Forbrug og økonomi hos etniske minoritetsfamilier i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrug og økonomi hos etniske minoritetsfamilier i Danmark"

Transkript

1 Forbrug og økonomi hos etniske minoritetsfamilier i Danmark Vibeke Jakobsen Signe A. Thomsen Connie Carøe Christiansen Forskningsgruppen om børn & unge, etniske minoriteter og velfærdsfordeling Arbejdspapir 2000 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

2 )RUEUXJRJ NRQRPLKRVHWQLVNHPLQRULWHWVIDPLOLHUL'DQPDUN HQSLORWXQGHUV JHOVH Af Vibeke Jakobsen Signe A. Thomsen Connie Carøe Christiansen Socialforskningsinstituttet 1. december 2000

3 )RURUG Denne rapport beskriver resultaterne fra en pilotundersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug. Pilotundersøgelsen er et forstudie, der skal danne grundlag for en efterfølgende større undersøgelse baseret på blandt andet survey-data. Formålet med pilotundersøgelsen er dels at indsamle eksisterende og ny viden om etniske minoriteters økonomiske forhold og forbrugsmønstre, dels at beskrive og udvikle konkrete metoder, der er anvendelige ved en kommende undersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug. I pilotundersøgelsen blev flere dataindsamlingsmetoder anvendt, blandt andet litteraturstudier, et fokusgruppe-interview og 11 kvalitative eksplorative interview med etniske minoriteter. Både litteraturstudie og interview er anvendt i indsamlingen af konkret viden om etniske minoriteters økonomi og forbrug og til metodeudviklingen. Rapporten er finansieret af Erhvervsministeriet. Den er udarbejdet af forskningsassistent, cand. oecon. Vibeke Jakobsen, forsker, mag art & ph.d. Connie Carøe Christiansen og stud. pæd./ psyk. Signe A. Thomsen, Socialforskningsinstituttet. Programleder, cand.jur. & art. Kirsten Just Jeppesen har været undersøgelsens leder. 2

4 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH Kapitel Sammenfatning Formål og metode i pilotundersøgelsen Udvalgte resultater fra pilotundersøgelsen... 5 Etniske minoriteter har ofte knappe økonomiske ressourcer... 5 Mangel på plads i boligen... 6 Relationer til hjemland og mad prioriteres højt Forslag til efterfølgende undersøgelse... 7 Kapitel Indledning Formål med pilotundersøglsen Kategorier og antal etniske minoriteter Forbrugsteori nogle hovedtræk og temaer sociologisk forbrugsteori nogle hovedbegreber Forbrug som fremhævelse Forbrug som kompensation Forbrug som signaler om social differentiering Forbrug som deltagelse i et fællesskab Forbrugsstrategier blandt lavindkomstgrupper Afsluttende bemærkninger Kapital Økonomi og forbrug blandt etniske minoriteter i Danmark overblik på baggrund af eksisterende litteratur Indkomst Andel beskæftigede og overførselsindkomster Forskellige jobtyper og indkomst fra beskæftigelse Uformelt arbejde Tilfredshed med økonomien Boligforhold Medieforbrug Afsluttende bemærkninger Kapitel Pilotundersøgelsens interviewfase Udfærdigelse af spørgeguide Udfærdigelse af introduktionsbrev Udvælgelse af interviewfamilier Kontakt til formidlingsleddet Undersøgelsens interviewpersoner Interviewenes forløb Pilotundersøgelsens indholdsmæssige temaer Boligproblemer

5 4.7.2 Lån Mad Forsørgelsespligt udenfor Danmark Særlige problemer i forbindelse med forbrug Sociale ydelser Begrænsede muligheder for at forbedre økonomien Man kan ikke spare Hjemlandsrejser og indkøb i hjemlandet eller udlandet Prioritering af børnenes forbrug Afsluttende bemærkninger Kapitel Overvejelser omkring tilrettelæggelsen af en efterfølgende større undersøgelse Undersøgelsestemaer og undersøgelsespopulation Temaer Formel indkomst Uformel økonomi Finansiering af forbrug med lån, kreditter, opsparing mv Forsørgelsespligt uden for Danmark, hjemlandsrejser og indkøb i hjemland Boligforhold Forbrug af mad Prioritering af børnene i forbruget Tilfredshed med økonomisk situation og forbrugsmuligheder Undersøgelsespopulation Metodediskussion Survey-undersøgelsen Besøgsinterview Mobilisering af interviewpersoner Udformningen af spørgeskemaet Et case-studium: Det multikulturelle forbrug Deltagerobservation Registerdata Teoriudvikling Litteratur Appendiks

6 .DSLWHO 6DPPHQIDWQLQJ )RUPnORJPHWRGHLSLORWXQGHUV JHOVHQ Hensigten med denne pilotundersøgelse er, at den skal danne grundlag for en efterfølgende større undersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug. Dels ved at indsamle eksisterende og ny viden om etniske minoriteters økonomiske forhold og forbrugsmønstre. Dels ved at give et bedre grundlag for valg af metode i den efterfølgende undersøgelse. I pilotundersøgelsen er der anvendt flere metoder, blandt andet litteraturstudier, et fokusgruppeinterview og 11 kvalitative eksplorative interview med etniske minoritetsfamilier. Det har været svært at finde interviewpersoner til de kvalitative interview. Familiens økonomiske forhold er tilsyneladende et emne, man almindeligvis ikke taler med andre mennesker om, og måske er det ikke engang noget, man taler med ægtefællen om. Kontakt med en beboerrådgiver førte dog til et fokusgruppe-interview og 9 interview med enkeltpersoner. Interviewpersonerne var alle kvinder, som vi traf i forbindelse med et boligsocialt projekt et mødested, hvor kvinder i boligområdet havde mulighed for at danne netværk. Det er oftest kvinder uden arbejde eller på barsel, som kommer i dette mødested. Derudover fik vi kontakt med to flygtningefamilier, hvor mand og kone blev interviewet sammen. 8GYDOJWHUHVXOWDWHUIUDSLORWXQGHUV JHOVHQ (WQLVNHPLQRULWHWHUKDURIWHNQDSSH NRQRPLVNHUHVVRXUFHU Litteraturstudiet viser, at etniske minoriteter med oprindelse i ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i gruppen af personer med lav indkomst, mens etniske minoriteter fra vestlige lande har et indkomstniveau, som omtrent svarer til danskernes. Der er endvidere forskel på ikke-vestlige etniske minoritetsgrupper. Personer fra Somalia, Libanon og Irak har de laveste gennemsnitsindkomster. Disse personer er typisk flygtninge og tilhører de flygtningenationaliteter, der fortsat kommer til Danmark. Men også blandt de nationaliteter, der typisk er arbejdsmigranter eller familiesammenførte til arbejdsmigranter, er gennemsnitsindkomsterne væsentlig lavere en danskernes det gælder fx personer fra Tyrkiet og Pakistan. De lavere indkomster indebærer større utilfredshed i forhold til økonomien og oplevelser af afsavn. Indkomstforskellene kan henføres til forskelle i arbejdsmarkedstilknytning. Både flygtninge og arbejdsmigranter eller etniske minoriteter med oprindelse i ikke-vestlige lande generelt har en svage- 5

7 re arbejdsmarkedstilknytning end den øvrige befolkning i Danmark. De er derfor i høj grad henvist til overførselsindkomster. Endvidere har de typisk lavere arbejdsindkomster end danskere, når de er i beskæftigelse. Der er meget, der tyder på, at de økonomisk svageste etniske minoriteter har få muligheder for at få uformelt arbejde ( sort arbejde ), men at de i høj grad benytter sig af andre sider af den uformelle økonomi, fx gentjenester. De kvalitative interview tyder på, at det fx er udbredt at låne penge hos familie og venner i stedet for at henvende sig i banken. Det sidste skyldes imidlertid også, at flere har oplevet at få afslag i banken, når de har henvendt sig for at låne penge. 0DQJHOSnSODGVLEROLJHQ De lave indkomster har indflydelse på boligforholdene. Etniske minoriteter bor i højere grad end den øvrige befolkning i lejeboliger, og derudover har de mindre plads i boligen end den øvrige befolkning. Der er mange, som bor i områder med en høj koncentration af etniske minoriteter, men det er almindeligt, at de flytter i det øjeblik, de har fået en rimelig og stabil indtægt. De kvalitative interview viser, at de ofte er utilfredse med pladsen i boligen. Nogle etniske minoritetsfamilier bor fx i storfamilier (fx tre generationer sammen eller sammen med søskendes familier) i en treværelses lejlighed. Litteraturstudiet viser dog, at der også er fordele forbundet med at bo i storfamilier, idet boligudgifterne bliver forholdsvis mindre -for nogle er det ligefrem er en økonomisk strategi at bo i storfamilierne. 5HODWLRQHUWLOKMHPODQGRJPDGSULRULWHUHVK MW Relationerne til hjemlandet har stor betydning for mange etniske minoritetsfamilier og fylder derfor meget i familiernes økonomi. De kvalitative interview viser, at mange prioriterer ferierejser til hjemlandet højt, og at de finder midler hertil, selv om de har små indkomster. Nogle finansierer ligefrem rejserne ved lån. Desuden sender nogle personer penge til familiemedlemmer i hjemlandet, deriblandt kontanthjælpsmodtagere. Mad er et meget vigtigt forbrugsgode for etniske minoriteter. Det bliver således prioriteret højt at kunne servere mad for gæster med kort varsel. Nogle af de interviewede indvandrere giver udtryk for, at maden på den måde bliver prioriteret højere end blandt danskerne, og at det et af de sidste steder, etniske minoritetsfamilier kan spare. 6

8 )RUVODJWLOHIWHUI OJHQGHXQGHUV JHOVH En forbrugsundersøgelse er en vigtig redskab, hvis man vil belyse og forbedre svage og socialt udsatte gruppers velfærd. Den kan give indsigt i økonomiske forhold, men også i sociale differentieringer, fordi forbrugsmønstre kan betragtes som en kommunikationsform, der kan give indsigt i, hvilke sociale relationer personer har eller ønsker at få forhold, der har betydning for menneskers velfærd. Velfærdsaspektet har således både en økonomisk og en social side, og en forbrugsundersøgelse kan anvendes til at belyse begge sider. Det må være vigtigt at fokusere både på faktuelle forhold (fx indkomstforhold, formue og forbrug af mad) og på oplevet velfærd i en større undersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug. Det vil også være relevant at belyse, hvordan forbrugsgoder forbruges og ikke kun indkøb af dem. En kombination af forskellige kvantitative og kvalitative metoder vurderes at være mest hensigtsmæssig i en større undersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug. Vi planlægger at gennemføre en survey-undersøgelse, hvor et større antal personer interviewes, kombineret med et case-studie af et boligområde med en høj koncentration af etniske minoriteter. De to undersøgelser skal fungere som selvstændige analyser, der dog i høj grad supplerer hinanden. Survey-undersøgelsen ventes kombineret med registerdata, hvor oplysninger om formel indkomst- og formue hentes fra registrene, mens selve survey-undersøgelsen koncentrerer sig om oplysninger, som ikke findes i registrene, fx oplysninger om den uformelle økonomi, forbrug og personernes oplevelse af deres økonomiske situation. Survey-undersøgelsen tænkes gennemført ved hjælp af besøgsinterview. Endvidere vil der blive gennemført forskellige foranstaltninger for at opnå en høj svarprocent, se nærmere afsnit 5.2. I den forbindelse er det vigtigt med en lang brobygningsfase inden suveyundersøglsen igangsættes, hvor kontaktpersoner anbefaler undersøgelsen til interviewpersonerne, se nærmere herom i afsnit 5.2. I case-studiet skal der blandt andet anvendes deltagerobservation, som gør det muligt ikke bare at belyse indkøb og holdninger, men også brugen af de forskellige forbrugsemner og de sociale relationer. Undersøgelsespopulationen begrænses til at omfatte to etniske minoritetsgrupper i nogle få kommuner i Danmark. Vi foreslår, at de etniske minoritetsgrupper, som udvælges til undersøgelsen, er personer med oprindelse i Somalia og Tyrkiet, som bor i Københavns Kommune, to københavnske omegnskommuner, samt Århus og Roskilde kommuner. Afgrænsningerne hænger sammen med metodemæssige overvejelser, se nærmere afsnit

9 .DSLWHO,QGOHGQLQJ )RUPnOPHGSLORWXQGHUV JOVHQ Vores viden om etniske minoriteters økonomiske forhold og forbrugsmønstre er begrænset. Flere undersøgelser viser, at mennesker med oprindelse i ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i den økonomiske ressourcesvage befolkningsgruppe (Poulsen & Lange, 1998 og Wadensjö, 2000). De mennesker, der almindeligvis kaldes etniske minoriteter tilhører således den fattigste del af befolkningen. Hvad er konsekvenserne af på én gang at være indvandrer og fattig? Hvad betyder det for ens økonomiske handlemuligheder og forbrugsmuligheder? Hvordan oplever indvandrerfamilier deres økonomiske situation, og hvad er deres strategier for at få økonomien til at hænge sammen? Oplever de mange afsavn eller eventuelt eksklusion på grund af få økonomiske midler? Det er spørgsmål, som er vigtige at få svar på, hvis velfærden skal belyses og eventuelt forbedres for svage og socialt udsatte grupper. Disse spørgsmål belyses derfor i undersøgelsen. Pilotundersøgelsen er nødvendig, fordi eksisterende viden om økonomiske forhold og forbrugsmønstre blandt etniske minoriteter, som tidligere nævnt, er sparsom og derfor utilstrækkelig som grundlag for en større undersøgelse baseret på survey- og registerdata. En større viden om etniske minoriteters økonomi og forbrug kan dels give et indspark til, hvilke temaer der er interessante og vigtige at fokusere på i en efterfølgende større undersøgelse af etniske minoriteters økonomi og forbrug, og dels give et bedre grundlag for, hvordan spørgsmålene i en sådan efterfølgende undersøgelse konkret skal udformes. Endvidere er der særlige metodeproblemer i forbindelse med undersøgelser af økonomiske forhold og forbrugsmønstre blandt etniske minoriteter. I survey-undersøgelser er svarprocenten blandt etniske minoriteter fx ofte lavere end blandt majoritetsbefolkningen. En vigtig del af pilotundersøgelsen er derfor at beskrive og udvikle konkrete metoder, der er anvendelige ved kommende undersøgelser af etniske minoriteters økonomi og forbrug..dwhjrulhurjdqwdohwqlvnhplqrulwhwhu Danmark Statistik inddeler befolkningen i indvandrere, efterkommere og danskere. En person kategoriseres som indvandrer, hvis personen er født i udlandet, og ingen af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Flygtninge er en del af indvandrergruppen. 1 En person kategoriseres som efterkommer, hvis personen er født i Danmark, og begge forældre er indvandrere. Kategorien etniske 1 Registrene indeholder ikke oplysninger om opholdsgrundlaget. Derfor er det ikke muligt at skelne mellem flygtninge og andre indvandrere. 8

10 minoriteter dækker over både indvandrere og efterkommere. Den øvrige del af befolkningen kategoriseres som danskere. Vi benytter også betegnelsen danskere for denne gruppe og ikke betegnelser som etniske danskere eller flergenerationsdanskere. 2 I mange analyser inddeles etniske minoriteter i større grupper efter oprindelse, fx efter om de har oprindelse i ikke-vestlige eller vestlige lande, henholdsvis i mere udviklede eller mindre udviklede lande. Fx anvendes opdelingen i vestlige og ikke-vestlige lande i Mogensen & Pedersen, Vestlige lande består her af Norden, EU-landene, Nordamerika, Australien og New Zealand, mens ikke-vestlige lande omfatter alle de øvrige lande. I overensstemmelse med FN s opdeling anvender Danmarks Statistik også ofte begreberne mere og mindre udviklede lande. De mere udviklede lande består af Nordamerika, Japan, Australien, New Zealand, alle europæiske lande ekskl. Tyrkiet og Cypern, samt dele af det tidligere Sovjetunionen (dvs. vestlige lande plus Østeuropa). De mindre udviklede lande omfatter alle øvrige lande (Poulsen & Lange, 1998) eller, som Hall påpeger, resten. I vores rapport refererer vi til registerdata og surveys, der følger disse opdelinger, men vi interesserer os for etniske minoriteter, fordi de (samlet set) på én gang er fattigere end gennemsnitsbefolkningen (se afsnit 3) og socialt isolerede (Diken 1998). Desuden opfattes og beskrives de i mange tilfælde som de andre, dvs. som ekskluderede fra det nationale vi (Aggergaard Larsen 1998; Hussain & O Connor 1997; Jensen 1999). Ifølge Danmarks Statistiks opgørelser kategoriseres ca. 7 pct. af befolkningen i Danmark i dag (pr. 1. januar 2000) som indvandrere eller efterkommere. Andelen af indvandrere og efterkommere er mere end fordoblet i Danmark i løbet af de sidste 20 år. Da især antallet af mennesker med oprindelse i såkaldt mindre udviklede lande er steget i de sidste 20 år, har indvandrernes og efterkommernes sammensætning samtidig ændret sig markant i 1980 var ca. 25 pct. af indvandrerne og efterkommere fra mindre udviklede lande, mens det samme gælder ca. 50 pct. af indvandrerne og efterkommerne i dag (Danmarks Statistik, 2000 og Poulsen & Lange, 1998). 2 For en mere præcis definition af begreberne indvandrere, efterkommere og danskere se Pedersen, Her er det endvidere beskrevet, hvordan Danmarks Statistik operationalisere definitionerne. 3 Hall (1996) kritiserer inddelingen af verden i The West and the Rest, fordi den bidrager til et polariseret verdensbillede og til ekskludering af Resten her de ikke-vestlige. 9

11 )RUEUXJVWHRUL±QRJOHKRYHGWU NRJWHPDHU VRFLRORJLVNIRUEUXJVWHRUL±QRJOHKRYHGEHJUHEHU Klassisk forbrugsteori rummer nogle forskellige sociologiske temaer, hvoraf vi i det følgende kort vil skitsere: 1. Forbrug som fremhævelse ( conspicuous consumption ). 2. Forbrug som kompensation. Nyere forbrugsteori hælder snarere til: 3. Forbrug som signaler om social differentiering. 4. Forbrug som deltagelse. I forbrugssociologien er det en grundlæggende antagelse, at varer har mere end blot brugsværdi. Det er forbrugets, dvs. varernes evne til i sig selv at kommunikere fx status eller tilhørighed, der er i centrum som meningsskabende og som en måde at skabe (og få indsigt i) sociale relationer på. Antagelsen er, at den måde man forbruger på ikke er helt tilfældig, men er bestemt af en række andre faktorer, der tilsammen danner et mønster. Forbrugsmønstre rummer en række temaer, som nok især har interesseret sociologien, fordi forbrug er blevet forbundet med nogle mere symbolske strukturer i et samfund. Den nyere forbrugssociologi er således under indflydelse fra antropologiske studier, specielt af madkultur, hvor disse mere symbolske handlinger har været eksplicitte (Levi-Strauss, 1986; Douglas, 1977; Ishe0rwood & Douglas, 1979). Etnograferne Douglas og Isherwood går endda så vidt som til at kalde varer for rituelle tilbehør og forbrug for en rituel, meningsskabende proces (Corrigan, 1997). )RUEUXJVRPIUHPK YHOVH Èn af sociologiens founding fathers, Thorstein Veblen, formulerede allerede i 1899 (i hans Theory of the leisure Class ) de første teser angående forbrug og social position. Selv om nogle af hans teser er blevet revideret, er det stadig dem, der har lagt grunden for den senere sociologiske teori, ikke bare snævert om forbrug, men bredt om sociale relationer og social status. Netop af denne grund er forbrugssociologien en vigtig kilde til indsigt i velfærd for også social status må være en del af et fuldt billede af menneskers velfærd. 10

12 Ifølge Veblen er fremhævelse, eller i det mindste fremvisning af ens rigdom ved at omsætte den til forbrug, en forudsætning for, at den rigdom kan få sociale konsekvenser. Èn af Veblens teser var, at den, der er rig, dvs. ejer meget, i et samfund, hvor de fleste kender hinanden, allerbedst kan fremhæve sin rigdom ved lediggang. Ved at vise, at det ikke er nødvendigt for vedkommende at arbejde, forstår omgivelserne, at denne mand er yderst velhavende. En anden af hans teser var, at i det øjeblik, der sker en urbanisering, må den rige demonstrere sin rigdom eller bare sin forbrugsevne i storbyens verden af fremmede, så folk umiddelbart kan aflæse på personens fremtræden, at vedkommende har penge. Det er jo folk, som ikke kender den rige mand, der skal forstå, at han er rig. Derfor køber han en prangende bil eller en pels og viser sig med disse varer i byens gader. Også i et landsbysamfund kan man opnå social position ved at købe stort og prangende, men social agtelse opnår man ofte kun ved at leve op til nogle moralske forpligtelser i forlængelse af, at man har flere midler end andre. Det er således ikke nok blot at have mange penge. Andre faktorer, der også betyder noget for den sociale position, kan man opnå via forbrug. Det betyder således noget, hvordan man bruger sine penge (Corrigan, 1997). )RUEUXJVRPNRPSHQVDWLRQ Forbrug som kompensation, eller rettere, et kompenserende forbrugsmønster er også en teori, der forsøger at sige noget om forholdet mellem forbrug og social position (Grønmo, 1988). Et kompenserende forbrug er karakteriseret ved, at det ikke har tilfredsstillelse af behov som resultat. Caplovitz, som var den første, der benyttede dette begreb, ser alligevel kompenserende forbrug som rationel handling. Den er udtryk for, at vejene til behovstilfredsstillelse er blokerede, og forbrugeren har tyet til en anden form for forbrug end den, der ville være den foretrukne, hvis mulighederne for denne havde været til stede. Kompensation handler i en sociologisk sammenhæng om selvagtelse og status. Det betyder, forkortet sagt, at kompensatorisk adfærd inkluderer forsøg på at opnå selvagtelse ved at udvikle noget andet end det, som man mangler og samtidig benægtelse af det egentlige behov (Grønmo, 1988). Caplovitz udviklede denne teori i forlængelse af hans studie af familier i fattige, lavere middelklassefamilier i New York og deres umådeholdne forbrug, dvs. et forbrug der ikke blev dækket af familiens indkomst (Caplovitz, 1963). Da disse familier desuden opfattede forbrug som meget vigtigt, fortolkede han deres forbrug som en slags kompensation for deres lave status. Senere studier, såsom Daun (1982) har arbejdet videre med denne tankegang og opfatter det private forbrug i den industrialiserede vestlige verden som en kompensation for manglende indflydelse i andre sfærer og for en generel følelse af at være under kontrol. Man kan derfor definere et kompenserende forbrug som et forbrug, der forsøger at rette op på en generel mangel på social agtelse og selvagtelse. Men da dette forsøg ikke altid er vellykket, bliver et kom- 11

13 penserende forbrug også til tider benævnt et irrationelt forbrug. Et eksempel er, når en familie, der er ramt af arbejdsløshed, køber nyt tøj eller ny dekoration til hjemmet, selv om den knap har råd til at købe mad. Til trods for dette anses et kompenserende forbrug for at være en rationel handling, idet den forsøger at rette op på et fald i status. Teorien om kompenserende forbrug tager dermed udgangspunkt i eksistensen af objektive behov, men de mennesker, der har et kompenserende forbrug, anses for fremmedgjorte overfor dem. )RUEUXJVRPVLJQDOHURPVRFLDOGLIIHUHQWLHULQJ Den franske sociolog, Pierre Bourdieu bygger direkte videre på nogle af Veblens teser i det, der af mange anses for at være hans hovedværk, nemlig /D'LVWLQFWLRQFULWLTXHVRFLDOGXMXJHPHQW fra Til forskel fra Veblen diskuterer Bourdieu på baggrund af et meget omfattende empirisk materiale fra 1970 ernes Frankrig. I dette værk viser Bourdieu, at smag er noget, man så at sige oplæres til at have i de sociale sammenhænge, man identificerer sig med, og at god smag i én social sammenhæng (fx lavere middelklassefamilier) derfor er noget andet end i en anden (fx den økonomiske elite). Således lever de franske familier ikke i én sammenhængende verden, men i en række mere eller mindre adskilte, men i sig selv konsistente sociale verdner, hvor der indbyrdes hersker forskellige æstetiske principper. Det er således ikke tilfældigt, hvilke aviser, man læser, hvilken musik, man hører osv. Alligevel kan man ikke sige, at de forskellige smagsvurderinger har samme gyldighed. Bourdieu udvider den tidligere forbrugsteori med en række teoretiske begreber. Èt andet af hans vigtigste nyskabelser er her, at han opererer med flere forskellige former for kapital udover det sædvanlige økonomisk kapital. I det perspektiv bliver det forståeligt, hvorfor social status ikke bare er et spørgsmål om at have mange penge økonomisk kapital kan nemlig modsvares af social kapital (der især består af sociale relationer) eller af kulturel kapital (der især består af uddannelse, opnået i formelle og informelle strukturer). Således koster det økonomisk kapital, men også tid at opbygge kulturel kapital. Disse kapitalformer kan derefter under bestemte betingelser konverteres til økonomisk kapital, dvs. penge eller fast ejendom. De (på alle måder) kapitalstærke grupper er desuden i stand til konstant at distancere sig fra det almindelige via opsøgning af stadig nye raffinerede objekter og standarder, i det øjeblik det seneste raffinerede forbrugseffekt er blevet gængs blandt de, der besidder mindre kapital, enten fordi flere og flere bliver uddannede gennem formelle uddannelseskanaler, eller fordi varen falder i pris. Den distinkti- 12

14 on, der opnås, er, ifølge Bourdieu, proportionel med den sjældenhed, som karakteriserer midlerne til at opnå de forskellige kulturelle produkter (Corrigan, 1997). Forbrugsmønstre er derfor også en handlemåde i et konfliktfyldt felt, der spænder fra det vulgære til det raffinerede. De dominerende klassers forbrug består af en række mønstre, der bevirker, at de skiller sig ud fra laverestående sociale grupper. Forbrug skal derfor forstås som et felt, hvor klassekonflikter udspilles. Kampen om distinktion og anerkendelse via forbrugsmønstre er et vigtigt aspekt af en mere generel symbolsk kamp mellem sociale klasser (Østerberg, 1988). )RUEUXJVRPGHOWDJHOVHLHWI OOHVVNDE Forbrug hævdes også at være en praksis, der fremhæver os som deltagere i et fælles projekt. Selv om forbrug rummer et vist demokratisk aspekt, er det ikke sådan, at et meget stort forbrug i særlig grad gør os til deltagere. Men der kan naturligvis være mere eller mindre langt fra ønsket til faktisk forbrug, og der kan også være demokratiske problemer i forbindelse med manglende forbrugsevne. Et eksempel er indvandrergruppers medieforbrug, idet det antages at være en forudsætning for deltagelse i det danske demokrati, at man har adgang til de medier, hvor den demokratiske debat i stigende grad foregår (Carøe ChristiansenXQGHUXGJLYHOVH). Forbrug bliver i særlig grad et spørgsmål om deltagelse, når manglende forbrugsevne kan føre til eksklusion fra de sociale fællesskaber, som man ønsker og mener at høre til. En forbrugsundersøgelse kan være en meget bred beskrivelse af de levevilkår, en bestemt gruppe af mennesker har. En sådan bred undersøgelse kan fx omfatte både medicinudgifter, fritidsaktiviteter, madvaner og boligforhold. Levevilkårsundersøgelserne, der foretages i Danmark med jævne mellemrum kan siges at være rettet mod at afdække dette. De fortæller imidlertid ikke, hvor vidt der er overensstemmelse mellem ens forbrugsevne og det sociale fællesskab, man mener at tilhøre, hvilket i høj grad er bestemmende for ens velfærd. Således mener Eero Olli, at vores forbrug er bestemt af, hvilke sociale relationer vi ønsker, henholdsvis kan opretholde, og at de forskellige økonomiske handlingsstrategier har dette som formål (Olli, 2000). Afdækning af dette felt lader sig næppe gøre med undersøgelsesmetoder, der primært benytter sig af kvantificering, men hvis perspektivet i en forbrugsundersøgelse også skal indeholde velfærd i forhold til sociale tilhørsforhold og social anerkendelse, kan dette aspekt næppe udelades. 13

15 )RUEUXJVVWUDWHJLHUEODQGWODYLQGNRPVWJUXSSHU I forbindelse med forbrugsstrategier blandt lavindkomstgrupper er det vigtigt at være opmærksom på, at de selv vælger forskellige strategier, men også at der er barrierer og dermed begrænsninger for, hvilke strategi-valg de har. Amerikansk forskning viser, at husstande med lav indkomst på forskellige måder diskrimineres som forbrugere. Det kan handle om, at de skal betale mere for en vare eller tjenesteydelse, at de er henvist til dyrere kreditter, at de har lavere retssikkerhed, som forbruger og at de er henvist til at handle i nærområdet (Hjort, 2000). Ragnhild Brusdal påpeger i sin undersøgelse af husholdninger i økonomisk krise, at husholdninger med knappe ressourcer har forskellige strategier, de kan benytte sig af, i tilfælde af en krise. Ved krise forstås en hændelse, der ændrer husholdningernes økonomi i en negativ retning og skaber en ny situation, hvor husholdningernes tidligere økonomi og levevis er truet. Husholdninger, som i forvejen har knappe ressourcer, er mere udsatte i forbindelse med selv små ændringer i økonomien (Brusdal, 1988). Brusdal peger på fire strategier, husholdningerne kan anvende i tilfælde af krise. Husholdningerne benytter sig ofte af flere forskellige strategier samtidig: 1) Skaffe flere penge, hvilket kan ske gennem lån, gaver, indkomst fra arbejde og på længere sigt videreuddannelse. Det er sværest at låne penge og få kreditter for personer, der i forvejen ikke har mange penge. Desuden er det svært for arbejdsløse at skaffe flere penge, da de ikke kan tage overarbejde, og derudover er det også sværere for arbejdsløse at få sort arbejde (Pahl, 1988). 2) Spare mere. Denne strategi kan bedst anvendes af dem, som i forvejen har lidt plads i budgettet. For de mest udsatte er strategien ikke anvendelig. 3) Skaffe varer og tjenester til rimelige omkostninger eller om muligt gratis. Denne strategi handler om det uformelle hjælpesystem, fx at låne penge eller få varer og tjenesteydelser fra familie og venner. 4) Søge offentlige ydelser. Brusdal hævder, at valg af strategi afhænger af de ressourcer og det beredskab, den enkelte husholdning har til rådighed, inden krisen indtræffer. Ressourcer er de goder, som indgår i husholdningens daglige liv og som er mere eller mindre konstante, eksempelvis indtægt, offentlige ydelse og netværksrelationer. Husholdningens beredskab er de latente ressourcer, som husholdningen kan aktivere, når behovet er til stede, eksempelvis muligheder for at skaffe penge gennem arbejde eller via lån fra uformelle netværk, slægt og venner eller gennem banken. 14

16 $IVOXWWHQGHEHP UNQLQJHU Som det fremgår kan forbrugsundersøgelser give indsigt i økonomiske forhold, men også i sociale differentieringer, fordi forbrugsmønstre kan betragtes som en kommunikationsform, der kan give indsigt i, hvilke sociale relationer, personer har eller ønsker at få forhold, der har betydning for menneskers velfærd. Velfærdsaspektet har således både en økonomisk og en social side, og forbrugsundersøgelser kan anvendes til at belyse begge sider. For at velfærdsaspektet kan belyses i tilstrækkelig grad, kræver det imidlertid, at differentierede metoder tages i brug. 15

17 .DSLWDO NRQRPLRJIRUEUXJEODQGWHWQLVNHPLQRULWHWHUL'DQPDUN± RYHUEOLNSnEDJJUXQGDIHNVLVWHUHQGHOLWWHUDWXU Forskning om etniske minoriteters økonomi og forbrug i Danmark er ind til videre yderst begrænset. Bedst belyst er indkomstforhold, idet der inden for de senere år er lavet flere analyser af etniske minoriteters arbejdsmarkedstilknytning og indkomster. Afsnit 3.1 giver et overblik over nogle af resultaterne i disse analyser. Der er lavet enkelte undersøgelser, som berører etniske minoriteters tilfredshed med deres økonomiske - dette vil afsnit 3.2 omhandle. De bedst belyste områder indenfor forskning i forbrug blandt etniske minoriteter er boligforhold og medieforbrug. Boligsituationen beskrives i afsnit 3.3 og medieforbruget i afsnit 3.4.,QGNRPVW Undersøgelser af indkomstniveauet blandt etniske minoriteter og danskere viser, at etniske minoriteter med oprindelse i ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i gruppen af personer med lav indkomst, mens etniske minoriteter fra vestlige lande har et indkomstniveau, som omtrent svarer til danskernes (Lange & Poulsen, 1998; Just Jeppesen & Nielsen, 1998 og Wadensjö, 2000). Tabel 3.1 viser den gennemsnitlige personindkomst for danskere og de største etniske minoritetsgrupper. Personindkomsten omfatter den del af indkomsten, der kan fordeles på de enkelte personer, nemlig løn mv., overskud af selvstændig virksomhed og overførselsindkomster men ikke indkomst i form af boligstøtte og familieydelser til børn og unge. Der er stor forskel på den gennemsnitlige personindkomst i grupperne - også blandt de ikke-vestlige etniske minoritetsgrupper. Blandt indvandrerne har personer fra Somalia, Libanon og Irak de laveste gennemsnitsindkomster (mellem og kr. mindre end danskerne). Forskellene i indvandrergruppernes gennemsnitsindkomster kan ikke alene forklares med forskelle i aldersfordelinger i grupperne (Lange & Poulsen, 1998). At efterkommerne har en noget lavere gennemsnitsindkomst end indvandrerne blandt etniske minoriteter med oprindelse i Eksjugoslavien, Tyrkiet og Pakistan skyldes dog uden tvivl, at efterkommerne er meget unge, og at kun få er kommet ud på arbejdsmarkedet (langt de fleste af efterkommere fra disse lande er under 25 år, Lange & Poulsen, 1998). Forskellene mellem etniske minoriteters og danskeres indkomstniveau hænger sammen med forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen. Etniske minoriteter er dels i mindre omfang i beskæftigelse end danskerne og derfor i højere grad henvist til at leve af overførselsindkomster fra det offentlige, og dels har 16

18 de generelt andre typer af beskæftigelse, og som en konsekvens heraf lavere lønindkomster, se nærmere herom i det følgende. 7DEHO *HQQHPVQLWOLJHSHUVRQLQGNRPVWLNURQHUIRULQGYDQGUHUHRJHIWHUNRPPHUH VRPPLQGVWHUnUIUDXGYDOJWHODQGHL Indvandrere Efterkommere Storbritannien Sverige Norge Tyskland Nordamerika Eksjugoslavien Tyrkiet Pakistan Irak Iran Libanon Vietnam Somalia Danskere ) Personindkomsten er beregnet for VDPWOLJH personer indvandrere og efterkommere fra de pågældende oprindelseslande, som er mindst 15 år. Gennemsnitsindkomsten for efterkommere er dog kun vist for grupper med over 200 personer. Kilde: Lange & Matthiessen, 1998, tabel 7.1 og 7.3. $QGHOEHVN IWLJHGHRJRYHUI UVHOVLQGNRPVWHU Der er store forskelle på de etniske minoritetsgrupper med hensyn til andelene i beskæftigelse. Dette fremgår af tabel 3.2, som viser beskæftigelsesfrekvenserne i 1985, 1991 og1998 for årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige oprindelseslande, samt for årige danskere (beskæftigelsesfrekvensen er andelen inden for en gruppe, som er i beskæftigelse). Kun 6 pct. af personerne med oprindelse i Somalia var i beskæftigelse i 1998, mens det samme var tilfældet for omkring 50 pct. af personerne med oprindelse i Vietnam. De etniske minoritetsgrupper vist i tabellen havde alle væsentlige mindre beskæftigelsesfrekvenser end danskerne, som i 1998 havde en beskæftigelsesfrekvens på 74 pct. For nogle af de etniske minoritetsgrupper var beskæftigelsesfrekvenserne meget forskellig i de tre år. Fx var ca. 60 pct. af personerne fra Libanon i 1985 i beskæftigelse, mens det samme kun var tilfældet for 12 pct. i 1991 og 20 pct. i Disse svingninger hænger blandt andet sammen med, at gruppens personsammensætning er ændret i perioden. I 1985 var der kun ganske få personer fra Libanon bosiddende i Danmark. Antallet af personer fra Libanon steg efterfølgende markant, da mange flygtninge fra Libanon fik opholdstilladelse i Danmark i den sidste halvdel af 1980 erne og i 1990 erne. Flygtninge er typisk uden arbejde i de første år efter, at de har fået opholdstilladelse i Danmark, men sand- 17

19 synligheden for beskæftigelse stiger med opholdstiden (Dahl et al., 1998b og Husted et al., 1999). Dette kan være med til at forklare det store fald i beskæftigelsesfrekvensen fra 1985 til 1991 og den mindre stigning fra 1991 til De øvrige indvandreres sandsynlighed for beskæftigelse stiger også i løbet af de første år i Danmark. De starter dog som udgangspunkt med et højere beskæftigelsesniveau end flygtningene (Husted et al., 1999). 7DEHO %HVN IWLJHOVHVIUHNYHQVHQIRUnULJHLQGYDQGUHUHRJHIWHUNRPPHUHIRUGHOWHIWHURSULQGHOVHVODQGVDPW GDQVNHUHLXGYDOJWHnU Pct. Antal 2) Pct. Antal 2) Pct. Antal 2) Eksjugoslavien Iran Libanon Pakistan Somalia Tyrkiet Vietnam Øvrige ikke-vestlige lande 3) Alle ikke-vestlige lande 3) Danskere ) Beskæftigelsesfrekvensen er andelen af de årige der er i beskæftigelse. Den beregnes som erhvervsfrekvensen * (1-gennemsnitlige ledighedsandel). Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet for samtlige årige indvandrere og efterkommere fra de pågældende oprindelseslande og på en repræsentativ stikprøve af årige danskere. 2) Omfatter alle16-66 årige indvandrere og efterkommere fra de pågældende oprindelseslande. 3) Ikke-vestlige lande omfatter alle lande eksklusiv Norden, EU-landene, Nordamerika, Australien og New Zealand. Kilde: Schultz-Nielsen, 2000, tabel 3.1. Andre faktorer end opholdstilladelse spiller ind på etniske minoriteters beskæftigelsesmuligheder og dermed indkomstforhold, fx det generelle arbejdsløshedsniveau i Danmark, arbejdsløshedsniveauet på ankomsttidspunktet, etniske minoriteters kvalifikationer i forhold til sammensætningen af efterspørgslen efter arbejdskraft og diskrimination på arbejdsmarkedet. De sociale netværk, som den enkelte indgår i, spiller også en rolle for arbejdsmarkedstilknytningen, idet de ofte benyttes i rekrutteringen af arbejdskraft (Jakobsen, 2000). Personer der ikke er i beskæftigelse må leve af overførselsindkomster (hvis de da ikke bliver forsørget af familiemedlemmer, fx forældre eller ægtefælle). Dobbelt så stor en andel af årige ikkevestlige etniske minoriteter som af årige danskere har i løbet af 1998 fået overførselsindkomster i form af midlertidige ydelser (ca. 59 pct. mod 28 pct., tabel 3.3). Andelene, der har modtaget midlertidige ydelser beregnet blandt årige indvandrere, hvis de havde den samme køn- og aldersfordeling som danskerne, er kun en smule lavere end den faktiske andel (53 mod 59 pct., tabel 3.3). De mid- 18

20 lertidige ydelser er: arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, dagpenge ved barsel, kontanthjælp, revalidering, kommunalaktivering, AF-aktivering og orlov. Blandt de udvalgte minoritetsgrupper har især personer med oprindelse i Somalia i høj grad modtaget overførselsindkomster i form af midlertidige ydelser i 1998 (ca. 85 pct.), mens de etniske minoriteter fra Pakistan i mindst omfang har modtaget midlertidige ydelser (ca. 54 pct.) - dog har personer fra Pakistan også i markant højere grad modtaget disse ydelser end danskerne. 7DEHO $QGHOHQEODQGWnULJHLQGYDQGUHUHRJGDQVNHUHGHUPRGWRJPLGOHUWLGLJH\GHOVHULIRUGHOWSnGRPLQHUHQGH \GHOVH RJRSULQGHOVHVODQG3URFHQW A- Dagpenge Dagpenge v. barsel Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Kommunal aktivering AFaktivering Eksjugoslavien 8,0 3,8 1,1 35,5 5,5 9,7 0,8 1,0 65,4 Iran 13,1 3,4 1,1 25,6 7,4 7,8 2,7 1,5 62,7 Libanon 7,4 2,1 0,5 47,7 5,5 13,9 1,2 1,0 79,3 Pakistan 17,6 6,6 2,2 15,5 0,7 4,1 2,0 4,9 53,5 Somalia 2,2 0,4 0,4 67,1 6,7 7,7 0,1 0,3 85,1 Tyrkiet 23,7 5,1 2,9 13,9 1,0 4,9 4,5 5,7 61,7 Vietnam 15,0 3,3 2,2 23,0 3,5 6,5 2,3 1,7 57,5 Alle ikke-vestlige 2) 13,4 4,1 1,8 24,9 3,6 6,6 2,1 2,6 58,9 Alle ikke- vestlige 3) 12,2 3,9 1,3 23,3 3,0 6,0 1,7 2,0 53,4 Danskere 9,8 7,5 2,7 2,6 0,7 1,5 1,1 2,2 27,8 1) En person kan have modtaget flere forskellige ydelser i løbet af et år. Derfor er personerne placeret i tabellen efter hvilken ydelse, der har været den dominerende i løbet af året. Hermed forstås den ydelse, som har den største varighed målt i antal dage. For etniske minoriteter er andelen som har modtaget midlertidige ydelser beregnet for samtlige personer fra de pågældende oprindelseslande, som er år. For danskerne er andelene beregnet på en repræsentativ stikprøve af årige danskere. 2) Ikke-vestlige lande omfatter alle lande eksklusiv Norden, EU-landene, Nordamerika, Australien og New Zealand. 3) Ikke-vestlige lande, hvor der er korrigeret for, at de etniske minoriteter har en alders- og kønsfordeling, der er forskellige fra danskernes. Kilde: Pedersen, 2000a, appendikstabel 5.1 og tabel 5.4. Orlov I alt Der er store forskelle på de etniske minoritetsgrupper med hensyn til, hvilke typer af midlertidige ydelser de modtager i tilfælde af manglende beskæftigelse. Blandt de etniske minoriteter, som er vist i tabel 3.3, er det i størst omfang personer fra Tyrkiet og Pakistan, som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller har været i AF-aktivering i Personer fra Somalia og Libanon har derimod i meget ringe omfang modtaget disse ydelser, selv om de har de laveste beskæftigelsesfrekvenser (tabel 3.2). I stedet har de modtaget kontanthjælp eller været i kommunalaktivering. At så få personer fra Somalia og Libanon har modtaget dagpenge eller været i AF-aktivering hænger uden tvivl sammen med, at disse personer aldrig har haft en tilknytning til det danske arbejdsmarked - personer fra Somalia og Libanon er typisk flygtninge og har været relativ kort tid i Danmark. Kun forsikrede i en arbejdsløshedskasse kan modtage arbejdsløshedsdagpenge eller være i AF-aktivering i tilfælde af ledighed, og medlemskab af en arbejdsløshedskasse kræver, at man i forvejen er tilknyttet arbejdsmarkedet. Personer fra Tyrkiet og Pakistan er typisk arbejdsmigranter eller familiesammenførte, og de har generelt været 19

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13% ALDERSFORDELING Aldersfordelingen i september 2012 19% 14% 7% 12% 13% 12% 23% 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år over 65 år Indikator Beskrivelse 0-6 år Andelen af beboere i området mellem

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2013 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene boligsektor pr. 1. januar 2013 fordelt

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs og Planlægningskontoret Nr. September Ledigheden i Odense Kommune. kvartal Resume Det gennemsnitlige antal ledige i Odense Kommune i. kvartal

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Marginalisering og integration indvandrere på det danske arbejdsmarked 1980-1996

Marginalisering og integration indvandrere på det danske arbejdsmarked 1980-1996 Vibeke Jakobsen Marginalisering og integration indvandrere på det danske arbejdsmarked 1980-1996 I de sidste 20 år er antallet af indvandrere i Danmark fordoblet. Det er af flere grunde vigtigt, at disse

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere