gladsaxe.dk/ssp SSP årsrapport 2006

Transkript

1 gladsaxe.dk/ssp SSP årsrapport 2006 og bud på indsatsområder i 2007

2 Årsrapport for SSP-samarbejdet 2006 og bud på indsatsområder for 2007 O:\CSFIA1\Britta Pjecer\SSP-årsrapport \SSP- årsrapport med billeder.doc

3 2 Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg gladsaxe.dk/ssp SSP-konsulenter: Sacha Sas Popovic og Linda K. Nielsen Telefon:

4 Indholdsfortegnelse Side 1. Forord 4 2.a Værdigrundlaget SSP-samarbejdet 5 2.b Formål med SSP-samarbejdet 5 2.c Målsætninger for SSP-samarbejdet 5 2.d Målgruppen for SSP-samarbejdet 6 3.a SSP-organisationen/strukturen 6 3.b Organisationsdiagram for SSP-Gladsaxe 7 3.c SSP-styregruppen 7 3.d SSP-årsmøde 8 3.e SSP-koordinationsgruppen 8 3.f Netværksgrupperne 9 3.g SSP-konsulenten 10 3.h Tirsdagsgruppen 10 4.a Indsatsformer - status for SSP-samarbejdet b Den generelle indsats 12 4.c Den specifikke og gruppeorienterede indsats 15 4.d Den individorienterede indsats Afrapportering af indsatsområder for Vedtaget indsatsområder i Økonomi 25 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag 6 30 Bilag 7 31 Bilag 8 32 Bilag 9 33 Bilag Bilag Bilag

5 Forord Forebyggelse af kriminalitet står højt på dagordenen i Gladsaxe Kommune. Kriminalitet er med til at skabe utryghed for kommunens borgere, men det er også et tegn på mistrivsel hos det barn eller den unge, der begår kriminaliteten. En solid og målrettet indsats har således en tosidet effekt til gavn for alle kommunens borgere. En væsentlig del af det daglige arbejde med Gladsaxe Kommunes ca børn og unge under 18 år, som udføres af ansatte i blandt andet institutioner, skoler, familieafdelingen og Gladsaxe lokalpoliti, tager udgangspunkt i oplysning og forebyggelse den generelle forebyggelse. Men lige så vigtigt er det socialpædagogiske projektarbejde der foregår i Gladsaxe Kommunes klubber, Pilegården, beboerrådgiverne og i foreningslivet. Årsrapporten indeholder først og fremmest SSP Gladsaxes værdigrundlag, formål, målsætninger og SSP-samarbejdets målgrupper. Dernæst følger en gennemgang af samtlige aktører i SSPorganisationen. Under dette afsnit beskrives aktørerne kort. For en fyldestgørende beskrivelse af alle aktører henvises til gladsaxe.dk/ssp. Herefter følger status for SSP-samarbejdet for år I det sidste afsnit kommes der med bud på indsatsområder for Rigtig god læselyst. Sacha Sas Popovic SSP-konsulent Linda K. Nielsen SSP-konsulent 4

6 2.a Værdigrundlag Værdigrundlaget for SSP-samarbejdet i Gladsaxe Kommune tager afsæt i det fællesværdigrundlag, der er blevet formuleret i forbindelse med den kommunale indsats, der skal være i forhold til de støttekrævende børn. Disse værdier er: Familien er som udgangspunkt det bedste sted for et barn at være Problemerne løses i samarbejde med familierne, ikke for familien I organisationen arbejder vi koordinerende og tværfagligt med respekt for hinandens ansvarsområder Problemerne løses som udgangspunkt i nærområdet Børn og unge skal leve under forhold, der sikrer, at de kan lære og udvikle sig Der handles konsekvent til fordel for barnet og den unge Derudover har SSP-samarbejdet udvidet det fælles værdigrundlag med tre ekstra værdier: Der skal sættes fokus på hele kammeratskabsgruppen og ikke kun den enkelte unge Den der ser problemet, har et medansvar for, at det løses Der skal reageres hurtigt jo tidligere jo bedre 2.b Formål med SSP-samarbejdet At skabe rammer og motivere for den generelle og specifikke kriminal- og misbrugspræventive indsats overfor børn og unge i Gladsaxe Kommune. At vedligeholde og kontinuerligt udvikle det tværfaglige og tværsektorielle netværkssamarbejde, der arbejder kriminalpræventivt med alle børn og unge i alderen 6-25 år i Gladsaxe Kommune At fastholde og udvikle forældresamarbejdet og forældreansvaret At have fokus på andre voksnes medansvar for børn og unge. Og at inddrage det omkringliggende samfund. For eksempel foreninger, sportsklubber, erhvervsdrivende etc. (de eksterne samarbejdsparter) 2.c Målsætninger At vedligeholde en bred forebyggelseskultur via generelle og specifikke indsatser overfor alle børn, unge og deres forældre At reducere eller hindre at de unge bliver kriminelle eller misbrugere af illegale stoffer At alderen for de unges alkohol debut udsættes 5

7 At de fagpersoner der er involveret i SSP-samarbejdet løbende opkvalificeres og udvikler deres faglighed 2.d Målgruppen Målgruppen for hele SSP indsatsen opdeles i fem kategorier: 1) Alle børn og unge fra 6 18 år, og som er bosiddende i Gladsaxe Kommune 2) Forældre og borgere i Gladsaxe Kommune 3) Unge mellem år der har et særligt behov for støtte i forbindelse med uddannelse eller jobtilbud. Denne gruppe hører under betegnelsen SSP+ 4) De professionelle samarbejdspartnere i SSP-samarbejdet børne- og kulturforvaltningen, kriminalforsorgen, social og sundhedsforvaltningen og politiet. Her tænkes primært på frontpersonaler som lærere, pædagoger, politi og sagsbehandlere der udøver indsatsen i hverdagen 5) De eksterne er repræsenteret i form af: Tekniske skoler, produktionsskolen, frivillige organisationer, privatskoler, biblioteker, beboerrådgivere, halinspektører, UU-Nord, ungdomsuddannelser, virksomheder med flere. 3.a SSP-organisationen/strukturen Børne- og Undervisningsudvalget er øverste myndighed for SSP-samarbejdet, når det drejer sig om de økonomiske rammer og grundlæggende forandringer i struktur og organisation. Opbygning, sammensætning, arbejdsopgaver og økonomi er beskrevet i en SSP-struktur der blev politisk vedtaget i foråret Den daglige struktur er opdelt i 3 niveauer: Det ledende, det koordinerende og det udøvende niveau. 6

8 3.b Organisationsdiagram for SSP-Gladsaxe: SSP- Styregruppe Tirsdagsgruppen SSP-koordinationsgruppen SSP-konsulenterne Netv æ rksgruppe M ø rkh ø j Netværksgruppe Høje Gladsaxe Netv æ rksgruppe Bagsv æ rd Netvæ rksgruppe Væ rebro Netværksgruppe Buddinge, SøSøborg Vadgård 3.c SSP-styregruppen SSP-styregruppen er sammensat af: børne- og kulturdirektøren skolechefen politiinspektøren afdelingslederen i kriminalforsorgen kontorchefen i familieafdelingen SSP-konsulenterne Det er styregruppens opgave, at etablere og vedligeholde de overordnede rammer for Gladsaxe Kommunes samlede kriminalpræventive indsats. Gruppen udtaler sig også omkring SSPbudgettet. Endvidere godkender styregruppen: Årsplanen, værdigrundlag, formål og målsætninger for SSP-samarbejdet, samt tager stilling til indsatsområder for det nye år. SSP-styregruppens øvrige opgaver er yderligere beskrevet på gladsaxe.dk/ssp. 7

9 3.d SSP-årsmøde Hvert år i maj afholdes der et SSP-årsmøde for at samle hele SSP-arbejdet. Der kan vælges et eller flere temaer, der behandles med oplæg og diskussioner. Til SSP - årsmødet inviterer SSP-styregruppen: Byrådet Deltagerne i SSP - arbejdet Andre samarbejdspartnere Relevante gæster og oplægsholdere Formål At være det samlende led i SSP-arbejdet At være forum for debat, diskussioner og inspiration til SSP-arbejdet At ajourføre årsmøde deltagernes viden om SSP-arbejdet At udvide kendskabet til de forskellige faggrupper gennem dialog SSP-styregruppen er arrangør af SSP-årsmøderne. Alle deltagere i SSP-samarbejdet kan komme med ideer til temaer, oplægsholdere samt andre indslag. SSP-koordinationsgruppen indhenter forslag fra SSP-netværksgrupperne. Herefter drøfter SSPkoordinationsgruppen de indkomne forslag til årsmødet og udarbejder et forslag til godkendelse i SSP-styregruppemøde. 3.e SSP-Koordinationsgruppen Det koordinerende niveau er sammensat af repræsentanter fra alle grene i SSP-samarbejdet. Koordinationsgruppen består af: en repræsentant fra kriminalforsorgen en pædagogisk konsulent fra klubberne en repræsentant fra UU- nord afdelingslederen på ungdomsskolen to repræsentanter fra Gladsaxe politi en repræsentant fra arbejdsmarkedsafdelingen to SSP-konsulenter Det er koordinationsgruppens opgave at varetage den daglige koordinering af den kriminalpræventive indsats i Gladsaxe Kommune samt indsamle oplysninger om kriminalitetsudviklingen i kommunen. Gruppen forbereder desuden dagsorden til SSP styregruppen og varetager udarbejdelsen af årsrapporten. Koordinationsgruppen kan efter behov inddrage misbrugskonsulenten, Beboerrådgivningen i Høje- Gladsaxe, Værebro Rådgivningen samt andre interessenter. Det er også koordinationsgruppen der tager stilling til ansøgninger til SSP-midler. Formålet og gruppens øvrige opgaver er beskrevet nærmere på gladsaxe.dk/ssp 8

10 3.f Netværksgrupperne På det udøvende niveau er der oprettet 5 netværksgrupper, der dækker alle skoler og klubber i Gladsaxe Kommune. Netværksgrupperne er sammensat af skole - og klubledere, rådgivere fra familieafdelingen, nærpolitiet, bibliotekerne, beboerrådgivere, SSP-konsulenten, halinspektør med flere. Alle skoler og klubber er repræsenteret i en af de fem nedenstående netværksgrupper. De fem SSP-netværksgrupper: Høje Gladsaxe Mørkhøj Værebro Buddinge/Søborg/Vadgård Bagsværd SSP-konsulenten deltager i alle netværksgrupperne. Konsulenten skal sikre, at grupperne fungerer efter de retningslinjer, der er beskrevet i SSP-organisationen. Netværksgruppernes formål og arbejdsopgaver er nærmere beskrevet på gladsaxe.dk/ssp 9

11 3.g SSP-Konsulenterne SSP-konsulenterne er placeret på det koordinerende og ledende niveau i SSP-organisationen. Det er SSP-konsulentens opgave, at koordinere den kriminalpræventive indsats samt sørge for kommunikationen mellem det ledende, det koordinerende og det udøvende niveau. De to SSP-konsulenter kan i fællesskab tage stilling til ansøgning om SSP-midler på op til kr. Ansøgninger over dette beløb skal behandles i SSP-koordinationsgruppen. SSP konsulenternes arbejdsopgaver på det ledende og det koordinerende niveau er: At samle viden om børn og unges kriminalitet At afdække generelle og lokale årsager til denne kriminalitet At udvikle ideer og forslag til kriminalpræventive indsatser At motivere og inspirere institutioner og professionelle til at arbejde forebyggende At foreslå og koordinere udarbejdelse af materialer og kursustilbud SSP konsulenternes arbejdsfunktioner i forhold til det udøvende niveau er: At formidle viden og ideer At være igangsætter, koordinere og rådgive At opsamle erfaringer og viden fra det konkrete forebyggende arbejde Ansvarsområde I forbindelse med den individorienterede indsats er SSP-konsulenterne i samarbejde med ungemedarbejderen fra familieafdelingen ansvarlig for følgende område: Rådgivende funktioner i forhold til rådgiverne i familieafdelingen vedrørende børn og unge generelt SSP konsulenterne deltager i følgende grupper og udvalg: SSP-styregruppe (sekretær), SSP koordinationsgruppe og netværksgrupperne Tirsdagsgruppen, SSP Samråd i Vestegnens politikreds og misbrugskoordinerende team 3.h Tirsdagsgruppen Tirsdagsgruppen består af repræsentanter fra politiet og Børne og Kulturforvaltningen. Gruppen har det konkrete overblik over kriminaliteten blandt de unge i Gladsaxe Kommune. Gruppen fungerer som et aktivt, handlende og informationsgivende redskab for hele SSPsamarbejdet. Det tætte samarbejde kommer til udtryk gennem en ugentlig kontakt på Gladsaxe Rådhus. I gruppen er informationsvejene mellem forvaltningerne og politiet korte, og derfor kan der hurtigt iværksættes fælles tiltag og indsatser i forhold til de påg unge eller akutte problemstillinger, som er direkte relateret til kriminalitet. Ved hjælp af en strukturering af de oplysninger, der tilflyder Tirsdagsgruppen bliver de tidligt opmærksomme på unge med uhensigtsmæssig adfærd i gadebilledet eller nye gruppedannelser. 10

12 Tirsdagsgruppens referater har udviklet sig til også at rumme en slags nyhedsbrev. Referatet er udbygget til også at omhandle kriminalpræventive kursustilbud, inspirationsmateriale fra Det Kriminalpræventive Råd og andre statslige institutioner etc. På den måde får SSP-organisationen opkvalificeret og opdateret hinanden. De ledere (og medarbejdere) der modtager Tirsdagsreferatet er ansvarlige for at videreformidle informationer til deres bagland, så SSP-arbejdet på alle niveauer løfter den forebyggende opgave i fællesskab. Nærmere beskrivelse af Tirsdagsgruppen kan læses på gladsaxe.dk/ssp 4.a Indsatsformer - status for SSP-samarbejdet 2006 SSP-konsulenterne har deltaget i følgende opgaver: Ydet konsulentstøtte på en række skoler i forbindelse med specifikke sager som vold, trusler, tyveri og rusmiddelproblematikker Desuden ydet konsulentstøtte i forbindelse med de specifikke socialpædagogiske projekter i klubregi Sparringspartner for Værestedet (Høje - Gladsaxe) via besøg, telefonmøder, samt koordineringsmøder på Gladsaxe politigård Medvirket i interviews med skoleelever, seminarieelever samt praktikanter fra Den Social Højskole Haft åben daglig mobiltelefonrådgivning fra 8:00 20:00 (også ferierne). Samtalerne har primært været med unge og forældre, men også samarbejdsparter i klubber og skoler Har medvirket i interviews til de lokale aviser, radio Gladsaxe, Urban og TV- avisen på DR1 Givet input i forbindelse med udarbejdelse af misbrugspolitik Har arrangeret det årlige SSP-årsmøde (konference) med 110 deltagere SSP-konsulenterne har i årets løb stået for planlægning og afvikling af forældremøder. Temaerne har blandt andet været: De rigtige venner Arto og net etik Alkohol Rusmidler Forældrenetværk Straffeattester og konsekvens Forældreroller I alt er det blevet til forældremøder der svare til 48 klasser. 48 klasser er skønsmæssigt blevet ganget med 18 forældre. Berøringsflade ca. 864 forældre. Der er besøgt en 3. klasse, tre 4. klasser, fire 5. klasser, tyve 6. klasser, fjorten 7. klasser, fire og tyve 8. klasser, ti 9. klasser, 10. klassecenteret og Ungdomsskolen. Berøringsflade ca elever. Nogle klasser er besøgt flere gange. Nogle af temaerne ved klassebesøgene har været: De rigtige venner Alkohol Rusmidler Straffeattester og konsekvens Udnyt fritiden fornuftigt Flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser 11

13 Desuden har SSP-konsulenterne: Sendt opfordringer til skolelederne om at alle skolehjemmesider bør have et link til SSP - hjemmesiden Har to gange årligt sendt huskesedler til skolerne om SSP-konsulenternes foredragsvirksomhed på mellemtrinet, overbygningen samt forældremøder Besøgt fem skolebestyrelser Sendt opfordringer til skolelederne om at SSP gerne vil synliggøres til lærerrådsmøderne hvor alle lærere er samlet 5 skoler er besøgt Deltaget i opsøgende arbejde til Blå Mandag, 9.- og 10. klassernes sidste skoledag, samt opsøgende arbejde rundt i kommunen (primært i skoleferierne) seks foredrag i klubberne Foredrag i Gladsaxe Rotary Klub Endvidere har SSP-konsulenterne været tov holdere ved alle tiltag under den generelle indsats (se nedenfor). Konsulenterne har deltaget i to temadage: Konfliktløsning på gadeplan, Forældrenetværk samt konferencen Om unge utilpassede. Den ene konsulent har været på studietur til Skotland. 4.b Den generelle indsats Indsatsen er generel og sker over for målgrupper, hvor der ikke nødvendigvis har været tegn på kriminel adfærd. Arbejdet består bl.a. af kriminalpræventiv undervisning, iværksættelse af diverse kampagner, oplysning om uddannelses og fritidsaktiviteter, kriminalpræventive kursustilbud til lærer og pædagoger, foredrag, artikler i lokalavisen, det opsøgende arbejde i klubberne etc. 12

14 Ad hoc aktiviteter i 2006: 1) SSP-konsulenterne inviterede kommunens forældre til foredrag onsdag d. 29. marts. Temaet var Unge på Internettet. Fokus på denne aften var især rettet mod hjemmesiden arto.dk, fordi den på daværende tidspunkt (og stadig er) meget populær blandt de unge. Arto omtales jævnligt i medierne på grund af sager om unge, der mopper og truer hinanden, lægger hadeprofiler ud eller udøver vold mod andre psykisk eller fysisk. De ca. 60 tilfredse fremmødte forældre fik gode ideer om, hvad man skal give af råd til sine børn om netetik. 2) Foredrag: SSP har støttet Klub Søborg og Værestedet med foredragsholdere. Klub Søborg havde fokus på Unge på internettet. Klubbens gode erfaringer fra Arto debat aften. Se bilag 1. D. 16. nov havde Værestedet besøg af fængselsvæsnet (Balance i Frihed). Her holdt 2 indsatte foredrag om kriminalitet og livet i fængslet. Efterfølgende var der en diskussion med de unge fremmødte. Der var ca. 40 unge til stede i alderen år. De unge har rost arrangementet. De samme foredragsholdere har i dec besøgt Høje Gladsaxe klubben. 3) I februar og marts måned 2006 var der en del medieomtale om unge, der eksperimenterer med at sniffe lightergas. For at afdække hvorvidt de unge i Gladsaxe Kommune også sniffer lightergas, sendte SSP-konsulenterne et anonymt spørgeskema rundt til eleverne fra kl. Forældrene blev orienteret om spørgeundersøgelsen (6. marts) samt om symptomer på snifning af lightergas. Den 7. marts 2006 sendte vi den anonyme undersøgelse til skolerne. Se bilag 2. Konklusion af undersøgelsen er vedlagt som bilag 3. 4) Den 13. juni 2006 inviterede SSP-konsulenterne lederen af Høje Gladsaxe klubben til at holde foredrag om Arbejdet med tosprogede familier og deres unge. Foredraget indeholdte spændende problematikker om integrationsarbejdet, historik, forældresamarbejde, de unges socialkarakter samt bud på fremtidige udfordringer. Der deltog ca. 55 medarbejdere fra kommunen. Manuskriptet til foredraget kan rekvireres hos SSP-konsulenterne. Se bilag 4. 5) Aldershvile problematik (støj, hærværk m.m. i Aldershvile området). På baggrund af underskriftsindsamlinger og henvendelser fra naboer afholdte Teknik- og miljøforvaltningen d. 21. juni 2006 et stormøde. Til mødet var tilmeldt ca. 45 naboer og fra kommunen var mødt: Sacha Popovic (SSP-konsulent og som repræsentant for nærpolitiet), Flemming Baumann (pædagogisk konsulent), Kim Sørensen (driftsleder), Ivan Christensen (vej- og parkchef) og Elin Dybdal (landskabsarkitekt). I Bilag 5 har vi vedlagt SSP s initiativer samt rolle i sagen. 6) Hen over foråret og sommeren oplevede SSP et mindre boom af hurtigoprettet tæskehold. Mest i forhold til de unges brug af hjemmesiden arto.dk. SSP inviterede derfor alle (beboerrådgivere, skoler, klubber, sagsbehandlere, politi, etc.) interesserede til et ide og erfaringsudvekslingsmøde 21. september på Gladsaxe Politigård. Bilag 6 indeholder indkaldelse samt referat af tæskeholdsmødet. 7) Gladsaxe Kommune er gået til kamp mod mobning på nettet. SSP sender musemåtter med regler mod mobning ud til alle skoleelever fra klasse. Bilag 7 indeholder pressemeddelelsen. 13

15 8) Gladsaxe Kommune tilbyder, som de første i landet, foredrag om alkohol, kriminalitet, mobning og meget andet inden for hjemmets fire vægge. Tilbudet går ud på at give forældre mulighed for et foredrag hjemme i privaten eksempelvis om alkohol, rusmidler, mobning på nettet, hærværk og anden form for kriminalitetsforebyggende snak. Der skal mindst være 10 forældre, hvis man vil booke en SSP-konsulent privat. Bilag 8 indeholder pressemeddelelsen. 9) Indkøb af materialer: Rusmiddelguide for klubpædagoger, Rusmiddelguide for forældre, Rusmiddelguide for teenagere, Hash-samtalen, Den Ungdom og Værd at vide om pubertet. Nogle af materialerne er blandt andet uddelt til pædagoger, lærere, diverse venteværelser på rådhuset, biblioteker samt andre interesserede frontpersonaler. 10) Blå Mandag og 9. og 10.klassernes sidste skoledag er dage, er mange unge er i byen på egen hånd, med penge på lommen og ofte med alkohol i blodet. I den forbindelse koordinerede SSPkonsulenterne et forebyggende tiltag, hvor skolerne skulle melde tilbage omkring: - Hvilken dag bliver der holdt Blå Mandag på jeres skole? - Hvor skal de unge hen (Bakken, Tivoli, andet sted)? - På sidste skoledag - hvornår har de unge fri? Og hvor skal der festes videre? Tilbagemeldingerne skulle bruges til en koordinering af de opsøgende medarbejdere i klubberne og SSP-konsulenterne. 14

16 Pjece fra Det Kriminalpræventive Råd, 11) Der er udarbejdet ny arbejdsbeskrivelse for SSP-lærere på skolerne. Denne kaldes nu for - inspirationsliste for SSP-lærere. Se Bilag 9. 12) Tilbud om konfliktmægling. SSP-konsulenterne har været flittigt brugt på skolerne og klubberne som konfliktmæglere. Konfliktmæglingerne har været mellem unge og mellem unge og forældre. En konfliktmægler hjælper med at få styr på den situation, der er opstået og hjælper parterne til selv at finde en løsning, som begge parter kan være tilfredse med. Målet er, at parterne selv tager ejerskab til deres konflikt. 4.c Den specifikke og gruppeorienteret indsats Den specifikke indsats i kommunen har til formål at gribe ind overfor grupper af børn og unge, hvor der er konstateret symptomer på begyndende misbrug eller kriminalitet. Det drejer sig typisk om unge, som har vanskeligheder med at finde deres plads i tilværelsen De klarer sig dårligt i skolen, går ikke regelmæssigt til fritidsaktiviteter og efter endt skolegang har de svært ved at komme i gang med et arbejde eller en uddannelse. Den specifikke forebyggelsesindsats skal gennem målrettede SSP-projekter hjælpe disse grupper af unge til at komme ud af deres misbrug eller begyndende kriminalitet og hjælpe dem til at finde deres plads i samfundet gennem en relevant uddannelse eller arbejde. Det drejer sig ofte om større konflikter på skolen eller i et boligområde. Det er ofte en blanding unge rodløse, og ældre elever på skolerne. Projekter i 2006: Ansøgninger der har modtaget SSP-midler i 2006 i vilkårlig rækkefølge: 1. Værestedet 2. Clock work orange Klubben Søborg 3. Værebro drengeprojekt Værebro Klubben 4. Vis hvad du kan Høje Gladsaxe Beboerrådgivningen 5. Game 3 - Høje Gladsaxe Beboerrådgivningen 6. Positiv Fritid Høje Gladsaxe klubben 7. Tilskud til foredragsaftener Klubben Søborg og Værestedet 15

17 Projekterne: Positiv Fritid, Værebro drengeprojekt og Clock work orange har i november/december 2006 fået bevilliget SSP-midler. Der ligger derfor ingen evaluering/status fra disse projekter i denne årsrapport. Principper for tildeling af SSP midler: Der gives støtte til tiltag som aktiverer børn og unge Der skal være tale om en forebyggende indsats indenfor kriminalitets- og rusmiddel området, herunder kan SSP yde støtte og tilskud til Konkrete projekter rettet mod grupper af unge med uhensigtsmæssig adfærd En fælles finansiering af større tiltag med forventet forebyggende effekt i et lokalområde Honorar til foredrag og anden oplysende virksomhed Indkøb og udlevering af undervisningsmaterialer indenfor kriminalitets- og misbrugsområdet Kultur- og fritidsinitiativer som går nye veje i forhold til børn og unge Det er en forudsætning, at der ved større og mere omfattende projekter gøres brug af ansøgningsformularen, og at der afsluttes med en skriftlig evaluering eller erfaringsopsamling af projektet, hvis der skal bevilliges midler fra SSP-puljen. Der kan desuden ydes støtte til mindre omfangsrige projekter af kortere varighed eksempelvis udflugter med bestemte grupper af unge med et forebyggende sigte. SSP-midlerne kan søges af alle der ønsker at søge støtte til projekter med børn og unge, der har et kriminalpræventivt sigte. Ansøgningsskema kan rekvireres på gladsaxe.dk/ssp eller hos SSP-konsulenterne, som ligeledes er til rådighed, hvis der er eventuelle spørgsmål der ønskes afklaret. Ansøgningen stiles til SSP-konsulenterne og godkendes af SSP-koordinationsgruppen. Evaluering/status vedr. Værestedet fra Ungdomsskolen: Formål og mål Værestedet i Høje Gladsaxe er et åbent sted uden registrering, beregnet som et sted hvor rodløse unge mest 2. generations invandrere og utilpassede unge kan opholde sig om aftenen. Målet er at skabe ro i Høje Gladsaxe. Værestedet har i år fået ansat en tredje medarbejder, der er ansat på 30 timer. Den tredje medarbejder giver mulighed for at en medarbejder kan følge de unge ud af huset, for eksempel for at introducere dem for foreningslivet i Gladsaxe og ligesom lukkedage i forbindelse med sygdom undgås. Værestedet har i efteråret afholdt en særdeles velbesøgt temaaften om forbrydelse og straf. Værestedet havde besøg af et par indsatte med følge af fængselsfunktionær. Der var ingen tvivl om, at de indsattes beretning om at være indsat til afsoning gjorde indtryk. Værestedets tre medarbejdere skal gennem deres tilstedeværelse og nærvær, være med til at påvirke de unge i en positiv retning, samt være i dialog med de unge. Der tilbydes lektiehjælp om eftermiddagen som forestås af frivillige fra Dansk Røde Kors. Værestedet får også opsøgende besøg fra UU-Nord, så de unge kan få hjælp til at lave uddannelsesplaner og ansøgninger om arbejde. Lektiehjælpen der tilbydes om eftermiddagen bliver brugt af 4-6 unge. De unge gør også brug af UU- Nords besøg. Endvidere har Værestedet i 2006 fået tilført midler til professionel rengøring, idet ordningen med at rengøring var en del af arbejdet med de unge ikke har fungeret. Målgruppen Værestedet besøges af et lidt varierende antal unge, som regel mellem 25 og 40 unge på en aften. De unge er i alderen fra år og til år. Færre i sommerhalvåret, flere i vinterhalvåret. Det er en gruppe af unge med stort sammenhold. De er meget ømtålelige, og har ikke den største forståelse hverken for reg- 16

18 ler eller samfundet. De føler sig marginaliseret og har svært ved at begå sig. Det er unge, der har haft mange nederlag og de føler sig ikke som en del af det danske samfund. Man mærker, at deres kulturelle baggrund ikke er at sidde hjemme sammen med familien. Værestedet er for dem det varme gadehjørne, det er deres sted, en slags helle i hverdagen, hvor man mødes, hygger sig og taler med ligesindede. Det er også stedet hvor man kan modtage gode råd fra voksne. Organisering Evaluering Værestedet er startet som et samarbejdsprojekt, hvor midlerne dels blev hentet i socialforvaltningen dels i børne- og kulturforvaltningen. Værestedet er nu organisatorisk tilknyttet Ungdomsskolen, der er gjort budgetansvarlig for værestedet.. Der er åbent mandag til fredag fra kl. 17:00 til kl. 22:00. Samlet set udviser de unge ansvarlighed, initiativ og handlingslyst. De forsøger at organisere sig inden for de givne rammer, men håber, at disse i fremtiden kan udvides. Efter udsagn fra nærpolitiet, beboerrådgiveren, afdelingsbestyrelsen og biblioteket, er den uro der tidligere var i Høje Gladsaxe og i centeret aftaget meget i Værestedets åbningstid. Nærpolitiet giver udtryk for, at Værestedet har været med til at skabe og fastholde en positiv udvikling i Høje Gladsaxe, der således i dag er en bydel der er præget af ro og orden, set i relation til beboersammensætningen. Set fra Ungdomsskolens synsvinkel, får Gladsaxe Kommune et rigtigt godt afkast for de midler der investeres i Værestedet. Evaluering af Bokseprojekt: Formål og mål Målgruppen Organisering At få unge til at dyrke idræt i deres fritid. At give de unge en ny interesse og mulighed for et andet alternativ til hverdagen. At opdage viden, udvikle metoder til at vi og bokseklubben kan opkvalificere arbejdet med de unge. At få belyst hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i at samle en gruppe unge til en aktivitet. Projekt boksetræning er målrettet unge, der bor og opholder sig i Høje Gladsaxe. Målgruppen er også unge der er tilmeldt klubben Høje Gladsaxe. Herudover kan unge, som er tilknyttet et fast kontaktperson (sl ), også benytte sig af tilbudet. Indsatsen organiseres og gennemføres i et samarbejde mellem Gladsaxe Bokseklub - klubben Høje Gladsaxe Pilegården og Beboerrådgivningen Høje Gladsaxe ved Projektarbejder fra projekt Farverig Fritid. Udgangspunktet er mandags træning i Gladsaxe bokseklubs lokaler. Her er gratis træning for dem, som har lyst til at prøve boksning. Gladsaxe Bokseklub står for boksetræningen. De andre samarbejdspartnere har fokus på oplysning af tilbuddet, følge ordningen og eventuel deltagelse i træning. 17

19 Evaluering Gennem kontakt til de unge i lokalmiljøet vi haft ca. 30 unge til træning. Flere unge har haft behov for at blive fulgt af en, som de kender i starten. De unge som viste interesse for at fortsætte efter sommerferien, følger vi op på i september. Samarbejdet med Gladsaxe bokseklub skal fortsætte. I efteråret 06 prøver vi at finde en model til, hvordan Gladsaxe bokseklub selv kan rekruttere medlemmer på gadeplan. Ydermere vil vi sætte fokus på, hvordan klubben kan blive torv holder på et SSP-projekt. I Høje Gladsaxe området vil det stadigvæk være Beboerrådgivningen og Klubben Høje Gladsaxe, som formidler kontakt til de unge. Evaluering/status af Game 3 - Høje Gladsaxe Beboerrådgivningen m.fl. Formål og mål Målgruppen Organisering Evaluering Få de unge til at dyrke idræt på gadeplan. At unge fra Tingbjerg og Høje Gladsaxe mødtes i en positiv atmosfære. At de unge i HG oplever et aktivt alternativ til deres fritidsliv. Børn og unge i alderen år. Øvrige beboere i Høje Gladsaxe. Projektet er forankret i Beboerrådgivningen. Vi har inviteret samtlige samarbejdsparter i Høje Gladsaxe. Game 3 lagde ud med en grundig præsentation på de 3 skoler i nærområdet. Ved første træning var der 50 unge fra både Høje Gladsaxe og villakvarteret. Træningen har kørt en gang om ugen fra maj til september, med flest deltagere i maj og færrest i juli. Game 3 projektet skabte mulighed for boldspil for børn og unge i HG. En større gruppe drenge var ikke så begejstret for basket, men i løbet af sommeren etablerede de deres egen street fodboldturnering, både organisatorisk, og som udøvere. Dette har derigennem udviklet sig til en fast gruppe, der aktivt spiller fodbold 2 gange om ugen i den lokale idrætshal. Samtidig er de blevet opmærksomme på, at andre har lignende behov. Bla. har de etableret en turnering for vores pigegruppe. Her står de for holdinddeling, turneringsplan, dommerfunktion og lignende. Game 3 fået åbnet op for andre unge, bland andet villabørn og forældre, der blev tiltrukket af basket. Dette er positivt, da området ellers ofte bliver omtalt negativt i den offentlige debat. Generelt arbejder vi hen imod åbenhed for at undgå ghettoisering, og få fortalt den gode historie. Ud over dem der blev meldt ind i Game3 var HG pigegruppe aktive brugere af banerne. Marielyst skole brugte baner og net til undervisning. Værestedet og HG ungdomsklub brugte banerne som samlingssted for unge i aftentimerne. Game 3 har på mange områder fået sat gang i idrætslivet i HG, ikke mange unge er gået i den lokale Basketballklub. Der har vi måtte erfare at der ligger et idrætsmæssigt skel imellem klub og street basket, som vi i lignende projekter i fremtiden skal nedbryde. Hvis de lokale idrætsforeninger skal drage nytte af Game3 er det en forudsætning at de selv er aktive deltagere i projektet. Dem som vi i ansøgningen betragtede som de truede unge, deltog i etableringen af banerne samt ved åbningen, de følte ansvar og var med i hele projektperioden. De blev beviste om fritiden kan bruge til noget aktivt, og vi har i de sidste par måneder kunne guide flere unge ud i forskellige idrætsgrene. 18

20 Evaluering/status af Opfør dig ordentligt - Høje Gladsaxe klubben Formål og mål Målgruppen Organisering Evaluering Vi vil forsøge at påvirke børn og unge i en tidlig alder, i en positiv retning via en alternativ metode, en positiv rollemodel, en storebror som de låner blandt ungdomsklubbens særligt ansatte unge medarbejdere. Vi vil sætte ind med en struktureret, pædagogisk indsats inden de når at danne deres teenager identitet som smarte ballademagere der ikke er interesseret i skolen, men derimod stoffer, vold, hurtige penge. Projektet omhandler primært unge indvandrer drenge, som udviser adfærdsproblemer i skolen og i deres fritidsliv. De har problemer med adfærd, trivsel og relationer til andre børn og unge. De har i særlig grad problemer med deres kommunikation og forståelsen af andres kommunikation og kropssprog. De er i gang med småkriminalitet og der er eksempler på hærværk og destruktiv adfærd. De kommer typisk fra ressourcesvage familier, og klarer sig ofte dårligt i skolen. Der vil være 2-3 medarbejdere tilknyttet projektet, som skal planlægge, igangsætte og styre projektet. - Udvælge/vurdere drengene - Præsentere det kommende forløb for drengene og deres forældre - Præsentere det for samarbejdspartnere og forvaltning - Konkret planlægge programmet / projektet - Opbygge et dybere kendskab og mere tillidsfuldt forhold til de unge - Iværksætte specielle ture / oplevelser - Deltage i fritids aktiviteter / igangsætte aktiviteter, kontakt til foreningerne Det har været en meget positiv periode vi har været igennem. Både medlemmerne og de ansatte storebrødre kan mærke at det i nogen grad har rykket. Især er kommunikationsproblemerne de unge imellem blevet væsentlig mindre. I skolen går det meget bedre for 4 af drengene, hvor der har været et målrettet samarbejde med klasselærerne. De drenge der har været med i projektet har ikke været indblandet i kriminalitet i det år vi har arbejdet med dem. Men det har vist sig at der er behov for en lang og målrettet indsats med mere fokus på samarbejde med foreningerne og forældrene, og skabe et netværk omkring hele deres fritidsliv. Dette vil vi følge op på i projektet Positiv Fritid, som starter primo

21 Evaluering/status af Outsiderne 2 Torvegården Fritidscenter Formål og mål Målgruppen Organisering Evaluering Målet for projektet har været at skabe rammer for en del drenge så disse kunne ændre deres egoistiske og asociale adfærd. Under forløbet har de medarbejdere, der var tovholdere og ansvarlige for projektet været i dialog med drengene og med deres fysiske tilstedeværelse skabt rum for en positiv udvikling til det enkelte medlem. I forhold til indgået aftaler har der været en konsekvent tilbagemelding. Medlemmerne har i samråd med medarbejdere selv underskrevet deres egen kontrakt. I forløbet har andre samarbejdspartnere været medinddraget nærpoliti, lærere, familieafdelingen og bebyggelsens ejendomsinspektør. Torvegård har haft ansat to medarbejder, der har haft til formål at være rollemodel og vejviser for de omtalte drenge. Unge fra forskellige sociale grupper både danske drenge og drenge med anden etnisk baggrund. De medlemmer der har været fokus på er en gruppe drenge med voldsomme identitetsproblemer voldelig adfærd normbrydere i negativ betydning truende og med en manglende respekt for voksne. Forældrene til disse drenge var ligeledes en del af målgruppen. En projektgruppe nedsattes med lederen som tovholder. Projektbeskrivelsen blev udformet og fulgtes efter en nøje tilrettelagt tidsplan. Stor ansvarlighed fra medarbejdernes side i forhold til at overholde møder, indgået aftaler og stor forståelse fra de øvrige medarbejdere. På baggrund af den massive indsats der har været iværksat, er det lykkedes at splitte den omtalte gruppe drenge. De har fået mere selvværd, er interesseret i omverdenen med nye kammeratskabsgrupper. Det har været udviklende og lærerigt for medarbejderne, men Rom blev ikke bygget på en dag. Vi må erkende, at en restgruppe af drenge ikke har opnået at blive socialiseret og fået ændret deres adfærd af betydning ligeledes har det været vanskeligt at få forældrene i tale. Dette betyder at vi starter et nyt projekt, hvor disse familier er i fokus. 20

22 4.d Den individorienterede indsats SSP-konsulenterne arbejder primært på det koordinerende og ledende niveau, hvorimod specifikke tiltag overfor den enkelte unge hos rådgiverne i familieafdelingen, medarbejderne på Pilegården, lærerne, pædagogerne samt beboerrådgiverne. SSP-konsulenterne har dog også samtaler med unge, forældre og tager på hjemmebesøg. Familieafdelingens arbejde med de unge foregår så vidt muligt i tæt samarbejde med den unges nærmiljø, dvs. forældre, skole, klub, samt med andre professionelle, der har kontakt med den unge. Såfremt det drejer sig om unge, der nærmer sig de 18 år, kan Kriminalforsorgen stå for tilsynet. Typisk overtager kriminalforsorgen tilsyn, når den unge fylder 18 år. 5 Afrapportering af indsatsområder i 2006 Videreudvikling af SSP+ Gladsaxe Kommune har delt SSP+ op i to niveauer. Niveau a) Der er forankret i arbejdsmarkedsafdelingen (borgere over 18 år), og som kun beskæftiger sig med unge der har eller har haft kontakt med Kriminalforsorgen. Niveau b) Er forankret i Børne og kulturforvaltningen hos SSP-konsulenterne, og omhandler unge der ikke har begået kriminalitet, og hvor indsatsen er generel: Indsatsen er generel og sker over for målgrupper, hvor der ikke nødvendigvis har været tegn på kriminel adfærd. Arbejdet består bl.a. af kriminalpræventiv undervisning, iværksættelse af diverse kampagner, oplysning om uddannelses og fritidsaktiviteter, kriminalpræventive kursustilbud til lærer og pædagoger, foredrag, artikler i lokalavisen, det opsøgende arbejde i klubberne etc. Fra Gladsaxe Kommunes SSP-årsrapport 2005/06. Formålet har været at skabe et kriminalpræventivt netværk blandt ungdomsuddannelserne, samt motivere til at der påbegyndes en systematisk kriminalpræventiv indsats på ungdomsuddannelserne. Tiltaget er nu gennemført og mødet med ungdomsuddannelserne fandt sted 7. december Der er aftalt en mødefrekvens to gange årligt. Tiltag 1. SSP/misbrugskursus for klubpædagoger. Klubpædagogerne har i dagligdagen stor kontakt til de unge og burde derfor have en større rolle i forhold til unge og misbrug. Kurset er gennemført. Evaluering fa kurset se bilag 10. Tiltag 2. Kvalificering af skolernes SSP-lærer. Det første SSP-lærer kursus fandt sted 1. marts Evaluering af kurset bilag 11. Der har efter følgende været afholdt et opfølgningskursus 3. oktober Tiltag 3. Der anbefales at der i forbindelse med bevilling af SSP-midler bør være et krav til klublederne om, at dokumentere og evaluere deres projekter - og herunder at lederne som en del af deres bevillinger forpligter sig til at formidle resultater og erfaringer for andre klubber. Tiltaget er ikke gennemført på grund af manglende tilmeldinger. 21

23 Tiltag 4. For at synliggøre SSP, samt for at tilgodese SSP s anden målgruppe (forældre og borgere) anbefales der et årligt rusmiddel foredrag med paneldiskussion for alle borgere i kommunen. Foredraget er afholdt og til stede var ca. 45 borgere. Se pressemeddelelsen bilag 12. Tiltag 5. Der skal udarbejdes en kriminalpræventiv guide: Hvem gør hvad, hvornår og hvorfor? Guiden er udarbejdet. Kan hentes på gladsaxe.dk/ssp. Tiltag 6. Der skal udarbejdes en SSP-læseplan for alle folkeskoler i Gladsaxe Kommune. SSPlæseplanen er udarbejdet. Behandles i skrivende stund politisk (januar 2007). 6. Vedtaget indsatsområder for 2007 I Gladsaxe Kommunes misbrugspolitik har SSP-organisationen ansvar for 9 tiltag, hvoraf to allerede er gennemført. Nedenstående er hentet fra misbrugspolitikken vedtaget Tiltag 1 - Undervisning af kommunens folkeskolelærere I forlængelse af undervisningen af SSP-lærerne på alle skoler i kommunen, bliver alle lærerne også undervist. Målet med undervisningen er, at alle lærere kender kommunens tilbud på misbrugsområdet og mulighederne for at hjælpe og støtte de unge. Tidsplan: SSP underviser på lærermøder på alle kommunens skoler i efteråret 2006 og foråret Tiltag 2 - Temadag i alle kommunens 6. klasser SSP tilbyder temadage i alle kommunens 6. klasser: Alle de andre gør det! er en temadag om unges sociale overdrivelse. SSP benytter et undervisningsmateriale, som skal medvirke til at forebygge risikoadfærd blandt børn og unge. Klasselærerne kan fra efteråret 2006 bestille temadagen hos kommunens SSP-konsulenter via SSP-hjemmesiden. Dette tilbud kan bestilles til hele skoleåret. 22

24 Tiltag 3 - Fryspunkt undervisningsmateriale strukturerede alkohol diskussioner Et forebyggelsesprogram, der består af strukturerede diskussioner mellem eleverne, der fokuserer på unges brug af alkohol. Programmet sigter mod at reducere de alvorlige og mindre alvorlige skader, som kan følge af unges alkoholforbrug. Programmet tilbydes til folkeskolernes 10. klasser og ungdomsuddannelsernes 1. uddannelsesår. Fryspunkt strækker sig over en undervisningsdag på 6 timer. Klasselærerne kan fra efteråret booke en undervisningsdag via SSP-hjemmesiden. Undervisningen varetages af misbrugskonsulenten i samarbejde med SSP-konsulenten. Tiltag 4- Udvidelse af SSP- hjemmeside Gladsaxe Kommunes SSP- hjemmeside, der omhandler information om illegale stoffer og alkohol, henvender sig primært til de voksne borgere i Gladsaxe Kommune. Hjemmesiden skal udbygges til også at henvende sig til de unge. Det foreslås at der udarbejdes en SSP- ungehjemmeside i et ungt design, som adskiller sig fra det overordnede design på kommunens hjemmeside gladsaxe.dk, men som er i fuld overensstemmelse med Gladsaxe Kommunes designlinje Den nye hjemmeside udarbejdes i samarbejde med Kommunikationsafxdelingen. For at ramme målgruppen bedst muligt ønsker SSP at oprette fokusgrupper med unge i målgruppen. Tiltag 5 - Informationsskrivelse til kommunens unge Informationsskrivelsen udarbejdes af misbrugskonsulenten i samarbejde med SSP-konsulenterne og pædagogiske konsulenter i Børne- og Kulturforvaltningen. Skrivelsen er særligt rettet mod kommunens unge med oplysninger om, hvor de kan henvende sig og få hjælp. Der vil være henvisning til relevante kontaktpersoner med tilhørende telefonnumre og tidspunkter. Tiltag 6 - Oplæg om rusmidler Tilbud om udvidet oplæg for 8., 9. og 10. klasserne om rusmidler. Der gennemføres et samlet oplæg af SSP-konsulenterne og misbrugskonsulenten. I oplægget veksles mellem fakta om rusmidler og de mere følelsesmæssige konsekvenser af et rusmiddelindtag. 23

25 Tiltag 7 - Intern information og undervisning Der udarbejdes intern information til personalet og igangsættes intern undervisning af frontpersonalet (sundhedsplejersker, lærere, sagsbehandlere og pædagoger). Formålet med tiltaget er at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til at opspore misbrug og håndtere iværksættelse af tiltag, herunder indberetning til relevante instanser. Fagspecialister, SSP-konsulenter, pædagogiske konsulenter, kommunallægerne og misbrugskonsulenten udarbejder en Aktionsguide. Den er til til personalet med oplysninger om, hvilke muligheder der er i Gladsaxe Kommune, hvordan de skal håndtere konkrete problemstillinger og henvisninger til relevante kolleger, instanser mv. Udover misbrugepolitikkens tiltag har SSP-styregruppen vedtaget følgende indsatser: Tiltag 8 - Armbånd a la Roskilde Festival eksempelvis med påskrift Jeg ryger ikke hash, Du bliver hvem du går sammen med, Jeg kan godt sige nej. Armbånd med korte budskaber, der tydeligt signalere, et ungt menneske, der har bestemt sig for at fravælge stoffer, eller går med de rigtige kammerater. Armbåndene bliver udleveret efter hvert foredrag. Tiltag 9 - SSP-samarbejde med erhvervslivet. SSP starter et samarbejde med handelsforeningen, hvor formålet er at påbegynde en debat omkring det etiske og moralske i butikkernes salg af alkohol, cigaretter og lightergas til unge. Tiltag 10 - De utilpassede i foreningslivet. SSP ønsker, i samarbejde med Dansk Idrætsforbund, at hente nye erfaringer samt ideer til muligheder, for et tættere samarbejde med skolerne, klubberne, andre offentlige institutioner og foreningslivet. 24

26 7.a Økonomi Regnskab 2006: Kr. Vedtaget budget Overført fra Samlede korrigeret budget Forbrug 2006 Anslået forbrug til aktiviteter Værestedet Høje Gladsaxe Samlet forbrug Forventet mindre forbrug Er forbruget mindre, søges overskuddet overført til 2007, når det endelige regnskab er opgjort. Ovenstående forbrug er blandt andet ydet som tilskud til følgende projekter: Vis hvad du kan - fra beboerrådgiveren (m.fl.) fra Høje Gladsaxe. Game 3 basket projekt - fra beboerrådgiveren (m.fl.) fra Høje Gladsaxe. Foredrag om fængselsliv fra Værestedet. Foredrag om net etik samt mobning Klubben Søborg. Foredrag om rusmidler - SSP-konsulenterne. Outsiderne 2 - Torvegården. SSP-årsmøde SSP-styregruppen. Mussemåtter til alle elever fra klasse SSP-konsulenterne. Clock work orange projekt fra Klubben Søborg. Positiv fritid Klubben Høje Gladsaxe. Værebro drengeprojekt Værebro klubben, rådgivningen og skolen ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. 55,000,- kr ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. Det øvrige forbrug er væsentligt fordelt på konferencer, forplejning, undervisningsmaterialer, trykning af pjecer, årsrapport, hjemmearbejdsplads mm. Budget 2007 Kr. Aktivitetsbudget Forventet overførsel fra Korrigeret budget Værestedet Høje Gladsaxe Samlet korrigeret aktivitetsbudget

27 Bilag 1 1. Marts 2006 Søborg klub. (forkortet udgave) Erfaringer fra arto debataften Online-generationen - nutidens unge, lever en hverdag, hvor medierne er en integreret og vigtig del af deres liv. De bruger medierne til at opretholde deres eksistensgrundlag, og de bruger dem til at konstruere deres identitet. På Arto har 80 procent af de årige en profil og dagligt er der aktive profiler. Det er den mest populære chatside i Danmark, hvor de unge kan have deres egen personlige profilside, de kan arto-gifte sig, deltage i debat klubber, chatte, de kan give hinanden kys, kram og klask. Det er altså en form for en digital vennebog, hvor de kan få point for, hvor mange venner de har, eller hvor mange gæstebøger de skriver i. I de unges verden er Arto forbeholdt de unge, de ser det derfor som deres helle sted, hvor de kan være i fred for voksne. Det har blandt andet betydet, at tonen er meget rå og nogle har ubehagelige oplevelser, hvor de blevet direkte truet eller moppet. Der er også nogle som har oplevet seksuelle hentydninger og har følt sig presset til at smide tøjet over web-cam. Hele denne kultur er opstået i skyggen af de voksnes fravær eller uvidenhed. Vi interesser os ikke for online kulturen og forstår ganske enkelt ikke hvad de unge synes er så fantastisk. Hvor voksne skal have en mening med det vi gør et formål, så er det ikke så meget indholdet i eksempelvis en sms, der betyder noget for de unge, men bekræftelsen af venskab hvad laver du er altså ikke et konkret spørgsmål, men en fælles erkendelse af du er min ven, jeg tænker på dig! Online kulturen er ikke en fase eller noget som bare er populært lige nu, chat kulturen er kommet for at blive og udviklingen vil forsætte om vi synes sproget og brugen er uhensigtsmæssig eller ej. Derfor må/skal/bør vi som professionelle voksne sætte os ind i de unges brug af chat og få en forståelse for den digitale verden, om det interesser os eller ej. Der har i medierne været meget negativ omtale af Arto, som har betydet at der er blevet skabt et skræmmebillede, der er overvurderet og ude af proportioner. I forhold til at der er en halv million bruger på Arto, må det siges at oplevelser med vold, trusler og pædofili er enkelttilfælde. Men det kan forekomme og det skal de unge være forberedt på. Der er meget positivt at sige om Arto, først og fremmest bliver de mestre i at netværke, de bliver dygtige til at kommunikere skriftligt og deres kreative tankegang og evner bliver i den grad stimuleret. Man skal huske på, at alle kan besøge ens profilside, så det er meget vigtigt for de unge, at den ser tjekket ud, er original og skiller sig ud blandt de andre. Der forekommer meget mobning på nettet, men det er her vigtigt at huske, at det ikke er medierne der skaber mobningen, de er bare redskabet hvis internettet fjernes, vil der opstå et andet mobbe-redskab. Problemet skal løses i kulturen og vi tror derfor ikke på forbud. Vi vil hellere arbejde med medlemmernes brug at chatten færdselsreglerne - hvad man kan tillade sig at skrive. Vi har også valgt at flytte nogle computer ud i de forskellige aktiviteter, så brugen foregår i et åbent rum med nærværende voksne, der hurtigt kan hjælpe og snakke med medlemmet, hvis behovet er der. Mange computere er gemt væk i lukket rum - på de unges værelser, decideret computerrum i klubberne, men sms/chat mobning forfølger en på tværs af tid og fora, den bliver mindre gennemskuelig og usynlig, da den rammer mens man er alene og i sin privatsfære uden vidner til mobningen, det er derfor vigtigt at få computerne ud i stuerne, ud i fælles rummene i klubberne. Det giver 26

28 også de stille og indadvendte unge, som sidder meget foran skærmen, en åben dør til at indgå i en anden aktivitet samtidig og derigennem få nogle nye relationer. Der er nemlig ingen tvivl om at de unge bruger computeren og mobilen for at imødekomme følelsen af ensomhed. Deres medie brug kan derfor nemt tolkes som afhængighed, men for de unge er det vigtig at holde kontakten til vennerne ved lige, for at have nogenlunde fast grund under fødderne. Gode råd kunne blandt andet være: Lav svære koder (password), som kun du selv kender Giv aldrig dine koder (password) til andre Tænk over dit/jeres sprog passer det til alle? Det er dig der styrer både hvad du skriver og hvad du sender Tænk over hvad du skriver det kan nemt blive misforstået Bilag 2 7. marts2006. Anonym undersøgelse vedr. snifning af lightergas. Unge, der eksperimenterer med at sniffe lightergas, er meget oppe i medierne i øjeblikket. For at få afdækket hvorvidt de unge i Gladsaxe Kommune også sniffer lightergas, har vi lavet en mindre anonym undersøgelse, som vi håber at alle skoler vil være med til at besvare. Klasselærerne eller skolens SSP-lærer kan eventuelt stå for denne mindre undersøgelse, og samme person må meget gerne pr. sende svarene tilbage til os hurtigst muligt, dog senest i slutningen af uge 11. For en god ordens skyld vil vi også gerne have tilsendt de papirer som eleverne har svaret på. Vi ønsker at spørge alle elever fra klasse samt Ungdomsskolen. Med venlig hilsen SSP-konsulenterne i Gladsaxe Kommune. Sas Popovic og Linda K. Nielsen Facts om snifning: Virkning: Er forskellig fra ung til ung. Nogle siger det er at være høj, euforiseret eller at have det sjovt. Andre siger det er at være beruset, usikker i bevægeapparatet og vrøvlende. Rusen er fortrinsvis kort, fra få til 25 minutter, men forlænges ved vedvarende snifning. Negative konsekvenser: Snifning af organiske opløsningsmidler er farligt på både kort og langt sigt. Den akutte risiko er ulykker som følge af nedsat funktionsniveau og risiko for dødsfald ved overdosis. Ved længerevarende brug er der risiko for alvorlige helbredsskader: Hukommelses- og koncentrationsbesvær, hjerneskader, skader på nyrer, lever og knoglemarv 27