Alment vandforsyningsanlæg Vandforsyningsanlæg (privat eller kommunalt) der forsyner mindst 10 ejendomme.

Transkript

1 EMNE- OG ORDREGISTER A Administration Vandforsyningsloven definerer følgende opgavefordeling mellem Miljøministeriet, kommune og vandforsyning. Miljø- og energiministeren kan efter forhandlinger med KL (kommunernes Landsforening) fastsætte regler om, i hvilket omfang de beføjelser, der efter kapitel 6 og 8 er henlagt til ministeren, kan udøves af kommunalbestyrelsen, når der foreligger vandforsyningsplaner vedtaget efter 14 a. Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. 13, opretter kommunalbestyrelsen et koordinationsforum bestående af repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i kommunen. Regeringen besluttede, at der skulle gennemføres et»serviceeftersyn i Vandsektoren«. Dette eftersyn medførte i 2007 en ny lovgivning på området. Bl.a. at alle vandforsyninger, der indvinder over m³ vand om året, skal deltage i en benchmarking. I 2009 og 2010 skal størstedelen af vandindvindingstilladelser fornyes. Dette kan medføre øgede krav, hvilket allerede nu, kan være hensigtsmæssigt at forberede sig på. Staten eller de 7 miljøcentre overtager kortlægningen og kommunerne overtager resten af vandforsyningsadministrationen herunder indsatsplanlægningen. Fremover vil faktisk alle opgaver vedr. vandforsyningen relatere sig til kommunen. Kommunen behandler ansøgning om indvindingstilladelser til udførelse af boringer, indvinding af grundvand til vandforsyning, bortledning af vand under prøvepumpning, skyllevand samt evt. vand fra afværgepumpning. Kommunen fastsætter de vilkår, som gælder for indvindingstilladelser m.m. herunder omfanget af den obligatoriske kontrol med drikkevandet og målinger (pejling af grundvandsstand m.m. ). Affugter Elektrisk anlæg, som nedbringer fugtigheden på f.eks. vandværket. Specielt vigtig om sommeren. Kan medføre mindre vedligeholdelsesudgifter til maling m.v. Alment vandforsyningsanlæg Vandforsyningsanlæg (privat eller kommunalt) der forsyner mindst 10 ejendomme. Analyser og hyppigheder De obligatoriske analyser udtages og analyseres af akkrediterede laboratorier og analyseprogrammet fastlægges af kommunen. Normalt omfang og hyppighed er normalt som angivet i bekendtgørelse nr af 14 dec om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Hvis analyseresultater viser gentagne gange stabile lave analyseværdier, kan hyppigheden nedsættes. Analyseklub Med IT-systemet kan vandværker følge udviklingen i helt aktuelle analyseparametre sammenlignet med de historiske analysedata. Analysen overføres elektronisk fra laboratoriet og opsættes på vandværkets hjemmeside. Er vandværket tilmeldt analyseklubben gennemgås analyserne elektronisk, og det vurderes, om der er

2 overskridelser eller en uheldig udvikling på vej. Er dette tilfældet modtager vandværket en med forslag til handling. Analyseparametre se under analyseordbog. Basisdatakort Se cirkeldiagram kort. B Bentonit En naturligt forekommende lertype, som har den specielle egenskab at kunne svulme under optagelse af vand. I tør tilstand kan den svulme op til 15 gange. Derfor perfekt til pakning og tætningsformål. Benyttes bl.a. under færdiggørelse af boringer, så der ikke opstår uønsket strømning af vand langs boringens forerør. Borejournal Kaldes også borerapport. Beskrivelse af udført boring, både hvad angår dybde, jordlag, opbygning, kapacitet, udførelsestidspunkt, filterlængde, diameter, ydelse m.m. En borerapport/borejournal skal udfyldes af brøndboreren og indsendes til GEUS. Boremetoder Metoder: tørboremetode lufthævemetode skylleboremetode bestemmes ofte af brøndboreren og/eller jordlagenes beskaffenhed og stedet i øvrigt. Boremudder Stoffer opblandet med vand ved skylleboringsteknikker. Boring Udføres maskinelt med boreværktøj, normalt med diameter cm. Fores med ståleller plastrør. Dybden kan variere fra 5-10 meter til 200 meter. Boring i kalk/kridt - åben Blev tidligere udført som åbne boringer. Borerør blev ført ned i kalken og når det selv kunne stå, blev der udført et åbent hul under jernrøret, heraf»åben boring«. Vandet løber altid den letteste vej, og erfaringen viser, at det meste vand fra en sådan boring strømmer ind lige under jernrøret. Det er ungt vand og kan derfor være forurenet med f.eks. nitrat. Derfor er man gået over til de lukkede filterboringer. Boring - lukket Udføres i stedet for en åben boring. I en lukket filterboring, kan vandstrømmen tvinges en betydelig længere vej ned gennem lagene og ofte blive udsat for større»rensning«. I hvert fald er der betydelig chance for meget bedre vandkvalitet på samme sted. Man udfører først en el-log (se denne), som kan vise, om der i den ønskede filterdybde kan være risiko for saltvand. Boringens aktuelle ydelse Den vandmængde i m³ pr. time boringen kan yde med det eksisterende pumpeanlæg. Boringens nummer Se DGU-nummer.

3 Brønd Gravet brønd, normalt med en diameter større end 1 m. Udføres ikke mere, nu benyttes boring. For at sikre drikkevandet især mod bakterier, anbefales det, at brønde sløjfes, og der udføres en ny boring. C Cirkeldiagram kort Kaldes også Basisdatakort. En metode til kortmæssig afbildning af boreprofiler. De gennemborede jordlag afbildes på et kort over landskabet. Denne korttype giver mange detaljerede oplysninger om geologien i et område. Cirkeldiagram kort fås hos GEUS. Cracking og Relining Ved cracking og relining kan man i en og samme arbejdsgang knuse røret samt trække et nyt pvc-rør. Det er endda muligt at opnå en rørdimension, der er større end den eksisterende. Metoden kan bruges i cement-, støbejern-, asbest-, jern-, ler- og pvc-rør, og kan med stor fordel anvendes i f.eks. byer, så man undgår store opgravninger af fortove og gader. DAVIS Dansk Areal & Vand Informations System Et system til brug for indsatsplanlægning. Læs mere om projektet på eller på D DGU-nr. Boringens»ID-nummer«. En vandindvindingsboring bør altid have et DGU nr. monteret på boringen og synligt for den, der pejler eller udtager vandprøver. Herved undgås forveksling af f.eks. analyser. Boringsnummer kan oplyses hos GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse). DGU nr. følger boringen, også hvis den sløjfes, idet oplysninger om jordlag, analyser m.v. vil blive gemt i et landsregister hos GEUS. DNN Dansk Normal Nul, det vil sige havoverfladens gennemsnitlige niveau. Dyrkningsaftaler Aftaler som indgås med landbrug i vandværkets indvindingsopland. Aftalerne kan bruges i grundvandsdannende oplande for at sikre en effektiv beskyttelse af grundvandet overfor konsekvenserne af landbrugsdrift. Egenkontrol Vandværkets bestyrelse og vandværks-passer fører kontrol med forskellige komponenter og størrelser i vandværksdriften. Det kan fx. være at følge udviklingen i vandkvalitet, at foretage aflæsninger af elforbrug, udpumpet vandmængde, råvandsmålere, forskellige manometre m.m. Egenkontrollen kan opfattes som en del af tilstandstjekket. E

4 El-log Geofysisk måling i borehul. Særlig nødvendig i skylleboringer, hvor jordprøverne er af dårlig kvalitet. Der måles på jordlagenes elektriske modstand, som så kan fortolkes til hvilken type jordlag og saltholdighed, der foreligger i de forskellige dybder. El-logboring med vandprøvetagning El-logboremetoden med niveaubestemt vandprøvetagning er en præcis og hurtig boremetode, der kan give grundlaget for den optimale placering af et indvindingsfilter. Ved udbyggelsen af et kildefelt er det ofte profitabelt at have et nøjagtigt kendskab til vandkemien og den geologiske lagfølge på stedet, hvor en ny indvindingsboring planlægges placeret. Enkeltforsyningsanlæg Vandindvindingsanlæg, der forsyner en til to husstande, eventuelt med tilhørende erhverv. Typiske eksempler er landbrugsejendomme og landhuse med egen indvinding. Erstatningsboring Vandforsyningsloven ( 21.2), giver mulighed for, når en vandforsyning akut er indskrænket, at etablere en ny boring til erstatning af den gamle uden forudgående tilladelse. Der skal dog indgives en anmeldelse til kommunen inden arbejdet iværksættes. Kan ikke benyttes af vandværker, der har to eller flere boringer. F Filter 1. Det perforerede stykke i en boring, hvor grundvandet kan trænge ind i boringen. Omgives ofte af en gruskastning. (se boring lukket) 2. Benyttes også som betegnelse for sandfilter til rensning af vandet for jern og mangan i lukkede og åbne sandfiltre. Filterkapacitet Den mængde vand, som et vandværks filtre er i stand til at behandle målt i m³ pr. time. Dvs. filtrenes ydeevne. Fladekilde Forureningskilde. Arealanvendelse i det åbne land, dvs. større områder. Det kan fx. være landbrug, gartneri, plantager, industriområder, by- og sommerhusområder samt luftbårne forureninger. Forerørsforsegling eller flangekobling Hætte af jern eller plastik, som sættes over boringens forerørstop. Gummipakninger omkring alle huller til strømkabel, pejlerør, pumperør, som hindrer smådyr eller overfladevand i at forurene boringen. (se tørbrønd). Den bedste forsegling af boringer er den såkaldte flangekobling. Her er den største sikkerhed for, at boringens top er tæt. Se også under trykprøvning. Forsyningsområde Område indenfor hvilket et vandforsyningsanlæg forsyner ejendommene med vand.

5 Forureningskilder Kilder, som kan give anledning til forurening (byområde, affaldsdepoter, landbrug m.v.). Se nærmere under punktkilder, liniekilder og fladekilder. Fremtidigt forsyningsområde Det område et vandværk efter vandforsyningsplanen skal forsyne, når forsyningen er fuldt udbygget. Frit grundvandsmagasin Betegnelse for et grundvandsmagasin, hvis vandspejl ikke er under tryk. Frie magasiner er som regel meget sårbare overfor forurening. Grundvand i f.eks. sand, kalk eller kridt, som er ubeskyttet og sårbart uden et overliggende vandstandsende lerlag. Se også» Spændt grundvandsmagasin«. Fælles vandforsyningsanlæg Et vandforsyningsanlæg, der forsyner flere ejendomme med vand til husholdning eller erhvervsformål. Benævnelsen anvendes ofte for anlæg, der forsyner fra 3-9 husstande. G Gammalog Måling i borehul. Gammastråler, som udsendes af Kaliumisotopen, som indgår i ler. Derfor viser en gammalog tydeligt lerlag i kontrast til kalk, kridt, sand eller grus, der har lave gamma tælletal. Geologisk basisdatakort Kort, der viser udbredelsen af forskellige jordlagstyper (jfr. cirkeldiagramkort). Fås i statslige miljøcentre. Geologi Jordens og undergrundens opbygning og sammensætning. Geoelektrik Også kaldet DC eller geoelektriske sonderinger. Geofysisk elektrisk målemetode, hvorved jordlagenes elektriske modstande kortlægges og udnyttes til geologisk tolkning. Geofysisk kortlægning Forskellige metoder til kortlægning, som udnytter forskellen i jordlagenes elektriske modstande. Disse forskellige metoder kan bruges i tolkningen af geologiske forhold, muligheder for grundvandsmagasiner, dybden til saltvand, dybden til tykke lerlag (dvs. god naturlig beskyttelse) osv. Af forskellige metoder kan nævnes Geoelektrik, Slæbegeoelektrik, DC, TEM og MEP. Læs mere om disse metoder i ordforklaringen. GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) har et arkiv med samtlige borejournaler i Danmark. Her kan borejournal og boreprofil rekvireres, hvis vandværket har mistet de oprindelige fra boringens udførelse eller blot ønsker nyere udgaver. Tlf. : , geus@geus.dk, hjemmeside: (borearkivet).

6 Grundvand Overskudsnedbør (nettonedbør), som er sivet gennem de øvre umættede jordlag og derefter befinder sig i mættede (dvs. helt vandfyldte) jordlag. F.eks. sand med vandfyldte porer. Grundvandsovervågning GRUMO (Det Nationale Grundvandsovervågningsprogram) overvåger kvaliteten af grundvandet i de grundvandsmagasiner, hvorfra vandværkerne indvinder råvandet (dvs. fungerer som et varslingssystem for vandværkerne). Mindst en gang årligt indsender statens miljøcentre analysedata fra bl.a. det Nationale Grundvandsovervågningsprogram og vandværkernes råvandskontrol til GEUS, som er det Nationale Datacenter for Grundvandskemi. GRUMO skal sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling med henblik på fremtidig justering af vandværkernes boringskontrol. Vandværkerne kan/bør selv føre løbende kontrol med udviklingen af eget grundvand eksempelvis ved løbende at følge udviklingen grafisk se eksempel Grundvandskemisk kort Kort, der viser grundvandets kemiske forhold. Grundvandsmagasin Afgrænset vandførende lag, hvorfra der kan indvindes vand. Grundvandsområde Samlet afstrømningsområde for grundvand. Begrænses af grundvandsskel. Grundvandspejling Måling af grundvandsspejlets højde i forhold til terræn. Omregnes ofte til meter over/under havniveau. Grundvandsstand Grundvandsspejlets højde over (artesisk magasin) eller under terræn i en boring. Omregnes ofte til meter over havniveau. Koten angiver grundvands-potentialet i det lag, som boringens filter står i. H Handlingsplan Handlingsplanen hænger sammen med årets tilstandsrapport i den forstand, at her beskrives de mulige problemer, vandværkets svagheder og hvilke opgaver, metoder m.m. vandværkets bestyrelse kan vælge for at løse og forebygge problemer. Det anbefales at få en uvildig og ikke udførende rådgiver til at udarbejde en tilstandsrapport og handlingsplan en gang årligt. Hydrofor Trykbeholder, som sikrer et givet vandtryk i et vandforsyningsnet. Erstatter højdebeholder. Hydrogeologi Læren om grundvandet i jorden.

7 Hydrogeologisk kortlægning Kortlægning af grundvandets forekomst og dets bevægelse i jorden. Benyttes bl.a. til at bestemme indvindingsoplande til vandværker. Hydrologi Læren om vandet og dets kredsløb. I Indsatsplanlægning Indebærer kortlægning af grundvandets beliggenhed og beskyttelse samt planlægning af dets udnyttelse. Ændringerne til Vandforsyningsloven blev tilføjet i 1998, og forpligter kommunerne til at udføre denne opgave, men åbner også mulighed for, at vandforsyningen selv kan udarbejde indsatsplaner. På baggrund af indsatsplanen iværksættes grundvandsbeskyttende foranstaltninger. Indvindingskapacitet Den grundvandsmængde (råvandsmængde), der kan indvindes fra vandværkets boringer. Normalt målt i m³ pr. time. Indvindingsopland Område, hvor grundvandet til en indvindingsboring dannes ved, at overskudsnedbøren siver ned og bliver til grundvand. Størrelsen på indvindingsoplandet er afhængig af den tilladte indvindingsmængde. Kilde Lokalitet, typisk i ådale, hvor grundvandet strømmer frem (bassinkilde, strømkilde og sumpkilde). K Kildeplads Det område hvor et vandforsyningsanlægs indvindingsboringer er placeret. Typisk vil det være et nærområde omkring boringerne som fx. kan være indhegnet. Komponentliste En komponentliste indeholder en fortegnelse, logbog og funktionsbeskrivelse af alle de enkeltdele, som indgår i et vandværk. Komponentlisten kan fungere som en slags manual for vandværkets opgaver. Hvornår skal der foretages tilsyn og service/eftersyn på hvilke komponenter? Hvornår er det tid at udskifte komponenter for at fastholde en høj driftssikkerhed? Ud fra komponentlisten kan der opstilles forslag til opgaver i handlingsplanen, som prioriteres af vandværkets bestyrelse. Liniekilde De potentielle forureningskilder, der løber langs en linie, fx. jernbaner, kloakledninger, olieledninger, nedsivning af vejvand. L

8 Lokalisering Boringens placering kortlægges af GEUS typisk på kort i 1: (1 cm på kortet = 250 m). Ved lokalisering får boringen et ID-nummer se DGU-nummer. Logging Geofysiske målinger af jordarters egenskaber i borehuller. Benyttes ved vurdering af geologiske og hydrogelogiske forhold. Eks.: se gammalog og el-log. M Magasintype Et udtryk for de fysiske forhold i et grundvandsmagasin, om det er sand eller kalk og om trykforholdene er spændt eller frit. Max døgnforbrug Den største vandmængde, som et vandværks forbrugere bruger på et døgn. Max timeforbrug Den største vandmængde, som et vandværks forbrugere bruger på en time. MEP Kaldes også Multi Elektrode Profilering. Geofysisk metode til kortlægning. Denne metode bruges til at give detaljeret information om den geologiske opbygning ned til ca. 60 m s dybde. Metoden anvendes især i områder hvor terrænet er svært tilgængeligt. Middeldøgnforbrug Årsforbruget divideret med forbrugsperioden i antal døgn pr. år. N Nattimeforbrug Det timeforbrug, der kan måles i en periode om natten, hvor forbruget er mindst. Bruges til beregning af ledningstabet. Naturlig beskyttelse Forskellige naturgivne forhold som geologi (ler, sand eller kalk), magasintype (spændt eller frit), dybde af magasin, reduktionskapacitet (evnen til at omdanne nitrat) samt den geologiske kompleksitet er bestemmende for den naturlige beskyttelse af et grundvandsmagasin. Nedsivning Grundvand dannes af nedbør, der nedsiver gennem jordlag. Med ordet nedsivning kan også menes nedsivning af forurenende væsker/stoffer til grundvandet. Nitrat redoxmetoden NRM En geofiltreringsmetode. Metode som i nogle tilfælde kan levetidsforlænge pesticidramte boringer. Oprindelig opfundet til levetidsforlængelse af nitrattruede boringer.

9 O Observationsboring Boring, hvor man pejler eller tager vandprøver. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) Disse områder er udpeget i nyeste regionplan og er specielt vigtige for drikkevandsforsyningen. I disse områder må den nuværende arealanvendelse ikke ændres til noget mere grundvandstruende og arealanvendelse, der kan være med til at beskytte grundvandet, skal fremmes. Pejlinger af grundvandsstanden Ved pejling af grundvandet måles grundvandsstanden i forhold til terrænet. Potentialekort Kaldes også vandrejsningskort. Hydrogeologisk kort over grundvandets strømning og højdeforhold. Grundvandets højde angives i meter over havniveau. Viser også grundvandets strømningsretninger og grundvandskel. Benyttes til bestemmelse af et vandværks indvindingsopland. Potentielle grundvandsressourcer Grundvandsressourcer, som kan udnyttes til vandindvinding, men som ikke i dag udnyttes. Ofte er der især tale om meget dybtliggende magasiner, som i fremtiden vil blive søgt udnyttet, fordi forurening har ødelagt højtliggende magasiner. Potentielle kildepladser Områder, hvor det påregnes, at fremtidige vandindvindingsboringer kan placeres. P Præcisionslandbrugsdrift Dyrkningsmetode i landbruget så brugen af gødning og sprøjtemidler sker mere præcist og hermed udnyttes bedre. Metoden kræver brug af specielle maskiner, som kan styres via satelitter (GPS Global Positioning System) over computere. Prækvartærkort Kort over sammensætning og højdeforhold for de jordlag, som er ældre end is-tiderne, dvs. mere end 1,8 mio. år gamle. Disse kort giver vigtige oplysninger i vurderingen af de geologiske forhold, grundvandsmagasiner og jordlagenes evne til at yde naturlig beskyttelse. Prøvepumpning Oppumpning af vand fra en boring, med henblik på at bestemme boringens og det vandførende lags ydedygtighed. Pumpeperiode Tiden fra pumpestart til pumpestop. Pumpestop Enhver afbrydelse af pumpen.

10 Pumpeydelse Vandmængden, som pumpen afgiver. Opgives som regel i m³/t eller kapacitet. Punktkilde En forureningskilde, som er knyttet til et bestemt område, hvorfra forureningen med årene kan brede sig. Fx. affaldsdepoter, lossepladser, industrigrunde, olie- og benzinanlæg, tanke til husdyrgødning, ubenyttede brønde og boringer og opfyldte råstofog mergelgrave. R Recipient Betyder direkte oversat»modtager«. Bruges i dag om vandløb, sø, hav, som modtager renset eller urenset spildevand. Reelt natforbrug Den del af nattimeforbruget, der virkeligt forbruges eller spildes i husinstallationer. Den resterende del er ledningstabet. Retningsbestemt boring Det styrebare boreanlæg kan ledes så præcist gennem jorden, at det kommer op på nøjagtig det planlagte sted. Ved hjælp af en digital sender i borehovedet, er det muligt at følge og styre borets bevægelser frem til målet. Reservoir 1. Bruges ofte om et vandværks rentvandsbeholder, højdebeholder eller vandtårn. 2. Benævnelsen bruges endvidere om den tilgængelige grundvandsmængde i et vandførende lag i undergrunden. Synonymt med»magasin«. Råvand Vand direkte fra boringen, altså ubehandlet grundvand. Råvandsledning Vandledning til transport af råvand fra indvindingsboring til behandlingssted. Sandfilter Et filter til vandrensning opbygget af sand med forskellige kornstørrelser. Ved filtrering fjernes først og fremmest jern og mangan. Seismiske registreringer Målinger af lydbølgers udbredelse og tilbagekastning fra laggrænser. Anvendes til undersøgelse af undergrundens opbygning. Semiartesisk reservoir Reservoir, hvor dæklagene er delvis permeable (utætte), og trykforholdene er en mellemting mellem et frit reservoir og et artesisk reservoir. Et sådant reservoir kan på grund af vandindvinding blive sårbart overfor forurening, fordi grundvandsspejlet sænkes. S

11 Sikringszone omkring boring Zone på 10 m omkring en boring. Kaldes også fredningsbæltet. Området skal være indhegnet, der må ikke gødes, bruges gifte eller bekæmpelsesmidler eller i øvrigt anbringes stoffer, der kan udsætte boringen for forurening. Silt Sedimentfraktionen (jordpartikler) med kornstørrelse mellem ler og sand, dvs. mellem 0,002 mm og 0,06 mm. Sivebrønd Primitivt afløb. Brønd med en diameter på ca. 1 m og med perforeringer til nedsivning af spildevand. Sivedræn Primitivt afløb, drænrør lagt i en dybe af ca. 60 cm i en faskine, dvs. omgivet af skærver. Herved kan nedbrydningen af vandets organiske indhold foregå aerobt, og nedsivningen til grundvandet sker langsomt (mindre risiko for grundvandsforurening). Slæbegeoelektrik Metoden adskiller sig fra traditionel geoelektrik ved, at kontakten til jorden etableres ved hjælp af elektroder, der slæbes hen over jordoverfladen, hvor der i traditionel geoelektrik anvendes spydelektroder, der presses ned i jorden. Resultaterne fra opmålingerne præsenteres i form af fladedækkende kort, som viser den målte, tilsyneladende modstand for hver elektrodeafstand. Disse kort danner grundlag for tolkningen af sammensætningen af de øverste jordlag, hvis sammensætning bl.a. har stor betydning for vurderingen af beskyttelsen af grundvandsmagasinerne. Smeltevandsmateriale Aflejret af smeltevand under eller foran isen, i istid eller senistid. Materialet er oftest velsorteret og kornstørrelsen varierer med transportlængde og strømhastighed. Spændt grundvandsmagasin Betegnelse for et grundvandsmagasin, hvor vandet står under tryk. Vandets trykniveau ligger over det vandførende lags øvre begrænsning. Over det vandførende lag findes et vandstandsende lerlag af en vis tykkelse. På grund af lerlagets tykkelse og trykforhold, er spændte grundvandsmagasiner ikke nær så sårbare overfor forurening som frie magasiner. T TEM Kaldes også transiente sonderinger. Geofysisk metode til kortlægning. Metoden er især velegnet til at bestemme dybden til lerlag og til salt grundvand. Terrænkote Terrænhøjde i meter over normalvandstanden i havet.

12 Tertiær Geologisk periodeangivelse. Det vil sige i det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem kridtperioden for ca. 65 mio. år siden og kvartærperioden, der begyndte for 2-3 mio. år siden. Tertiært ler Ler, der er dannet i tertiærtiden. Tilbagepejling Efter stop af pumpen pejles vandstanden i boringen, indtil vandet er tilbage nær det oprindelige niveau. Evt. foretages tilbagepejling i et kortere tidsrum. Giver et indtryk af magasinets størrelse og ydeevne. Tilstandsbeskrivelse Se tilstandsrapport. Tilstandsrapport Tilstandsrapporten indeholder en samlet beskrivelse og vurdering af vandværkets funktion, dimensioneringer og årets indsamling af data herunder en vurdering af de bemærkninger, som er nedskrevet af vandværks-passer i tjekskema, logbog, aflæsningsskema, pejleskemaer m.m. samt resultatet af det årlige grundige eftersyn af boringer, pumper, vandbehandling, rentvandsbeholder m.m. En tilstandsrapport bør udarbejdes efter behov af en uvildig ikke udførende rådgiver. Tilstandsskema Skemaer som udfyldes i forbindelse med tilstandsrapport. De forskellige komponenters tilstand vurderes enkeltvis og i forhold til den samlede vandværksdrift. Af tilstandsskemaet bør fremgå, hvor ofte skemaet skal udfyldes og hvilke aflæsninger, målinger, pejlinger m.m., der skal udføres. Bemærk at et tilstandsskema skal tilpasses eget vandværk. Tilstandskontrol Et tilstandstjek bør bestyrelse og vandværks-passer udføre med passende faste mellemrum i løbet af året typisk vil der være behov for tjek pr. uge, måned og kvartal, afhængig af hvilke komponenter i vandværket, der skal tjekkes. I visse tilfælde kan der være vandværkskomponenter, som kræver dagligt tjek. Omfanget af tjek er således individuelt og må vurderes for det enkelte vandværk. Der kan fx. være tale om aflæsning af alle forskellige målertyper, tjek af filterskylning, tjek af oliefiltre i kompressorer m.m. Timefaktor Det største timeforbrug på et vandværk kan beregnes som max. døgnforbruget divideret med 24 og ganget med en timefaktor. Timefaktoren betegnes f og ligger typisk ml. 1,5 og 3,0 afhængig af hvilke forbrugskategorier, der ligger i vandværkets forsyningsområde. Transient måling Geofysisk målemetode, hvorved jordlagenes modstande kan beregnes og hermed kan geologien og indvindingsmulighederne vurderes. Borested og dybde kan planlægges. Særligt velegnet til at måle dybden af det ferske grundvandsmagasin altså dybden til f.eks. saltvand eller tykt fed ler.

13 Transmissivitet Et mål for et vandførende lags hydrauliske ledningsevne. Angives sædvanligvis i m²/sek. eller m²/t. Er størst for grus, mindre for sand og mindst for silt og ler. Transmissivitetskort Kort, der viser de vandførende lags hydrauliske ledningsevne. Trykprøvning boringer, stigrør, ledninger Anbefales udført på boringens forerør i ex. 3 trin op til 1.5 bar og kun under kyndig vejledning og udføres af fagfolk. Viser om boringen er tæt og dermed forebygges mod uheldig udvikling i råvands- og drikkevandskvalitet. Tilsvarende anbefales tryktest af stigrør og råvandsledning. En råvandsledning (eller forsyningsledning) må aldrig stå trykløs. Læs evt. mere i aktuelle eller gamle artikler under eller Tørv Ferskvandsaflejring, der består af delvis omdannet plantemateriale. Udpumpningskapacitet Angiver rentvandspumpernes samlede ydeevne. U Umættet zone Zonen over grundvandsspejlet, hvor porer og hulrum i jord/sediment ikke er mættet med vand. Vand Væsketilstand af det kemiske stof H2O. Et vandmolekyle består af to brintatomer og et iltatom. V Vandbalance Nedbør = fordampning + overfladisk afstrømning + underjordisk afstrømning + ændring i vandbeholdning. Gælder for et nedbørsopland. Vandforsyningsanlæg Omfatter vandindvindingsanlæg, vandbehandlingsanlæg samt forsyningsledninger incl. eventuelle trykforøgere på ledningsnettet. Vandforsyningsplan Kommunens plan for, hvordan borgerne i fremtiden forsynes med drikkevand. Vandførende lag Kalk-, sand- og grusforekomster, der indeholder grundvand. Vandføring Udtryk for den vandmængde, der løber gennem et vandløb på et givet sted.

14 Vandindvindingsanlæg Anlæg til indvinding, behandling og udpumpning af vand incl. rentvandsbeholder. Vandindvindingsplan Viser indvindingsmulighederne, grundvandets kvalitet, og hvor kommunerne og vandværkerne kan indvinde grundvand til drikkevand. Der udpeges typisk større områder, hvor en særlig beskyttelse er nødvendig. Vandindvindingsret Retten til at indvinde vand til husholdning og landbrug (ikke vanding) på egen grund i medfør af vandforsyningslovens 18. Vandrammeplan Inden 2015 skal der være udarbejdet bindende planer og mål for tilstanden i grundvand og overfladevand. Læs mere under miljøstyrelsen og lovgivning. Vandråd I hver kommune søges der nedsat vandråd, som har det primære formål at koordinere samarbejde mellem vandværker i kommunen. Vandværk alment Anlæg som forsyner 10 eller flere forbrugsenheder (husstande o.a.).