HF2 Studieguide for skoleåret

Transkript

1 HF2 Studieguide for skoleåret

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Skolens hjemmeside 4 2. Tutorordningen 5 3. Værkstedsundervisning 6 4. Lektieforum 7 Studiemetode Hurtigskrivning Brain-storming Mind-map Journalisternes syv hv-ord til at spørge sig ind på et emne Registreringsskrivning Notatteknik Taksonomi De 3 taksonomiske niveauer Uddybning af Blooms taksonomi Gode opgaver Dårlige opgaver Eksempler på taksonomiske niveauer i matematik Rapportskrivning i naturfag og matematik - skabelon Journalark Øvelsesrapport i naturfag - skabelon Eksempel på matematikrapport Krav til evalueringsopgaven i naturfag Regler for aflevering Hvordan ser en evalueringsopgave ud? Evalueringsopgaven skal således indeholde: Hvad sker der med opgaven? Praktiske oplysninger omkring nf-eksamen

3 10. Skabelon til evalueringsopgaven i naturfag Evaluering af fremlæggelse af projekt Synopsis - definition Synopsis i kulturfag Grovskitsen for forløbsplanen i KS skoleåret Eksempel A på synopsis i kulturfag: Eksempel B på synopsis i kulturfag: Den større skriftlige opgave: SSO Eksempel på indholdsfortegnelse Eksempel på indledning Eksempel på SSO: Resume på engelsk Guide til Informationssøgning 43 3

4 1. Indledning Studiehåndbogen er et redskab til dig på HF2. Det er et sted, hvor du, som kursist, kan finde gode råd og vejledninger til det daglige arbejde i undervisningen. Du kan i studiehåndbogen finde vejledninger/skabeloner til og eksempler på, hvordan de skriftlige opgaver af forskellig art opstilles og udarbejdes Skolens hjemmeside På skolens hjemmeside, kan du klikke dig videre til studieplan, studiebog og LUDUS. 4

5 2. Tutorordningen Tutorordningen skal medvirke til at udvikle din selvstændighed i forhold til undervisningen og sætte dig i stand til at gennemføre hf-uddannelsen. (Jævnfør bilag 5 i Bekendtgørelsen om hf). Hver kursist tilknyttes en tutor, der gennemfører nogle samtaler med dig af ca. 20 minutters varighed i både 1. hf og 2. hf. Målet er at støtte din udvikling af de forskellige kompetencer. For at få et godt udbytte af samtalerne, er det vigtigt, at du forbereder dig til samtalerne. Gennem disse personlige samtaler med din tutor får du støtte til at motivere dig selv, således at du i stigende grad bliver i stand til selv at varetage ansvaret for egen læring, og dermed fastholde dig selv på hf-uddannelsen. Din tutor skal hjælpe dig med at gøre studiemæssig status og træffe beslutninger om, hvordan du kommer videre og opnår stadig bedre resultater. Du kan også bruge samtalerne til at bestemme dig for, hvilke mål du vil arbejde hen imod. Når et eller flere mål er aftalt, skal du skrive disse ind i en elektronisk studiebog. Ved næste samtale kan man så se, hvordan det går med at opfylde målene og fastsætte nogle nye. Med studiebogen får du nogle redskaber til at evaluere din egen indsats i fagene og din egen studiekompetence, men også redskaber til at sætte dig nogle mål for din videre udvikling. Din tutor rådgiver dig med hensyn til dit arbejde med og ajourføring af studiebogen. Tutoren holder sig orienteret om dit arbejde i dine forskellige fag gennem informationer fra dine faglærere, og dine faglærere skal holde sig formeret sig om de faglige mål, som du har formuleret i forbindelse med tutorsamtalerne. Sammen med din studievejleder drøfter din tutor din indstilling til eksamen. 5

6 3. Værkstedsundervisning 17. I hele forløbet skemalægges 50 timer til værkstedsundervisning, der knyttes til den enkelte klasse. Det primære formål med værkstedsundervisningen er at støtte dig i udviklingen af gode studievaner. Arbejdet i værkstedet skal skabe sammenhæng mellem undervisning og lektielæsning og planlægges således, at der skabes progression i din tilegnelse af de forskellige faglige og studiemæssige metoder. Følgende elementer indgår normalt i værkstedsundervisningen: -arbejdet med taksonomi og metode -studieteknik -undervisningens forskellige arbejdsformer -udvikling af it-kompetencer -træning i prøveaflæggelse I værkstedsundervisningen kan der i perioder arbejdes individuelt, og værkstedet kan desuden give mulighed for differentieret undervisning. Undervisningen kan også foregå virtuelt. Undervisningen organiseres i faser med forskelligt fokus, jf. progression. Fx: - i tilknytning til introduktionskurset - som opfølgning af studiemetoder - til lektielæsning Værkstedsundervisningen organiseres i tæt samarbejde mellem klassens lærere. 6

7 4. Lektieforum Fra tirsdag d. 25/8 startes det nye lektieforum op. Lektieforum er en mulighed for at få lavet sine lektier og afleveringer med hjælp fra andre elever og lærere, inden man tager hjem fra skole. Lektieforum vil finde sted hver tirsdag og torsdag fra i Gaden (området omkring multisalen). Der vil så midt muligt være lærerbemanding fra forskellige fag denne bemanding vil stå på infoskærmene i den aktuelle uge. Pga. skemaforskelle kan ikke alle elever deltage begge dage, men det skulle være muligt for de fleste af nå i hvert fald ét lektieforum om ugen. Det er vigtigt at påpege, at det er tanken i lektieforum at man primært hjælper hinanden, da lærerne ikke nødvendigvis kan nå at hjælpe alle er der mange der anvender lektieforum, kan der dog sættes ekstra lærere på. Lektieforum kører foreløbigt frem til efterårsferien hvis nok elever og kursister anvender lektieforum, vil ordningen blive forlænget. 7

8 Studiemetode Følgende skriveteknikker er gode igangsættere. Afprøv dem og find ud af, hvilke(n) teknikker fungerer bedst for dig (og gruppen): 4.1. Hurtigskrivning er en teknik til at få ord på papir om et eller andet emne, også hvis man ikke aner, hvordan man skal få hul på det. Det gælder både i idefasen, og når som helst man ellers pludselig går i stå. Der er fem regler for hurtigskrivning: 1. Vælg et emne at skrive ud fra. 2. Sæt en tidsramme, f.eks. 5 eller 10 minutter. Det skal ikke være for lang tid. 3. Skriv så hurtigt du kan. Du må ikke stoppe skrivningen undervejs. Hvis du ikke kan finde på mere at skrive om emnet, så skriv om det der lige falder dig ind, altså f.eks.: jeg har ikke en tanke i hovedet, solen skinner, og de andre skriver bare løs... Eller hvis du synes, det er noget pjat, så skriv det. Ofte vil du så kunne skrive dig igennem blokeringen og begynde på dit emne igen. 4. Skriv i hele sætninger, ikke i stikord. Du får flere sammenhængende tanker frem, når du skriver i sætninger. Men du må ikke spilde energi på stavning, tegnsætning og andre sprogkrav. 5. Det er forbudt at kigge tilbage på det, som du allerede har skrevet. Hvis du skriver på tekstbehandling, kan du simpelthen slukke for skærmen, mens du skriver Brain-storming eller idemylder går ud på at slå flere personers ressourcer sammen. Hvis en gruppe på f.eks. 4 personer sætter sig om et bord og siger alt, hvad der falder dem ind i forbindelse med et emne, vil der komme meget mere frem, end hvis de 4 skulle gøre det hver for sig. Hver enkelt kan så bagefter bruge sine noter til at udvikle sin skrive-ide Mind-map eller begrebskort er en måde at lave struktureret brain-storming på. Du skriver emnet midt på et stykke papir og tegner dine ideer og associationer ind som grene på emnet. Fordelen ved et mindmap er, at du på en gang kan overskue hele din skrive-ide, at du kan arbejde med den over et stykke tid, og at du kan arbejde dine indfald sammen og ind i ideen, efterhånden som de melder sig. Med dit mind-map i hånden kan du opsøge din lærer/vejleder, så du kan afprøve dine tanker og måske få flere. Mind-map er også et godt redskab til at vælge og udvælge med. Når du er ved at være ved vejs ende, tager du en blyant og streger det ind, du vil have med. Hvis du bruger farveblyanter, kan du også allerede her sortere punkterne i grupper, så du begynder at lægge an til en plan. 8

9 Følgende teknikker er gode til at systematisere din viden om et emne samt til at vise, hvad du mangler af relevant viden/materiale: 4.4. Journalisternes syv hv-ord til at spørge sig ind på et emne hvem (drejer det sig om) hvad (skete der) hvor (foregik det) hvornår (skete det) hvorfor (skete det) hvordan (skete det) 4.5. Registreringsskrivning Dit projektemne er fx 1960 erne. Din spontanskrivning sat i system kan se sådan ud: Hvad ved jeg? Hvad tror jeg, jeg ved? Hvad ønsker jeg at vide? At der var kold krig mellem øst og vest. At Berlinmuren blev bygget. At min far havde langt hår. At nogle røg hash. At der var studenteroprør i At der var nogle unge amerikanere, der stak af til Europa for at undgå Vietnamkrigen. At der kom flere i arbejde, men at det var velstand uden velfærd. Noget mere om Vietnamkrigen. Om der var mange, der røg hash. Om hvorfor der kom studenteroprør. Hvad velstand uden velfærd betyder. Du kan præcisere din registreringsskrivning ved at hjælp af et begrebskort som vist nedenfor. Her tages udgangspunkt i begrebet hippier og kvinder på arbejdsmarkedet: 9

10 4.6. Notatteknik Undersøgelser viser, at vi ikke husker særlig meget af det, vi læser eller hører. Kort tid efter at vores hjerne har registreret informationer, glemmes en del. I en læringssammenhæng er det imidlertid vigtigt at kunne huske. Derfor er det vigtigt at udvikle teknikker, der gør, at viden fastholdes i hukommelsen. Her er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med noter: I venstre spalte noterer man fag, emne og dato for notetagningen samt overskrifter og nøgleord. I hovedfeltet skriver man vigtige pointer og argumenter op. I højre spalte stiller man spørgsmål og skriver egne kommentarer, således at dialogen med stoffet fastholdes. Historie, nazisme, Overskrifter & nøgleord Weimarforfatningen Tysklands stilling efter Første Verdenskrig Nazisternes vælgergrundlag Pointer & argumenter En meget demokratisk forfatning. Garanteret flerpartisystem og ytringsfrihed Tyskland tabte områder til Frankrig. Nazisterne ønskede dem tilbage. Ønskede også at udvide det tyske Lebensraum (livsrum). Specielt i Østeuropa. Mange små selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshed. Hitler forekom mange at være den, der kunne løse problemer og forklare dem Spørgsmål & kommentarer -hvorfor kunne mange tyskere ikke se fordelene i den meget demokratiske Weimarforfatning? -hvad var Tysklands erfaringer med demokrati i 1800-tallet? -hvorfor var det lige netop jøderne, der blev ofre for nazisterne had til de fremmede? -hvordan løste Hitler 10

11 (antisemitismen). arbejdsløshedsproblemet? 5. Taksonomi 5.1. De 3 taksonomiske niveauer Redegørelse: beskrivelse, dokumentation: HVORDAN er det? (baggrundsmateriale/sekundær litteratur) Analyse: forklaringer: HVILKE årsager er der? HVORFOR er det sådan? (kildetekster/primær litteratur tekstbelæg/dokumentation) Vurdering: faglig/tværfaglig perspektivering: HVORFOR så det? 11

12 Blooms taksonomi 12

13 5.2. Uddybning af Blooms taksonomi Viden Viden om definitioner, matematiske begreber, faktaviden. (Den studerende skal kunne gengive faktaviden. Man kan vel også kalde det reproduktion af lært stof.) Forståelse Den rene reproduktion er et overstået stadie. Kan anvende faktaviden på simple (kendte) tilfælde. (Skal kunne løse simple typeopgaver, hvor det kun er den viden, der er undervist i, der skal bruges.) Anvendelse Anvendelse af viden på simple nye sammenhænge. (Skal kunne anvende det lærte på nye opgaver. Går fra det kendte til det ukendte.) Analyse Kan opløse faktaviden i grundbestanddele. Kan bruges i mere komplicerede sammenhænge. (Kan analysere nye mere komplicerede sammenhænge.) Syntese Kan sammenstykke delmængder af faktaviden til brug i mere komplicerede tilfælde. (Kan bruge viden til at strikke et nyt kompliceret system sammen.) Vurdering Kan vurdere metoder og systemer i forhold til kriterier. (At man kan overse hele problematikken i komplicerede projekter.) 13

14 5.3. Gode opgaver bruger viden formålsbestemt transformerer viden frem for at genfortælle den har ét fokus og skaber sammenhæng (går i dybden med ét emne) handler om relation mellem begreber (teori) indbyrdes og mellem teori og praksis argumenterer har struktur og bruger metatekst, dvs. overholder den overordnede struktur (situation problem løsning evaluering) og begrunder eksplicit, hvorfor hver enkelt del af teksten/opgaven skal med megen tekst befinder sig højt på Blooms taksonomi 5.4. Dårlige opgaver refererer viden uden at bruge den til noget går ikke i dybden, bringer mange emner på bane savner enten belæg eller påstand megen tekst befinder sig lavt på Blooms taksonomi 14

15 5.5. Eksempler på taksonomiske niveauer i matematik Pythagoras sætning Redegørelse: Hvad udtaler Pythagoras sætning sig om? Formuler sætningen. Eksempler på anvendelse: f.eks. hvor stor er hypotenusen i en retvinklet trekant, når de to kateter er henholdsvis 10 og 24? Eller hvor stor er den mindste katete i en retvinklet trekant, når hypotenusen er 39 og den største katete er 36? Analyse Giv en begrundelse for, at sætningen gælder (matematisk bevis). Vurdering/ Perspektivering Tag stilling til hvad den omvendte sætning siger, og om den gælder. Kapitalfremskrivning K = K 0 (1 + r) n ovenstående formel angiver sammenhængen mellem fire størrelser K, K 0, r og n. Redegørelse Beskriv en situation, hvor formlen kan anvendes, og forklar, hvad de enkelte størrelser K, K 0, r og n betyder. Analyse Giv en begrundelse for, at formlen gælder (matematisk bevis) Vurdering/Perspektivering Giv eksempler fra dagligdagen samt sammenhængen mellem mdl. rente/årlig rente. NB! Specielt for matematik I en redegørelse for sætningen/formlen forventer vi i faget matematik, udover en redegørelse for begreber, også en forklaring (analyse) af hvorfor sammenhængen 15

16 mellem de indgående størrelser er som beskrevet. Altså et mix af de to niveauer redegørelse og analyse. 6. Rapportskrivning i naturfag og matematik - skabelon 6.1. Journalark Navn: Klasse: Lokalitet: Øvelse: Bemærkninger: Dato : Nogle forsøg skriver du rapport over, her vil din lærer rette rapporten. Andre forsøg skriver du kun en journal over, og læreren retter ikke dine journalark. På journalarket noterer du de observationer du gør dig under forsøget. Disse notater kan du senere anvende til at skrive selve rapporten, eller bruge som dine notater til eksamen. Sørg derfor for, at skrive udførlige notater under forsøget. 16

17 7. Øvelsesrapport i naturfag - skabelon Forside Øvelsens navn og dato for udførelsen. Eget navn. Evt. navn på andre i gruppen. Formål Baggrund/teori. (Beskrivelse) Mængden af teori, der skal med i sådan en rapport, varierer meget. Det er ganske frivilligt at lave et stort teoriafsnit. Fordelen herved er, at man får teorien samlet ét sted, og at man får en kontrol af, at ens opfattelse af tingene er korrekt. Hypotese Med udgangspunkt i teorien formuleres en formodning om, hvad resultatet af forsøget vil blive. Materialeliste (henvis eventuelt til forsøgsvejledningen). Fremgangsmåde Henvis til vejledning og husk at ændre, hvis den ikke er blevet fulgt nøjagtigt. Resultater Indeholder kun resultater i skemaform eller lignende, og gerne grafiske fremstillinger af resultaterne. Resultatbehandling/diskussion Behandling og kommentering/diskussion af resultaterne, herunder eventuel sammenligning med andre resultater (fra bog, tabelværdier eller lignende). Svar på diskussionsspørgsmål (fra øvelsesvejledningen). Hvis det er muligt, kan forsøget sættes ind i en større sammenhæng (perspektivering). Fejl og usikkerheder Kan skrives, hvis der er nogle. De kan dog også medtages under resultatbehandling. Konklusion/afrunding Gentagelse af de vigtigste resultater og konklusioner fra de foregående afsnit. Konklusionen er ofte et svar på formålet. 17

18 7.1. Eksempel på matematikrapport Opgave i landmåling: Afsæt ved hjælp af en teodolit og landmålerstokke en retvinklet trekant. Formål: Træning i at bruge teodolit og landmålerstokke med henblik på større opgaver indenfor landmåling. En gruppe på fire elever arbejdede sammen om opgaven og skrev følgende i deres rapport: FREMGANGSMÅDE: Vi ville afsætte en retvinklet ABC, hvor C er den rette vinkel. Vi fandt derfor et egnet sted på græsset (med parkeringsplads) udenfor biblioteksbygningen. Her markerede vi punktet C og anbragte en landmålerstok som punktet B ca. 10 meter derfra. Vi anbragte nu teodolitten over C (læs tidligere i rapporten, hvordan en teodolit fungerer). Herefter fandt vi landmålerstokken ved B ved hjælp af teodolittens sigte og aflæste vinklen til 165,83 grader. Vi drejede nu sigtet på teodolitten, indtil det viste 265,83 grader (en ret vinkel er på 100 gr, da vi arbejder med nygrader). Vi fik nu Anne til at placere en landmålerstok i sigtelinjen et stykke fra C. Det gjorde vi ved at vinke hende på plads, indtil vi var tilfredse med placeringen. Dette nye punkt kalder vi A. Vi har nu afsat en ret vinkel, idet vinkel C i trekant ABC er ret. RESULTATER OG UDREGNINGER: For at undersøge, hvor præcist vi havde gjort det, målte vi siderne i trekanten. Siden CB målte vi til 9,45 m, CA til 8,60 m og AB til 12,80 m. Vi brugte Pythagoras til at udregne, hvad hypotenusen burde have været: AB 9,45 2 8, ,78 Vi målte altså AB til 2 cm mere end den burde være. Men altså meget tæt på. Det var vi tilfredse med. FEJLKILDER: Der er flere fejlkilder her. Den mindste er nok vinkelmålingen med teodolitten. Den måler nemlig med hundrededele grader, hvilket er meget præcist. Så hvis vi ikke har betjent den forkert, så er der sikkert kun en meget lille fejl her. 18

19 Den største fejlkilde er nok placeringen af landmålerstokken ved A, som Anne foretog. Hvis stokken ikke står helt lodret, så finder vi heller ikke det rigtige sted på jorden, hvor stokken står. Også målingerne med målebåndet kunne være fejlbehæftede. Terrænet er ikke helt jævnt, så målebåndet buede lidt. Hvis man trækker for hårdt i det, kan man måske også trække det længere. Det var de vigtigste fejlkilder. Læg mærke til, at i denne mindre rapport skriver gruppen: 1) Hvad opgaven gik ud på 2) Hvordan de gik frem 3) Hvilke resultater de fik 4) Hvilke beregninger de foretog 5) Konklusion 6) Fejlkilder. Disse elementer indgår altid, når man laver en rapport i eksperimenterende matematik. I dette tilfælde er konklusionen ikke så vidtgående (her: det lykkedes, vi var tilfredse). Det er ikke altid, der er fejlkilder at forholde sig til. Men hver gang man foretager målinger, så er der. 19

20 20

21 8. Krav til evalueringsopgaven i naturfag 8.1. Regler for aflevering Evalueringsopgaven er udgangspunktet for A-delen ved den mundtlige prøve. Kursister der ikke har afleveret evalueringsopgaven kan ikke gå til eksamen i naturfag. Den udarbejdes individuelt eller i grupper. Hver kursist afleverer sin opgave individuelt og angiver på forsiden, hvem han/hun evt. har arbejdet i gruppe med. Opgaven afleveres i 4 eksemplarer senest ca. 14 dage på kontoret til Charlotte Voetmann Hvordan ser en evalueringsopgave ud? I evalueringsopgaven skal kursisten belyse en fællesfaglig problemstilling ud fra de 3 fag. Denne fællesfaglige problemstilling tager udgangspunkt i et af de to projekter. Kursisten udarbejder en disposition, hvoraf det fremgår, hvordan han/hun vil besvare problemstillingen. I besvarelsen skal der indgå bilag, der kan bruges ved prøven. Evalueringsopgaven bliver derfor en udvidet begrundet disposition til brug ved den mundtlige prøve Evalueringsopgaven skal således indeholde: en forside (udleveres) med navn og den fællesfaglige problemformulering en udvidet, begrundet disposition, som består af: o Indledning med de fællesfaglige problemstillinger o Problemformulering med de konkrete spørgsmål, der besvares i opgaven o Overskrifter og stikord der belyser problemformuleringen o Konklusion der besvarer dine spørgsmål i problemformuleringen o Litteraturliste o Bilag, som kan være figurer, tabeller, grafer, reaktionsskemaer, resultater fra en øvelse eller andet Den må fylde max. 6 sider inklusive forside og bilag Hvad sker der med opgaven? Lærerne kommenterer evalueringsopgaven med henblik på kursisternes forberedelse til mundtlig eksamen. Evalueringsopgaven sendes til censor. 21

22 Kursisterne må gerne bearbejde evalueringsopgaven frem til den mundtlige prøve. Men det er den oprindelige evalueringsopgave, som afleveres til holdets lærere til kommentering, der skal fremsendes til censor. 22

23 9. Praktiske oplysninger omkring nf-eksamen 2015 Mød op 30 min før du skal trække eksamensspørgsmål og til forberedelse dog ikke hvis du er nr. 1 den dag. Forberedelse: 40 min (regn dog kun med 35 min, resten går til at trække spørgsmål og komme i gang).bøger, kopier, noter, PC, rapporter og skriveredskaber må medbringes. IKKE MOBILEN! Eksamination: 40 min i alt reelt kun min, da vi også skal ha tid til at finde og afgive karakter. Her må kun medbringes disposition (se nedenfor), evalueringsopgaven, noter fra forberedelsen og den rapport eller journal, du har trukket til B-delen(se nedenfor). Eksamen består af en A-del og en B-del, der hver optager ca. halvdelen af prøvetiden: A-delen: Her skal du præsentere evalueringsopgaven og uddybe udvalgte områder (vælger du selv) i opgaven. Dette må maximalt tage 8 min. Dernæst følger en samtale mellem dig, eksaminatorer og censor om både evalueringsopgaven og det generelle indhold i det dertil hørende fællesfaglige emne. Det er en god idé, og vi vil varmt anbefale, at man hjemmefra udformer en disposition til eget brug, så I ikke pludselig sidder ved eksamensbordet og ikke kan huske, hvad I ville sige under præsentationen. Tag også én kopi til censor/eksaminatorer, så vi véd hvad du gerne ville nå at komme omkring, hvis tiden løber lidt fra dig. Husk at medbringe din evalueringsopgave i printet form. Det skriftlige arbejde indgår ikke i bedømmelsen. Du bedømmes alene på den mundtlige prøve. B-delen: Dette vil være en øvelse/et forsøg fra biologi eller kemi eller geografi. Du tildeles øvelsen ved lodtrækning, og har den med ind til forberedelsen. Du skal i denne B-del vise, at du kan beskrive eksperimenter og feltundersøgelser samt præsentere data og vurdere resultater. Desuden skal du kunne forklare enkle sammenhænge mellem teori og praksis, og analysere figurer og data. Husk at medbringe alle dine rapporter og journaler i printet form. Den aktuelle øvelsesrapport eller journal må medbringes til eksamensbordet. Censor må bladre i den, hvis han/hun ønsker det. Den skriftlige rapport eller journal indgår ikke i bedømmelsen. Du vælger selv om du vil starte med A-delen eller B-delen under eksaminationen. Vel mødt 23

24 10. Skabelon til evalueringsopgaven i naturfag EVALUERINGSOPGAVEN må maks. fylde 6 sider inklusiv forside og bilag Titel: Indskriv titlen på jeres opgave. Indledning: Hvad beskæftiger I jer med, og hvorfor er det interessant og relevant at undersøge nærmere. Skriv en appetizer. EKSEMPEL: Gennem 1900-tallet er flere og flere lande deriblandt DK blevet stadig mere afhængige af olie, som blev meget tydelig med oliekriserne i 1970-erne og 1980 erne. Dette førte også efterfølgende til energipolitikker og strategier med formålet at reducere afhængigheden af olie som fossilt brændstof. Et andet problem med brugen af olie og andre fossile brændstoffer er udledningen af CO 2, som sker ved forbrændingsprocessen. CO 2 er en drivhusgas, der bidrager til drivhuseffekten og dermed også til forøget global opvarmning, hvilket har mange klima- og miljømæssige konsekvenser. Det er derfor nødvendigt at finde en energistrategi, der tilgodeser klimaet og miljøet, men som også sikrer energiforsyningen i DK (og globalt). Kan biobrændsler evt. være en del af energiløsningen, på trods af at der også udledes CO 2 ved afbrænding af biobrændsler. Problemformulering: Forsøg, i det omfang I kan, at formulere problemformuleringen som et hovedspørgsmål (start med hvorfor/hvorvidt-formuleringer). Når I formulerer det som et spørgsmål, så er det lettere hele tiden at vende tilbage, og huske på hvad er det egentlig lige jeg prøver at besvare EKSEMPEL: Hvorfor er biobrændsler et bedre energialternativ end fossile brændsler på trods af at begge energikilder bidrager til drivhuseffekten og globalopvarmning? Problemstillinger: Formuler underspørgsmål, som I er nødt til at opstille og besvare for at besvare jeres problemformulering til allersidst i konklusionen. Når I har lavet underspørgsmålene, skal I lave stikord i tilknytning til underspørgsmålene så lærerne kan få en ide om, hvilken retning I vælger i besvarelsen af underspørgsmålene. EKSEMPEL: 1. Hvad er biobrændsler? - Stikord (med henvisning til bilag) - ELLER en kort sætning (med henvisning til bilag) 2. Hvordan dannes biogas? - Stikord (med henvisning til bilag) - ELLER en kort sætning (med henvisning til bilag) 3. Hvad er fossile brændsler? 24

25 - Stikord (med henvisning til bilag) - ELLER en kort sætning (med henvisning til bilag) 4. Hvad sker der når biobrændsler afbrændes? - Stikord (med henvisning til bilag) - ELLER en kort sætning (med henvisning til bilag) 5. Hvad sker der når kul/fossile brændstof afbrændes? - Stikord (med henvisning til bilag) - ELLER en kort sætning (med henvisning til bilag) 6. Hvor meget CO 2 udledes ved de to typer af brændstoffer? - Stikord (med henvisning til bilag) - ELLER en kort sætning (med henvisning til bilag) 7. Hvordan påvirker biobrændsler kulstofkredsløbet og global opvarmning? - Stikord (med henvisning til bilag) - ELLER en kort sætning (med henvisning til bilag) RÆKKEN AF UNDERSPØRGSMÅL KAN VÆRE UENDELIG. DET ER DERFOR VIGTIGT AT I OVERVEJER HVILKE OG HVOR MANGE DER SKAL TIL FOR AT BESVARE JERES HOVEDSPØRGSMÅL: EKSEMPEL: Hvorfor er biobrændsler et bedre energialternativ end fossile brændsler? Sørg for at finde 3-5 bilag, som repræsenterer de tre fag, og som I SKAL bruge løbende i besvarelsen af underspørgsmålene. Lav henvisninger i jeres evalueringsopgave til bilagene. Konklusion: Besvar jeres problemformulering (hovedspørgsmålet - EKSEMPEL: Hvorfor er biobrændsler et bedre energialternativ end fossile brændsler på trods af at begge energikilder bidrager til drivhuseffekten og globalopvarmning?) Litteraturliste: Husk at skrive hvilket materiale I har brugt i jeres evalueringsopgave. Det opskrives normalt i alfabetisk rækkefølge. Den enkelte kilde angives med: Bøger: Efternavn, fornavn (på forfatteren), titel, forlag, årstal, anvendte sider. Ved tidsskriftsartikler bruges samme princip, men her skal navn og nr. på tidsskriftet også anføres, ved avisartikler angives avisens navn og dato. Ved netkilder angives fuldstændig netadresse. 25

26 Bilag: Vedhæft de 3-5 bilag (figurer/grafer/modeller) I bruger til besvarelse af jeres evalueringsopgave. 26

27 11. Evaluering af fremlæggelse af projekt Gruppe nr.: Læg mærke til: Projektemne: Dine kommentarer: Indhold: Står indholdet klart for dig? Er det væsentlige kommet med? Er der relevante eksempler? Er konklusioner og pointer tydelige? Er der argumentation for synspunkter? Skelner oplægsholderne mellem egne synspunkter og andres (teksternes) synspunkter? Husker oplægsholderen at angive kilder? Form: Er fremlæggelsen klar og overskuelig (brug af Power Point)? Taler oplægsholderen tydeligt? Er tempoet passende? Er fremlæggelsen velformuleret(f.eks. gennem sammenhængende fremstilling samt præcist ordvalg og brug af faglige begreber)? Er fremlæggelsen inspirerende (f.eks. i kraft af personligt engagement, øjenkontakt, relevante eksempler, variation i stemmeleje)? Struktur: Interesseskabende indledning? Er de taksonomiske niveauer (redegørelse analyse vurdering) klart markeret? Afslutning med opsummering/ konklusion? 27

28 12. Synopsis - definition En synopsis er en sammenfatning eller en oversigt over et emne. (fra græsk sýnopsis overblik, af syn og opsis beslægtet med ops øje) En synopsis består af disse afsnit: Indledning (skrevet i prosa) Formål med opgaven Problemformulering Hoveddel (i oversigtsform, med overskrifter, nøglebegreber, stikord) Her behandles emnets forskellige dele med o Redegørelse/beskrivelse o Undersøgelse/analyse o Diskussion/vurdering/perspektivering, hvor man ser sit emne i en større sammenhæng. Konklusion (skrevet i prosa) Samlet konklusion Litteraturliste Her anføres det materiale, som er anvendt i opgaven. Det kan ordnes alfabetisk, efter materialetype eller efter vigtighed for opgavens indhold. (Jf. s. 24) Den enkelte kilde angives med: Bøger: Efternavn, fornavn (på forfatteren), titel, forlag, årstal, anvendte sider. Ved tidsskriftsartikler bruges samme princip, men her skal navn og nr. på tidsskriftet også anføres, ved avisartikler angives avisens navn og dato. Ved netkilder angives fuldstændig netadresse. Eventuelle bilag Figurer, tabeller, billeder, oversigter mm som du vurderer er vigtige for at forstå opgavens sammenhæng placeres her. 28

29 13. Synopsis i kulturfag En synopsis i kulturfaget skal indeholde følgende punkter Emnet for det trukne prøvemateriale (overskrift). En fællesfaglig problemformulering: Et overordnet problemorienteret spørgsmål, der kan være udtryk for en undren eller et paradoks ( sagen ). Heraf udledte problemstillinger (underspørgsmål). Underspørgsmål er typisk på de taksonomiske niveauer eller kan være hypoteser. En behandling af problemstillignerne ud fra: 1. Det trukne bilagsmateriale. 2. Stof fra alle tre fag. 3. Relevant og væsentligt supplerende materiale, som eleven selv skal finde. En præcisering af projektets konklusioner: En samlet konklusion gerne i diskuterende form hvor der tages stilling til det overordnede spørgsmål og problemstillingerne. Denne udfoldelse i prosa og fylder ca linjer og afspejler syntesen mellem de tre fag. En oversigt over anvendt materiale (litteraturliste). Synopsens omfang: 2-3 sider. Produktkrav til de 4 kulturfagssynopser: 1. Forløb: Fokus på problemformulering (=hovedspørgsmål) og problemstillinger (=underspørgsmål) på de tre taksonomiske niveauer. 2. Forløb: Udfoldet synopsis med problemformulering, problemstillinger og en behandling af problemstillingerne med udgangspunkt i det udleverede bilagssæt og stof fra fagene. Fokus på indledning og konklusion. 3. Forløb: Udfoldet synopsis med problemformulering, problemstillingerne og en behandling af problemstillingerne med udgangspunkt i det udleverede bilagssæt og stof fra fagene og selvvalgt materiale. Fokus på formalia og det selvvalgte materiale + litteraturliste. 4. Forløb: Prøveeksamen: Udfoldet synopsis med det hele. Synopserne oprettes som skriftlige opgaver i LUDUS og tildeles elevtid Grovskitsen for forløbsplanen i KS skoleåret Uge (inkl): Identitet Uge 40: Optakt til studietur, evt. opstart af næste forløb... Uge (inkl): Verdens lykkeligste folk 29

30 Uge 50-8 (inkl): Danmark i krig Uge 9-16 (inkl): Kina og globalisering 30

31 14. Eksempel A på synopsis i kulturfag: Kulturfagsprojekt: USA Den amerikanske drøm Indledning: Den Amerikanske præsident Barack Obama har siden sin indsættelse arbejdet på, at få vedtaget en historisk sundhedsreform. Denne nye sundhedsreform har givet anledning til politisk, religiøs og folkelig modstand. Den har splittet USA i to. Denne sag har fået os til at tænke over nogle spørgsmål, som vi ønsker at besvare, dels ved hjælp af det udleverede projektmateriale, hvor vi tydeligt kan se, at USA er splittet på mange punkter og dels ved hjælp af materiale, som vi selv har fundet. Problemformulering: Hvorfor er det amerikanske folk så fundamentalt splittet i deres holdning til en sundhedsreform? Skyldes det deres nationale identitet, deres samfundsstruktur eller deres religiøse perspektiv? Redegørende spørgsmål: Hvilket ideologisk grundlag ligger til grund for det amerikanske samfund i dag? Liberalisme Konservatisme Topartisystem Hvad er det historiske grundlag for Amerika? Kolonister Immigranter Hvilke religiøse perspektiver er kendetegnet for Amerika? Det religiøse landkort Analyserende spørgsmål: Hvorfor mener Turner, at grænseområdets betydning har central indvirkning på det amerikanske demokrati og det amerikanske folks identitet? Og hvad mener kritikerne? Turners teori Kritikerenes syn Hvorfor er USA ingen velfærdsstat? Hvilke politiske ideologier slår lettest igennem i det amerikanske demokrati? Hvilke konsekvenser mener nogle amerikanere, at en sundhedsreform vil medføre? 31

32 Hvilken rolle spiller de religiøse bevægelser i forhold til det politiske landskab i USA? Jerry Falwell s politiske udtalelser angående september 9/11 og det sekulære USA Religiøse strides om sundhedsreform i USA (bilag) Vurderende spørgsmål: Religionsblokade for politiske vedtagelser Sundhedsreformens påvirkning på partiernes interne splittelser og større distance fra hinanden på den politiske skala Har den nationale identitet en betydning i forhold til den diskurs, der har været udvist i debatten, om den amerikanske sundhedsreform Konklusion: Vi kan ud fra de historiske, religions og samfundsfaglige kilder konkludere, at religiøse synspunkter har haft en stor indvirkning på tilhængere og modstander af sundhedsreformen. For det andet har den amerikanske samfundsstruktur gjort sit til, at debatten har opdelt landet i to. Sidst men ikke mindst kan vi konkludere, at den amerikanske nationale identitet kan tilskrives en vis indflydelse på diskursen. Den case, vi har inddraget, er et relevant udtryk for den fundamentale splittelse. Den går som en rød tråd i den amerikanske historie, og vi vil højest sandsynlig blive ved med at møde den frem over. Litteraturliste: Bilag o Xxx o Xxx o Xxx Selvvalgt materiale o Xxx o Xxx o Xxx Tekster fra pensum o Xxx o xxx 32

33 15. Eksempel B på synopsis i kulturfag: Kulturfagsprojekt: USA Indledning: USA har gennem verdenshistorien skilt sig ud som supernation med en noget særpræget befolkning. For europæerne kan nogle amerikanske kultur- og ideologiske udtryk være iøjnefaldende. Men noget tyder på, at den unge amerikanske generation i langt mindre grad tilslutter sig disse klassiske amerikanske værdier. I denne opgave har vi primært brugt amerikanske nyhedsartikler og lignende, suppleret med de vedlagte bilag, for at både et indefra- og udefrasyn på det overordnede emne. Historiefaget er hovedsageligt brugt som værktøj til at afdække de foregående historiske strømninger, der har ført til landets nuværende situation, mens den klassiske samfundsopfattelse og selvforståelse er angrebet religions- og samfundsfagligt. Problemformulering Ses der i USA i dag tendenser til et begyndende opgør med det klassiske amerikanske samfund? Amerikansk identitet og selvforståelse - Hvordan er den kulturelle og ideologiske selvopfattelse hos den ældre amerikaner og hvorfra stammer den? o Bilag 1 o Bilag 3 o Pensumtekst o Bilag 2 Nutidige politiske og religiøse tendenser i USA - Hvordan er den kulturelle og ideologiske selvopfattelse anderledes hos den yngre amerikanske generation og hvilken rolle spiller religionen for henholdsvis de yngre og de ældre? o Selvvalgt 1 o Selvvalgt 2 o Bilag 4 o Pensumtekst Opsplitning mellem unge og gamle i USA - Hvordan adskiller gammel og ung amerikansk identitet fra hinanden? o Pensumtekst o Bilag 5 o Selvvalgt 3 Diskussion - Er en samfundsændring en reel mulighed? o Præsidentkandidater til valget 2016 Selvvalgt 4 o Manglende politisk vilje Bilag 6 33

34 Perspektivering - Globalisering det arabiske forår Konklusion Ud fra det analyserede materiale ses det, at der blandt de amerikanske unge er en tendens til et opgør med de klassiske værdier i USA. Mange unge fjerner sig helt fra de konservative værdier, der er fundamentet for mange af de samfundspolitiske og kulturelle aspekter, der findes i USA. Dette kan i sidste ende, hvis de unge får indflydelse, medføre omvæltning af det politiske system i USA til fordel for et mere europæisk inspireret system De fremtidige præsidentkandidater taget i betragtning, er der dog ikke ligefrem nogen revolution i sigte. Meget tyder dog på, at amerikanerne i høj grad selv er bevidste omkring deres samfunds problemer. Vi ser dog også, at det amerikanske politiske system er indrettet sådan, at det er næsten umuligt for en udefrakommende uden et etableret netværk og parti at opnå reel politisk magt. Litteraturliste - Bilag o Xxx o Xxx o Xxx - Selvvalgt materiale o Xxx o Xxx o Xxx - Tekster fra pensum o Xxx o xxx 34

35 16. Den større skriftlige opgave: SSO Fag Tid Udlevering og aflevering Vejledning Opgaven Den større skriftlige opgave Individuel 1-3 fag Skal indeholde 1 B- niveau Kursisten vælger selv fag som kursist har aflagt prøve i eller følger uv. i Introduktion til SSO i uge 36 og 44 Fag- og emnevalg i slutningen af november Skriveuge uge 6 Opgaveformuleringen udleveres fredag i uge 5 Opgaven afleveres fredag i uge 6 Skolen udpeger vejledere(n) 1 eller flere Vejlederen medvirker i hele skriveprocessen Emneområde i samråd med vejlederen Sikring imod genanvendelse af tidligere opgaver kernestof og supplerende stof Opgaveformuleringen laves af vejlederen Skal indeholde fagspecifikke eller flerfaglige krav Konkret og afgrænset, samt nyt ukendt aspekt eller ukendt bilag Opgaveformuleringen har en sådan form, at kursisten ikke kan skrive opgaven på forhånd, men der skal tages hensyn til kursistens overvejelser i vejledningsperioden Opgaven skrives på dansk, men kurset kan tillade andre sprog Opgaven skal indeholde et engelsk resumé Opgaven afleveres i 3 eksemplarer til skolens kontor Bedømmelse Skriftlig ekstern censur Helhedsvurdering i f. t. de enkelte fags mål Besvaret ud fra formulerede krav Sammenhæng mellem tid, omfang, kvalitet Brugt relevant baggrundsstof Stoffet formidlet tilfredsstillende og tilstrækkeligt dybtgående Anvendt materiale inddraget i rimeligt omfang Præcise henvisninger og dokumentation Alle kilder er oplyst, noter og litteraturliste korrekt. Karakteren offentliggøres i LUDUSweb ca. 6 uger efter aflevering I processen indgår informationssøgningskursus på Silkeborg Bibliotek i december måned. I værkstedsundervisningen vil der også arbejdes med emnevalg, progression og formalia. 35

36 16.1. Eksempel på indholdsfortegnelse Indledning..1 Redegørelse for den historiske baggrund for naturalismen 1 Brandes krav til litteraturen..3 En kort præsentation af Amalie Skram 4 2. Analyse af Forrådt.5 Miljøkarakteristik.5 Karakteristik af Ory Vurdering Konklusion 13 Litteraturliste.1 4 Bilag Eksempel på indledning Indledning: Mit formål med denne opgave er at finde svar på spørgsmålet: Hvorfor er forfatteren Helle Helles roman Rødby Puttgarden så interessant og spændende, selvom den er skrevet som en ganske almindelig hverdagsskildring? Svaret vil jeg finde frem til ved først at redegøre for genren minimalisme. Dernæst vil jeg præsentere Helle Helle og hendes forfatterskab. Endvidere laver jeg en analyse af Rødby Puttgarden, hvor jeg kommer ind på nogle af romanens personer, deres relationer til hinanden og hovedpersonernes relationer til 36

37 andre. Heri lægger jeg vægt på Helle Helles minimalistiske skrivestil. For yderligere at give et indblik i Helle Helles skrivemåde vil jeg perspektivere Rødby Puttgarden til Ernest Hemingways novelle: Et rent, veloplyst sted, hvor jeg sammenligner de to forfatteres skrivemåder. Konklusionen er en sammenfatning af min analyse og et svar på mit overordnede spørgsmål. Noter Der findes to slags noter: 1. kildehenvisninger/litteraturhenvisninger 2. fodnoter/ forklarende noter Kildehenvisninger / litteraturhenvisninger Udarbejdelsen af en opgave skal altid baseres på kilder, og man skal løbende gennem opgaven henvise til, hvilke kilder man har brugt til at udarbejde de enkelte afsnit. Det sker, ved at man indsætter en note/litteraturhenvisning. Eksempel: I EU-samarbejdet gælder forskellige afstemningsregler alt efter hvilket samarbejdsområde, der er tale. I de fleste sager stemmer man ud fra princippet om kvalificeret flertal. 1 Citater Hvis man vil citere ordret fra en kilde, anvendes " ". Mellem anførelses- /citationstegnene skrives nøjagtigt det, der står i kilden. Hvis man udelader ord eller sætninger, skal det markeres med ( ), der hvor man har udeladt noget Eksempel: The fourth baby, Paul, was born in 1973, between a Christmas and an Easter. Harriet was not very well: her pregnancies had continued uncomfortable and full of minor problems( ). 2 1 Danmark og EU, side The fifth child, p

38 Fodnote og forklarende noter Der kan i en opgave være brug for noter. Noter er supplerende oplysninger, uddybende bemærkninger eller forklaringer, som falder lidt uden for selve opgaven, men som er af betydning for forståelsen af teksten. En note angives i teksten med et hævet tal 1 eller en parentes med et nummer (1), der henviser til fodnoten nederst på siden. Eksempler på fodnote i teksten: i månederne op til de to partikonventer 1 finder primærvalgene 2 sted, og herefter. 1 Ved ordet konvent forstås en form for politisk landsmøde, hvor de delegerede officielt udnævner deres præsident- og vicepræsidentkandidater. 2 Ved primærvalgene har de registrerede partimedlemmer adgang til at stemme på den kandidat, de ønsker skal være præsidentkandidat for deres parti. Det er vigtigt, at der anføres et passende antal noter / kildehenvisninger i opgaven, så læseren kan følge med i materialegrundlaget for dermed at kunne "kigge i kortene" og vurdere præstationen. Litteraturliste/kildehenvisninger I litteratur- og kildefortegnelsen opføres alle de kilder, som er anvendt til opgaven. Litteratur skal forstås som alle skrevne kilder - også brochurer, prislister, regnskaber o. lign. Andre kilder er f.eks. tekster fra internettet, cd-rommer, videoer og kassettebånd. Litteraturliste Litteraturfortegnelse opstilles alfabetisk, normalt efter forfatteres efternavne. Forfatternavnet kan også være en organisation eller en offentlig myndighed, f.eks. Undervisningsministeriet. Ved manglende forfatterangivelse opstilles efter titel. Følgende oplysninger skal så vidt muligt fremgå af litteratur- og kildefortegnelse: 38

39 Bøger: forfatternavn(e) - (efternavn(e) først) titel udgave forlag årstal Artikler fra aviser og tidsskrifter forfatternavn(e) - (efternavn(e) først) "artiklens titel" (angivet i citationstegn) tidsskriftet/avisens navn dato/nr., årgang og årstal Internetkilder forfatternavn(e) - (efternavn(e) først) titel internetadresse dato Husk at udskrive og gemme et print af internetkilder som dokumentation. Mange hjemmesider ændres løbende, så det dokument, man henviser til, er fjernet, flyttet eller opdateret. En kopi af udskriftet kan kræves udleveret af lærere og eventuelle censorer. Andre kilder: (cd-rom, video, interview mv.) titel udgiver/forfatter årstal sted medietype (videobånd, diskette o. lign.) Eksempel på litteratur- og kildehenvisninger I praksis kan en litteratur- og kildefortegnelse se ud som følger: 39

40 Bøger: Lessing, Doris: The fifth child. Collins, Bang, Herman: Den sidste aften in Fortællinger. Dansklærerforeningen Tidsskrifter, aviser mv.: Den Danske Bank: "Månedens land Japan" in Business Today. nr. 10, 2001, 10. årgang Ringkøbing, Jeanette: "Globaliseringen truer de lavtlønnede" in Politiken, 5. december Internetkilder: Hansen John Paulin: "Øjet styrer fremtidens mus" februar 2002 Der er flere mulige måder at markere titler på, man kan fx understrege en titel i stedet for at bruge kursiv. Det er en god ide at skelne mellem en bogtitel og en artikel, men vær konsekvent! Man kan evt. skelne mellem primær og sekundær litteratur. 40

41 16.3. Eksempel på SSO: Resume på engelsk Fra Den større skriftlige opgave HF Vejledning, oktober 2006: 5.2 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk. Hver kursist skal som led i sin besvarelse af den større skriftlige opgave udarbejde et kort resumé på engelsk. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på linjer. I bedømmelsen af resuméet indgår ikke alene den sproglige udformning, men også, om det er en relevant sammenfatning af besvarelsen som helhed. Hvordan kommer jeg i gang med resuméet? Skriv en kladde på dansk, inden du begynder at skrive resuméet på engelsk så er du sikker på, at kunne fastholde dit opgavemæssige fokus. Hvor skal resuméet placeres? Du skal placere dit resumé mellem selve opgavebesvarelsen og litteraturlisten. Eksempel på engelsk resumé (fra en SSO) English Summary: I chose the subject North Korea with focus on their policy of development and the question why does the West have a bad relationship with North Korea? The Communist nation has been a lot in the media in the year 2006, and that is why I think it is relevant. Firstly the paper gives an understanding of why the US and the Soviet Union had a disagreement about how Korea should be ruled. Because of this disagreement Korea was divided into two separate nations in 1948, with the US in South Korea and the Soviet Union in North Korea. Secondly an insight is given into how King Jong II rules his country with the Juche idea and what the basic ideas of the ideology are about. Finally I found out that the negative attitude we have towards North Korea has changed during their existence as a nation. First of all because they had an alliance with the Soviet Union who was an enemy of the US and the West. Today North Korea is a threat to the West because of their nuclear weapons and we do not like Kim Jong II`s harsh way of ruling his country. Besides that I have picked some quotations from the Danish Government, which prove our fear of an atomic warfare. 41

42 Her er nogle anvendelige gloser og vendinger: en redegørelse at redegøre for at omhandle at illustrere at fokusere på et fokus en analyse at analysere en fortolkning at fortolke an account to account for to deal with, to describe to illustrate to focus on a focus an analysis to analyse an interpretation to interpret I forhold til de tre taksonomiske niveauer er der tale om -account, analysis, conclusion The first part of my paper accounts for/ deals with/ describes/ explains.. The focus of this paper is The conclusion shows that. The result of the analysis. Firstly.description. Secondly.analysis Thirdly/ lastly/ finally.conclusion 42

43 17. Guide til Informationssøgning bibliotek.dk bibliotek.dk giver adgang til søgning i al den litteratur, som findes på danske biblioteker med mulighed for bestilling gennem dit lokale bibliotek eller andre biblioteker, hvor du er registreret som låner Artikler: Bibliotek.dk giver desuden mulighed for separat at søge danske avis- og tidsskriftartikler via funktionen Artikelsøg. Bemærk at kun enkelte artikler findes fuldtekst på nettet resten skal skaffes via dit bibliotek eller infomedia. Du kan også få Aviskroniksamlingen til at sende en kopi af en avisartikel til dig ved at udfylde en formular det koster 2.75 kr. pr. kopi Skoda Skolernes Databaseservice: Skoda indeholder bl.a. følgende databaser: - Infomedia giver adgang til avisartikler fra de store danske aviser fra ca Faktalink er et elektronisk tidsskrift der giver en introduktion og en uddybende information om aktuelle og klassiske emner, links til videre læsning på internettet samt henvisninger til bøger, tv-og radioindslag med mere om et givent emne. - Forfatterweb en indgang til danske og udenlandske forfatterskaber - Gale Gold Student Ressource Center, hvor Du kan søge uddybende artikler om bl.a. litteratur og historie artiklerne er på engelsk. Adgang til baserne kræver: Brugernavn: Adgangskoden ændres hvert halve år, så spørg din lærer. Gode links til emnesøgning: - Fagenes studieportaler: - Fagenes infoguide: - Bibliotekernes netguide: Søgemaskiner: er især god til dokument og billedsøgning, Brug gåseøjne når du søger på fraser for at få et mere præcist resultat. Du kan finde flere søgemaskiner via Silkeborg Bibliotek vælg Find på Internettet i menuen til højre i skærmbilledet 43

44 Søg og du skal finde er en god og overskuelig vejledning i at lave en systematisk søgning læs den inden du går i gang med søgeprocessen. HUSK at være kildekritisk når du søger på nettet! Alle kan lægge materialer ud og nettet er derfor en kaotisk blanding af seriøse forskningsafhandlinger og knap så seriøse analyser med meget ringe indhold. Vær derfor opmærksom på bl.a.: ophav troværdighed ajourføring/opdatering Hvis en side mangler ophav eller det er umuligt at fastslå ophavets troværdighed bør tommelfingeren som regel straks vendes nedad! Læs mere om kvalitetsvurdering af hjemmesider: Praktiske oplysninger omkring opgaveskrivning: Se Under uddannelse og vælg derefter Opgaveskrivning Der er nogle gode links til de mere praktiske ting omkring skrivningsprocessen, bl.a. hvordan man skriver litteraturliste eller hvordan man refererer korrekt. 44