Kvalitetssikring i byggeriet Rådgivers kvalitetsstyring. Opgave type: 7 semester speciale. Uddannelse: Bygningskonstruktøruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetssikring i byggeriet Rådgivers kvalitetsstyring. Opgave type: 7 semester speciale. Uddannelse: Bygningskonstruktøruddannelsen"

Transkript

1 7. semester speciale Opgave type: 7 semester speciale Uddannelse: Bygningskonstruktøruddannelsen Sted: VIA U. C. Campus Horsens Forfatter: Mathias Øllgaard Hermansen Vejleder: Niels Nissen Afleveret: 24/ Kvalitetssikring i byggeriet

2

3 Forord Dette speciale indgår, som en del af afsluttende 7. semester på bygningskonstruktør uddannelsen. Emnet som specialet omhandler, er Kvalitetssikring i byggeriet- Rådgivers kvalitetsstyring, og fokuserer på hvad lovgivningen siger om kvalitetssikring, hvad der er af hjælpemidler og hvordan man derved kan lave en effektiv kvalitetssikring. Jeg vil gerne give en særlig tak til Morten Hauge Andersen fra Ravn Arkitektur, Birgitte Christiansen fra Schwarz Arkitekter og Carsten Amtrup Sørensen fra RUM A/S for deres tid til interviews omkring kvalitetssikringen i deres virksomheder. Jeg vil også give en særlig tak til Jacob Toftum Ring Nielsen og Edis Ibisi for samarbejdet om interviews fra tegnestuerne, samt interviews med jer omkring de digitale programmer i har brugt og omtalt i jeres interview med tegnestuen. Abstract During my internship in the sixth semester, I wondered about how the quality assurance was done, and think that this could be done in an easier way. I do not think it was done with a high level of detail and clarification. I also think there was lack of structure in the execution of the quality assurance. My goal of the thesis was to examine how quality control can be performed well and easily and if the quality assurance can be done more effectively with the use of ICT 1. I have in my research interviewed project planners, and studied websites and books. I have studied both digitized quality assurance and quality assurance performed without the use of ICT as a tool. This has led to a conclusion for the execution of quality assurance and how to streamline quality assurance. 1 Information and communication technology

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emnet Begrundelse for emnevalg Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag Valg af metode og empiri Specialets struktur og argumentation Hovedafsnit Formålet og baggrunden for kvalitetssikring Industrialisering Standardisering og byggesystem Montagebyggeriet Konsekvenserne af det industrialiserede byggeri Kvalitetssikringsreform og byggeskadefond Kvalitetssikringscirkulæret af De første skader Bedre boligbyggeri Bedre byggeskik Materialekvalifikation Kvalitetssikringen har givet resultater Delkonklusion Lovgivningen omkring kvalitetssikring Byggeloven for offentlig og privat Bekendtgørelse om kvalitetssikring, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v AB Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (Erhvervs- og boligstyrelsen) Byggeskadefondens 1- og 5- års eftersyn

5 2.2.7 BvB 1- og 5-års eftersyn Byggeri som ikke er offentligt- eller statsstøttet eller som skal bruges til beboelse Delkonklusion Kvalitetsstyring Iso Danske ark Projektgranskning Digitale hjælpeprogrammer til kvalitetssikring Delkonklusion På tegnestuerne Ravn Arkitektur Schwartz Arkitekter RUM A/S Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag

6 Billedliste Figur 1 "Det nye etagehus" - Engen i Rødovre Figur 2 "Modernismens enkle form" - Tøndehvælv i Ballerup Figur 3: Kurven viser udviklingen af svigt i byggeriet siden vedtagelsen af kvalitetssikringsreformen. ( 13 Figur 4 Tidslinje for lovgivning for kvalitetssikring Figur 5 Tidsplan for 1- og 5-årseftersyn. Byggeskadefonden 1-års eftersyn, Figur 6 Rækkefølge for eftersyn (Byggeskadefonden og AB92 eftersyn) Figur 7 Granskningsforløb, Vejledning om projektgranskning Figur 8 Risikovurdering Figur 9 Ajour kvalitetssikring

7 1 Indledning 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emnet Dette speciale er skrevet som en del af færdiggørelsen af min 7. semesters eksamen som bygningskonstruktør som udgør 10 ECTS point svarende til 6-7 uger. Specialet omhandler kvalitetssikring af byggeri under projekteringsfasen samt rådgiver tilsyn på byggepladsen. Dette er relevant da fejl kan have alvorlige konsekvenser for byggeriet hvad angår tid og økonomi som til sidst vil komme til at gå ud over byggeriets samlede kvalitet. Kvalitetssikring er ikke et krav for private bygherre, men oftest bliver det udført alligevel, for at sikre at byggeriet bliver lavet ordenligt. 1.2 Begrundelse for emnevalg Jeg har under mit praktik forløb arbejdet med kvalitetssikring. I firmaet blev kvalitetssikring udført ved at der blev taget billeder, som man efterfølgende lagde i en projektmappe uden tekst og dato. Først senere i byggeriet eller ved afslutningen af byggeriet blev billederne fundet frem igen, og beskrevet. Dette gjorde det ofte svært at huske tilbage på hvor og hvorfor det enkelte billede egentligt var taget. Kvalitetssikringen blev egentlig bare lavet for at lave den, uden yderligere bearbejdning, end at når vi så noget der ikke var helt rigtigt fik vi håndværkerne til at rette fejlen. Under mit forløb i firmaet fik jeg så lavet en opsætning til kvalitetssikringen hvor jeg hver gang vi havde været på fagtilsyn fik sat billederne ind og skrevet tekst og dato til, så vi havde en mere specifik kvalitetssikring på projekterne. I firmaet ville vi gerne i gang med at gennemføre en mere effektiv og enkel kvalitetssikring. Jeg prøvede at undersøge et kvalitetssikringsprogram der hedder Ajour, som jeg havde hørt om fra andre. Dette program skulle være godt og brugt af mange andre større entreprenører og rådgivere på projekter. Vi havde en snak med et arkitektfirma som også gerne ville have os til at bruge programmet, fordi det var tidsbesparende og nemt at arbejde med blandt de tilsynsførende. 1.3 Problemformulerings spørgsmål Hvordan opnår man som arkitektfirma en god og nem kvalitetssikring? Med følgende underspørgsmål: - Hvad er formålet med kvalitetssikring? 5

8 - Hvad siger lovgivningen om kvalitetssikring? - Hvordan kvalitetssikres der tilstrækkeligt og effektivt? - Hvordan hjælper kvalitetssikringsprogrammer til en mere effektiv kvalitetssikring? 1.4 Afgrænsning Jeg vil ikke skrive om generel kvalitetssikring, men jeg vil fokusere på rådgivers kvalitetssikring i byggeriet fra arkitektens side. Hvor jeg kun vil skrive om baggrunden for kvalitetssikring og hvilke muligheder der er. Yderligere vil jeg skrive om hvordan kvalitetssikringen evt. kan effektiviseres ved hjælp af digital kvalitetssikring og om den kan være behjælpelig med at strukturere og kommunikere mellem entreprenøren og rådgiver. Jeg vil ikke skrive om anlægsarbejde eller entreprenørens kvalitetssikring og jeg vil ikke fokusere på renoverings arbejde. 1.5 Valg af teoretisk grundlag De væsentligste kilder er: Lovstof: Bekendtgørelsen om kvalitetssikring Vejledning om kvalitetssikring Bøger: Byggeskadefondens guide til kvalitetssikring i boligbyggeriet Hjemmesider:

9 1.6 Valg af metode og empiri Jeg vil til mine undersøgelser af kvalitetssikringen indhente oplysninger fra relevante fagfolk om deres kvalitetssikring og interviewe rådgivere som bruger kvalitetssikringsprogrammet ajour for at høre om deres erfaringer og effekt af digitalkvalitetssikring. Jeg vil læse relevante bøger og love for at finde materiale. 1.7 Specialets struktur og argumentation Rapportens overordnede struktur er udarbejdet iht. rapportguiden for bygningskonstruktøruddannelsen. 1. Indledning og problemformulering 2. Hovedafsnit, bestående af teori analyser, diskussioner og delkonklusioner 3. Konklusion med besvarelse af problemformuleringen 7

10 2 Hovedafsnit 2.1 Formålet og baggrunden for kvalitetssikring Kvalitetssikringen startede op som et led i udviklingen af byggeriet, efter der var begyndt at komme en masse skader i det byggeri der var blevet opført gennem de sidste 40 år. I denne periode havde der været en rivende udvikling i boligbyggeriet, hvor der havde været stor mangel på boliger. Boligbyggeriet havde været igennem en udvikling med store boligbyggerier hvor der var kommet en industrialisering at byggeriet som udviklede sige til standardisering af byggesystemer, og bebyggelser til tusindevis i højhuse og lav bebyggelse. Der skulle derfor sættes en standart for hvordan kvaliteten skulle være, for at undgå de byggeskader der var begyndt at komme i midten af 1970erne. Der kunne man virkelig begynde at kunne se konsekvenserne af det industrialiserede byggeri Industrialisering Byggeriet var i en rivende udvikling i Danmark årene efter 2. verdenskrig, hvor der var akut boligmangel og det var nødvendigt at opføre nye boliger i stort antal. Hvis man skulle kunne opfylde denne boligmangel var der kun en mulighed, som var at industrialisere byggeriet. Det industrialiserede byggeri resulterede i at der blev lavet store funktionelle boliger, med en højere standart end tidligere, samtidig var bebyggelsesplanen meget ensformigt og fra starten af 1960 erne bredte de sig ud over hele landet Standardisering og byggesystem Udgangspunktet for det industrialiserede byggeri i 1950erne var i første omgang opført af betonelementer med arkitektoniske og tekniske ambitioner, for at højne standarten af boligerne. I 1960 erne blev der i mange byer bygget store almennyttige boligbyggerier som satte nye standarter for industrialiseringen og effektiviteten. Senere nåede standardiseringen nye højder ved udviklingen af et byggesystem for etage typehuse i tre etager med saddeltag, der havde store funktionelle boliger, men et oplevelsesfattigt ydre. Det næste skridt i udviklingen var anlægningen af hele byer med tusinde af boliger med butikker, skoler og børneinstitutioner. Der var tænkt på det hele til de nye byer, dog var det på lang sigt ikke nok til at skabe velfungerende boligområder. Fra midten af 1960erne kom der et modstykke til de store bebyggelser med højhuse, dette kaldte man tæt-lav-bebyggelse som gårdhavehuse og rækkehuse. I disse tæt-lav-bebyggelser 8

11 blev der flere steder lagt vægt på beboernes ønsker, hvor de havde indflydelse i projekteringsprocessen, samtidigt blev der forsøgt anvendt nye byggematerialer Montagebyggeriet Sideløbende med at der blev bygget de eksperimenterende og mindre bebyggelser, blev der stadig opført de store bebyggelser med tusinder af boliger. Samtidig med disse bebyggelser begyndte man også at bygge terrassehuse med mange typer lejligheder, hvor alle havde terrasser. Disse boliger var i modsætning til de store bebyggelser nemme at leje ud, da de var en nytænkende mellemting mellem etagebyggeriet og eget parcelhus med have, der i 1970erne var danskernes foretrukne boligform Konsekvenserne af det industrialiserede byggeri I 1974 begyndte de første konsekvenser af det industrialiserede byggeri at melde sig. Det startede i bebyggelsen i Albertslund syd, som er tæt-lav-bebyggelse i form af gårdhavehuse og rækkehuse, da der begyndte at sive vand ind i tagkonstruktionen ved de flade og utætte tage. Tagene var opbygget af en bærende trækonstruktion med krydsfiner og tagpap, som kunne holde 15 år, før det indsivende vand resulterede i omfattende svampeskader, afsprængninger af bebyggelsens betonfacader og råd i vinduer og døre. Dette resulterede i at der måtte udskiftes en tredje del af tagene og facaderne fik ny isolering og beklædning. Byggeskadesagen, som hurtigt blev døbt Tagsagen og trak store overskrifter i aviser og tv, kom til at koste 250 millioner kroner at udbedre. Årsagerne til skaderne blev henført til brugen af materialer, konstruktioner og arbejdsmetoder, der ikke var nok erfaring med, men nok også meget til ufuldstændig projektering, manglende anvisninger på korrekt udførelse, samt mangelfuldt tilsyn og byggeledelse. (Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet s. 10) Selvom Albertslund sagen kun var en sag blandt mange, fik den alligevel status, da den blev udnævnt til århundredses vigtigste boligsag, dette fordi den tvang myndighederne til at tage ansvar. Dette resulterede i at der i 1978 blev vedtaget en byggeskadelov, der blev også oprettet en særlig støtteordning, til delvis dækning af udgifterne til udbedringer af byggeskader i almennyttigt boligbyggeri Kvalitetssikringsreform og byggeskadefond Efter flere år med dyre renoveringer efter at skaderne var sket, begyndte man i starten af 1980erne at ville finde sagens kerne og roden til byggeskaderne så de kunne undgås fremadrettet. 9

12 En arbejdsgruppe i boligministeriet kom i 1985 med forlag til en række initiativer, som skulle sikre kvaliteten i boligbyggeriet, nedbringe omfanget af byggeskader samt bevare kvaliteten, når byggeriet var i drift. Først og fremmest skulle en kvalitetssikring, der stillede skærpede krav til projektering, planløsning, konstruktionsmetoder og materialevalg samt ikke mindst til udførelsen, søge at hæve kvaliteten af nybyggeriet. (Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet s. 10) Der skulle laves en harmonisering af ansvarsperioden og have et samlet overordnet regelsæt som gav en 5 årig ansvarsperiode for projekterende, entreprenører og leverandøre. Disse havde hidtil haft blandede ansvarsperioder på 1, 5 og 20 år, hvilket gav svingende kvalitet da der ikke var entydighed om holdbar hed og ansvar ved skader. For at lave og finansiere kvalitetssikringsreformen og byggeskadefonden var almennyttigt boligbyggeri opført med støtte forpligtiget til at biddrage til fonden, så fonden kunne komme til at fungere på forsikringsmæssigt grundlag, mod til gengæld at have ret til at få dækket eventuelle udgifter til skadeudbedringer fra fonden. Byggeskadefonden blev oprettet i 1986 med 3 opgaver, at foretage 5 års eftersyn, at formidle erfaringer til byggeriets parter, og at behandle skadeanmeldelser og yde støtte til udbedring af skader Kvalitetssikringscirkulæret af 1986 Kvalitetssikringscirkulæret af 1986 blev lavet under kvalitetssikringsreformen for at forebygge de mange byggeskader der var opstået igennem de seneste år. Mange af skaderne var opstået i de boligbyggerier der var blevet bygget gennem de foregående 40 år, fra efter krigen og frem. Der havde i tiden efter krigen været brug for et utal af boliger, og der var kommet en stor udvikling i byggeriet med industrialisering af byggebranchen som havde ført til de mange byggeskader. Disse skader førte til at der måtte gøres noget ved udviklingen og kvalitetssikringscirkulæret af 1986 (CIR nr. 166 af 12/11/1986) blev udarbejdet som en del af kvalitetssikringsreformen, for at mindske svigt og skader i byggeriet. Under udarbejdelsen af cirkulæret blev der samtidigt også lavet en vejledning udarbejdet af Byggestyrelsen med retningslinjer for god kvalitetssikring De første skader I den første periode med eftersyn viste der sig især at være stabiliseringsproblemer og problemer med de bærende konstruktioner i en stor del af bygningerne. Det var så stort et 10

13 problem med svigt i de bærende konstruktioner, at det faktisk udgjorde en tredjedel af alle registrerede svigt. Et andet stort problem under de første eftersyn var fugtskader i vådrum. som var opført i træ og gips med overflader af vinyl eller maling. Her var der store problemer med opfugtning og svamp i omkring 80 % af de undersøgt bebyggelser. I tagkonstruktionerne fandt man mange svigt ved gennemføringer til ventilation i undertagene og skjulte vandførende rør, der var indstøbte eller indmurede. En stor del af de mange svigt der blev fundet i de første registreringer i de første år, skyldtes primært de arkitektoniske tendenser der prægede det almene boligbyggeri, som det var i begyndelsen af 1980erne med tæt- lav bebyggelse i lette materialer. I disse eksperimenterende byggerier med uafprøvede byggematerialer og løsninger som ikke kunne holde Bedre boligbyggeri I 1984 lavede Boligministeriet en idekonkurrence der hed Det nye etagehus dette førte til 3 forskellige byggerier med et fælles grundprincip som bestod af et bærende, præfabrikeret søjle-pladesystem i beton. Denne metode gav fleksibilitet i udformningen af facadeudformningen og ruminddelingen da der ikke var bærende vægge men søjler i stedet. Under denne udvikling blev der også lavet en central installationskerne til el, vand og varme, hvor man så fik et samlet sted i bygningen hvorfra man kunne trække de tekniske installationer ud i den enkelte bolig. Figur 1 "Det nye etagehus" - Engen i Rødovre I 1990erne blev der ryddet op i de arkitektoniske udtryksmidler og modernismens enkle former blev genoptaget, og forenklet med mere brug af glas som byggemateriale. Man var også blevet færdig med de helt store bebyggelsesplaner og man byggede mere enkeltstående og mindre bygninger, der dog ikke altid havde særlig høj byggeteknisk kvalitet. Flere af byggerierne var lavet af træ elementer både som vægge, dæk og tagkonstruktion, med eternit beklædning på facader og tag uden undertag. I den Figur 2 "Modernismens enkle form" - Tøndehvælv i Ballerup 11

14 sidste halvdel af 1990erne blev der også bygget i minimalistisk stil med facader beklædt med cedertræ og uden udhæng, hvor der i denne periode også kom flere energi- og miljømæssige tiltag Bedre byggeskik Bolig ministeriet udskrev i midten af 1990erne en idékonkurrence, der skulle give realistiske løsninger på byggetekniske dispositioner i det offentligt støttede boligbyggeri. Konkurrencen resulterede i et idekatalog med anbefalinger om hvordan man kunne bygge smukt, økonomisk og byggeteknisk sikkert. Formålet med kataloget var dog ikke at bremse udviklingen af boligbyggeriet,men derimod at agere sikkerhedsnet under udviklingen således at boligbyggeriet ikke bare blev til tidstypiske standartløsninger Materialekvalifikation Mange af de alvorlige og dyre byggeskader der forekom skete og starter ofte i tagene, hvilket førte til at Byggeskadefoden, BvB og Dansk Byggeri i 2003 tog initiativ til etablering af dansk undertagskvalifikation, DUKO. Ordningen skulle sikre, at undertagsmaterialerne fremover levede op til en række minimumskrav og skabe et overblik over hvilke undertagsmaterialer, der egnede sig til bestemte opgaver. Der blev stillet krav om at producenterne skulle udarbejde detaljerede vejledninger, som dokumenterede hvordan materialerne skulle bruges korrekt. Ordningen blev sat i værk i 2004 og blev, selv om den er frivillig, hurtigt betragtet som en standard, idet ingen projekterende i dagforeskriver undertagsmaterialer, som ikke er klassificerede. (Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet s. 16) Kvalitetssikringen har givet resultater Byggeskadefonden har for alvor kunne konstatere at kvalitetssikringen har haft en effekt, hvor man fra 2001 og frem har kunnet se dette resultat (se figur 3). Andelen af byggerier med væsentlige svigt har siden 2001 ligget i størrelsesordningen 2-4 % af samtlige eftersete byggerier, hvorimod der i 1992 var ca. 27 % væsentlige svigt af samtlige eftersete byggerier. En væsentlig del af forklaringen på denne positive udvikling er at arbejdet med kvalitetssikringen er blevet en del af det almene boligbyggeris tekniske fælleseje. 12

15 Figur 3: Kurven viser udviklingen af svigt i byggeriet siden vedtagelsen af kvalitetssikringsreformen. ( Delkonklusion Der har gennem en stor udvikling at det danske boligbyggeri været et stort antal skader og svigt i byggeriet pga. et mangelfuldt arbejde. De mange svigt og skader i byggeriet gav store udgifter og medførte at der blev lavet en kvalitetssikringsreform hvorved der blev udarbejdet et cirkulære om kvalitetssikring. Indførelsen af kvalitetssikringsreformen gjorde at der blev sat mere vægt på at udføre byggeriet i en god kvalitet nedbringe skader og svigt i byggeriet væsentligt. Dette har medført at der gennem tiden, siden reformen blev gennemført har været et meget stort fald i skader og svigt ved at gå fra 27 % til i dag at være på 2-4 % væsentlige svigt. 13

16 2.2 Lovgivningen omkring kvalitetssikring Jeg vil i dette afsnit skrive om de forskellige lovgrundlag der hører til kvalitetssikringen i det danske byggeri, jeg vil forklare hvad de forskellige love omhandler og hvad de vedrører. Figur 4 Tidslinje for lovgivning for kvalitetssikring Byggeloven for offentlig og privat I midten af 2000erne opstod der fra politisk side ønsker om at overføre de erfaringer som var fra kvalitetssikringen i det offentligt støttede boligbyggeri til det private boligbyggeri, som var plaget af mange svigt og skader. Folketinget vedtog derfor i 2008 at etablere en byggeskadeforsikring for privatboligbyggeri. (Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet s. 16) Bekendtgørelsen om byggeloven LBK nr af 14/10/2010 har til formål at sikre ny bebyggelse, tilbygninger og ombygninger mv. udføres med en tilfredsstillende trykhed i brand- og sikkerhed- og sundhedsmæssig henseende, samt sikre at bebyggelsen får en tilfredsstillende kvalitet. Loven stiller også krav til at byggeskader skal udbedres og at der ved nybyggeri skal tegnes en forsikring på bebyggelsen mod byggeskader (LBK nr af 14/10/ ). Som en del af byggeskadeforsikringen skal forsikringsselskabet forestå og afholde udgifterne til 1- og 5-års eftersyn som udfærdiger sig i en rapport. Ud fra denne 14

17 rapport laver forsikringsselskabet en skadesrapport, der beskriver hvad der er dækningsberettiget i byggeriet. Rapporten bruges samtidigt også til AB92 1-og 5- årseftersynet med entreprenøren, hvor der kan være en række punkter som er benævnt i rapporten, hvor man skal være særligt opmærksom på disse, i gennemgangen med entreprenøren. Der beskrives ikke særlig meget om kvalitetssikring, men der beskrives bare at der skal bygges i en sådan kvalitet, at der undgås svigt. For at kunne sikre sig hvordan arbejdet er udført ved eventuelle svigt og skader, udføres der alligevel ofte kvalitetssikring på projekterne, for at have dokumentation på arbejdets udførelse Bekendtgørelse om kvalitetssikring, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri Kvalitetssikring er lovpligtigt for offentligt støttet byggeri, statsligt byggeri, herunder også ombygning og renovering. Der bliver fra det offentlige altid stillet krav om kvalitetssikringen i udbudsmaterialet ud fra BEK nr af 04/10/13 og VEJ nr af 06/11/2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring, OPP og totaløkonomi BEK nr af 04/10/13 er den nyeste bekendtgørelse inden for kvalitetssikring af byggeri. Den omhandler flere punkter end den tidligere bekendtgørelse, og omhandler nu både kvalitetssikringen men også at der skal være et større samarbejde mellem det offentlige og private i OPP (offentlig-privat partnerskab) og at der skal laves en totaløkonomi på byggeriet for at være sikker på at der bliver valgt de rigtige og mest fordelagtige materialer og metoder. Til denne bekendtgørelse hører der også en vejledning (VEJ nr af 06/11/2013), som mere konkret går ind og beskriver bekendtgørelsens paragraffer og uddyber og forklare hvad man skal gøre i de forskellige faser med kvalitetssikringen, igennem hele byggeriet. BEK nr af 04/10/13 1. Bekendtgørelsen gælder for opførelse, om- og tilbygning af byggeri, renovering og vedligeholdelse af byggeri, som er offentligt støttet. BEK nr af 04/10/13 2. Det skal sikres, at byggeriet under hensyn til formål og økonomi opnår en god kvalitet, herunder, at byggeriet får en tilfredsstillende brugsværdi og arkitektonisk fremtræden, samt en passende balance mellem byggeudgift og driftsøkonomi. Det skal herved sikres, at byggeriet får en god fleksibilitet, et lavt energiforbrug samt en forsvarlig byggeteknisk udformning og bæredygtighed. 15

18 I bekendtgørelsen bliver der ikke sat et decideret krav til kvalitetssikringen, men det er en meget åben paragraf der bare nævner, at det der bliver lavet skal være godt. Ud fra dette er det meget svært at definere hvad staten gerne vil have og hvad der skal til for at det får den ønskede kvalitet, og udarbejdelse som staten forlanger. Dette bliver beskrevet i vejledningen. VEJ nr af 06/11/ Kvalitet i byggeriet. Bygherren har pligt til at sørge for den samlede kvalitet i byggeriet fra idé til ibrugtagning. Bygherren skal ikke alene sikre kvaliteten, men også sætte den. Udgangspunktet for bygherrens indsats er brugernes og ejernes behov, der skal omformes til kvalitetskrav. Således drejer kvalitetskravene sig om al kvalitet i byggeriet lige fra den byggetekniske kvalitet, altså byggeriets holdbarhed og levetid, til brugsværdi, funktionsdygtighed, arkitektur, fleksibilitet og andre vigtige kvaliteter, såsom bæredygtighed og krav til energiforbrug. Jo bedre kvaliteten er, desto mindre er risikoen for, at svigt opstår. Vurdering af risici for kvalitetssvigt hører således med til bygherrens opgaver. Bygherre skal sikre at byggeriet udføres med en byggeteknisk kvalitet, så svigt i byggeriet modvirkes. Bygherren sætter sine krav til kvaliteten i byggeprogrammet, hvor han beskriver hvilke materialer der ønskes i byggeriet. Dette gøres for at sikre at byggeriets materialer passer overens med bygherres forventninger og byggeriets holdbarhed. VEJ nr af 06/11/ Sikring af byggeteknisk kvalitet. Offentlige bygherrer bør i forbindelse med indgåelse af rådgiver- og entrepriseaftaler stille krav om, at rådgivere og entreprenører kvalitetssikrer egne arbejder. Dette gælder uanset entrepriseform. Bygherren bør kvalitetssikre egne aktiviteter. Generelt om kvalitetssikring. Kvalitetssikring har til formål at sikre, at det færdige byggeri opnår en byggeteknisk kvalitet i henhold til den af bygherren fastsatte kvalitet for det pågældende byggeri, således at det svarer til det forventede. Det er bygherren, der er ansvarlig for det færdige byggeri og for byggeprocessens overordnede tilrettelæggelse. Det er derfor bygherren, der skal sørge for, at byggeriet bliver kvalitetssikret. Da bygherren normalt ikke står for de tekniske detaljer i byggeriet, må forpligtelsen i vidt omfang opfyldes ved, at kravet om kvalitetssikring føres videre til bygherrens rådgivere og de valgte entreprenører. 16

19 Rådgiveres og entreprenørers kvalitetssikring Rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje. Rådgiveres og entreprenørers kvalitetssikring må ske på grundlag af bygherrens krav herom i de respektive aftalegrundlag. Rådgiveres kvalitetssikring af egne ydelser drejer sig om at systematisere og udnytte fremgangsmåder, som i et vist omfang allerede i mange år har været anvendt i rådgivende virksomheder. Dette kan blandt andet ske i form af projektgranskning. (Se punkt 2.3) Ved arbejdsudførelsen har entreprenøren metodefrihed med hensyn til kvalitetssikringen, men bestræbelserne kan især samle sig om følgende forhold: - Fastlæggelse af kommunikationslinjer mellem dem, der er ansvarlige for kvalitetssikring på den ene side, og byggeledelse og fagtilsyn på den anden side. - Styring af dokumenter, herunder arkivering samt rettelse og kassering af tegninger. - Modtagekontrol og dokumentation vedrørende leverancer. - Slutkontrol, der ofte udføres af entreprenørens konduktør og projektleder. De bør samtidigt have gennemført projektgranskning inden aflevering af deres projektmateriale, med henblik på at opdage og rette fejl. Det er op til bygherren at stille de fornødne krav til kvalitetssikringen i udbudsmaterialet, samt at kontrollere at kvalitetssikringen udføres Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. Kvalitetssikring er lovpligtigt for almennyttigt byggeri, friplejeboliger og ved byfornyelser herunder også ombygning og renovering. Der bliver fra det almennyttige byggeri altid stillet krav om kvalitetssikringen i udbudsmaterialet ud fra BEK nr. 773 af 27/06/11 BEK nr. 773 af 27/06/11 2. Bygherren skal drage omsorg for, at byggeriet under hensyn til sit formål får en god kvalitet. Bygherren skal således sørge for, at programoplæg, program og projekt er udtryk for en tilfredsstillende brugsværdi og arkitektonisk fremtræden, en forsvarlig byggeteknisk udformning og holdbarhed, hensyntagen til miljø, energiforbrug og økologiske forhold samt en realistisk anlægsog driftsøkonomi. 17

20 BEK nr. 773 af 27/06/11 4. Bygherren skal sikre, at det færdige byggeri opnår en byggeteknisk kvalitet som fastlagt efter 2, således at svigt i byggeriet modvirkes. Stk. 2. Rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres byggetekniske ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk fælleseje. Rådgivere skal inden afgivelse af deres projektdel have gennemført projektgranskning, og entreprenører skal inden projektgennemgang have gennemført procesgranskning. I bekendtgørelsen bliver der ikke sat et decideret krav til kvalitetssikringen, men det er en meget åben paragraf der bare nævner at det der bliver lavet skal være godt. Ud fra dette er det meget svært at definere hvad bygherre gerne vil have og hvad der skal til for at det får den rette ønskede kvalitet, og udarbejdelse som bygherre forlanger. Dette bliver beskrevet af bygherren i byggeprogrammet, hvor han sætter sine krav til kvalitetssikringen. Da alment boligbyggeri er omfattet af Byggeskadefonden, laves der 1- og 5-årseftersyn som nævnt i afsnit dertil laves der også AB92 1-og 5-årseftersyn som er generelt for alt byggeri. (Se afsnit 2.2.4) AB92 AB92 er Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed udfærdiget 10/ Det er et regelsæt der omhandler arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, til AB92 er der en tilhørende bog AB92 for praktikere, der indeholder kommentarer og uddybelser til de forskellige paragraffer. AB92 bliver som oftest brugt som aftalegrundlag på en byggesag, og det er ud fra dette grundlag der skrives kontrakt. Bygherre sætter i udbudsmaterialet sine krav til entreprenøren, og bygherren beskriver i en udbudskontrolplan hvilke bestemmelser entreprenøren skal indgå i AB92 1- og 5-årseftersyn årseftersyn AB92 af 10/12/ Bygherre indkalder entreprenøren til en gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 1 år efter afleveringen AB92 for praktikere, Det er hensigtsmæssigt, at en bygherre foretager et eftersyn af sit byggeri, når det har været brugt et år. 1-års eftersynet skal også ses i sammenhæng med, at arbejdsgarantien nedskrives 1 år efter afleveringen. Da det primært er i bygherres interesse at foretage 1-års eftersynet er det ham der tager initiativet til at indkalde entreprenøren til dette eftersyn. Undlader bygherre at foretage 1-18

21 års eftersynet bortfalder retten til at påberåbe sig mangler, som ville have været afsløret ved eftersynet årseftersyn AB92 af 10/12/ Bygherre indkalder entreprenøren til en afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen. Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1, kan entreprenøren indkalde bygherren til eftersynet. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med mindst 10 arbejdsdages varsel. AB92 for praktikere, Stk. 1. Eftersynet skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af 5-års ansvarsperioden af hensyn til entreprenørens mulighed for at gøre eventuelle regreskrav gældende over for underentreprenører og leverandører, inden 5- års perioden er udløbet. Stk. 2. Bestemmelsen har til formål at sikre, at entreprenøren ikke lige inden 5-års ansvarsperiodens udløb bliver mødt med mangels krav, inden at han har tidsmæssig mulighed for at videreføre kravene mod eventuelt ansvarlige leverandører og underentreprenører. Dette kan entreprenøren undgå ved selv at indkalde til 5-års eftersyn Fælles regler for eftersyn AB92 af 10/12/ Indkaldelse til eftersyn ifølge 37 og 38, stk. 1, skal være skriftlig og ske med højest 60 og mindst 15 ved hovedentreprise dog mindst 20 - arbejdsdages varsel. Skt. 2. I forbindelse med eftersyn udfærdiges et dokument (eftersynsprotokol) hvor anføres påberåbte mangler ved arbejdet eventuelle andre forhold, påpeget af bygherre. I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige bemærkninger. Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og entreprenøren. AB92 for praktikere, Stk. 1. Kravet om en skriftlig indkaldelse er af bevismæssig betydning, og kravet om 5 dage ekstra ved en hovedentreprise er blot for at give hovedentreprenøren en mulighed for at kunne nå at indkalde sine underentreprenører rettidigt. Stk. 2. I eftersynsprotokollen skal angives eventuelle mangler konstateret ved eftersynet. 19

22 AB92 1- og 5-årseftersyn afholdes for at sikre at byggeriet får den rette kvalitet og at der ikke skal opstå skader, som ikke bliver opdaget og derved svækker byggeriet. De skader og svigt der evt. opstår i de første år bliver udbedret, så de får den rette kvalitet og bliver lavet uden at det har nogle omkostninger for bygherre, da det er entreprenøren der ikke har sørget for at byggeriet er lavet kvalitetsmæssigt rigtigt. AB92 1- og 5-årseftersynet bliver ikke afholdt præcis på den eksakte dato, men bliver afholdt ca. 30 dage inden, for at bygherre og entreprenører har muligheden for at involvere evt. underentreprenører eller leverandører i sagen. Så omkostningerne for udbedringerne til evt. skade eller svigt havner hos den der har været årsagen til dette. (Se Figur 5 og 6) Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (Erhvervs- og boligstyrelsen) Erhvervs og boligstyrelsen har udarbejdet en detaljeret vejledning om kvalitetssikring i byggeriet. I denne vejledning er der en samlet beskrivelse af formål og hvordan der kan udføres kvalitetssikring. Der beskrives i vejledningen hvordan der kan kvalitetssikres da kvalitetssikringen er metodefri. Det beskrives også hvordan formålet med kvalitetssikringen er at forebygge svigt og skader, for at nedbringe omkostningerne til drift og vedligehold og renoveringer Byggeskadefondens 1- og 5- års eftersyn Byggeskadefonden varetager 1- og 5-års eftersyn af byggeri og renovering af offentligt støttet byggeri iht. bekendtgørelse om eftersyn af byggerier og renoveringer under byggeskadefonden BEK nr. 740 af 27/06/2011 Byggeskadefondens 1 og 5 års eftersyn bliver varetaget af et arkitekt- eller ingeniørfirma som bliver antaget til opgaven af byggeskadefonden, dette firma må dog ikke have været involveret i projektet. Byggeskadefonden betaler for alle udgifter til opgaven. I visse tilfælde laves der et særligt eftersyn hvor det kan være nødvendigt at åbne eller skille en bygningsdel ad. I disse tilfælde betaler fonden også for alle omkostninger til undersøgelsen, både adskillelse og reetablering. Fonden finansieres ved at byggerier der er offentligt støttet indbetaler 1% af anskaffelsessummen til Byggeskadefonden. 1-års eftersynet bliver gennemført ca. 4 måneder efter afleveringen af byggeriet og der bliver udfærdiget en rapport til 8 måneder efter afleveringen. 1-års eftersynet er ikke en total gennemgang af byggeriet/ombygningen, men drejer sig kun om de byggetekniske 20

23 forhold vedrørende de væsentligste bygningsdele for at se om der er svigt og skader, som har betydning for bygningens levetid og indeklima, samt at kontrollere om der er fejl og mangler i dokumentationen. Rapporten fra 1-års gennemgangen bruges efterfølgende til AB92 1-års gennemgangen med entreprenøren, hvor bygherre skal gøre entreprenøren opmærksom på de punkter der kan være påtalt i rapporten. 5-års eftersynet bliver gennemført 4 år og 2 mdr. efter afleveringen. Denne udfærdiges i en rapport, som modtages af bygherre senest 4 år og 7 måneder efter afleveringen. Under 5 års eftersynet bliver alle bygningsdele og konstruktioner ikke gennemgået, men det bliver vurderet ud fra 1-års eftersynet hvilke forhold der skal efterses. Da det ikke er alle bygningsdele der gennemgås bør bygherre og en rådgiver gennemgå bygningen for at se efter svigt og skader, inden 5-års eftersynet med entreprenøren. 5-års eftersynet med entreprenøren skal finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af den 5-årige ansvarsperiode, for at sikre at entreprenøren også kan nå at bruge sin 5-årige ansvarsperiode hos leverandøren. (Se Figur 5 og 6) Figur 5 Tidsplan for 1- og 5-årseftersyn. Byggeskadefonden 1-års eftersyn,

24 Figur 6 Rækkefølge for eftersyn (Byggeskadefonden og AB92 eftersyn) BvB 2 1- og 5-års eftersyn BvB er en selvejende institution som blev oprettet i forbindelse med at kvalitetssikring blev obligatorisk i byfornyelse i BvB er en forsikring mod byggeskader der varetager information om offentlig og offentlig støttet byggeri ved byfornyelse, de gennemfører 1 og 5 års eftersyn, yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader, varetager byggetekniske erfaringer og prøver, for at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet. Finansiering af BvB's opgaver Kommunen indbetaler et bidrag på 1,5 % af ombygningsudgifterne til BvB. 1 % hensættes i en pulje til at gennemføre eftersyn af de omfattede ejendomme, - ½ % hensættes i en pulje til at dække udbedring af byggeskader. Det er derfor gratis for ejeren, når BvB foretager eftersyn af ejendommen, og BvB betaler som udgangspunkt indtil 95 % af udgifterne til udbedring af væsentlige skader, der stammer fra byfornyelsen. ( 30/09/14) Byggeri som ikke er offentligt- eller statsstøttet eller som skal bruges til beboelse. Der er i lovgivning eller bekendtgørelserne ingen beskrivelse af krav til kvalitetssikringen eller byggeskade forsikring omhandlende bebyggelse som ikke er offentligt eller statsstøttet eller som skal bruges til beboelse. Det vil sige at byggeri som bruges til erhverv ikke er 2 Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse 22

25 omfattet af disse regler, det omhandler f.eks. lagerhaller og restauranter. Selvom der ikke er krav til kvalitetssikringen i disse byggerier, stiller bygherre dog ofte selv kravet til at der bliver udført kvalitetssikring på byggeriet Delkonklusion Der stilles en række krav i lovgivningen (BEK nr af 04/10/13) til kvalitetssikringen i byggeriet inden for det offentligt støttede byggeri. Hvis man gerne vil have den rette forståelse af hvad lovgivningen egentlig betyder, bliver man nød til at bruge vejledningen (VEJ nr af 06/11/2013) som udspecificerer paragrafferne fra lovgivningen. Ved private bygherre er der ikke et krav at der skal kvalitetssikres, men det er op til bygherre selv om han vil have det gjort. Ofte stiller bygherre dog alligevel krav til at der udføres kvalitetssikring i udbudsmaterialet. Grunden til det oftere stillede krav om kvalitetssikreingen i det private skyldes, at der i byggeloven stilles krav om byggeskadeforsikring af privat byggeri samt at der skal udføres 1- og 5-års eftersyn (LBK 1185 af 14/10/10 25). Bekendtgørelserne beskriver stort set det samme omkring kvalitetssikringen men omhandler bare forskellige bygherre. Det kan være svært at vide hvor meget og hvor grundig kvalitetssikringen skal udføres, da der ikke stilles et decideret lovkrav om dette, hvad angår mængden af kontrol, dokumentationsformer og hvordan der skal kontrolleres, da der er metodefrihed på området. 23

26 2.3 Kvalitetsstyring I dette afsnit vil jeg undersøge om hvordan kvalitetsledelsessystemet og kvalitetssikring fungere. Jeg vil komme ind på grundlaget for ledelsessystemet og hvilke hjælpemidler der bliver brugt til at gennemføre kvalitetssikring og granskning af projektmateriale, og hvordan man som rådgiver holder styr på kvalitetssikringen under byggeriets opførelse Iso 9001 Et kvalitetsstyringssystem er et redskab der skaber overblik over kvalitetssikringen. Der er et kvalitetsstyringssystem som er kendt i hele verden og danner grundlaget for mange andre kvalitetsstyringssystemer. Systemet hedder ISO 9001 og er for mange betegnelsen for kvalitet og effektiv styring Danske ark Vejledning til udarbejdelse af kvalitetsledelsessystem Danske Arks kvalitetsledelsessystem er baseret på den internationale standard for kvalitetsledelsessystemer DS/EN ISO 9001:2008 hvor efter den er tilrettet til byggebranchen og arkitektvirksomheder i Danmark. Danske Ark har i deres kvalitetsledelsessystem brugt standardens metodefrihed til at fastsætte en struktur til brug for de danske tegnestuer. Der er ved fastlæggelsen af strukturen skelet til anbefalinger gengivet i vejledninger til standarten, derudover er der holdt en sammenhæng til arkitektbranchen for at begrænse omfanget til det konkrete der kan bruges i deres henseende. Paradigmets formål er at give en nytteværdi til den enkelte virksomhed, ved at hjælpe dem med at få en struktur og systematik i deres kvalitetsledelsessystem, så de har nogle hjælpemidler at gå efter. Kvalitetsledelsessystemet er struktureret i 3 niveauer. Et overordnet niveau, der beskriver hvordan virksomheden bærer sig ad, internt og eksternt. Et tværfagligt niveau, som anvendes internt i virksomheden til formålstjenlige procedurer. Et specifikt niveau, der beskriver de sags specifikke oplysninger. Paradigmet er udarbejdet med eksempeltekst så virksomhederne kan bruge den og bare rette teksten de steder teksten er markeret med en anden farve. (Se bilag 1) 24

27 Bearbejdning Paradigmet er så at sige bare ord der er skrevet, som først får den rette betydning når den bliver tilrettet til den enkelte virksomheds specifikationer. Dette kan man efterfølgende stadig forsøge at udvikle og forbedre. Kvalitetsledelsessystemet er et ledelsesværktøj, der udarbejdes af ledelsen med støtte fra hele organisationen. Efterlevelse af de formulerede procedurer er selvsagt den første betingelse for succes, når systemet er udviklet. Har hele organisationen deltaget ved udarbejdelsen af systemet er succes en inden for rækkevidde. (Danske Ark, Vejledning til udarbejdelse af kvalitetsledelsessystem. 15/03/2013 s. 6) Grundlæggende kan hver enkelt virksomhed bruge kvalitetsledelsesystemet som de vil om det er en stor eller lille virksomhed. De kan bruge paradigmet på den måde der passer dem, og bruge systemet i det omfang de har brug for, da man ikke skal gøre det mere omfangsrigt end nødvendigt Certificering Paradigmet er blevet udarbejdet på grundlag af den seneste internationale standard for kvalitetsledelsessystemer, DS/EN ISO 9001:2008 som er den standard bygherre ofte stiller krav om at rådgiver skal følge. Paradigmet er blevet forevist og fundet godkendt i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 9001:2008, af to akkrediterede certificeringsorganer Dansk standard og Det Nordiske Veritas Kvalitetssikrings håndbog fra Danske Ark Kvalitetsledelsessystemet er en specifik beskrivelse af brugen og danner grundlaget for KS 3 - håndbogen. KS-håndbogen er en ledende metode til udførelsen af kvalitetssikring den indeholder en masse skemaer som hjælpemiddel til udførelsen. Håndbogen angiver virksomhedens kvalitetspolitik og aktiviteter, anskueliggør hvordan dokumentationen fungerer, og hvor medarbejdere kan finde svar på, hvordan tingene skal gøres. Kvalitetsledelsessystemet er således iværksat ved at identificere processer og definere hvad virksomheden foretager sig. (Danske Ark, Kvalitetsledelsessystem 1. Overordnet beskrivelse. 15/03/2013. Pkt ) 3 KS = Kvalitetssikring 25

28 Kapitel 1 overordnet niveau Det overordnede niveau, der indeholder en overordnet beskrivelse af kvalitetsledelsessystemet, ledelsens ansvar i forbindelse med kvalitetsledelsessystemet og styring af ressourcer. (Danske ark, Kvalitetsledelsessystem 1. Overordnet beskrivelse. 15/03/2013. Pkt ) Dette afsnit indeholder beskrivelse af kvalitetsledelsessystemet og omhandler alt generel viden om virksomheden. Den bruges udad til og viser bygherre og andre parter hvordan virksomheden udfører deres kvalitetssikring, og hvordan der bliver arbejdet i firmaet, samt hvad firmaets målsætning er inden for alle områder. Der bliver fx beskrevet en præsentation af firmaet, en introduktion af kvalitetsledelsessystemet med formål og afgrænsninger af vejledninger, der er blevet brugt til udarbejdelsen af systemet. Der bliver beskrevet hvordan firmaet kvalitetspolitik er med planlægning af kvalitetens mål, ledelsessystemet og hvordan ansvaret er fordelt. Der bliver også nævnt hvilke arbejdsforhold og metoder der bliver brugt til arbejdets udførelse. Kapitel 2 tværfagligt niveau Det tværfaglige niveau, der indeholder generelle procedurer for styring af dokumenter, levering af rådgivningsydelser samt evaluering af kvalitetsledelsessystemet. (Danske ark, Kvalitetsledelsessystem 1. Overordnet beskrivelse. 15/03/2013. Pkt ) Dette kapitel specificerer hvordan hver fase kan kvalitetssikres, hvilke opgaver man skal tænke igennem og hvad det drejer sig om. Nogle punkter har Danske Ark lavet skabeloner til som der henvises til i kapitel 3. Hvis man følger KS-håndbogen er der beskrevet hvilke publikationer der bruges til div. kvalitetssikringer. Fx bruges bips publikation C204 til dokument styring og tegningsstyringen udføres efter bips CAD-værktøjer. Der beskrives for hver fase hvilke måder der skal arbejdes med formålet, definition og afgrænsning, hvem der har ansvaret for opgaven, hvordan fremgangsmåden er på at lave kvalitetssikringen på opgaven og hvilke bilag der hører til. 26

29 Kapitel 3 specifikt niveau Det specifikke niveau, der indeholder instruktioner til kvalitetsledelsessystemet, virksomhedens interne krav og vejledninger samt eksterne krav og vejledninger. (Danske ark, Kvalitetsledelsessystem 1. Overordnet beskrivelse. 15/03/2013. Pkt ) Der er til de forskellige faser lavet henvisninger til forskellige skemaer der kan hentes på Danske Arks hjemmeside ( I disse skemaer kan man så selv redigere så de passer præcist til den enkelte virksomhed og opgave. Jeg vil i mit bachelor projekt, som omhandler en lagerhal, med kontorlokaler på 1 sal med et samlet areal på 1663 m 2, prøve at indarbejde og udføre mit projekt ved hjælp af nogle af disse skemaer, som er udarbejdet af Danske Ark og selv prøve at arbejde med hvordan de fungere i praksis. Bilag: Granskningsprotokol (se bilag 2) Et af de skemaer jeg vil bruge som hjælp til min kvalitetssikring er granskningsprotokollen, som sammen med notater på tegningerne og i dokumenter vil udgøre kvalitetssikringen i de forskellige faser i mit projekt. I denne protokol vil jeg notere hvad der er galt og hvad der skal undersøges. Efterfølgende undersøger jeg problemet og noter i skemaet hvordan problemet er løst. Bilag: Projektkontrol (se bilag 3) Jeg vil i projektet også bruge skemaet projektkontrol for at holde styr på mine rettelser Kvalitetsplan fra Danske Ark Kvalitetsplanen er et dokument hvor man går ind og beskriver alle de sags specifikke krav, forhold og aftaler til hvordan kvaliteten skal holdes undervejs i projekteringen og ved det færdige byggeri. Kvalitetsplanen udarbejdes hurtigst muligt efter at opgaven er overdraget. Der er i dokumentet beskrevet hvordan projektet skal styres hele vejen igennem sagen. Det omhandler bl.a. styring af møder og dokumenter, hvilke værktøjer heriblandt projektgranskning (se afsnit 2.3.3) og hvilke rådgivere der bliver brugt. Som grundlag for kvalitetsplanen er der en masse bilag som skal udfyldes for at holde kontrol på projektet og have styr på alle facetter i opgaven. Kvalitetsplanen kommer så ind 27

30 og giver overordnet styr på de andre bilag for også at have en struktur på dette. Se eksempel på dette i (bilag 4) Projektgranskning Byggeskadefonden har lavet et hæfte omkring projektgranskning med beskrivelser af formål, hvad man skal gennemgå og hvem der gør hvad. Projektgranskningen benævnes i flere forskellige love omkring kvalitetssikringen da det er med til at sikre en god kvalitet i byggeriet. Den nævnes bl.a. i Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. (BEK nr. 773 af 27/06/11 4) og i Vejledning om Bekendtgørelse om kvalitetssikring, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (VEJ nr af 06/11/ Sikring af byggeteknisk kvalitet). (Se afsnit og 2.2.3) Der blev i 1986 lavet en vejledning til kvalitetssikring som hørte til Kvalitetssikringscirkulæret (CIR nr. 166 af 12/11/1986) med en masse skemaer og skabeloner som kan bruges i kvalitetssikringen og projektgranskningen. (Se afsnit 2.1.6) Formål Projektgranskningen skal udpege dispositioner og løsninger, hvor sandsynligheden for svigt og skader og for alvorlige følgevirkninger er stor. En kvalificeret projektgranskning kan med et beskedent ressourceforbrug forebygge mange fejl og derved give bedre totaløkonomi. (Byggeskadefonden, Projektgranskning hvad og hvordan s.4) Disse to sætninger er beskrevet i hæftet og beskriver med korte ord hvad formålet og handlingen er med projektgranskning. Samtidigt handler projektgranskningen også om at sikre, at byggeriet lever op til bygherres ønskede standard og kvalitet, og at byggeriet overholder alle gældende normer og krav. Granskningen skal ses som en vurderingen af sammenhængen mellem opgaveformuleringen og projektmaterialet, en fremadrettet forebyggende aktivitet, der har til hensigt så tidligt som muligt at afsløre forhold, der kan forringe opgaveløsningens kvalitet. (Vejledning i projektgranskning. 1996) 28

31 Omkostninger og gevinst Projektgranskningen har vist sig at være en god forretning, hvilket er konstateret i en rapport fra SBi ( Svigt i byggeriet, SBi 2004) hvor de har skønnet at omkostningerne til udbedringer af svigt og fejl udgør ca. 10 % af byggeriets produktionsværdi, hvilket en bedre projektgranskning ville kunne hjælpe til med at nedbringe. Hvis der blev udført en ekstern projektgranskning anslås det at det ville udgøre ca. 2 promille af byggeriets anskaffelses sum, men ville derimod reducere udgifterne til udbedringer af fejl og mangler med ca. 2 %. (Byggeskadefonden, Projektgranskning hvad og hvordan s. 5) Overblik og strukturering Projektgranskningen er et hjælpemiddel til at komme på det rette spor efter en fase og få det samlede overblik igennem projekteringen. Projektgranskningen samler op på om de krav og ønsker bygherren har sat, bliver overholdt og indført i projektet. Dette omhandler bl.a. krav til udformning, funktion, byggeteknik, økonomi og tid. Det vil her blive afsløret om de enkelte parter har en god egenkontrol, om der er glemt noget, eller om der er lavet noget forkert. I Vejledning i projektgranskning, 1996 er der en checkliste bilag 1 som giver en detaljeret og struktureret oversigt over disse emner. (Se bilag 5) Ved projektgranskningen går man materialet igennem og sikrer sig bl.a. - at der er et éntydigt aftalegrundlag - at der er sammenhæng mellem bygherrens forventninger (byggeprogram), løsningsforslag, budget og tidsplan, - at løsningsforslag til udformning, funktion og byggetekniske detaljer er i overensstemmelse med gældende forskrifter og god byggeskik, - at projektet overholder krav til digitalisering som beskrevet i IKT-bekendtgørelsen - at der kommer fokus på dispositioner og løsninger, hvor sandsynligheden for svigt og byggeskader er størst, - at løsningsforslag ikke har kort levetid og ikke medfører store fremtidige udgifter til drift og vedligeholdelse, - at der er sammenhæng i grænseflader mellem forskellige entrepriser (Byggeskadefonden, Projektgranskning hvad og hvordan s. 5) 29

32 Granskningen Projektgranskningen bør ifølge vejledningerne altid udføres af erfarne og uvildige medarbejdere, som ikke har været involveret i projekteringen af det enkelte projekt. Dette gøres for at se projektet med nye øjne og man derved ikke vil overse de indforståede aftaler der kan være i projekteringsgruppen. Dog ville den helt optimale løsning på dette være at have en uvildig gransker fra et andet firma til at granske materialet, men dette gøres meget sjældent da det er en dyr løsning. Ude på de tegnestuer som vi har snakket med udføres granskningen af en medarbejder som enten står for alt granskning på tegnestuen, eller en som ikke har været med i projekteringen, dette er dog kun en mulighed på større tegnestuer (se afsnit 2.4). På de mindre virksomheder er det ikke altid muligt at kunne have en uvildig medarbejder til at lave kvalitetssikring på et projekt. På en mindre tegnestue vil man typisk ikke have ressourcer til sætte en medarbejder der ikke har været med i projekteringsgruppen til at lave KS. Typisk vil det være en fra projekteringsgruppen, og hvad er KS en så hver.(se bilag 12, Carsten Amtrup Sørensen fra RUM A/S) Der bør som udgangspunkt granskes efter hver enkelt fase, for at have projektet på rette spor hele vejen igennem projektet. Der skal dog ligges stor vægt på granskningen op til udbud, for at være sikker på der ikke kommer materiale ud med fejl, som vil kunne komme til at koste for mange penge på et senere tidspunkt. Granskningen bliver i hovedtræk udført som i skemaet fra Vejledning om projektgranskning som er vist neden for (se figur 7). Hjælpemidlerne som er nævnt i figur 7 ligger som bilag i bogen Vejledning om projektgranskning. 1996, der kommes nærmere ind på nogle af bilagene længere nede i afsnittet og i afsnit Figur 7 Granskningsforløb, Vejledning om projektgranskning

33 Det er bygherres ansvar at sikre at projektgranskningen fører til handling og bliver udført og ikke bare bliver sat til side igen. Dette sker ved løbende opfølgning på projektet og ved bygherremøder og dialog med granskeren. Granskningen er samtidigt en del af kvalitetssikringsplanen (se afsnit ). I forbindelse med granskningen i forslagsfasen gennemføres der en systematisk risikovurdering, af projektets dispositioner 4 det sker ved at gennemgå tegninger, beskrivelser, økonomiske oversigter og tidsplaner. I forbindelse med risikovurderingen bestemmes risikoniveauet på de enkelte områder ved et samspil mellem sandsynligheden for svigt og om hvor højt et risikoniveau der er for svigt og store følgevirkninger på stedet. (Se figur 8) Figur 8 Risikovurdering Såfremt der ved granskningen registreres dispositioner med stor risiko, skal de projekterende beslutte, om de pågældende dispositioner skal ændres, eller om dispositionen fastholdes, og dermed udgør et risikoområde, der skal ofres særlig opmærksomhed ved videre projektering, herunder granskes i projektfasen. (Vejledning om kvalitetssikring, 1996) I projektfasen er grundlaget for granskningen tegninger, beskrivelser og beregninger, disse punkter skal være i overensstemmelse med hinanden og der ligges vægt på at de problemer 4 det at tilrettelægge og opbygge noget på en bestemt måde 31

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB Kort og godt om BvB en forsikring mod byggeskader hvem er BvB BvB gennemfører eftersyn af byfornyede ejendomme. BvB yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader på byfornyede ejendomme. BvB formidler

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet

BvB information 2011. Indsamling af dokumentation til BvB. Dokumentationsmaterialet BvB information 2011 dokumentation til BvB Indsamling af dokumentation til BvB Dokumentationsmaterialet Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon 82 32 24

Læs mere

Orienteringsmøder 2014

Orienteringsmøder 2014 Orienteringsmøder 2014 Digitalisering af byggeriet og mangelinfo til BSF Evaluering af nøgletalssystemet AlmenNets inspirationskatalog v/ole Bønnelycke DUKO Fremtidens bæredygtige, almene bolig Digitale

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN SAMMENFATNING Sommerstedgade 25-27 1718 København V Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN 17. august 2011 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 Bygningsdele,

Læs mere

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de

Læs mere

5-års eftersyn. efter AB 92

5-års eftersyn. efter AB 92 5-års eftersyn efter AB 92 Senest ajourført den 20. september 2017 Indhold Indledning... 3 Indkaldelse til eftersynet og frister... 3 Regler for 5-års eftersyn... 4 Mangler... 5 Generelt om 5-års eftersyn...

Læs mere

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning Selskab/ Afdeling/ prjnr: Afsnit jf ydelsesbeskrivelse for 1 Rådgivning før projektering 11 Idéoplæg 12 Byggeprogram 2 Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse 21 Projekteringsledelse Rådgiveren

Læs mere

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER 1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015

byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015 ekstern projekt granskning vejledning for bygherrer marts 2015 byggeskadefonden 19 Byggeskadefonden anbefaler, at bygherrer i støttet boligbyggeri supplerer den interne projektgranskning med en ekstern

Læs mere

Element - Produktion

Element - Produktion Element - Produktion 1 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 2 KONTROLPLANER 3 VEDLIGEHOLDELSE 4 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER Byggesag: Bygherre: Entreprise: Firma: Virksomhedens interne organisation

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

KVALITETSSIKRING SAMT

KVALITETSSIKRING SAMT Sag: DTL KS-håndbog Udgave nr.: 1. Dato: Februar 2003 KVALITETSSIKRING SAMT MILJØ- OG ARBEJDSMILJØSTYRING SAGSBESTEMT HÅNDBOG FOR (VIRKSOMHEDSNAVN) MINDRE HÅNDVÆRKSVIRKSOMHEDER Bygherre: Entreprise: 1.

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER 1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION Byggesag: Bygherre: Entreprise:

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Samarbejde med entreprenøren

Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med

Læs mere

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013

Læs mere

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen.

Indledning Jeg vil indledningsvist takke udvalget for at få lejlighed til at drøfte byggeskadeforsikringen. Boligudvalget L 177 - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt Spørgsmål A: Ministeren bedes uddybe besvarelsen af de spørgsmål, der er stillet til lovforslaget med særligt vægt på svarene vedrørende skimmelsvamp,

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Byggeskader Hvordan bidrager det almene tekniske fælleseje til forebyggelse af byggeskader?

Byggeskader Hvordan bidrager det almene tekniske fælleseje til forebyggelse af byggeskader? Byggeskader Hvordan bidrager det almene tekniske fælleseje til forebyggelse af byggeskader? BSF formål: Støtte til udbedring af byggeskader kun i støttet boligbyggeri Eftersyn af byggeriet kun i støttet

Læs mere

UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE

UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE 1.1 Undertegnede, Fonden Skødstrup Idræts- og Kulturcenter i det følgende kaldet bygherren, 1.2 og medundertegnede i det følgende kaldet rådgiveren,

Læs mere

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato.

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato. årsberetning 2008 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og afholde udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri at yde støtte til dækning

Læs mere

Rapportering af eftersyn

Rapportering af eftersyn Rapportering af eftersyn Rapporteringerne til fonden er ikke altid retvisende og præcise. Efteråret 2017 1 De typiske fejl ved rapportering De typiske fejl: Beskrivelse af bebyggelsen Utilstrækkelig omfang

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG Byggesag: Sags nr.: Sags beskrivelse: Hoved/Totalentreprisen, incl. alle underliggende fagentrepriser Kvalitetssikringshåndbog for Nisgaard + Christoffersen A/S & samarbejdspartnere

Læs mere

Kapitel F. APP Projektudvikling

Kapitel F. APP Projektudvikling F1. Aftaletekst Kapitel F. APP Projektudvikling F1. Aftaletekst Tillægsbetingelser for projektudvikling i bygge- og anlægsvirksomhed (APP Projektudvikling) Tillægsbetingelser til AB 18 Anvendelse 1. Bestemmelserne

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

IKT-BESTEMMELSER FOR ENTREPRENØR. Indsættes i aftale med hovedentreprenør, storentreprenør eller fagentreprenør

IKT-BESTEMMELSER FOR ENTREPRENØR. Indsættes i aftale med hovedentreprenør, storentreprenør eller fagentreprenør Marts 2019 IKT-BESTEMMELSER FOR ENTREPRENØR Indsættes i aftale med hovedentreprenør, storentreprenør eller fagentreprenør IKT-BESTEMMELSER, DER SKAL INDSÆTTES I AFTALE MED HOVEDENTREPRENØR, STORENTREPRENØR

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 22. februar 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Høringsversion til interesserede parter i byggeriet Inge Ebbensgaard,

Høringsversion til interesserede parter i byggeriet Inge Ebbensgaard, DOKNR-xx-xxxx Ref.: IME E-mail: ime@frinet.dk 2. maj 2019 Til: Fra: Høringsversion til interesserede parter i byggeriet Inge Ebbensgaard, ime@frinet.dk BR18 Dokumentation af bygningsreglementets krav Summary

Læs mere

Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser. AD-DV.R002 Rammeaftale om administration af særtransporter

Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser. AD-DV.R002 Rammeaftale om administration af særtransporter Rammeaftale om administration af særtransporter 2017-2020 Januar 2017 Side 1 af 8 Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Generelt... 3 3 Planlægning af rådgivningsydelsen...

Læs mere

Kvalitetssikring på tegnestuen

Kvalitetssikring på tegnestuen Opgavetype: 7. semester Speciale Uddannelse: Sted: Bygningskonstruktør VIA U.C. Holstebro Udarbejdet af: Martin Palle Fløe Merrild Vejleder: Christian Vedel Andersen Afleveret: 01/03-2013 TITELBLAD VALGDELS

Læs mere

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272... 6 UNDERRAMMEAFTALE 013_CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR. 29205272: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D2 SJÆLLAND/DELRAMMEAFTALE A02/(3:7)... 6 Bilag 15:

Læs mere

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7

OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983... 7 UNDERRAMMEAFTALE 009_OLE JEPSEN A/S CVR-NR. 29135983: RAMMEAFTALE 2013-1115.02/TOTALENTREPRISE/A:TÆT_LAV/D1 HOVEDSTADEN/DELRAMMEAFTALE A01/(9:10)... 7 Bilag 15: INFO

Læs mere

KVALITETSSIKRING SAGSBESTEMT KVALITETSHÅNDBOG

KVALITETSSIKRING SAGSBESTEMT KVALITETSHÅNDBOG Firma: Murerfirma Niels Bugge ApS Kertemindevej 66 8900 Randers KVALITETSSIKRING SAGSBESTEMT KVALITETSHÅNDBOG Byggesag: 10431 - Randers Lilleskole Revision: 1 Bygherre: Randers Lille skole Entreprise:

Læs mere

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen

Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -

Læs mere

EKSEMPLER PÅ VISUALISERINGER AF UDVALGTE AB18 / ABR18-BESTEMMELSER

EKSEMPLER PÅ VISUALISERINGER AF UDVALGTE AB18 / ABR18-BESTEMMELSER EKSEMPLER PÅ VISUALISERINGER AF UDVALGTE AB18 / ABR18-BESTEMMELSER For at understøtte forståelsen og implementeringen af de nye AB/ABR-bestemmelser har vi i samarbejde med byggeriets brancheorganisationer

Læs mere

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse om totalrådgivning til renoveringen af afdeling Morbærhaven under Albertslund Ungdomsboliger 2012-2014. Totalrådgivningen skal udføres i henhold til denne ydelsesbeskrivelse

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

byggeskadefonden 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014

byggeskadefonden 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 5-års eftersyn forberedelse udførelse, opfølgning august 2014 byggeskadefonden tidsplan for 1-års og 5-års eftersyn 0 mdr. Faktisk aflevering 3 mdr. Orientering af bygningsejer og kommune om 1-års eftersyn

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

DHNSKE RI(ITE I(T VIRI(SOMHEDER. -Ol. KS.HÅNDBOG Vejledn ing_ 2Oll-O7 DANSKE ARK

DHNSKE RI(ITE I(T VIRI(SOMHEDER. -Ol. KS.HÅNDBOG Vejledn ing_ 2Oll-O7 DANSKE ARK DHNSKE RI(ITE I(T VIRI(SOMHEDER H * DANSKE ARK * KS.HÅNDBOG Vejledn ing_ 2Oll-O7 -Ol 2011-07-01 Vejledning til udarbejdelse af kvalitetsledelsessystem Indhold Introduktion Grundlag Struktur Systematik

Læs mere

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER Bilag 4-1 til FB KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER 1. INDLEDNING Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som svarer til kravene i "DS/ISO 9001. Kvalitetsstyringssystemer.

Læs mere

Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser

Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser Rammeaftale om rådgivning vedrørende drift og vedligehold af store bygværker 2017 2020 August 2016 Side 2 af 9 Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt...

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer

Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer Oplæg 9. juni 2016 Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer v/ Ulrik Houlby Holm 17. juni 2016 1 Orbicon Arbejdsmiljø Kernekompetencer: Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljø i forbindelse bygge-

Læs mere

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H

Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del, samrådsspørgsmål F, G og H Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt T A L E Samråd om asbesthåndtering Beskæftigelsesudvalget den 25. august 2015 kl. 11.30-12.30, alm. del,

Læs mere

Hvilke skader kan anmeldes. Inden du anmelder en byggeskade. Sådan udfylder du skadeanmeldelsen

Hvilke skader kan anmeldes. Inden du anmelder en byggeskade. Sådan udfylder du skadeanmeldelsen BvB information 2012 byggeskader Hvilke skader kan anmeldes Inden du anmelder en byggeskade Sådan udfylder du skadeanmeldelsen Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring

Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Vejledning til erklæring ved fravalg af byggeskadeforsikring Ejerdokumentation for byggeriets opførelse. Afgives i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Bygningsinspektoratet Planlægning og Byggeri

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Hvad skal bygningsejer gøre før og især efter eftersynene

Hvad skal bygningsejer gøre før og især efter eftersynene Hvad skal bygningsejer gøre før og især efter eftersynene v/jens Dons & Attila Hegyközy BYGGESKADEFONDEN 1 Bygningsejers interesse er:! At eftersynet kan gennemføres forskriftsmæssigt! At alle svigt (måske

Læs mere

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 1 Program Introduktion til Digital mangelhåndtering og bips U106 / innovationskonsulent Ditte Wedell Pape, MT Højgaard A/S Digital mangelhåndtering

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

BR18: Hvad gør bygningsreglementet egentlig for den sunde bolig?

BR18: Hvad gør bygningsreglementet egentlig for den sunde bolig? BR18: Hvad gør bygningsreglementet egentlig for den sunde bolig? Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for Byggeri Indeklimaets Temadag 2018 2018-09-25 Hvad skal vi snakke om? Bygningsreglement, vejledninger

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale:

Sammen med nærværende udbudsbrev fremsendes nedenstående udbudsmateriale: Til tilbudsgiveren Aarhus den 14.11.2013 Udbudsbrev Byggeprojektet omhandler den sidste halvdel af HAB`s afdeling 27 bestående af Blok 4, 5, 6, 7, med i alt 129 lejemål, beliggende i Varbergparken, 6100

Læs mere

KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 2 KONTROLPLANER 3 VEDLIGEHOLDELSE 4 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 2 KONTROLPLANER 3 VEDLIGEHOLDELSE 4 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER Element Produktion 1 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 2 KONTROLPLANER 3 VEDLIGEHOLDELSE 4 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER Byggesag: Bygherre: Entreprise: Firma: Virksomhedens interne organisation

Læs mere

Nr. 41 af 12. marts 2018

Nr. 41 af 12. marts 2018 Nr. 41 af Fra: Anette Lyneborg Sørensen Til: AB-udvalget Emne: j.nr. BS0601-00007 Høringssvar fra Aarhus Kommune Dato: 16:56:22 Vedhæftede filer: Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. udkast til AB18 og

Læs mere

Firmaet beskæftiger sig med grundforstærkning bla. andet pælefundering, byggegruber samt efterfundering af eksisterende bygninger.

Firmaet beskæftiger sig med grundforstærkning bla. andet pælefundering, byggegruber samt efterfundering af eksisterende bygninger. Virksomheden. Firmaet G + Fundering blev grundlagt i 2003 af Helge Rossen. Firmaet beskæftiger sig med grundforstærkning bla. andet pælefundering, byggegruber samt efterfundering af eksisterende bygninger.

Læs mere

AB 18 APP 18 ALMINDELIGE BETINGELSER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

AB 18 APP 18 ALMINDELIGE BETINGELSER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED AB 18 APP 18 ALMINDELIGE BETINGELSER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 1 HØST GEVINSTERNE AF DET NYE AFTALESYSTEM SOM BYGHERRE Bygherreforeningen har fra 2015 til 2018 repræsenteret bygherrernes interesser

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

Norges Eiendomsakademi Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig

Norges Eiendomsakademi Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Byggeskadefonden? Byggeskadeforsikring Formidler af god byggeskik Eksempler på skadesager Omfattet af Byggeskadefonden er: Nye offentlige

Læs mere

Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø

Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø Håndbog for styring af kvalitet og arbejdsmiljø Virksomhed: Adresse: Mikaellauridsen.dk - Entreprise Frydenlunds alle 8210 Aarhus V Dato: 02.03.15 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Baggrund for etablering af BSF Store offentlige udgifter til byggeskader efter byggeboomet op gennem 1960 erne og 70 erne i det offentligt

Læs mere

Høringsudkast 21.05.2010

Høringsudkast 21.05.2010 Høringsudkast 21.05.2010 Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v. I medfør af 113, stk. 1, 143, stk. 3, og 160 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 10. december 2009,

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Fremtidens Etagebolig, Horsens

Fremtidens Etagebolig, Horsens Indhold Byggesagen... 2 Vision... 2 Udbud... 3 Fordele og ulemper ved entrepriserne... 3 Egenproduktion... 4 Emner der bliver lagt vægt på... 4 Tidsplan... 4 Ophængnings plan... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Fejl i udbudsmaterialet

Fejl i udbudsmaterialet Fejl i udbudsmaterialet 14. november 2015 Christian Molt Wengel Advokat, partner PRÆSENTATION 2 Hvad? Rådgiveren i byggeriet Krav til projekteringen Ansvar for projekteringen Krav til udbudsmateriale 3

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Studieordningens del 3

Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 er et supplement til institutionsdelen af studieordningen 2016 på byggekoordinatoruddannelsen. 1. Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag Studieordningens

Læs mere