Forbrug og økonomi hos etniske minoritetsfamilier i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrug og økonomi hos etniske minoritetsfamilier i Danmark"

Transkript

1 Forbrug og økonomi hos etniske minoritetsfamilier i Danmark Vibeke Jakobsen Signe A. Thomsen Connie Carøe Christiansen Forskningsgruppen om børn & unge, etniske minoriteter og velfærdsfordeling Arbejdspapir 2000 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

2 )RUEUXJRJ NRQRPLKRVHWQLVNHPLQRULWHWVIDPLOLHUL'DQPDUN HQSLORWXQGHUV JHOVH Af Vibeke Jakobsen Signe A. Thomsen Connie Carøe Christiansen Socialforskningsinstituttet 1. december 2000

3 )RURUG Denne rapport beskriver resultaterne fra en pilotundersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug. Pilotundersøgelsen er et forstudie, der skal danne grundlag for en efterfølgende større undersøgelse baseret på blandt andet survey-data. Formålet med pilotundersøgelsen er dels at indsamle eksisterende og ny viden om etniske minoriteters økonomiske forhold og forbrugsmønstre, dels at beskrive og udvikle konkrete metoder, der er anvendelige ved en kommende undersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug. I pilotundersøgelsen blev flere dataindsamlingsmetoder anvendt, blandt andet litteraturstudier, et fokusgruppe-interview og 11 kvalitative eksplorative interview med etniske minoriteter. Både litteraturstudie og interview er anvendt i indsamlingen af konkret viden om etniske minoriteters økonomi og forbrug og til metodeudviklingen. Rapporten er finansieret af Erhvervsministeriet. Den er udarbejdet af forskningsassistent, cand. oecon. Vibeke Jakobsen, forsker, mag art & ph.d. Connie Carøe Christiansen og stud. pæd./ psyk. Signe A. Thomsen, Socialforskningsinstituttet. Programleder, cand.jur. & art. Kirsten Just Jeppesen har været undersøgelsens leder. 2

4 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH Kapitel Sammenfatning Formål og metode i pilotundersøgelsen Udvalgte resultater fra pilotundersøgelsen... 5 Etniske minoriteter har ofte knappe økonomiske ressourcer... 5 Mangel på plads i boligen... 6 Relationer til hjemland og mad prioriteres højt Forslag til efterfølgende undersøgelse... 7 Kapitel Indledning Formål med pilotundersøglsen Kategorier og antal etniske minoriteter Forbrugsteori nogle hovedtræk og temaer sociologisk forbrugsteori nogle hovedbegreber Forbrug som fremhævelse Forbrug som kompensation Forbrug som signaler om social differentiering Forbrug som deltagelse i et fællesskab Forbrugsstrategier blandt lavindkomstgrupper Afsluttende bemærkninger Kapital Økonomi og forbrug blandt etniske minoriteter i Danmark overblik på baggrund af eksisterende litteratur Indkomst Andel beskæftigede og overførselsindkomster Forskellige jobtyper og indkomst fra beskæftigelse Uformelt arbejde Tilfredshed med økonomien Boligforhold Medieforbrug Afsluttende bemærkninger Kapitel Pilotundersøgelsens interviewfase Udfærdigelse af spørgeguide Udfærdigelse af introduktionsbrev Udvælgelse af interviewfamilier Kontakt til formidlingsleddet Undersøgelsens interviewpersoner Interviewenes forløb Pilotundersøgelsens indholdsmæssige temaer Boligproblemer

5 4.7.2 Lån Mad Forsørgelsespligt udenfor Danmark Særlige problemer i forbindelse med forbrug Sociale ydelser Begrænsede muligheder for at forbedre økonomien Man kan ikke spare Hjemlandsrejser og indkøb i hjemlandet eller udlandet Prioritering af børnenes forbrug Afsluttende bemærkninger Kapitel Overvejelser omkring tilrettelæggelsen af en efterfølgende større undersøgelse Undersøgelsestemaer og undersøgelsespopulation Temaer Formel indkomst Uformel økonomi Finansiering af forbrug med lån, kreditter, opsparing mv Forsørgelsespligt uden for Danmark, hjemlandsrejser og indkøb i hjemland Boligforhold Forbrug af mad Prioritering af børnene i forbruget Tilfredshed med økonomisk situation og forbrugsmuligheder Undersøgelsespopulation Metodediskussion Survey-undersøgelsen Besøgsinterview Mobilisering af interviewpersoner Udformningen af spørgeskemaet Et case-studium: Det multikulturelle forbrug Deltagerobservation Registerdata Teoriudvikling Litteratur Appendiks

6 .DSLWHO 6DPPHQIDWQLQJ )RUPnORJPHWRGHLSLORWXQGHUV JHOVHQ Hensigten med denne pilotundersøgelse er, at den skal danne grundlag for en efterfølgende større undersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug. Dels ved at indsamle eksisterende og ny viden om etniske minoriteters økonomiske forhold og forbrugsmønstre. Dels ved at give et bedre grundlag for valg af metode i den efterfølgende undersøgelse. I pilotundersøgelsen er der anvendt flere metoder, blandt andet litteraturstudier, et fokusgruppeinterview og 11 kvalitative eksplorative interview med etniske minoritetsfamilier. Det har været svært at finde interviewpersoner til de kvalitative interview. Familiens økonomiske forhold er tilsyneladende et emne, man almindeligvis ikke taler med andre mennesker om, og måske er det ikke engang noget, man taler med ægtefællen om. Kontakt med en beboerrådgiver førte dog til et fokusgruppe-interview og 9 interview med enkeltpersoner. Interviewpersonerne var alle kvinder, som vi traf i forbindelse med et boligsocialt projekt et mødested, hvor kvinder i boligområdet havde mulighed for at danne netværk. Det er oftest kvinder uden arbejde eller på barsel, som kommer i dette mødested. Derudover fik vi kontakt med to flygtningefamilier, hvor mand og kone blev interviewet sammen. 8GYDOJWHUHVXOWDWHUIUDSLORWXQGHUV JHOVHQ (WQLVNHPLQRULWHWHUKDURIWHNQDSSH NRQRPLVNHUHVVRXUFHU Litteraturstudiet viser, at etniske minoriteter med oprindelse i ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i gruppen af personer med lav indkomst, mens etniske minoriteter fra vestlige lande har et indkomstniveau, som omtrent svarer til danskernes. Der er endvidere forskel på ikke-vestlige etniske minoritetsgrupper. Personer fra Somalia, Libanon og Irak har de laveste gennemsnitsindkomster. Disse personer er typisk flygtninge og tilhører de flygtningenationaliteter, der fortsat kommer til Danmark. Men også blandt de nationaliteter, der typisk er arbejdsmigranter eller familiesammenførte til arbejdsmigranter, er gennemsnitsindkomsterne væsentlig lavere en danskernes det gælder fx personer fra Tyrkiet og Pakistan. De lavere indkomster indebærer større utilfredshed i forhold til økonomien og oplevelser af afsavn. Indkomstforskellene kan henføres til forskelle i arbejdsmarkedstilknytning. Både flygtninge og arbejdsmigranter eller etniske minoriteter med oprindelse i ikke-vestlige lande generelt har en svage- 5

7 re arbejdsmarkedstilknytning end den øvrige befolkning i Danmark. De er derfor i høj grad henvist til overførselsindkomster. Endvidere har de typisk lavere arbejdsindkomster end danskere, når de er i beskæftigelse. Der er meget, der tyder på, at de økonomisk svageste etniske minoriteter har få muligheder for at få uformelt arbejde ( sort arbejde ), men at de i høj grad benytter sig af andre sider af den uformelle økonomi, fx gentjenester. De kvalitative interview tyder på, at det fx er udbredt at låne penge hos familie og venner i stedet for at henvende sig i banken. Det sidste skyldes imidlertid også, at flere har oplevet at få afslag i banken, når de har henvendt sig for at låne penge. 0DQJHOSnSODGVLEROLJHQ De lave indkomster har indflydelse på boligforholdene. Etniske minoriteter bor i højere grad end den øvrige befolkning i lejeboliger, og derudover har de mindre plads i boligen end den øvrige befolkning. Der er mange, som bor i områder med en høj koncentration af etniske minoriteter, men det er almindeligt, at de flytter i det øjeblik, de har fået en rimelig og stabil indtægt. De kvalitative interview viser, at de ofte er utilfredse med pladsen i boligen. Nogle etniske minoritetsfamilier bor fx i storfamilier (fx tre generationer sammen eller sammen med søskendes familier) i en treværelses lejlighed. Litteraturstudiet viser dog, at der også er fordele forbundet med at bo i storfamilier, idet boligudgifterne bliver forholdsvis mindre -for nogle er det ligefrem er en økonomisk strategi at bo i storfamilierne. 5HODWLRQHUWLOKMHPODQGRJPDGSULRULWHUHVK MW Relationerne til hjemlandet har stor betydning for mange etniske minoritetsfamilier og fylder derfor meget i familiernes økonomi. De kvalitative interview viser, at mange prioriterer ferierejser til hjemlandet højt, og at de finder midler hertil, selv om de har små indkomster. Nogle finansierer ligefrem rejserne ved lån. Desuden sender nogle personer penge til familiemedlemmer i hjemlandet, deriblandt kontanthjælpsmodtagere. Mad er et meget vigtigt forbrugsgode for etniske minoriteter. Det bliver således prioriteret højt at kunne servere mad for gæster med kort varsel. Nogle af de interviewede indvandrere giver udtryk for, at maden på den måde bliver prioriteret højere end blandt danskerne, og at det et af de sidste steder, etniske minoritetsfamilier kan spare. 6

8 )RUVODJWLOHIWHUI OJHQGHXQGHUV JHOVH En forbrugsundersøgelse er en vigtig redskab, hvis man vil belyse og forbedre svage og socialt udsatte gruppers velfærd. Den kan give indsigt i økonomiske forhold, men også i sociale differentieringer, fordi forbrugsmønstre kan betragtes som en kommunikationsform, der kan give indsigt i, hvilke sociale relationer personer har eller ønsker at få forhold, der har betydning for menneskers velfærd. Velfærdsaspektet har således både en økonomisk og en social side, og en forbrugsundersøgelse kan anvendes til at belyse begge sider. Det må være vigtigt at fokusere både på faktuelle forhold (fx indkomstforhold, formue og forbrug af mad) og på oplevet velfærd i en større undersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug. Det vil også være relevant at belyse, hvordan forbrugsgoder forbruges og ikke kun indkøb af dem. En kombination af forskellige kvantitative og kvalitative metoder vurderes at være mest hensigtsmæssig i en større undersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug. Vi planlægger at gennemføre en survey-undersøgelse, hvor et større antal personer interviewes, kombineret med et case-studie af et boligområde med en høj koncentration af etniske minoriteter. De to undersøgelser skal fungere som selvstændige analyser, der dog i høj grad supplerer hinanden. Survey-undersøgelsen ventes kombineret med registerdata, hvor oplysninger om formel indkomst- og formue hentes fra registrene, mens selve survey-undersøgelsen koncentrerer sig om oplysninger, som ikke findes i registrene, fx oplysninger om den uformelle økonomi, forbrug og personernes oplevelse af deres økonomiske situation. Survey-undersøgelsen tænkes gennemført ved hjælp af besøgsinterview. Endvidere vil der blive gennemført forskellige foranstaltninger for at opnå en høj svarprocent, se nærmere afsnit 5.2. I den forbindelse er det vigtigt med en lang brobygningsfase inden suveyundersøglsen igangsættes, hvor kontaktpersoner anbefaler undersøgelsen til interviewpersonerne, se nærmere herom i afsnit 5.2. I case-studiet skal der blandt andet anvendes deltagerobservation, som gør det muligt ikke bare at belyse indkøb og holdninger, men også brugen af de forskellige forbrugsemner og de sociale relationer. Undersøgelsespopulationen begrænses til at omfatte to etniske minoritetsgrupper i nogle få kommuner i Danmark. Vi foreslår, at de etniske minoritetsgrupper, som udvælges til undersøgelsen, er personer med oprindelse i Somalia og Tyrkiet, som bor i Københavns Kommune, to københavnske omegnskommuner, samt Århus og Roskilde kommuner. Afgrænsningerne hænger sammen med metodemæssige overvejelser, se nærmere afsnit

9 .DSLWHO,QGOHGQLQJ )RUPnOPHGSLORWXQGHUV JOVHQ Vores viden om etniske minoriteters økonomiske forhold og forbrugsmønstre er begrænset. Flere undersøgelser viser, at mennesker med oprindelse i ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i den økonomiske ressourcesvage befolkningsgruppe (Poulsen & Lange, 1998 og Wadensjö, 2000). De mennesker, der almindeligvis kaldes etniske minoriteter tilhører således den fattigste del af befolkningen. Hvad er konsekvenserne af på én gang at være indvandrer og fattig? Hvad betyder det for ens økonomiske handlemuligheder og forbrugsmuligheder? Hvordan oplever indvandrerfamilier deres økonomiske situation, og hvad er deres strategier for at få økonomien til at hænge sammen? Oplever de mange afsavn eller eventuelt eksklusion på grund af få økonomiske midler? Det er spørgsmål, som er vigtige at få svar på, hvis velfærden skal belyses og eventuelt forbedres for svage og socialt udsatte grupper. Disse spørgsmål belyses derfor i undersøgelsen. Pilotundersøgelsen er nødvendig, fordi eksisterende viden om økonomiske forhold og forbrugsmønstre blandt etniske minoriteter, som tidligere nævnt, er sparsom og derfor utilstrækkelig som grundlag for en større undersøgelse baseret på survey- og registerdata. En større viden om etniske minoriteters økonomi og forbrug kan dels give et indspark til, hvilke temaer der er interessante og vigtige at fokusere på i en efterfølgende større undersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug, og dels give et bedre grundlag for, hvordan spørgsmålene i en sådan efterfølgende undersøgelse konkret skal udformes. Endvidere er der særlige metodeproblemer i forbindelse med undersøgelser af økonomiske forhold og forbrugsmønstre blandt etniske minoriteter. I survey-undersøgelser er svarprocenten blandt etniske minoriteter fx ofte lavere end blandt majoritetsbefolkningen. En vigtig del af pilotundersøgelsen er derfor at beskrive og udvikle konkrete metoder, der er anvendelige ved kommende undersøgelser af etniske minoriteters økonomi og forbrug..dwhjrulhurjdqwdohwqlvnhplqrulwhwhu Danmark Statistik inddeler befolkningen i indvandrere, efterkommere og danskere. En person kategoriseres som indvandrer, hvis personen er født i udlandet, og ingen af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Flygtninge er en del af indvandrergruppen. 1 En person kategoriseres som efterkommer, hvis personen er født i Danmark, og begge forældre er indvandrere. Kategorien etniske 1 Registrene indeholder ikke oplysninger om opholdsgrundlaget. Derfor er det ikke muligt at skelne mellem flygtninge og andre indvandrere. 8

10 minoriteter dækker over både indvandrere og efterkommere. Den øvrige del af befolkningen kategoriseres som danskere. Vi benytter også betegnelsen danskere for denne gruppe og ikke betegnelser som etniske danskere eller flergenerationsdanskere. 2 I mange analyser inddeles etniske minoriteter i større grupper efter oprindelse, fx efter om de har oprindelse i ikke-vestlige eller vestlige lande, henholdsvis i mere udviklede eller mindre udviklede lande. Fx anvendes opdelingen i vestlige og ikke-vestlige lande i Mogensen & Pedersen, Vestlige lande består her af Norden, EU-landene, Nordamerika, Australien og New Zealand, mens ikke-vestlige lande omfatter alle de øvrige lande. I overensstemmelse med FN s opdeling anvender Danmarks Statistik også ofte begreberne mere og mindre udviklede lande. De mere udviklede lande består af Nordamerika, Japan, Australien, New Zealand, alle europæiske lande ekskl. Tyrkiet og Cypern, samt dele af det tidligere Sovjetunionen (dvs. vestlige lande plus Østeuropa). De mindre udviklede lande omfatter alle øvrige lande (Poulsen & Lange, 1998) eller, som Hall påpeger, resten. I vores rapport refererer vi til registerdata og surveys, der følger disse opdelinger, men vi interesserer os for etniske minoriteter, fordi de (samlet set) på én gang er fattigere end gennemsnitsbefolkningen (se afsnit 3) og socialt isolerede (Diken 1998). Desuden opfattes og beskrives de i mange tilfælde som de andre, dvs. som ekskluderede fra det nationale vi (Aggergaard Larsen 1998; Hussain & O Connor 1997; Jensen 1999). Ifølge Danmarks Statistiks opgørelser kategoriseres ca. 7 pct. af befolkningen i Danmark i dag (pr. 1. januar 2000) som indvandrere eller efterkommere. Andelen af indvandrere og efterkommere er mere end fordoblet i Danmark i løbet af de sidste 20 år. Da især antallet af mennesker med oprindelse i såkaldt mindre udviklede lande er steget i de sidste 20 år, har indvandrernes og efterkommernes sammensætning samtidig ændret sig markant i 1980 var ca. 25 pct. af indvandrerne og efterkommere fra mindre udviklede lande, mens det samme gælder ca. 50 pct. af indvandrerne og efterkommerne i dag (Danmarks Statistik, 2000 og Poulsen & Lange, 1998). 2 For en mere præcis definition af begreberne indvandrere, efterkommere og danskere se Pedersen, Her er det endvidere beskrevet, hvordan Danmarks Statistik operationalisere definitionerne. 3 Hall (1996) kritiserer inddelingen af verden i The West and the Rest, fordi den bidrager til et polariseret verdensbillede og til ekskludering af Resten her de ikke-vestlige. 9

11 )RUEUXJVWHRUL±QRJOHKRYHGWU NRJWHPDHU VRFLRORJLVNIRUEUXJVWHRUL±QRJOHKRYHGEHJUHEHU Klassisk forbrugsteori rummer nogle forskellige sociologiske temaer, hvoraf vi i det følgende kort vil skitsere: 1. Forbrug som fremhævelse ( conspicuous consumption ). 2. Forbrug som kompensation. Nyere forbrugsteori hælder snarere til: 3. Forbrug som signaler om social differentiering. 4. Forbrug som deltagelse. I forbrugssociologien er det en grundlæggende antagelse, at varer har mere end blot brugsværdi. Det er forbrugets, dvs. varernes evne til i sig selv at kommunikere fx status eller tilhørighed, der er i centrum som meningsskabende og som en måde at skabe (og få indsigt i) sociale relationer på. Antagelsen er, at den måde man forbruger på ikke er helt tilfældig, men er bestemt af en række andre faktorer, der tilsammen danner et mønster. Forbrugsmønstre rummer en række temaer, som nok især har interesseret sociologien, fordi forbrug er blevet forbundet med nogle mere symbolske strukturer i et samfund. Den nyere forbrugssociologi er således under indflydelse fra antropologiske studier, specielt af madkultur, hvor disse mere symbolske handlinger har været eksplicitte (Levi-Strauss, 1986; Douglas, 1977; Ishe0rwood & Douglas, 1979). Etnograferne Douglas og Isherwood går endda så vidt som til at kalde varer for rituelle tilbehør og forbrug for en rituel, meningsskabende proces (Corrigan, 1997). )RUEUXJVRPIUHPK YHOVH Èn af sociologiens founding fathers, Thorstein Veblen, formulerede allerede i 1899 (i hans Theory of the leisure Class ) de første teser angående forbrug og social position. Selv om nogle af hans teser er blevet revideret, er det stadig dem, der har lagt grunden for den senere sociologiske teori, ikke bare snævert om forbrug, men bredt om sociale relationer og social status. Netop af denne grund er forbrugssociologien en vigtig kilde til indsigt i velfærd for også social status må være en del af et fuldt billede af menneskers velfærd. 10

12 Ifølge Veblen er fremhævelse, eller i det mindste fremvisning af ens rigdom ved at omsætte den til forbrug, en forudsætning for, at den rigdom kan få sociale konsekvenser. Èn af Veblens teser var, at den, der er rig, dvs. ejer meget, i et samfund, hvor de fleste kender hinanden, allerbedst kan fremhæve sin rigdom ved lediggang. Ved at vise, at det ikke er nødvendigt for vedkommende at arbejde, forstår omgivelserne, at denne mand er yderst velhavende. En anden af hans teser var, at i det øjeblik, der sker en urbanisering, må den rige demonstrere sin rigdom eller bare sin forbrugsevne i storbyens verden af fremmede, så folk umiddelbart kan aflæse på personens fremtræden, at vedkommende har penge. Det er jo folk, som ikke kender den rige mand, der skal forstå, at han er rig. Derfor køber han en prangende bil eller en pels og viser sig med disse varer i byens gader. Også i et landsbysamfund kan man opnå social position ved at købe stort og prangende, men social agtelse opnår man ofte kun ved at leve op til nogle moralske forpligtelser i forlængelse af, at man har flere midler end andre. Det er således ikke nok blot at have mange penge. Andre faktorer, der også betyder noget for den sociale position, kan man opnå via forbrug. Det betyder således noget, hvordan man bruger sine penge (Corrigan, 1997). )RUEUXJVRPNRPSHQVDWLRQ Forbrug som kompensation, eller rettere, et kompenserende forbrugsmønster er også en teori, der forsøger at sige noget om forholdet mellem forbrug og social position (Grønmo, 1988). Et kompenserende forbrug er karakteriseret ved, at det ikke har tilfredsstillelse af behov som resultat. Caplovitz, som var den første, der benyttede dette begreb, ser alligevel kompenserende forbrug som rationel handling. Den er udtryk for, at vejene til behovstilfredsstillelse er blokerede, og forbrugeren har tyet til en anden form for forbrug end den, der ville være den foretrukne, hvis mulighederne for denne havde været til stede. Kompensation handler i en sociologisk sammenhæng om selvagtelse og status. Det betyder, forkortet sagt, at kompensatorisk adfærd inkluderer forsøg på at opnå selvagtelse ved at udvikle noget andet end det, som man mangler og samtidig benægtelse af det egentlige behov (Grønmo, 1988). Caplovitz udviklede denne teori i forlængelse af hans studie af familier i fattige, lavere middelklassefamilier i New York og deres umådeholdne forbrug, dvs. et forbrug der ikke blev dækket af familiens indkomst (Caplovitz, 1963). Da disse familier desuden opfattede forbrug som meget vigtigt, fortolkede han deres forbrug som en slags kompensation for deres lave status. Senere studier, såsom Daun (1982) har arbejdet videre med denne tankegang og opfatter det private forbrug i den industrialiserede vestlige verden som en kompensation for manglende indflydelse i andre sfærer og for en generel følelse af at være under kontrol. Man kan derfor definere et kompenserende forbrug som et forbrug, der forsøger at rette op på en generel mangel på social agtelse og selvagtelse. Men da dette forsøg ikke altid er vellykket, bliver et kom- 11

13 penserende forbrug også til tider benævnt et irrationelt forbrug. Et eksempel er, når en familie, der er ramt af arbejdsløshed, køber nyt tøj eller ny dekoration til hjemmet, selv om den knap har råd til at købe mad. Til trods for dette anses et kompenserende forbrug for at være en rationel handling, idet den forsøger at rette op på et fald i status. Teorien om kompenserende forbrug tager dermed udgangspunkt i eksistensen af objektive behov, men de mennesker, der har et kompenserende forbrug, anses for fremmedgjorte overfor dem. )RUEUXJVRPVLJQDOHURPVRFLDOGLIIHUHQWLHULQJ Den franske sociolog, Pierre Bourdieu bygger direkte videre på nogle af Veblens teser i det, der af mange anses for at være hans hovedværk, nemlig /D'LVWLQFWLRQFULWLTXHVRFLDOGXMXJHPHQW fra Til forskel fra Veblen diskuterer Bourdieu på baggrund af et meget omfattende empirisk materiale fra 1970 ernes Frankrig. I dette værk viser Bourdieu, at smag er noget, man så at sige oplæres til at have i de sociale sammenhænge, man identificerer sig med, og at god smag i én social sammenhæng (fx lavere middelklassefamilier) derfor er noget andet end i en anden (fx den økonomiske elite). Således lever de franske familier ikke i én sammenhængende verden, men i en række mere eller mindre adskilte, men i sig selv konsistente sociale verdner, hvor der indbyrdes hersker forskellige æstetiske principper. Det er således ikke tilfældigt, hvilke aviser, man læser, hvilken musik, man hører osv. Alligevel kan man ikke sige, at de forskellige smagsvurderinger har samme gyldighed. Bourdieu udvider den tidligere forbrugsteori med en række teoretiske begreber. Èt andet af hans vigtigste nyskabelser er her, at han opererer med flere forskellige former for kapital udover det sædvanlige økonomisk kapital. I det perspektiv bliver det forståeligt, hvorfor social status ikke bare er et spørgsmål om at have mange penge økonomisk kapital kan nemlig modsvares af social kapital (der især består af sociale relationer) eller af kulturel kapital (der især består af uddannelse, opnået i formelle og informelle strukturer). Således koster det økonomisk kapital, men også tid at opbygge kulturel kapital. Disse kapitalformer kan derefter under bestemte betingelser konverteres til økonomisk kapital, dvs. penge eller fast ejendom. De (på alle måder) kapitalstærke grupper er desuden i stand til konstant at distancere sig fra det almindelige via opsøgning af stadig nye raffinerede objekter og standarder, i det øjeblik det seneste raffinerede forbrugseffekt er blevet gængs blandt de, der besidder mindre kapital, enten fordi flere og flere bliver uddannede gennem formelle uddannelseskanaler, eller fordi varen falder i pris. Den distinkti- 12

14 on, der opnås, er, ifølge Bourdieu, proportionel med den sjældenhed, som karakteriserer midlerne til at opnå de forskellige kulturelle produkter (Corrigan, 1997). Forbrugsmønstre er derfor også en handlemåde i et konfliktfyldt felt, der spænder fra det vulgære til det raffinerede. De dominerende klassers forbrug består af en række mønstre, der bevirker, at de skiller sig ud fra laverestående sociale grupper. Forbrug skal derfor forstås som et felt, hvor klassekonflikter udspilles. Kampen om distinktion og anerkendelse via forbrugsmønstre er et vigtigt aspekt af en mere generel symbolsk kamp mellem sociale klasser (Østerberg, 1988). )RUEUXJVRPGHOWDJHOVHLHWI OOHVVNDE Forbrug hævdes også at være en praksis, der fremhæver os som deltagere i et fælles projekt. Selv om forbrug rummer et vist demokratisk aspekt, er det ikke sådan, at et meget stort forbrug i særlig grad gør os til deltagere. Men der kan naturligvis være mere eller mindre langt fra ønsket til faktisk forbrug, og der kan også være demokratiske problemer i forbindelse med manglende forbrugsevne. Et eksempel er indvandrergruppers medieforbrug, idet det antages at være en forudsætning for deltagelse i det danske demokrati, at man har adgang til de medier, hvor den demokratiske debat i stigende grad foregår (Carøe ChristiansenXQGHUXGJLYHOVH). Forbrug bliver i særlig grad et spørgsmål om deltagelse, når manglende forbrugsevne kan føre til eksklusion fra de sociale fællesskaber, som man ønsker og mener at høre til. En forbrugsundersøgelse kan være en meget bred beskrivelse af de levevilkår, en bestemt gruppe af mennesker har. En sådan bred undersøgelse kan fx omfatte både medicinudgifter, fritidsaktiviteter, madvaner og boligforhold. Levevilkårsundersøgelserne, der foretages i Danmark med jævne mellemrum kan siges at være rettet mod at afdække dette. De fortæller imidlertid ikke, hvor vidt der er overensstemmelse mellem ens forbrugsevne og det sociale fællesskab, man mener at tilhøre, hvilket i høj grad er bestemmende for ens velfærd. Således mener Eero Olli, at vores forbrug er bestemt af, hvilke sociale relationer vi ønsker, henholdsvis kan opretholde, og at de forskellige økonomiske handlingsstrategier har dette som formål (Olli, 2000). Afdækning af dette felt lader sig næppe gøre med undersøgelsesmetoder, der primært benytter sig af kvantificering, men hvis perspektivet i en forbrugsundersøgelse også skal indeholde velfærd i forhold til sociale tilhørsforhold og social anerkendelse, kan dette aspekt næppe udelades. 13

15 )RUEUXJVVWUDWHJLHUEODQGWODYLQGNRPVWJUXSSHU I forbindelse med forbrugsstrategier blandt lavindkomstgrupper er det vigtigt at være opmærksom på, at de selv vælger forskellige strategier, men også at der er barrierer og dermed begrænsninger for, hvilke strategi-valg de har. Amerikansk forskning viser, at husstande med lav indkomst på forskellige måder diskrimineres som forbrugere. Det kan handle om, at de skal betale mere for en vare eller tjenesteydelse, at de er henvist til dyrere kreditter, at de har lavere retssikkerhed, som forbruger og at de er henvist til at handle i nærområdet (Hjort, 2000). Ragnhild Brusdal påpeger i sin undersøgelse af husholdninger i økonomisk krise, at husholdninger med knappe ressourcer har forskellige strategier, de kan benytte sig af, i tilfælde af en krise. Ved krise forstås en hændelse, der ændrer husholdningernes økonomi i en negativ retning og skaber en ny situation, hvor husholdningernes tidligere økonomi og levevis er truet. Husholdninger, som i forvejen har knappe ressourcer, er mere udsatte i forbindelse med selv små ændringer i økonomien (Brusdal, 1988). Brusdal peger på fire strategier, husholdningerne kan anvende i tilfælde af krise. Husholdningerne benytter sig ofte af flere forskellige strategier samtidig: 1) Skaffe flere penge, hvilket kan ske gennem lån, gaver, indkomst fra arbejde og på længere sigt videreuddannelse. Det er sværest at låne penge og få kreditter for personer, der i forvejen ikke har mange penge. Desuden er det svært for arbejdsløse at skaffe flere penge, da de ikke kan tage overarbejde, og derudover er det også sværere for arbejdsløse at få sort arbejde (Pahl, 1988). 2) Spare mere. Denne strategi kan bedst anvendes af dem, som i forvejen har lidt plads i budgettet. For de mest udsatte er strategien ikke anvendelig. 3) Skaffe varer og tjenester til rimelige omkostninger eller om muligt gratis. Denne strategi handler om det uformelle hjælpesystem, fx at låne penge eller få varer og tjenesteydelser fra familie og venner. 4) Søge offentlige ydelser. Brusdal hævder, at valg af strategi afhænger af de ressourcer og det beredskab, den enkelte husholdning har til rådighed, inden krisen indtræffer. Ressourcer er de goder, som indgår i husholdningens daglige liv og som er mere eller mindre konstante, eksempelvis indtægt, offentlige ydelse og netværksrelationer. Husholdningens beredskab er de latente ressourcer, som husholdningen kan aktivere, når behovet er til stede, eksempelvis muligheder for at skaffe penge gennem arbejde eller via lån fra uformelle netværk, slægt og venner eller gennem banken. 14

16 $IVOXWWHQGHEHP UNQLQJHU Som det fremgår kan forbrugsundersøgelser give indsigt i økonomiske forhold, men også i sociale differentieringer, fordi forbrugsmønstre kan betragtes som en kommunikationsform, der kan give indsigt i, hvilke sociale relationer, personer har eller ønsker at få forhold, der har betydning for menneskers velfærd. Velfærdsaspektet har således både en økonomisk og en social side, og forbrugsundersøgelser kan anvendes til at belyse begge sider. For at velfærdsaspektet kan belyses i tilstrækkelig grad, kræver det imidlertid, at differentierede metoder tages i brug. 15

17 .DSLWDO NRQRPLRJIRUEUXJEODQGWHWQLVNHPLQRULWHWHUL'DQPDUN± RYHUEOLNSnEDJJUXQGDIHNVLVWHUHQGHOLWWHUDWXU Forskning om etniske minoriteters økonomi og forbrug i Danmark er ind til videre yderst begrænset. Bedst belyst er indkomstforhold, idet der inden for de senere år er lavet flere analyser af etniske minoriteters arbejdsmarkedstilknytning og indkomster. Afsnit 3.1 giver et overblik over nogle af resultaterne i disse analyser. Der er lavet enkelte undersøgelser, som berører etniske minoriteters tilfredshed med deres økonomiske - dette vil afsnit 3.2 omhandle. De bedst belyste områder indenfor forskning i forbrug blandt etniske minoriteter er boligforhold og medieforbrug. Boligsituationen beskrives i afsnit 3.3 og medieforbruget i afsnit 3.4.,QGNRPVW Undersøgelser af indkomstniveauet blandt etniske minoriteter og danskere viser, at etniske minoriteter med oprindelse i ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i gruppen af personer med lav indkomst, mens etniske minoriteter fra vestlige lande har et indkomstniveau, som omtrent svarer til danskernes (Lange & Poulsen, 1998; Just Jeppesen & Nielsen, 1998 og Wadensjö, 2000). Tabel 3.1 viser den gennemsnitlige personindkomst for danskere og de største etniske minoritetsgrupper. Personindkomsten omfatter den del af indkomsten, der kan fordeles på de enkelte personer, nemlig løn mv., overskud af selvstændig virksomhed og overførselsindkomster men ikke indkomst i form af boligstøtte og familieydelser til børn og unge. Der er stor forskel på den gennemsnitlige personindkomst i grupperne - også blandt de ikke-vestlige etniske minoritetsgrupper. Blandt indvandrerne har personer fra Somalia, Libanon og Irak de laveste gennemsnitsindkomster (mellem og kr. mindre end danskerne). Forskellene i indvandrergruppernes gennemsnitsindkomster kan ikke alene forklares med forskelle i aldersfordelinger i grupperne (Lange & Poulsen, 1998). At efterkommerne har en noget lavere gennemsnitsindkomst end indvandrerne blandt etniske minoriteter med oprindelse i Eksjugoslavien, Tyrkiet og Pakistan skyldes dog uden tvivl, at efterkommerne er meget unge, og at kun få er kommet ud på arbejdsmarkedet (langt de fleste af efterkommere fra disse lande er under 25 år, Lange & Poulsen, 1998). Forskellene mellem etniske minoriteters og danskeres indkomstniveau hænger sammen med forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen. Etniske minoriteter er dels i mindre omfang i beskæftigelse end danskerne og derfor i højere grad henvist til at leve af overførselsindkomster fra det offentlige, og dels har 16

18 de generelt andre typer af beskæftigelse, og som en konsekvens heraf lavere lønindkomster, se nærmere herom i det følgende. 7DEHO *HQQHPVQLWOLJHSHUVRQLQGNRPVWLNURQHUIRULQGYDQGUHUHRJHIWHUNRPPHUH VRPPLQGVWHUnUIUDXGYDOJWHODQGHL Indvandrere Efterkommere Storbritannien Sverige Norge Tyskland Nordamerika Eksjugoslavien Tyrkiet Pakistan Irak Iran Libanon Vietnam Somalia Danskere ) Personindkomsten er beregnet for VDPWOLJH personer indvandrere og efterkommere fra de pågældende oprindelseslande, som er mindst 15 år. Gennemsnitsindkomsten for efterkommere er dog kun vist for grupper med over 200 personer. Kilde: Lange & Matthiessen, 1998, tabel 7.1 og 7.3. $QGHOEHVN IWLJHGHRJRYHUI UVHOVLQGNRPVWHU Der er store forskelle på de etniske minoritetsgrupper med hensyn til andelene i beskæftigelse. Dette fremgår af tabel 3.2, som viser beskæftigelsesfrekvenserne i 1985, 1991 og1998 for årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige oprindelseslande, samt for årige danskere (beskæftigelsesfrekvensen er andelen inden for en gruppe, som er i beskæftigelse). Kun 6 pct. af personerne med oprindelse i Somalia var i beskæftigelse i 1998, mens det samme var tilfældet for omkring 50 pct. af personerne med oprindelse i Vietnam. De etniske minoritetsgrupper vist i tabellen havde alle væsentlige mindre beskæftigelsesfrekvenser end danskerne, som i 1998 havde en beskæftigelsesfrekvens på 74 pct. For nogle af de etniske minoritetsgrupper var beskæftigelsesfrekvenserne meget forskellig i de tre år. Fx var ca. 60 pct. af personerne fra Libanon i 1985 i beskæftigelse, mens det samme kun var tilfældet for 12 pct. i 1991 og 20 pct. i Disse svingninger hænger blandt andet sammen med, at gruppens personsammensætning er ændret i perioden. I 1985 var der kun ganske få personer fra Libanon bosiddende i Danmark. Antallet af personer fra Libanon steg efterfølgende markant, da mange flygtninge fra Libanon fik opholdstilladelse i Danmark i den sidste halvdel af 1980 erne og i 1990 erne. Flygtninge er typisk uden arbejde i de første år efter, at de har fået opholdstilladelse i Danmark, men sand- 17

19 synligheden for beskæftigelse stiger med opholdstiden (Dahl et al., 1998b og Husted et al., 1999). Dette kan være med til at forklare det store fald i beskæftigelsesfrekvensen fra 1985 til 1991 og den mindre stigning fra 1991 til De øvrige indvandreres sandsynlighed for beskæftigelse stiger også i løbet af de første år i Danmark. De starter dog som udgangspunkt med et højere beskæftigelsesniveau end flygtningene (Husted et al., 1999). 7DEHO %HVN IWLJHOVHVIUHNYHQVHQIRUnULJHLQGYDQGUHUHRJHIWHUNRPPHUHIRUGHOWHIWHURSULQGHOVHVODQGVDPW GDQVNHUHLXGYDOJWHnU Pct. Antal 2) Pct. Antal 2) Pct. Antal 2) Eksjugoslavien Iran Libanon Pakistan Somalia Tyrkiet Vietnam Øvrige ikke-vestlige lande 3) Alle ikke-vestlige lande 3) Danskere ) Beskæftigelsesfrekvensen er andelen af de årige der er i beskæftigelse. Den beregnes som erhvervsfrekvensen * (1-gennemsnitlige ledighedsandel). Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet for samtlige årige indvandrere og efterkommere fra de pågældende oprindelseslande og på en repræsentativ stikprøve af årige danskere. 2) Omfatter alle16-66 årige indvandrere og efterkommere fra de pågældende oprindelseslande. 3) Ikke-vestlige lande omfatter alle lande eksklusiv Norden, EU-landene, Nordamerika, Australien og New Zealand. Kilde: Schultz-Nielsen, 2000, tabel 3.1. Andre faktorer end opholdstilladelse spiller ind på etniske minoriteters beskæftigelsesmuligheder og dermed indkomstforhold, fx det generelle arbejdsløshedsniveau i Danmark, arbejdsløshedsniveauet på ankomsttidspunktet, etniske minoriteters kvalifikationer i forhold til sammensætningen af efterspørgslen efter arbejdskraft og diskrimination på arbejdsmarkedet. De sociale netværk, som den enkelte indgår i, spiller også en rolle for arbejdsmarkedstilknytningen, idet de ofte benyttes i rekrutteringen af arbejdskraft (Jakobsen, 2000). Personer der ikke er i beskæftigelse må leve af overførselsindkomster (hvis de da ikke bliver forsørget af familiemedlemmer, fx forældre eller ægtefælle). Dobbelt så stor en andel af årige ikkevestlige etniske minoriteter som af årige danskere har i løbet af 1998 fået overførselsindkomster i form af midlertidige ydelser (ca. 59 pct. mod 28 pct., tabel 3.3). Andelene, der har modtaget midlertidige ydelser beregnet blandt årige indvandrere, hvis de havde den samme køn- og aldersfordeling som danskerne, er kun en smule lavere end den faktiske andel (53 mod 59 pct., tabel 3.3). De mid- 18

20 lertidige ydelser er: arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, dagpenge ved barsel, kontanthjælp, revalidering, kommunalaktivering, AF-aktivering og orlov. Blandt de udvalgte minoritetsgrupper har især personer med oprindelse i Somalia i høj grad modtaget overførselsindkomster i form af midlertidige ydelser i 1998 (ca. 85 pct.), mens de etniske minoriteter fra Pakistan i mindst omfang har modtaget midlertidige ydelser (ca. 54 pct.) - dog har personer fra Pakistan også i markant højere grad modtaget disse ydelser end danskerne. 7DEHO $QGHOHQEODQGWnULJHLQGYDQGUHUHRJGDQVNHUHGHUPRGWRJPLGOHUWLGLJH\GHOVHULIRUGHOWSnGRPLQHUHQGH \GHOVH RJRSULQGHOVHVODQG3URFHQW A- Dagpenge Dagpenge v. barsel Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Kommunal aktivering AFaktivering Eksjugoslavien 8,0 3,8 1,1 35,5 5,5 9,7 0,8 1,0 65,4 Iran 13,1 3,4 1,1 25,6 7,4 7,8 2,7 1,5 62,7 Libanon 7,4 2,1 0,5 47,7 5,5 13,9 1,2 1,0 79,3 Pakistan 17,6 6,6 2,2 15,5 0,7 4,1 2,0 4,9 53,5 Somalia 2,2 0,4 0,4 67,1 6,7 7,7 0,1 0,3 85,1 Tyrkiet 23,7 5,1 2,9 13,9 1,0 4,9 4,5 5,7 61,7 Vietnam 15,0 3,3 2,2 23,0 3,5 6,5 2,3 1,7 57,5 Alle ikke-vestlige 2) 13,4 4,1 1,8 24,9 3,6 6,6 2,1 2,6 58,9 Alle ikke- vestlige 3) 12,2 3,9 1,3 23,3 3,0 6,0 1,7 2,0 53,4 Danskere 9,8 7,5 2,7 2,6 0,7 1,5 1,1 2,2 27,8 1) En person kan have modtaget flere forskellige ydelser i løbet af et år. Derfor er personerne placeret i tabellen efter hvilken ydelse, der har været den dominerende i løbet af året. Hermed forstås den ydelse, som har den største varighed målt i antal dage. For etniske minoriteter er andelen som har modtaget midlertidige ydelser beregnet for samtlige personer fra de pågældende oprindelseslande, som er år. For danskerne er andelene beregnet på en repræsentativ stikprøve af årige danskere. 2) Ikke-vestlige lande omfatter alle lande eksklusiv Norden, EU-landene, Nordamerika, Australien og New Zealand. 3) Ikke-vestlige lande, hvor der er korrigeret for, at de etniske minoriteter har en alders- og kønsfordeling, der er forskellige fra danskernes. Kilde: Pedersen, 2000a, appendikstabel 5.1 og tabel 5.4. Orlov I alt Der er store forskelle på de etniske minoritetsgrupper med hensyn til, hvilke typer af midlertidige ydelser de modtager i tilfælde af manglende beskæftigelse. Blandt de etniske minoriteter, som er vist i tabel 3.3, er det i størst omfang personer fra Tyrkiet og Pakistan, som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller har været i AF-aktivering i Personer fra Somalia og Libanon har derimod i meget ringe omfang modtaget disse ydelser, selv om de har de laveste beskæftigelsesfrekvenser (tabel 3.2). I stedet har de modtaget kontanthjælp eller været i kommunalaktivering. At så få personer fra Somalia og Libanon har modtaget dagpenge eller været i AF-aktivering hænger uden tvivl sammen med, at disse personer aldrig har haft en tilknytning til det danske arbejdsmarked - personer fra Somalia og Libanon er typisk flygtninge og har været relativ kort tid i Danmark. Kun forsikrede i en arbejdsløshedskasse kan modtage arbejdsløshedsdagpenge eller være i AF-aktivering i tilfælde af ledighed, og medlemskab af en arbejdsløshedskasse kræver, at man i forvejen er tilknyttet arbejdsmarkedet. Personer fra Tyrkiet og Pakistan er typisk arbejdsmigranter eller familiesammenførte, og de har generelt været 19

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen ELSE CHRISTENSEN 04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere En analyse af chancen for at få vedvarende beskæftigelse blandt langvarige modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse Paper

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

ESS Den europæiske samfundsundersøgelse

ESS Den europæiske samfundsundersøgelse September 2004 Kære Interviewere på denne undersøgelse ESS Den europæiske samfundsundersøgelse (us. nr. 5599) Nu er vi klar til at sætte 2. runde af denne undersøgelse i værk. Undersøgelsen blev gennemført

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere