Idékatalog til en anmelderklub for børn

Transkript

1 Idékatalog til en anmelderklub for børn udarbejdet til Dragør bibliotek - 0 -

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion En typisk anmelderklub et eksempel Afholdelsesmetoder Bibliotekar står for anmeldelserne Børnene står for anmeldelser Særarrangementer Optagelseskriterier Aldersmæssig afgrænsning Hvor mange medlemmer? Møderne Afholdelsesdage + tidspunkter Valg af materiale Markedsføring Plakater Hjemmeside Genkendelses ikon Virtuel klub Implementering af klub på hjemmeside

3 Introduktion Formålet med idekataloget er, at give projektstedet en masse ideer til udførelse af en anmelderklub. Kataloget skal bruges som et opslagsværk, hvor biblioteket kan finde alt fra aldersmæssig afgrænsning til implementering af deres anmelderklub på hjemmesiden. Det nedfældede er kun ideer og ikke deciderede regler. Derfor kan man plukke og tilføje til det skrevne. Indholdet er baseret på studier af andre klubber. Kataloget rummer både ideer til en fysisk og en digital anmelderklub. En typisk anmelderklub et eksempel I en typisk anmelderklub mødes børn og bibliotekarer på biblioteket hver 3 eller 4. uge. De starter med at snakke om hvad der er sket siden sidst og deler lidt slik, frugt eller kage ud. På de fleste møder fortæller bibliotekaren, som leder klubben, om de nyeste bøger. Bagefter går børnene ud og skriver deres anmeldelser ind på computer, hvis de har nogen, eller finder bøger som de gerne vil låne. Der må gerne anmeldes andre ting, men oftest er det bøger. Andre gange er der inviteret en gæstetaler med. For at lave noget socialt uden for bibliotekets rammer mødes de også uden for klubben til andre arrangementer med bibliotekaren, f.eks. en biograftur eller et andet bogklubmøde. Nogle gange hjælper børnene også til med at lave nye udstillinger i biblioteket. Generelt for anmelderklubber er at den tætte kommunikation mellem bibliotekaren og børnene giver et mere kvalitativt indtryk af hvilke bøger der skal bestilles hjem til børne- og ungdomsafdelingen

4 Fysisk bogklub - 3 -

5 Afholdelsesmetoder Der er flere måder, man kan vælge at afholde fysiske anmelderklubber på. Nedenstående er eksempler på tre måder for afholdelse: Bibliotekar står for anmeldelserne Bibliotekaren kan vælge nogle bøger eller film, der hører til en bestemt genre eller af en bestemt forfatter og tale lidt om det, de omhandler. Her er det bibliotekaren, der anmelder bøgerne. Herefter kan man så se, om børnene har lyst til at læse, høre eller se noget af det, man har med. Børnene står for anmeldelser Bibliotekaren kan også have nogle faste dokumenter 1 som bibliotekaren selv eller i samråd med børnene har valgt, som børnene forbereder et par minutters anmeldelse af de kan fremlægge til mødet. Disse anmeldelser kan også publiceres i Børneavisen og på hjemmesiden. Man kan også få børnene til at lave noget mere kreativt som nogle plakater af A3 størrelse man kan hænge op på biblioteket (se mere under markedsføring). Særarrangementer Endelig kan man vælge at bygge møderne op som særlige arrangementer for eksempel i form af et forfatterbesøg. Et andet eksempel kunne være Jakob Stegelman, der kom og fortalte om tegneserier eller Sci-Fi. Eller en der kommer og fortæller om rollespil. Disse arrangementer kan yderligere iscenesættes ved at oppynte lokalet eller ved udklædning. På Skanderborg bibliotek var klubben opbygget om et tema de kalde Bogkrigernes Broderselskab mod Bogdropperne. Andre biblioteker har med succes haft deres egen bogklub ude at besøge andre. Nogen har taget til Helsingborg for at besøge en bogklub.. Det vigtige for børnene er også det sociale i at komme til arrangementerne. Generelt Fælles for alle tre metoder er, at man kan udforme en liste med forslag til hvad børnene kan læse, høre eller se af samme kunstner eller genre. Her kaldte Skanderborg Bibliotek deres for Forsvars Dokument Det er vigtigt at møderne adskiller sig fra skolen. Dog bør der være nogle retningslinjer, men for at gøre det anderledes kan man evt. have noget slik, kage eller æbler som står til fri afbenyttelse, deles rundt ved start eller kan deles ud i en pause. Bibliotekaren skal huske på at det ikke skal føles som lektier. Det skal være fedt for børnene at komme og de skal have lyst at blive ved med at læse En god ide er at bibliotekaren fortæller, hvad en anmeldelse som minimum skal indeholde. Dette skal dog være vejledende, da nogle børn er meget generte, så hvis de bare har lyst til at sige denne bog er fed, så skal der også være plads til det. Med tiden vil disse børn udvikle mere lyst til at sige noget, da de har hørt på andre og oplevet deres entusiasme over et dokument. Det er vigtigt at 1 Ved dokumenter menes alle former for medier der findes på biblioteket - 4 -

6 børnene føler sig sikre i deres omgivelser. Derved får både børn og bibliotekar noget ud af arrangementet. Det er vigtigt man, inden sæsonstart, sender en påmindelse ud til forældre og børn med en lille velkomst og en plan for den kommende sæson. Denne metode benytter biblioteket på Rodosvej sig af. Derudover havde de også sendt en reklame ud for klubstart til de børn der havde været med på efterårsferiens forfatterskole samt de børn der var med i sommerens læs fem bøger og få en gratis arrangement. Uanset hvilken model man benytter, kan bibliotekaren altid indlede møderne med et lille oplæg. For eksempel om nye bøger på biblioteket eller andre tiltag og arrangementer i bibliotekssektoren eller nærområdet der angår børnene. Optagelseskriterier Aldersmæssig afgrænsning Erfaringer fra andre klubber og studier viser at de fleste anmelderklubber har en aldersgruppering der hedder 8-14 år. For at børnene får mest ud af møderne bør aldersgrupperingen derfor svare til 3-7.kl. De fleste klubber har denne afgrænsning, da børnene oftest er stærkere læsere når de kommer op i 3. klasse. Klubberne vælger at stoppe ved 7. kl. da erfaringerne viser at børnene falder fra omkring denne alder. Grænsen mellem 3. og 7. klasse bliver dog for stor. Den store aldersspredning risikerer også at give besværligheder i forhold til valg af bøger da spektret bliver for stort. Dog er spændet mellem 3. og 7. klasse stort og en yderligere aldersinddeling er hensigtsmæssigt. Andre biblioteker har derfor valgt at have tilbud til såvel de yngre som de ældre. Det er vigtigt man ikke glemmer de store børn selvom deres interesse til biblioteket falder. Det er derfor vigtigt at motivere de unge og give dem en ide om, at læsning stadig er sejt og der stadig findes bøger der interesserer dem. Hvor mange medlemmer? Det er individuelt, hvor mange børn en bibliotekar mener han eller hun kan overskue. Og det er også forskelligt hvor mange bibliotekarer der er om at holde møderne. De fleste klubber har et sted mellem 10 eller 15 medlemmer. Man skal også huske at møderne skal være kvalitative. Og hvis man sætter for mange børn sammen kan man risikere en del uro. Der kan både være fordele og ulemper ved af at have en fast og en løs skare: Faste medlemmer: Fordelen ved at have en klub med faste medlemmer er at man ved hvem der kommer og man opnår en tættere forbindelse med hvert enkelt barn. Børnene vil også føle de er med i en eksklusiv klub og de kender bibliotekaren og har et tilhørsforhold til denne. Et godt eksempel er anmelderklubben på Bibliotekshuset på Rodosvej, hvor bibliotekaren kendte alle børnene godt. Dette kunne også mærkes på børnene der alle følte sig trygge nok til at være dem selv og turde fortælle hvad de skulle og hvad de kunne lide. En af ulemperne kan være at det kan være svært at motivere enkelte børn til at udvide deres horisont vedrørende læsning da de kan undlade at komme til arrangementerne

7 Løse medlemmer: En ulempe ved at have løse medlemmer er at man ikke ved hvem der kommer. Derved kan man risikere at man sidder tilbage med 1 eller 2 børn til et møde. En mulighed for at undgå dette er hvor man holder åbne møder, men hvor man tilmelder sig nogle dage inden. Selvom møderne er åbne vil der også være en del gengangere der alligevel kommer. Til dette kan man dog ikke bruge systemet hvor det er børnene der skal anmelde gang fra gang, da der så ville gå for lang tid imellem, hvis børnene ikke kommer hver gang. En erfaring fra et andet bibliotek viser for eksempel et bogklubarrangement, der var godt markedsført af bibliotekaren, men alligevel endte med at blot ét barn mødte op til arrangementet. Dette er også en vigtig faktor at tænke på da der går meget forberedelsestid til før arrangementet. En anden ulempe er, at et løst medlemskab risikerer at børnene føler sig mindre forpligtede og at de går mindre op i arrangementet. Endelig risikerer man at nogle forældre vil se åbne arrangementer som en mulighed for at få sit barn passet. Fordelen ved at have en åben klub er imidlertid at biblioteket kan nå bredere ud. Der kommer muligvis børn der måske ikke kendte til arrangementet på forhånd, men alligevel vil høre mere. Antallet af bøger pr. gang kommer både an på hvor ofte man holder møderne og hvor mange børn man har med. Hvis man f.eks. har 15 børn ville det være en mulighed at have 3-4 ens dokumenter der kan deles ud. Generelt er det vigtigt at børnene har et tilhørsforhold til bibliotekaren og biblioteket. Dels fordi børnene derved bliver trygge i miljøet og tør lave anmeldelser og dels fordi børnene er fremtidige brugere så det er vigtigt at få dem til at føle sig godt tilpas så de bliver ved med at bruge bibliotekssystemet. Møderne Afholdelsesdage + tidspunkter Der er mange måder at afholde klubdage på, en af måderne er en gang om ugen. Dog skal man huske på at børnene også har andre fritidsinteresser og lektier de også skal se til. En uge kan derfor være for kort tid til at nå at læse en bog til. Hvis man holder møderne hver 14. dag er det nemmere at få ind i sin dagligdag og sine rutiner. Børnene vil stadig have tid til at læse bøgerne eller kigge på de andre medier, og stadig nå deres andre fritidsinteresser som skole, venner og andre forpligtelser. Hvis man holder møderne hver 3. uge har børnene, ligesom med hver 2. uge, tid til at lave sit eget produkt/ fremvisning af deres anmeldelser, hvis den metode vælges, hvor det er børnene der laver anmeldelserne. Husk at mange af medlemmerne har skole og fritidsinteresser at passe. Det typiske mødeinterval er derfor én gang om måneden. Dette giver børnene god tid til at forberede sig. Enkelte klubber har et kortere interval mellem møderne som tidligere nævnt f.eks. hver 3.uge Fælles for alle er at det skal være på et tidspunkt hvor børnene ikke er i skole. Man kan så vælge at lave enten et aftenarrangement eller et efter skole arrangement. Ved et aftenarrangement kan - 6 -

8 man vælge at afholde det efter bibliotekets lukketid eller 1½ time inden. Ved efter skole metoden skal man finde ud af hvornår de omkringliggende skoler afholder deres sidste timer. Længden af møderne kan variere, men den typiske anmelderklub mødes ca 1½ time. Hvis man skal nå at small talke med børnene f.eks. om deres efterårsferie vil en time sandsynligvis være for lidt. Ligeledes hvis man vil have at børnene skulle have tid til at lave plakater til deres anmeldelser er en time også for lidt. Man skal passe på at børnene ikke bliver rastløse og mister deres koncentration. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at holde to sessions af 2 x 45 minutter med en lille pause indlagt, men hvor pausen stadig er lærerig og kvalitativ. Hvis blot børnene er aktivt deltagende kan man sagtens holde 1½. Omfanget af regler er op til den enkelte klub. Hvis man laver en klub med faste medlemmer er det vigtigt at have nogle regler vedrørende afbud etc. Dog syntes det hensigtsmæssigt i klubber med faste medlemmer at have regler vedrørende afbud ellers risikerer man at sidde, som man har set andre steder, med kun et barn. Man kan overveje at have et maksimalt antal af afbud i træk, hvor pladsen må gå til et andet barn på den dertil indrettede venteliste eller opslag om ledig plads på hjemmesiden. Derudover kan man vælge at have regler vedrørende mobiltelefoner og sprogbrug. Valg af materiale Der er forskellige principper man kan vælge sit materiale ud fra. Man kan for eksempel vælge ud fra temaer. Vælges der temalæsning bliver der valgt ud fra enten en forfatter, en genre, en årstid eller hvor ens fantasi nu sætter grænsen. Her kan både film og bøger anmeldes. Hvis man vælger lystlæsning er det op til børnene at vælge. Bibliotekarerne kan også selv suverænt vælge hvilke bøger de vil have med. Bibliotekaren kan derefter dele bøgerne ud til de børn der ønsker at læse de bøger bibliotekaren har med. Hvis der er nogle kommende arrangementer på biblioteket, er det oplagt at bibliotekaren vælger noget der har relation til dette Biblioteket skal være særlig opmærksom på pres på udlånet af de omtalte bøger til møderne og de som bibliotekaren evt. selv tager med og deler ud. Disse kan der evt. laves lynlån af eller man kan sørge for at biblioteket har bestilt disse hjem fra andre biblioteker, hvis ens eget bibliotek ikke har nok eksemplarer. Man skal huske at det ikke kun er bøger der kan anmeldes, men at man kan vælge andre typer dokumenter for at gøre det mere nuanceret og varieret fx musik, film og spil. En mulighed er at lave en rotation af medierne. For eksempel hvor der bliver anmeldt tre bøger, tre spil og tre cd er til hvert møde. Dog har de fleste klubber mest fokus på bøgerne. Markedsføring På baggrund af interviews med såvel medlemmer som ikke-medlemmer af anmelderklubber, erfarede jeg at hvis man vil have børnene til at dukke op til arrangementer på bibliotekerne er et vigtigt, selvfølgelig, at det er nogle spændende og sjove arrangementer. Og for at få budskabet ud er det vigtigt med markedsføring

9 Børnene der allerede var med i en klub lagde meget vægt på det sociale samt det at få inspiration til ny spændende læsning. Når man skal markedsføre for det nye produkt på biblioteket er det ikke nødvendigvis nok med plakater på stedet. Man må komme ud over sine grænser og markedsføre på skoler, fritidshjem, aviser etc. Plakater er ikke altid nok, opsøgende markedsføring hvor en bibliotekar kommer til f.eks. en klassens time på de omkringliggende skoler eller fritidshjem og fortæller om det nye arrangement, kan også være påkrævet. Derved får man spredt budskabet også til børn som ikke kommer så ofte på biblioteket. Plakater På andre biblioteker havde de stor succes med de hjemmelavede plakater. De havde mere tiltrækningskraft end de trykte. Dette kan være at de hjemmelavede plakater virker mere tiltalende på børnene da de er i flere lag, mere dynamiske og man kan gå på opdagelse i plakaten, hvorimod de trykte kan virke mere flade og kedelige trods deres blanke flader. Hjemmeside Man skal huske at reklamere på bibliotekets hjemmeside for klubben og sørge for at dette står klar når sæsonen starter. Så hvis et barn ser en plakat og har lyst til at vide mere, enten kan snakke med en bibliotekar eller finde flere oplysninger på bibliotekets hjemmeside. Genkendelses ikon Et fælles træk for plakater, hjemmeside, pjecer eller hvordan man vælger at markedsføre er at der er en rød tråd eller noget børnene kan genkende når de ser noget om klubben. Her kunne man have en klubmaskot som figurerer på alt det materiale, der har med klubben at gøre. Anmelderklubben kan lave en konkurrence på hele biblioteket, hvor børnene skal indsende deres tegninger

10 Virtuel bogklub - 9 -

11 Virtuel klub En virtuel bogklub er en klub der findes på Internettet. Mange biblioteker vælger, som et ekstra tilbud til deres klubmedlemmer, at oprette en virtuel klub på bibliotekets hjemmeside. Den virtuelle klub kan være åben for alle og for eksempel have et specielt medlemsområde med login. Men på grund af ressourcer og vedligeholdelse ville det være nemmere med nedenstående eksempel hvor det er en åben klub og alle kan bidrage med anmeldelser etc. Den virtuelle klub skal udbygges fra den allerede eksisterende bibliotekshjemmeside. Implementering af klub på hjemmeside For at børnene syntes det er fedt og specielt at være med i en anmelderklub kunne man sætte en virtuel klub op på bibliotekets hjemmeside. Fordelen ved at lave en virtuel klub er endvidere, at der genereres mere trafik på bibliotekets hjemmeside. På figur 1 ser vi bibliotekets nuværende forside. Her er der i den venstre side en menu som guider besøgende rundt på sitet. Herunder kan der være et link til Anmelder klubben som der er til Børneavisen samt eventuelt et ikon på børneforsiden ligesom der er til deres arrangementer, filmklub og DotBot. Hjemmesiden skulle være struktureret så det første man så var velkomstsiden hvor der stod lidt om klubben samt hvordan det hele kommer til at fungere. Dernæst skulle optagelseskravene være samt mødetider. Herefter kommer børnenes anmeldelser og billeder samt adgang til Blog og en side med relevante links. Hjemmesiden kunne som minimum indeholde: Velkomst / Præsentation Under linket anmelderklub skal der være en præsentation af klubben. Tilsvarende den der er af Børneavisen (se figur 2). Her vil velkomstbrev og oversigt over møderne ligeledes være at finde. Optagelseskrav / Mødetider / Hvordan foregår det Det vil også være muligt at gå ind og se hvilke optagelseskrav klubben har. Derudover vil alle datoer og mødetider for sæsonen også være ført ind. Der vil også være en lille introduktion til hvordan man kan forvente et møde vil foregå. Anmeldelser / Billeder Børnenes anmeldelser kunne være repræsenteret her (se eksemplet figur 3). Ligeledes kunne nogle af dem publiceres i selve Børneavisen. Billeder af klubmedlemmerne og møderne kunne også publiceres herinde. Blog / Online afstemning Det kunne også være muligt at lave en blog, hvor andre børn, der ikke er medlem af klubben, kan komme med deres anmeldelser eller kommentarer og følge med i hvad der sker. Endelig kunne man lave en online afstemning så børnene selv har indflydelse på næste arrangement med henblik på hvilke dokumenter, der skal gennemgås. Dette ville gøre hjemmesiden mere dynamisk og samtidig skabe mere trafik

12 Inspiration til videre læsning / Mødereferater En side med lister til videre læsning og links til det tema eller de dokumenter vil også være relevant. Disse vil så skifte fra møde til møde. Relevante links En liste med relevante links som anmelderklub.dk, DotBot og andre anmelderklubber kunne være at finde her. Figur

13 Figur

14 Figur