Møn - Fase 2 kortlægning

Transkript

1 Storstrøms Amt Møn - Fase kortlægning Hovedrapport Februar 007

2 Storstrøms Amt Møn - Fase kortlægning Hovedrapport Februar 007 Ref ) Version Dato Udarbejdet af CLAK/JAWL/MATH/NLR Kontrolleret af NLR Godkendt af CLAK Rambøll Danmark A/S Bredevej DK-30 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund 1 1. Formål. Kort resumé af resultater fra fase Materialer og metoder Nye undersøgelsesboringer 6 3. Borehulslogning 3.3 Synkronpejlerunde Baggrund Formål Datagrundlag Potentialekort Vandprøvetagning og analyse 1 4. Resultater og diskussion Geologi Overordnet geologi på Møn Geologi i de udførte boringer Hydrogeologi Potentialekort Grundvandskemi Redoxforhold Metan Svovlbrinte og sulfat Redoxforhold sammenfatning Ammonium NVOC Fluorid Klorid Sammenfatning Betydning for vandværker og drikkevand Bissinge Vandværk 4 5. Borre Vandværk Damme-Askeby Vandværk Frenderup Vandværk Gammelsø Vandværk Hjertebjerg Vandværk Hårbølle Strand Vandværk 5 5. Hårbølle-Vindebæk Vandværk Keldby Vandværk Klintholm Havn Vandværk Lendemarke Vandværk Magleby Vandværk 66 I Ref / )

4 5.13 Neble og omegns Vandværk Røddinge-Sprove Vandværk Råbylille Vandværk Stege Vandværk 5.17 Sømarke Vandværk Udby Vandværk Ulfshale Vandværk 7 6. Betydning for indsatsområder og indsatsplanlægning Revurdering af indsatsområder 0 6. Forhold af betydning for indsatsplanlægningen på Møn 3 7. Konklusioner 5. Anbefalinger til videre arbejde 6 9. Referencer 9 II Ref / )

5 Figurer Figur 1.1 Almene vandværker på Møn og deres indvindingsboringer Figur 3.1 Placering af nye boringer etableret i fase. Figur 3. Semivariogram udarbejdet på baggrund af synkronpejling i det primære magasin Figur 3.3 Boringer, hvorfra der er udtaget vandprøver i fase. Figur 4.1 Principskitse for Møn med geologiske lag Figur 4. Prækvartæroverfladen i den geologiske model for Møn Figur 4.3 Potentialekort optegnet af Krüger i 1976 Figur 4.4 Metanindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af sulfatindholdet. Figur 4.5 Metanindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af ammoniumindholdet. Figur 4.6 Bikarbonatindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af ammoniumindholdet. Figur 4.7 Ammoniumindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af NVOC-indholdet. Figur 4. SI Fluorit som funktion af fluoridkoncentrationen på Møn Figur 4.9 Fluoridkoncentrationen i skrivekridtmagasinet som funktion af natriumkoncentrationen Figur 4.10 Filtersætning og kloridkoncentration for indvindingsboringer til Gammelsø og Frenderup vandværker Figur 4.11 Filtersætning og kloridkoncentration for indvindingsboringer omkring Damsholte og Råbylille Figur 4.1 Tolket tidligere havdækkede områder og tolkede dalstrukturer på Møn Figur 4.13 Filtersætning og kloridkoncentrationer for på prøvetagningstidspunktet aktive indvindingsboringer ved Hjertebjerg og Råbylille Figur 5.1 Placering af Bissinge Vandværk Figur 5. Placering af Borre Vandværk Figur 5.3 Placering af Damme-Askeby Vandværk Figur 5.4 Placering af Frenderup Vandværk Figur 5.5 Placering af Gammelsø Vandværk Figur 5.6 Placering af Hjertebjerg Vandværk Figur 5.7 Placering af Hårbølle Strand Vandværk Figur 5. Placering af Hårbølle-Vindebæk Vandværk Figur 5.9 Placering af Keldby Vandværk Figur 5.10 Placering af Klintholm Vandværk Figur 5.11 Placering af Lendemarke Vandværk Figur 5.1 Placering af Magleby Vandværk Figur 5.13 Placering af Neble og omegns Vandværk Figur 5.14 Placering af Røddinge-Sprove Vandværk Figur 5.15 Placering af Råbylille Vandværk Figur 5.16 Placering af Stege Vandværk Figur 5.17 Placering af Sømarke Vandværk Figur 5.1 Placering af Udby Vandværk Figur 5.19 Placering af Ulfshale Vandværk Figur 6.1 Indsatsområder og forslag til udvidelse af indsatsområder Figur.1 Forslag til nye undersøgelser III Ref / )

6 Tabeller Tabel 3.1 Resultat af boringslokalisering Bilag Bilag 3.1a Brøndborers borejournal for boring.7 Bilag 3.1b Brøndborers borejournal for boring Bilag 3.a Rambølls geologbedømmelse af sedimentprøver fra boring.7 Bilag 3.b Rambølls geologbedømmelse af sedimentprøver fra boring Bilag 3.3a Geofysiske logs og geologiske synteseprofiler for boring.7 Bialg 3.3b Geofysiske logs og geologiske synteseprofiler for boring Bilag 3.4a Liste over til- og fravalg af boringer i forbindelse med vandprøvetagning Bilag 3.4b Oplysninger vedrørende pejleboringer Bilag 3.5 Placering af pejlede boringer i synkronpejlerunde Bilag 4.1a Data og tolkning fra renpumpning af boring.7 Bilag 4.1b Data og tolkning fra renpumpning af boring Bilag 4. Tolket potentialekort for Møn 006) Bilag 4.3 Beregnede standardafvigelser fra kriging af potentialer Bilag 4.4 Potentialekort med tolkede grundvandsskel og strømbaner Bilag 4.5 Målte potentialer i sekundære magasiner Bilag 4.6a Metan primært magasin Bilag 4.6b Metan primært magasin tolket) Bilag 4.7a Svovlbrinte primært magasin Bilag 4.7b Svovlbrinte primært magasin tolket) Bilag 4.a Sulfat primært magasin Bilag 4.b Sulfat primært magasin tolket) Bilag 4.9a Ammonium primært magasin Bilag 4.9b Ammonium primært magasin tolket) Bilag 4.9c Ammonium sekundært magasin Bilag 4.10a Bikarbonat primært magasin Bilag 4.10b Bikarbonat primært magasin tolket) Bilag 4.11a NVOC primært magasin Bilag 4.11b NVOC primært magasin tolket) Bilag 4.1a Fluorid primært magasin Bilag 4.1b Fluorid primært magasin tolket) Bilag 4.1c Fluorid sekundært magasin Bilag 4.13a Ionbytningsgrad primært magasin Bilag 4.13b Ionbytningsgrad primært magasin tolket) Bilag 4.14 Resultater af fluxintegreret prøvetagning i boring.7 Bilag 4.15a Klorid primært magasin Bilag 4.15b Klorid primært magasin tolket) IV Ref / )

7 1. Indledning 1.1 Baggrund I 005 påbegyndte Storstrøms Amt den gebyrfinansierede kortlægning af grundvandsressourcen på Møn. Grundvandskortlægningen er rettet mod at skabe et grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse på øen. Det er hensigten, at indsatsplanerne i sidste ende skal sikre øen en tilstrækkelig stor grundvandsressource med en vandkvalitet, der kan anvendes til drikkevand. Der findes knap 0 almene vandværker på Møn jf. figur 1.1). De har til sammen tilladelse til at indvinde godt en million m 3 grundvand, mens andre vandindvindere har tilladelse til at indvinde ca. en halv million m 3. Storstrøms Amt har tidligere udpeget fem adskilte indsatsområder, der til sammen dækker ca. 73 km af øens 17 km. I disse områder skal der ydes en indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse for at sikre en grundvandskvalitet, der er egnet til drikkevandsproduktion. Figur 1.1 Almene vandværker på Møn og deres indvindingsboringer. Afgrænsning af indsatsområder er vist med stiplet streg. 1/93 1/90 Ref / )

8 Prækvartæroverfladen på Møn udgøres over alt af Skrivekridt, som er den eneste prækvartære bjergart, der er relevant for grundvandsindvinding på øen. Det overlejrende kvartære dække har en meget kompleks geologi, som blandt andet er præget af hyppige istektoniske forstyrrelser i store områder. Vandindvindingen på Møn foregår i altovervejende grad fra skrivekridtmagasinet. Magasinet fremtræder geologisk set generelt velbeskyttet med et betydeligt lerdække, selvom de istektoniske forstyrrelser potentielt kan medføre hydrauliske kortslutninger mellem terræn og skrivekridtmagasinet i visse områder af øen. Vandkvalitetsproblemer på Møn er i høj grad knyttet til udviklingen i den naturligt betingede vandkemi snarere end til menneskeligt betingede problemer, som er forårsaget af belastning med nitrat og miljøfremmede stoffer. Udpegningen af nitratsårbare områder begrænser sig således til to mindre områder ved henholdsvis Borre og Sømarke /1/. De naturlige vandkvalitetsproblemer på Møn bevirker derimod, at indvindingssituationen i en række områder på øen er problematisk. Grundvandskortlægningen på Møn blev i fase 1, som er baseret på de eksisterende geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske data fra Møn, afsluttet med en række anbefalinger til videre arbejde, der vil kunne forbedre vidensgrundlaget for en revurdering af de udpegede indsatsområder på øen /1/. Anbefalingerne rummer en række forslag til undersøgelser, der forventes at kunne forbedre forståelsen af de grundvandskvalitetsproblemer, der findes på øen. Som følge af anbefalingerne i fase 1 undersøgelserne, har Storstrøms Amt gennemført supplerende undersøgelser fase ) på Møn med Rambøll som udførende rådgiver. Det er resultatet af fase- undersøgelserne, der beskrives i denne rapport. For fuldstændighedens skyld gives dog et kort resumé af fase 1 undersøgelsens resultater i kapitel. 1. Formål Det overordnede formål med fase undersøgelserne er at supplere resultaterne fra fase 1 kortlægningen /1/, så der tilvejebringes et detaljeret grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse på Møn. På baggrund af den begrænsede påvirkning af skrivekridtmagasinet fra overfladen og den ofte problematiske naturlige vandkvalitet, har Storstrøms Amt valgt at lægge stor vægt på, hvordan man får en bedre forståelse af den rumlige fordeling af problemer med den naturlige vandkvalitet, og mindre vægt på den traditionelle sårbarhedsvurdering. Mere specifikt er formålet med fase undersøgelserne på Møn således at forbedre vidensgrundlaget, hvad angår hydrologi og grundvandskemi og i anden række hvad angår geologi og sårbarhed overfor nitrat. Med udgangspunkt i disse formål, anbefalingerne fra fase 1 og den udbudte opgave fra Storstrøms Amt har Rambøll udarbejdet et forslag til gennemførelse af fase undersøgelserne på Møn //, som i overensstemmelse med udbudsmaterialet /3/ /93 /90 Ref / )

9 bl.a. omfatter etablering af 4-6 nye undersøgelsesboringer og eventuel geofysisk kortlægning i området omkring det nitratfølsomme område ved Borre. Storstrøms Amt har efterfølgende, bl.a. af økonomiske grunde, valgt at reducere det oprindeligt opstillede undersøgelsesprogram. Dette har eksempelvis resulteret i at antallet af nye undersøgelsesboringer i det endelige undersøgelsesprogram er reduceret til to boringer, og at boringer med umiddelbar vandindvindingsinteresse i denne sammenhæng er blevet opprioriteret i forhold til boringer, der i første omgang hovedsageligt er af interesse i forbindelse med forbedring af det geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske vidensgrundlag. Således er undersøgelserne ved Klintholm Havn Vandværk prioriteret højt, da der er behov for en ny boring på grund af problemer med for højt indhold af fluorid i de eksisterende boringer. Som en naturlig konsekvens af at det oprindelige undersøgelsesprogram er reduceret, har det været usikkert, om det oprindelige formål har kunnet opfyldes til fulde. Et delformål med de udførte undersøgelser har således været at give anbefalinger til eventuelt videre arbejde, der kan resultere i opfyldelse af det oprindelige formål for fase undersøgelserne. Denne rapport afsluttes med sådanne vurderinger og anbefalinger. 3/93 3/90 Ref / )

10 . Kort resumé af resultater fra fase 1 Fase 1 kortlægningen har på Møn bestået af følgende elementer: Opstilling af rumlig geologisk model, beskrivelse og tolkning af grundvands- og geokemi, vandværkstjek, boringslokalisering, beskrivelse af arealanvendelse og forureningskilder samt sammenstilling af ovenstående punkter med henblik på anbefalinger til det videre kortlægningsarbejde. De hydrogeologiske forhold på Møn blev ikke behandlet i fase 1 kortlægningen. Resultaterne af fase 1 kortlægningen viser, at skrivekridtmagasinet geologisk set fremtræder generelt velbeskyttet med et betydeligt lerdække. Undtagelser fra dette ses i en række dale og lavninger, hvor de formodede gradientforhold bevirker, at en eventuel geologisk sårbarhed formentlig ofte neutraliseres af ingen eller meget lille grundvandsdannelse. Endvidere ses der generelt tynde dæklag i nogle mindre områder syd for Stege Nor. Der ses dog på Møn mange istektoniske forstyrrelser i den kvartære lagpakke. Disse forstyrrelser kan potentielt medføre kortslutninger mellem terræn og skrivekridtmagasinet. På store dele af Møn er den geologiske datadækning tilfredsstillende, men der eksisterer også områder med dårlig eller ingen datadækning. I disse områder bliver den geologiske model naturligvis behæftet med en betydelig usikkerhed, og i nogle af disse områder kommer den geologiske model på grund af manglende data til at fremtræde mere simpel, end den sandsynligvis ville være, hvis datagrundlaget var bedre. Trods muligheden for kortslutning mellem terræn og skrivekridtmagasinet gennem de mange istektoniske forstyrrelser fremstår grundvandskemien i skrivekridtmagasinet ikke som påvirket af nedsivning af stoffer fra overfladen men snarere som velbeskyttet i overensstemmelse med de betydelige tykkelser af lerdækket over magasinet. I stedet optræder en række naturlige vandkvalitetsproblemer, der kan sammenkædes med stærkt reduceret grundvand og med gammelt eventuelt stagnerende grundvand. De naturlige vandkvalitetsproblemer i skrivekridtmagasinet inkluderer de redoxfølsomme parametre svovlbrinte, metan og ammonium. Endvidere ses der i magasinet ofte endog meget høje koncentrationer af bikarbonat/alkalinitet, der kan hidrøre enten fra karbonatopløsning eller visse af redoxprocesserne. Herudover er en væsentlig problemparameter i området fluorid, der ofte kædes sammen med gammelt stagnerende grundvand f.eks. /4/). Endelig ses enkelte steder et forhøjet kloridindhold. På grundlag af fase 1 kortlægningens resultater har det ikke været muligt at forklare fordelingen af de vandkvalitetsmæssige problemer. Dette skyldes primært en manglende forståelse af de hydrogeologiske forhold, ikke mindst potentialet i skrivekridtmagasinet. 4/93 4/90 Ref / )

11 Der blev derfor, som et resultat af fase 1, udarbejdet en række anbefalinger til videre aktiviteter på Møn. Herunder er det anbefalet, at der udføres en generel hydrogeologisk kortlægning af Møn, samt at der udføres en række kortlægningsaktiviteter i de fem indsatsområder på øen med henblik på at forbedre vidensgrundlaget inden for fagområderne geologi, hydrogeologi og grundvandskemi. 5/93 5/90 Ref / )

12 3. Materialer og metoder 3.1 Nye undersøgelsesboringer I forbindelse med nærværende opgave er der udført to undersøgelsesboringer på Møn ved henholdsvis Liseby DGU-nr ) og Mandemarke DGU-nr..7)jf. figur 3.1). Figur 3.1 Placering af nye boringer etableret i fase. Formålet med etablering af de nye boringer har primært været at skaffe oplysninger om geologi, grundvandspotentiale og grundvandskemi i datatynde område, hvor der ikke eksisterer boringer. Sekundært var formålet med boringen ved Mandemarke, at undersøge muligheden for etablering af en ny indvindingsboring til Klintholm Havn Vandværk. Boringerne er udført som omvendte skylleboringer lufthæveboringer) af brøndboringsfirmaet Brøker under tilsyn af Rambøll. Der er udført geofysisk logning i boringerne jf. afsnit 3.). 6/93 6/90 Ref / )

13 Under borearbejdet er der udtaget to sæt sedimentprøver for hver anden meter, dog minimum et sæt jordprøver pr. lag. Det ene sæt sedimentprøver er indleveret til GEUS, og det andet sæt er beskrevet af Rambølls faggeolog. Dermed foreligger der original borejournal fra Brøker bilag 3.1) og geologbeskrevet borejournal fra Rambøll bilag 3.). Sammen med den geofysiske borehulslogning har der dermed været et godt grundlag for at beskrive geologien og bestemme filtersætningen i boringerne. De originale borejournaler fra brøndboreren ses i bilag 3.1, og Rambølls geologbedømmelser af boreprøver er vist i bilag 3.. Endelig er resultater af den geofysiske borehulslogning samt en geologisk syntese for boringerne givet i bilag 3.3. De litologiske beskrivelser i den geologiske syntese i bilag 3.3 er baseret på geologbedømmelserne i bilag 3., mens grænserne mellem de bestemte litologier i den geologiske syntese hovedsageligt er baseret på tolkning af de geofysiske logs samt på brøndborerens observationer. Den vestlige boring ved Liseby med DGU-nr er udført til 65 meter under terræn jf. bilag 3.3b). Boringen er udbygget med Ø15 mm PVC i primært magasin Skrivekridt) og Ø63 mm PVC i sekundært magasin smeltevandsgrus). Den østlige boring ved Mandemarke med DGU-nr..7 er udført til 0 meter under terræn jf. bilag 3.3a). Der er boret med en dimension på Ø405 mm til,5 meter under terræn, hvorefter der er foretaget en bagstøbning og boret videre med en dimension på Ø0 mm. Boringen er udbygget med Ø165 mm PVC i en sekundær kalkflage samt formentlig i primært magasin faststående Skrivekridt) og Ø63 mm PVC i sekundært magasin smeltevandsgrus). Filteret i kalkmagasinet er opdelt i to filterintervaller afbrudt af lerede aflejringer. Det øverste interval er filtersat i et åbentstående hul, og det nederste interval er gruskastet omkring filtersætningen. Denne konstruktion muliggør en senere afsnøring af det øverste filterinterval såfremt dette måtte ønskes f.eks. på baggrund af dårlig vandkemi i dette niveau. Ud for de hydrauliske barrierer bestående af lerede aflejringer er der afproppet med cementhærdende bentonit. Boringerne er afsluttet med tørbrønde bestående af beton med aflåselige aluminiumsdæksler. Boringerne er indmålt med GPS-udstyr, der har en nøjagtighed af X- og Y-koordinater på ca. 1 cm, mens Z måles med en nøjagtighed på ca. cm. Der er foretaget indmåling af top forerør samt terræn. De indmålte koordinater og koter er angivet i bilag 3.3. Ved boring.7 er der artesiske forhold i kalkmagasinet, hvorfor der efter boringsafslutningen er foretaget en forsegling af boringen for at forhindre overløb. Oprindeligt var det planlagt, at der skulle udføres prøvepumpning i de dybe filtre fra de nye boringer, men det viste sig imidlertid, at begge boringer er så dårligt ydende, at prøvepumpningerne blev sløjfet. Der er således kun foretaget kortvarige renpumpninger af boringerne. Formålet med disse renpumpninger er udover selve renpumpningen at estimere reservoirets transmissivitet. 7/93 7/90 Ref / )

14 Resultater fra renpumpningen af boringerne er vist i bilag 4.1 og nærmere diskuteret i kapitel 4. Det dybe filter i boring er renpumpet i 5 timer med en konstant pumpeydelse på m 3 /time jf. bilag 4.1b). Set i forhold til den generelt lave ydelse af skrivekridtmagasinet på Møn, svarer dette til en rimeligt ydende boring. Det dybe filter i boring.7 er renpumpet i døgn med en konstant pumpeydelse på 3 m 3 /time jf. bilag 4.1a). Set i forhold til den generelle ydelse af skrivekridtmagasinet på Møn, svarer dette til en relativt lavt ydende boring. Boringerne er ikke udsyret. Udsyring vil formentlig kunne forøge boringernes ydelse. Under renpumpningen er vandspejlet i boringerne registreret med tryktransducer og datalogger indtil en time efter pumpestop. Vandspejlet er pejlet manuelt ved opsætning af datalogger, ved pumpe start og stop samt ved optagning af datalogger. På baggrund af sænknings- og stigningsdata fra renpumpningen er skrivekridtmagasinets transmissivitet tolket. Til tolkning af sænkningsdata er der anvendt Cooper & Jacob s metode for spændt magasin, og til tolkning af stigningsdata er der anvendt Theis & Jacob s metode. Filtrene i de sekundære magasiner er af Rambøll blevet renpumpet i forbindelse med den efterfølgende vandprøvetagning. Renpumpning er foretaget indtil vandet var frit for slam og sand. 3. Borehulslogning I de nyetablerede boringer med DGU-nr..7 og er der udført geofysisk borehulslogning med følgende sonder: naturlig gamma, porøsitet, fokuseret resistivitet og induktion. Der er endvidere udført en flowlog i boring.7 under naturlige forhold i boringen det vil sige uden pumpning. Formålet med den geofysiske borehulslogning er at støtte den geologiske tolkning af boreprofilet og klarlægge de lokale geologiske forhold. Logresultaterne anvendes dermed ikke til en regional kortlægning i form af en logstratigrafisk tolkning, hvor karakteristiske logmarkører følges fra boring til boring. Årsagen til dette er, at det ikke vurderes at være realistisk at korrelere logmønstre i de kvartære aflejringer fra boring til boring på grund af den meget komplekst opbyggede kvartære lagpakke. Den geofysiske logning er foretaget af Rambøll efter boringsudbygningen er afsluttet. De øverste,5 meter i boring.7 er endvidere logget i åbentstående hul forinden bagstøbning og boringsudbygning var etableret. Logresultaterne fremgår af bilag 3.3. Nedenfor er der givet en kort beskrivelse af egenskaberne af de anvendte logs, mens resultaterne af borehulslogningen er diskuteret i kapitel 4. /93 /90 Ref / )

15 Naturlig gamma Den naturlige gammalog afspejler variationer i gammastrålingen fra de geologiske lag. Ler har en høj naturlig gammastråling og ren kvarts-)sand og kalk har en meget lav naturlig gammastråling. Gammastrålingen fra sandaflejringer kan dog variere en del afhængigt af det aktuelle mineralindhold i sandet dvs. indhold af blandt andet lermineraler og feldspater). Grusaflejringer kan i visse tilfælde have en høj naturlig gammastråling på grund af et højt indhold af mineralet feldspat. Den naturlige gammastråling kan måles gennem foring af både stål og plastik. Porøsitet I lerede/sandede aflejringer er de relative variationer af porøsitetsloggen benyttet til geologisk tolkning. Moræneler viser ofte en relativt lav porøsitet, sand en relativt høj porøsitet, mens fed ler viser meget høje porøsitetsværdier på grund af bundet vand i lerpartiklerne. Porøsitetsloggen er således meget velegnet som supplement til gammaloggen ved den geologiske tolkning. Loggen kan ligesom naturlig gamma måles gennem foring af både stål og plastik og kombinationen af de to logs kan ofte benyttes til at overkomme eventuelle usikkerheder i den geologiske tolkning. Fokuseret resistivitet Den fokuserede resistivitetslog måler modstandsforholdene i de geologiske lag. Sandede aflejringer og kalk med fersk grundvand har en høj elektrisk modstand, mens lerede lag og for eksempel sand eller kalk med salt grundvand har en lav elektrisk modstand. Den fokuserede induktionslog kræver et åbent borehul. Til gengæld er loggen kun i mindre grad påvirket af boremudder i borehullet. Induktion Induktionsloggen afspejler modstandsforholdene i de geologiske lag, og formationsresistiviteter kan beregnes ud fra loggen. Der gælder de samme forhold omkring forskellige litologiers resistivitet, som beskrevet under den fokuserede resistivitetslog. Sammenlignet med den fokuserede resistivitetslog giver induktionsloggen et mere udglattet logmønster. Induktionsloggen kan måle gennem forerør af plastik men kan ikke benyttes i en foring af stål. Flowlog Flowloggen, der er anvendt i boring.7, er foretaget uden pumpning, og formålet med flowloggen har således været, at vurdere om der sker intern strømning i boringen. 9/93 9/90 Ref / )

16 3.3 Synkronpejlerunde Baggrund Der er ikke tidligere udarbejdet et detaljeret potentialekort for Møn. I fase 1 kortlægningen har det derfor ikke været muligt at forklare fordelingen af de vandkvalitetsmæssige problemer - primært på grund af den manglende forståelse af de hydrogeologiske forhold Formål Det primære formål med synkronpejlerunden har været, at skabe et solidt grundlag til at bestemme grundvandsstrømningen i skrivekridtmagasinet og dermed konstruere et troværdigt potentialekort, der belyser nuancerne i grundvandets strømningsmønster i det primære magasin. Det opnåede potentialebillede giver således det bedst mulige øjebliksbillede af potentialeforholdene i det primære grundvandsmagasin på grundlag af de tilgængelige datamateriale. Endvidere er den hydrauliske interaktion mellem grundvandet i relevante sekundære sandlag og skrivekridtmagasinet vurderet ud fra synkronpejlerunden Datagrundlag For at skabe et solidt grundlag for potentialekortet i skrivekridtmagasinet er det tilstræbt at inkludere samtlige pejlbare boringer i synkronpejlerunden. Dog er boringer, der ligger på Høje Møn ikke medtaget, da dette område er så geologisk forstyrret, at det vil være uhyre vanskeligt at samtolke potentialeforholdende med den resterende del af Møn. Udvælgelsen af pejleboringer er foretaget ud fra tidligere lokaliseringer af boringer i området /5/. Af tabel 3.1 fremgår antallet af boringer, som er indgået i pejlerunden. Det fremgår, at der efter etablering af pejlestudser i fire private boringer er forsøgt pejlet i alt 9 boringer. Pejlingen af 9 boringer blev opgivet, da boringerne enten var sløjfet eller manglede pejlestuds. Dermed er der i alt pejlet 0 boringer, hvoraf de 70 boringer er filtersat i det primære kalkmagasin. Placeringen af disse boringer fremgår af bilag 3.5. Område/metode Pejling foretaget i primært Pejling foretaget i sekundært Pejling forsøgt men opgivet magasin magasin Vandforsyningsboringer Private boringer Tabel 3.1 Resultat af boringslokalisering. Det er tilstræbt, at vandforsyningsboringerne er taget ud af drift mindst 3 timer forinden pejling. Ved pejlingen er vandspejlet registreret løbende over en periode på 10 min., så eventuel ikke-stationaritet identificeres. Pejlerunden er udført i perioden 10/93 10/90 Ref / )

17 mellem den 1. og 0. september 006. Dog er Ulfshale Vandværk s fire vandforsyningsboringer pejlet den. september 006. I flere tilfælde er der konstateret fejl og mangler i oplysningerne vedrørende pejlepunktskoter. I disse tilfælde er vandspejlskoten tilnærmet ved aflæsning af terrænkoten fra topografiske kort og vurderet i forhold til eventuelle oplysninger fra PC Jupiter. Ved disse boringer forøges usikkerheden på den benyttede potentialemåling til potentialekortet i forhold til boringer, hvor der er foretaget nøjagtig indmåling af målepunkter. Oplysninger vedrørende pejleboringerne findes i bilag 3.4b. 3.4 Potentialekort Der er indledende foretaget en variansanalyse af pejledata i form af et variogram jf. figur 3.. Variogrammet beskriver den rumlige korrelation mellem afstand mellem to observationer og forskellen mellem de målte værdier udtrykt som varians. 45 Semivarians = 0.005*afstand Variogram Figur Afstand m) Semivariogram udarbejdet på baggrund af synkronpejling i det primære magasin. Potentialekortet er indledningsvist baseret på en objektiv matematisk interpolationsrutine kaldet kriging /6/. Ved krigingen er variogrammet anvendt i selve interpolationsrutinen, så a priori-viden om den observerede rumlige korrelation er styrende for vægtningen af den enkelte observation. På baggrund af variogrammet for det samlede datasæt er der udarbejdet et fladekort over kriging-standardafvigelser, som udtrykker standardafvigelsen eller usikkerheden i ethvert punkt på potentialefladen jf. bilag 4.3). 11/93 11/90 Ref / )

18 Det endelige potentialekort er baseret på den matematisk/geostatistisk beregnede potentialeflade kombineret med konkrete hydrogeologiske vurderinger. Der er foretaget en vurdering af potentialefladens tre-dimensionale udbredelse morfologi) sammenholdt med den geologiske model, oplysninger fra Jupiter-databasen, cirkeldiagramkort, terrænoverfladen og øvrige tilgængelige kilder indeholdende oplysninger om områdets hydrogeologi. Den matematisk/geostatistisk beregnede potentialeflade er justeret inden for rammerne af den geostatistiske standardafvigelse i forhold til en konkret hydrogeologisk vurdering af forventede gradienter, transmissivitetsforhold, hydrauliske barrierer og sænkninger mv. De primære justeringer, som er foretaget, knytter sig til indvindingspåvirkede boringer samt områder med særpræget topografi. I Borre-lavningen fra Borre Sømose over Borre Enge til Busemarke Mose findes der en række moser og området er generelt drænet ved en række drængrøfter. Det vurderes at potentialet i det primære magasin er beliggende i terræn i dette område, hvilket kan verificeres i en enkelt boring som er pejlet i den sydlige del af området. Elmelundemassivet er et topografisk højtliggende område, der findes umiddelbart vest for Borrelavningen. I dette område er der foretaget en justering af potentialemaksima på baggrund af terrænoverfladen. Der findes ingen pejleobservationer nær det forventede toppunkt, men på baggrund af den vandspejlsgradient, som ses fra Pollerup til Hjertebjerg, vurderes toppunktet af ligge omkring kote 3-4 m. En tilsvarende justering i forhold til terrænoverfladen er foretaget ved det højtliggende potentiale i den sydlige del af Møn i området, der strækker sig fra Liseby til Nørre Frenderup. I dette område antages grundvandspotentialets morfologi at afspejle overfladetopografien. Ved Store Damme er toppunktet i potentialet vurderet til ca. 14 m på baggrund af pejlinger i den nye boring ved Liseby DGUnr ), og pejlinger fra omkringliggende boringer. Udstrækningen af det højtliggende område er også her vurderet på baggrund af terrænoverfladen. 3.5 Vandprøvetagning og analyse For at forbedre det grundvandskemiske vidensgrundlag er der udtaget vandprøve fra i alt 16 boringer, som ikke tidligere er prøvetaget. Boringerne er udvalgt på grundlag af boringslokaliseringen, der blev udført som en del af fase 1 kortlægningen på Møn /1/. I forbindelse med fase 1 kortlægningen blev der lokaliseret 31 boringer. Dels på grund af boringernes stand eller filtersætning og dels på grund af manglende accept af vandprøvetagningen fra boringsejere blev 15 boringer imidlertid frasorteret jf. 1/93 1/90 Ref / )

19 bilag 3.4), og der blev derfor kun udtaget vandprøve fra de 16 eksisterende boringer, der er vist i figur 3.3. Figur 3.3 Boringer, hvorfra der er udtaget vandprøver i fase. Blå symboler angiver boringer filtersat i Skrivekridt. Røde symboler angiver boringer filtersat i sekundære sandmagasiner. Grønne symboler angiver de to nyetablerede boringer med filter i både primært og sekundært magasin. Boring med sort symbol er prøvetaget, men siden hen er data fra denne boring kasseret jf. tekst). Vandprøverne er udtaget enten med MP-1 pumpe og tilkoblet PE-slange eller via prøvetagningshane på den eksisterende boringsinstallation. I begge tilfælde er der før prøvetagning forpumpet, og der er under forpumpningen i en flowcelle kontinuerligt målt ph, temperatur, iltindhold og elektrisk ledningsevne i det oppumpede vand. Det er tilstræbt, at forpumpe minimum 10 gange det vandvolumen, der findes i boringen, og vandprøver er ikke udtaget før end de målte feltparametre har været konstante. Ved prøveudtagning i boring syd for Stege Nor blev det konstateret, at der var risiko for nedtrængning af overfladevand i forerøret. Trods forpumpning i 3 timer til relativt stabile feltparametre er det efterfølgende som resultat af vandanalyserne 13/93 13/90 Ref / )

20 konstateret, at vandprøverne fra denne boring har været forurenet med nitratholdigt overfladevand. Vandprøverne fra denne boring er derfor ikke medtaget i analysen af de indsamlede data i kapitel 4. Udover de 16 boringer fra boringslokaliseringen i fase 1 er der udtaget vandprøve fra de to nyetablerede boringer ved henholdsvis Liseby DGU-nr ) og Mandemarke DGU-nr..7) jf. figur 3.1). Begge disse boringer er filtersat i både sekundært og primært magasin. Vandprøver fra sekundært magasin er udtaget som beskrevet ovenfor med MP-1 pumpe, mens vandprøver fra det primære grundvandsmagasin er udtaget med en noget højere ydende pumpe af SQ-type). Endelig er der i den nyetablerede boring.7 ved Mandemarke udtaget to fluxintegrerede vandprøver fra borestammen, der er filtersat i primært magasin jf. afsnit 3.1). Prøverne er udtaget ved at placere en Jetsub pumpe 50 m.u.t., hvor der i boringen findes blindrør. Jetsub-pumpen har herefter pumpet med en ydelse på ca. 4 m 3 /time. Under fortsat pumpning med Jetsub-pumpen, er de fluxintegrerede vandprøver efterfølgende udtaget med en MP-1 pumpe, der har ydet mellem 0, m 3 /time og 0,3 m 3 /time. De fluxintegrerede vandprøver er udtaget henholdsvis 4 m.u.t. og 5 m.u.t. og repræsenterer således vand, der strømmer til boringen fra henholdsvis toppen af skrivekridtet den øverste kridtflage) og bunden af den filtersatte del af skrivekridtet. Alle vandprøver er filtreret i felten 0, µm celluloseacetat filter) og efterfølgende analyseret for de parametre, der indgår i en boringskontrolanalyse inkl. indhold af metan og svovlbrinte). Vandprøver fra følgende boringer er endvidere analyseret for indhold af miljøfremmede stoffer pesticider, klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf samt BTEX er og MTBE): Boring.7 Mandemarkeboringen): Både filter 1 primært magasin) og filter sekundært magasin). Denne boring er udvalgt for at vurdere eventuel vertikal transport af miljøfremmede stoffer i området med kalkflager. Boring Lisebyboringen): Både filter 1 primært magasin) og filter sekundært magasin). Denne boring er udvalgt for at vurdere eventuel vertikal transport af miljøfremmede stoffer i området med stor grundvandsdannelse. Boring 33.36: Boringen er filtersat i et sekundært sandmagasin. Denne boring er udvalgt, fordi den ligger nedstrøms i et område med sekundære sandmagasiner af en vis mægtighed og udbredelse. Boring 33.41: Boringen er filtersat i et gruslag, som er tolket at være direkte overlejret skrivekridtet. Det vil sige, at boringen er filtersat i primært grundvandsmagasin. Denne boring er udvalgt for at vurdere udvaskningen af særligt pesticider til S1. Boring 7.135: Boringen er filtersat i et sekundært sandmagasin. Denne boring er udvalgt på grund af dens beliggenhed i et datatyndt område. 14/93 14/90 Ref / )

21 4. Resultater og diskussion På baggrund af de indsamlede data gives i dette afsnit en gennemgang af de opnåede resultater ved fase undersøgelserne på Møn, og resultaterne diskuteres i relation til resultaterne opnået i fase 1. Det er så vidt muligt tilstræbt, at undgå for mange gentagelser fra fase 1-rapporteringen, hvorfor der generelt henvises til rapporten for fase 1 undersøgelserne, hvor et givent emne menes at være belyst i god detalje under fase 1 undersøgelserne. 4.1 Geologi Overordnet geologi på Møn Nedenfor er den overordnede geologiske ramme for Møn gengivet på grundlag af den detaljerede gennemgang af Møns geologi fra fase 1-kortlægningen /1/. I figur 4.1 ses en principskitse, der viser de relevante geologiske lag og strukturer, der er identificeret ved gennemgang af litteratur og boringer. Skitsen kan ses som et stærkt forsimplet vest-øst-snit gennem Møn, således at område 1 ligger længst mod vest, mens område 5 repræsenterer Høje Møn længst mod øst. På skitsen ses, at det prækvartære Skrivekridt overlejres af en kvartær lagserie, der domineres af lerede bjergarter. Den kvartære lagserie indeholder dog også lag og linser af sand og grus samt opskudte flager af Skrivekridt. Øverst i lagserien ses der flere steder postglaciale aflejringer, både havaflejringer og ferskvandsaflejringer. Område 1 jf. figur 4.1) indeholder relativt store volumener af sand og grus i den kvartære lagserie, både terrænnært og i større dybde. Dele af disse sand- og gruslag kan være knyttet til tunneldalstrøg. Området er i mindre omfang præget af dybtgående istektoniske forstyrrelser, hvilket letter kortlægningen af sand- og grusmagasiner. Område er præget af meget intense istektoniske forstyrrelser. I principskitsen er kun vist flager af Skrivekridt, men flager af kvartære bjergarter forekommer også. Morfologisk/genetisk er der overvejende tale om randmorænestrøg. Område 3 er domineret af moræneler. Der forekommer spredte flager af Skrivekridt og kvartære bjergarter og spredte sandlag og linser. Morfologisk kan der være tale om randmorænestrøg, overskredne randmorænestrøg eller andre morænelandskaber. Område 4 viser en dal i prækvartæroverfladen. Dalen har et sammensat fyld med flere sand/gruslegemer og med en øvre postglacial lagserie med marine og ferske aflejringer. Dalen er sandsynligvis en tunneldal dannet under isen under én eller flere nedisninger. Dalen kan være tektonisk betinget. Område 5 er præget af ekstremt kraftige istektoniske forstyrrelser med meget store flager af Skrivekridt og kvartære bjergarter. 15/93 15/90 Ref / )

22 Figur 4.1 Principskitse for Møn med geologiske lag og strukturer identificeret ved gennemgang af litteratur og boringer /1/. Principskitsen er inspireret af /7/. Skrivekridt grøn) overlejres af en kvartær lagpakke med lerede aflejringer brun), der indeholder lag af sand og grus rød) og opskudte flager af Skrivekridt og kvartære aflejringer, og som øverst indeholder en postglacial lagserie med både marine blå) og ferske grønne) aflejringer Geologi i de udførte boringer Nye geologiske resultater er i fase opnået ved de to nye undersøgelsesboringer, der er boret ved henholdsvis Mandemarke og Liseby. Resultaterne er opnået både ved geofysisk logning af boringerne samt ved litologisk beskrivelse af sedimentprøver udtaget ved etableringen af boringerne jf. afsnit 3.1 og 3. samt bilag ). Sedimentprøvebeskrivelser af Rambølls faggeolog stemmer generelt overens med brøndborerbeskrivelserne. Sedimentprøverne er dog beskrevet i større detaljeringsgrad af Rambølls faggeolog i forhold til brøndborerbeskrivelserne foretaget i felten under borearbejdet. Geologien i de to udførte boringer stemmer godt overens med de geologiske karakteristika, der kunne forventes for de pågældende områder på grundlag af den geologiske model /1/. Boring Boring er udført i den sydvestlige del af Møn, svarende til område 1 i figur 4.1. Af boreprofilerne fra hhv. brøndboreren og Rambølls faggeolog fremgår det, at der under et mindre muldlag forekommer smeltevandsler til 14 meter under terræn jf. bilag 3.3b). Herunder træffes der sandet og gruset moræneler til meter under terræn, som afløses af smeltevandssand og grus til 31 meter under terræn. Smeltevandsaflejringerne underlejres af sandet moræneler til 54 meter under terræn, hvor prækvartæroverfladen er beliggende, repræsenteret ved Skrivekridt. Ovenstående laggrænser og de enkelte enheders variationer i indholdet af ler og sand/grus stemmer, som de er beskrevet i Rambølls prøvebeskrivelser bilag 3.), 16/93 16/90 Ref / )

23 godt overnes med de geofysiske logs. Der er f.eks. tydelig korrelation mellem sandog grusindholdet i moræneleren og induktionsloggen konduktivitet og beregnet resistivitet). Ligeledes er der en god overensstemmelse mellem disse logs og det sekundære sand- og grusmagasin. De geofysiske logs kunne dog indikere, at smeltevandsmagasinet har en udbredelse til større dybde end beskrevet i boreprofilerne, men dette sløres til dels af, at den underliggende moræneler er sandet og gruset. Det er derfor valgt at fastholde de laggrænser, der fremgår af prøvebeskrivelserne i bilag 3.1b. Skrivekridtet kan ligeledes tydeligt identificeres ved et lavt niveau i gammaloggen og en høj resistivitet. Umiddelbart over prækvartæroverfladen er der ved prøvebeskrivelsen registreret moræneler med et kraftigt indhold kalk i form af oparbejdet Skrivekridt kridtmoræne ), hvilket også kan erkendes ved et jævnt faldende gammaniveau i den nedre del af moræneleren. Rambølls prøvebeskrivelse af de udtagne jordprøver har vist sig at bidrage til en bedre opløsning af geologien i kombination med de geofysiske logs. Der ses en god overensstemmelse mellem prøvebeskrivelserne og de geofysiske logs i fastlæggelsen af laggrænser samt variationer i ler og sand/grusindhold i de enkelte enheder. Det har været muligt at fastlægge om der i enkelte tilfælde har været tale om deciderede sandlag eller blot et niveau med stærkt sandet moræneler, som det f.eks. er tilfældet ca. 15 meter under terræn. Dermed er laggrænserne samt geologiske variationer i de enkelte geologiske enheder bestemt i større detalje, end det ville være muligt uden prøvebeskrivelserne. Geologien i boring stemmer rimeligt overens med områdets generelle geologiske opbygning og den geologiske model for området jf. figur 4.1 og bilag 3.3b). Det ses dog af bilag 3.3b, at der ifølge den geologiske model skulle være en kridtflage på lokaliteten for boring Dette er, som det ses af synteseprofilet bilag 3.3b) ikke tilfældet, ligesom tykkelsen af laget af smeltevandssand/-grus overestimeres i den geologiske model. Det kan derfor på sigt overvejes at opdatere den geologiske model med den nye viden der er opnået som følge af etableringen af boring Endvidere er der i forhold til den generelle beskrivelse af områdets geologi i de øvre jordlag observeret relativt store mængder smeltevandsler. Koten for prækvartæret/kridtoverfladen bekræfter til dels, at boringen er boret i et område, hvor der er en sænkning i skrivekridtoverfladen. Denne sænkning er tidligere, på et usikkert grundlag, foreslået at kunne udgøre en begravet dal /1/. Tolkningen af den begravede dals udbredelse i fase 1 rapporten er gengivet i figur 4.. Kridtoverfladen er i den geologiske model tolket til at have et depressionsminimum i området ved boringen svarende til kote ca. -40 til -45 meter. Uden for depressionen ligger kidtoverfladen på denne del af Vestmøn generelt i kote -5 til 30 meter. I boring er overfladen truffet i kote -34 meter. Den registrerede skrivekridtoverflade i boringen underbygger derfor teorien om tilstedeværelsen af en depressi- 17/93 17/90 Ref / )

24 on i kridtoverfladen. Derimod afviger forløbet og udbredelsen af depressionen tilsyneladende en smule i forhold til den geologiske model. Figur 4. Prækvartæroverfladen i den geologiske model, gengivet fra fase 1 rapporten /1/. Placeringen af de nye boringer er markeret med sort signatur på figuren. Boring.7 Boring.7 er udført på den østlige del af Møn, svarende til område 5 ved grænsen til område 4 jf. figur 4.1). Af boreprofilet, der er baseret på prøvebeskrivelser af Rambølls faggeolog bilag 3.3a), fremgår det, at der er truffet kvartære aflejringer af moræneler, -sand og grus samt smeltevandssand og grus til 1 meter under terræn. Herunder er der truffet flager af Skrivekridt mellemlejret af moræneler til 66 meter under terræn. Fra 66 meter under terræn til bunden af boringen svarende til 0 meter under terræn) er der truffet Skrivekridt. Det er uvist, om der er tale om faststående Skrivekridt eller endnu en flage. Ifølge brøndborerbeskrivelsen er der beskrevet en kridtoverflade flage) ca. 17 meter under terræn. Faggeologbeskrivelserne resulterer i en justeret kridtoverflade til ca. 1/93 1/90 Ref / )

25 1 meter under terræn, hvilket er den eneste tolkningsmæssige divergens mellem de to beskrivelser. Placeringen af denne kridtoverflade er vanskelig at bestemme, da den overliggende moræneler indeholder meget store mængder oparbejdet Skrivekridt. At der er tale om en moræneler kan dog fastlægges ved tilstedeværelsen af gruskorn, som ikke består af flint. I boring ses der samme oparbejdning af kalkmateriale i den nederste del af moræneleren umiddelbart over skrivekridtet, men i denne boring er der overensstemmelse mellem brøndborerens og faggeologens beskrivelser. Boringens mange flager af Skrivekridt stemmer godt overens med områdets generelle geologi, som tidligere er tolket som et område med mange flager og af samme grund ligger på grænsen til det område, hvor opbygningen af den kvartære lagpakke ikke er tolket i den geologiske model. Den tolkede prækvartæroverflade i /1/ er beliggende mellem kote -30 og -35 meter i området, hvor boringen er placeret, jf. figur 4.. Ved direkte udtræk fra den geologiske model forudsiges prækvartæroverfladen i kote -3 meter. Den nederste kridtsekvens i boringen findes fra kote -31 til minimum -45 meter jf. bilag 3.3a). Dermed er den tolkede prækvartæroverflade i den geologiske model og toppen af den nederste kridtsekvens i boring.7 nærmest sammenfaldende. Det er derfor fristende at tolke, at den nederste kridtsekvens i boring.7 er faststående Skrivekridt, men det kan ikke fastslås med fuldstændig sikkerhed. Af de geologiske logs fremgår det, at der er god overensstemmelse mellem placeringen af de øverste smeltevandsgrus og sand aflejringer samt resistivitetsloggen. Resistiviteten viser en tydelig stigning ved overgangen til meget kridtholdig moræneler fra 17 meter under terræn og yderligere stigning ved toppen af kridtflagen beliggende meter under terræn. Gammaloggen viser et markant fald ved overgangen til den stærkt kridtholdige moræneler men ikke noget udpræget fald ved overgangen til kridtflagen. Morænelersaflejringerne mellem kridtflagerne fremgår tydeligt af både gamma- og resistivitetsloggen ved henholdvis stigning og fald i de målte niveauer. Prøvebeskrivelserne af Rambølls faggeolog har bevirket at laggrænsen for den øverste kridtflage er blevet justeret og sammensætningen af de enkelte geologiske enheder er blevet detaljeret i forhold til brøndborebeskrivelserne. 4. Hydrogeologi De udførte boringers relativt ringe hydrauliske egenskaber medførte, at der ikke blev gennemført prøvepumpninger i magasinet. Dermed har fase -undersøgelserne hovedsagelig skabt ny hydrogeologisk viden via synkronpejlerunden og det resulterende potentialekort. Der er tidligere optegnet et potentialekort over kalkmagasinet på Møn i 1976 //. Potentialekortet fra 1976 dækker et større område af Storstrøms Amt og er dermed optegnet på et overordnet niveau med en ækvidistance på 5 meter mellem potentialekurverne. Bortset fra den østlige del af Møn, hvor potentialet er højtliggende, ud- 19/93 19/90 Ref / )

26 mærker Møn sig med, at have et potentiale, som generelt er beliggende få meter over havniveau. På potentialekortet fra 1976 // er der endvidere anført transmissivitetsbestemmelser i kalkmagasinet. Det fremgår, at transmissiviteten generelt ligger under m/s, med undtagelse af nogle små områder henholdsvis nordøst og sydvest for Stege Nor. I disse områder er transmissiviteten bestemt til m/s med enkelte boringer, hvor transmissiviteten er bestemt til mere end m/s. På sydvest Møn er der endvidere et mindre nord/syd-gående strøg, hvor transmissiviteten er bestemt til m/s. Ved de udførte renpumpninger af filtrene fra de nye boringer i kalkmagasinet er der udført en transmissivitetsbestemmelse, som fremgår af bilag 4.1a og 4.1b. Disse resultater viser en transmissivitet på 9, m /s for boring.7 og, m /s for boring Transmissiviteterne er således i forhold til genrelle danske forhold relativt lave, men i forhold til den generelle transmissivitet af skrivekridtmagasinet på Møn kan boring karakteriseres som rimeligt ydende jf. kapitel 3). Den beregnede transmissivitet ved boring.7 er dog relativt lav og viser, at boringen ikke umiddelbart er indvindingsegnet. Ydelsen/virkningsgraden af begge boringer kan dog formentlig forbedres ved en udsyring af boringerne. Transmissivitetsberegningerne er foretaget på baggrund af stigningsdata, da det ikke var muligt at udføre en entydig bestemmelse på baggrund af sænkningsdata jf. bilag 4.1). I boring mangler sænkningsforløbet da dataloggeren ikke havde lagret data fra dette forløb. Transmissivitetsværdierne stemmer overens med de tidligere optegnelser af transmissiviteten i området jf. //), som dog ikke er detaljeret for værdier under m /s. I boring.7 er der udført en flowlog i den udbyggede boring. Da der var artesiske forhold i boringen foregik der en naturlig opadrettet strømning gennem boringen og ud af forerøret. Flowloggen er udført ved nedadrettet måling under disse naturlige forhold. Resultaterne viser, at den interne strømning i boringen er mindre end måleusikkerheden. Det kan dermed ikke afgøres, om der foregår en strømning mellem de to filtersatte niveauer i kalken, men hvis den forekommer, er den mindre end måleusikkerheden på ca. 0,5 m/s. I boring er der ikke udført flowlog Potentialekort På baggrund af synkronpejlerunden er der udarbejdet et potentialekort over Møn, som fremgår af bilag 4.. Som det fremgår af bilag 4., ses der generelt meget lave gradienter i potentialet på Møn. Potentialet er påvirket af områdets kystnære beliggenhed, hvilket medfører et potentiale, der generelt ligger mellem havniveau og maksimalt ca. 4 meters højde. 0/93 0/90 Ref / )

27 På den sydlige del af Møn omkring Store Damme er der dog et område med potentiale op til kote ca. 14 meter, hvilket til dels er betinget af, at området er topografisk højtliggende, og til dels formentligt af at der sker en stor infiltration til skrivekridtmagasinet i dette område. Den store infiltration kan være koblet til de regionalt udbredte sekundære sandmagasiner i området omkring Store Damme. Den østlige del af øen Høje Møn) indgår ikke i pejlegrundlaget, men i dette område stiger potentialet tilsyneladende til et væsentligt højere niveau, hvilket ligeledes hænger sammen med den, for danske forhold, meget højtliggende terrænkote. Usikkerheden i det tolkede potentiale er illustreret ved at plotte standardafvigelsen for det kriggede potentiale i bilag 4.3. Generelt ses der størst usikkerheder i de områder, hvor der er længst afstand til pejlinger af grundvandsstanden, hvilket er en logisk konsekvens af metoden til bestemmelse af usikkerheden. Det fremgår, at der generelt er mindre end 3 meters usikkerhed på det krigede potentiale, hvilket svarer til en relativt lille usikkerhed. Dette skal dog ses i forhold til det flade potentiale med få meters forskelle i potentialet over hovedparten af øen. Med så lave potentialegradienter skal der kun få meters ændringer i potentialet til at ændre strømningsbilledet i området. Der er derfor en ret betydelig usikkerhed på tolkningen af strømningsbilledet på dele af øen, selv om standardafvigelserne i bilag 4.3 umiddelbart kan forekomme små. Det optegnede potentialekort stemmer godt overens med det tidligere potentialekort, som dog er væsentligt mindre detaljeret jf. figur 4.3). Det højtliggende potentiale på den sydvestlige del af Møn og lavningen i potentialet ved Røddinge kan, som overordnede strukturer, erkendes i begge potentialekort. Det nye potentialekort viser dog et væsentligt større potentialemaksimum på den sydvestlige del af Møn, hvilket hovedsageligt skyldes informationer fra den nye boring, der er etableret som en del af fase -undersøgelserne. Flere af de øvrige strukturer kan ikke erkendes i det tidligere potentialekort figur 4.3), da strukturerne er baseret på mindre ændringer i potentialet, som ikke kan detaljeres med en ækvidistance på 5 meter. Dermed viser det nye kort detaljerede oplysninger om potentialeforholdene f.eks. ved Elmelundemassivet og området syd for Stege Nor, som ikke er i strid med det tidligere kort, men som ikke er detaljeret beskrevet tidligere figur 4.3). Særligt ved Elmelundsmassivet skal det dog bemærkes at det nyligt udarbejde potentialekort bilag 4.) udelukkende er baseret på tolkninger, hvorfor potentialebestemmelsen i dette område er usikker. 1/93 1/90 Ref / )