Møn - Fase 2 kortlægning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Møn - Fase 2 kortlægning"

Transkript

1 Storstrøms Amt Møn - Fase kortlægning Hovedrapport Februar 007

2 Storstrøms Amt Møn - Fase kortlægning Hovedrapport Februar 007 Ref ) Version Dato Udarbejdet af CLAK/JAWL/MATH/NLR Kontrolleret af NLR Godkendt af CLAK Rambøll Danmark A/S Bredevej DK-30 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund 1 1. Formål. Kort resumé af resultater fra fase Materialer og metoder Nye undersøgelsesboringer 6 3. Borehulslogning 3.3 Synkronpejlerunde Baggrund Formål Datagrundlag Potentialekort Vandprøvetagning og analyse 1 4. Resultater og diskussion Geologi Overordnet geologi på Møn Geologi i de udførte boringer Hydrogeologi Potentialekort Grundvandskemi Redoxforhold Metan Svovlbrinte og sulfat Redoxforhold sammenfatning Ammonium NVOC Fluorid Klorid Sammenfatning Betydning for vandværker og drikkevand Bissinge Vandværk 4 5. Borre Vandværk Damme-Askeby Vandværk Frenderup Vandværk Gammelsø Vandværk Hjertebjerg Vandværk Hårbølle Strand Vandværk 5 5. Hårbølle-Vindebæk Vandværk Keldby Vandværk Klintholm Havn Vandværk Lendemarke Vandværk Magleby Vandværk 66 I Ref / )

4 5.13 Neble og omegns Vandværk Røddinge-Sprove Vandværk Råbylille Vandværk Stege Vandværk 5.17 Sømarke Vandværk Udby Vandværk Ulfshale Vandværk 7 6. Betydning for indsatsområder og indsatsplanlægning Revurdering af indsatsområder 0 6. Forhold af betydning for indsatsplanlægningen på Møn 3 7. Konklusioner 5. Anbefalinger til videre arbejde 6 9. Referencer 9 II Ref / )

5 Figurer Figur 1.1 Almene vandværker på Møn og deres indvindingsboringer Figur 3.1 Placering af nye boringer etableret i fase. Figur 3. Semivariogram udarbejdet på baggrund af synkronpejling i det primære magasin Figur 3.3 Boringer, hvorfra der er udtaget vandprøver i fase. Figur 4.1 Principskitse for Møn med geologiske lag Figur 4. Prækvartæroverfladen i den geologiske model for Møn Figur 4.3 Potentialekort optegnet af Krüger i 1976 Figur 4.4 Metanindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af sulfatindholdet. Figur 4.5 Metanindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af ammoniumindholdet. Figur 4.6 Bikarbonatindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af ammoniumindholdet. Figur 4.7 Ammoniumindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af NVOC-indholdet. Figur 4. SI Fluorit som funktion af fluoridkoncentrationen på Møn Figur 4.9 Fluoridkoncentrationen i skrivekridtmagasinet som funktion af natriumkoncentrationen Figur 4.10 Filtersætning og kloridkoncentration for indvindingsboringer til Gammelsø og Frenderup vandværker Figur 4.11 Filtersætning og kloridkoncentration for indvindingsboringer omkring Damsholte og Råbylille Figur 4.1 Tolket tidligere havdækkede områder og tolkede dalstrukturer på Møn Figur 4.13 Filtersætning og kloridkoncentrationer for på prøvetagningstidspunktet aktive indvindingsboringer ved Hjertebjerg og Råbylille Figur 5.1 Placering af Bissinge Vandværk Figur 5. Placering af Borre Vandværk Figur 5.3 Placering af Damme-Askeby Vandværk Figur 5.4 Placering af Frenderup Vandværk Figur 5.5 Placering af Gammelsø Vandværk Figur 5.6 Placering af Hjertebjerg Vandværk Figur 5.7 Placering af Hårbølle Strand Vandværk Figur 5. Placering af Hårbølle-Vindebæk Vandværk Figur 5.9 Placering af Keldby Vandværk Figur 5.10 Placering af Klintholm Vandværk Figur 5.11 Placering af Lendemarke Vandværk Figur 5.1 Placering af Magleby Vandværk Figur 5.13 Placering af Neble og omegns Vandværk Figur 5.14 Placering af Røddinge-Sprove Vandværk Figur 5.15 Placering af Råbylille Vandværk Figur 5.16 Placering af Stege Vandværk Figur 5.17 Placering af Sømarke Vandværk Figur 5.1 Placering af Udby Vandværk Figur 5.19 Placering af Ulfshale Vandværk Figur 6.1 Indsatsområder og forslag til udvidelse af indsatsområder Figur.1 Forslag til nye undersøgelser III Ref / )

6 Tabeller Tabel 3.1 Resultat af boringslokalisering Bilag Bilag 3.1a Brøndborers borejournal for boring.7 Bilag 3.1b Brøndborers borejournal for boring Bilag 3.a Rambølls geologbedømmelse af sedimentprøver fra boring.7 Bilag 3.b Rambølls geologbedømmelse af sedimentprøver fra boring Bilag 3.3a Geofysiske logs og geologiske synteseprofiler for boring.7 Bialg 3.3b Geofysiske logs og geologiske synteseprofiler for boring Bilag 3.4a Liste over til- og fravalg af boringer i forbindelse med vandprøvetagning Bilag 3.4b Oplysninger vedrørende pejleboringer Bilag 3.5 Placering af pejlede boringer i synkronpejlerunde Bilag 4.1a Data og tolkning fra renpumpning af boring.7 Bilag 4.1b Data og tolkning fra renpumpning af boring Bilag 4. Tolket potentialekort for Møn 006) Bilag 4.3 Beregnede standardafvigelser fra kriging af potentialer Bilag 4.4 Potentialekort med tolkede grundvandsskel og strømbaner Bilag 4.5 Målte potentialer i sekundære magasiner Bilag 4.6a Metan primært magasin Bilag 4.6b Metan primært magasin tolket) Bilag 4.7a Svovlbrinte primært magasin Bilag 4.7b Svovlbrinte primært magasin tolket) Bilag 4.a Sulfat primært magasin Bilag 4.b Sulfat primært magasin tolket) Bilag 4.9a Ammonium primært magasin Bilag 4.9b Ammonium primært magasin tolket) Bilag 4.9c Ammonium sekundært magasin Bilag 4.10a Bikarbonat primært magasin Bilag 4.10b Bikarbonat primært magasin tolket) Bilag 4.11a NVOC primært magasin Bilag 4.11b NVOC primært magasin tolket) Bilag 4.1a Fluorid primært magasin Bilag 4.1b Fluorid primært magasin tolket) Bilag 4.1c Fluorid sekundært magasin Bilag 4.13a Ionbytningsgrad primært magasin Bilag 4.13b Ionbytningsgrad primært magasin tolket) Bilag 4.14 Resultater af fluxintegreret prøvetagning i boring.7 Bilag 4.15a Klorid primært magasin Bilag 4.15b Klorid primært magasin tolket) IV Ref / )

7 1. Indledning 1.1 Baggrund I 005 påbegyndte Storstrøms Amt den gebyrfinansierede kortlægning af grundvandsressourcen på Møn. Grundvandskortlægningen er rettet mod at skabe et grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse på øen. Det er hensigten, at indsatsplanerne i sidste ende skal sikre øen en tilstrækkelig stor grundvandsressource med en vandkvalitet, der kan anvendes til drikkevand. Der findes knap 0 almene vandværker på Møn jf. figur 1.1). De har til sammen tilladelse til at indvinde godt en million m 3 grundvand, mens andre vandindvindere har tilladelse til at indvinde ca. en halv million m 3. Storstrøms Amt har tidligere udpeget fem adskilte indsatsområder, der til sammen dækker ca. 73 km af øens 17 km. I disse områder skal der ydes en indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse for at sikre en grundvandskvalitet, der er egnet til drikkevandsproduktion. Figur 1.1 Almene vandværker på Møn og deres indvindingsboringer. Afgrænsning af indsatsområder er vist med stiplet streg. 1/93 1/90 Ref / )

8 Prækvartæroverfladen på Møn udgøres over alt af Skrivekridt, som er den eneste prækvartære bjergart, der er relevant for grundvandsindvinding på øen. Det overlejrende kvartære dække har en meget kompleks geologi, som blandt andet er præget af hyppige istektoniske forstyrrelser i store områder. Vandindvindingen på Møn foregår i altovervejende grad fra skrivekridtmagasinet. Magasinet fremtræder geologisk set generelt velbeskyttet med et betydeligt lerdække, selvom de istektoniske forstyrrelser potentielt kan medføre hydrauliske kortslutninger mellem terræn og skrivekridtmagasinet i visse områder af øen. Vandkvalitetsproblemer på Møn er i høj grad knyttet til udviklingen i den naturligt betingede vandkemi snarere end til menneskeligt betingede problemer, som er forårsaget af belastning med nitrat og miljøfremmede stoffer. Udpegningen af nitratsårbare områder begrænser sig således til to mindre områder ved henholdsvis Borre og Sømarke /1/. De naturlige vandkvalitetsproblemer på Møn bevirker derimod, at indvindingssituationen i en række områder på øen er problematisk. Grundvandskortlægningen på Møn blev i fase 1, som er baseret på de eksisterende geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske data fra Møn, afsluttet med en række anbefalinger til videre arbejde, der vil kunne forbedre vidensgrundlaget for en revurdering af de udpegede indsatsområder på øen /1/. Anbefalingerne rummer en række forslag til undersøgelser, der forventes at kunne forbedre forståelsen af de grundvandskvalitetsproblemer, der findes på øen. Som følge af anbefalingerne i fase 1 undersøgelserne, har Storstrøms Amt gennemført supplerende undersøgelser fase ) på Møn med Rambøll som udførende rådgiver. Det er resultatet af fase- undersøgelserne, der beskrives i denne rapport. For fuldstændighedens skyld gives dog et kort resumé af fase 1 undersøgelsens resultater i kapitel. 1. Formål Det overordnede formål med fase undersøgelserne er at supplere resultaterne fra fase 1 kortlægningen /1/, så der tilvejebringes et detaljeret grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse på Møn. På baggrund af den begrænsede påvirkning af skrivekridtmagasinet fra overfladen og den ofte problematiske naturlige vandkvalitet, har Storstrøms Amt valgt at lægge stor vægt på, hvordan man får en bedre forståelse af den rumlige fordeling af problemer med den naturlige vandkvalitet, og mindre vægt på den traditionelle sårbarhedsvurdering. Mere specifikt er formålet med fase undersøgelserne på Møn således at forbedre vidensgrundlaget, hvad angår hydrologi og grundvandskemi og i anden række hvad angår geologi og sårbarhed overfor nitrat. Med udgangspunkt i disse formål, anbefalingerne fra fase 1 og den udbudte opgave fra Storstrøms Amt har Rambøll udarbejdet et forslag til gennemførelse af fase undersøgelserne på Møn //, som i overensstemmelse med udbudsmaterialet /3/ /93 /90 Ref / )

9 bl.a. omfatter etablering af 4-6 nye undersøgelsesboringer og eventuel geofysisk kortlægning i området omkring det nitratfølsomme område ved Borre. Storstrøms Amt har efterfølgende, bl.a. af økonomiske grunde, valgt at reducere det oprindeligt opstillede undersøgelsesprogram. Dette har eksempelvis resulteret i at antallet af nye undersøgelsesboringer i det endelige undersøgelsesprogram er reduceret til to boringer, og at boringer med umiddelbar vandindvindingsinteresse i denne sammenhæng er blevet opprioriteret i forhold til boringer, der i første omgang hovedsageligt er af interesse i forbindelse med forbedring af det geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske vidensgrundlag. Således er undersøgelserne ved Klintholm Havn Vandværk prioriteret højt, da der er behov for en ny boring på grund af problemer med for højt indhold af fluorid i de eksisterende boringer. Som en naturlig konsekvens af at det oprindelige undersøgelsesprogram er reduceret, har det været usikkert, om det oprindelige formål har kunnet opfyldes til fulde. Et delformål med de udførte undersøgelser har således været at give anbefalinger til eventuelt videre arbejde, der kan resultere i opfyldelse af det oprindelige formål for fase undersøgelserne. Denne rapport afsluttes med sådanne vurderinger og anbefalinger. 3/93 3/90 Ref / )

10 . Kort resumé af resultater fra fase 1 Fase 1 kortlægningen har på Møn bestået af følgende elementer: Opstilling af rumlig geologisk model, beskrivelse og tolkning af grundvands- og geokemi, vandværkstjek, boringslokalisering, beskrivelse af arealanvendelse og forureningskilder samt sammenstilling af ovenstående punkter med henblik på anbefalinger til det videre kortlægningsarbejde. De hydrogeologiske forhold på Møn blev ikke behandlet i fase 1 kortlægningen. Resultaterne af fase 1 kortlægningen viser, at skrivekridtmagasinet geologisk set fremtræder generelt velbeskyttet med et betydeligt lerdække. Undtagelser fra dette ses i en række dale og lavninger, hvor de formodede gradientforhold bevirker, at en eventuel geologisk sårbarhed formentlig ofte neutraliseres af ingen eller meget lille grundvandsdannelse. Endvidere ses der generelt tynde dæklag i nogle mindre områder syd for Stege Nor. Der ses dog på Møn mange istektoniske forstyrrelser i den kvartære lagpakke. Disse forstyrrelser kan potentielt medføre kortslutninger mellem terræn og skrivekridtmagasinet. På store dele af Møn er den geologiske datadækning tilfredsstillende, men der eksisterer også områder med dårlig eller ingen datadækning. I disse områder bliver den geologiske model naturligvis behæftet med en betydelig usikkerhed, og i nogle af disse områder kommer den geologiske model på grund af manglende data til at fremtræde mere simpel, end den sandsynligvis ville være, hvis datagrundlaget var bedre. Trods muligheden for kortslutning mellem terræn og skrivekridtmagasinet gennem de mange istektoniske forstyrrelser fremstår grundvandskemien i skrivekridtmagasinet ikke som påvirket af nedsivning af stoffer fra overfladen men snarere som velbeskyttet i overensstemmelse med de betydelige tykkelser af lerdækket over magasinet. I stedet optræder en række naturlige vandkvalitetsproblemer, der kan sammenkædes med stærkt reduceret grundvand og med gammelt eventuelt stagnerende grundvand. De naturlige vandkvalitetsproblemer i skrivekridtmagasinet inkluderer de redoxfølsomme parametre svovlbrinte, metan og ammonium. Endvidere ses der i magasinet ofte endog meget høje koncentrationer af bikarbonat/alkalinitet, der kan hidrøre enten fra karbonatopløsning eller visse af redoxprocesserne. Herudover er en væsentlig problemparameter i området fluorid, der ofte kædes sammen med gammelt stagnerende grundvand f.eks. /4/). Endelig ses enkelte steder et forhøjet kloridindhold. På grundlag af fase 1 kortlægningens resultater har det ikke været muligt at forklare fordelingen af de vandkvalitetsmæssige problemer. Dette skyldes primært en manglende forståelse af de hydrogeologiske forhold, ikke mindst potentialet i skrivekridtmagasinet. 4/93 4/90 Ref / )

11 Der blev derfor, som et resultat af fase 1, udarbejdet en række anbefalinger til videre aktiviteter på Møn. Herunder er det anbefalet, at der udføres en generel hydrogeologisk kortlægning af Møn, samt at der udføres en række kortlægningsaktiviteter i de fem indsatsområder på øen med henblik på at forbedre vidensgrundlaget inden for fagområderne geologi, hydrogeologi og grundvandskemi. 5/93 5/90 Ref / )

12 3. Materialer og metoder 3.1 Nye undersøgelsesboringer I forbindelse med nærværende opgave er der udført to undersøgelsesboringer på Møn ved henholdsvis Liseby DGU-nr ) og Mandemarke DGU-nr..7)jf. figur 3.1). Figur 3.1 Placering af nye boringer etableret i fase. Formålet med etablering af de nye boringer har primært været at skaffe oplysninger om geologi, grundvandspotentiale og grundvandskemi i datatynde område, hvor der ikke eksisterer boringer. Sekundært var formålet med boringen ved Mandemarke, at undersøge muligheden for etablering af en ny indvindingsboring til Klintholm Havn Vandværk. Boringerne er udført som omvendte skylleboringer lufthæveboringer) af brøndboringsfirmaet Brøker under tilsyn af Rambøll. Der er udført geofysisk logning i boringerne jf. afsnit 3.). 6/93 6/90 Ref / )

13 Under borearbejdet er der udtaget to sæt sedimentprøver for hver anden meter, dog minimum et sæt jordprøver pr. lag. Det ene sæt sedimentprøver er indleveret til GEUS, og det andet sæt er beskrevet af Rambølls faggeolog. Dermed foreligger der original borejournal fra Brøker bilag 3.1) og geologbeskrevet borejournal fra Rambøll bilag 3.). Sammen med den geofysiske borehulslogning har der dermed været et godt grundlag for at beskrive geologien og bestemme filtersætningen i boringerne. De originale borejournaler fra brøndboreren ses i bilag 3.1, og Rambølls geologbedømmelser af boreprøver er vist i bilag 3.. Endelig er resultater af den geofysiske borehulslogning samt en geologisk syntese for boringerne givet i bilag 3.3. De litologiske beskrivelser i den geologiske syntese i bilag 3.3 er baseret på geologbedømmelserne i bilag 3., mens grænserne mellem de bestemte litologier i den geologiske syntese hovedsageligt er baseret på tolkning af de geofysiske logs samt på brøndborerens observationer. Den vestlige boring ved Liseby med DGU-nr er udført til 65 meter under terræn jf. bilag 3.3b). Boringen er udbygget med Ø15 mm PVC i primært magasin Skrivekridt) og Ø63 mm PVC i sekundært magasin smeltevandsgrus). Den østlige boring ved Mandemarke med DGU-nr..7 er udført til 0 meter under terræn jf. bilag 3.3a). Der er boret med en dimension på Ø405 mm til,5 meter under terræn, hvorefter der er foretaget en bagstøbning og boret videre med en dimension på Ø0 mm. Boringen er udbygget med Ø165 mm PVC i en sekundær kalkflage samt formentlig i primært magasin faststående Skrivekridt) og Ø63 mm PVC i sekundært magasin smeltevandsgrus). Filteret i kalkmagasinet er opdelt i to filterintervaller afbrudt af lerede aflejringer. Det øverste interval er filtersat i et åbentstående hul, og det nederste interval er gruskastet omkring filtersætningen. Denne konstruktion muliggør en senere afsnøring af det øverste filterinterval såfremt dette måtte ønskes f.eks. på baggrund af dårlig vandkemi i dette niveau. Ud for de hydrauliske barrierer bestående af lerede aflejringer er der afproppet med cementhærdende bentonit. Boringerne er afsluttet med tørbrønde bestående af beton med aflåselige aluminiumsdæksler. Boringerne er indmålt med GPS-udstyr, der har en nøjagtighed af X- og Y-koordinater på ca. 1 cm, mens Z måles med en nøjagtighed på ca. cm. Der er foretaget indmåling af top forerør samt terræn. De indmålte koordinater og koter er angivet i bilag 3.3. Ved boring.7 er der artesiske forhold i kalkmagasinet, hvorfor der efter boringsafslutningen er foretaget en forsegling af boringen for at forhindre overløb. Oprindeligt var det planlagt, at der skulle udføres prøvepumpning i de dybe filtre fra de nye boringer, men det viste sig imidlertid, at begge boringer er så dårligt ydende, at prøvepumpningerne blev sløjfet. Der er således kun foretaget kortvarige renpumpninger af boringerne. Formålet med disse renpumpninger er udover selve renpumpningen at estimere reservoirets transmissivitet. 7/93 7/90 Ref / )

14 Resultater fra renpumpningen af boringerne er vist i bilag 4.1 og nærmere diskuteret i kapitel 4. Det dybe filter i boring er renpumpet i 5 timer med en konstant pumpeydelse på m 3 /time jf. bilag 4.1b). Set i forhold til den generelt lave ydelse af skrivekridtmagasinet på Møn, svarer dette til en rimeligt ydende boring. Det dybe filter i boring.7 er renpumpet i døgn med en konstant pumpeydelse på 3 m 3 /time jf. bilag 4.1a). Set i forhold til den generelle ydelse af skrivekridtmagasinet på Møn, svarer dette til en relativt lavt ydende boring. Boringerne er ikke udsyret. Udsyring vil formentlig kunne forøge boringernes ydelse. Under renpumpningen er vandspejlet i boringerne registreret med tryktransducer og datalogger indtil en time efter pumpestop. Vandspejlet er pejlet manuelt ved opsætning af datalogger, ved pumpe start og stop samt ved optagning af datalogger. På baggrund af sænknings- og stigningsdata fra renpumpningen er skrivekridtmagasinets transmissivitet tolket. Til tolkning af sænkningsdata er der anvendt Cooper & Jacob s metode for spændt magasin, og til tolkning af stigningsdata er der anvendt Theis & Jacob s metode. Filtrene i de sekundære magasiner er af Rambøll blevet renpumpet i forbindelse med den efterfølgende vandprøvetagning. Renpumpning er foretaget indtil vandet var frit for slam og sand. 3. Borehulslogning I de nyetablerede boringer med DGU-nr..7 og er der udført geofysisk borehulslogning med følgende sonder: naturlig gamma, porøsitet, fokuseret resistivitet og induktion. Der er endvidere udført en flowlog i boring.7 under naturlige forhold i boringen det vil sige uden pumpning. Formålet med den geofysiske borehulslogning er at støtte den geologiske tolkning af boreprofilet og klarlægge de lokale geologiske forhold. Logresultaterne anvendes dermed ikke til en regional kortlægning i form af en logstratigrafisk tolkning, hvor karakteristiske logmarkører følges fra boring til boring. Årsagen til dette er, at det ikke vurderes at være realistisk at korrelere logmønstre i de kvartære aflejringer fra boring til boring på grund af den meget komplekst opbyggede kvartære lagpakke. Den geofysiske logning er foretaget af Rambøll efter boringsudbygningen er afsluttet. De øverste,5 meter i boring.7 er endvidere logget i åbentstående hul forinden bagstøbning og boringsudbygning var etableret. Logresultaterne fremgår af bilag 3.3. Nedenfor er der givet en kort beskrivelse af egenskaberne af de anvendte logs, mens resultaterne af borehulslogningen er diskuteret i kapitel 4. /93 /90 Ref / )

15 Naturlig gamma Den naturlige gammalog afspejler variationer i gammastrålingen fra de geologiske lag. Ler har en høj naturlig gammastråling og ren kvarts-)sand og kalk har en meget lav naturlig gammastråling. Gammastrålingen fra sandaflejringer kan dog variere en del afhængigt af det aktuelle mineralindhold i sandet dvs. indhold af blandt andet lermineraler og feldspater). Grusaflejringer kan i visse tilfælde have en høj naturlig gammastråling på grund af et højt indhold af mineralet feldspat. Den naturlige gammastråling kan måles gennem foring af både stål og plastik. Porøsitet I lerede/sandede aflejringer er de relative variationer af porøsitetsloggen benyttet til geologisk tolkning. Moræneler viser ofte en relativt lav porøsitet, sand en relativt høj porøsitet, mens fed ler viser meget høje porøsitetsværdier på grund af bundet vand i lerpartiklerne. Porøsitetsloggen er således meget velegnet som supplement til gammaloggen ved den geologiske tolkning. Loggen kan ligesom naturlig gamma måles gennem foring af både stål og plastik og kombinationen af de to logs kan ofte benyttes til at overkomme eventuelle usikkerheder i den geologiske tolkning. Fokuseret resistivitet Den fokuserede resistivitetslog måler modstandsforholdene i de geologiske lag. Sandede aflejringer og kalk med fersk grundvand har en høj elektrisk modstand, mens lerede lag og for eksempel sand eller kalk med salt grundvand har en lav elektrisk modstand. Den fokuserede induktionslog kræver et åbent borehul. Til gengæld er loggen kun i mindre grad påvirket af boremudder i borehullet. Induktion Induktionsloggen afspejler modstandsforholdene i de geologiske lag, og formationsresistiviteter kan beregnes ud fra loggen. Der gælder de samme forhold omkring forskellige litologiers resistivitet, som beskrevet under den fokuserede resistivitetslog. Sammenlignet med den fokuserede resistivitetslog giver induktionsloggen et mere udglattet logmønster. Induktionsloggen kan måle gennem forerør af plastik men kan ikke benyttes i en foring af stål. Flowlog Flowloggen, der er anvendt i boring.7, er foretaget uden pumpning, og formålet med flowloggen har således været, at vurdere om der sker intern strømning i boringen. 9/93 9/90 Ref / )

16 3.3 Synkronpejlerunde Baggrund Der er ikke tidligere udarbejdet et detaljeret potentialekort for Møn. I fase 1 kortlægningen har det derfor ikke været muligt at forklare fordelingen af de vandkvalitetsmæssige problemer - primært på grund af den manglende forståelse af de hydrogeologiske forhold Formål Det primære formål med synkronpejlerunden har været, at skabe et solidt grundlag til at bestemme grundvandsstrømningen i skrivekridtmagasinet og dermed konstruere et troværdigt potentialekort, der belyser nuancerne i grundvandets strømningsmønster i det primære magasin. Det opnåede potentialebillede giver således det bedst mulige øjebliksbillede af potentialeforholdene i det primære grundvandsmagasin på grundlag af de tilgængelige datamateriale. Endvidere er den hydrauliske interaktion mellem grundvandet i relevante sekundære sandlag og skrivekridtmagasinet vurderet ud fra synkronpejlerunden Datagrundlag For at skabe et solidt grundlag for potentialekortet i skrivekridtmagasinet er det tilstræbt at inkludere samtlige pejlbare boringer i synkronpejlerunden. Dog er boringer, der ligger på Høje Møn ikke medtaget, da dette område er så geologisk forstyrret, at det vil være uhyre vanskeligt at samtolke potentialeforholdende med den resterende del af Møn. Udvælgelsen af pejleboringer er foretaget ud fra tidligere lokaliseringer af boringer i området /5/. Af tabel 3.1 fremgår antallet af boringer, som er indgået i pejlerunden. Det fremgår, at der efter etablering af pejlestudser i fire private boringer er forsøgt pejlet i alt 9 boringer. Pejlingen af 9 boringer blev opgivet, da boringerne enten var sløjfet eller manglede pejlestuds. Dermed er der i alt pejlet 0 boringer, hvoraf de 70 boringer er filtersat i det primære kalkmagasin. Placeringen af disse boringer fremgår af bilag 3.5. Område/metode Pejling foretaget i primært Pejling foretaget i sekundært Pejling forsøgt men opgivet magasin magasin Vandforsyningsboringer Private boringer Tabel 3.1 Resultat af boringslokalisering. Det er tilstræbt, at vandforsyningsboringerne er taget ud af drift mindst 3 timer forinden pejling. Ved pejlingen er vandspejlet registreret løbende over en periode på 10 min., så eventuel ikke-stationaritet identificeres. Pejlerunden er udført i perioden 10/93 10/90 Ref / )

17 mellem den 1. og 0. september 006. Dog er Ulfshale Vandværk s fire vandforsyningsboringer pejlet den. september 006. I flere tilfælde er der konstateret fejl og mangler i oplysningerne vedrørende pejlepunktskoter. I disse tilfælde er vandspejlskoten tilnærmet ved aflæsning af terrænkoten fra topografiske kort og vurderet i forhold til eventuelle oplysninger fra PC Jupiter. Ved disse boringer forøges usikkerheden på den benyttede potentialemåling til potentialekortet i forhold til boringer, hvor der er foretaget nøjagtig indmåling af målepunkter. Oplysninger vedrørende pejleboringerne findes i bilag 3.4b. 3.4 Potentialekort Der er indledende foretaget en variansanalyse af pejledata i form af et variogram jf. figur 3.. Variogrammet beskriver den rumlige korrelation mellem afstand mellem to observationer og forskellen mellem de målte værdier udtrykt som varians. 45 Semivarians = 0.005*afstand Variogram Figur Afstand m) Semivariogram udarbejdet på baggrund af synkronpejling i det primære magasin. Potentialekortet er indledningsvist baseret på en objektiv matematisk interpolationsrutine kaldet kriging /6/. Ved krigingen er variogrammet anvendt i selve interpolationsrutinen, så a priori-viden om den observerede rumlige korrelation er styrende for vægtningen af den enkelte observation. På baggrund af variogrammet for det samlede datasæt er der udarbejdet et fladekort over kriging-standardafvigelser, som udtrykker standardafvigelsen eller usikkerheden i ethvert punkt på potentialefladen jf. bilag 4.3). 11/93 11/90 Ref / )

18 Det endelige potentialekort er baseret på den matematisk/geostatistisk beregnede potentialeflade kombineret med konkrete hydrogeologiske vurderinger. Der er foretaget en vurdering af potentialefladens tre-dimensionale udbredelse morfologi) sammenholdt med den geologiske model, oplysninger fra Jupiter-databasen, cirkeldiagramkort, terrænoverfladen og øvrige tilgængelige kilder indeholdende oplysninger om områdets hydrogeologi. Den matematisk/geostatistisk beregnede potentialeflade er justeret inden for rammerne af den geostatistiske standardafvigelse i forhold til en konkret hydrogeologisk vurdering af forventede gradienter, transmissivitetsforhold, hydrauliske barrierer og sænkninger mv. De primære justeringer, som er foretaget, knytter sig til indvindingspåvirkede boringer samt områder med særpræget topografi. I Borre-lavningen fra Borre Sømose over Borre Enge til Busemarke Mose findes der en række moser og området er generelt drænet ved en række drængrøfter. Det vurderes at potentialet i det primære magasin er beliggende i terræn i dette område, hvilket kan verificeres i en enkelt boring som er pejlet i den sydlige del af området. Elmelundemassivet er et topografisk højtliggende område, der findes umiddelbart vest for Borrelavningen. I dette område er der foretaget en justering af potentialemaksima på baggrund af terrænoverfladen. Der findes ingen pejleobservationer nær det forventede toppunkt, men på baggrund af den vandspejlsgradient, som ses fra Pollerup til Hjertebjerg, vurderes toppunktet af ligge omkring kote 3-4 m. En tilsvarende justering i forhold til terrænoverfladen er foretaget ved det højtliggende potentiale i den sydlige del af Møn i området, der strækker sig fra Liseby til Nørre Frenderup. I dette område antages grundvandspotentialets morfologi at afspejle overfladetopografien. Ved Store Damme er toppunktet i potentialet vurderet til ca. 14 m på baggrund af pejlinger i den nye boring ved Liseby DGUnr ), og pejlinger fra omkringliggende boringer. Udstrækningen af det højtliggende område er også her vurderet på baggrund af terrænoverfladen. 3.5 Vandprøvetagning og analyse For at forbedre det grundvandskemiske vidensgrundlag er der udtaget vandprøve fra i alt 16 boringer, som ikke tidligere er prøvetaget. Boringerne er udvalgt på grundlag af boringslokaliseringen, der blev udført som en del af fase 1 kortlægningen på Møn /1/. I forbindelse med fase 1 kortlægningen blev der lokaliseret 31 boringer. Dels på grund af boringernes stand eller filtersætning og dels på grund af manglende accept af vandprøvetagningen fra boringsejere blev 15 boringer imidlertid frasorteret jf. 1/93 1/90 Ref / )

19 bilag 3.4), og der blev derfor kun udtaget vandprøve fra de 16 eksisterende boringer, der er vist i figur 3.3. Figur 3.3 Boringer, hvorfra der er udtaget vandprøver i fase. Blå symboler angiver boringer filtersat i Skrivekridt. Røde symboler angiver boringer filtersat i sekundære sandmagasiner. Grønne symboler angiver de to nyetablerede boringer med filter i både primært og sekundært magasin. Boring med sort symbol er prøvetaget, men siden hen er data fra denne boring kasseret jf. tekst). Vandprøverne er udtaget enten med MP-1 pumpe og tilkoblet PE-slange eller via prøvetagningshane på den eksisterende boringsinstallation. I begge tilfælde er der før prøvetagning forpumpet, og der er under forpumpningen i en flowcelle kontinuerligt målt ph, temperatur, iltindhold og elektrisk ledningsevne i det oppumpede vand. Det er tilstræbt, at forpumpe minimum 10 gange det vandvolumen, der findes i boringen, og vandprøver er ikke udtaget før end de målte feltparametre har været konstante. Ved prøveudtagning i boring syd for Stege Nor blev det konstateret, at der var risiko for nedtrængning af overfladevand i forerøret. Trods forpumpning i 3 timer til relativt stabile feltparametre er det efterfølgende som resultat af vandanalyserne 13/93 13/90 Ref / )

20 konstateret, at vandprøverne fra denne boring har været forurenet med nitratholdigt overfladevand. Vandprøverne fra denne boring er derfor ikke medtaget i analysen af de indsamlede data i kapitel 4. Udover de 16 boringer fra boringslokaliseringen i fase 1 er der udtaget vandprøve fra de to nyetablerede boringer ved henholdsvis Liseby DGU-nr ) og Mandemarke DGU-nr..7) jf. figur 3.1). Begge disse boringer er filtersat i både sekundært og primært magasin. Vandprøver fra sekundært magasin er udtaget som beskrevet ovenfor med MP-1 pumpe, mens vandprøver fra det primære grundvandsmagasin er udtaget med en noget højere ydende pumpe af SQ-type). Endelig er der i den nyetablerede boring.7 ved Mandemarke udtaget to fluxintegrerede vandprøver fra borestammen, der er filtersat i primært magasin jf. afsnit 3.1). Prøverne er udtaget ved at placere en Jetsub pumpe 50 m.u.t., hvor der i boringen findes blindrør. Jetsub-pumpen har herefter pumpet med en ydelse på ca. 4 m 3 /time. Under fortsat pumpning med Jetsub-pumpen, er de fluxintegrerede vandprøver efterfølgende udtaget med en MP-1 pumpe, der har ydet mellem 0, m 3 /time og 0,3 m 3 /time. De fluxintegrerede vandprøver er udtaget henholdsvis 4 m.u.t. og 5 m.u.t. og repræsenterer således vand, der strømmer til boringen fra henholdsvis toppen af skrivekridtet den øverste kridtflage) og bunden af den filtersatte del af skrivekridtet. Alle vandprøver er filtreret i felten 0, µm celluloseacetat filter) og efterfølgende analyseret for de parametre, der indgår i en boringskontrolanalyse inkl. indhold af metan og svovlbrinte). Vandprøver fra følgende boringer er endvidere analyseret for indhold af miljøfremmede stoffer pesticider, klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf samt BTEX er og MTBE): Boring.7 Mandemarkeboringen): Både filter 1 primært magasin) og filter sekundært magasin). Denne boring er udvalgt for at vurdere eventuel vertikal transport af miljøfremmede stoffer i området med kalkflager. Boring Lisebyboringen): Både filter 1 primært magasin) og filter sekundært magasin). Denne boring er udvalgt for at vurdere eventuel vertikal transport af miljøfremmede stoffer i området med stor grundvandsdannelse. Boring 33.36: Boringen er filtersat i et sekundært sandmagasin. Denne boring er udvalgt, fordi den ligger nedstrøms i et område med sekundære sandmagasiner af en vis mægtighed og udbredelse. Boring 33.41: Boringen er filtersat i et gruslag, som er tolket at være direkte overlejret skrivekridtet. Det vil sige, at boringen er filtersat i primært grundvandsmagasin. Denne boring er udvalgt for at vurdere udvaskningen af særligt pesticider til S1. Boring 7.135: Boringen er filtersat i et sekundært sandmagasin. Denne boring er udvalgt på grund af dens beliggenhed i et datatyndt område. 14/93 14/90 Ref / )

21 4. Resultater og diskussion På baggrund af de indsamlede data gives i dette afsnit en gennemgang af de opnåede resultater ved fase undersøgelserne på Møn, og resultaterne diskuteres i relation til resultaterne opnået i fase 1. Det er så vidt muligt tilstræbt, at undgå for mange gentagelser fra fase 1-rapporteringen, hvorfor der generelt henvises til rapporten for fase 1 undersøgelserne, hvor et givent emne menes at være belyst i god detalje under fase 1 undersøgelserne. 4.1 Geologi Overordnet geologi på Møn Nedenfor er den overordnede geologiske ramme for Møn gengivet på grundlag af den detaljerede gennemgang af Møns geologi fra fase 1-kortlægningen /1/. I figur 4.1 ses en principskitse, der viser de relevante geologiske lag og strukturer, der er identificeret ved gennemgang af litteratur og boringer. Skitsen kan ses som et stærkt forsimplet vest-øst-snit gennem Møn, således at område 1 ligger længst mod vest, mens område 5 repræsenterer Høje Møn længst mod øst. På skitsen ses, at det prækvartære Skrivekridt overlejres af en kvartær lagserie, der domineres af lerede bjergarter. Den kvartære lagserie indeholder dog også lag og linser af sand og grus samt opskudte flager af Skrivekridt. Øverst i lagserien ses der flere steder postglaciale aflejringer, både havaflejringer og ferskvandsaflejringer. Område 1 jf. figur 4.1) indeholder relativt store volumener af sand og grus i den kvartære lagserie, både terrænnært og i større dybde. Dele af disse sand- og gruslag kan være knyttet til tunneldalstrøg. Området er i mindre omfang præget af dybtgående istektoniske forstyrrelser, hvilket letter kortlægningen af sand- og grusmagasiner. Område er præget af meget intense istektoniske forstyrrelser. I principskitsen er kun vist flager af Skrivekridt, men flager af kvartære bjergarter forekommer også. Morfologisk/genetisk er der overvejende tale om randmorænestrøg. Område 3 er domineret af moræneler. Der forekommer spredte flager af Skrivekridt og kvartære bjergarter og spredte sandlag og linser. Morfologisk kan der være tale om randmorænestrøg, overskredne randmorænestrøg eller andre morænelandskaber. Område 4 viser en dal i prækvartæroverfladen. Dalen har et sammensat fyld med flere sand/gruslegemer og med en øvre postglacial lagserie med marine og ferske aflejringer. Dalen er sandsynligvis en tunneldal dannet under isen under én eller flere nedisninger. Dalen kan være tektonisk betinget. Område 5 er præget af ekstremt kraftige istektoniske forstyrrelser med meget store flager af Skrivekridt og kvartære bjergarter. 15/93 15/90 Ref / )

22 Figur 4.1 Principskitse for Møn med geologiske lag og strukturer identificeret ved gennemgang af litteratur og boringer /1/. Principskitsen er inspireret af /7/. Skrivekridt grøn) overlejres af en kvartær lagpakke med lerede aflejringer brun), der indeholder lag af sand og grus rød) og opskudte flager af Skrivekridt og kvartære aflejringer, og som øverst indeholder en postglacial lagserie med både marine blå) og ferske grønne) aflejringer Geologi i de udførte boringer Nye geologiske resultater er i fase opnået ved de to nye undersøgelsesboringer, der er boret ved henholdsvis Mandemarke og Liseby. Resultaterne er opnået både ved geofysisk logning af boringerne samt ved litologisk beskrivelse af sedimentprøver udtaget ved etableringen af boringerne jf. afsnit 3.1 og 3. samt bilag ). Sedimentprøvebeskrivelser af Rambølls faggeolog stemmer generelt overens med brøndborerbeskrivelserne. Sedimentprøverne er dog beskrevet i større detaljeringsgrad af Rambølls faggeolog i forhold til brøndborerbeskrivelserne foretaget i felten under borearbejdet. Geologien i de to udførte boringer stemmer godt overens med de geologiske karakteristika, der kunne forventes for de pågældende områder på grundlag af den geologiske model /1/. Boring Boring er udført i den sydvestlige del af Møn, svarende til område 1 i figur 4.1. Af boreprofilerne fra hhv. brøndboreren og Rambølls faggeolog fremgår det, at der under et mindre muldlag forekommer smeltevandsler til 14 meter under terræn jf. bilag 3.3b). Herunder træffes der sandet og gruset moræneler til meter under terræn, som afløses af smeltevandssand og grus til 31 meter under terræn. Smeltevandsaflejringerne underlejres af sandet moræneler til 54 meter under terræn, hvor prækvartæroverfladen er beliggende, repræsenteret ved Skrivekridt. Ovenstående laggrænser og de enkelte enheders variationer i indholdet af ler og sand/grus stemmer, som de er beskrevet i Rambølls prøvebeskrivelser bilag 3.), 16/93 16/90 Ref / )

23 godt overnes med de geofysiske logs. Der er f.eks. tydelig korrelation mellem sandog grusindholdet i moræneleren og induktionsloggen konduktivitet og beregnet resistivitet). Ligeledes er der en god overensstemmelse mellem disse logs og det sekundære sand- og grusmagasin. De geofysiske logs kunne dog indikere, at smeltevandsmagasinet har en udbredelse til større dybde end beskrevet i boreprofilerne, men dette sløres til dels af, at den underliggende moræneler er sandet og gruset. Det er derfor valgt at fastholde de laggrænser, der fremgår af prøvebeskrivelserne i bilag 3.1b. Skrivekridtet kan ligeledes tydeligt identificeres ved et lavt niveau i gammaloggen og en høj resistivitet. Umiddelbart over prækvartæroverfladen er der ved prøvebeskrivelsen registreret moræneler med et kraftigt indhold kalk i form af oparbejdet Skrivekridt kridtmoræne ), hvilket også kan erkendes ved et jævnt faldende gammaniveau i den nedre del af moræneleren. Rambølls prøvebeskrivelse af de udtagne jordprøver har vist sig at bidrage til en bedre opløsning af geologien i kombination med de geofysiske logs. Der ses en god overensstemmelse mellem prøvebeskrivelserne og de geofysiske logs i fastlæggelsen af laggrænser samt variationer i ler og sand/grusindhold i de enkelte enheder. Det har været muligt at fastlægge om der i enkelte tilfælde har været tale om deciderede sandlag eller blot et niveau med stærkt sandet moræneler, som det f.eks. er tilfældet ca. 15 meter under terræn. Dermed er laggrænserne samt geologiske variationer i de enkelte geologiske enheder bestemt i større detalje, end det ville være muligt uden prøvebeskrivelserne. Geologien i boring stemmer rimeligt overens med områdets generelle geologiske opbygning og den geologiske model for området jf. figur 4.1 og bilag 3.3b). Det ses dog af bilag 3.3b, at der ifølge den geologiske model skulle være en kridtflage på lokaliteten for boring Dette er, som det ses af synteseprofilet bilag 3.3b) ikke tilfældet, ligesom tykkelsen af laget af smeltevandssand/-grus overestimeres i den geologiske model. Det kan derfor på sigt overvejes at opdatere den geologiske model med den nye viden der er opnået som følge af etableringen af boring Endvidere er der i forhold til den generelle beskrivelse af områdets geologi i de øvre jordlag observeret relativt store mængder smeltevandsler. Koten for prækvartæret/kridtoverfladen bekræfter til dels, at boringen er boret i et område, hvor der er en sænkning i skrivekridtoverfladen. Denne sænkning er tidligere, på et usikkert grundlag, foreslået at kunne udgøre en begravet dal /1/. Tolkningen af den begravede dals udbredelse i fase 1 rapporten er gengivet i figur 4.. Kridtoverfladen er i den geologiske model tolket til at have et depressionsminimum i området ved boringen svarende til kote ca. -40 til -45 meter. Uden for depressionen ligger kidtoverfladen på denne del af Vestmøn generelt i kote -5 til 30 meter. I boring er overfladen truffet i kote -34 meter. Den registrerede skrivekridtoverflade i boringen underbygger derfor teorien om tilstedeværelsen af en depressi- 17/93 17/90 Ref / )

24 on i kridtoverfladen. Derimod afviger forløbet og udbredelsen af depressionen tilsyneladende en smule i forhold til den geologiske model. Figur 4. Prækvartæroverfladen i den geologiske model, gengivet fra fase 1 rapporten /1/. Placeringen af de nye boringer er markeret med sort signatur på figuren. Boring.7 Boring.7 er udført på den østlige del af Møn, svarende til område 5 ved grænsen til område 4 jf. figur 4.1). Af boreprofilet, der er baseret på prøvebeskrivelser af Rambølls faggeolog bilag 3.3a), fremgår det, at der er truffet kvartære aflejringer af moræneler, -sand og grus samt smeltevandssand og grus til 1 meter under terræn. Herunder er der truffet flager af Skrivekridt mellemlejret af moræneler til 66 meter under terræn. Fra 66 meter under terræn til bunden af boringen svarende til 0 meter under terræn) er der truffet Skrivekridt. Det er uvist, om der er tale om faststående Skrivekridt eller endnu en flage. Ifølge brøndborerbeskrivelsen er der beskrevet en kridtoverflade flage) ca. 17 meter under terræn. Faggeologbeskrivelserne resulterer i en justeret kridtoverflade til ca. 1/93 1/90 Ref / )

25 1 meter under terræn, hvilket er den eneste tolkningsmæssige divergens mellem de to beskrivelser. Placeringen af denne kridtoverflade er vanskelig at bestemme, da den overliggende moræneler indeholder meget store mængder oparbejdet Skrivekridt. At der er tale om en moræneler kan dog fastlægges ved tilstedeværelsen af gruskorn, som ikke består af flint. I boring ses der samme oparbejdning af kalkmateriale i den nederste del af moræneleren umiddelbart over skrivekridtet, men i denne boring er der overensstemmelse mellem brøndborerens og faggeologens beskrivelser. Boringens mange flager af Skrivekridt stemmer godt overens med områdets generelle geologi, som tidligere er tolket som et område med mange flager og af samme grund ligger på grænsen til det område, hvor opbygningen af den kvartære lagpakke ikke er tolket i den geologiske model. Den tolkede prækvartæroverflade i /1/ er beliggende mellem kote -30 og -35 meter i området, hvor boringen er placeret, jf. figur 4.. Ved direkte udtræk fra den geologiske model forudsiges prækvartæroverfladen i kote -3 meter. Den nederste kridtsekvens i boringen findes fra kote -31 til minimum -45 meter jf. bilag 3.3a). Dermed er den tolkede prækvartæroverflade i den geologiske model og toppen af den nederste kridtsekvens i boring.7 nærmest sammenfaldende. Det er derfor fristende at tolke, at den nederste kridtsekvens i boring.7 er faststående Skrivekridt, men det kan ikke fastslås med fuldstændig sikkerhed. Af de geologiske logs fremgår det, at der er god overensstemmelse mellem placeringen af de øverste smeltevandsgrus og sand aflejringer samt resistivitetsloggen. Resistiviteten viser en tydelig stigning ved overgangen til meget kridtholdig moræneler fra 17 meter under terræn og yderligere stigning ved toppen af kridtflagen beliggende meter under terræn. Gammaloggen viser et markant fald ved overgangen til den stærkt kridtholdige moræneler men ikke noget udpræget fald ved overgangen til kridtflagen. Morænelersaflejringerne mellem kridtflagerne fremgår tydeligt af både gamma- og resistivitetsloggen ved henholdvis stigning og fald i de målte niveauer. Prøvebeskrivelserne af Rambølls faggeolog har bevirket at laggrænsen for den øverste kridtflage er blevet justeret og sammensætningen af de enkelte geologiske enheder er blevet detaljeret i forhold til brøndborebeskrivelserne. 4. Hydrogeologi De udførte boringers relativt ringe hydrauliske egenskaber medførte, at der ikke blev gennemført prøvepumpninger i magasinet. Dermed har fase -undersøgelserne hovedsagelig skabt ny hydrogeologisk viden via synkronpejlerunden og det resulterende potentialekort. Der er tidligere optegnet et potentialekort over kalkmagasinet på Møn i 1976 //. Potentialekortet fra 1976 dækker et større område af Storstrøms Amt og er dermed optegnet på et overordnet niveau med en ækvidistance på 5 meter mellem potentialekurverne. Bortset fra den østlige del af Møn, hvor potentialet er højtliggende, ud- 19/93 19/90 Ref / )

26 mærker Møn sig med, at have et potentiale, som generelt er beliggende få meter over havniveau. På potentialekortet fra 1976 // er der endvidere anført transmissivitetsbestemmelser i kalkmagasinet. Det fremgår, at transmissiviteten generelt ligger under m/s, med undtagelse af nogle små områder henholdsvis nordøst og sydvest for Stege Nor. I disse områder er transmissiviteten bestemt til m/s med enkelte boringer, hvor transmissiviteten er bestemt til mere end m/s. På sydvest Møn er der endvidere et mindre nord/syd-gående strøg, hvor transmissiviteten er bestemt til m/s. Ved de udførte renpumpninger af filtrene fra de nye boringer i kalkmagasinet er der udført en transmissivitetsbestemmelse, som fremgår af bilag 4.1a og 4.1b. Disse resultater viser en transmissivitet på 9, m /s for boring.7 og, m /s for boring Transmissiviteterne er således i forhold til genrelle danske forhold relativt lave, men i forhold til den generelle transmissivitet af skrivekridtmagasinet på Møn kan boring karakteriseres som rimeligt ydende jf. kapitel 3). Den beregnede transmissivitet ved boring.7 er dog relativt lav og viser, at boringen ikke umiddelbart er indvindingsegnet. Ydelsen/virkningsgraden af begge boringer kan dog formentlig forbedres ved en udsyring af boringerne. Transmissivitetsberegningerne er foretaget på baggrund af stigningsdata, da det ikke var muligt at udføre en entydig bestemmelse på baggrund af sænkningsdata jf. bilag 4.1). I boring mangler sænkningsforløbet da dataloggeren ikke havde lagret data fra dette forløb. Transmissivitetsværdierne stemmer overens med de tidligere optegnelser af transmissiviteten i området jf. //), som dog ikke er detaljeret for værdier under m /s. I boring.7 er der udført en flowlog i den udbyggede boring. Da der var artesiske forhold i boringen foregik der en naturlig opadrettet strømning gennem boringen og ud af forerøret. Flowloggen er udført ved nedadrettet måling under disse naturlige forhold. Resultaterne viser, at den interne strømning i boringen er mindre end måleusikkerheden. Det kan dermed ikke afgøres, om der foregår en strømning mellem de to filtersatte niveauer i kalken, men hvis den forekommer, er den mindre end måleusikkerheden på ca. 0,5 m/s. I boring er der ikke udført flowlog Potentialekort På baggrund af synkronpejlerunden er der udarbejdet et potentialekort over Møn, som fremgår af bilag 4.. Som det fremgår af bilag 4., ses der generelt meget lave gradienter i potentialet på Møn. Potentialet er påvirket af områdets kystnære beliggenhed, hvilket medfører et potentiale, der generelt ligger mellem havniveau og maksimalt ca. 4 meters højde. 0/93 0/90 Ref / )

27 På den sydlige del af Møn omkring Store Damme er der dog et område med potentiale op til kote ca. 14 meter, hvilket til dels er betinget af, at området er topografisk højtliggende, og til dels formentligt af at der sker en stor infiltration til skrivekridtmagasinet i dette område. Den store infiltration kan være koblet til de regionalt udbredte sekundære sandmagasiner i området omkring Store Damme. Den østlige del af øen Høje Møn) indgår ikke i pejlegrundlaget, men i dette område stiger potentialet tilsyneladende til et væsentligt højere niveau, hvilket ligeledes hænger sammen med den, for danske forhold, meget højtliggende terrænkote. Usikkerheden i det tolkede potentiale er illustreret ved at plotte standardafvigelsen for det kriggede potentiale i bilag 4.3. Generelt ses der størst usikkerheder i de områder, hvor der er længst afstand til pejlinger af grundvandsstanden, hvilket er en logisk konsekvens af metoden til bestemmelse af usikkerheden. Det fremgår, at der generelt er mindre end 3 meters usikkerhed på det krigede potentiale, hvilket svarer til en relativt lille usikkerhed. Dette skal dog ses i forhold til det flade potentiale med få meters forskelle i potentialet over hovedparten af øen. Med så lave potentialegradienter skal der kun få meters ændringer i potentialet til at ændre strømningsbilledet i området. Der er derfor en ret betydelig usikkerhed på tolkningen af strømningsbilledet på dele af øen, selv om standardafvigelserne i bilag 4.3 umiddelbart kan forekomme små. Det optegnede potentialekort stemmer godt overens med det tidligere potentialekort, som dog er væsentligt mindre detaljeret jf. figur 4.3). Det højtliggende potentiale på den sydvestlige del af Møn og lavningen i potentialet ved Røddinge kan, som overordnede strukturer, erkendes i begge potentialekort. Det nye potentialekort viser dog et væsentligt større potentialemaksimum på den sydvestlige del af Møn, hvilket hovedsageligt skyldes informationer fra den nye boring, der er etableret som en del af fase -undersøgelserne. Flere af de øvrige strukturer kan ikke erkendes i det tidligere potentialekort figur 4.3), da strukturerne er baseret på mindre ændringer i potentialet, som ikke kan detaljeres med en ækvidistance på 5 meter. Dermed viser det nye kort detaljerede oplysninger om potentialeforholdene f.eks. ved Elmelundemassivet og området syd for Stege Nor, som ikke er i strid med det tidligere kort, men som ikke er detaljeret beskrevet tidligere figur 4.3). Særligt ved Elmelundsmassivet skal det dog bemærkes at det nyligt udarbejde potentialekort bilag 4.) udelukkende er baseret på tolkninger, hvorfor potentialebestemmelsen i dette område er usikker. 1/93 1/90 Ref / )

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar.

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg. oldje@mim.aar. MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED Rekvirent Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg oldje@mim.aar.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgt kommune Horsens Kommune, Natur & Miljø Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att.: Rasmus Rønde Møller og Gitte Bjørnholt Brok Oplysninger om

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Resumé 7

Indholdsfortegnelse. 2 Resumé 7 Vordingborg Kommune Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Rammeindsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 11

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Miljøcenter Århus Sydsamsø udførelse af boringer. Miljøcenter Århus, Sydsamsø - udførelse af boringer Oktober 2009 1/1

Miljøcenter Århus Sydsamsø udførelse af boringer. Miljøcenter Århus, Sydsamsø - udførelse af boringer Oktober 2009 1/1 Miljøcenter Århus Sydsamsø udførelse af boringer 1/1 Rekvirent Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Erling Fuglsang Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66 E-mail

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

NOTAT. 1. Ansøgning om bortledningstilladelse NOTAT Projekt Slambehandling Renseanlæg Lynetten Kunde Biofos A/S Notat nr. 1 Dato 2014-06-10 Til Fra Københavns kommune, Center for miljøbeskyttelse Mikkel Ankerstjerne Dalgaard 1. Ansøgning om bortledningstilladelse

Læs mere

Sorø-Stenlille trin 1

Sorø-Stenlille trin 1 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008 Ref 747332J NLR20081004A(1) Version 1 Dato 2008-12-15 Udarbejdet

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag Vandforsyningsplan 2010-2016 Ressourcebilag Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 1.1 Formål og omfang... 1 1.2 Indsamlet datamateriale... 2 1.3 Generelle vandværksoplysninger... 2 1.4 Grundvands- og sårbarhedskortlægning...

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Rapport November 29 COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø-Stenlilleområdet - trin 1

Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø-Stenlilleområdet - trin 1 Miljøcenter Nykøbing F Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø-Stenlilleområdet - trin 1 Hovedrapport: Tolkningsmodel December 2008 Miljøcenter Nykøbing F Kortlægning af grundvandsbeskyttelsen i Sorø-Stenlilleområdet

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til [Navn] Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat beskriver

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal. NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere