Standardforside til projekter og specialer

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Projekt- eller specialetitel: En analyse af dansk økonomi Efterspørgsels- eller konkurrenceevnekrise? Projektseminar/værkstedsseminar: PA-B1 Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Agnete Solvej Christiansen (44367) Bachelor PA-B1 Gustav Rasmus Bøtte Friis (47181) Bachelor PA-B1 Andreas Kynde (42480) Projekt PA-B1 Emil Gede Petersen (47496) Projekt PA-B1 Vejleders navn: Hans Aage Afleveringsdato: Antal anslag incl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag incl. mellemrum jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)

2 2

3 Resume: Dette projekt omhandler den aktuelle krise, som siden midten af 2008 har præget den danske økonomi. Ud fra en makroøkonomisk forståelse undersøges det om den lave vækst i dansk økonomi siden finanskrisen, skyldes en krise ift. den indenlandske efterspørgsel eller en forringelse af dansk konkurrenceevne. Denne undersøgelse tager sit udgangspunkt i den økonomiske udvikling i Danmark i perioden Herefter analyseres udviklingen indenfor henholdsvis de indenlandske efterspørgselskomponenter (privat forbrug, investeringsniveauet og det offentlige forbrug) og den danske konkurrenceevnes determinanter (den nominelle kronekurs, lønniveauet og produktivitet) i perioden Slutteligt diskuteres mulige tiltag ift. henholdsvis en styrkelse af den indenlandske efterspørgsel og forbedring af den danske konkurrenceevne. Abstract: The purpose of this analysis is to explain the current crisis that has marked the Danish economy since mid From a macroeconomic perspective the analysis tries to explain whether the crisis is caused by a fall in domestic demand or a lack of international competitiveness in the economy. The analysis starts out by describing the economic development of Denmark in the period Hereafter the development in the three elements of domestic demand (private consumption, level of investments and government spending) and the determinants for competitiveness (nominal exchange rate, level of wages and productivity) will be subjected for analysis. Finally initiatives for improving the domestic demand and the international competitiveness in Denmark will be debated. 3

4 Indholdsfortegnelse: 1. Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Videnskabsteori og metode Videnskabsteoretiske overvejelser Kritisk realisme Ontologi og de 3 domæner Retroduktion og epistemologi Forklaring af projektdesign Metodiske overvejelser Valg af teori Valg af empiri Udviklingen i Danmarks økonomi siden Udviklingen i bruttonationalprodukter Ledighed Inflation Betalingsbalancen Offentlige finanser Et samlet billede Teoretisk ramme: Den danske økonomi Diagram over dansk økonomi De indenlandske efterspørgselskomponenter Privat forbrug (C) Investeringer (I) Det offentlige forbrug (G) Konkurrenceevne, eksport og bytteforhold

5 4.4 Konkurrenceevnens determinanter Valutakursen og konkurrenceevne Lønudvikling og konkurrenceevne Produktivitet og konkurrenceevne Hvordan har henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen udviklet sig? Udviklingen i den indenlandske efterspørgsel Udviklingen i det private forbrug Udviklingen i investeringsniveauet Udviklingen i det offentlige forbrug Den danske konkurrenceevnes udvikling Udviklingen i Danmarks markedsandele af eksportmarkeder Udviklingen i den reale effektive valutakurs Delkonklusion på Analysedel Analysedel 2 Hvad ligger bag udviklingen i den indenlandske efterspørgsel? Den disponible indkomst og kontantpris Rente og fremtidsforventninger Renteudviklingen i Danmark Låneforhold i Danmark Den førte finanspolitik Delkonklusion på Analysedel Analysedel 3 - Hvad ligger bag udviklingen i den danske konkurrenceevne? Den nominelle effektive kronekursudvikling Den nominelle kronekurs ift. EA Den nominelle kronekurs ift. EU Den nominelle kronekurs ift. IC37 og gr Enhedsomkostninger Den danske lønudvikling Den danske produktivitetsudvikling

6 7.2.3 Udviklingen i realløn ift. produktivitet Delkonklusion på Analysedel Diskussion Hvordan kan henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen forbedres? Mulige tiltag til at øge den indenlandske efterspørgsel Øget disponibel indkomst gennem forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Øget offentligt forbrug og investeringer Mulige tiltag til forbedring af den danske konkurrenceevne Løntilbageholdenhed gennem udbudspolitik Mulige tiltag til forbedret totalfaktorproduktivitet Delkonklusion på diskussionen Konklusion Perspektivering

7 1. Problemfelt Den danske velfærdsstat er i disse tider under pres. Velfærd koster mange penge. Derfor er den højeste politiske prioritet at sikre den nødvendige vækst i økonomien for at kunne opretholde den samfundsmodel, der gennem mere end 50 år er vokset frem i Danmark. Tidligere økonomisk vismand og professor i nationaløkonomi Nina Smith udtrykker denne nødvendighed på følgende måde: Uden økonomisk vækst ville samfundet få store problemer. BNP udgør grundlaget for hele vores velfærdssamfund, fordi det er det, man kan beskatte. Vi bliver flere og flere mennesker, som får brug for det velfærdssamfund og det skattegrundlag, som BNP udgør. Derfor er vi afhængige af, at borgernes beskatningsgrundlag vokser løbende gennem de næste årtier. (Elmelund 2011). Netop væksten i BNP er dog ikke prangende i disse år. Som det fremgår af nedenstående graf, blev dansk økonomi hårdt ramt af den internationale finanskrise i 2008 og har i årene efter kæmpet med lav eller ligefrem negativ vækst. 4% Den årlige vækst i Danmark Årlig vækst i BNP 2% 0% -2% % -6% Figur 1.1 Årlig vækst i Danmark (beregnet med data fra statistikbanken NAT02). Siden krisen har Danmark altså været i lavkonjunktur, og dermed er dansk økonomi i disse år udfordret. Men hvad skyldes denne udvikling? Netop dette skændes økonomerne om, og der findes flere forskellige forklaringer. Nationalbanken fremhæver, at Danmark over de senere år har tabt konkurrenceevne ift. udlandet, 7

8 når denne opgøres på baggrund af relative enhedslønomkostninger. Dette skyldes, at danske lønninger er steget mere end i udlandet, mens produktivitetsforøgelsen har været mindre (Andersen et. al : 47). En anden indikator for landes konkurrenceevne er World Economic Forums, WEF, liste over global strukturel konkurrenceevne. WEF tager udgangspunkt i landes evne til at skabe de rette rammevilkår for erhvervslivet eksempelvis gennem opbyggelsen af institutioner, infrastruktur, veluddannet arbejdskraft og sundhedsvæsen. Her er Danmark også på vej ned ad listen. Siden 2008 er vurderingen af den danske konkurrenceevne faldet 12 placeringer, fra nummer 3 til den nuværende placering som nummer 15, på listen (Schwab 2013: 15). Dansk Erhverv ser dog en anden forklaring på de trængte kår for den danske økonomi: Den fortsat svage økonomiske vækst i 2013 som dog skal ses på baggrund af en decideret negativ vækst i 2012 skyldes primært en indenlandsk efterspørgselskrise... Det er hovedårsagen til, at Danmark i modsætning til vores nabolande Sverige og Tyskland befinder sig i en lavvækstfælde (Sandberg et. al. 2013: 1). Den nuværende økonomiske krise i Danmark er altså ifølge Dansk Erhverv ikke et udtryk for en for dårlig konkurrenceevne, men derimod en konsekvens af den lave indenlandske efterspørgsel. Denne analyse bakkes op af Det Økonomiske Råd, der påpeger, at hovedproblemet i dansk økonomi er en svag efterspørgsel: Samlet vurderer vi derfor, at den svage økonomiske aktivitet herhjemme mere er udtryk for en svag efterspørgsel i ind- og udland (og særligt i Danmark), drevet af forbrugeres og virksomheders bekymring for fremtiden, end for en særligt svag dansk konkurrenceevne. (Whitta-Jakobsen et. al., 2013). Dog supplerer Det Økonomiske Råd ovenstående med at tilføje, at en forbedring af den danske konkurrenceevne ville være ønskelig for at skabe mere beskæftigelse, men som sagt ikke udgør kernen i den danske krise (ibid). Der er altså langt fra enighed om, hvorvidt den danske krise er et udtryk en efterspørgselskrise eller en konkurrenceevnekrise. Dette rejser en række relevante spørgsmål. Er den danske konkurrenceevne for dårlig? Og i givet fald hvad skyldes dette? Er det aktuelle indenlandske 8

9 efterspørgselsniveau hæmmende for væksten? Hvad er den største udfordring for dansk økonomi? 1.1. Problemformulering På baggrund af ovenstående overvejelse fremsættes følgende problemformulering: Er den nuværende krise i dansk økonomi udtryk for manglende indenlandsk efterspørgsel eller forværret konkurrenceevne, og hvilke mulige tiltag kan forbedre den danske økonomi? Dette projekt vil undersøge ovenstående problemformulering ud fra en række arbejdsspørgsmål, og disse vil tilsammen danne grundlag for den endelige besvarelse: 1.2. Arbejdsspørgsmål 1) Hvad kendetegner udviklingen i dansk økonomi i perioden ? 2) Hvordan har udviklingen i henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen været i perioden ? 3) Hvad ligger bag udviklingen i den indenlandske efterspørgsel? 4) Hvad ligger bag udviklingen i den danske konkurrenceevne? 5) Hvordan kan henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen forbedres? 9

10 2. Videnskabsteori og metode Det følgende afsnit har til formål at præsentere projektets videnskabsteoretiske overvejelser samt at redegøre for den metodiske fremgangsmåde, der vil føre til problemformuleringens besvarelse. 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser I dette projekt arbejdes der ud fra et kritisk realistisk perspektiv. Derfor vil det i dette afsnit fremgå, hvilke konsekvenser dette har, samt hvorledes dette valg kommer til udtryk i projektet. Formålet med dette projekt er at undersøge, om den manglende vækst i dansk økonomi er et resultat svækket konkurrenceevne eller lav indenlandsk efterspørgsel. Dette projekt vil altså analysere de økonomiske mekanismer, der påvirker konkurrenceevnen og den samlede indenlandske efterspørgsel, for på den måde at besvare projektets problemformulering. Denne metode ligger tæt op ad en kritisk realistisk forståelse Kritisk realisme Kritisk realisme udspringer af et opgør med positivismen og den antagelse, at virkelighed består af en række stabile mønstre, der kan opstilles universelle love omkring. Derimod anses virkeligheden som et åbent system fyldt med foranderlige mønstre (Buch-Hans & Nielsen 2012: 279). I kritisk realisme arbejdes der ud fra en forestilling om, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores viden omkring den. Derfor skelnes der imellem den transitive dimension (vores viden om verden) og den intransitive dimension (virkeligheden som den faktisk er) (ibid:280) Ontologi og de 3 domæner I den intransitive dimension arbejdes der ud fra 3 domæner. Det empiriske (det umiddelbart observerbare), det faktiske (fænomener og begivenheder) og det dybe domæne (de ikke umiddelbart observerbare strukturer og mekanismer) (ibid:281). Formålet med denne metode er at bevæge sig fra det empiriske og faktiske til det dybe domæne. Dette gøres i forsøget på at afdække og identificere de foranderlige strukturer og mekanismer, der kan forsage begivenheder i det faktiske domæne. 10

11 I dette projekt udgør kapitel 3 det empiriske domæne. Her redegøres projektets ontologiske udgangspunkt gennem en undersøgelse af Danmarks økonomiske situation i perioden Dette har til formål at danne en grundforståelse for den danske nationaløkonomis udvikling, og kapitlet fungerer som fundament for den videre analyse. Konkret undersøges udviklingen i vækst i BNP, ledighed, inflation, betalingsbalancen og de offentlige finanser. I det faktiske domæne præsenteres dette projekts forståelse af konkurrenceevne og det makroøkonomiske system (kapitel 4). Ud fra den makroøkonomiske teori, vil udviklingen i den danske konkurrenceevne og den indenlandske efterspørgsel blive belyst. Efter dette vil analysen undersøge, hvad der har determineret denne udvikling. Dette sker ved at dykke ned i de enkelte efterspørgselskomponenters påvirkning af den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen. Til sidst nås det dybe domæne på baggrund af de to foregående. Her vil resultaterne af analysen blive fortolket og diskuteret, og projektets konklusioner vil blive fremlagt. Dette repræsenteres i projektets konklusion og perspektivering Retroduktion og epistemologi I dette projekt arbejdes der ud fra en retroduktiv metode. Her opstilles en konklusion, og så forsøges det at finde frem til præmissen for denne konklusion (Buch-hansen & Nielsen 2012:304). Det er igennem denne metode, det bliver muligt at bevæge sig fra det faktiske til det dybe niveau, da det netop er mekanismer og strukturer, der har forårsaget denne konklusion. I dette projekt tejner den politiske vurdering, at den lave vækst er en udfordring for den danske økonomi som konklusion. Derefter vil det igennem analysen fremgå, hvilke mekanismer og strukturer der påvirker den indenlandske efterspørgsel og den danske konkurrenceevne, samt i hvilken grad disse er udfordret. De slutninger, der fremkommer, er dog ikke udtryk for en endelig sandhed, da de er betinget af subjektiv abstraktion, der er indbefattet af den kritisk realistiske metode. Projektet er altså epistemologisk relativt, samtidig med at det er ontologisk realistisk. 11

12 2.2 - Projektdesign Problemfelt Problemformulering: Er den nuværende krise i dansk økonomi udtryk for manglende indenlandsk efterspørgsel eller forværret konkurrenceevne, og hvordan kan udviklingen indefor disse forklares? Ontologi/genstandsfelt: Hvad kendetegner udviklingen i dansk økonomi i perioden ? Teoretisk ramme: Gennemgang af begreberne indenlandsk efterspørgsel og konkurrenceevne indenfor økonomisk teori Analysedel 1: Hvordan har hendholdvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen udviklet sig i perioden ? Analysedel 2: Hvad ligger bag udviklingen i den indenlandske efterspørgsel? Analysedel 3: Hvad ligger bag udviklingen i konkurrenceevnen? Diskussion: Hvordan kan henholdsvis den indenlandske efterspørgsel og konkurrenceevnen forbedres? Konklusion og perspektivering 12

13 2.2.1 Forklaring af projektdesign Ovenstående projektdesign har til formål at give en illustrativ forklaring af dette projekts opbygning. I problemfeltet beskrives det genstandsfelt, dette projekt vil behandle og resulterer i projektets problemformulering, der ønskes besvaret. For at besvare projektets problemformulering, der omhandler de udfordringer dansk økonomi står overfor, belyses Danmarks nyere økonomiske historie for at danne en forståelse af genstandsfeltet. Dernæst præsenteres projektets teoretiske ramme, der danner strukturen for analysen. Analysen er opdelt i tre dele. Den første beskriver den nyere udvikling indenfor dansk konkurrenceevne og den indenlandske efterspørgsel. Anden del bygger videre på resultaterne fra analysedel 1, og udviklingen i den indenlandske efterspørgsels determinanter undersøges. Den tredje og sidste del af analysen bygger ligeledes videre på analysedel 1 og undersøger udviklingen i konkurrenceevnens determinanter. De tre analysedele vil tilsammen danne rammen for en diskussion af hvilke mulige tiltag, der kan stimulere den indenlandske efterspørgsel, samt konkurrenceevnen. Endelig vil projektet udmunde i en samlet konklusion ud fra de tre analysedeles delkonklusioner samt diskussionens resultat. Konklusionen vil samlet besvare projektets problemformulering. 2.3 Metodiske overvejelser Følgende afsnit har til formål at beskrive de metodiske valg og fravalg, der er truffet igennem dette projekt. Samtidig fremgår også dette projekts analysestrategi i de følgende afsnit Valg af teori For at besvare dette projekts problemformulering er det naturligt at gøre brug af den makroøkonomiske teori. Den makroøkonomiske teori muliggør en analyse af Danmarks aktuelle økonomiske situation samt en beskrivelse af, hvilke kausale årsagssammenhænge der har skabt denne. Elementer fra den mikroøkonomiske teori, såsom løndannelsen, bliver dog inddraget da disse har forklaringskraft ift. den makroøkonomiske udvikling. Projektet arbejder ud fra en model for en åben økonomi, da projektet inddrager konkurrenceevnen, og dermed bliver eksporten og importen vigtige komponenter. Konsekvenserne af dette valg vil blive belyst i kapitel 4. 13

14 2.3.2 Valg af empiri For at belyse Danmarks økonomiske situation er der i kapitel 3 inddraget empiri for vækst i BNP, ledighed, inflation, betalingsbalance og de offentlige finanser. Disse 5 begreber er udvalgt, da de er interessante for den videre analyse og samtidig beskriver hovedtrækkene i den danske nationaløkonomis historie siden Kronekursen er her ikke direkte belyst, men kun indirekte, da den danske fastkurspolitik beskrives som en del af den inflationsbekæmpende politik. Renten er ikke inddraget til den historiske fortælling om dansk økonomis udvikling, men vil blive inddraget i analysen af investeringer. I den første del af analysen inddrages udviklingen i den danske konkurrenceevne og markedsandele og skal belyse den nuværende styrke i dansk konkurrenceevne. Disse fungerer som afsæt til at kigge konkurrenceevnens determinanter, der er udgjort af den effektive kronekurs, produktivitet og løn. På samme måde gøres der brug af de forskellige indenlandske efterspørgselskomponenter til at belyse, hvorledes de har bidraget til den svage vækst i Danmark. Dernæst vil den videre analyse undersøge udviklingen i de determinanter, der påvirker den indenlandske efterspørgsel. Hovedparten af empirien til dette projekt er hentet fra Dansk Statistiks databank og derefter behandlet selvstændigt. Dette har den styrke, at empirien kan behandles dybdegående og suppleres med yderligere data, hvis dette findes nødvendigt. Den empiriske data, der benyttes i beskrivelsen af udlandet i dette projekt, er sekundær empiri fra nationalbankens kvartalsoversigter. Undtagelsen her er udviklingen i den reale effektive kronekurs, der er udregnet efter data fra Europakommissionen. 14

15 3. Udviklingen i Danmarks økonomi siden 1980 Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den brede økonomiske udvikling i Danmark siden Dette gøres for at identificere de udfordringer, dansk økonomi står overfor, og danner udgangspunktet for den senere analyse, hvor årsagerne til disse udfordringer vil blive undersøgt. Kapitlet beskriver altså projektets ontologiske genstandsfelt. I den økonomiske debat fremhæves ofte fem økonomiske indikatorer, der er vigtige for Danmarks økonomiske situation og den førte økonomiske politik (Biede 2009: 17-18). Disse fem indikatorer er: 1) Den procentvise ændring i BNP 2) Ledigheden 3) Den årlige inflation 4) Betalingsbalancens løbende poster 5) De offentlige finanser. (ibid) 3.1 Udviklingen i bruttonationalprodukter Vækst i BNP er ikke i sig selv en garanti for øget velfærd eller et bedre liv. Ikke desto mindre er væksten en vigtigt økonomisk målestok, og i perioder i dansk økonomi med lav vækst har det haft reelle negative konsekvenser for den danske befolkning først og fremmest i form at stigende ledighed jf. figur 3.2 og faldende indtægter. 15

16 Udviklingen i Danmarks BNP og vækst BNP Vækst i procent % 4% 2% 0% -2% -4% -6% Figur 3.1 Udviklingen i Danmarks BNP og vækst (2005 priser) (udregnet med data fra Statistikbanken NAT02) Som det fremgår af søjlerne i figur 3.1, har Danmark i perioden fra overordnet set oplevet en positiv årlig vækst på omkring 2%. Der har undervejs været perioder med lav vækst (eller endda negativ vækst) og perioder med høj vækst, men overvejende en stabil tendens. Men det aflæses også at Danmark i perioden ligger under det tidligere niveau, og at fremdriften i økonomien er gået i stå. Det ses af grafen at Danmark har oplevet tre højkonjunkturer siden Den første var i perioden , hvor der skete en stor stigning i det private forbrug, samtidig med at Danmark indførte sin fastkurspolitik (først overfor D-marken og senere til euroen) og fik bedre styr på sin inflation jf. figur 3.3 (Johansen & Trier 2012: ). Samtidig faldt renten, da inflationsbekæmpelse blev sat højt på den politiske dagsorden i udlandet (Grell & Rygner 2010: 57). Den automatiske pristalsregulering af lønningerne (dyrtidsreguleringen) blev i samme periode afskaffet (ibid). Det øgede forbrug medførte dog et stort underskud på betalingsbalancen og en høj rente, da Danmark i høj grad efterspurgte udenlandske produkter (jf. figur 3.4). Derfor indførte regeringen 16

17 'kartoffelkuren 1 ', hvilket medførte faldende privat forbrug, men også en forbedring af betalingsbalancen jf. figur 3.4. I perioden blev kartoffelkuren fulgt op af en skattereform, der mindskede værdien af rentefradraget i skatteopgørelsen. Dette medførte stigende udgifter til afbetaling af lån, hvilket mindskede husholdningernes disponible indkomst og dermed førte til faldende import. Indgrebene virkede, og i 1990 havde Danmark for første gang siden midten af 60'erne overskud på betalingsbalancen, og Danmark kunne begynde at afdrage på sin gæld (ibid). I 1993 'kickstartede' regeringen økonomien med en række initiativer. Mix-lånene blev afskaffet, forbrugsrenteafgiften ophævet og det blev fordelagtigt at omlægge lån fra højrenteperioden i 80'erne (Johansen & Trier 2012: 84). I kombination med en faldende rente, medførte dette en større omlægning af lån i Danmark for over 100 mia. kroner (ibid:84-85). Dette lagde grunden for stigende huspriser og øget privat forbrug, hvilket blev starten på den længste højkonjunktur i perioden mellem (ibid). I hele perioden steg beskæftigelsen også hvert år. Derfor blev der indført arbejdsmarkedsreformer, der skulle modvirke en lønstigning, der ville forværre Danmarks konkurrenceevne. Illustrativt blev eksempelvis dagpengeperioden reelt reduceret fra 9 år til 4 år (ibid: ). Perioden blev bragt til en ende, da regeringen måtte indføre 'pinsepakken', for at forbedre betalingsbalancen, og da aktiemarkedet pludseligt faldt pga. den såkaldte dot-com-boblen (Grell & Rygner 2012: 57). Endelig aflæses det af grafen, at dansk økonomi var i højkonjunktur fra I denne periode blev det private forbrug stimuleret politisk gennem 'forårspakken', der fremrykkede skattelettelser. I denne periode faldt ledigheden jf. figur 3.2, det private forbrug steg, og der blev påbegyndt nyt byggeri i stor stil (Johansen & Trier 2012: 89). Det fremgår af grafen, at der har været to længere perioder med lav vækst i Danmark siden Den første lavkonjunktur varede fra , og den anden har Danmark befundet sig i siden finanskrisen i Som det kan aflæses af grafen, er de to lavkonjunkturer dog forskellige i deres intensitet. Hvor perioden havde en gennemsnitlig vækst på 0,8%, lå den i perioden 1 Et vigtigt element i kartoffelkuren var indførelsen af såkaldte mix-lån, der betød at nye realkreditlån mindst skulle indeholde mindst 40% serielån, der var kendetegnet ved højere afdrag i starten af tilbagebetalingsperioden. Samtidig indførtes højere renter på forbrugslån. Denne kontraktive finanspolitik fik lånet til at falde (Johansen & Trier 2012: 84). 17

18 på -0,87%. Det skyldes navnlig det voldsomme fald i væksten, da finanskrisen indtraf, hvilket medførte, at væksten var på -5,67% i Væksten var de to efterfølgende år positiv, men den blev atter negativ i Derfor er Danmarks samlede BNP i 2012 på samme niveau som i 2005, hvilket illustrerer, at Danmark er økonomisk udfordret. Den lavkonjunktur Danmark befinder sig i, er altså så kraftig, at BNP er blevet mindre over de sidste år. 3.2 Ledighed Ledighed er ikke blot vigtigt at inddrage i analysen, fordi det har en stor effekt for den enkelte arbejdsløses økonomiske råderum, men også fordi antallet af ledige har stor effekt på den samlede nations økonomi. Således er lav ledighed en drivkraft for den samlede efterspørgsel, og samtidig vil staten have færre udgifter til overførselsindkomster pga. de automatiske stabilisatorer i dansk økonomi. Af figur 3.2 fremgår både nettoledigheden og bruttoledigheden. Nettoledigheden omfatter ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og ledige kontanthjælpsmodtagere (Johansen & Trier 2012: 49). Bruttoledigheden inkluderer herudover aktiverede med ret til arbejdsløshedsdagpenge og aktiverede arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (ibid). Udviklingen af ledighed i Danmark Nettoledighed i procent af arbejdsstyrken Bruttoledighed i procent af arbejdsstyrken figur 3.2 udviklingen i ledigheden i Danmark (udregnet med data fra Statistikbanken (AULAAR og AULP01)) 18

19 Når der gøres brug af nettoledigheden skyldes det, at bruttoledigheden ikke er beregnet helt tilbage til Derfor giver nettoledigheden et bedre indblik i udviklingen gennem hele perioden. Bruttoledigheden er taget med for at illustrere den påvirkning, ledigheden har på de offentlige finanser i Danmark, men også for at vise den helt aktuelle ledighed. Som det fremgår af grafen, har der været store udsving i ledigheden gennem perioden , men at nettoledigheden i dag på trods af den hårde lavkonjunktur er lavere end den var det i 80'erne og 90'erne. Sammenholdt med grafen fra foregående afsnit fremgår det også, at ledigheden er steget i perioder med lavkonjunktur og faldet i perioder med højkonjunktur jf. figur 3.1. Ud fra grafen tegner der sig et billede af, at ledigheden i Danmark har været faldende fra forholdsvist højt niveau til selv i den nuværende krise at holde sig omkring de 4-6%, alt efter om man kigger på netto- eller bruttoledigheden. Af årsager til dette fald kan man pege på dagpengereformen fra 90'erne, skærpede krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, som betingelse for at modtage dagpenge eller kontanthjælp og decentrale lønforhandlinger (Ibid: 52). Dette er blevet understøttet af en generel international højkonjunktur op gennem 90 erne. Samtidig kan det dog konstateres, at ledigheden siden krisen begyndte er steget, og at ledigheden fortsat er svagt stigende. 3.3 Inflation Inflation er et begreb, der udtrykker prisstigningen i en given periode. Inflation er udregnet ud fra forbrugerprisindekset (Grell & Rygner 2010: 62). I dag anses det som mål for den økonomiske politik, at holde inflationen på et lavt niveau, og de fleste økonomer er af den opfattelse, at lav inflation på længere sigt giver de bedste vilkår for at skabe vækst og lav ledighed (ibid: 65). Dette begrundes med, at høj inflation gør det vanskeligere for husholdninger og virksomheder at træffe fornuftige beslutninger, og gør det sværere at skelne mellem relative og absolutte prisstigninger og tilfældig omfordeling af værdier (Johansen & Trier 2012: 73). 19

20 Årlig stigning i forbrugerpriser Forbrugerprisstigninger 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Figur 3.3 udviklingen i Danmarks inflation (udregnet med data fra Statistikbanken (PRIS61)) Det kan aflæses af grafen, at Danmark havde en forholdsvis høj inflation i starten af 80'erne. Som nævnt ovenfor blev inflationsbekæmpelse et højt prioriteret politisk mål ved indførelse af fastkurspolitikken (Grell & Rygner 2010: 57). Denne politik er blevet ført videre gennem skiftende regeringer, og i dag er inflationen på et relativt lavt niveau. Den økonomiske politik er altså på dette punkt lykkedes. Et andet bemærkelsesværdigt punkt i denne graf er at inflationen blev holdt under kontrol i perioden , hvor ledigheden jf. figur 3.2 faldt kraftigt fra 12% til 3%. Det ses også, at faldet i ledigheden fra blev modsvaret af en stigning i inflationen. Denne udvikling tyder på at den strukturelle ledighed faldt i perioden , men at manglende lønpres siden har øget inflationen. 3.4 Betalingsbalancen Betalingsbalancen er en opgørelse over de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode (Johansen & Trier 2012: 103). Den mest tungtvejende post på betalingsbalancen er nettoeksporten (ibid: 105). Ved indgangen til 1980'erne døjede den danske økonomi med årlige 20

21 underskud på betalingsbalancens løbende poster (fremover betalingsbalancen). Således havde der været underskud på betalingsbalancen siden 1964 (ibid: 103). Der var i begyndelsen af 80'erne en stor bekymring over underskuddet på betalingsbalancen og den voksende udlandsgæld jf. figur 3.5, men det var svært at forbedre den, når der samtidig var høj ledighed, inflation og lav vækst (Grell & Rygner 2010: 66). 8% 6% 4% 2% Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP Overskud i % af BNP 0% -2% % -6% Figur 3.4 Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i pct. af BNP (udregnet med data fra Statistikbanken (NAT01)) Som det kan ses af grafen, vendte udviklingen, og Danmark har siden 1990 haft overskud på betalingsbalancen med undtagelse af år Udviklingen vendte for alvor i 1986 som en følge af kartoffelkuren og især nedsættelsen af rentefradraget (Biede 2009: 72). Dette betød, at husholdningernes disponible indkomst blev mindre, og skatteindtægterne til de offentlige finanser blev øget. Dette reducerede forbruget og dermed importen, hvilket medførte en forbedring i betalingsbalancen (ibid). En anden vigtig faktor, der har været medvirkende til forbedringen af den danske betalingsbalance, er en forhøjet produktion af olie og gas i Nordsøen (Andersen et al. 2012: 42). I 1980 havde Danmark således et underskud på nettoenergieksporten på 21 mia. kr., hvilket var vendt til et overskud på 7,5 mia. kr. i 2011 (Johansen & Trier 2012: 101). 21