Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Projekt- eller specialetitel: En analyse af dansk økonomi Efterspørgsels- eller konkurrenceevnekrise? Projektseminar/værkstedsseminar: PA-B1 Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Agnete Solvej Christiansen (44367) Bachelor PA-B1 Gustav Rasmus Bøtte Friis (47181) Bachelor PA-B1 Andreas Kynde (42480) Projekt PA-B1 Emil Gede Petersen (47496) Projekt PA-B1 Vejleders navn: Hans Aage Afleveringsdato: Antal anslag incl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag incl. mellemrum jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)

2 2

3 Resume: Dette projekt omhandler den aktuelle krise, som siden midten af 2008 har præget den danske økonomi. Ud fra en makroøkonomisk forståelse undersøges det om den lave vækst i dansk økonomi siden finanskrisen, skyldes en krise ift. den indenlandske efterspørgsel eller en forringelse af dansk konkurrenceevne. Denne undersøgelse tager sit udgangspunkt i den økonomiske udvikling i Danmark i perioden Herefter analyseres udviklingen indenfor henholdsvis de indenlandske efterspørgselskomponenter (privat forbrug, investeringsniveauet og det offentlige forbrug) og den danske konkurrenceevnes determinanter (den nominelle kronekurs, lønniveauet og produktivitet) i perioden Slutteligt diskuteres mulige tiltag ift. henholdsvis en styrkelse af den indenlandske efterspørgsel og forbedring af den danske konkurrenceevne. Abstract: The purpose of this analysis is to explain the current crisis that has marked the Danish economy since mid From a macroeconomic perspective the analysis tries to explain whether the crisis is caused by a fall in domestic demand or a lack of international competitiveness in the economy. The analysis starts out by describing the economic development of Denmark in the period Hereafter the development in the three elements of domestic demand (private consumption, level of investments and government spending) and the determinants for competitiveness (nominal exchange rate, level of wages and productivity) will be subjected for analysis. Finally initiatives for improving the domestic demand and the international competitiveness in Denmark will be debated. 3

4 Indholdsfortegnelse: 1. Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Videnskabsteori og metode Videnskabsteoretiske overvejelser Kritisk realisme Ontologi og de 3 domæner Retroduktion og epistemologi Forklaring af projektdesign Metodiske overvejelser Valg af teori Valg af empiri Udviklingen i Danmarks økonomi siden Udviklingen i bruttonationalprodukter Ledighed Inflation Betalingsbalancen Offentlige finanser Et samlet billede Teoretisk ramme: Den danske økonomi Diagram over dansk økonomi De indenlandske efterspørgselskomponenter Privat forbrug (C) Investeringer (I) Det offentlige forbrug (G) Konkurrenceevne, eksport og bytteforhold

5 4.4 Konkurrenceevnens determinanter Valutakursen og konkurrenceevne Lønudvikling og konkurrenceevne Produktivitet og konkurrenceevne Hvordan har henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen udviklet sig? Udviklingen i den indenlandske efterspørgsel Udviklingen i det private forbrug Udviklingen i investeringsniveauet Udviklingen i det offentlige forbrug Den danske konkurrenceevnes udvikling Udviklingen i Danmarks markedsandele af eksportmarkeder Udviklingen i den reale effektive valutakurs Delkonklusion på Analysedel Analysedel 2 Hvad ligger bag udviklingen i den indenlandske efterspørgsel? Den disponible indkomst og kontantpris Rente og fremtidsforventninger Renteudviklingen i Danmark Låneforhold i Danmark Den førte finanspolitik Delkonklusion på Analysedel Analysedel 3 - Hvad ligger bag udviklingen i den danske konkurrenceevne? Den nominelle effektive kronekursudvikling Den nominelle kronekurs ift. EA Den nominelle kronekurs ift. EU Den nominelle kronekurs ift. IC37 og gr Enhedsomkostninger Den danske lønudvikling Den danske produktivitetsudvikling

6 7.2.3 Udviklingen i realløn ift. produktivitet Delkonklusion på Analysedel Diskussion Hvordan kan henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen forbedres? Mulige tiltag til at øge den indenlandske efterspørgsel Øget disponibel indkomst gennem forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Øget offentligt forbrug og investeringer Mulige tiltag til forbedring af den danske konkurrenceevne Løntilbageholdenhed gennem udbudspolitik Mulige tiltag til forbedret totalfaktorproduktivitet Delkonklusion på diskussionen Konklusion Perspektivering

7 1. Problemfelt Den danske velfærdsstat er i disse tider under pres. Velfærd koster mange penge. Derfor er den højeste politiske prioritet at sikre den nødvendige vækst i økonomien for at kunne opretholde den samfundsmodel, der gennem mere end 50 år er vokset frem i Danmark. Tidligere økonomisk vismand og professor i nationaløkonomi Nina Smith udtrykker denne nødvendighed på følgende måde: Uden økonomisk vækst ville samfundet få store problemer. BNP udgør grundlaget for hele vores velfærdssamfund, fordi det er det, man kan beskatte. Vi bliver flere og flere mennesker, som får brug for det velfærdssamfund og det skattegrundlag, som BNP udgør. Derfor er vi afhængige af, at borgernes beskatningsgrundlag vokser løbende gennem de næste årtier. (Elmelund 2011). Netop væksten i BNP er dog ikke prangende i disse år. Som det fremgår af nedenstående graf, blev dansk økonomi hårdt ramt af den internationale finanskrise i 2008 og har i årene efter kæmpet med lav eller ligefrem negativ vækst. 4% Den årlige vækst i Danmark Årlig vækst i BNP 2% 0% -2% % -6% Figur 1.1 Årlig vækst i Danmark (beregnet med data fra statistikbanken NAT02). Siden krisen har Danmark altså været i lavkonjunktur, og dermed er dansk økonomi i disse år udfordret. Men hvad skyldes denne udvikling? Netop dette skændes økonomerne om, og der findes flere forskellige forklaringer. Nationalbanken fremhæver, at Danmark over de senere år har tabt konkurrenceevne ift. udlandet, 7

8 når denne opgøres på baggrund af relative enhedslønomkostninger. Dette skyldes, at danske lønninger er steget mere end i udlandet, mens produktivitetsforøgelsen har været mindre (Andersen et. al : 47). En anden indikator for landes konkurrenceevne er World Economic Forums, WEF, liste over global strukturel konkurrenceevne. WEF tager udgangspunkt i landes evne til at skabe de rette rammevilkår for erhvervslivet eksempelvis gennem opbyggelsen af institutioner, infrastruktur, veluddannet arbejdskraft og sundhedsvæsen. Her er Danmark også på vej ned ad listen. Siden 2008 er vurderingen af den danske konkurrenceevne faldet 12 placeringer, fra nummer 3 til den nuværende placering som nummer 15, på listen (Schwab 2013: 15). Dansk Erhverv ser dog en anden forklaring på de trængte kår for den danske økonomi: Den fortsat svage økonomiske vækst i 2013 som dog skal ses på baggrund af en decideret negativ vækst i 2012 skyldes primært en indenlandsk efterspørgselskrise... Det er hovedårsagen til, at Danmark i modsætning til vores nabolande Sverige og Tyskland befinder sig i en lavvækstfælde (Sandberg et. al. 2013: 1). Den nuværende økonomiske krise i Danmark er altså ifølge Dansk Erhverv ikke et udtryk for en for dårlig konkurrenceevne, men derimod en konsekvens af den lave indenlandske efterspørgsel. Denne analyse bakkes op af Det Økonomiske Råd, der påpeger, at hovedproblemet i dansk økonomi er en svag efterspørgsel: Samlet vurderer vi derfor, at den svage økonomiske aktivitet herhjemme mere er udtryk for en svag efterspørgsel i ind- og udland (og særligt i Danmark), drevet af forbrugeres og virksomheders bekymring for fremtiden, end for en særligt svag dansk konkurrenceevne. (Whitta-Jakobsen et. al., 2013). Dog supplerer Det Økonomiske Råd ovenstående med at tilføje, at en forbedring af den danske konkurrenceevne ville være ønskelig for at skabe mere beskæftigelse, men som sagt ikke udgør kernen i den danske krise (ibid). Der er altså langt fra enighed om, hvorvidt den danske krise er et udtryk en efterspørgselskrise eller en konkurrenceevnekrise. Dette rejser en række relevante spørgsmål. Er den danske konkurrenceevne for dårlig? Og i givet fald hvad skyldes dette? Er det aktuelle indenlandske 8

9 efterspørgselsniveau hæmmende for væksten? Hvad er den største udfordring for dansk økonomi? 1.1. Problemformulering På baggrund af ovenstående overvejelse fremsættes følgende problemformulering: Er den nuværende krise i dansk økonomi udtryk for manglende indenlandsk efterspørgsel eller forværret konkurrenceevne, og hvilke mulige tiltag kan forbedre den danske økonomi? Dette projekt vil undersøge ovenstående problemformulering ud fra en række arbejdsspørgsmål, og disse vil tilsammen danne grundlag for den endelige besvarelse: 1.2. Arbejdsspørgsmål 1) Hvad kendetegner udviklingen i dansk økonomi i perioden ? 2) Hvordan har udviklingen i henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen været i perioden ? 3) Hvad ligger bag udviklingen i den indenlandske efterspørgsel? 4) Hvad ligger bag udviklingen i den danske konkurrenceevne? 5) Hvordan kan henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen forbedres? 9

10 2. Videnskabsteori og metode Det følgende afsnit har til formål at præsentere projektets videnskabsteoretiske overvejelser samt at redegøre for den metodiske fremgangsmåde, der vil føre til problemformuleringens besvarelse. 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser I dette projekt arbejdes der ud fra et kritisk realistisk perspektiv. Derfor vil det i dette afsnit fremgå, hvilke konsekvenser dette har, samt hvorledes dette valg kommer til udtryk i projektet. Formålet med dette projekt er at undersøge, om den manglende vækst i dansk økonomi er et resultat svækket konkurrenceevne eller lav indenlandsk efterspørgsel. Dette projekt vil altså analysere de økonomiske mekanismer, der påvirker konkurrenceevnen og den samlede indenlandske efterspørgsel, for på den måde at besvare projektets problemformulering. Denne metode ligger tæt op ad en kritisk realistisk forståelse Kritisk realisme Kritisk realisme udspringer af et opgør med positivismen og den antagelse, at virkelighed består af en række stabile mønstre, der kan opstilles universelle love omkring. Derimod anses virkeligheden som et åbent system fyldt med foranderlige mønstre (Buch-Hans & Nielsen 2012: 279). I kritisk realisme arbejdes der ud fra en forestilling om, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores viden omkring den. Derfor skelnes der imellem den transitive dimension (vores viden om verden) og den intransitive dimension (virkeligheden som den faktisk er) (ibid:280) Ontologi og de 3 domæner I den intransitive dimension arbejdes der ud fra 3 domæner. Det empiriske (det umiddelbart observerbare), det faktiske (fænomener og begivenheder) og det dybe domæne (de ikke umiddelbart observerbare strukturer og mekanismer) (ibid:281). Formålet med denne metode er at bevæge sig fra det empiriske og faktiske til det dybe domæne. Dette gøres i forsøget på at afdække og identificere de foranderlige strukturer og mekanismer, der kan forsage begivenheder i det faktiske domæne. 10

11 I dette projekt udgør kapitel 3 det empiriske domæne. Her redegøres projektets ontologiske udgangspunkt gennem en undersøgelse af Danmarks økonomiske situation i perioden Dette har til formål at danne en grundforståelse for den danske nationaløkonomis udvikling, og kapitlet fungerer som fundament for den videre analyse. Konkret undersøges udviklingen i vækst i BNP, ledighed, inflation, betalingsbalancen og de offentlige finanser. I det faktiske domæne præsenteres dette projekts forståelse af konkurrenceevne og det makroøkonomiske system (kapitel 4). Ud fra den makroøkonomiske teori, vil udviklingen i den danske konkurrenceevne og den indenlandske efterspørgsel blive belyst. Efter dette vil analysen undersøge, hvad der har determineret denne udvikling. Dette sker ved at dykke ned i de enkelte efterspørgselskomponenters påvirkning af den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen. Til sidst nås det dybe domæne på baggrund af de to foregående. Her vil resultaterne af analysen blive fortolket og diskuteret, og projektets konklusioner vil blive fremlagt. Dette repræsenteres i projektets konklusion og perspektivering Retroduktion og epistemologi I dette projekt arbejdes der ud fra en retroduktiv metode. Her opstilles en konklusion, og så forsøges det at finde frem til præmissen for denne konklusion (Buch-hansen & Nielsen 2012:304). Det er igennem denne metode, det bliver muligt at bevæge sig fra det faktiske til det dybe niveau, da det netop er mekanismer og strukturer, der har forårsaget denne konklusion. I dette projekt tejner den politiske vurdering, at den lave vækst er en udfordring for den danske økonomi som konklusion. Derefter vil det igennem analysen fremgå, hvilke mekanismer og strukturer der påvirker den indenlandske efterspørgsel og den danske konkurrenceevne, samt i hvilken grad disse er udfordret. De slutninger, der fremkommer, er dog ikke udtryk for en endelig sandhed, da de er betinget af subjektiv abstraktion, der er indbefattet af den kritisk realistiske metode. Projektet er altså epistemologisk relativt, samtidig med at det er ontologisk realistisk. 11

12 2.2 - Projektdesign Problemfelt Problemformulering: Er den nuværende krise i dansk økonomi udtryk for manglende indenlandsk efterspørgsel eller forværret konkurrenceevne, og hvordan kan udviklingen indefor disse forklares? Ontologi/genstandsfelt: Hvad kendetegner udviklingen i dansk økonomi i perioden ? Teoretisk ramme: Gennemgang af begreberne indenlandsk efterspørgsel og konkurrenceevne indenfor økonomisk teori Analysedel 1: Hvordan har hendholdvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen udviklet sig i perioden ? Analysedel 2: Hvad ligger bag udviklingen i den indenlandske efterspørgsel? Analysedel 3: Hvad ligger bag udviklingen i konkurrenceevnen? Diskussion: Hvordan kan henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen forbedres? Konklusion og perspektivering 12

13 2.2.1 Forklaring af projektdesign Ovenstående projektdesign har til formål at give en illustrativ forklaring af dette projekts opbygning. I problemfeltet beskrives det genstandsfelt, dette projekt vil behandle og resulterer i projektets problemformulering, der ønskes besvaret. For at besvare projektets problemformulering, der omhandler de udfordringer dansk økonomi står overfor, belyses Danmarks nyere økonomiske historie for at danne en forståelse af genstandsfeltet. Dernæst præsenteres projektets teoretiske ramme, der danner strukturen for analysen. Analysen er opdelt i tre dele. Den første beskriver den nyere udvikling indenfor dansk konkurrenceevne og den indenlandske efterspørgsel. Anden del bygger videre på resultaterne fra analysedel 1, og udviklingen i den indenlandske efterspørgsels determinanter undersøges. Den tredje og sidste del af analysen bygger ligeledes videre på analysedel 1 og undersøger udviklingen i konkurrenceevnens determinanter. De tre analysedele vil tilsammen danne rammen for en diskussion af hvilke mulige tiltag, der kan stimulere den indenlandske efterspørgsel, samt konkurrenceevnen. Endelig vil projektet udmunde i en samlet konklusion ud fra de tre analysedeles delkonklusioner samt diskussionens resultat. Konklusionen vil samlet besvare projektets problemformulering. 2.3 Metodiske overvejelser Følgende afsnit har til formål at beskrive de metodiske valg og fravalg, der er truffet igennem dette projekt. Samtidig fremgår også dette projekts analysestrategi i de følgende afsnit Valg af teori For at besvare dette projekts problemformulering er det naturligt at gøre brug af den makroøkonomiske teori. Den makroøkonomiske teori muliggør en analyse af Danmarks aktuelle økonomiske situation samt en beskrivelse af, hvilke kausale årsagssammenhænge der har skabt denne. Elementer fra den mikroøkonomiske teori, såsom løndannelsen, bliver dog inddraget da disse har forklaringskraft ift. den makroøkonomiske udvikling. Projektet arbejder ud fra en model for en åben økonomi, da projektet inddrager konkurrenceevnen, og dermed bliver eksporten og importen vigtige komponenter. Konsekvenserne af dette valg vil blive belyst i kapitel 4. 13

14 2.3.2 Valg af empiri For at belyse Danmarks økonomiske situation er der i kapitel 3 inddraget empiri for vækst i BNP, ledighed, inflation, betalingsbalance og de offentlige finanser. Disse 5 begreber er udvalgt, da de er interessante for den videre analyse og samtidig beskriver hovedtrækkene i den danske nationaløkonomis historie siden Kronekursen er her ikke direkte belyst, men kun indirekte, da den danske fastkurspolitik beskrives som en del af den inflationsbekæmpende politik. Renten er ikke inddraget til den historiske fortælling om dansk økonomis udvikling, men vil blive inddraget i analysen af investeringer. I den første del af analysen inddrages udviklingen i den danske konkurrenceevne og markedsandele og skal belyse den nuværende styrke i dansk konkurrenceevne. Disse fungerer som afsæt til at kigge konkurrenceevnens determinanter, der er udgjort af den effektive kronekurs, produktivitet og løn. På samme måde gøres der brug af de forskellige indenlandske efterspørgselskomponenter til at belyse, hvorledes de har bidraget til den svage vækst i Danmark. Dernæst vil den videre analyse undersøge udviklingen i de determinanter, der påvirker den indenlandske efterspørgsel. Hovedparten af empirien til dette projekt er hentet fra Dansk Statistiks databank og derefter behandlet selvstændigt. Dette har den styrke, at empirien kan behandles dybdegående og suppleres med yderligere data, hvis dette findes nødvendigt. Den empiriske data, der benyttes i beskrivelsen af udlandet i dette projekt, er sekundær empiri fra nationalbankens kvartalsoversigter. Undtagelsen her er udviklingen i den reale effektive kronekurs, der er udregnet efter data fra Europakommissionen. 14

15 3. Udviklingen i Danmarks økonomi siden 1980 Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den brede økonomiske udvikling i Danmark siden Dette gøres for at identificere de udfordringer, dansk økonomi står overfor, og danner udgangspunktet for den senere analyse, hvor årsagerne til disse udfordringer vil blive undersøgt. Kapitlet beskriver altså projektets ontologiske genstandsfelt. I den økonomiske debat fremhæves ofte fem økonomiske indikatorer, der er vigtige for Danmarks økonomiske situation og den førte økonomiske politik (Biede 2009: 17-18). Disse fem indikatorer er: 1) Den procentvise ændring i BNP 2) Ledigheden 3) Den årlige inflation 4) Betalingsbalancens løbende poster 5) De offentlige finanser. (ibid) 3.1 Udviklingen i bruttonationalprodukter Vækst i BNP er ikke i sig selv en garanti for øget velfærd eller et bedre liv. Ikke desto mindre er væksten en vigtigt økonomisk målestok, og i perioder i dansk økonomi med lav vækst har det haft reelle negative konsekvenser for den danske befolkning først og fremmest i form at stigende ledighed jf. figur 3.2 og faldende indtægter. 15

16 Udviklingen i Danmarks BNP og vækst BNP Vækst i procent % 4% 2% 0% -2% -4% -6% Figur 3.1 Udviklingen i Danmarks BNP og vækst (2005 priser) (udregnet med data fra Statistikbanken NAT02) Som det fremgår af søjlerne i figur 3.1, har Danmark i perioden fra overordnet set oplevet en positiv årlig vækst på omkring 2%. Der har undervejs været perioder med lav vækst (eller endda negativ vækst) og perioder med høj vækst, men overvejende en stabil tendens. Men det aflæses også at Danmark i perioden ligger under det tidligere niveau, og at fremdriften i økonomien er gået i stå. Det ses af grafen at Danmark har oplevet tre højkonjunkturer siden Den første var i perioden , hvor der skete en stor stigning i det private forbrug, samtidig med at Danmark indførte sin fastkurspolitik (først overfor D-marken og senere til euroen) og fik bedre styr på sin inflation jf. figur 3.3 (Johansen & Trier 2012: ). Samtidig faldt renten, da inflationsbekæmpelse blev sat højt på den politiske dagsorden i udlandet (Grell & Rygner 2010: 57). Den automatiske pristalsregulering af lønningerne (dyrtidsreguleringen) blev i samme periode afskaffet (ibid). Det øgede forbrug medførte dog et stort underskud på betalingsbalancen og en høj rente, da Danmark i høj grad efterspurgte udenlandske produkter (jf. figur 3.4). Derfor indførte regeringen 16

17 'kartoffelkuren 1 ', hvilket medførte faldende privat forbrug, men også en forbedring af betalingsbalancen jf. figur 3.4. I perioden blev kartoffelkuren fulgt op af en skattereform, der mindskede værdien af rentefradraget i skatteopgørelsen. Dette medførte stigende udgifter til afbetaling af lån, hvilket mindskede husholdningernes disponible indkomst og dermed førte til faldende import. Indgrebene virkede, og i 1990 havde Danmark for første gang siden midten af 60'erne overskud på betalingsbalancen, og Danmark kunne begynde at afdrage på sin gæld (ibid). I 1993 'kickstartede' regeringen økonomien med en række initiativer. Mix-lånene blev afskaffet, forbrugsrenteafgiften ophævet og det blev fordelagtigt at omlægge lån fra højrenteperioden i 80'erne (Johansen & Trier 2012: 84). I kombination med en faldende rente, medførte dette en større omlægning af lån i Danmark for over 100 mia. kroner (ibid:84-85). Dette lagde grunden for stigende huspriser og øget privat forbrug, hvilket blev starten på den længste højkonjunktur i perioden mellem (ibid). I hele perioden steg beskæftigelsen også hvert år. Derfor blev der indført arbejdsmarkedsreformer, der skulle modvirke en lønstigning, der ville forværre Danmarks konkurrenceevne. Illustrativt blev eksempelvis dagpengeperioden reelt reduceret fra 9 år til 4 år (ibid: ). Perioden blev bragt til en ende, da regeringen måtte indføre 'pinsepakken', for at forbedre betalingsbalancen, og da aktiemarkedet pludseligt faldt pga. den såkaldte dot-com-boblen (Grell & Rygner 2012: 57). Endelig aflæses det af grafen, at dansk økonomi var i højkonjunktur fra I denne periode blev det private forbrug stimuleret politisk gennem 'forårspakken', der fremrykkede skattelettelser. I denne periode faldt ledigheden jf. figur 3.2, det private forbrug steg, og der blev påbegyndt nyt byggeri i stor stil (Johansen & Trier 2012: 89). Det fremgår af grafen, at der har været to længere perioder med lav vækst i Danmark siden Den første lavkonjunktur varede fra , og den anden har Danmark befundet sig i siden finanskrisen i Som det kan aflæses af grafen, er de to lavkonjunkturer dog forskellige i deres intensitet. Hvor perioden havde en gennemsnitlig vækst på 0,8%, lå den i perioden 1 Et vigtigt element i kartoffelkuren var indførelsen af såkaldte mix-lån, der betød at nye realkreditlån mindst skulle indeholde mindst 40% serielån, der var kendetegnet ved højere afdrag i starten af tilbagebetalingsperioden. Samtidig indførtes højere renter på forbrugslån. Denne kontraktive finanspolitik fik lånet til at falde (Johansen & Trier 2012: 84). 17

18 på -0,87%. Det skyldes navnlig det voldsomme fald i væksten, da finanskrisen indtraf, hvilket medførte, at væksten var på -5,67% i Væksten var de to efterfølgende år positiv, men den blev atter negativ i Derfor er Danmarks samlede BNP i 2012 på samme niveau som i 2005, hvilket illustrerer, at Danmark er økonomisk udfordret. Den lavkonjunktur Danmark befinder sig i, er altså så kraftig, at BNP er blevet mindre over de sidste år. 3.2 Ledighed Ledighed er ikke blot vigtigt at inddrage i analysen, fordi det har en stor effekt for den enkelte arbejdsløses økonomiske råderum, men også fordi antallet af ledige har stor effekt på den samlede nations økonomi. Således er lav ledighed en drivkraft for den samlede efterspørgsel, og samtidig vil staten have færre udgifter til overførselsindkomster pga. de automatiske stabilisatorer i dansk økonomi. Af figur 3.2 fremgår både nettoledigheden og bruttoledigheden. Nettoledigheden omfatter ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og ledige kontanthjælpsmodtagere (Johansen & Trier 2012: 49). Bruttoledigheden inkluderer herudover aktiverede med ret til arbejdsløshedsdagpenge og aktiverede arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (ibid). Udviklingen af ledighed i Danmark Nettoledighed i procent af arbejdsstyrken Bruttoledighed i procent af arbejdsstyrken figur 3.2 udviklingen i ledigheden i Danmark (udregnet med data fra Statistikbanken (AULAAR og AULP01)) 18

19 Når der gøres brug af nettoledigheden skyldes det, at bruttoledigheden ikke er beregnet helt tilbage til Derfor giver nettoledigheden et bedre indblik i udviklingen gennem hele perioden. Bruttoledigheden er taget med for at illustrere den påvirkning, ledigheden har på de offentlige finanser i Danmark, men også for at vise den helt aktuelle ledighed. Som det fremgår af grafen, har der været store udsving i ledigheden gennem perioden , men at nettoledigheden i dag på trods af den hårde lavkonjunktur er lavere end den var det i 80'erne og 90'erne. Sammenholdt med grafen fra foregående afsnit fremgår det også, at ledigheden er steget i perioder med lavkonjunktur og faldet i perioder med højkonjunktur jf. figur 3.1. Ud fra grafen tegner der sig et billede af, at ledigheden i Danmark har været faldende fra forholdsvist højt niveau til selv i den nuværende krise at holde sig omkring de 4-6%, alt efter om man kigger på netto- eller bruttoledigheden. Af årsager til dette fald kan man pege på dagpengereformen fra 90'erne, skærpede krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, som betingelse for at modtage dagpenge eller kontanthjælp og decentrale lønforhandlinger (Ibid: 52). Dette er blevet understøttet af en generel international højkonjunktur op gennem 90 erne. Samtidig kan det dog konstateres, at ledigheden siden krisen begyndte er steget, og at ledigheden fortsat er svagt stigende. 3.3 Inflation Inflation er et begreb, der udtrykker prisstigningen i en given periode. Inflation er udregnet ud fra forbrugerprisindekset (Grell & Rygner 2010: 62). I dag anses det som mål for den økonomiske politik, at holde inflationen på et lavt niveau, og de fleste økonomer er af den opfattelse, at lav inflation på længere sigt giver de bedste vilkår for at skabe vækst og lav ledighed (ibid: 65). Dette begrundes med, at høj inflation gør det vanskeligere for husholdninger og virksomheder at træffe fornuftige beslutninger, og gør det sværere at skelne mellem relative og absolutte prisstigninger og tilfældig omfordeling af værdier (Johansen & Trier 2012: 73). 19

20 Årlig stigning i forbrugerpriser Forbrugerprisstigninger 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Figur 3.3 udviklingen i Danmarks inflation (udregnet med data fra Statistikbanken (PRIS61)) Det kan aflæses af grafen, at Danmark havde en forholdsvis høj inflation i starten af 80'erne. Som nævnt ovenfor blev inflationsbekæmpelse et højt prioriteret politisk mål ved indførelse af fastkurspolitikken (Grell & Rygner 2010: 57). Denne politik er blevet ført videre gennem skiftende regeringer, og i dag er inflationen på et relativt lavt niveau. Den økonomiske politik er altså på dette punkt lykkedes. Et andet bemærkelsesværdigt punkt i denne graf er at inflationen blev holdt under kontrol i perioden , hvor ledigheden jf. figur 3.2 faldt kraftigt fra 12% til 3%. Det ses også, at faldet i ledigheden fra blev modsvaret af en stigning i inflationen. Denne udvikling tyder på at den strukturelle ledighed faldt i perioden , men at manglende lønpres siden har øget inflationen. 3.4 Betalingsbalancen Betalingsbalancen er en opgørelse over de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode (Johansen & Trier 2012: 103). Den mest tungtvejende post på betalingsbalancen er nettoeksporten (ibid: 105). Ved indgangen til 1980'erne døjede den danske økonomi med årlige 20

21 underskud på betalingsbalancens løbende poster (fremover betalingsbalancen). Således havde der været underskud på betalingsbalancen siden 1964 (ibid: 103). Der var i begyndelsen af 80'erne en stor bekymring over underskuddet på betalingsbalancen og den voksende udlandsgæld jf. figur 3.5, men det var svært at forbedre den, når der samtidig var høj ledighed, inflation og lav vækst (Grell & Rygner 2010: 66). 8% 6% 4% 2% Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP Overskud i % af BNP 0% -2% % -6% Figur 3.4 Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP (udregnet med data fra Statistikbanken (NAT01)) Som det kan ses af grafen, vendte udviklingen, og Danmark har siden 1990 haft overskud på betalingsbalancen med undtagelse af år Udviklingen vendte for alvor i 1986 som en følge af kartoffelkuren og især nedsættelsen af rentefradraget (Biede 2009: 72). Dette betød, at husholdningernes disponible indkomst blev mindre, og skatteindtægterne til de offentlige finanser blev øget. Dette reducerede forbruget og dermed importen, hvilket medførte en forbedring i betalingsbalancen (ibid). En anden vigtig faktor, der har været medvirkende til forbedringen af den danske betalingsbalance, er en forhøjet produktion af olie og gas i Nordsøen (Andersen et al. 2012: 42). I 1980 havde Danmark således et underskud på nettoenergieksporten på 21 mia. kr., hvilket var vendt til et overskud på 7,5 mia. kr. i 2011 (Johansen & Trier 2012: 101). 21

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Dekomponering af nettoeksporten

Dekomponering af nettoeksporten Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 2. januar 2015 Dekomponering af nettoeksporten Resumé: I forbindelse med udarbejdelsen af et temakapitel i Danmarks udenrigsøkonomi 2013 er forholdet mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER 1. Nationalregnskab og betalingsbalance Y = C + I + G +

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

Øvelse 13 - Rente og inflation

Øvelse 13 - Rente og inflation Øvelse 13 - Rente og inflation Tobias Markeprand 1. december 2008 Opgave 14.4 Beregn realrenten ved hhv den nøjagtige formel og den approksimative formel for hvert af de følgende tilfælde a) i = 6% og

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Udledning af multiplikatoreffekten

Udledning af multiplikatoreffekten Udledning af multiplikatoreffekten Af Thomas Schausen Et tværfagligt undervisningsmateriale i matematik og samfundsfag fra Materialet er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriet, og kan frit

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere