Implementering af Modelbaseret kalkulation hos entreprenøren

Transkript

1 Implementering af Modelbaseret kalkulation hos entreprenøren Brian Jespersen 7. S e m e s t e r s p e c i a l e B y g n i n g s k o n s t r u k t ø r u d d a n n e l s e n F o r f a t t e r : B r i a n J e s p e r s e n V e j l e d e r : E r n e s t V i v i a n M ü l l e r V I A U n i v e r s i t y C o l l e g e A a r h u s D a t o : 0 4 /

2 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Implementering af modelbaseret kalkulation hos entreprenøren VEJLEDER: Ernest Vivian Müller FORFATTER: Brian Jespersen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 2 Digitalt SIDETAL (à 2400 anslag): 20 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 2

3 Forord Dette er et 7. semester speciale som er en del af uddannelsen afsluttende eksamen. Opgave er udført på VIA Aarhus University College. Specialet omhandler implementering af modelbaseret kalkulation hos entreprenøren, ved brug af Revit Sigma integrationen. Rapporten er opbygget med en teoretisk del der beskriver de værktøjer der anvendes i denne modelbaserede kalkulation som undersøgelsen indeholder samt viden omkring emnet. Det empiriske afsnit indeholder empiri fra en case der er udarbejdet af forfatter ved hjælp af Revit Sigma integration. I rapportens teori og empiri er der også taget udgangspunkt i Asbjørn Levrings 3 miniguider som er udarbejdet på erfaringer fra det digitale projekt på Ny Himmelev Behandlingshjem. Jeg vil gerne takke Ernest Vivian Müller for god vejledning gennem opgaven. 3

4 Abstract Implementation of model based calculation is the main research focus in this report. The digital construction is introduced by the government and thereby imposes the consultants and contractors to execute publicly offered projects by the law of The notice of claim to the use of information and communication technologies in construction That s why contractors have to implement digital construction to tender in publicly offered projects. The research shows that the Revit Sigma integration is user-friendly and reduces time spend on calculations by doing it on model based volumes. This report show how to make an model based calculation by using the Revit Sigma integration. The research is divided in one theoretic and to empirical sections which introduce the functions of the programs, describes the process in the calculation and empirical knowledge on the economical part of the implementation as well as the prerequisites for the making of a model based calculation. 4

5 Indhold 1.0 Indledning og problemstilling Problemformulering Afgrænsning Teoretiske afsnit Kort introduktion af BIM Kort introduktion af Sigma Kort introduktion til modelbaseret kalkulation Kort introduktion til Revit Sigma integration Empirisk afsnit BIM modellen Add-in til Revit Projektbiblioteket Eksportering Opdatering af de eksporterede mængder fra prisbiblioteket Empiriske afsnit Forudsætninger for modelbaseret kalkulation Økonomi Analyse Sigma som kalkulationsværktøj Projektbiblioteket i Sigma Eksporteringen af mængder Forudsætningerne for den modelbaserede kalkulation Økonomien i implementeringen Konklusion Perspektivering Referencer/ Litteraturliste...34 Bibliografi Bilagsliste...34 Bilag Bilag Bilag

6 Figur liste Figur 1 3D model cyklus (DTU Bimlab)...10 Figur 2 Udklip fra Sigma illustration...11 Figur 3 Informationsretninger i kalkulationsprocessen (Levring A. 2010)...12 Figur 4 Revit model til kalkulation...15 Figur 5 Projektbiblioteksstruktur...17 Figur 6 Opskrift på ydervæg 420mm hulmur...18 Figur 7 Oprettelse af projektparameter...20 Figur 8 Nedbrydning af kalkulation ved eksport fra Revit...21 Figur 9 Angiver valg af funktion under Biblioteker som benyttes

7 1.0 Indledning og problemstilling Det digitale byggeri er indført af regeringen hvilket betyder at offentlige udbudte byggerier påtvinger rådgivere og entreprenører til at udføre projekterne jf. Bekendtgørelsen om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri. I denne bekendtgørelse stilles der krav til brug af digitale redskaber som f.eks. 3D modeller også kaldet BIM 1 model ved udbud af større projekter. Hensigten med dette er at de redskaber og metoder skal viderebringes til resten af branchen i håb om at hæve kvaliteten og effektiviteten inden for det danske byggeri. ( Dette giver muligheder for entreprenørerne om at udnytte den ovennævnte 3D model til f.eks. mængde udtagning og modelbaseret kalkulation, men samtidig kræver det også et en omlægning af arbejdsprocessen samt investering af nye værktøjer til virksomheden. (Levring, A. 2010) Der findes flere forskellige metoder og programmer til at overføre mængder fra en 3D model til et beregnings programmer derfor vil denne rapport undersøge modelbaseret kalkulation vha. Revit og Sigma. Resultatet af denne undersøgelse skulle gerne ende ud med at give læser en god forståelse af processen i at implementere modelbaseret kalkulation i en mellem stor entreprenør virksomhed. Inden entreprenøren overtager en 3D model/bim model har rådgiveren indført informationer til et bestemt niveau som er aftalt partnerne imellem inden projektets opstart. Informationer skulle gerne være så tilstrækkelige at entreprenøren kan udnytte 3D modellen til kalkulation. Meningen med denne kalkulations metode er en stor tids reduktion i kalkulationen samtidig med at den skulle blive mere præcis og forhindre kalkulations forglemmelser eller fejl. ( Rapporten udføres derfor med det formål at give et indblik i hvilke forudsætninger der er for at man kan udnytte denne modelbaserede kalkulation. Men også hvordan arbejdsprocessen er for denne opgave. Denne undersøgelse henvender sig til folk med viden indenfor byggeri og digitalisering af denne branche samt mellemstore 1 Bygnings information modellering 7

8 entreprenør virksomheder der allerede udnytter BIM værktøjet Revit og som ønsker at benytte sig af denne slags kalkulation. 1.1 Problemformulering Hvordan implementeres modelbaseret kalkulation i en mellemstor entreprenør virksomhed? Rapporten vil omhandle følgende spørgsmål: Hvilke funktioner er der i de anvendte værktøjer? Hvordan er arbejdsprocessen? Hvad er forudsætningerne for en modelbaseret kalkulation? Hvilke økonomiske udgifter er der ved implementering af værktøjerne? 1.2 Afgrænsning I denne rapport vil hovedpunktet være at analysere forudsætninger og arbejdsprocesser med hensyn til Revit som værktøjet for 3D modellering og med Sigma som kalkulationsværktøj. Udover det vil økonomien i implementeringen af de ovennævnte værktøjer også være en del af undersøgelsen. Rapporten vil derfor ikke indeholde informationer om andre BIM og kalkulationsværktøjer eller det strategiske i implementeringen i en virksomhed da dette er udenfor emnets afgrænsning. Ved udarbejdelse af en modelbaseret kalkulation vil der også opstå spørgsmål omkring hvilken klassifikation der anvendes i byggesagens struktur med hensyn til at håndtere (Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri) - 4. Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Dette vil rapporten ikke informere om da det er udenfor emnets afgræsning. 8

9 I den teoretiske del af rapporten tages der udgangspunkt i de vejledende beskrivelser til implementering hos DDB 2. Efter beskrivelsen af de vejledende fremgangsmåder indhentes der erfaring/empirisk data fra DDB s cases på firmaer der har implementeret modelbaserede kalkulationer. 2.0 Teoretiske afsnit I dette afsnit er formålet at give en kort introduktion til hvad BIM er med Revit som det anvendte software. Udover det vil det også indeholde en kort introduktion i Sigma som kalkulationsprogram og en kort introduktion til hvad en modelbaseret kalkulation er. Hensigten med introduktionerne af programmerne skal medvirke en bedre forståelse af undersøgelsen vedrørende arbejdsprocessen i implementeringen af den modelbaserede kalkulation som er et af hovedpunkterne i dette afsnit. 2.1 Introduktion af BIM BIM eller Bygnings informations modellering er en 3D modellering af en bygning som anvendes for at digitalisere byggeriets proces. Denne model er mulig at udnytte fra start skitsering til nedrivning. Selvom modellen er opbygget i 3D er det stadig muligt og simpelt at generere 2D tegninger. 3D modellen har desuden mange andre funktioner, det kan blandt andet også bruges til proces planlægning, mængdeudtag og til at forbedre kommunikationen i blandt projektets parter ved hjælp af visualisering. Derfor kan BIM bruges hele vejen igennem byggeprocessen, hvilket er illustreret i figur 1. (DTU Bimlab) 2 Det digitale byggeri 9

10 Figur 1 3D model cyklus (DTU Bimlab) Af software der kan benyttes med hensyn til BIM kan der blandt andet nævnes programmer som, ArchiCad, Tekla Structures og Revit. Da rapporten fokuserer på brug af Revit som modelleringsprogram vil fokus være rettet på dette BIM værktøj. Entreprenøren kan ved en udført BIM se mængder på de forskellige bygningsdele blot ved at klikke på de givne bygningsdele og 3D programmet vil informere om mængden i projektet men det er også muligt at udtrække skemaer med mængderne på bygningsdelene. Udover det er det også muligt at aflæse en masse informationer med hensyn til bygningsdelenes egenskaber, alt efter hvor mange informationer der er i modellen. De informationer indføres i parametre som den der opbygger modellen selv kan oprette og angive hvilke funktioner det gældende parametre skal have med hensyn til at indeholde informationer om f.eks. brand beskrivelse af en bygningsdel, klassifikations numre osv. Med hensyn til brugen af Revit som modelleringsværktøj er det her også muligt i programmet at genere skemaer som indeholder informationer samt installerer add ins 3 i programmet som gør det muligt at eksportere informationerne til andre programmer som f.eks. et kalkulationsprogram. (DTU Bimlab) 3 Tilføje funktioner 10

11 BIM er derfor et redskab der burde forenkle entreprenørens arbejde med hensyn til kalkulationer men også kan mindske misforståelser mellem rådgiver og udførende med hensyn til udbudsmaterialet da BIM modellen vil fungere som et slag opslags værk. Derfor kan BIM bruges hele vejen igennem byggeriet. 2.2 Introduktion af Sigma Sigma er et kalkulations program der har til formål at give et større overblik over kalkulationer ved hjælp af strukturering og opdeling af kalkulationen i grupper og undergrupper i det antal niveauer man har behov for. Samtidig med indtastningen af mængder på de forskellige materialer bygningsdelene skal indeholde giver Sigma også bud på resurse forbruget f.eks. mht. antal mande timer inden for de forskellige fag der vil være brug for i opbygningen af den gældende bygningsdel, som vist på figur 2. Figur 2 Udklip fra Sigma illustration Ifølge de nuværende bruger af dette program er det muligt at opnå en tidsbesparelse ved kalkulation på 60-85% Programmet henvender sig til entreprenøren, rådgiveren og arkitekten. Sigma minimerer også fejlberegninger da brugerne ikke selv skal indtaste formlerne til kalkulationen, hvilket også betyder at en implementering af dette program i en virksomhed giver en mere ensartet kalkulation uanset hvilken bruger i virksomheden der udfører opgaven. Det er i programmet muligt at lave pris overslag, successive kalkulationer, tilbud osv. Disse kalkulationer kan prissættes ved hjælp af V&S pris data som er integreret i programmet, men det er også muligt selv at indføre virksomhedens egne erfarings priser og dermed modellere programmet 11

12 mere efter virksomhedens erfaringer. V&S pris data er et opslagsværk med vejledende enhedspriser der er udarbejdet meget omhyggeligt ud fra leverandørernes priser eksklusive rabat. Ved start anvendelse af Sigma er der derfor mulighed for at oprette et såkaldt projektbibliotek som kan anvendes som prisdatabase. (Codegroup 2011) 2.3 Introduktion til modelbaseret kalkulation hos entreprenøren Modelbaseret kalkulation betyder at der kan laves en kalkulation på mængder og resurser med udgangspunkt i en 3D model/bim model. Dette fungerer ved at der i modellen er et data input omkring mængderne som kan eksporteres over i et kalkulationsprogram. Det data der eksporteres fra modellen sammensættes her efter med erfaringspriser på henholdsvis materialer og resurser til udførelsen samt risikovurderinger og dækningsbidrag. Det er derfor vigtigt for brugeren at forstå at detaljeringsgraden på kalkulationen følger modellens detaljering. Sagt med andre ord, de enheder der ikke er detaljeret i modellen skal regnes sammen og kalkuleres ind manuelt. (Levring, Modelbaseret kalkulation, 2010) Det tekniske workflow i kalkulationen består af tre hovedposter: Figur 3 Informationsretninger i kalkulationsprocessen (Levring A. 2010) 12

13 BIM, der indeholder projektets mængder, dokumentation og tekniske løsning. Projektbiblioteket, der indeholder projektets erfaringer og viden omkring økonomiske og ressourcemæssige forhold. Herunder erfaringer fra tidligere projekter, viden om priskuranter osv. Selve kalkulationen, altså regnearket hvor modellens mængder og typer møder projektbibliotekets viden og erfaringer. Kalkulationens data kan sorteres, opdateres og formidles på forskellige måder igennem projektet. (Asbjørn L Case 2) Som entreprenør har man ikke altid indflydelse på opbygningen af BIM modellen. Ved digitalt udbud hvor BIM modellen er en del af udbudsmaterialet på projektweb er det muligt at der forekommer ændringer i modellen undervejs. Ved 2D materialer i udbuddet ville man tilknytte rettelsesbreve til den gældende 2D tegning der er forekommet en ændring i. Ved denne 3D model vil ændringen kunne foretages og modellen vil blive opdateret på projektwebbet. Dette betyder også en ændring i kalkulationen for entreprenøren og her er det endnu en tidsbesparelse ved den modelbaserede kalkulation, da opdateringer i modellen vil kunne videreføres til den tidligere mængde udtagning til sigma og kalkulationen derved bliver løbende opdateret. (Levring, Modelbaseret kalkulation, 2010) 2.4 Introduktion til Revit Sigma integration Revit Sigma integrationen er udviklet med henblik på at kunne koble mængder og priser sammen mellem programmerne Revit og Sigma. Integrationen foregår vha. et add-in til Revit hvori det er muligt at indhente informationer fra Sigma biblioteker direkte ind i en 3D modellen. Codegroup beskriver blandt andet Revit Sigma integrationen med følgende ord: Integration har med lanceringen af Sigma 2010 nået et modenhedsniveau der gør den til en af skarpeste BIM løsninger på markedet. (Codegroup 2011) I sigma er der som nævnt i den korte introduktion til Sigma muligt at benytte sig af de integrerede prisbøger fra V&S prisdata som basis for enhed og resurse priserne på kalkulationerne. V&S pris data er opbygget i SfB kodnings system hvilket er et ældre kodningssystem som efterhånden har udtjent sin værnepligt i byggebranchen. SfB 13

14 kodningen bruges dog stadig som reference kodning imellem Revit og Sigma. Men pga. Kravene i Bekendtgørelsen om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri vil der samtidigt skulle tages stilling til anvendelse af et klassifikations kodnings system. I miniguiden til modelbaseret kalkulation tager Asbjørn Levring her udgangspunkt i DBK kodning. (Levring. A. 2010) 3.0 Empirisk afsnit 1 Dette afsnit vil omhandle de arbejdsprocesser der vil være ved den modelbaserede kalkulation hos entreprenøren ved overtaget udbudsmateriale i form af digitalt udbud. Arbejdsprocessen udarbejdes ud fra vejledninger af Asbjørn Levrings miniguide til modelbaseret kalkulation (Levring. A. 2010) og Undervisnings videoer fra Ernest V. Müller der er underviser på bygningskonstruktør uddannelsen hos VIA University College Horsens. Arbejdsprocessen vil blive beskrevet ud fra en fiktiv case (Min egen case) hvor der i forvejen er blevet udarbejdet en Revit model og herefter lavet en modelbaseret kalkulation af denne model. Kalkulationen vil kun bestå af mængder som råhus bygningsdele, vinduer og dører. De beskrevne arbejdsprocesser vil være: BIM modellen Add-in til Revit Oprettelse af projektbibliotek Eksporteringen af mængderne 3.1 BIM modellen BIM modellen er udført simpelt med henblik på at kunne udtrække mængder af råhus bygningsdelene så som vægge, gulve og tag, samt vinduer og døre. Modellen er i denne case overtaget med et meget lavt informationsniveau og det er derfor op til entreprenøren selv at strukturerer bygningsdelene med klassifikations numre og beskrivelser for at kunne overføre dem til et kalkulations ark. 14

15 Figur 4 Revit model til kalkulation Modellen er opbygget med udvendige og indvendige tegl vægge fuldt isoleret med pudset inderside, beton støbt terrændæk med dertilhørende polystyren isolering, etage dæk af præfabrikerede beton elementer og et tag af træ elementer. Skillevægge består af armerede præfabrikerede beton elementer som de bærende vægge og præfabrikerede uarmeret beton elementer som de ikke bærende vægge. Disse bygnings dele er nu klar til at blive prissat i prisbiblioteket. For at mængderne senere kan blive eksporteret ud af modellen og opdateret fra prisbiblioteket er det næste punkt at indføre de klassifikationsnumre der er brugt ved kodningen af de priser der indsat i projektbiblioteket således at det er muligt for Sigma at genkende mængderne. 3.2 Add-in til Revit Inden opstart af integreringen mellem Revit og Sigma skal der downloades et Add-in til Revit som er udviklet af Codegroup for at kunne importer og eksportere informationer mellem Revit og Sigma. Denne Add-in giver nogle nye funktioner i Revit der gør det muligt at tilføje informationer til bygningsdelene i Revit modellen som importeres fra V&S pris bøgerne. F.eks. gør den det muligt at importere bygningsdelenes informationer og klassifikations numre ind i modellen fra et oprettet prisbibliotek i Sigma, således at 15

16 eksporteringen af mængder til en ny kalkulation kan opdateres med priserne fra prisbiblioteket. (Codegroup, 2011) 3.3 Projektbiblioteket Det er i Sigma muligt at oprette prisbiblioteker som f.eks. standard biblioteker og projektbiblioteker. Et standard bibliotek kan indeholde virksomhedens egne tilrettede enheds priser med basis i V&S pris bøgerne, da der i Sigma er muligt at ændre opskrifterne på de enkelte bygningsdele. Det vil sige at der både kan tilføjes og fjernes enheder i en beskrivelse på en bygningsdel og derved også ændre prisen på den gældende bygningsdel. Asbjørn Levring siger blandt andet at et hvert firma med nogle års erfaringer på bagen har nogle erfaringspriser som de har fra tidligere projekter, de priser kan også indføres i stedet for de ellers anvendte V&S priser for mere præciseret kalkulation. På den måde kan der opbygges et godt viden delings værktøj i virksomheden, da alle regner projekter ud fra samme pris database. Kalkulationerne bliver fremad rettet mere ensartet og ved opdatering med hensyn til erfaringer på priserne giver dette i sidste ende en database med meget nøjagtige priser. (Levring, Modelbaseret kalkulation, 2010) Projektbiblioteket laves for at præcisere priserne på de anvendte bygningsdele i et projekt, således at når mængdeudtagning er udført fra en model, er det muligt at koble disse mængder sammen med priserne på bygningsdelene fra projektbiblioteket. Samtidigt kan de nye opdaterede priser fra et projekt specifik bibliotek overføres til standardbiblioteket og derved er der både mulighed for at have en samling på alle de anvendte priser i virksomhedens kalkulationer, men også at have et projekt specifik bibliotek på hvert enkelte projekt der er kalkuleret. Standardbiblioteker anvendes til at opbevare og genanvende viden og erfaringer om bygningsdele og enkelte elementers kalkulationsmæssige egenskaber (pris, beskrivelse mm.). Typisk udarbejder man egne biblioteker med udgangspunkt i priskuranter som fx V&S prisbøger. 16

17 Disse projektspecifikke ændringer kan så forankres i egne standardbiblioteker. (Levring, Modelbaseret kalkulation, 2010, s. 8) Inden opstart på et projektbibliotek tages der stilling til hvilken klassifikations kodning der skal benyttes i virksomheden fremover med hensyn til at overholde bekendtgørelsen om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri 4. Men da rapporten er afgrænset til at omhandle arbejdsprocessen i den modelbaserede kalkulation og ikke klassifikationskodning, er der i min egen case valgt klassifikationssystemet SfB til udførelsen af kalkulationen, da dette er det samme som der anvendes i V&S pris data. Derfor er strukturen af V&S prisdata også valgt til opbygningen af projektbiblioteket for at gøre det mere overskueligt med hensyn til at overføre priser. Se evt. figur 5. Kopiering af struktur til projektbibliotek fra V&S pris bog Figur 5 Projektbiblioteksstruktur Denne opbygning kopieres ud i niveau 2 og derefter begynder indførelsen af priserne på de forskellige bygningsdele. Det vil sige at der f.eks. under primære bygningsdele vil være ydervægge, indervægge, dæk og tag. 17

18 Efter opbygningen af strukturen er udført skal priserne på de i modellen opbyggede bygningsdele nu findes i den røde V&S pris bog. For at give et indblik i hvordan det kan gøres, beskrives der her hvordan prisen på ydervæggen findes og redigeres i min egen case. Først findes der en matchende væg inden under primære bygningsdele i mappen der hedder ydervægge. Her findes mange forskellige væg opbygninger, hvoraf den der matcher opbygningen på den gældende væg i modellen bedst vælges. I min case er det en 420mm hulmur af tegl udvendigt og indvendigt som er fuldt isoleret. Efter den valgte væg opbygning i V&S pris bogen skal den nu korrigeres med hensyn til overliggere og kuldebros isolering da V&S pris bogen tildeler væggen et gennemsnit af kuldebros isolering og overliggere pr. lbm væg. Se figur 7. Figur 6 Opskrift på ydervæg 420mm hulmur I min case blev det ændret ved at flytte enhederne fra ydervægsopskriften over i de valgte vindue og døres opskrifter og derefter tilpasse med komponenternes bredde med hensyn til overliggere og omkreds med hensyn til kuldebros isolering. På den måde bliver mængderne mere præcise da overliggerne nu bliver opmålt præcis efter 18

19 vinduer og døres bredde. En opskrift er informationer om opbygningen af bygningsdelen samt indholdet af materialer deres mængder pr. løbende meter eller m 2 alt efter hvordan mængden på den gældende bygningsdel opgøres. For at beskrive måden at tilføje noget til bygningsdelen vælges der i min egen case at der skal tilføjes en overfladebehandling af den indvendige side af ydervæggen. Tilføjelsen er valgt som malerbehandling. Derfor skal der nu anvendes den blå pris bog fra V&S i stedet for den røde pris bog. Her findes der nogle forskellige kategorier der kan vælges, blandt andet den kategori der hedder bygningsarbejde. I den er det muligt at finde forskellige arbejdsopgaver opdelt i de forskellige entrepriser. Fordi væggen skal have tilføjet en maler behandling vælges maler entreprisen, herunder kommer der flere valgmuligheder på overflader behandling, I min egen case er der valgt en akryl maling til overflade behandlingen. Nu er behandlingen valgt og den skal nu overføres til den nuværende ydervægs opskrift og tilpasses med hensyn til mængden enheder i ydervægsopskriften. Den valgte behandling trækkes ned i ydervæggen i projektbiblioteket og der står nu at programmet i opskriften regner med 200m 2 pr. m 2 væg hvilket ikke er korrekt. Derfor klikkes der ind på opskriften for at ændre mængden til 1m 2 så denne enhed passer til resterende enheder i opskriften. På denne måde kan de forskellige bygningsdele opbygges i projektbiblioteket nøjagtigt som de er beskrevet i BIM modellen. Når der tilføjes nye enheder og priser til en bygningsdel fra en anden entreprise, skal man ikke være nervøs for opdelingen af resurser med hensyn til hvilken entreprise der udfører de forskellige opgaver da, selvom overfladebehandling føres ind i opskriften for en ydervæg vil den stadig tilhøre maler entreprisen og programmet sørger selv for at skille opgaverne ad. 3.4 Eksportering Ved eksporteringen skal der oprettes et parameter som bruges til at importere informationer på bygningsdele fra et Sigma prisbibliotek således at de bliver kodet ens med hensyn til senere at eksportere mængderne til Sigma igen. I min case oprettes der et parameter som kaldes Type code. Her skal de forskellige SfB koder fra bygningsdelene i projektbiblioteket indføres ved at importere dem fra Sigma. 19

20 Inde i modellen vælges fanebladet der hedder manage for derefter at klikke på project parameters. Ved oprettelse af parameteret beder programmet her brugeren om at tage stilling til om dette skal være et project parameter eller et shared parameter, dette er dog lige meget da de begge kan bruges. Det vigtige er bare at indstillingerne for parameteret er korrekte som vist på figur 5. I figuren viser de forskellige funktioner der bliver tildelt dette parameter, f.eks. at Type code skal indeholde tekst og at den skal gå ind under gruppen Identety data 4. Figur 7 Oprettelse af projektparameter Når dette parameter er tilføjet kan indkodningen af bygningsdelene nu begynde. Først skal projektbiblioteket importeres til Revit. Fremgangsmåden i min case var som følgende: 1. Vælger fanebladet Add-ins 2. Klikker på Element properties 3. Går ind i fanebladet type parameters og scroller ned til linjen der hedder Type code 4. Her klikkes der på linjen og der kommer en lille knap frem i siden af linjen, klik på denne. 4 Identifikationsdata på bygningsdel 20

21 5. Der kommer nu et nyt vindue op med to faneblade, klikker her på setup 6. Browser frem til det anvendte projektbibliotek i kolonnen der hedder File: Herefter vælges der hvilke parametre der skal udfyldes med informationer fra prisbiblioteket, i min case blev der valgt at SfB numrene skulle indhentes til parameteren Type code og at den beskrivende tekst f.eks. 420mm hulmur i tegl skulle indhentes til parameteret der hedder Description 5. De informationer vil så blive tilføjet de forskellige bygningsdele i modellen fra de valgte informationer i prisbiblioteket. Nu fortsættes processen med at få alle bygningsdele i modellen kodet til Sigma prisbiblioteket. Efter alle bygningsdele er kodet ind kan eksporteringen af mængderne foretages. Igen skal Codegroups add-in bruges, herunder er der en funktion der hedder export to Sigma som benyttes. Ved at klikke på den kommer der en ny rude op med forskellige indstillinger med hensyn til eksporteringen. Her kan strukturen af det kalkulations ark der eksporteres til bestemmes, f.eks. i min egen case er der valgt at det skal deles op i de såkaldte levels 6 og under hver level bliver det så opdelt i de forskellige bygningsdele. Som vist i figur 8 er kalkulationen nedbrudt i hver level og under f.eks. Stuen er der under vægge de forskellige vægge der forefindes netop på dette level. Figur 8 Nedbrydning af kalkulation ved eksport fra Revit 5 Beskrivelse 6 Etager 21

22 Oversættelse af de forskellige mængders benævnelse skal også indstilles, f.eks. med hensyn til at alle de mængder der fra Revit opgøres i meter skal benævnes som lbm 7 i Sigma. Et af de vigtigste punkter er at vælge hvilken parameter der skal vælges til at videregive hvilken en bygningsdel de forskellige eksporterede mængder er. Det er derfor vigtigt at man ved den indstillings mulighed der hedder cost reference parameters vælger det parameter der er valgt til indføring af klassifikationsnumrene på bygningsdelene. Hvis dette ikke gøres korrekt eksporteres mængderne ikke. I min egen case blev jeg også bekendt med valgmuligheden om min eksport til Sigma skulle itemize element. For at undersøge hvad denne indstillingsmulighed indebærer klikkes fluebenet i feltet væk. Revit melder nu ud at, hvis elementer ikke bliver itemized er det ikke muligt at opdater ændringer fra modellen til kalkulationen. Derfor er itemized vigtigt at vælge hvis der kan forekomme ændringer i modellen. 3.5 Opdatering af de eksporterede mængder fra prisbiblioteket Når mængder er eksporteret åbnes der her en ny Sigma fil med alle mængderne fra den anvendte 3D model. De mængder skal nu kobles sammen med de enheds priser der er i det projektbibliotek der blev udført i starten af min egen case. Det blev gjort meget simpelt ved at klikke på fanebladet biblioteker for herefter at vælge funktionen opdater bibliotek Se evt. figur 4. Figur 9 Angiver valg af funktion under Biblioteker som benyttes En ny options boks kommer op hvor der skal browses frem til det projektbibliotek der ønskes anvendt i denne kalkulation. I min egen case browses der derfor frem til det projektbibliotek der blev udført i starten af min egen case. Når det er valgt kan der 7 Løbende meter 22

23 vælges hvilke felter skal forblive uberørte ved opdateringen fra projektbiblioteket. Her har Sigma allerede bestemt at mængderne og reguleringen af dem ikke skal berøres. Efter opdateringen af priserne på de eksporterede mængder er den modelbaserede kalkulation nu udført og der er ved forekommende ændringer i modellen nu muligt at opdatere mængder løbende. 4.0 Empiriske afsnit 2 I dette afsnit vil rapporten indsamle empirisk data omkring de forudsætninger der er for at modelbaseret kalkulation bliver en succes. Her tages der udgangspunkt i den sekundære data der indhentes fra konsulent på teknologisk institut, Asbørn Levrings 3 miniguider. Hvordan får entreprenøren gavn af et digitalt projekt Modelbaseret kalkulation Bim - implementering og projekthåndtering Som også indeholder erfaringer omkring udførelsen af Nyt Himmelev behandlingshjem med B. Nygaard Sørensen A/S som totalentreprenør Der vil også hentes informationer om økonomien i implementeringen, både fra Autodesk, Codegroup og BIM Arkitekt ved BIM Equity, Thomas Graabæk. 4.1 Forudsætninger for modelbaseret kalkulation Model baseret kalkulation kræver som beskrevet i afsnit 2.3 at modellen er detaljeret til det rigtige niveau med hensyn til mængdeudtagningen, da detaljeringen af kalkulationen følger modellens detaljering. Derfor er der vigtigt for entreprenøren at stille krav til rådgiverne om detaljeringsgraden i et digitalt bygge projekt for herefter at kunne udnytte BIM modellen så meget som muligt. Dette er selvfølgelig kun muligt ved et samarbejde med rådgiveren. Derfor vil det største udbytte af denne slags kalkulation ligge ved en totalentreprise hvor entreprenøren kan arbejde tæt sammen med rådgiveren omkring udarbejdelsen af BIM modellen. Her er det muligt for 23

24 entreprenøren at gøre det klart over for rådgiveren hvilke funktioner der ønskes udnyttet af BIM modellen. "Som det første lavede vi en IKT-aftale for byggesagen. Vi satte os simpelthen sammen ved en workshop og drøftede de forskellige ITanvendelser igennem og aftalte hvordan det skulle køre. På bedste leanmaner forsøgte vi, med kulørte sedler på tavlen for de forskellige aktiviteter og forudsætninger, at lave en fælles procesplan." - Sten Legène, B. Nygaard Sørensen A/S (Levring, Bim Implementering og praktisk projekthåndbog, 2010, s. 16) Udover detaljeringen af modellen er det også meget vigtig med strukturen, der skal i IKT-aftalen også findes et klassifikations nummererings system som skal anvendes i projektet. Ved Nyt Himmelev Behandlingshjem opstod der problemer ved tilbudsgivningen da strukturen i modellen ikke stemte overens med entreprenørens struktur i kalkulationen. Dette problem kan forhindres ved at aftale inden opstart hvilken struktur der anvendes. Så selvom der blev lavet en IKT-aftale for byggesagen var erfaringen at kalkulationen stadig ikke var fuldstændig automatiseret, men samtidig gav erfaringerne også entreprenøren viden om hvor der er mulighed for effektivisering og hvad der skal til for at kalkulationen bliver mere succesfuld fremadrettet. (Levring. A. 2010) 4.2 Økonomi I en klumme på buildingsupply.dk fortæller BIM arkitekt Thomas Graabæk fra BIM Equity, at der igennem forskning og praktiske erfaringer er bevist en besparelse på 10% af byggeriets totalpris ved at anvende modelbaseret kalkulation samt tidsplanlægning på baggrund af et koordineret og kvalitetssikret BIM projekt. Dette må siges at være et meget afgørende argument for at tage denne form for kalkulation i brug da de fleste konkurrencer i dag bliver afgjort med hensyn til det økonomisk mest fordelagtige tilbud som det overordnede tildelingskriterium. Besparelserne skulle efter sigende skyldes de undgåede konflikter på byggepladsen som allerede er blevet opdaget i udførelsen af BIM modellen men samtidig også den store tidsbesparelse på kalkulationerne. 24

25 Men den store besparelse vil nok ikke være at finde på de første projekter da der først skal opbygges noget viden omkring den modelbaserede kalkulation. Udover oplæring af medarbejder i de gældende værktøjer skal der for værktøjerne også betales licens. Der er i rapportens undersøgelser hentet vejledende priser fra Autodesk.dk og taget kontakt ved hjælp af mail til Codegroup som udbyder Sigma og V&S prisdata med hensyn til licens priserne. En årligt licens vil derfor opgøre dette: Sigma Enterprise koster ,00kr + et årlig arbejdsmarkeds bidrag. på 3.080,00. V&S koster årligt for alle 7 bøger. Alle priser er inklusiv moms (Codegroup support) Revit Architecture koster kr for programmet og herefter en licenspris på 7.800kr pr. år. Alle priser er inklusiv moms (Vejledende priser fra Licensen for sigma og Revit er derfor nem at indregne i budgettet for implementeringen af modelbaseret kalkulation. Derimod er udgiften til oplæringen af de ansatte lidt svære at fastsætte et beløb på da dette kommer an på hvad den givende virksomhed har af kompetencer i forvejen og derfor hvor meget oplæring der kræves. Igennem undersøgelsen har rapporten henvendt sig til flere forskellige entreprenør virksomheder for at høre om de benyttede sig af den modelbaserede kalkulation med hensyn til digitale byggerier for at fremskaffe empiri om implementeringen. Måtte dog erkende at BIM og modelbaseret kalkulation endnu ikke er så udviklet hos entreprenører og det har derfor ikke været muligt at finde en virksomhed der netop benyttede sig af programmerne Revit og Sigma. Men hvis implementerings udgifter på 3D programmet virker uoverskuelig for en entreprenør virksomhed fortæller Thomas Graabæk i BIM Equity blog at der også findes andre alternativer, f.eks. leverer BIM Equity ikke bare BIM-software, men også færdig-bagte BIMprojekter til entreprenøren leveret i Sigma eller Vico som de med det samme kan fyre deres erfaringspriser (eller dem fra V&S) ind i. Så bliver det ikke meget lettere, og prisen er kun ca. 1% af den totale byggepris. 25

26 Det betyder, at der stadig er en samlet besparelse for entreprenøren på ca. 9%. 5.0 Analyse I dette afsnit analyseres arbejdsprocessen i en modelbaseret kalkulation, samt hvad der i teorien ligger bag et valg af disse værktøjer til modelbaseret kalkulation. 5.1 Sigma som kalkulationsværktøj Teorien i denne rapport ligger op til at der er mange muligheder i at kalkulere ud fra BIM modeller med kalkulationsværktøjet Sigma. Allerede ved ibrugtagning af kalkulationsprogrammet uden modelbaserede mængder foreskriver Codegroup en mulig tidsbesparelse på mellem 60 % og 85 %. Dette må siges at være et godt argument for at tage programmet i brug med hensyn til kalkulation. Under udarbejdelse af min egen case i afsnit 3. oprettes et projekt bibliotek i Sigma med henblik på at starte en prisdatabase for senere at kunne opdatere de eksporterede mængder fra casens 3D model. Prisbiblioteket oprettes med vejledende priser fra V&S prisdata hvilket gør det muligt at slå op i pris bøgerne og finde matchende beskrivelser og priser på de i 3D modellens bygningsdele. Dog er det ikke altid muligt at finde den præcise bygningsdel i pris bøgerne og der skal her korrigeres i opskrifterne for bygningsdelen. Dette kan være tidskrævende og kræver samtidig også omhyggelighed med hensyn til mængderne på enhederne som bygningsdelene indeholder. Derfor kan der nok stilles spørgsmålstegn ved om hvor vidt der opnås denne mulige tidsbesparelse på de første projekter hvor modelbaseret kalkulation er anvendt. Det tyder lidt på at det kræver et meget opdateret projekt bibliotek og en god undervisning med hensyn til brugen af programmet for at kunne opnå de besparelser som Codegroup foreskriver. 5.2 Projektbiblioteket i Sigma I min egen case var erfaringen at et veludført projektbibliotek gør det meget simpelt at type code bygningsdelene i projektet. Det er samtidigt også meget vigtigt at projektbiblioteket stemmer overens med beskrivelsen på de bygningsdele der er i 3D 26

27 modellen, da det er priserne fra projektbiblioteket der skal importeres til Revit og kobles til bygningsdelene. Er dette udført korrekt vil der efter erfaringer fra min egen case ikke opstå nogen problemer når mængderne fra modellen er eksporteret og skal opdateres med priser fra prisbiblioteket. Men efter udarbejdelsen af min egen case opstod der en undren over at Asbjørn Levring både nævner et projektbibliotek og et standardbibliotek. Det virker umiddelbart som ekstra arbejde at skulle lave projektbiblioteker på hvert enkelt projekt for senere at forankre disse erfaringspriser i et standard bibliotek. Det er dog her effektiviteten i det at type code kommer i spil. For hvis standard biblioteket anvendes til at importere beskrivelserne af bygningsdelene ind i Revit, vil der være alt for mange bygningsdele at gennemsøge for at finde de i projektet anvendte bygningsdele og det at type code vil tage betydeligt længere tid. Umiddelbart virker det til at være en fordel i at anvende Revit og Sigma integrationen til kalkulationen i en virksomhed hvor Sigma allerede er anvendt som kalkulationsprogram og der allerede er oprettet et standardbibliotek med erfaringspriser fra virksomheden. Som Asbjørn Levring siger i afsnit 3.3, er et standardbibliotek en forankring af alle de priser der er oprettet i de forskellige projektspecifikke biblioteker, også kaldt projektbiblioteker. Brugen af Revit Sigma integrationen er derfor først effektiv med hensyn til tids reduktionen når de forskellige biblioteker er opbygget på en effektiv måde og med alle de nødvendige enhedspriser. 5.3 Eksporteringen af mængder Ifølge den teoretiske del er det kun muligt at udføre kalkulationen i så detaljeret en grad som den anvendte 3D model er udført i. Det vil sige at hvis der er nogle enheder som ikke er angivet i modellen, er det ikke muligt at eksportere mængderne til Sigma og derfor skal der udføres en manuel kalkulation af disse enheder. Det kan derfor virke til at modelbaseret kalkulation er bedst anvendeligt i et projekt hvor entreprenøren har indflydelse på detaljeringsgraden af 3D modellen, f.eks. i en totalentreprise. Dette afgrænser brugerne af denne slags kalkulation, da fag, og hovedentreprenører sjældent har mulighed for at komme med ønsker med hensyn til 27

28 udførelsen af 3D modellen. Arbejdsprocessen hvad angår eksporteringen syntes ud fra erfaringerne i min egen case at være enkel, da der undervejs ikke opstod nogle konflikter eller problemer. Dette er dog taget i betragtning af min egen cases størrelse. Skal der laves en model baseret kalkulation på et større projekt må det siges at være mere omfattende med hensyn til at type code hver enkelt bygningsdel. En vigtig beslutning at tage i eksporteringen er dog om kalkulationen skal itemizes eller ikke. Funktionen itemize gør det muligt at opdatere kalkulationen fra den 3D model der i forvejen er udtaget mængder af, derfor skal der tages stilling til om dette er en funktion der vil benyttes senere i projektet. 5.4 Forudsætningerne for den modelbaserede kalkulation Ud fra Asbjørn Levrings erfaringer på Nyt Himmelev behandlingshjem er det vigtigt med en detaljeret BIM model med hensyn til at få fuldt udbytte af sin modelbaserede kalkulation. Jo mere detaljeret modellen er, desto mindre skal der efter kalkuleres manuelt efter eksporten fra modellen. Derfor at det er vigitgt at ligge en plan for hvad der forventes af modellen inden opstarten, som Sten Legène fra B. Nygaard Sørensen A/S sagde. Som det første lavede vi en IKT-aftale for byggesagen. Vi satte os simpelthen sammen ved en workshop og drøftede de forskellige ITanvendelser igennem og aftalte hvordan det skulle køre Det må siges at give gode forudsætninger om at nå de mål der er med anvendelse af en 3D model med hensyn til den udførende proces og især med hensyn til den model baserede kalkulation. Ved at videregive entreprenørens ønsker om anvendelses muligheder af 3D modellen har rådgiveren fra starten af muligheden for at opbygge modellen så den senere kan anvendes bedst muligt med hensyn til modelbaseret kalkulation. Derved må der siges at kunne opnå en mere succesfuld kalkulation. 28

29 5.5 Økonomien i implementeringen Med den i rapporten omtalte besparelse der er ved at kalkulere med Sigma og den store tids besparelse der erfares at være på mængde udtagningen i min egen case, spiller dette en vigtig rolle med hensyn til at opstille et budget omkring implementeringen af Revit Sigma integration. F.eks. ville det være relevant at undersøge om firmaet selv vil anskaffe sig Revit med hensyn til at kunne trække mængderne ud af projekterne, eller om de vælger at outsource denne del og bare benytte sig af Sigma og derved betale sig fra at trække mængderne ud. Revit må siges at være en dyr investering hvis det kun anvendes med hensyn til mængde udtræk. Men på den anden side ville anskaffelsen af Revit åbne op for flere muligheder med hensyn til digitalt byggeri. I virksomheden er det derfor en mulighed at lave et budget på begge muligheder, altså enten outsource mængde udtaget fra 3D modellen til Sigma, eller investere i Revit som et fremtidigt digitalt værktøj og derved kunne udføre den modelbaserede kalkulation i virksomheden uden at outsource. Thomas Graabæk fortæller f.eks. at prisen for at outsource mængde udtagningen af en model er 1 % af den totale byggesum, dette vil igen være en vigtigt faktor til udregningen af et implementerings budget og valget af de 2 muligheder med hensyn til indkøb af værktøjer. 29

30 6.0 Konklusion I rapportens problemformulering er spørgsmålet: Hvordan modelbaseret kalkulation implementeres i en mellemstor entreprenør virksomhed? Hvilke funktioner er der i de anvendte værktøjer? Hvordan er arbejdsprocessen? Hvad er forudsætningerne for en modelbaseret kalkulation? Hvilke økonomiske udgifter er der ved implementering af værktøjerne? Ud fra det indhentede teori omkring kalkulationsværktøjet Sigma, kan der blandt andet nævnes fejl minimering ved et mere struktureret kalkulations ark og tidsbesparelse med hensyn til at skabe et større overblik. Det bevidner at programmet kan virke som en god investering allerede uden at dette bliver anvendt til modelbaseret kalkulation. Så tages Sigma i brug samtidigt med et tilbudsgivning på et digitalt udbudt projekt, ville muligheden for implementering af modelbaseret kalkulation være oplagt. Ud fra den empiri der kom ud af min egen case, må det siges at være en rigtig god idé at starte med et mindre pilot projekt. I min egen case var formålet at udtage mængder på råhus bygningsdelene, dette var ikke den største udfordring men derimod syntes opbygningen af biblioteker at være mere udfordrende. Især hvis brugeren ikke er bekendt med programmet og dets funktioner. Hvad arbejdsprocesserne med hensyn til mængdeudtagningen angår, kan der ud fra empirien i min egen case konkluderes at mængde opgørelsen er udført meget hurtigt i forhold til den traditionelle måde at opmåle mængder ved hjælp af 2D tegninger med lineal og lommeregner. Ved den traditionelle mængde opgørelse skal der ofte opmåles på flere 2D tegninger ad gangen for at finde mængden på en enkelt bygningsdel, da det ofte omfatter en overbliks tegnings som f.eks. et snit eller en plan og en tilhørende detalje tegning. Dette kan være meget tidskrævende og kræve et godt overblik for ikke at overse nogen enheder i den gældende bygningsdel. Derimod er det både hurtigere og mere præcist at hente mængderne direkte fra en BIM model, hvilket også mindsker risikoen for fejl, da der her ikke opmåles med lineal og 30

31 lommeregner men der i stedet udnyttes de mængder der er angivet i projektets model. For at den modelbaserede kalkulation ved hjælp af Revit Sigma integrationen kan implementeres i en mellemstor entreprenør virksomhed, er det vigtigt at indhente noget viden omkring disse værktøjer. Mulighederne er at indhente medarbejdere der allerede har kompetencer indenfor værktøjerne, eller sende de nuværende medarbejder på kursus. Det vil være en del af udgifterne i implementeringen som der i rapporten desværre ikke var muligt at prissætte da det kommer an på antallet af kurser samt de nuværende medarbejders indlærings tid. En anden del af udgifterne vil være at anskaffe værktøjerne, hvilket indebærer køb af Revit og Sigma samt dertilhørende licenser. Dette er en større udgift som skal ses som en investering der gør sig rentabel over flere projekter alt efter projekternes størrelse og tidsbesparelse ved brugen af disse værktøjer. Det er dog også muligt at outsource mængde udtagningen og derved spare Revit væk, dertil skal der så i implementeringsbudgettet indregnes at der skal betales 1% for den totale byggepris pr. projekt. Efter udført implementeringsbudget syntes det at være en god idé at planlægge implementeringen med et godt pilot projekt, som måske ikke er af alt for stor størrelse. Forudsætninger for en succesfuld kalkulation viste sig at være en detaljeret BIM model til det informationsniveau som passe til entreprenørens forventninger med hensyn til at kunne hente mængderne til opgaven uden alt for stor manuel efter kalkulation. Udover det er det også vigtigt at strukturere modellen ens med den struktur som entreprenøren bruger i sine kalkulationer med hensyn til klassifikations nummerering. Det virker derfor til at være en rigtig fornuftig idé at entreprenøren i samarbejde med rådgiveren udarbejder en plan for hvad BIM modellen skal indeholde og hvad der senere forventes at udtrække fra modellen. Til slut kan der pointeres at dette emne har været meget svært at indhente empiri om, da udviklingen for modelbaseret kalkulation overhovedet ikke er så meget udviklet som jeg havde forventet inden start på undersøgelsen. I rapporten må der derfor konkluderes at emnet stadig er under absolut opstartsfase, med hensyn til udviklingen af denne slags kalkulation hos entreprenøren, med det i rapporten 31

32 beskrevet kalkulations værktøj, da det ikke var muligt at indhente nogen empiri fra firmaer der allerede havde implementeret kalkulationsmetoden Revit, Sigma integration. 7.0 Perspektivering I begyndelsen af undersøgelsen var jeg meget sikker på at modelbaseret kalkulation ved hjælp af Revit Sigma integration, var i et stade hvor det var anvendt hos en del entreprenører. Efter udarbejdelsen af teorien syntes det at tale for at der var muligheder og fordele ved det at bruge disse to programmer og jeg havde også selv en god oplevelse med at kalkulere min egen case, da jeg ikke stødte på nogen konflikter. Jeg måtte dog erkende at da jeg i den empiriske del ville indhente nogle erfaringer med brugen af programmerne, var der det mere eller mindre umuligt at finde en entreprenør der lige netop kalkulerede med disse programmer. Efter flere mislykkede forsøg på at finde mellemstore entreprenør virksomheder som evt. benyttede sig af modelbaseret kalkulation, blev der taget kontakt til Codegroup, udbyderen af det i rapporten anvendte kalkulationsprogram Sigma for at finde nogle mulige cases eller kontakt oplysninger. Codegroup var dog ikke interesseret i at dele cases eller kontaktoplysninger ud. Ser man på begrænsninger ved de programmer vil det efter min overbevisning være at det måske bliver for kompliceret hvis projekterne bliver for store, da der selvfølgelig vil være en del type codes der skal indføres og dette kan blive tidskrævende. Da det i forvejen nok er de større entreprenører som også udfører projekter der er forholdsvis store og offentligt udbudte eller udbudt digitalt vil det nok være der brugen af den modelbaserede kalkulation er størst. Og hos disse entreprenører jeg kontaktede erfarede jeg da også at det ikke var Revit Sigma integrationen de brugte men i stedet en mere komplet Løsning med hensyn til kalkulations og styringsværktøj som f.eks. VICO. Set med økonomiens øjne virker investeringen med hensyn til værktøjerne måske til at være store, men taget den store tidsbesparelse i betragtning må implementeringen 32

33 siges at virke rentabelt over forholdsvis kort tid, alt efter hvor store projekterne er og hvor meget der skal investeres med hensyn til oplæringen af medarbejderne. Alt i alt må denne slags kalkulation nok siges at henvende sig til de større entreprenører som f.eks. totalentreprenører der derved også er i tæt kommunikation med rådgiver og derfor måske allerede arbejder med Revit, hvilket ville forenkle implementering, gøre implementeringen billigere pga. af mindre anskaffelser af værktøj og måske endda en mere succesrig kalkulation da der er bedre kommunikation med hensyn til de ønskede funktioner af BIM modellen 33

34 8.0 Referencer/ Litteraturliste Bibliografi bibs, Det digitale byggeri. (2006). DBK 2006 vejledning. Ehvers- og byggestyrelsen. Codegroup. (2010). Kom godt igang - Sigma. Codegroup. Codegroup. (2011). Sigma Estimates. Hentede Onsdag D. 12. Februar 2014 fra Equity, T. G.-B. (3. Oktober 2013). BIM for entreprenøre - Et oplagt match. Building supply DK. Levring, A. (2010). Bim Implementering og praktisk projekthåndbog. DTU. Levring, A. (2010). Hvordan får entreprenøren gavn af et digitalt projekt - Case 1. Implementeringsnetværket for Det digitale byggeri. Levring, A. (2010). Modelbaseret kalkulation. Implementerings netværket for det digitale byggeri. Neumann, S. (2013). De udførende for ikke informationer nok. bibs, Det digitale byggeri. Neumann, S. (2013). Den første BIM byggesag. bibs, Det digitale byggeri. Teknisk universitet, Danmark. BIMlab. DTU. 9.0 Bilagsliste Bilag 1 Plan, Snit og facader 3D modellen Bilag 2 Mail korrespondance med Codegroup Bilag 3 Equity, T. G.-B. (3. Oktober 2013). BIM for entreprenøre - Et oplagt match. Building supply DK. 33