Hvert af temaerne vurderet i fht. de 3 scenarier: Tilpasning, Basis-Overbygningsskoler og Skole på flere matrikler

Transkript

1 Til Børne-Skoleudvalgets besøg på Vestervangskolen torsdag 9. juni. Fra Vestervangskolen har vi valgt at fokusere på 5 temaer, som vi i dag ser som hovedudfordringer i fht. at skabe den bedst mulige skole på alle måder. Hvert af temaerne vurderet i fht. de 3 scenarier: Tilpasning, Basis-Overbygningsskoler og Skole på flere matrikler De fem temaer er: 1. En stabil tosporet skole, se s En stabil tosprogs-procent under 40, se s En skole der kan tiltrække og fastholde de tosprogede elever i fritiden, se s Nærhedsprincip og sammenhæng i børnenes hverdag, se s Høj Faglighed, se s En stabil tosporet skole Små klasse-koefficienter resulterer i at vi ikke f r ressourcer til at lave en skole med anderledes undervisning. Starter vi med små årgange i børnehaveklasserne, medfører det ofte til klassesammenlægning i klasse. Scenario 1 Tilpasning Tiltrækning uden for Vestervangskvarteret Store dele af dette scenariet er i sin målsætning ikke nyt, idet det alle dage har været Vestervangskolens målsætning men også udfordring at tiltrække familier fra den anden side af Ringvejen. I de senere år er der gjort et stort arbejde og skabt nogle gode resultater, der er gået i den rigtige retning. Med den seneste ændring af skoledistrikterne er dette blevet modarbejdet og vi er atter i skoleåret 10/11 startet med to små børnehaveklasser med tilhørende risiko for klassesammenlægning i klasse. Stramme regler Loyalitet Boligpolitik Stabilitet og tryghed Tilstrækkeligt antal elever Scenario 2 Basisskoler og overbygningsskoler Vestervang som overbygning Tilpasningsmodellen har således været forsøgt i mange år. Hvis denne model skal anvendes for at opnå en stabil 2-sporet skole kræver det stramme regler (tvang) over for forældrene og elever, så eleverne bliver fordelt uanset nærhed og sprog. Ligeledes loyalitet mod beslutningen skolerne imellem så de planlagte elevtal svarer overens med de faktiske tal der påbegynder skolen. Det bør aldrig vakle med 2 spor så hellere visse år en 3. klasse til skolestart. Ændring af boligpolitikken bør også være en del af løsningen. Fordele: Denne løsnings fordel er at eleverne får en tryg og nær skolegang i hele deres skoletid. Det er en god tradition at følges fra 5-16 år. Den stabile skolegang giver gode muligheder for relationer, og deraf følgende tryghed, og dermed bedre indlæring resulterende i højt fagligt niveau Ulempe: Hvis denne model skal være en succes fagligt kræver det tilstrækkeligt med elever så sammenlægninger undgås og tilstrækkelige ressourcer tildeles. Hvis Vestervangskolen blev overbygningsskole ville der være over 800 elever, alt efter hvilke elever man definerede hører til en overbygningsskole. Dette vil gøre Vestervangskolen til at have væsentlig flere end to spor. 1

2 Fordele: Hvis en af de andre skoler blev overbygningsskole ville der komme flere elever til Vestervangskolen som indskolingmellemtrinsskole. Hvis f.eks. Nordvangskolen blev overbygningsskole ville det medføre at Vestervangskolen fik 126 flere elever, altså en stabil tosporet skole. Nordvang som overbygning Cykelveje Stor søgning til muslimsk privatskole Mobning Nordvang som overbygningsskole ville give mere stabilitet for Vestervang fordi Nordvangskolens distrikt inkluderes. Mulighed for specialisering (lærer, lokaler) En langsigtet løsning i fht. at sikre bedre forhold for det store antal elever, der skal transporteres rundt i kommunen ville være at sikre en udbygning af cykelstierne fra Vestervangsdistriktet under ringvejen til Solvangsdistriktet. Trafikforsøget med spærring af Egevej har været en god prøve på hvordan vejen til tunnelen under Ring 3 kan gøres meget mere sikker for skolebørnene i en tidlig alder. En cykelsti langs hospitalsparken kunne også være en god cykelvej for alle børn. At etablere nødvendige cykelveje giver børnene og forældrene langt større frihedsgrader end der nogen sinde ville kunne opnås med bus. Ulemper: Vestervangskolen som overbygningskole ville kunne betyde at mange muslimske elever søger privatskole uden for kommunen, idet der vil være længere til Søndervangskolen/Nordvangskolen end til den muslimske Hayskolen i Valby, som tilbyder skolebus ind ad Roskildevej/Hovedvejen. En væsentlig ulempe ved én overbygningsskole, er desuden at det vil være umuligt for elever, der bliver mobbet eller mistrives af andre grunde, at blive flyttet til en ny skole, hvor de kunne få en chance for at starte på en frisk. Hvis der kun er en skole til hvert klassetrin, må disse elever søge privatskoler. Andre ulemper ville være manglende nærhed, søskende problematik, trafikale udfordringer hvis ikke der etableres nødvendige cykelveje. Scenario 3 Skole på flere matrikler Ingen forældreindflydelse Mange skoleskift Søskende på forskellige skoler Med ét eller to skoledistrikter ville man kunne fylde klasser op hvorved forældrenes indflydelse på skolevalg i denne model er meget lille. Fordele: Løsninger giver gode muligheder for fordeling af elever = stabile to spor. Dynamikken i Scenarie 3 er skabt til at løse netop dette problem, men har mange andre ulemper Ulemper: Hvis man hvert år skal flytte rundt på børn, for at opnå 25 elever pr. klasse, så risikerer man større utryghed, dårlige muligheder for at etablere og fastholde venskaber. Venskaber giver tryghed og al forskning viser at tryghed er forudsætning for at opnå indlæring Forældre med flere mindre børn kan risikere at få børn, der skal følges i skole, fordelt på flere skoler, der ligger langt fra hinanden. Det store antal elever, der skal transporteres rundt i kommunen kræver etablering af cykelveje som i Scenario 2. 2

3 En stabil tosprogs-procent under 40 Vores tosprogsprocent har de sidste år været stigende og vil fortsat være det. For 8 år siden var den 20 %. I dag er den samlet på skolen 40 %. I indskolingen over 50 %. Undersøgelser viser, at bliver andelen af tosprogede over 40 %, påvirker det skolens resultater. Scenario 1 Tilpasning Kvoter for tosprogede Tiltrækning uden for Vestervangskvarteret. Ændring af skoledistrikt igen Multikulturel med Ejby Boligpolitik Flerkulturel som styrke Men ikke majoriteten Transport Århus modellen Scenario 2 Basisskoler og overbygningsskoler Tosprogspct. under 10 ved bedre mix For 8 år siden var tosprogsprocenten på Vestervangskolen under 20 %. I dag er den 40 % og i indskolingen 50 %. I de omkringliggende børnehaver er procenten over 60. Tosprogsprocenten på Vestervangskolen er stigende og der er intet, der tager for, at kurven vil knække. En mulighed for at begrænse andelen af tosprogede, ville være at indførelse af kvotient på antal tosprogede elever. Maksimal procentdel af to-sprogede elever i klasserne bør ifølge eksperters vurdering ikke være over 40%. For at få tosprogsprocenten ned under 40 kræver det at klasserne fyldes op med etnisk danske elever, der hovedsagelig kommer fra området på den anden side af Ringvejen. Se under En stabil tosporet skole. Tilbageførsel af seneste ændringer af skoledistrikterne samt forslået af ændringer på s. 28 i rapporten vil ifølge rapporten være nødvendig. Et andet sted i Glostrup hvor der er mange etnisk danske børn er i Ejby, og det kunne derfor også overvejes at flytte Ejbyskolens børn på Vestervangskolen og dermed opnå den maksimale diversitet i en spændende gruppe. En stabil to-sprogsprocent under 40 handler om i højere grad om boligpolitik end om skolepolitik. Fordele: Ved at få tilstrækkelig store klasser så de flerkulturelle ikke udgør majoriteten, kunne man fokusére på at det kan være en fordel at toprogsprocenten er høj, i fht. at kan man værne om det flerkulturelle i stedet for at splitte det. Multikulturel skole ville være spændende, men kun hvor der samtidig er ressourcer til at opretholde et højt fagligt niveau. Der er på Vestervangskolen særdeles gode erfaringer med at integrere elever og forældre i nogle klasser, men typisk hvor de ikke udgør majoriteten. Ulemper I denne løsning bør der derfor sikres transport til børn som frivilligt eller ved tvang pga. kvoter vælger skole udenfor distriktet. Det kunne også være interessant at undersøge Århus modellen hvor ressource svage/ tosprogede børn flyttes geografisk til andre skoler fremfor den anden vej som i Glostrup. Vestervangskolen som overbygningsskole vil betyde, at tosprogsprocenten ville falde i størrelsesorden kommunens gennemsnit øjensynlig under 10%. Hvis f.eks. Nordvangskolen blev overbygningsskole ville det medføre at Vestervangskolen fik 126 flere elever som næsten udelukkende ville være etnisk danske og medføre en lavere tosprogsprocent Spørgsmål vedr. tosprogsprocent s. 52. i rapporten. 3

4 Effektivisering eller bare flere på samme sted? Fordele: Effektivisering, Større fagligt netværk for faglærere. Lærerne har større mulighed for at blive mere specialiseret både fagligt og pædagogisk. Bedre faglokaler. Tab af relationer Sikker skolevej Stor og dårlig Scenario 3 Skole på flere matrikler Reduktion af tosprogspct. Skoleskift/klasseskift igen og igen Transport Ulemper: Flytning vil være på bekostning af at relationen til lærerne samt de andre børn bliver svære at fastholde, dette er især en problem for de svageste elever, som særlig nemt oplever afledninger af skoleskift fx ved mobning. I dette scenario er der igen problemer med tryg sikker skolevej og bekvem skolevej. Et kig på nabokommunerne viser at denne løsning ikke har stor succes. Herstedøsterskole er blevet dårligere og større, og oplever stor søgning væk fra skolen. Med ét eller to skoledistrikter ville man kunne sørge for at tosprogsprocenten blev lav, hvorved forældrenes indflydelse på skolevalg i denne model er meget lille. Dette ville kunne betyde længere skolevej for nogle elever Fordele: Løsninger giver gode muligheder for fordeling af elever = Reduktion af tosprogprocenten. Dynamikken i Scenarie 3 er skabt til at løse også dette problem, men har mange andre ulemper Ulemper: Hvis man hvert år skal flytte rundt på børn, for at opnå 25 elever pr. klasse, så risikerer man større utryghed, dårlige muligheder for at etablere og fastholde venskaber. Venskaber giver tryghed og al forskning viser at tryghed er forudsætning for at opnå indlæring Forældre med flere mindre børn kan risikere at få børn, der skal følges i skole, fordelt på flere skoler, der ligger langt fra hinanden. Det store antal elever, der skal transporteres rundt i kommunen kræver etablering af cykelveje som i Scenario 2. 4

5 En skole der kan tiltrække og fastholde de tosprogede elever i fritiden Vi formår ikke med den nuværende struktur at få de tosprogede elever i klub. Det betyder at de opsøger hinanden i fritiden uden kontakt til voksne. Scenario 1 Tilpasning Tematiserede aktiviteter Interesse frem for nærhed Eksempler på temaklubber Der kunne findes løsninger indenfor denne model. Der arbejdes på det pt. men det er ikke lykkes endnu. En af de ting, der er undersøgt er, at få klubben op på skolen, men det kunne også være en løsning at klubben tilbyder aktiviteter som er mere tematiserede og ungdomsprægede aktiviteter i forhold til SFO. Hvis man ændrer klubben funktion så det er vigtigere med gode tilbud i klubben end beliggenheden kunne klubberne vælges i fht. interesse og ikke i fht. nærhed eller skole hvilket ville sikre en langt højere integration af Glostrups Klubbørn på tværs af kultur og geografi. Denne model kendes også fra andre kommuner f.eks. Roskilde og Gladsaxe. De fire klubber kunne f.eks. tematiseres over: Go-cart (motor) klub, som også indeholdt fodbold, basket, skating Danse-musik klub for de rytmisk interesserede børn som synger, danser og spiller instrumenter Kreativ klubben hvor der males (undervisning svarende til skolens frivillige billedkunst), syes, snedkereres/bygges og måske dyrkes skole-have afhængig af årstiden for de udendørs interesserede børn Heste-klubben De fire klubber er ikke nødvendigvis lige store. Stort barn stort ansvar Forældre involvering Der kunne med fordel etableres en Mentor -ordning hvor større elever tildeltes mere ansvar. Ligesom motivering af tosprogede forældre til at medvirke til projekter i klubben. Forældre-opbakning til klub er vigtigere end fysisk beliggenhed især fra de tosprogede. Det ville styrke båndet mellem klub og klasse, og de sociale relationer udvikles, hvis der var pædagoger med op i mellemtrinnet 4-6 kl. Målrettethed Nytænkning også for forældre og børn Anvendelse af integrationskonsulenter Fordele: Flere målrettede tilbud. Vigtigere med gode tilbud i klubben end fysisk beliggenhed på skolen. Gode rollemodeller pædagoger at spejle sig i. Klubaktiviteter, skal være så store elever fastholdes. Ulemper: Der vil være vigtigt og nødvendigt at tilbuddet (Klubben) bliver præsenteret på en anden måde end nu, og at forældrene i langt højere grad opfatter klubben som en obligatorisk del af skolen. F.eks. en aftale om at alle går i klub til min. Kl hver dag. At få flere to-sprogede børn i klub kræver en holdningsændring hos de tosprogede forældre, her kunne integrationskonsulenter være en hjælp. Dermed skal Klubben udbyde noget som kunne skabe interesse hos 5

6 Hjælp til selvhjælp egen transport Scenario 2 Basisskoler og overbygningsskoler Klub på skolen Flere tosprogede i klub kræver også flere ressourcer Tab af nærhed hvis klubberne alligevel er ens. Scenario 3 Skole på flere matrikler Hvad kan vi lære af Brøndby? de tosprogede børn og forældre. Således er det også vigtigt at børn og forældre oplever at klubben er noget man selv (på cykel) transporterer sig til uafhængig af kultur og tradition. Der kan forventes en modvilje mod afstand, som skal bearbejdes her kunne anvendes Integrations-konsulenter. Hvis Vestervangskolen blev overbygningsskole ville det betyde, at vores elever der benytter klubben skulle gå på en anden skole. Det vil betyde at det ville blive endnu sværere at tiltrække dem til klubben, hvis klubben fortsætter som i dag. Blev en af de andre skoler overbygningsskole, kunne det betyde at klubben kunne ligge på skolen. Dermed ville betingelserne for at tiltrække tosprogede i klubben måske være bedre, dog med forbehold for klubbens indhold/aktiviteter. Mere forældre-oplysning og markedsføring af klub og dens tilbud. Fordele Fra 4 til 3 klubber medfører besparelse denne skal bruges til at skabe bedre tilbud på de 3 klubber på basisskolerne. Integreret på skolen. Hvis tosprogsprocenten er lavere, vil de danske etniske muligvis kunne trække de tosprogede børn med i klub. Ulemper: Nærhedsprincippet hvis klubbernes tilbud er svarende til i dag. Det bør her undersøges (ERFA deling med andre skoler) om der kommer flere tosprogede i klub efter en skolestrukturændring fx Brøndby. 6

7 Nærhedsprincip og sammenhæng i børnenes hverdag Vi ønsker at eleverne bor i det område, hvor deres skole ligger. Ligeledes mener vi at sammenhængen Børnehave Skole, Skole SFO, Skole klub er vigtig. Scenario 1 Tilpasning God sammenhæng med nærhed Nærhedsprincippet ville være der, hvis man valgte denne model. I de senere år er der arbejdet meget med sammenhæng i børnenes hverdag med gode resultater. Der ligger dog et udviklingspotentiale i overgangen mellem skole og klub. Skoledistriktet er allerede i dag geografisk spredt på øst-siden af Nordre Ringvej, jf. udfordring 1) side 1. Cykelveje Højt fagligt niveau Kritisk masse uden for Vestervangsdistriktet Sværere at vælge privatskole Udfordring med tosprogede jf. udfordring 1 og 2. Kræver nytænkning i anvendelse af it Scenario 2 Basisskoler og overbygningsskoler Ingen nærhed Logistik/transport udfordring Tilvalg af privatskole for alle grupper Der skal fokuseres/investeres på sikring af skoleveje/cykelstier for bedre mobilitet fremfor bare at have flere skolebusser. Især Ringvejen/Roskildevej krydset. Jf. udfordring 1) side 2. Som nævnt på side 1 har nærheden den fordel at eleverne får en tryg og nær skolegang i hele deres skoletid. Det er en god tradition at følges fra 5-16 år. Den stabile skolegang giver gode muligheder for relationer, og deraf følgende tryghed, og dermed bedre indlæring resulterende i højt fagligt niveau. Dermed bliver det en gensidig påvirkning og fagligheden påvirkes i rigtig retning når nærheden er der. Fordele: Tilpasningsmodellen er den billigst løsning i fht. at bevare nærheden for det individuelle barn. Tidligere tilpasninger af skoledistrikter har i vid udstrækning allerede gjort op med nærhedsprincip i fht. at undgå Vestervangskolen og det er bare denne linje vi skal følge. Vi var før senest skoledistrikt ændring netop på vej til at opnå tilstrækkelig kritisk masse uden for Vestervangsdistriktet. En ny fordeling i fht. skoledistrikt skønnes at ville påvirke og udfordre, men der vil være længere til valg af privatskolen. Ulemper: Denne udfordringer hænger tæt sammen med udfordring 1) og 2) og kan ikke stå alene, da udfordringen med tosprogede elever dermed ikke løses. Nærhedsprincippet må ikke være på bekostning af løsningen med 2-sprogede børn. Den trafikal udfordring vedr. det at krydse Roskildevejen skal løses (byg en bro igen) Udnytte lærerens kompetencer uden at brydes nærhedsprincippet, det vil sige uden at fagtimer fx skal være på andre skoler. Det bør dog være muligt at opnå større faglig bredde ved anvendelse af it i undervisningen f.eks. valg af flere sprogfag eller holddannelse ved implementering af virtuelle klasseværelser). Samarbejde kan etableres med it-udbyder/forskningsinstitution. Nærhedsprincippet tilgodeses ikke i scenario 2. Vestervangskolen som overbygningsskole vil vanskelig/umuliggøre nærhedsprincippet og sammenhæng i børnenes hverdag. Ulemper: Visse familier kan få problemer logistisk set m. transport til/fra skole. Tilvalg af privatskoler kan stige i visse områder. Hvis eleverne ikke får deres skole i nærområdet Hvordan tænker I det vil påvirke tilvalget af privatskoler? Muslimsk privatskole Vi oplever et særlig udfordring i forhold til mobilitet og tosprogede 7

8 familier. Jf. side 2 hvor det er skitseret hvordan der kan være kortere til Valby end til Søndervang/Nordvang. To overbygningsskoler Hvad betyder det for indskoling/sfo? Anvendelse af Højvangsseminariet? Scenario 3 Skole på flere matrikler Gentagne flyninger Transportudfordring Der er er også forslag om at lave en overbygningsskole på Højvangsseminariet på skolevej, den er centralt beliggende og dermed fastholde basisskoler + børnebyer på de 4 skoler. Dette vil dog stadig være en ulempe fordi søskende bliver skilt fra hinanden. Der er tilsyneladende lagt op til, at man vælger skole ud fra dens profil. Det kan være godt, hvis forældre, der bor tæt på hinanden, vælger samme skole til deres børn, men det holder ikke, hvis børn flyttes dynamisk for at fylde op til 25 elever. En tvungen fordeling kan betyde at fordeles på flere skoler i fht. skolen og barnets profil, dermed kan der være langt til skole. Det store antal elever, der skal transporteres rundt i kommunen kræver etablering af cykelveje som skitseret i Udfordring 1) Scenario 2 side 2. 8

9 Høj faglighed Høj faglighed hos eleverne og hos de ansatte er centralt. Der være sig både i skolen, på SFO en og i Klubben. Scenario 1 Tilpasning Højeste karakterer Der arbejdes dagligt og målrettet med at levere så faglig en vare som muligt. Vestervangskolen klarer sig i dag trods sine udfordringer godt og har i dag ved seneste afgangseksaminer de højeste karaktergennemsnit af de fire skoler i Glostrup. Med en tildelingsmodel, dog med ekstra ressourcer til skolen, er det vanskeligt, at gøre mere end de vejledende timetal. Mere it på tværs af skoler Undervisningsassistenter Et højt fagligt niveau vil dog måske kunne opnås ved mere IT i undervisningen, virtuelle klasseværelser og dermed skabe yderligere vitalitet i undervisningen. Hvad forestiller BSU at undervisningsassistenter har af forudsætninger og hvilken rolle skal de have? Tænkes der undervisningsassistenter i indskolingen i stedet for pædagoger eller tænkes der klubpædagoger på mellemtrinnet? Buddy-ordninger Tilstrækkeligt højt antal elever Inklusion på skolen ikke i klassen Støtte til højt fagligt niveau og ikke lavere Scenario 2 Basisskoler og overbygningsskoler Tilstrækkelig modenhed? Kedelig og ensformig? Give elever mere ansvar. Lære fra sig og hjælpe andre. Det kræver stabilitet og tryghed. De 2 andre scenarier underminerer det med at man ikke nødvendigvis følger samme elever, lærer mv. gennem klasserne. Et faldende elevantal op igennem klasserne og dermed begrænset ressourcer gør det meget svært at fastholde samt videreudvikle til høj faglighed. Det er også svært at tilfredsstille de enkelte elever i klassen, da de er på forskellige niveauer. Inklusion af flere elever med specielle behov, kan varetages i denne løsning, uden at der dog kan blive tale om at inkludere disse elever i normalklasser. Der kan ved tale om holddannelse (specialklasser/gruppeordninger) foretages differentieret undervisning, som tilgodeser det individuelle behov for disse særlige børn. Dog kan børnene i stort omfang have glæde af øvrige børn, faciliteter og den lokale nærhed. Inklusion må ikke ske på bekostning af de øvrige børn i skolen. Dette ville ske ved en inklusion i normalklasser hvor der så ville blive tale om laveste fællesnævner rent fagligt, og dermed et fald af højeste fagligt niveau, hvorved de stærkeste/dygtigste elever forlader klassen. Overbygningsskole er tænkt til at give mulighed for de ressourcestærke elever som i højere grad kan få det undervisningstilbud som tilgodeser netop dem. En relevant overvejelse er dog hvor mange elever der allerede i 6./7. klasse har denne modenhed og uddannelsesparathed? Glostrup klarer sig i top 5 i forhold til uddannelses parathed allerede og man bør derfor kigge på at noget godt tilsyneladende fungerer godt nu. Så hvorfor ødelægge noget godt? Der skrives i høringsbrevet at den ny skolestruktur skal sikre en spændende og varieret skole. Tænker BSU at skolen i dag er kedelig og ensformig? Har I rent mel i posen er det økonomi? 9

10 Stordrift og differentiering Bander, mobning, kliker Stadig én skoleleder pr. skole Urimeligt ansvar Tab af både ressourcesvage og ressourcestærke Fordele: Ungeskole kunne give gode faciliteter og aktiviteter i kraft af stordrift. Giver større mulighed, for at tilbyde elever differentieret undervisning. Ulemper: Der skabes et ungemiljø på godt og men også på ondt er det gennemtænkt andres erfaringer hermed indhentet? (bander, uroligheder, vagter). For mange unge et sted = kliker og konflikter. Begrænset besparelse hvis der alligevel skal være en leder på hver skole. Hvis man starter overbygningen i 7. kl. og man ikke er klar til den udfordring, hvad gør man så? Alt for højt/stort ansvar for de unge, om at de selv skal vælge retning, så tidligt. De ressourcesvage elever vil være svære at fastholde og til at gøre dem uddannelsesparate. Der bør derfor tænkes på særlige tiltag til disse elever. Relationer vigtige, de svage taber ved skoleskift. Hermed taber de ressourcestærke også fordi koncentrationen af ressourcesvage øges pga. skoleskift (usikkerhed og manglende tryghed). Forandringer og utryghed Buddy-ordning Transportudfordringen igen Besparelser frem for kvalitet Scenario 3 Skole på flere matrikler Faglige fællesskaber eller bare flere elever på samme skole? Kun midten tilgodeses Udviklingen omkring tidlig skolestart har betydet en stor andel af børn, som skal gå om. Man kunne frygte at man i overbygningen taber eleverne. Det tager for lang tid for de unge mennesker at komme sig over forandringer for at kunne modtage læring. Det er undervurderet hvor meget store og små på samme skole lærer af hinanden. Dette kunne yderligere udbygget med buddyordninger. Transport/trafikproblemer er store i Glostrup. Frygter at det hele ender i kassetænkning for at spare på sigt. Fordele: Med denne model ville det være muligt at lave faglige tiltag over for eleverne der kunne blive attraktivt. Ligeledes kunne der i højere grad opnås faglige fællesskaber, specielt i de små fag, for lærerne. Undervisning på flere matrikler er uhensigtsmæssigt for lærere. Ledelsens måde at udøve ledelse, at kende til den daglige undervisning, sikre en bestemt retning vanskeliggøres. Ulemper: Kan sætte mere fokus på faglighed, men understøttes ikke af de store strukturelle ændringer (transport, nærhed osv.) Såvel de svageste, som de stærkeste betaler prisen. 10