Dagsorden. Mødedato: Mandag den 25. november Starttidspunkt: Kl. 17:00. Sluttidspunkt: Kl. 20:00

Transkript

1 Dagsorden Mødedato: Mandag den 25. november 2013 Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Havestuen/Kantinen Formændene for uddannelsesudvalgene: Bo Gammelgaard, uddannelsen i offentlig administration, Helle Dirksen, sygeplejerskeuddannelsen, Inger Lynggaard, pædagoguddannelsen, Lise Hansen, fysioterapeutuddannelsen, Solveig Rosendahl, bioanalytikeruddannelsen, Ulla Maria Mortensen, ernæring og sundhedsuddannelsen, Åse Munk Mortensen, ergoterapeutuddannelsen samt Aase Schmidt, læreruddannelsen. Fra bestyrelsen: Inger Jensen. Fra UCSJ: Ulla Koch, rektor, Lena Venborg Pedersen, prorektor, Hanne Fischer, uddannelsesdirektør, Christian Moldt, kvalitetschef samt uddannelsescheferne: Ann Hartl, Leisure Managementuddannelsen, Bodil Vassard, fysioterapeutuddannelsen, Elise Bromann Bukhave bioanalytiker- samt ergoterapeutuddannel-serne, Ida Husby, ernæring og sundhedsuddannelsen, Kim Petersen, sygeplejerskeuddannelsen, Stina Løvgreen Møllebach, læreruddannelsen, Susanne Tellerup, pædagoguddannelsen samt Turid Eikeland, uddannelserne til socialrådgiver samt i offentlig administration. Direktionskonsulent Lasse Dalby, tlf.: , mail: ladj@ucsj.dk Afbud: Bestyrelsesformand Hans Stige grundet deltagelse i politisk styregruppemøde. Formand for udvalget for socialrådgiveruddannelsen Rasmus Hangaard Balslev. 1/7

2 Dagsordenspunkter 1. 17:00 17:10 Velkomst og godkendelse af dagsorden v. rektor Ulla Koch :10 17:40 Seneste nyt v. rektor Ulla Koch :40 19:00 Gennemgang af årsberetning v. uddannelsesdirektør Hanne Fischer og formændene for uddannelsesudvalgene :00 20:00 Fremtidsdrøftelse v. prorektor Lena Venborg Pedersen og rektor Ulla Koch Eventuelt og meddelelser... 7 Der vil være kaffe, the og vand under hele mødet og tapas, koldt bord samt et glas vin omkring kl. 18:30. 2/7

3 1. 17:00 17:10 Velkomst og godkendelse af dagsorden v. rektor Ulla Koch 1.1 Sagsfremstilling Ulla Koch byder velkommen 1.2 Indstilling Det indstilles at dagsordenen godkendes 3/7

4 2. 17:10 17:40 Seneste nyt v. rektor Ulla Koch 2.1 Sagsfremstilling Ulla Koch fremlægger seneste nyt fra UCSJ og sektor, herunder emner som: Styrkede forsknings- og innovationsaktiviteter. Muligheder for kommunesamarbejder ift. efter- og videreuddannelse. Den kommende institutionsakkreditering. Regeringens kvalitets- og relevansudvalg. De kommende års budgetudfordringer. 4/7

5 3. 17:40 19:00 Gennemgang af årsberetning v. uddannelsesdirektør Hanne Fischer og formændene for uddannelsesudvalgene Det nye koncept for uddannelsesudvalgene sigter mod en styrket kobling mellem uddannelsesudvalgene og UCSJs øvrige kvalitetssystemsaktiviteter. Dette sker blandt andet igennem udarbejdelsen af en årsberetning, som har til formål at bringe uddannelsesudvalgenes arbejde, herunder fokusområder og anbefalinger, videre i kvalitetssystemet såvel som til direktion og bestyrelse. Udkast til årets beretning for arbejdet i uddannelsesudvalgene blev sendt rundt sammen med nærværende dagsorden den 20. november af direktionskonsulent Lasse Dalby. 3.1 Sagsfremstilling Under dette punkt drøftes udkastet til årets beretning. Indholdet behandles og uddybes af de enkelte uddannelsesudvalgsformænd samt eventuelt uddannelsescheferne. Hensigten med beretningen er at videreformidle uddannelsesudvalgenes arbejde og levere udvalgenes anbefalinger videre til direktion og bestyrelse således at der dannes bedst muligt grundlag for indarbejdelse af disse anbefalinger. 3.2 Indstilling Beretningen drøftes med fokus på formændenes eventuelle præciseringer, uddybninger eller lignende. 3.3 Økonomi 3.4 Proces Beretningen revideres på baggrund af drøftelser og inputs på årsmødet. Nyt udkast sendes snarest herefter til kort høring blandt formænd og uddannelseschefer. 3.5 Kommunikation Efter endt høringsproces sendes beretningen til alle medlemmer af uddannelsesudvalgene og lægges på UCSJs hjemmeside. Herudover forelægges den endelige beretning for direktion og bestyrelse. 3.6 Bilag Bilag 1 Beretning 2013 (også udsendt den 20. november) 5/7

6 4. 19:00 20:00 Fremtidsdrøftelse v. prorektor Lena Venborg Pedersen og rektor Ulla Koch 4.1 Sagsfremstilling Prorektor Lena Venborg Pedersen indleder med et kort oplæg om UCSJs nye kvalitetssystem (UCSJs kvalitetspolitik og strategi er vedlagt som bilag 2). Herefter inviteres til drøftelse af uddannelsesudvalgsarbejdet hvor rektor Ulla Koch er ordstyrer. Drøftelsen tager afsæt i dels prorektors oplæg, dels i regeringens udkast til forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser samt lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (orientering vedr. den politiske aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen, blev sendt til formændene den 6. juni Lovudkastet, som modtaget 11. september 2013, er vedlagt som bilag 3). Fokus er på erfaringer, gode som dårlige, og eventuelle forslag til ændringer med afsæt i dels formændenes erfaringer samt de forventede lovændringer. Rektor Ulla Koch giver herefter et kort oplæg om direktionens overvejelser vedr. aftagerinddragelse i UCSJ fremadrettet med mulighed for løbende spørgsmål, bemærkninger mv. Fokus er her på erfaringer fra det nuværende system, inputs ift. den fremadrettede brug af uddannelsesudvalgene - herunder drøftelse af struktur og organisering, men også indholdssiden: Hvilke aktiviteter og forventninger er der til arbejdet i hhv. uddannelsesudvalg og de forskellige andre fora for interessentinddragelse. 4.2 Indstilling Til orientering, refleksion og drøftelse. 4.3 Økonomi 4.4 Proces 4.5 Kommunikation 4.6 Bilag Bilag 2 UCSJs kvalitetspolitik og -strategi Bilag 3 Udkast til lovforslag modtaget fra ministeriet den 11. september /7

7 5. Eventuelt og meddelelser 5.1 Sagsfremstilling Meddelelser og eventuelt drøftes 5.2 Indstilling 5.3 Økonomi 5.4 Proces 5.5 Kommunikation 5.6 Bilag 7/7

8 Uddannelsesudvalg: Beretning 2013 November 2013 Denne beretning har til formål at give et indblik i de temaer, som på tværs af uddannelsesudvalg, fagligheder og interessentbaggrunde har præget de forskellige fora, hvor uddannelsesudvalgene på den ene eller anden måde har været involveret i det forgange år. Når vi siger farvel til år 2013 vil der således have været afholdt 29 ordinære uddannelsesudvalgsmøder, 9 trepartsmøder, 2 fælles uddannelsesudvalgsmøder, 1 årsmøde med udvalgsformændene samt 1 arbejdsmarkedsorienteret konference nemlig Aftagerdagen Forord Jeg er glad for at kunne indlede med at fortælle, at vi fra ledelsens side har oplevet 2013 som et meget positivt år ift. den kontinuerlige udvikling af relationerne mellem UCSJ og det samfund vi er en del af. I løbet af året er det ved flere lejligheder blevet slået fast, at det potentielle udbytte af tætte relationer mellem UCSJ og vores samarbejdspartnere er rigtigt stort. Eksemplerne på dette er mange, f.eks. UCSJs forsknings- og uddannelsesfællesskaber med RUC, SDU, DTU og EASJ, at vore interessenter var meget interesserede i at bidrage til udviklingen af UCSJs nye uddannelse i offentlig administration og på rekordtid i foråret sammensatte et stærkt og engageret uddannelsesudvalg, og endelig var 2013 også året, hvor vi for første gang forsøgte os med konceptet om en årlig Aftagerdag, som til alles glæde endte som en succes. Disse positive oplevelser har bekræftet vigtigheden af vores strategiske fokus på samarbejde og givet os endnu mere energi til dette arbejde. Fra UCSJs side er vi nemlig slet ikke i tvivl om, at en af forudsætningerne for at løfte de udfordringer, vores samfund står overfor, netop er langt stærkere relationer mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet - særligt de organisationer og virksomheder, som aftager vore dimittender. Med håbet om et endnu stærkere samarbejde fremover Hanne Fischer, uddannelsesdirektør 1

9 1. Gennemgående temaer Det nye koncept for uddannelsesudvalgene, måske særligt fællesmøderne og dagsordensskabelonerne standardiseret med udgangspunkt i vedtægten, har i ledelsens øjne medvirket til at sikre, at de inputs som kommer ud af udvalgsarbejdet, lettere finder anvendelse i udviklingen af uddannelserne. Fra et overordnet perspektiv har vi kunnet iagttage, hvordan følgende temaer har udgjort centrale omdrejningspunkter på tværs af udvalg og mødetyper: Fremtidens arbejdsmarked og kompetencekrav. Efter- og videreuddannelse af professionsudøvere. Tværprofessionalitet og samarbejde mellem professioner. Kvalitetssikring af og udvikling på uddannelserne. Uddannelsernes kobling til praksis. Disse temaer er også blandt de øverste på dagsorden internt i UCSJ ikke mindst i visionen og koncernstrategien - og det opfattes i organisationen som positivt, og en bekræftelse af at der arbejdes i den rigtige retning, at der er så tydelige sammenfald med nøglefokuspunkterne hos vore interessenter. Sammen spiller alle de gennemgående temaer sammen med mange andre, og præger arbejdet i UCSJ på flere måder. 1.1 Fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov Det bliver mere og mere klart, at opfattelsen af hvad det vil sige at uddanne, er under forandring. Skiftet indebærer, at uddannelse går fra at være noget mere eller mindre statisk til noget, som finder sted hele livet både før, under og ikke mindst efter, at det officielle eksamensbevis eller diplom er udstedt. Afgørende elementer i denne sammenhæng er den kontinuerlige og til stadighed accelererende udvikling af forskellige typer teknologier samt af selve samfundets videngrundlag, som indebærer, at det i dag er mindst ligeså vigtigt, at de studerende lærer hvordan man lærer, som at specifikke færdigheder opnås. Dette stiller naturligt nok en hel del krav til uddannelserne hvor både ledelse, undervisere og studerende, men også praktiksteder og andre samarbejdspartnere, har et ansvar for at omstille sig, og alle tage del i den opgave det er, at tilpasse kulturer, lærings- og samarbejdsformer. UCSJ afholdte den 24. april 2013 organisationens første såkaldte Aftagerdag et nyt koncept med en årlig konference, hvor en bred vifte af UCSJs aftagere 2

10 inviteres til at komme med inputs omkring udvalgte tematikker. I 2013 var hovedemnet for Aftagerdagen netop fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov, og til stor glæde blev arrangementet en succes. Således mødte knap 100 deltagere op, og dagens oplæg, workshops og debatter resulterede i god inspiration til det videre arbejde. Et eksempel på dette er de refleksioner som deltagerne kom med ift. de ændrede rollefordelinger, som anvendelse af velfærdsteknologi kan katalysere. Det blev bl.a. påpeget, hvordan dette stiller krav til den professionelles evner til at kunne skifte imellem og relatere til forskellige roller og rollefordelinger. Derudover er det opfattelsen, at sådanne begivenheder er et godt udgangspunkt for at styrke relationerne mellem et hav af forskellige interessenter og UCSJ som central videns- og netværksorganisation i Region Sjælland. Det er således et stort håb i UCSJ, at Aftagerdagen vil vokse som begivenhed, og at opbakningen bliver endnu større fremadrettet. Mere information om Aftagerdagen kan findes på: Efter- og videreuddannelse af professionsudøvere Den skitserede udvikling hen mod opfattelsen af viden som foranderlig og dermed uddannelse som noget livsvarigt, er også med til skabe stadigt større forventninger fra alle dele af samfundet til, hvad det vil sige at være professionsudøver: Det forventes at læreren gør brug af de nyeste didaktiske strategier, at sygeplejersken kan betjene den nyeste velfærdsteknologi, at fysioterapeuten er bekendt med de nyeste behandlingsteknikker og så videre. Derfor er en af UCSJs fornemste opgaver også at spille proaktivt med i efter- og videreuddannelsessammenhænge, sådan at praktiserende professionsudøvere får den nemmest mulige adgang til løbende at udvikle kompetencer og færdigheder med afsæt i den nyeste viden og teknologi. Der er af flere uddannelsesudvalgsmedlemmer blevet peget på, at dette fokusområde ikke afspejles tilstrækkeligt i det nuværende udvalgsarbejde, hvilket naturligvis tages til efterretning og forsøges rettet op på med et justeret koncept i foråret Tværprofessionalitet En anden samfundsmæssig udvikling med store implikationer for professionsarbejde er det stigende individfokus i velfærdssamfundet. Det forventes i stigende grad, at de professionelle arbejder sammen på tværs af fagligheder og organisationer, sådan at løsningerne som leveres til den enkelte borger er skræddersyede til vedkommendes behov. Tværprofessionalitet var et af underemnerne på UCSJs Aftagerdag 2013, hvor deltagerne bl.a. reflekterede over, 3

11 hvordan der er en forudsætning for tværprofessionelt samarbejde, at professionerne oplever hinanden som kompetente samarbejdspartnere frem for konkurrenter. I denne forbindelse blev det fremhævet, hvordan dette kræver en indsats på mange forskellige niveauer, f.eks. både på uddannelserne, i den daglige kliniske ledelse såvel som fra de faglige organisationer. 1.4 Uddannelseskvalitet og praksiskobling Særligt to andre nært beslægtede, toneangivende temaer, som har været på dagsordenen i 2013 skal nævnes her hhv. et intensiveret arbejde med UCSJs kvalitetssikring og udvikling samt et styrket fokus på uddannelsernes kobling til praksis. Ifm. institutionsakkrediteringsopgaven som UC-sektoren står overfor, søgte UCSJ i efteråret 2013 om at komme med i den første akkrediteringsrunde. Dette ønske er blevet imødekommet af Danmarks Akkrediteringsinstitution, og den formelle akkreditering af UCSJ begynder den 1. maj med afleveringen af en selvevaluering. En forudsætning for en positiv akkreditering er, at UCSJ har et solidt, velfungerende og fleksibelt kvalitetssystem, som formår både at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelserne. For at styrke arbejdet med at udvikle og implementere et sådan system ansatte UCSJ i september 2013 Christian Moldt som kvalitetschef. Christian gav på uddannelsesudvalgsmødet den 31. oktober 2013 sit perspektiv på hvordan et system, som passer til UCSJs behov og akkrediteringsinstitutionens krav, tænkes at se ud og blive implementeret. En vigtig del af kvalitetssystemet er koblingen til praksis, herunder at få praksisfeltet bedre integreret i sammensætningen af undervisningens og praktikkens indhold, tilrettelæggelse og gennemførsel. Dette fokus på uddannelsernes praksiskobling går igen i regeringens lovforslag til lov om ændring af lov om professionshøjskoler. Her understreges det, at inddragelsen af det aftagende arbejdsmarked i UC ernes arbejde er en forudsætning for uddannelsernes kvalitet. Som det også fremgik af den orientering, uddannelsesudvalgene modtog den 6. juni 2013 fra UCSJ vedrørende den politiske aftale om erhvervsakademier, som udgjorde grundlaget for lovforslaget, indeholder lovforslaget en høj grad af deregulering ift. hvordan sektoren sikrer denne inddragelse. Da processen med udviklingen af kvalitetssystemet stadig er i sine tidlige faser, er det ikke muligt at give et endeligt svar på, hvordan praksiskoblingen tænkes ind. Opsummeret kan det altså udledes, at UCSJ har et konstant og stærkt fokus på organisationens samfundsmæssige ansvar og relationerne til omverdenen. Det- 4

12 te kommer f.eks. til udtryk på et overordnet organisatorisk plan med beslutningen om at afholde en årlig Aftagerdag, når arbejdet med uddannelsesudvalgene tilpasses i et nyt koncept, som sigter på forbedrede vilkår for videndeling og udviklingsorienteret dialog på tværs af udvalg og uddannelser, samt ikke mindst ved UCSJs ambitiøse indstilling til institutionsakkrediteringsprocessen og kvalitetsarbejde. 5

13 2. Nedslag i udvalgsarbejdet I udvalget for UCSJs helt nye professionsbachelor i offentlig administration har der naturligvis været ekstra stort fokus på selve udviklingen og etableringen af uddannelsen. Møderne har været præget af, at medlemmerne i udvalget er engagerede og gerne vil være med til at gøre en forskel for uddannelsen i forhold til indhold, kvalitet og relevans. Formanden for udvalget deltog f.eks. ved studiestart, hvor han gav de studerende en kort peptalk. På det første møde i udvalget oplevede flere af medlemmerne de studerende på tæt hold i forbindelse med uddannelsens praksisuge, hvor det normale skema brydes op og der arbejdes tværfagligt med fokus på handlekompetencer. De studerende på modul 1 var blandt andet ude at gennemføre interview og researche et administrativt arbejdsfelt, og udarbejdede en elektronisk væg, hvor de præsenterede for udvalgsmedlemmerne i slutningen af ugen. Efterfølgende har udvalget bl.a. opfordret uddannelsen til at gentage denne type af projekter, hvor kommende arbejdsgivere involveres og peger på, at det er både god læring for de studerende og samtidig nødvendig markedsføring af uddannelsen og de studerende. Det har været medvirket til at uddannelsen fortsætter med praksisuge projektet, og nu arbejder med at få de studerende endnu bredere ud i regionen med deres projekter. Derudover har uddannelsesudvalget peget på vigtigheden af, at de studerende har værktøjskassen i orden og at der i uddannelsen bør være særlig fokus på generelle handlekompetencer som fx projektstyring, kritisk stillingstagen, selvstændighed i opgaveløsningen, evne til at kunne tænke nyt og kreativt og på den baggrund optimere arbejdsgange etc. Udvalget for bioanalytikeruddannelsen har bl.a. været optagede af hvad det betyder for professionen når f.eks. rollen som bioanalytiker ændrer sig både på hospitaler, i sundhedscentre, kommuner og i lægepraksis. Derudover skaber en teknologisk udvikling, hvor den enkelte borger kan købe sine egne testkits og apparatur, at relationen mellem professionel og borger/kunde risikerer at bevæge sig ind i en gråzone. Derudover har udvalget drøftet hvordan nye/anderledes didaktiske metoder såsom simulation og rollespil måske kan bidrage til at løfte undervisningsudbyttet for den enkelte studerende og ikke mindst hvordan sådanne metoder kan virke stærkt understøttende for tværfaglige forløb. I forbindelse med det tværfaglige har udvalget også anbefalet, at UCSJ sætter fokus på at skabe bedre rammer for at studerende kan samarbejde på tværs af uddannelser om udarbejdelse af afgangsprojekter. 6

14 Efter- og videreuddannelsesområdet har også fyldt en hel del på udvalgets møder. Udover helt konkrete forslag, som f.eks. en ændret dagsordensskabelon hvor området ekspliciteres som fokuspunkt, har udvalget også drøftet hvordan efter- og videreuddannelsesaktiviteter f.eks. kan opfattes som platform for erfaringsudveksling - et perspektiv som måske kunne indtænkes i markedsføringsøjemed fremadrettet. I udvalget for ergoterapeutuddannelsen har det blandt andet været drøftet, hvilke konsekvenser øget specialisering og ændret organisering på det kommunale område har f.eks. i form af kompetencekrav til medarbejdere og dimittender. På det regionale område følges etableringen af de nye akutsygehuse og medfølgende omorganisering tæt. I forhold til sygehusvæsenets opgaver er der behov for såvel generalist- som specialistkompetencer, herunder hvordan ergoterapeutiske indsatser kan tænkes ind i AMA. Der er fokus på samarbejde med kommunerne, der er projekter med bl.a. forløbsfacilitatorer, tidlig opsporing mv. Udvalget drøfter også løbende hvordan prøveformerne på uddannelsen afspejler uddannelsens indhold og de krav, som stilles til dimittenderne når de møder arbejdsmarkedet. Kompleksiteten i praksis og en bevægelse mod et måske sektorløst sundhedsvæsen har således skabt behov for ændringer i retningslinjerne for kliniske prøver: Praksis har fokus på borger/patient, og dette bør afspejles i praktikuddannelsen f.eks. i muligheder for praktik på tværs af sektorer, således at den studerende følger patienten/borgeren før-under-efter eventuel indlæggelse eller patientens/borgerens udlæggelse i eget hjem. Fokusområder afspejler hvordan arbejdsmarkedet for ergoterapeuter er karakteriseret af store igangværende strukturelle omlægninger i regioner og kommuner, som betyder ændrede opgaver, funktioner og som stiller nye krav til kompetencer inden for bl.a. tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde, evidensbasereret professionsudøvelse mv. Udvalget for ernæring og sundhedsuddannelsen har bl.a. stort fokus på efter- og videreuddannelse af professionsudøvere, bl.a. ift. ledelsesopgaver, som i stigende grad bliver del af udøvernes arbejde, ift. pædagogiske kompetencer hos udøvere som har været væk fra uddannelsessystemet i mange år, ift. vejledning og vejledningsteori, samt potentielt behov for efteruddannelse om evidensbegrebet og det at arbejde evidensbaseret. 7

15 Også tværprofessionalitet har optaget udvalget, som bl.a. er kommet med en anbefaling om fælles bachelorprojekter med andre uddannelser, som en oplagt måde at understøtte de studerendes udvikling af samarbejdskompetencer. I denne sammenhæng var der opmærksomhed omkring hvordan forskellige professioner ikke altid har lige stor respekt for hinanden, og at en del af denne problematik muligvis kan afhjælpes ved at arbejde mere målrettet med at gøre de studerende mere bevidste om egen professionalitet og professionsidentitet, og dennes betydning for tværprofessionelt samarbejde. Det bemærkedes også, at det efteruddannelse ifm. tværprofessionalitet muligvis kunne være en mulighed. Derudover har et sammenhængende uddannelsessystem, og UCSJs indsatser for at fremme sådan sammenhæng, været højt på dagsordenen. Her er det blevet fremhævet, at UCSJ har etableret et forløb for dimittender fra fødevare-, ernærings- og procesteknologuddannelserne ved erhvervsakademierne. UCSJ ønsker at anerkende de kompetencer som ansøgere har med, og som de dermed kan få merit for. Der er et stort ønske om at have studerende med erfaringer fra praksis, da det giver et godt samspil på holdene. Udover meritaspektet er UCSJ i løbende dialog med KU Science om direkte optag til de tre kandidatuddannelser human ernæring, klinisk ernæring og gastronomi og sundhed. Uddannelsesledelsen mener, at det kan dokumenteres, at vores studerende lever op til KUs krav. Sagen er ikke afsluttet endnu, og udvalget vil løbende blive orienteret. Endelig har udvalget haft drøftet dimittendernes kommunikative evner f.eks. i relation til borgere, og i hvilken grad en stærk faglig fundering kan lede til et bedre overblik i forhold til menneskelig forståelse. Det har dog vist sig, at studerendes overblik ikke altid og automatisk giver stærke personlige kompetencer, der kan bruges positivt i professionelle relationer. Det er også en forudsætning at der foregår en personlig udviklingsproces, hvor f.eks. træning i samtale er en nødvendighed. Udvalget for fysioterapeutuddannelsen har bl.a. haft drøftet og evalueret implementeringen af uddannelsens strategi-og handleplan for kvalitetsudvikling, som blev forelagt udvalget primo Et af de væsentligste punkter i handleplanen er videreudvikling af kvalitative evalueringsmetoder, der i højere grad end spørgeskemaer indhenter information, som hviler på de studerendes præmisser. Udvalget var enigt med såvel undervisere, studerende og ledelse om, at de metoderne indeholdt i handleplanen, bl.a. Delphimetoden, er gode supplementer til de kvantitative evalueringer af læringsmål. 8

16 Begrebet relevans har været centralt i forhold til udviklingen af det fysioterapeutiske aftagerfelt som udvider sig i disse år. Med den i 2008 tildelte diagnosticeringsret og -pligt er fysioterapeutens rolle som selvstændig diagnostiker og behandler blevet et fokuspunkt som uddannelsen skal sikre, at den studerende kan leve op til. Et eksempel er hospitalsområdet, hvor fysioterapeuter som et led i opgaveglidning inden for den offentlige sektor har fået deres daglige virke på skadestuerne. Herudover har det tværprofessionelle aspekt meget stor betydning for en sammenhængende indsats overfor patienten eller borgeren, og vigtigheden af at kunne agere på tværs af professioner og organisationer understreges også af, at stadig flere fysioterapeuter får arbejde på det private arbejdsmarked. Også den teknologiske udvikling udfordrer de fysioterapeutiske undersøgelses-og diagnosticeringsmetoder, f.eks. telerehabilitering. Uddannelsesudvalget har som en følge af disse og andre udviklinger drøftet uddannelsens dimittendkompetencer, læringsmål og struktur og der er enighed om, at der er behov for et stærkt fokus på såvel de fysioterapeutiske kernekompetencer som på tværfaglige samarbejdskompetencer. Aftagerfeltet er desuden udvidet med etablering af kandidatoverbygning på den fysioterapeutiske grunduddannelse og uddannelsesudvalget er meget optaget af at følge denne udvikling. Uddannelsesudvalget har også med interesse fulgt udviklingen på E-læringsudbuddet, og ser en udfordring i det store frafald der ses på denne udbudsform. Udvalget har været forelagt analyser af dette fænomen, og har på denne baggrund drøftet mulige initiativer. Endelig har internationalisering været højt på dagsordenen bl.a. afledt af, at uddannelsen har udvidet antallet af internationale strategiske samarbejdspartnere. Som eksempel kan nævnes at uddannelsen i 2013 har implementeret et samarbejde med New Delhi University samt ansat en professor i fysioterapi fra New Delhi. Sidstnævnte har åbnet op for internationalization at home, og bidrager til at udvikle den internationale dimension på uddannelsen. Udvalget har i denne forbindelse drøftet hvordan UCSJ bedst muligt sikrer kvaliteten af de studerendes udenlandsophold. I udvalget for Leisure Management har det særligt været de studerendes behov samt refleksioner over, hvordan der kan skabes en mere tydelig profil for især det engelske udbud af uddannelsen. Udvalgets arbejde har overordnet set været udfordret af, at det er svært at få mindre private virksomheder som udgør hovedparten af uddannelsens aftagerfelt til at involvere sig helhjertet i denne type samarbejdsforum. Dette kom bl.a. til udtryk da den nu forhenværende formand trådte tilbage og forlod udvalget. Grundet denne noget 9

17 særlige situation er der taget initiativ til, at der forud for de resterende møder indbydes udvalgte relevante repræsentanter fra erhvervet og dimittender til deltagelse i udvalgets møder. Håbet er, at denne indsats vil skabe yderligere inputs til en bedre profilering af Leisure Management uddannelsen også overfor potentielle fremtidige udvalgsmedlemmer. Fremadrettet afventer Leisure Management uddannelsen den fremtidige organisering af UCSJs uddannelsesudvalg. Udvalget for læreruddannelsen har igennem hele året arbejdet ihærdigt og været aktivt involveret i udviklingen af den ny læreruddannelse. Uddannelsesudvalget er kommet med vigtige inputs, som uddannelseschefen har bragt med til de nationale drøftelser der har været om ny læreruddannelse, og som har sat sit tydelige aftryk på UCSJ s læreruddannelse. Det har været et godt år med ekstra møder, bl.a. ifm. godkendelse af ny studieordning. Uddannelsesudvalget følger med interesse de mange nye tiltag, herunder også international læreruddannelse og samarbejdsinitiativet med kommunerne om innovationslaboratorier knyttet til forskellige skoler. I udvalget for pædagoguddannelsen har det særligt været emnerne ny pædagoguddannelse, genakkreditering og forskning og innovation, som har optaget os. Afledt af disse drøftelser arbejder uddannelsen bl.a. videre med overvejelser omkring nye dialog- og evalueringsformer, arbejde med forandringsteori og pædagogiske koncepter og tværgående udvikling af digitalt samarbejde. Udvalget for socialrådgiveruddannelsen har bl.a. været omkring emner som overgang til nye moduler, praktikpladser og den institutionelle studieordning. Drøftelserne af disse emner har bl.a. resulteret i overvejelser om, at ændringerne skal hænge sammen med et kontinuert aftagerfokus samt opmærksomhed på og prioritering af de studerendes tilfredshed. I nærmeste fremtid er udvalget meget optaget af revisionen af socialrådgiveruddannelsen i

18 I udvalget for sygeplejerskeuddannelsen har der blandt andet været fokus på kvalitet, dimittendundersøgelse og ikke mindst ph.d.-strategi. I sammenhæng med sidstnævnte har der været oplæg for udvalget fra en nyuddannet ph.d. i sygeplejerskeuddannelsen, som fremlagde sit projekt til drøftelse. Desuden har sidste del af trepartsmiddelprojektet omkring kompetencekort været drøftet, og anvendelsen af kompetencekort er udbredt til alle sygehusafdelinger. Sygeplejerskeuddannelsens strategiske handleplan har været drøftet, og der har været fremlagt eksempler på anvendelsen af ny teknologi til afvikling af en faglig dag i samarbejde mellem tre udbudssteder under overskriften Hildegaard dagen. Der er også blevet delt erfaringer fra en innovationsdag, og formidlingsseminarerne for bachelorprojekterne har været drøftet. Uddannelsesudvalget har haft et afbalanceret fokus på dels aktuelle emner, dels på mere langsigtede strategiske tiltag. Udvalget har desuden haft en drøftelse af medlemmernes indflydelse på uddannelsen. 11

19 Efterord Helt centralt i uddannelsesudvalgenes arbejde er rådgivningen af rektor, bestyrelse samt uddannelsesledelse omkring uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt regionale uddannelsesdækning. Der er ingen tvivl om, at udvalgene yder store indsatser i denne sammenhæng, men det er samtidig vigtigt ikke at lade stå ukritisk til. Den forestående institutionsakkreditering har som konsekvens, at hele UCSJs kvalitetssystem styrkes og systematiseres, sådan at institutionen er bedst muligt forberedt, og forhåbentlig opnår positiv akkreditering som en af de første videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Som led i dette arbejde er det til stadighed nødvendigt at have øje for, hvilke konsekvenser tidens gang har for måderne vi gør tingene på også når det kommer til strukturer og traditioner. I denne forbindelse ønsker ledelsen at styrke UCSJs samarbejde med feltet af aftagere ift. den kontinuerlige udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. Dette betyder bl.a. en langt mere integreret og koordineret inddragelsesindsats, hvor de mange samarbejdsaktiviteter som foregår dels centralt, dels på uddannelsesniveau, dels helt lokalt, tænkes sammen. Med en sådan tilgang vil mulighederne for at optimere udbyttet forbedres væsentligt, f.eks. igennem langt mere systematiseret opfølgning, synergieffekter mellem aktiviteter og ikke mindst større transparens. Med afsæt i dette perspektiv knyttes inddragelsen af UCSJs interessenter også langt mere direkte til det nye kvalitetssystem. En af grundstenene i dette kvalitetssystem er et konstant fokus på flowet af viden mellem enheder, fora, aktiviteter mv., sådan at der hele tiden er sikkerhed for, at informationer bringes videre og følges op på, i hvad der kan kaldes et videnkredsløb. For at leve op til ambitionerne for kvalitetssystemet arbejdes der på at designe og implementere et antal nye mekanismer og initiativer som på forskellige organisatoriske niveauer vil supplere hinanden. Således vil UCSJ allerede fra 2014 operere med både den årlige aftagerdag, uddannelsesudvalg, uddannelsernes udviklingsdage og digitale aftagerpaneler. Alene mængden af aktivitet i dette videnskredsløb understreger i ledelsens øjne behovet for styrket fokus på opfølgning, synergi og transparens. I det nye kvalitetssystem er det tanken, at færre, men langt mere strategiske uddannelsesudvalg skal udgøre en direkte kobling mellem kvalitetssystemet, direktionen og bestyrelsen. Således vil diverse inputs, data og anden information fra kvalitetssystemet blive ført ind i uddannelsesudvalgene, og her fungere 12

20 som videngrundlag for udvalgenes rådgivning af rektor, bestyrelse og uddannelsesledelse. Uddannelsesudvalgene er altså tænkt som centrale fora, som kobles direkte til kvalitetssystemet og organisationens videnkredsløb, og herved forventes at komme til at fungere endnu bedre som kvalificerende rådgivningsorganer. Herudover er intentionen med strukturændringerne, at uddannelsesudvalgene får bedre forudsætninger for at drøfte og rådgive om tværprofessionelle tendenser og problematikker. Dette fokus på rammebetingelserne for udvalgenes arbejde er afgørende for ledelsen. Det kræver en betydelig indsats i sig selv at overvinde traditionelle professionsfaglige kulturer og identiteter ifm. tværprofessionalitetsproblematikkerne, en indsats som de organisatoriske strukturer og koblinger skal være 100 % gearede til at understøtte. Uddannelsesudvalgene har altså en meget vigtig rolle i UCSJ fremadrettet, men måden hvorpå organisationen er opbygget og fungerer, må og skal tage højde for det omgivende samfunds udvikling. Ikke mindst når fremtiden med al sandsynlighed kun bringer endnu større behov for og krav til f.eks. samarbejde på tværs af historiskbetingede professionelle, organisatoriske og mentale grænser. Direktionen håber, at alle interessentgrupper vil bidrage til at udvikle UCSJ i en retning, hvor det er dem det hele handler om nemlig de studerende som sættes i centrum. På direktionens vegne Ulla Koch, rektor 13

21 KPS Kvalitetspolitik og -strategi for UCSJ Kvalitetspolitik og strategi for UCSJ Introduktion Målsætninger for kvalitetsarbejdet: De 10 bud Kvalitetsarbejdets fire niveauer Niveau 1: Kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og studieaktiviteter Niveau 2: Kvalitetssikring og udvikling af de enkelte uddannelsesudbud Videngrundlag Tilrettelæggelse og gennemførelse Relevans Niveau 3: Kvalitetssikring og udvikling af uddannelser Niveau 4: Det fælles kvalitetsarbejde Organisatorisk set up Kommunikation Bilag: Kriterier for institutionsakkreditering Introduktion Kvalitetspolitikken og -strategien (KPS) sætter rammerne for kvalitetsarbejdet i UCSJ, som består af sikring, dokumentation og ikke mindst udvikling af uddannelsernes videngrundlag, tilrettelæggelse og gennemførelse samt relevans. KPS er udarbejdet i anledning af, at UCSJ ønsker at opnå institutionsakkreditering, og er designet i overensstemmelse hermed. KPS er imidlertid integreret med UCSJs strategier, udviklingskontrakten og andet regelgrundlag, så de skaber en samlet ramme for realisering af UCSJs mål for uddannelserne. KPS er derved et led i realisering af, at UCSJs mission og vision: UCSJ uddanner, skaber viden, værdi og vækst med udgangspunkt i Region Sjælland. UCSJ vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger. KPS er udarbejdet i tæt dialog med alle involverede ledere og nøglepersoner af betydning for kvalitetsarbejdet. Herunder har en nedsat referencegruppe og en række arbejdsgrupper givet input til kvalitetsarbejdet. KPS henvender sig til alle interne og eksterne interessenter, herunder studerende, aftagere og praktiksteder samt undervisere og ledere på UCSJ, som alle bidrager til, at de studerende opnår gode læringsoplevelser og kompetencer af høj kvalitet og relevans. KPS omfatter jf. institutionsakkrediteringskriterium (IA-kriterium) I: Alle de professionsbachelor- og diplomuddannelser, som UCSJ har udbudsret til. Alle tilrettelæggelsesformer, herunder også e-læring. 1

22 KPS UCSJs løbende tilpasning af lokale studieordninger. UCSJs udviklingsarbejde ved planlægning af nye udbud. UCSJs deltagelse i udvikling og revision af nye og eksisterende uddannelser, herunder udvikling og revision af landsdækkende studieordninger. Det bemærkes særligt, at kvalitetsarbejdet følger udbudsretten til uddannelserne, idet UCSJ skal kunne demonstrere kvalitet og relevans for hver udbud, som vi udbyder. Det bemærkes yderligere, at KPS - jf. IA-kriterium I - både omfatter, at der sætte ambitiøse mål for kvalitetsarbejdet, og der udarbejdes strategier til at målene nås. På den baggrund består KPS både af dette overordnede dokument som suppleres af en række retningslinjer og vejledninger for specifikke indsatser. Forslag til forbedringer er altid meget velkomne og sendes til UCSJs kvalitetschef. Dette dokument tages første gang op til revision i januar 2014 og næste gang i april Målsætninger for kvalitetsarbejdet: De 10 bud Nedenstående principper sætter rammerne for, hvordan kvalitetsarbejdet gennemføres i UCSJ. Principperne skal bl.a. sikre, at kvalitetsarbejdet er velfungerende, og at kvalitetsarbejdet i praksis er kendetegnet ved en inkluderende og lærende kvalitetskultur på uddannelserne jf. IA-kriterium II: 1. Kvalitetsarbejdet understøtter primært, at de studerende når de relevante læringsmål, men omfatter også, at de får gode læringsoplevelser. 2. Kvalitetsarbejdet anvendes til sikring, udvikling og dokumentation af UCSJs kvalitetsprocesser og mål. Det er særligt fokus på, at kvalitetsarbejdet leder til udvikling. Udvikling omfatter, at kvalitetsarbejdet skal være anvendelsesorienteret og meningsfuldt for de studerende, undervisere, aftagere og UCSJs fællesfunktioner. 3. Kvalitetsarbejdet følger kvalitetscirklen (Plan, Do, Check, Act, se figur 1). Det underbygger opnåelsen af konkrete mål for UCSJ, og der sker løbende dokumentation af om målene nås, og der er konstant fokus på realiseringen af dem. 4. Kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved en inkluderende og lærende kvalitetskultur baseret på intern åbenhed og videndeling om alle evalueringsog opfølgningsaktiviteter, som understøtter realisering af uddannelsernes kvalitet og relevans i praksis. 5. Kvalitetsarbejdet er baseret på klar kommunikeret ansvarsfordeling, koordinering og servicering mellem undervisere, ledere og stabsfunktioner på UCSJ med tydelig beskrivelse af ansvaret for systematisk planlægning, aktiviteter, evaluering og opfølgning. 6. Organiseringen af kvalitetsarbejdet sker under hensyn til, at det primære kvalitetsarbejde finder sted på uddannelserne og tilpasses under hensyn til faglige værdier og prioriteringer. 7. UCSJs evalueringer er troværdige og har en høj kvalitet. Undersøgelser engagerer respondenterne, og data har relevans, objektivitet, pålidelighed og 2

23 KPS gyldighed. Derfor har UCSJ fælles systemer til kvalitetssikring af evalueringerne. 8. Kvalitetsarbejdet fremmer transparens og videndeling- og udveksling med det omgivende samfund. Derfor offentliggøres centrale dokumenter og resultater. 9. UCSJ har en række fælles support- og opfølgningsfunktioner, fælles vejledninger, redskaber og procedurer. Formålet hermed er at sikre og understøtte, at kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved ovenstående punkter. 10. UCSJ evaluerer løbende om kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved ovenstående principper og foretager på den baggrund løbende forbedringer af kvalitetsarbejdet. Mindst hvert 2. år skal de ti bud evalueres og evt. revideres, dog første gang i Figur 1: Demings cirkel (Plan, Do, Check, Act) Plan: Planlæg Act: Følg op Do: Gennemfør indsatsen Check: Evaluer indsatsen 3

24 KPS Kvalitetsarbejdets fire niveauer UCSJs kvalitetsarbejde er planlagt og organiseret ud fra nedenstående fire niveauer. Hvert niveau afspejler et selvstændigt organisatorisk niveau, som kvalitetsarbejdet er knyttet til. Figur 2: Oversigt over de fire niveauer i kvalitetsarbejdet Kvalitetsopgaver: At sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af: Udføres af: 1. Modul/fag Undervisningen og studieaktiviteter Undervisere 2. Udbud Videngrundlag Tilrettelæggelse og gennemførelse Relevans Uddannelseschef/ledere 3. Uddannelse Nye uddannelser Landsdækkende eksisterende studieordninger Uddannelseschef/ledere + fælles kvalitetsenhed 4. Institution Support og opfølgning på kvalitetsarbejdet Fælles kvalitetsenhed/ direktion/rektor Første niveau omfatter kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og studieaktiviteter i enkelte moduler eller fag, herunder at alle moduler/fag evalueres af underviserne som en integreret del af undervisningen. Andet niveau omfatter den mere overordnede kvalitetssikring og udvikling af det enkelte udbud i forhold til tre kvalitetssøjler, som er i overensstemmelse med de danske institutionsakkrediteringskriterier: Videngrundlag, tilrettelæggelse og gennemførelse samt relevans. Heri indgår i tilrettelæggelse og gennemførelse en kvalitetssikring af aktiviteten beskrevet i niveau 1. Revision af de institutionsspecifikke dele af studieordningerne indgår også på dette niveau. Opgaverne på denne niveau organiseres af uddannelsescheferne og lederne. Tredje niveau omfatter udvikling af helt nye uddannelser og revision af de landsdækkende studieordninger. Da der typisk er flere institutioner, som udbyder samme uddannelser, er dette et arbejde, som finder sted i samarbejde med andre institutioner. Fjerde niveau omfatter, at UCSJs kvalitetsenhed og øvrige fælles enheder i UCSJ giver support til og udvikler fælles processer, der understøtter og kvalitetssikrer uddannelsernes kvalitetsarbejde. Bemærk, at der er særligt fokus på undervisernes rolle i første niveau, men at målet er bred medarbejderinddragelse i alle led af kvalitetsarbejdet. Kvalitetsarbejdet er beskrevet i de følgende afsnit på hver af de fire niveauer. 4

25 KPS Niveau 1: Kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og studieaktiviteter Undervisningen og de tilknyttede studieaktiviteter er UCSJs kerneydelse. Den løbende kvalitetssikring og -udvikling på de enkelte moduler/fag har derfor strategisk betydning for UCSJ. Dertil kommer, at der skal være en systematisk tilgang til evaluering af undervisningen og studieaktiviteter, for at UCSJ kan leve op til IA-kriterium IV (uddannelsernes niveau og indhold). På den baggrund skal underviserne arbejde systematisk med kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og de tilknyttede studieaktiviteter. Elementerne heri fremgår af figur 3, mens det i figur 4 er detaljeret beskrevet, hvilke retningslinjer som underviserne skal følge, når de kvalitetssikrer undervisningen og studieaktiviteter. Bemærk at beskrivelsen af retningslinjerne følger de fem faser i figur 3. Endelig er der også en række retningslinjer for videndeling af evalueringsresultater (den midterste cirkel i figur 3), som er beskrevet i figur 5. Hovedelementer i retningslinjerne: 1) Kvalitetsarbejdet omfatter ikke kun evalueringer men alle led fra planlægning, gennemførelse og opfølgning på undervisningen og studieaktiviteter i de enkelte moduler/fag. 2) Der er stor frihed til at planlægge de typer af evalueringer, som anvendes på de enkelte uddannelser, så længe metoderne er kvalitetssikret af UCSJs kvalitetsenhed. 3) Der lægges stor vægt på opfølgning overfor de studerende og på intern videndeling, m.h.p. fælles læring og udvikling. 4) Der er samlet set ikke tale om store ændringer i forhold til undervisernes tidligere praksis på UCSJ. Der er primært tale om en tydeliggørelse af eksisterende forventninger. Figur 3: Undervisernes kvalitetssikring og -udvikling af undervisningen og studieaktiviteter 1. Undervisningsplan på Fronter 5. Synlig opfølgning 2. Læringsmål og forventninger Videndeling 4. Evaluering i forhold til læringsmål 3. Gennemførelse 5

26 KPS Figur 4: Retningslinjer for undervisernes kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og studieaktiviteter 1. Undervisningsplan på Fronter Fronter anvendes altid som platform for undervisningen og alt materiale gøres derfor i princippet tilgængeligt der. Fronter kan anvendes i sammenhæng med andre e-læringsredskaber, internetressourcer m.m. Der udarbejdes undervisningsplaner for alle moduler/fag, som sikrer at undervisningen finder sted i overensstemmelse med de fastsatte læringsmål. En evaluering i slutningen af undervisningsforløbet skrives ind i planen. 2. Læringsmål og forventninger Ved undervisningens start drøftes modulets/fagets læringsmål med de studerende, så det bliver tydeligt for dem, hvad de forventes at lære, og hvilke forventninger der er til deres indsats. 3. Gennemførelse Underviseren er løbende opmærksom på de studerendes aktiviteter og feedback. På baggrund heraf løser underviseren selv opståede problemer og orienterer, når det er relevant, egen leder. 4. Evaluering i forhold til læringsmål Underviseren tager initiativ til og gennemfører en evaluering af sin egen undervisning og studieaktiviteter ved undervisningens afslutning. Evalueringen skal særligt fokusere på at få indblik i forhold af betydning for, om de studerende har opnået læringsmålene. Processen skal også ses som en mulighed for de studerende til at gøre status på egen læring og indsats. De studerendes læringsoplevelse og tilfredshed er et element blandt andre i evalueringen. Underviseren aftaler med sin leder hvilken evaluering, som vil blive anvendt. UCSJ vil stille en række evalueringsskabeloner til rådighed, som der kan vælges imellem. Mindre tilpasninger af disse aftales med uddannelseschefen. Større ændringer drøftes med kvalitetschefen. Der vil være både mulighed for at vælge mere kvalitativt og dialogprægede evalueringer og spørgeskemaer. I forlængelse af det forgående punkt finder underviseren den relevante skabelon og gør evalueringen klar til de studerende. Underviseren forklarer de studerende om formålet med evalueringen og er, når det er relevant selv tilstede og sikrer sig, at den bliver gennemført. 5. Synlig opfølgning Efter evalueringen er gennemført, analyserer underviseren selv resultaterne og gennemgår dem med de studerende. En mulighed er, at dette sker i lektionen efter evalueringen er gennemført eller fx en uge efter afhængig af konteksten. Hensigten er, at underviseren får mulighed for dels at få uddybet de studerendes kommentarer og dels kan kommentere dem. Underviseren kan også komme ind på hvilke overvejelser i forhold til fremtidige forbedringer, som resultaterne giver anledning til. Processen skal altid tilpasses til de aktuelle omstændigheder. Underviseren lægger resultatet af evalueringen på de studerendes Fronter-rum sammen med en kort konklusion. Konklusionen indeholder bl.a. fremadrettede overvejelser i forhold til de nuværende og fremtidige studerende, som evalueringen giver anledning til. Resultatet af evalueringen og konklusionen sendes pr. mail til nærmeste uddannelsesleder med mindre andet er aftalt. Dette er vigtigt af hensyn til de studerendes muligheder for at se, at de bliver taget alvorligt og at deres evalueringer anvendes. Bemærk: Hvad angår fag/eller moduler, som gennemføres af flere undervisere i fællesskab kan det være hensigtsmæssigt med en fælles evaluering af undervisningen og studieaktiviteter fx planlagt og gennemført i alle faser af teamkoordinator/teamleder. Evalueringens form aftales med ledelsen, men følger derudover de øvrige principper ovenfor. 6

27 KPS Figur 5: Retningslinjer for videndeling om undervisningen og studieaktiviteter Der er løbende fokus på videndeling og blandt underviserne og lederne m.h.p. at sikre fælles læring, optimal kvalitet og sammenhæng i de studerendes uddannelsesforløb. Underviserens ledelse har adgang til evalueringsresultaterne og undervisernes beskrivelse af opfølgning til de studerende. Dette har dels det formål at understrege for de studerende, at ledelsen tager deres evalueringer alvorligt og dels det formål, at lederen får mulighed for dialog med egen underviser om resultaterne. Uddannelseschefen afgør i hvilket omfang evalueringsresultater af enkelte underviseres undervisning gøres tilgængelige for andre undervisere. I overvejelserne skal indgå, at der dels er behov for at videndele mellem underviserne, men at der også kan være behov for at skabe fortrolige rum i visse sammenhænge. Resultaterne offentliggøres ikke af UCSJ. Alt materiale gemmes i 5 år på Fronter regnet fra tidspunktet for modulet/fagets afholdelse. Lederne har adgang til alt materiale på Fronter. Eksterne eksperter kan også gives adgang til alt materiale i forbindelse med akkreditering, men dette forventes kun aktuelt i enkeltstående tilfælde. Bemærkninger: For alle uddannelser gælder at uddannelseschefen har ansvaret for den lokale udmøntning af ovenstående rammer. Retningslinjer kan med fordel beskrives i den status og udviklingsplan som udarbejdes for udbuddenes tilrettelæggelse og gennemførelse. Bemærk, at evalueringsaktiviteten ikke kun omfatter selve undervisningen men også de tilknyttede studieaktiviteter jf. studieaktivitetsmodellen. Herved understreges det, at det også er opgave for underviserne at sikre sig, at de studerende kender til forventningerne til deres studieaktiviteter, og at de faktisk er aktive i forhold hertil. Fokus på de studerendes egen aktivitet er også med til at understrege at læringsprocessen også kræver, at de studerende gør en indsats. Retningslinjerne i figur 4 omfatter evalueringer, som gennemføres ved undervisningens afslutning. De kan med meget stor fordel suppleres af mindre formative evalueringer og dialoger om undervisningen, som underviseren gennemfører i løbet af undervisningsforløbet. Alle uddannelser følger ovenstående retningslinjer dog med følgende tilpasninger for diplomuddannelserne: - Der anvendes altid et spørgeskema udarbejdet af CFV. Skemaet anvendes af underviseren på sidste undervisningsdag, og analyseres af CFV. Der vil derfor ikke ske dialog med de studerende om evalueringsresultaterne. - CFV anvender derudover en egen beskrivelse af forventningerne til deres undervisere som tager hensyn til de særlige behov som gør sig gældende for diplomuddannelserne. Det er væsentligt, at de studerende kan se hvor kvalificerede deres undervisere er. Derfor skal UCSJs undervisere præsenterer sig selv som videnmedarbejdere og løbende opdatere deres meritter overbevisende på UC Viden jf. afsnit

28 KPS Niveau 2: Kvalitetssikring og udvikling af de enkelte uddannelsesudbud UCSJs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at vi skal sikre og udvikle kvaliteten af det enkelte uddannelsesudbud som det udbydes i den enkelte by. Dette giver mening for de studerende, som skal opleve, at vi har fokus på den kvalitet de møder i den by, hvor de læser. Dertil kommer, at akkrediteringssystemet også stiller krav om, at kvalitetssikringen omfatter de enkelte udbud af uddannelserne. I princippet kan UCSJ til enhver tid miste sin ret til at udbyde enkelte udbud af uddannelser, hvis det viser sig, at der ikke er styr på kvalitetssikringen på de enkelte udbudssteder. På den baggrund omhandler dette afsnit og de tilknyttede underafsnit, hvordan UCSJ kvalitetssikrer de enkelte udbud af uddannelserne. Kvalitetsarbejdet på dette niveau omfatter de tre kvalitetssøjler, som er vist i figur 6. Hver af de tre søjler fremgår af både uddannelses- og institutionsakkrediteringskriterierne. Kvalitetsarbejdet, som er beskrevet i det følgende, er derfor designet til at leve op til disse kriterier. Ansvaret for kvalitetsarbejdet på dette niveau ligger hos uddannelsescheferne og deres ledere, og nedenstående beskrivelse af kvalitetsarbejdet på dette niveau skal derfor koordineres af dem. Men det er en fælles opgave for underviserne og lederne at løfte opgaven. Figur 6: De tre søjler i kvalitetsarbejdet Løbende kvalitetsarbejde Årlig status- og udviklingsplan Videngrundlag Tilrettelæggelse og gennemførelse Relevans IA-kriterium III IA-kriterium IV IA-kriterium V Det gøres ved, at der for hver kvalitetssøjle finder en række aktiviteter sted hen over året. Derudover udarbejdes en status- og udviklingsplan en gang om året. Status og udviklingsplanen indeholder for hver sølje følgende generiske elementer: Der gøres status på udbuddets resultater i det forgangne år, og der udarbejdes nye ambitiøse mål for det kommende år. Der gøres status på processerne i kvalitetsarbejdet i det forgangne år, og der udarbejdes en plan for kvalitetsarbejdet i det kommende år. Der skal være et særligt fokus på at nå de 10 bud for kvalitetsarbejdet i UCSJ. Bemærkninger: Status- og udviklingsplanerne baseres på, at der løbende gennemføres indsatser, evalueringer og indsamles data i løbet af året. Det er resultatet af 8