Tillæg 1 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning

Transkript

1 Tillæg 1 til Kommuneplan 2013 tilpasning Dette kommuneplantillæg om klimatilpasning indeholder følgende: Resumé med henvisning til alle tilføjelser om klimatilpasning (side 2) Ny Hovedstruktur og Redegørelse om klimatilpasning (side 3 6) Tekst som udgår af Hovedstrukturens redegørelse (side 7) Tekst som udgår af Retningslinjer om og miljø (side 8) Ny Retningslinje om klimatilpasning (side 9-10) Revideret redegørelse til retningslinjer om klima og miljø (side 11 12) Retningslinje om håndtering af regnvand som udgår (side 13)

2 Tillæg 1 tilpasning Høring start 30. september 2013 Høring slut 24. november 2013 Baggrund og formål Alle kommuner skal inden udgangen af 2013 have udarbejdet en klimatilpasningsplan, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. Hovedstruktur Her fastlægges de overordnede visioner og mål for arbejdet med klimatilpasning. Byrådet sætter fokus på 13 områder, hvor analyser viser, at der er størst risiko for skadevoldende oversvømmelser. Hovedstruktur Redegørelse Redegørelse til hovedstruktur Viser oversvømmelseskort, værdikort og kort over områder, hvor der er risiko for skadesvoldende oversvømmelse samt beskrivelse af risikobillede og baggrund for prioritering. Redegørelse til retningslinjer Retningslinjer Her vises de områder, hvor der er størdt risiko for skadesvoldende oversvømmelser, på kort og fastlægges retningslinjer for arbejdet med klimatilpasning. Retningslinjer Rammer Alle de 258 rammeområder, der er omfattet af de 13 udpegede områder, markeres som udpeget område i forhold til klimatilpasning. Se områderne her Miljøvurdering Der er gennemført en miljøscreening af kommuneplantillægget og klimatilpasningsplanen. Planerne vurderes ikke at have væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport. 2 / 13

3 tilpasning tilpasning er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen indeholder den overordnede strategiske del af arbejdet med klimatilpasning, som udmøntes og gøres konkret i klimatilpasningsplanen. Vision Det er Byrådets mål for klimatilpasning at forebygge og mindske skaderne af skybrud og at adskille regnvandet fra spildevandet. Regnvand skal håndteres lokalt og være synligt i bybilledet og i naturen. Regnvandet bruges som en ressource til at få mere kvalitet i byen eller indgår i grønne løsninger, der samtidig øger naturkvaliteten. tilpasning vil ske i samarbejde med kommunens vandselskab og nabokommunerne. Gladsaxe går foran og gennemfører klimatiltag på kommunale ejendomme, der kan inspirere borgere og virksomheder. Grundejere opfordres til at deltage aktivt ved selv at håndtere regnvand på egen grund. og energihensyn indarbejdes generelt i planlægningen. 13 områder er udpeget Det er Byrådets ambition med klimatilpasningsplanen, at sikre værdier som bygninger, indbo, maskiner og naturen mod skadevoldende oversvømmelser. Byrådet sætter derfor fokus på 13 områder, hvor analyser viser, at der er størst risiko for skadevoldende oversvømmelser. Det langsigtede og generelle mål er, at der højst hvert 100. år må stå mere end 10 cm vand på terræn, undtaget arealer der er udpeget til oversvømmelse eller opmagasinering af vand. Der vil være en konkret vurdering af det rimelige niveau for klimasikring i forbindelse med planlægningen af de konkrete løsninger og projekter. Der er foretaget en prioritering af de 13 områder ud fra en række kriterier. Byrådet har valgt først at sætte fokus på boligområderne i Bagsværd og Buddinge, samt på erhvervskvarterene i Bagsværd og Gladsaxe, der i forvejen er under omdannelse. Hvad er næste skridt? tilpasningen gennemføres i følgende fem spor i de 13 områder: Links indsats for boligområder indsats for erhvervsområder indsats der kobles på anlægsprojekter kampagner og vejledning udviklings og undersøgelsesprojekter De 13 udpegede områder 3 / 13

4 Retningslinjer tilpasning Hovedstruktur og miljø Kommuneplantillæg 1 tilpasning Links ud af Kommuneplan 2013 tilpasningsplan WWW 4 / 13

5 Redegørelse Fremtidens klimaudfordringer Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr. Temperaturen vil stige. Vintrene vil blive mildere og somrene vil blive varmere. Stigende temperatur giver længere vækstsæson og milde vintre med behov for at bruge mindre energi til opvarmning. De negative konsekvenser er især knyttet til ekstrem regn, højere havvandstand og kraftige storme. ændringerne skaber behov for at udvikle løsninger i planlægningen, som kan afhjælpe eller minimere skader på eksisterende værdier. Hvad sætter planen fokus på tilpasningsplanen fokuserer både på håndtering af "hverdags regn" i løsninger, som mindsker belastningen på kloaknettet og på håndtering af de kraftige skybrud, som kloaksystemet ikke er dimensioneret til at kunne klare. Planen sætter fokus på de områder i kommunen, hvor risiko for oversvømmelse er størst. Baggrunden for målet i tilpasningsplanen er, at Gladsaxe Kommune ønsker at sikre værdier mod skadesvoldende oversvømmelser op til en 100 års regnhændelse, det vil sige en regnhændelse, der har 1 % sandsynlighed for at ske om året. En skadesvoldende Oversvømmelseskort oversvømmelse vurderes at ske, når der står mere end 10 cm vand over terræn. Udgangspunktet for klimatilpasningsløsninger i Gladsaxe vil derfor generelt være, at de skal kunne håndtere, at der står maksimalt 10 cm vand på terræn, når der falder en 100 års regn, undtaget der hvor vandet skal ledes hen. Der vil dog ske en konkret vurdering af det rimelige niveau for klimasikring i forbindelse med planlægningen af de konkrete løsninger og projekter. Risikobillede Grundlaget for at beslutte, hvor indsatsen for klimatilpasning skal ske, er en kortlægning af risikoen for oversvømmelse. I tilpasningsplanen er der på baggrund af oversvømmelseskortet foretaget beregninger af, hvor stor sandsynligheden er for, at der sker oversvømmelser i Gladsaxe, se oversvømmelseskortet. Dette er sammenholdt med værdien af de områder, der bliver berørt. Værdien er opgjort som gennemsnitlige skadesomkostninger ved oversvømmelse, se værdikortet. Risikoen for oversvømmelse er dermed en kombination af, hvor ofte et område bliver oversvømmet, og hvor store skaderne er, når det sker. Risikoen er udtrykt i skadesomkostninger i kroner, se risikokortet. Risikoen er en beregnet risiko og er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der har været oversvømmelse det pågældende sted. Værdikortet er udtrykt ved de skadesomkostninger, der er det pågældende sted, hvis området bliver oversvømmet 5 / 13

6 Risikokortlægningen er derefter brugt til at udpege 13 områder i kommunen, hvor oversvømmelserne vurderes at kunne give størst skade. Hvert område er afgrænset sådan, at det omfatter de arealer, hvor der samler sig mest vand og de omgivende arealer, hvor vandet kommer fra. Risikokortet viser, hvor problemet er størst, og denne information kan bruges i lokalplanlægning til at fastlægge bestemmelser for særlige tiltag i disse områder. Prioritering Der er foretaget en prioritering af de 13 områder. Prioriteringen er nødvendig, da en indsats for klimatilpasning forventes at tage mindst 25 år. Formålet med prioriteringen er at starte en indsats, der hvor der er størst behov og samtidig gode muligheder for klimatilpasning. Prioriteringen er foretaget ud fra en række kriterier som skadesomkostning, trafikale knudepunkter, naturkvalitet og at fælleskloakerede områder prioriteres før separatkloakerede. Samtidig har igangværende planlægning for et område betydning. Løsninger der kan udvikles i samarbejde og dialog med nabokommuner og forsyningsselskaber vil også blive prioriteret. Kriterierne er vægtet i forhold til hinanden. Den samlede prioritering betyder, at Gladsaxe Kommune vil starte klimatilpasningsindsatsen i boligområderne i Bagsværd og Buddinge, samt i erhvervskvarterne i Gladsaxe og Bagsværd. Risikokort (sandsynlighed * værdi i kr/år) Links Kommuneplantillæg 1 tilpasning Links ud af Kommuneplan 2013 tilpasningsplan Kortlægning tilpasningsplan Prioritering af områder 6 / 13

7 Redegørelse Som følge af Tillæg 1 om tilpasning, der uddyber og konkretiserer Kommunens arbejde med klimatilpasning, vil teksten med gul udgå. Den resterende tekst bibeholdes. Transport er af en af de største bidragydere til den samlede CO 2 -udledning i Gladsaxe Kommune. Samtidig er CO 2 bidraget fra transport svagt stigende, mens det er faldende på alle andre områder. Der vil derfor være særlig fokus på de erhvervsområder, der i forvejen er under omdannelse, og hvor der kan indrettes tætte og bæredygtige byområder. Her skal det lette valg være en bæredygtig transportform som kollektiv trafik, cykling eller gang. I disse områder vil der også blive stillet krav om klima og energihensyn i det kommende planlægningsarbejde. Med vedtagelse af en ændring af planloven i sommeren 2012 er det nu muligt, at en lokalplan kan indeholde regulering af, hvordan der kan bygges, begrundet i et ønske om at sikre klimatilpasning. Der kan for eksempel stilles krav om ubefæstede arealer, der kan sikre vandets muligheder for at sive ned i jorden eller krav om, at grønne tage og plantebede skal kunne optage regnvand. De nye muligheder indarbejdes i nye lokalplaner, og de grønne løsninger skal så vidt muligt være synlige i bybilledet. En stor del af kommunens energiforbrug og dermed CO 2 -udledning stammer fra opvarmning af boliger. Der arbejdes derfor på at hjælpe borgerne med at reducere energiforbruget og til at overgå til mere miljøvenlige energiformer. Det er i dag dyrere at bygge passivhuse og plusenergihuse end almindelige huse. For at opnå passivhus eller plusenergihus standard skal der blandt andet arbejdes med, hvor kompakt huset er, med isolering og udnyttelse af solenergi med videre. Det er nemmere at opnå standarden ved byggeri af flerfamiliehuse, idet disse typisk repræsenterer mere kompakte bygningsformer. Kommunen vil derfor undtage passivhuse og plusenergihsue fra reglen om, at der ikke må opføres dobbelthuse i åben lav boligområder. 7 / 13

8 og miljø Som følge af Tillæg 1 om tilpasning, der følges af en tilpasninsplan, vil teksten med gul udgå. Den resterende tekst bibeholdes. Gladsaxe er en klimavenlig kommune, der har fokus på både klimaforebyggelse og tilpasning. Gladsaxe Kommune har som mål om at nedbringe CO 2 -udledningen i kommunen med 25 procent de kommende 10 år. Derudover ønsker kommunen at øge andelen af vedvarende energi, reducere energiforbruget og håndtere de store mængder regnvand. Miljømæssigt ønsker Gladsaxe Kommune at mindske dannelsen af affald og udnytte deres resourser på en bedre måde. Kommunen vil også sikre områder til støjfølsom anvendelse mod støjgener. Gladsaxe Kommune er i gang med at udarbejde en tilpasningsplan, som især vil behandle problemerne med den øgede regnmængde og komme med løsningsforslag på håndtering af regnvand. 8 / 13

9 tilpasning Gladsaxe Kommune har fokus på konsekvenserne, der kommer af den kraftige regn, som er blevet en større udfordring de sidste år. Der skal tænkes i løsninger, som håndterer regnmængden sammen med muligheden for at øge den rekreative og naturmæssige kvalitet i kommunen. Der gælder følgende retningslinjer: tilpasning skal indarbejdes i planlægningen i hele kommunen med øget fokus på de 13 områder, der er udpeget i risikokortlægningen og i overensstemmelse med tilpasningsplanen Regnvandet skal ind i det naturlige kredsløb og indgå i grønne løsninger og ledes hen, hvor det gør mindst skade Regnvandet skal være synligt i bybilledet og i naturen, hvor det er muligt, og være med til at øge den naturmæssige og rekreative værdi Der kan ske lokal afledning af regnvand til grønne friarealer og vandområder under skybrud De 13 udpegede områder Der kan ske lokal håndtering af regnvand på udvalgte veje under skybrud For at sikre klimatilpasning, skal der i forbindelse med planlægningen af nye byområder, bygninger og anlæg i de 13 udpegede områder som minimum tages stilling til anvendelsen af følgende virkmidler: Grønne tage Regnvandsbede Befæstelsesgrad Minimums sokkelhøjde Terrænregulering Placering af byggefelter i forhold til den naturlige overfladeafstrømning Åbning af bebyggelser så det understøtter den naturlige overfladeafstrømning I perioden opstarter kommunen klimatiltag i boligområderne i Buddinge og Bagsværd I perioden gennemfører kommunen klimatiltag efter en nærmere planlægning og prioritering i de øvrige områder Vedtages Tillæg 1 tilpasning, erstatter ovenstående retningslinjer for tilpasning de gældende retningslinjer for Håndtering af regnvand. Links Kommuneplantillæg 1 tilpasning Gældende retningslinjer Håndtering af regnvand Links ud af Kommuneplan 2013 tilpasningsplan Risiko og muligheder tilpasningsplan Idékatalog 9 / 13

10 10 / 13

11 Redegørelse med klimatilpasning Vedtages Tillæg 1 tilpasning, vil teksten markeret med gul udgå og blive erstattet af afsnittet om tilpasning. Det er således kun afsnittet om tilpasning, der er i høring. De øvrige afsnit er uændrede. Energirigtig byggeri og anlæg En stor del af kommunens energiforbrug og dermed CO 2 -udledning stammer fra opvarmning af boliger. Der arbejdes derfor på at hjælpe borgerne med at reducere energiforbruget og til at overgå til mere miljøvenlige energiformer. Det er i dag dyrere at bygge passivhuse og plusenergihuse end almindelige huse. For at opnå passivhus eller plusenergihus standard skal der blandt andet arbejdes med, hvor kompakt huset er, og med isolering og udnyttelse af solenergi med videre. Det er nemmere at opnå standarden ved byggeri af flerfamiliehuse, idet disse typisk repræsenterer mere kompakte bygningsformer. Kommunen vil derfor undtage passivhuse og plusenergihsue fra reglen om, at der ikke må opføres dobbelthuse i åben lav boligområder. Solceller og solfangere Stigende energipriser og øget fokus på miljøet har bidraget til udvikling af solceller og solfangere. Gladsaxe Kommune modtager derfor i stigende grad henvendelser fra husejere, som ønsker at opsætte solceller og solfangere til produktion af el eller varme. Gladsaxe Kommune ser positivt på denne udvikling, men finder det også nødvendigt at have retningslinjer for opsætning af dem, så arkitekturen i kommunen også fremover er fremtrædende såvel som bæredygtig. For større samlede bebyggelser er det vigtigt, at der fastsættes et princip for opsættelse af anlæggene, så der opnås et harmonisk og ensartet udtryk i for eksempel en husrække. Nogle ejendomme er omfattet af lokalplaner eller deklarationer, hvori der for eksempel findes regulerende bestemmelser vedrørende materialer og udformning af taget og facaden, som kan være afgørende for, hvordan et anlæg kan monteres. Byvindmøller Byvindmøller omhandler såkaldte minivindmøller. De er små vindmølleanlæg, der kan opstilles i tilknytning til beboelse og har en nominel effekt på maksimum 10 kw. Minivindmøller kan være relevante for montering på større bygninger og åbne arealer placeret af for eksempel Gladsaxe Kommune eller en virksomhed. Lovgivningsmæssigt falder minivindmøller i Danmark ind under begrebet husstandsvindmøller. Miljøgodkendelsesmæssigt betyder det, at der ikke umiddelbart stilles krav om en VVM redegørelse inden opførelsen. Dog skal der for alle former for vindmøller foretages en screening for nødvendigheden af en VVM redegørelse. Støjfølsom arealanvendelse defineres ved områder udlagt til bolig, institutions, skommerhuseller kolonihaveformål eller rekreative områder. Det vil sige, at vindmøller placeret på eller i nærheden af (inderfor en radius af 15 km) bygninger eller anvendt til beboelse, institutioner med videre hører under denne definition. tilpasning Ifølge planloven er det muligt at udarbejde klimalokalplaner, der regulerer byggeri og anlæg med baggrund i et ønske om at sikre klimatilpasning. Risikokortlægningen i tilpasningsplanen har vist, at der er behov for at sætte fokus på klimatilpasning i 13 udpegede områder. Retningslinjerne for klimatilpasning gælder for hele kommunen, men i de 13 udpegede områder stilles der krav om en særlig stillingtagen til en række virkemidler. Retningslinjerne følges op i kommuneplanens rammer, ved at markere alle de rammeområder, der er omfattet af de 13 udpegede områder, som udpeget område. I forbindelse med den konkrete planlægning skal behovet for klimatilpasningstiltag undersøges på baggrund af analyse og kortmateriale i klimatilpasningsplanen. Håndtering af regnvand Med vedtagelse af en ændring af planloven i sommeren 2012 er det nu muligt, at en lokalplan kan indeholde regulering af, hvordan der kan bygges begrundet i et ønske om at sikre klimatilpasning. 11 / 13

12 Der kan for eksempel stilles krav om ubefæstede arealer, der kan sikre vandets muligheder for at sive ned i jorden eller krav om, at grønne tage og plantebede skal kunne optage regnvand. De nye muligheder indarbejdes i nye lokalplaner, og de grønne løsninger skal så vidt muligt være synlige i bybilledet. Affald Væksten i affaldsmængderne i Gladsaxe er gennem de seneste år stagneret. Det vurderes primært at være på grund af den økonomiske recession i samme periode. Gladsaxe Kommune har en række ordninger for at få indsamlet affaldet fra borgerne, men vi har en forventning om, at ordningerne vil blive skærpet og udbygget i fremtiden. I 2011 blev indsamlet i alt godt tons affald fra borgerne. Gladsaxe Kommune vil med tiltag inden for affald mindske dannelsen af det og udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt, samtidig med at vi tager hensyn til miljø, økonomi og service. Kvaliteten og efektiviteten af de eksisterende affaldsordninger skal hele tiden forbedres. Både borgere og mindre erhverv har adgang til Genbrugspladsen på Turbinevej 10. Genbrugsstationen modtager hvert år knap ton affald og har ca besøg om året. Erhverv skal selv sikre, at deres affald bliver sorteret og bortskaffet korrekt. I 2013 udarbejder Gladsaxe Kommune en ny plan for minimering og håndtering af affaldsmængderne. Den kommende plan vil have et større fokus på udnyttelse af resourcerne i affaldet. Støj Gladsaxe Kommune vil i forbindelse med helhedsplaner og lokalplanlægningen udarbejde en støjkortlægning, hvor det er relevant. Det gælder både for trafik og virksomhedsstøj. Med omdannelsen af erhvervsområderne vil risikoen for virksomhedsstøj over tid naturligt mindskes, hvor behovet for krav om trafikstøj fortsat vil have et fokus. Byrådet har vedtaget en støjhandleplan, der omfatter de mest trafikstøjbelastede boliger i kommunen. Links Kommuneplantillæg 1 tilpasning Links ud af Kommuneplan 2013: tilpasningsplan WWW Affaldsplan WWW Støjhandleplan for trafik PDF MiljøGIS for kort med trafikstøj WWW 12 / 13

13 Håndtering af regnvand Teksten på denne side er gældende. Vedtages tillæg 1 tilpasning, der uddyber og konkretiserer kommunens arbejde med klimatilpasning, vil denne side udgå, og blive erstattet af retningslinjer for klimatilpasning. Gladsaxe Kommune har fokus på konsekvenserne, der kommer af den kraftigere regn, som er blevet en større udfordring de sidste år. Derfor skal der tænkes i løsninger, som håndterer regnmængden sammen med muligheden for at øge den rekreative og naturmæssige kvalitet i kommunen. Der gælder følgende retningslinjer: Link I planlægningen af nye byområder, bygninger og anlæg skal regnvand så vidt muligt nyttiggøres eller afledes lokalt Regnvand skal, hvor det er muligt, indgå rekreativt i byens rum Løsninger til at håndtere regnvand, som for eksempel regnvandsbede, grøfter og grønne tage, skal så vidt muligt være synlige i bybilledet Retningslinjer tilpasning Kommuneplantillæg 1 tilpasning 13 / 13

14 10B1 Mørkhøjvej, øst, Pileparken VII 10B2 Gyngemosegård / Rosenlund 10B3 Mørkhøj Parkallé 10BE1 Gyngemosepark 10C1 Gyngemosepark Lokalcenter 10D1 Blaagaard Seminarium, Enghavegård skole 10D2 Gyngemoseværket 10D3 Gyngehaven, Mosehaven 10D4 Gyngemoseværket og multianvendelig hal 10F1 Gyngemosen 11B1 Buddingevej B10 Bytoften I 11B13 Klausdalsbrovej / Stengårds Allé 11B14 Blomstermarken 11B18 Signalvej 11B3 Buddinge Park 11B5 Ved Branddammen III 11B7 Ved Branddammen I+II 11B8 Ved Kirken 11B9 Bytoften II 11BE1 Ved Branddammen 11C1 Buddinge Station 11D2 Egegården 11D3 Gladsaxe Kirke 11D4 Egegård skole 11D5 Gladsaxe Gymnasium 11D6 Kvikmarkens Privatskole 11F1 HF Carl Nielsens Minde 12B1 Buddingevej B2 Buddingevej B3 Stationsparken 12B4 Vadgårdsparken 12B6 Valdemarskrogen 12B7 Toftekærsvej 12B8 Rolf Krakes Allé 12B9 Valdemars Allé 12D1 Lillemosegård 12D4 Trinbrættet 12D5 Vadgård skole 12D6 Stjernen m.v. 12F1 Kong Hans Allé 12T2 Vadgårdsvej 13B1 Tinghøjparken 13B12 Jacob Bulls Allé / Vandtårnsvej 13B13 Christianehøj / Tolstojs Allé 13B15 Kildegården / Hannedal 13B16 Buddingevej B17 Tinghøjvej, syd 13B18 Søborg Hovedgade B2 Søborg Hovedgade B4 Kildeparken, Kildevænget 13B6 Tinghøjvej B9 Fremtidsvej 13C1 Buddinge Centret m.m. 13C2 Tinghøjvej / Søborg Hovedgade 13C4 Telefonvej 13D1 Gladsaxe Politi og Gladsaxe Ret 13D10 Mælkevejen 13D11 Zolas Allé 13D12 13D12 13D2 Rådhusområdet 13D4 Kildegården 13D6 Buddinge skole 13T1 Københavns Vand 14B1 Carl Blochs Allé/Niels Finsens Allé 14B2 Marienborg Allé 14B3 Søborg Parkallé B7 Marielyst 14B8 Jonas Lies Vej / Niels Finsens Allé 14B9 Kiplinggård 14C1 Høje Søborg Øst 14C2 Høje Søborg 14C3 Søborg Hovedgade C4 Søborg Hovedgade Syd 14C6 Søborg Hovedgade

15 14C7 Gladsaxevej D2 Marielyst 14D4 Søborg skole og Søborg kirke 14D5 Brandstation 14D6 Marielyst skole 14F2 Gladsaxe Sportscenter 14T1 Tinghøj Batteri 14T2 TV-sender 15B1 Bykrogen / Hjortestien 15B2 Høje Gladsaxe 15C1 Høje Gladsaxe Center 15D1 Hyldegården, Hyldebo 15D2 Høje Gladsaxe skole m.v. 15F1 Skolebotanisk Have 15F2 Gyngemosen 15T1 Regnvandsbassin 16B1 Maglegård 16F1 Garhøj 17B1 Mørkhøj Bygade 17E11 Dyrup, Ferrosan og Niro 17E12 Alfa Laval 17E13 Sydmarken/Gladsaxevej 17E2 House of Prince 17E3 Boulevarden Vest 17E4 Bygaden 17E5 Erhvervsparken 17E6 Tobaksvejen Nord 17E7 MT HÃ jgaard 17E8 Forskerbyen 17E9 Iværksætterbyen 17F1 HF Voldly, HF Mosehøj 18BE1 Boligbyen 18BE2 Kontorbyen 18BE3 Vidensbyen 18BE4 Håndværkerbyen 18C1 Købmandsbyen 19F1 Hareskoven 1B1 Skovdiget 1B2 Værebrovej 1B3 Værebro Park 1C1 Værebro Park 1D1 Værebro skole 1E1 Skovbrynet 1F1 Akademisk Boldklub, Gladsaxe 1F2 Smør og Fedtmose 1F3 Daghaver, Værebrovej 2B1 Bagsværd Hovedgade B11 Søndergård Park 2B12 Højgårds Allé 2B13 Østerhegn 2B14 Tværledet 2B15 Gunnarsvej 2B16 Hanehøj 2B17 Højgårds Vænge 2B19 Slotsparken 2B2 Bagsværd Hovedgade B20 Højgårdsparken 2B22 Ungdomsboliger ved Stengården Station 2B23 Bagsværdlund 2B24 Bagsværdlund 2B4 Godt Gemt 2B5 Bindeledet, nord 2B7 Solbærvænget 2B8 Poppelkrogen 2B9 Tordisvej 2BE1 Bagsværdlund 2BE2 Bagsværdlund 2C1 Bagsværd Bymidte, nord 2C2 Bindeledet, syd 2C3 Promenaden 2C4 Bagsværd Bymidte, syd / 187

16 2C5 Pinievej 2C6 Bagsværd Torv 2C7 Kørom 2C8 Vadstrupvej/Bagsværd Hovedgade 2D1 Granvej 2D11 Søndergård Park 2D12 Østerlund 2D3 Institutionsområdet ved Taxvej 2D4 Bagsværd Kostskole 2D7 Bagsværd skole 2D9 Sofieskolen 2F2 Langs banen 2F5 Bagsværd Søpark 2T1 Søvej 3F1 Radiomarken 4B1 Søgården 4B13 Christianslyst 4B14 Marsk Stigs Allé 4B15 Gammelmosevej Buddinge Hovedgade 4B16 Lundevænge 4B2 Haspegård, vest 4B3 Landerslevvej 4B4 Strømskellet 4D1 Bagsværd Fort 4D3 Abelsvej 4F1 Bagsværd Fort 4F2 HF 4. Juli 1917 / HF Mirabelle 5B1 Aldershvilevej 5B10 Skoleparken 5B11 Stengård, midt 5B12 Mogens Allé 5B13 Christoffers Allé / Gammelmosevej 5B21 Gammelmosevej/ Christoffers Allé 5B22 Elledalen 8 5B23 Gammelmosevej 207 5B3 Haraldslundvej 5B4 Kramsvad 5B5 Huldbergs Allé 5B6 Møllevænget 5B9 Stengårdsvænge 5C1 Gammelmosevej C3 Skoleparken 5C4 Gammelmosevej/ Stengårds Allé 5D2 Blomsterhaven 5D3 Elledalen 5D4 Stengård skole 5D5 Stengård kirke 5D6 Den lille skole 5D7 Gladsaxe Privatskole 5E1 Bagsværdvej 161 5F1 Krakasvej 5T8 Krakasvej 6E1 Novozymes m.v. 6E3 Smørmosevej 6E4 Aslaksvej 1-5 6E5 Novo Nordisk, større kontorbyggeri 6E6 Novo Nordisk m.v. øst 7B1 Kagsåvej 7B2 Præstebrovej 7B3 Kagsåkollegiet 7B4 Ved Fortet, syd 7B5 Ved Fortet, nord 7B6 Ved Kagså 7B7 Kagsåbrinken 7B8 Ved Kagså, nord 7D1 Ved Fortet 7D2 Kastaniely, Kærnehuset, Myretuen 7F1 Gladsaxe Fort 7F2 HF Smørmosen 7F3 HF Skrænten / HF Tornhøj / HF Fælleseje / HF Samvirke 7F4 Kagsåparken / 187

17 8B1 Oktobervej / Juni Allé 8B10 Septembervej 8B11 Aprilvej 8B12 Pileparken ll 8B2 Stavnsbjerg Allé / Lillegårds Allé 8B3 Rybjerg Allé 8B4 Mørkhøjvænge 8B5 Torveparken, vesttorvegård 8B6 Torveparken, øst 8B7 Pileparken l, lll, lv, V og Vlll 8B8 Maj Allé, vest 8BE1 Mørkhøjvej BE2 Mørkhøjvej C1 Pileparken 8D1 Mørkhøj skole 8D2 Lundevang 8D3 Mørkhøj kirke 8D4 Mørkhøjvejens børnehave 8D5 Oktobervej 8D6 Mørkhøj 8D7 Heldagsafdelingen Mørkhøj bibliotek 8F1 Kildeplads 8F2 Pilebro 8F3 Pilegårdens haveby 9D1 Grønnegården 9D2 Materielgård 9D3 Institution for døve 9E1 Dynamovej 9E2 Transformervej 9E3 Generatorvej 9F1 Sneglehøj 9F2 Kagsåparken 9T1 Transformerstation 9T2 Genbrugsstation og driftsfunktion 6E2 Novo Nordisk m.v. vest 11E1 Buddingevej, vest 17E1 Boulevarden / 187

18 10B1 Mørkhøjvej, øst, Pileparken VII 10B1 Gyngemose Kvarter Mørkhøjvej, øst, Pileparken VII Etagebolig Bebyggelsesprocent 40% 3 etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. 10B2 Gyngemosegård / Rosenlund 10B2 5 / 187

19 Supplerende anvendelse Gyngemose Kvarter Gyngemosegård / Rosenlund Ældreboliger, ældrecenter, dagtilbud Bebyggelsesprocent 40% 3 etager 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m² daginstitution. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 10B3 Mørkhøj Parkallé 10B3 Gyngemose Kvarter Mørkhøj Parkallé Tæt lav Bebyggelsesprocent 50% 2½ etager 10BE1 Gyngemosepark 6 / 187

20 10BE1 Gyngemose Kvarter Gyngemosepark Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv Bebyggelsesprocent 80% Bebyggelse supplerende Mindst 1/3 af det maksimalt tilladte etageareal skal anvendes til boligformål 15 Etager Der skal anlægges 1,5 cykelparkeringsplads pr. 100 m² kontorerhverv. skal placeres nær hovedindgangen eller ved anden indgang med god cykelfremkommelighed. 10C1 Gyngemosepark Lokalcenter 10C1 Gyngemose Kvarter 7 / 187

21 Parkeringsnorm Gyngemosepark Lokalcenter Centerområde Bydelscenter 15 Etager Der skal udlægges parkeringsareal svarende til 1 parkeringsplads pr. 25 m² bruttoetageareal til butiksformål. Der anlægges mindst 1 cykelparkering pr. 25 m² butiksareal. 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. 10D1 Blaagaard Seminarium, Enghavegård skole Supplerende anvendelse 10D1 Gyngemose Kvarter Blaagaard Seminarium, Enghavegård skole Område til offentlige formål Uddannelsesinstitutioner Skole, seminarium Bebyggelsesprocent 35% Bevaring 2 etager cykelparkeringspladser pr. 100 elever. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. skal placeres nær hovedindgangen eller ved anden indgang med god cykelfremkommelighed. Bevaringsbestemmelser for bebyggelse og sø 10D2 Gyngemoseværket 8 / 187

22 Supplerende anvendelse 10D2 Gyngemose Kvarter Gyngemoseværket Område til offentlige formål Uddannelsesinstitutioner Parkering 10D3 Gyngehaven, Mosehaven 10D3 Gyngemose Kvarter Gyngehaven, Mosehaven Område til offentlige formål 9 / 187

23 Supplerende anvendelse Sociale institutioner Dagtilbud Bebyggelsesprocent 25% 1 etage 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m² daginstitution. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 10D4 Gyngemoseværket og multianvendelig hal Supplerende anvendelse 10D4 Gyngemose Kvarter Gyngemoseværket og multianvendelig hal Område til offentlige formål Område til offentlige formål Idrætsanlæg, dagtilbud, teknisk anlæg Bebyggelsesprocent 30% den enkelte ejendom Max. bebygget grundareal i m2 30% Max. bygningshøjde 15 m 10F1 Gyngemosen 10 / 187

24 10F1 Gyngemose Kvarter Gyngemosen Rekreativt område Rekreativt grønt område 11B1 Buddingevej B1 Gladsaxe Kvarter Buddingevej Anvendelse generelt Etagebolig 11 / 187

25 Stationsnærhed Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Bebyggelsesprocent 50% Bebyggelsesprocent af 3 etager 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. ved nye og eksisterende stationer skal afpasses i forhold til antallet af passagerer. En del af cykelparkeringspladserne skal være overdækkede. Fremtidig Nuværende 11B10 Bytoften I 11B10 Gladsaxe Kvarter Bytoften I Tæt lav Bebyggelsesprocent 25% 2 etager 11B13 Klausdalsbrovej / Stengårds Allé 12 / 187

26 11B13 Gladsaxe Kvarter Klausdalsbrovej / Stengårds Allé Åben lav Bebyggelsesprocent 30% rammeområde under ét Grundstørrelse Min. 800 m2 1½ etage Udpeget område Parkeringsnorm Min. 2 biler pr. bolig Nuværende 11B14 Blomstermarken 11B14 13 / 187

27 Gladsaxe Kvarter Blomstermarken Åben lav Bebyggelsesprocent 30% Grundstørrelse Parkeringsnorm Min. 800 m2 1½ etage Min. 2 biler pr. bolig 11B18 Signalvej Supplerende anvendelse 11B18 Gladsaxe Kvarter Signalvej Boligformål, herunder ældre og plejeboliger Bebyggelsesprocent 50% Bevaring 3 etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. Opretholdelse af varige nyttehaver 11B3 Buddinge Park 14 / 187

28 11B3 Gladsaxe Kvarter Buddinge Park Etagebolig Bebyggelsesprocent 50% 2½ etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. 11B5 Ved Branddammen III 11B5 Gladsaxe Kvarter 15 / 187

29 Ved Branddammen III Tæt lav Bebyggelsesprocent 40% 2 etager 11B7 Ved Branddammen I+II 11B7 Gladsaxe Kvarter Ved Branddammen I+II Tæt lav Bebyggelsesprocent 35% Bevaring 2 etager Bevaringsbestemmelser for sø og bebyggelse 11B8 Ved Kirken 16 / 187

30 Anvendelse generelt 11B8 Gladsaxe Kvarter Ved Kirken Etagebolig Bebyggelsesprocent 35% Bebyggelsesprocent af Bevaring Fremtidig Nuværende 2 etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. ved nye og eksisterende stationer skal afpasses i forhold til antallet af passagerer. En del af cykelparkeringspladserne skal være overdækkede. Bevaringsbestemmelser for bebyggelse 11B9 Bytoften II 17 / 187

31 11B9 Gladsaxe Kvarter Bytoften II Etagebolig Bebyggelsesprocent 40% 2 etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. 11BE1 Ved Branddammen 11BE1 Gladsaxe Kvarter Ved Branddammen Blandet bolig og erhverv Blandet byområde Bebyggelsesprocent 35% Bevaring 2 etager Der skal anlægges 1,5 cykelparkeringsplads pr. 100 m² kontorerhverv. skal placeres nær hovedindgangen eller ved anden indgang med god cykelfremkommelighed. Bevaringsbestemmelser for Pilegård, Toftegård og Gedebukkemandens hus 11C1 Buddinge Station 18 / 187

32 Anvendelse generelt Supplerende anvendelse Stationsnærhed Detailhandel Bebyggelsesprocent af 11C1 Gladsaxe Kvarter Buddinge Station Centerområde Centerområde Trafikterminal Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Butiksstørrelser: Max m2 bruttoetageareal til detailhandel. Max. butiksstørrelse: m2 bruttoetageareal til dagligvarer og max m2 bruttoetageareal til udvalgsvarer. 12 etager 1 cykelparkeringsplads pr. 25 m² dagligvarebutik. 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. til udvalgsvarebutikker, offentlige formål, kulturelle institutioner mv. skal afpasses i forhold til antallet af brugere, kunder og ansatte. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. ved nye og eksisterende stationer skal afpasses i forhold til antallet af passagerer. En del af cykelparkeringspladserne skal være overdækkede. Fremtidig Nuværende 11D2 Egegården 19 / 187

33 Supplerende anvendelse 11D2 Gladsaxe Kvarter Egegården Område til offentlige formål Sociale institutioner Omsorgscenter og boliger Bebyggelsesprocent 40% Bevaring 2 etager Bevaringsbestemmelser for sø 11D3 Gladsaxe Kirke 11D3 20 / 187

34 Supplerende anvendelse Bevaring Gladsaxe Kvarter Gladsaxe Kirke Område til offentlige formål Kirke og kirkegård Kirke og kirkegård med tilhørende servicefunktion 1½ etage ved nye stationer skal afpasses i forhold til antallet af passagerer. En del af cykelparkeringspladserne skal være overdækkede. Bevaringsbestemmelser for kirkebebyggelsen 11D4 Egegård skole Supplerende anvendelse 11D4 Gladsaxe Kvarter Egegård skole Område til offentlige formål Uddannelsesinstitutioner Skole Bebyggelsesprocent 30% Bevaring 1 etage cykelparkeringspladser pr. 100 elever. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. skal placeres nær hovedindgangen eller ved anden indgang med god cykelfremkommelighed. Bevaringsbestemmelser for bebyggelsen 11D5 Gladsaxe Gymnasium 21 / 187

35 Supplerende anvendelse Stationsnærhed 11D5 Gladsaxe Kvarter Gladsaxe Gymnasium Område til offentlige formål Uddannelsesinstitutioner Gymnasium, kulturel institution Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Bebyggelsesprocent 40% Bebyggelsesprocent af 2 etager cykelparkeringspladser pr. 100 elever. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. skal placeres nær hovedindgangen eller ved anden indgang med god cykelfremkommelighed. ved nye og eksisterende stationer skal afpasses i forhold til antallet af passagerer. En del af cykelparkeringspladserne skal være overdækkede. Fremtidig Nuværende 11D6 Kvikmarkens Privatskole 22 / 187

36 Supplerende anvendelse 11D6 Gladsaxe Kvarter Kvikmarkens Privatskole Område til offentlige formål Uddannelsesinstitutioner Skole Bebyggelsesprocent 40% 2 etager cykelparkeringspladser pr. 100 elever. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. skal placeres nær hovedindgangen eller ved anden indgang med god cykelfremkommelighed. 11F1 HF Carl Nielsens Minde 23 / 187

37 Bebyggelse supplerende 11F1 Gladsaxe Kvarter HF Carl Nielsens Minde Rekreativt område Kolonihaver Der må opføres let bebyggelse til sommerbeboelse samt redskabsskure, væksthuse og lignende med et samlet etageareal på højst 50 m² Grundstørrelse Det enkelte havelod må højst være 400 m² Parkeringsnorm Bevaring 1 etage Der etableres fælles parkeringspladser med én parkeringsplads for hver to havelodder Bevaringsbestemmelser for sø 12B1 Buddingevej B1 Vadgård Kvarter Buddingevej Etagebolig Bebyggelsesprocent 50% 3 etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. 12B2 Buddingevej / 187

38 12B2 Vadgård Kvarter Buddingevej Etagebolig Supplerende anvendelse I randbebyggelsen vest for Buddingevej, kan der ske omdannelse af eksisterende villabebyggelse til etageboligbebyggelse. Stationsnærhed Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Bebyggelsesprocent 65% rammeområde under ét 3 etager Udpeget område 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. Nuværende 12B3 Stationsparken 25 / 187

39 12B3 Vadgård Kvarter Stationsparken Etagebolig Bebyggelsesprocent 35% 3 etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. 12B4 Vadgårdsparken 12B4 Vadgård Kvarter Vadgårdsparken Tæt lav Bebyggelsesprocent 40% 2½ etager 12B6 Valdemarskrogen 26 / 187

40 12B6 Vadgård Kvarter Valdemarskrogen Tæt lav Bebyggelsesprocent 40% 1½ etage 12B7 Toftekærsvej 12B7 Vadgård Kvarter Toftekærsvej 27 / 187

41 Tæt lav Bebyggelsesprocent 40% 1½ etage 12B8 Rolf Krakes Allé 12B8 Vadgård Kvarter Rolf Krakes Allé Åben lav Bebyggelsesprocent 30% Grundstørrelse Parkeringsnorm Min. 800 m2 1½ etage Min. 2 biler pr. bolig 12B9 Valdemars Allé 28 / 187

42 12B9 Vadgård Kvarter Valdemars Allé Åben lav Bebyggelsesprocent 30% Grundstørrelse Parkeringsnorm Min. 800 m2 1½ etage Min. 2 biler pr. bolig 12D1 Lillemosegård 12D1 29 / 187

43 Supplerende anvendelse Vadgård Kvarter Lillemosegård Område til offentlige formål Sociale institutioner Boliger under særforsorgen Bebyggelsesprocent 25% 2 etager 12D4 Trinbrættet Supplerende anvendelse 12D4 Vadgård Kvarter Trinbrættet Område til offentlige formål Sociale institutioner Dagtilbud Bebyggelsesprocent 20% 1 etage 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m² daginstitution. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 12D5 Vadgård skole 30 / 187

44 Supplerende anvendelse 12D5 Vadgård Kvarter Vadgård skole Område til offentlige formål Uddannelsesinstitutioner Skole Bebyggelsesprocent 30% Bevaring 1 etage cykelparkeringspladser pr. 100 elever. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. skal placeres nær hovedindgangen eller ved anden indgang med god cykelfremkommelighed. Bevaringsbestemmelser for bebyggelsen 12D6 Stjernen m.v. 31 / 187

45 Supplerende anvendelse 12D6 Vadgård Kvarter Stjernen m.v. Område til offentlige formål Sociale institutioner Dagtilbud Bebyggelsesprocent 25% 1 etage 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m² daginstitution. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 12F1 Kong Hans Allé Bebyggelse supplerende 12F1 Vadgård Kvarter Kong Hans Allé Rekreativt område Rekreativt grønt område Skal friholdes for bebyggelse 12T2 Vadgårdsvej 32 / 187

46 12T2 Vadgård Kvarter Vadgårdsvej Tekniske anlæg Tekniske anlæg 13B1 Tinghøjparken 13B1 Buddinge Kvarter Tinghøjparken Etagebolig 33 / 187

47 Stationsnærhed Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Bebyggelsesprocent 50% 3 etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. 13B12 Jacob Bulls Allé / Vandtårnsvej 13B12 Buddinge Kvarter Jacob Bulls Allé / Vandtårnsvej Åben lav Bebyggelsesprocent 30% Grundstørrelse Parkeringsnorm Min. 800 m2 1½ etage Min. 2 biler pr. bolig 13B13 Christianehøj / Tolstojs Allé 34 / 187

48 13B13 Buddinge Kvarter Christianehøj / Tolstojs Allé Åben lav Bebyggelsesprocent 30% Grundstørrelse Parkeringsnorm Bevaring Min. 800 m2 1½ etage Min. 2 biler pr. bolig Bevaringsbestemmelser for sø 13B15 Kildegården / Hannedal 35 / 187

49 Supplerende anvendelse 13B15 Buddinge Kvarter Kildegården / Hannedal Etagebolig Boliger for ældre Bebyggelsesprocent 55% 3 etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. 13B16 Buddingevej B16 Buddinge Kvarter Buddingevej Stationsnærhed Tæt lav Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Bebyggelsesprocent 55% 2 etager 13B17 Tinghøjvej, syd 36 / 187

50 Stationsnærhed 13B17 Buddinge Kvarter Tinghøjvej, syd Etagebolig Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Bebyggelsesprocent 90% Bebyggelse supplerende Nye boliger må kun opføres efter en samlet bebyggelsesplan 5 etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. 13B18 Søborg Hovedgade / 187

51 13B18 Buddinge Kvarter Søborg Hovedgade Stationsnærhed Etager supplerende Husdybde Etagebolig Stationsnære områder den enkelte ejendom Etageantallet mindskes ved sideveje. Max. Husdybde 13 meter. 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. 13B2 Søborg Hovedgade B2 Buddinge Kvarter Søborg Hovedgade Etager supplerende Husdybde Etagebolig 5 etager Etageantallet mindskes ved sideveje. Max. husdybde: 13 m 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. 13B4 Kildeparken, Kildevænget 38 / 187

52 13B4 Buddinge Kvarter Kildeparken, Kildevænget Etagebolig Bebyggelsesprocent 40% Bevaring den enkelte ejendom 3 etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. Bevaringsbestemmelser for bebyggelsen 13B6 Tinghøjvej B6 39 / 187

53 Buddinge Kvarter Tinghøjvej 5 45 Tæt lav Bebyggelsesprocent 40% 2 etager 13B9 Fremtidsvej 13B9 Buddinge Kvarter Fremtidsvej Åben lav Bebyggelsesprocent 30% den enkelte ejendom Max. bebygget grundareal i m2 25% Bebyggelse supplerende Grundstørrelse Parkeringsnorm Max. bebyggelsesprocent 40 for eksisterende tæt lav boliger Min. 800 m2 1½ etage Min. 2 biler pr. åben lav bolig 13C1 Buddinge Centret m.m. 40 / 187

54 Stationsnærhed Detailhandel Bebyggelsesprocent af Bebyggelse supplerende Fremtidig Nuværende 13C1 Buddinge Kvarter Buddinge Centret m.m. Centerområde Bycenter Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Max m2 bruttoetageareal til detailhandel. Området må bebygges yderligere med m2 etageareal. 6 etager 1 cykelparkeringsplads pr. 25 m² dagligvarebutik. 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. til udvalgsvarebutikker, offentlige formål, kulturelle institutioner mv. skal afpasses i forhold til antallet af brugere, kunder og ansatte. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. ved nye og eksisterende stationer skal afpasses i forhold til antallet af passagerer. En del af cykelparkeringspladserne skal være overdækkede. 13C2 Tinghøjvej / Søborg Hovedgade 41 / 187

55 Stationsnærhed 13C2 Buddinge Kvarter Tinghøjvej / Søborg Hovedgade Centerområde Bycenter Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Bebyggelsesprocent 60% Bebyggelsesprocent af Fremtidig Nuværende 3½ etager 1 cykelparkeringsplads pr. 25 m² dagligvarebutik. 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. til udvalgsvarebutikker, offentlige formål, kulturelle institutioner mv. skal afpasses i forhold til antallet af brugere, kunder og ansatte. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 13C4 Telefonvej 42 / 187

56 Supplerende anvendelse Stationsnærhed 13C4 Buddinge Kvarter Telefonvej Centerområde Bycenter Centerformål med kontor serviceerhverv, lager, offentlig og privat service, kulturelle institutioner, undervisning m.v. og boliger Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Bebyggelsesprocent 90% 4 etager 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. til offentlige formål, kulturelle institutioner mv. skal afpasses i forhold til antallet af brugere, kunder og ansatte. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 13D1 Gladsaxe Politi og Gladsaxe Ret Supplerende anvendelse Stationsnærhed 13D1 Buddinge Kvarter Gladsaxe Politi og Gladsaxe Ret Område til offentlige formål Administration Politi, Retsvæsen Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Bebyggelsesprocent 65% Bebyggelsesprocent af Fremtidig 6 etager ved nye og eksisterende stationer skal afpasses i forhold til antallet af passagerer. En del af cykelparkeringspladserne skal være overdækkede. 43 / 187

57 Nuværende 13D10 Mælkevejen Supplerende anvendelse 13D10 Buddinge Kvarter Mælkevejen Område til offentlige formål Sociale institutioner Dagtilbud Bebyggelsesprocent 25% 1 etage 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m² daginstitution. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 13D11 Zolas Allé 44 / 187

58 Supplerende anvendelse 13D11 Buddinge Kvarter Zolas Allé Område til offentlige formål Sociale institutioner Dagtilbud Bebyggelsesprocent 25% 1 etage 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m² daginstitution. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 13D12 13D12 13D12 45 / 187

59 Supplerende anvendelse Stationsnærhed Buddinge Kvarter 13D12 Område til offentlige formål Område til offentlige formål Boldbane Stationsnære kerneområder, stationsnære områder 13D2 Rådhusområdet Supplerende anvendelse Stationsnærhed 13D2 Buddinge Kvarter Rådhusområdet Område til offentlige formål Administration Offentlig administration, kulturelle institutioner, kulturhus, kirke og boliger Stationsnære kerneområder, stationsnære områder Bebyggelsesprocent 50% Bebyggelsesprocent af Bevaring Fremtidig Nuværende den enkelte ejendom 4 etager 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. ved nye og eksisterende stationer skal afpasses i forhold til antallet af passagerer. En del af cykelparkeringspladserne skal være overdækkede. Bevaringsbestemmelser for kirke og rådhus. Områdets parkkarakter skal bevares. 13D4 Kildegården 46 / 187

60 Supplerende anvendelse 13D4 Buddinge Kvarter Kildegården Område til offentlige formål Sociale institutioner Omsorgscenter, boliger til ældre Bebyggelsesprocent 70% 3 etager 13D6 Buddinge skole 13D6 Buddinge Kvarter 47 / 187

61 Supplerende anvendelse Buddinge skole Område til offentlige formål Uddannelsesinstitutioner Skole Bebyggelsesprocent 35% 2 etager cykelparkeringspladser pr. 100 elever. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. skal placeres nær hovedindgangen eller ved anden indgang med god cykelfremkommelighed. 13T1 Københavns Vand 13T1 Buddinge Kvarter Københavns Vand Tekniske anlæg Tekniske anlæg Bebyggelsesprocent 10% Max. bygningshøjde Bevaring 1 etage 5 m Bevaringsbestemmelser for anlægget 14B1 Carl Blochs Allé/Niels Finsens Allé 48 / 187

62 14B1 Søborg Kvarter Carl Blochs Allé/Niels Finsens Allé Åben lav Bebyggelsesprocent 30% rammeområde under ét Grundstørrelse Min. 800 m2 1½ etage Udpeget område Parkeringsnorm Min. 2 biler pr. bolig Nuværende 14B2 Marienborg Allé 14B2 49 / 187

63 Søborg Kvarter Marienborg Allé Åben lav Bebyggelsesprocent 30% Grundstørrelse Parkeringsnorm Min. 800 m2 1½ etage Min. 2 biler pr. bolig 14B3 Søborg Parkallé B3 Søborg Kvarter Søborg Parkallé Tæt lav Bebyggelsesprocent 35% Bevaring 2 etager Bevaringsbestemmelser for bebyggelsen 14B7 Marielyst 50 / 187

64 14B7 Søborg Kvarter Marielyst Etagebolig Bebyggelsesprocent 35% Bevaring 3 etager 2 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. Bevaringsbestemmelser for bebyggelsen 14B8 Jonas Lies Vej / Niels Finsens Allé 14B8 51 / 187

65 Søborg Kvarter Jonas Lies Vej / Niels Finsens Allé Tæt lav Bebyggelsesprocent 40% 2 etager 14B9 Kiplinggård Supplerende anvendelse 14B9 Søborg Kvarter Kiplinggård Ældreboliger, dagtilbud Bebyggelsesprocent 35% 2 etager 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m² daginstitution. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 14C1 Høje Søborg Øst 52 / 187

66 14C1 Søborg Kvarter Høje Søborg Øst Centerområde Bydelscenter Bebyggelsesprocent 60% Bebyggelsesprocent af Fremtidig Nuværende 4½ etager 1 cykelparkeringsplads pr. 25 m² dagligvarebutik. 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. til udvalgsvarebutikker, offentlige formål, kulturelle institutioner mv. skal afpasses i forhold til antallet af brugere, kunder og ansatte. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 14C2 Høje Søborg 53 / 187

67 14C2 Søborg Kvarter Høje Søborg Centerområde Bydelscenter Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af Bevaring Fremtidig Nuværende den enkelte ejendom 6 etager 1 cykelparkeringsplads pr. 25 m² dagligvarebutik. 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. til udvalgsvarebutikker, offentlige formål, kulturelle institutioner mv. skal afpasses i forhold til antallet af brugere, kunder og ansatte. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. Bevaringsbestemmelser for bebyggelsen 14C3 Søborg Hovedgade C3 Søborg Kvarter Søborg Hovedgade Stationsnærhed Detailhandel Bebyggelsesprocent af Centerområde Bydelscenter Stationsnære områder Max. butiksareal: m2 4½ etager Husdybde Max. husdybde: Boliger 12 m, Butikker 26 m/ partielt 39 m. 1 cykelparkeringsplads pr. 25 m² dagligvarebutik. 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. til udvalgsvarebutikker, offentlige formål, kulturelle institutioner mv. skal afpasses i forhold til antallet af brugere, kunder 54 / 187

68 og ansatte. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. Fremtidig Nuværende 14C4 Søborg Hovedgade Syd Stationsnærhed Bebyggelsesprocent af Husdybde Fremtidig Nuværende 14C4 Søborg Kvarter Søborg Hovedgade Syd Centerområde Bydelscenter Stationsnære områder 4½ etager Max. husdybde: 12 m i stueplan. 1 cykelparkeringsplads pr. 25 m² dagligvarebutik. 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. til udvalgsvarebutikker, offentlige formål, kulturelle institutioner mv. skal afpasses i forhold til antallet af brugere, kunder og ansatte. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 14C6 Søborg Hovedgade / 187

69 14C6 Søborg Kvarter Søborg Hovedgade Bebyggelsesprocent af Etager supplerende Husdybde Fremtidig Nuværende Centerområde Bydelscenter den enkelte ejendom 5 etager Etager mindskes ved sideveje Max. husdybde: 13 meter. 1 cykelparkeringsplads pr. 25 m² dagligvarebutik. 3 cykelparkeringspladser pr. etagebolig. For etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. til udvalgsvarebutikker, offentlige formål, kulturelle institutioner mv. skal afpasses i forhold til antallet af brugere, kunder og ansatte. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 14C7 Gladsaxevej / 187