring af betalingsbalancen jf. figur 3.4. I perioden blev kartoffelkuren fulgt op af en skattereform, der mindskede værdien af rentefradraget i skatteopgørelsen. Dette medførte stigende udgifter til afbetaling af lån, hvilket mindskede husholdningernes disponible indkomst og dermed førte til faldende import. Indgrebene virkede, og i 1990 havde Danmark for første gang siden midten af 60'erne overskud på betalingsbalancen, og Danmark kunne begynde at afdrage på sin gæld (ibid). I 1993 'kickstartede' regeringen økonomien med en række initiativer. Mix-lånene blev afskaffet, forbrugsrenteafgiften ophævet og det blev fordelagtigt at omlægge lån fra højrenteperioden i 80'erne (Johansen & Trier 2012: 84). I kombination med en faldende rente, medførte dette en større omlægning af lån i Danmark for over 100 mia. kroner (ibid:84-85). Dette lagde grunden for stigende huspriser og øget privat forbrug, hvilket blev starten på den længste højkonjunktur i perioden mellem (ibid). I hele perioden steg beskæftigelsen også hvert år. Derfor blev der indført arbejdsmarkedsreformer, der skulle modvirke en lønstigning, der ville forværre Danmarks konkurrenceevne. Illustrativt blev eksempelvis dagpengeperioden reelt reduceret fra 9 år til 4 år (ibid: ). Perioden blev bragt til en ende, da regeringen måtte indføre 'pinsepakken', for at forbedre betalingsbalancen, og da aktiemarkedet pludseligt faldt pga. den såkaldte dot-com-boblen (Grell & Rygner 2012: 57). Endelig aflæses det af grafen, at dansk økonomi var i højkonjunktur fra I denne periode blev det private forbrug stimuleret politisk gennem 'forårspakken', der fremrykkede skattelettelser. I denne periode faldt ledigheden jf. figur 3.2, det private forbrug steg, og der blev påbegyndt nyt byggeri i stor stil (Johansen & Trier 2012: 89). Det fremgår af grafen, at der har været to længere perioder med lav vækst i Danmark siden Den første lavkonjunktur varede fra , og den anden har Danmark befundet sig i siden finanskrisen i Som det kan aflæses af grafen, er de to lavkonjunkturer dog forskellige i deres intensitet. Hvor perioden havde en gennemsnitlig vækst på 0,8%, lå den i perioden 1 Et vigtigt element i kartoffelkuren var indførelsen af såkaldte mix-lån, der betød at nye realkreditlån mindst skulle indeholde mindst 40% serielån, der var kendetegnet ved højere afdrag i starten af tilbagebetalingsperioden. Samtidig indførtes højere renter på forbrugslån. Denne kontraktive finanspolitik fik lånet til at falde (Johansen & Trier 2012: 84). 17

18 på -0,87%. Det skyldes navnlig det voldsomme fald i væksten, da finanskrisen indtraf, hvilket medførte, at væksten var på -5,67% i Væksten var de to efterfølgende år positiv, men den blev atter negativ i Derfor er Danmarks samlede BNP i 2012 på samme niveau som i 2005, hvilket illustrerer, at Danmark er økonomisk udfordret. Den lavkonjunktur Danmark befinder sig i, er altså så kraftig, at BNP er blevet mindre over de sidste år. 3.2 Ledighed Ledighed er ikke blot vigtigt at inddrage i analysen, fordi det har en stor effekt for den enkelte arbejdsløses økonomiske råderum, men også fordi antallet af ledige har stor effekt på den samlede nations økonomi. Således er lav ledighed en drivkraft for den samlede efterspørgsel, og samtidig vil staten have færre udgifter til overførselsindkomster pga. de automatiske stabilisatorer i dansk økonomi. Af figur 3.2 fremgår både nettoledigheden og bruttoledigheden. Nettoledigheden omfatter ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og ledige kontanthjælpsmodtagere (Johansen & Trier 2012: 49). Bruttoledigheden inkluderer herudover aktiverede med ret til arbejdsløshedsdagpenge og aktiverede arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (ibid). Udviklingen af ledighed i Danmark Nettoledighed i procent af arbejdsstyrken Bruttoledighed i procent af arbejdsstyrken figur 3.2 udviklingen i ledigheden i Danmark (udregnet med data fra Statistikbanken (AULAAR og AULP01)) 18

19 Når der gøres brug af nettoledigheden skyldes det, at bruttoledigheden ikke er beregnet helt tilbage til Derfor giver nettoledigheden et bedre indblik i udviklingen gennem hele perioden. Bruttoledigheden er taget med for at illustrere den påvirkning, ledigheden har på de offentlige finanser i Danmark, men også for at vise den helt aktuelle ledighed. Som det fremgår af grafen, har der været store udsving i ledigheden gennem perioden , men at nettoledigheden i dag på trods af den hårde lavkonjunktur er lavere end den var det i 80'erne og 90'erne. Sammenholdt med grafen fra foregående afsnit fremgår det også, at ledigheden er steget i perioder med lavkonjunktur og faldet i perioder med højkonjunktur jf. figur 3.1. Ud fra grafen tegner der sig et billede af, at ledigheden i Danmark har været faldende fra forholdsvist højt niveau til selv i den nuværende krise at holde sig omkring de 4-6%, alt efter om man kigger på netto- eller bruttoledigheden. Af årsager til dette fald kan man pege på dagpengereformen fra 90'erne, skærpede krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, som betingelse for at modtage dagpenge eller kontanthjælp og decentrale lønforhandlinger (Ibid: 52). Dette er blevet understøttet af en generel international højkonjunktur op gennem 90 erne. Samtidig kan det dog konstateres, at ledigheden siden krisen begyndte er steget, og at ledigheden fortsat er svagt stigende. 3.3 Inflation Inflation er et begreb, der udtrykker prisstigningen i en given periode. Inflation er udregnet ud fra forbrugerprisindekset (Grell & Rygner 2010: 62). I dag anses det som mål for den økonomiske politik, at holde inflationen på et lavt niveau, og de fleste økonomer er af den opfattelse, at lav inflation på længere sigt giver de bedste vilkår for at skabe vækst og lav ledighed (ibid: 65). Dette begrundes med, at høj inflation gør det vanskeligere for husholdninger og virksomheder at træffe fornuftige beslutninger, og gør det sværere at skelne mellem relative og absolutte prisstigninger og tilfældig omfordeling af værdier (Johansen & Trier 2012: 73). 19

20 Årlig stigning i forbrugerpriser Forbrugerprisstigninger 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Figur 3.3 udviklingen i Danmarks inflation (udregnet med data fra Statistikbanken (PRIS61)) Det kan aflæses af grafen, at Danmark havde en forholdsvis høj inflation i starten af 80'erne. Som nævnt ovenfor blev inflationsbekæmpelse et højt prioriteret politisk mål ved indførelse af fastkurspolitikken (Grell & Rygner 2010: 57). Denne politik er blevet ført videre gennem skiftende regeringer, og i dag er inflationen på et relativt lavt niveau. Den økonomiske politik er altså på dette punkt lykkedes. Et andet bemærkelsesværdigt punkt i denne graf er at inflationen blev holdt under kontrol i perioden , hvor ledigheden jf. figur 3.2 faldt kraftigt fra 12% til 3%. Det ses også, at faldet i ledigheden fra blev modsvaret af en stigning i inflationen. Denne udvikling tyder på at den strukturelle ledighed faldt i perioden , men at manglende lønpres siden har øget inflationen. 3.4 Betalingsbalancen Betalingsbalancen er en opgørelse over de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode (Johansen & Trier 2012: 103). Den mest tungtvejende post på betalingsbalancen er nettoeksporten (ibid: 105). Ved indgangen til 1980'erne døjede den danske økonomi med årlige 20

21 underskud på betalingsbalancens løbende poster (fremover betalingsbalancen). Således havde der været underskud på betalingsbalancen siden 1964 (ibid: 103). Der var i begyndelsen af 80'erne en stor bekymring over underskuddet på betalingsbalancen og den voksende udlandsgæld jf. figur 3.5, men det var svært at forbedre den, når der samtidig var høj ledighed, inflation og lav vækst (Grell & Rygner 2010: 66). 8% 6% 4% 2% Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP Overskud i % af BNP 0% -2% % -6% Figur 3.4 Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP (udregnet med data fra Statistikbanken (NAT01)) Som det kan ses af grafen, vendte udviklingen, og Danmark har siden 1990 haft overskud på betalingsbalancen med undtagelse af år Udviklingen vendte for alvor i 1986 som en følge af kartoffelkuren og især nedsættelsen af rentefradraget (Biede 2009: 72). Dette betød, at husholdningernes disponible indkomst blev mindre, og skatteindtægterne til de offentlige finanser blev øget. Dette reducerede forbruget og dermed importen, hvilket medførte en forbedring i betalingsbalancen (ibid). En anden vigtig faktor, der har været medvirkende til forbedringen af den danske betalingsbalance, er en forhøjet produktion af olie og gas i Nordsøen (Andersen et al. 2012: 42). I 1980 havde Danmark således et underskud på nettoenergieksporten på 21 mia. kr., hvilket var vendt til et overskud på 7,5 mia. kr. i 2011 (Johansen & Trier 2012: 101). 21

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Konjunkturer, vækst og boligmarked

Konjunkturer, vækst og boligmarked Afløsningsopgave, økonomi 2001 eks.nr. 1105 side 1 / 13 Konjunkturer, vækst og boligmarked - en aktuel afløsningsopgave Indholdsfortegnelse KONJUNKTURER OG VÆKST...1 1984 - OPGANGSTID MED BALANCEPROBLEMER...4

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år

Tabel 1: BNP. En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Tabel 1: BNP Hvad betyder BNP: En forkortelse for bruttonationalproduktet, der viser mængden af et lands samlede produktion af varer og serviceydelser på et år Hvordan beregnes BNP: Opgøres som produktionsværdien

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

3. Modellen i hovedtræk

3. Modellen i hovedtræk 3. Modellen i hovedtræk Kapitel 3. Modellen i hovedtræk 25 ADAM er en årsmodel opbygget i den empiriske modeltradition, som især Tinbergen og Klein har præget. I overensstemmelse hermed er ADAM i høj grad

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27.

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. OK14 Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014 Indledning Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere