KOSMOLOGIENS HISTORIE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOSMOLOGIENS HISTORIE"

Transkript

1 KAPITEL 2 KOSMOLOGIENS HISTORIE I stort set alle kendte kulturer har man haft en kosmologi (læren om verdens struktur og udseende) såvel som en kosmogoni (læren om verdens skabelse eller tilblivelse). Givetvis har de forhistoriske samfund også haft myter, der forklarede verdens skabelse og udseende. Vi ved det bare ikke med sikkerhed, fordi de ikke har efterladt sig skriftlige kilder. De tidligste kendte højkulturer i verden opstod i Mellemøsten ved en langvarig proces, som formentlig startede kort efter den sidste istid. Langsomt blev klimaet varmere og mere tørt, og på de flade sletter i Mesopotamien blev det nødvendigt med kunstvanding for at dyrke afgrøder i større mængde. Denne kunstvanding var teknisk vanskelig og krævede deltagelse af mange mennesker i samarbejde. Langsomt udviklede byer og organiserede samfund sig, og det medførte generelt en specialisering inden for forskellige fagområder. Udviklingen af højkulturer havde en helt afgørende bivirkning, nemlig opfindelsen af skriftsproget. I Mesopotamien begyndte man omkring 3400 f.v.t. at bruge små lerbrikker med mærker for at lette administrationen i de store paladser. Forskellige mærker stod for forskellige varer og antal. Langsomt udviklede dette sig til et egentligt skriftsprog i løbet af de næste 500 år. Mesopotamien og Egypten er ifølge vores nuværende viden de områder, hvor skriftsproget tidligst er blevet anvendt. Lige fra begyndelsen har et af de væsentligste formål været beskrivelser af guderne og deres gøren og laden samt selvfølgelig en kosmogoni, der forklarede verdens skabelse. For eksempel findes der i nogle af de tidligste sumeriske myter en beskrivelse af, hvordan himmelguden Anu skabte verden ud fra saltvandet, som udgjorde en slags oprindelig ursubstans.

2 12 UNIVERS UNIVERSET Grækernes kosmologi De efterfølgende litterære kulturer havde tilsvarende skabelsesmyter. Også i det meget tidlige Grækenland havde man en mytologisk opfattelse på linje med, hvad man kender fra Egypten og Mesopotamien. Fra Grækenlands tidlige historie kender man først og fremmest de to digtere Homer og Hesiod. Homer tilskrives de kendte værker Odysseen og Iliaden (formentlig er de to værker samlinger af mundtlige overleveringer, måske nedskrevet omkring 700 f.v.t.), hvor gudernes og menneskenes verden er næsten fuldstændigt integreret. Hesiod tilskriver man Theogonien (formentlig skrevet omkring f.v.t.), hvor der blandt andet er en detaljeret beskrivelse af, hvordan det kendte univers opstod og siden har udviklet sig. I denne beskrivelse begyndte verden på samme måde som i den mesopotamiske skabelsesberetning, altså med en ursuppe. I den græske verden omtales ursuppen som Kaos. Ud af Kaos fødtes Gaia, urmoderen, som derefter fødte Uranos, himlen. Uranos og Gaia fik herefter børn i form af titanerne, hvis afkom endelig var guderne. Dette tidlige græske verdensbillede er helt på linje med opfattelsen i de tidligere kulturer. Men omkring år 600 f.v.t. opstod et nyt fænomen: filosofien. Filosofien adskilte sig fundamentalt fra tidligere måder at betragte verden på. Den tilførte en kritisk og undersøgende metode, som mere eller mindre har bestået til nutiden. Filosofferne forsøgte at trænge ind i verdens egentlige natur og virkemåde. For eksempel begyndte man at spekulere over den fundamentale natur af den fysiske verden. Jorden og universet blev i Homers og Hesiods fremstillinger betragtet som styret af guderne, men mange af filosofferne anlagde en langt mere mekanisk anskuelse af verden og dens årsagssammenhænge. Gennem hele resten af Grækenlands antikke historie levede mytologien videre sideløbende med den filosofiske verdensanskuelse i mange sammenhænge. For eksempel optræder guderne som en integreret del af Herodots historiefortælling i 400-tallet f.v.t. i form af anekdoter, hvor guderne er aktive deltagere i historiske begivenheder. De græske filosoffer anskuede generelt verden som velordnet med rationelle forklaringer på alle de kendte naturfænomener. De kaldte denne ordnede verden for kosmos.

3 KOSMOLOGIENS HISTORIE 13 På et tidspunkt begyndte man helt at udelade det overnaturlige eller mytologiske i beskrivelsen af, hvordan verden fungerer. I stedet begyndte man at anskue verden som opbygget efter fundamentale principper, der kunne afdækkes ved hjælp af studier. Filosofferne havde en lang række meget forskellige bud på, hvordan universet er opbygget. Anaximander fra Milet (ca f.v.t.) mente for eksempel, at alle tings oprindelse var i Apeiron, en uudtømmelig masse, der strakte sig i alle retninger uden grænser. På den anden side mente hans samtidige Anaximenes tilsyneladende, at det fundamentale stof var luft, som kunne kondensere i forskellige fysiske former. Fælles for alle disse filosoffer var dog en interesse i at nå ind til tingenes inderste natur, den substans af hvilken verden er sammensat. Filosoffernes teorier og verdensanskuelse i det hele taget repræsenterede en radikal forandring i tilgangen til det at forklare verden. Hvis de forekommer naive, må man tænke på, at mange af vores nuværende fysiske teorier uden tvivl også vil virke latterligt naive om 2400 år. Omkring 100 år senere fremsatte Demokrit og andre det synspunkt, at alle ting består af atomer, en slags mindste bestanddele. Ifølge Demokrit og hans disciple bestod verden af fundamentale atomer sammensat på forskellige måder. Kun på grund af atomernes forskellige sammensætning og bevægelse kommer forskellige substanser til at opføre sig forskelligt og se forskellige ud. En af de fundamentale forestillinger i deres verdensbillede var, at alle disse atomer bevæger sig fuldstændig mekanisk, uden nogen form for bagvedliggende vilje. Verdensbilledet er altså fuldstændigt deterministisk i den forstand, at ingen fri vilje eksisterer. Også i antikken vakte det deterministiske verdensbillede modvilje hos mange, der ikke kunne acceptere den manglende eksistens af fri vilje. Epikur modificerede for eksempel atomteorien, således at der stadig var plads til en vis form for frihed fra determinismen. Kun en vis del af atomernes bevægelse var i hans model egentlig determinerede. Demokrits ekstreme udgave af atomteorien forsvandt dermed fra mainstream-filosofien, men den deterministiske opfattelse vendte stærkt tilbage i midten af 1600-tallet i kølvandet på renæssancens naturvidenskabelige fremskridt. Platon forkastede atomteoriens anskuelse som meningsløs. Der må være en form for vilje bag alle tings bevægelse. Ikke nødven-

4 14 UNIVERS UNIVERSET digvis guders vilje, men en eller anden form for vilje. Platon fremstillede universet som værende skabt af en vilje, Demiurgen. Aristoteles havde en anden opfattelse af verdens skabelse. Han benægtede aldeles muligheden for, at universet har en begyndelse. I sin natur må universet være evigt og uforanderligt. Universet kunne ikke bare opstå ud af ingenting, fordi det ville bryde alle fundamentale principper. Det er interessant, at denne problematik foregriber mange af de senere filosofiske diskussioner om universets mulige begyndelse. For mange fysikere i det 20. århundrede virkede tanken om et univers med en begyndelse også fundamentalt forkert. Efter at big bang-teorien blev etableret i 1930 erne, opstod der en sideløbende og konkurrerende teori, ifølge hvilken universet altid har eksisteret. Teorien blev kendt som steady state-modellen og havde mange fortalere i 50 erne og 60 erne, men blev endelig tilbagevist ved hjælp af observationer i slutningen af 60 erne. Grunden til, at big bang-teorien af mange blev (og bliver) betragtet som uattraktiv, er, at den ikke indeholder nogen god forklaring på selve universets tilblivelse. Den moderne fysiks princip om energibevarelse er på den måde tæt på Aristoteles ide om, at noget ikke kan komme ud af intet, og at universet derfor ikke kan have haft en egentlig begyndelse. Som vi senere skal se i kapitel 8, har der været forskellige forsøg på at lave modeller, hvor et univers kan opstå fra intet ved hjælp af kvantemekaniske effekter. Men på nuværende tidspunkt findes ingen eksakt kvantitativ forklaring på, hvad der skete i det øjeblik, universet blev skabt (hvis et sådant øjeblik overhovedet findes). Aristoteles betragtede heller ikke universet som uendeligt. I den aristoteliske model er universet en stor sfære inddelt i en øvre og en nedre region af den kugleskal, hvor Månen befinder sig. Alt i den nedre eller sublunare sfære er foranderligt; der findes fødsel, død, vækst, forfald osv. I de øvre sfærer er alt uforanderligt. Ved hjælp af observationer kunne man skelne de to sfærer fra hinanden. I den nedre sfære ved vi, at alt bevæger sig i retlinede bevægelser, mens man på himlen kan se, at planeterne bevæger sig i cirkler. Cirklen blev i det hele taget betragtet som den perfekte form, og alle objekter i den himmelske sfære måtte derfor følge cirkelbevægelser eller kombinationer af cirkelbevægelser. En naturlig konsekvens af det aristoteliske verdensbillede er

5 KOSMOLOGIENS HISTORIE 15 FIGUR 1: ARISTOTELES VERDENSBILLEDE Firmament Solen Ild Luft Jorden Månen Merkur Venus Mars Jupiter Saturn I Aristoteles model for verdens opbygning befinder alt, som er foranderligt, sig tæt på verdens og Jordens centrum. Denne foranderlige verden udgøres af de fire elementer jord, vand, luft og ild. Uden for Månens bane ligger himmellegemernes evige verden, hvor intet forandres. Stjernerne er ubevægelige og befinder sig på en ydre skal, firmamentet. også, at Jorden må være sfærisk, dvs. kugleformet. Man kunne allerede dengang måle Jordens radius. Astronomen Erastothenes målte i 240 f.v.t. for første gang Jordens radius ved at måle Solens højde over horisonten ved to forskellige breddegrader samtidig. Han kom frem til en værdi, som er bemærkelsesværdigt tæt på den rigtige. Det vanskelige i metoden er, at man skal kende afstanden mellem de to steder på Jorden for at kunne beregne dens radius. Ved rent held fandt han stort set den rigtige afstand og fik derfor det rigtige resultat. Senere blev Erastothenes værdi fortrængt af en mindre værdi målt efter samme metode af filosoffen Poseidonios.

6 16 UNIVERS UNIVERSET I modsætning til hvad mange tror, var de græske astronomers resultater for Jordens radius kendt gennem middelalderen i lærde kredse. Man vidste altså udmærket godt, at Jorden bestemt ikke er flad. Poseidonios resultat var omkring 30% mindre end den værdi, Erastothenes tidligere havde fundet, og dermed også 30% mindre end den faktiske værdi. Blandt andet fordi Columbus brugte Poseidonios værdi for Jordens radius, troede han, at sejltiden vestpå fra Europa til Asien kun ville være nogle få uger. Det fremherskende astronomiske verdensbillede i den klassiske verden var altså geocentrisk, i overensstemmelse med Aristoteles teori. Det betød dog ikke, at der ikke fandtes alternative modeller. Aristarchos fremsatte allerede omkring 250 f.v.t. en heliocentrisk model, altså en model hvor Solen og ikke Jorden befinder sig i universets centrum. Man kan måske undre sig over, at denne model ikke blev betragtet som indlysende sand. Men der var ikke nogen egentlig grund til at gøre det. Tværtimod var der mange gode grunde til ikke at gøre det. Hvis Jorden virkelig skulle rotere rundt om Solen, måtte man for eksempel kunne observere, at stjernerne flyttede sig på himlen i forhold til hinanden, efterhånden som Jorden også flyttede sig. Et sådant fænomen blev ikke observeret, og selv med ret præcise observationer af planeternes baner kunne en præcis teori for deres bevægelse konstrueres ud fra en geocentrisk model. Grækerne havde helt ret i, at en heliocentrisk model nødvendigvis måtte medføre, at stjernerne flyttede sig på himlen i forhold til hinanden. Fænomenet kaldes for parallakse og kan faktisk med moderne instrumenter måles for alle de nærmeste stjerner. Men på grund af stjernernes store afstand er det umuligt at observere fænomenet med det blotte øje. Den vinkel, en stjerne bevæger sig på himlen, er ca. jordbanens radius (150 mio. km) divideret med afstanden til stjernen. Den nærmeste stjerne, Alfa Centauri, har en afstand til Jorden på 4,2 lysår = mia. km. I dette eksempel er parallaksen i løbet af året altså ca. 1/ grad, hvilket uden besvær kan observeres med et moderne teleskop, men umuligt med det blotte øje. Efter fuldstændig det samme princip har Hipparchos-satellitten på nuværende tidspunkt observeret parallakse for alle stjerner inden for 150 lysår af Jorden (opkaldt efter en græsk astronom, der blandt meget andet var en af de første til at ka-

7 KOSMOLOGIENS HISTORIE 17 talogisere stjerner på himlen hans inddeling af stjerner i størrelsesklasser efter deres lysstyrke bruges stadig i astronomien i dag).grunden til, at man er interesseret i at måle parallaksen, er netop, at man så kan bestemme afstanden til stjernerne, fordi man kender jordbanens radius. Om nogle år vil den europæiske satellit GAIA forhåbentlig måle parallaksen for næsten alle stjerner i Mælkevejen og dermed give os et eksakt tredimensionalt kort over, hvordan vores egen galakse ser ud. Det bliver dog noget af en udfordring, fordi man er nødt til at kunne måle parallakser, der er så små som en 1/ grad. Til sammenligning svarer det cirka til at kunne måle størrelsen af en fodbold, der ligger på overfladen af planeten Mars. I den senere græske kosmologi var matematikken en fundamental ingrediens. Den gjorde, at man var i stand til at komme med kvantitative forudsigelser af astronomiske fænomener, som for eksempel planeternes bevægelser på himlen. At bruge matematik i beskrivelsen af himmellegemernes bevægelse var på ingen måde noget nyt. Allerede babylonerne udviklede en temmelig avanceret matematik for at kunne beskrive forskellige fænomener, primært sol- og måneformørkelser. Den primære grund for babylonerne var, at forudsigelserne var vigtige for astrologien. For babylonerne var astrologi en vigtig videnskab, der kunne bruges til at forudsige kritiske perioder, hvor kongens og landets eksistens ville være i fare. Man afværgede disse farlige perioder for kongen ved inden periodens start at indsætte en substitut som konge. Han blev på alle måder behandlet som konge, indtil perioden var overstået, hvorefter han blev slået ihjel, og den rigtige konge uden fare kunne genindtage sin plads. Astrologi har langt op i tiden af mange været betragtet som en seriøs videnskab. For eksempel studerede fremtrædende astronomer som Tycho Brahe og Kopernikus også astrologi, men fra 1700-tallet blev astrologi ikke længere studeret som en naturvidenskab. Den mest kendte matematiske astronom fra oldtiden er uden tvivl Ptolemæus. Han levede i Alexandria i det nuværende Egypten omkring 150 e.v.t. Han leverede et fantastisk bidrag til den generelle forskning og beskæftigede sig indgående med, hvorvidt det rigtige verdensbillede var geocentrisk eller heliocentrisk. Hans værk Megiste syntaxis (der blev overleveret til den moderne ver-

8 18 UNIVERS UNIVERSET den takket være araberne, hvorved titlen blev til Almagest) beskæftigede sig med mange aspekter af astronomien. Mest kendt i eftertiden er uden tvivl dens diskussion af de heliocentriske kontra de geocentriske teorier. Ved hjælp af logiske argumenter og avanceret matematik nåede han til den konklusion, at alle observationer tydede på, at Solen virkelig roterede om Jorden. For at forklare planetbanerne måtte han kombinere forskellige cirkelbevægelser. Dels planeternes cirkelbevægelse om Jorden, dels en ekstra cirkelbevægelse om rotationspunktet. Denne model er i stand til at forklare alle planetobservationer, der foretages med det blotte øje. Kun med teleskoper kan man måle positionerne præcist nok til at se, at planeterne faktisk bevæger sig i ellipser om Solen. Der var derfor ingen grund til at tvivle på det geocentriske verdensbillede, der jo også passede med Aristoteles fysiske teori for verdens sammensætning. Ptolemæus var den sidste af de store astronomer i den klassiske græske verden. Efter den klassiske kulturs sammenbrud gik mange af de græske værker tabt, men en del blev kendt af araberne, der i tallet erobrede en stor del af den tidligere græske kultursfære. Araberne blev efterhånden fremragende astronomer, der udviklede mange aspekter af den græske astronomi til nye højder. Specielt med hensyn til den observationelle astronomi blev der gjort mange fremskridt. Et eksempel er udviklingen af astrolabet, der bruges til måling af forskellige stjerners højde over horisonten. Hvis positionen kendes, kan man dermed måle tiden, og astrolabet blev brugt som et vigtigt navigationsinstrument, indtil det blev afløst af sekstanten i 1700-tallet. Yderligere bidrog araberne afgørende til udviklingen af den moderne fysik og astronomi ved at bevare mange af de klassiske græske tekster, der ellers var gået tabt i Vesteuropa, inklusive Aristoteles og altså Ptolemæus værker. Udviklingen på den teoretiske front var til gengæld ret minimal indtil den sene middelalder, netop på grund af den fantastiske præcision af Ptolemæus model. Det er jo indlysende nok: Hvis der ikke kan spores afvigelser mellem teoriens forudsigelser og faktiske observationer, er der ingen grund til at konstruere en helt anderledes teori.

9 KOSMOLOGIENS HISTORIE 19 Den senere udvikling Det fundamentale problem for grækernes forsøg på at konstruere den rigtige model for solsystemet var deres insisteren på, at kun cirkelbevægelser kunne indgå i modellen. I virkeligheden bevæger planeterne sig i elliptiske baner om Solen. For at kunne forklare observationerne var man derfor nødt til at konstruere kombinationer af cirkulære baner. Det blev blandt andet gjort af Aristoteles. Omkring 250 f.v.t. fremsatte den græske matematiker Aristarchos en heliocentrisk teori, hvor han foreslog, at planeterne bevæger sig rundt om Solen i cirkulære baner. Umiddelbart var teorien elegant og enkel, og den kunne da også forklare observationer med en nogenlunde præcision. Problemet var, at der var fænomener, den ikke kunne forklare. For eksempel vidste man, at årstiderne på Jorden ikke er lige lange. Hvis Jorden virkelig bevægede sig på en cirkelbane, skulle man nok forvente, at de var lige lange. Samtidig var hans teori ikke i ganske overensstemmelse med observationer af planetbevægelserne, afvigelser på ca. 10% forekom. Efterfølgende beskrev Ptolemæus og Hipparchos planeternes bevægelse ud fra en geocentrisk model. For at forklare planeternes bevægelse var man nødt til at beskrive deres bevægelser ved hjælp af de såkaldte epicykler, der er en sammensætning af to forskellige cirkelbevægelser. Denne model kunne ekstremt præcist beskrive alle de forskellige planeters bevægelser. Måske endda lidt for godt, for det resulterede i, at astronomien udviklede sig forbløffende lidt de næste 1400 år. Vi skal helt hen til Kopernikus teori, der netop placerer solen i centrum i stedet for jorden, før der sker en ændring. I 1473 blev Nikolaus Kopernikus født i Torun i Polen. Han studerede astronomi, først i Krakow og derefter i Italien. Det er ikke klart, hvornår den revolutionerende nye teori begyndte at tage form i hans hoved. Men vi ved, at han på et tidspunkt opgav livet i Italien og derefter hengav sig til en munkeagtig tilværelse i Tyskland i de næste 30 år. Måske var han godt klar over, at hans teori ikke ville blive fantastisk godt modtaget i et land, hvor den religiøse intolerance var fremherskende og inkvisitionen en helt reel trussel for folk, der fremsatte så outrerede teorier.

10 20 UNIVERS UNIVERSET FIGUR 2: DET KOPERNIKANSKE VERDENSBILLEDE Saturn Jupiter m. 4 måner Mars Jorden m. Månen Venus Solen Merkur I Kopernikus model for solsystemet bevæger alle planeter sig på cirkelbaner om Solen, mens Jordens og Jupiters måner bevæger sig på tilsvarende, mindre cirkler om de to planeter. På Kopernikus tid var Saturn den yderste af de kendte planeter, og hverken Uranus, Neptun eller Pluto optræder derfor på figuren. Uden for solsystemet befinder stjernernes sfære sig, akkurat som i Aristoteles gamle verdensbillede. Først i Kopernikus sidste leveår fik offentligheden kendskab til teorien, og den vakte øjeblikkelig en enorm interesse. Kopernikus teori manglede stadig det ene essentielle element, som ville have gjort den eksakt, ellipsen. Den fundamentale geometriske form i hans model var stadig cirklen. Men i stedet for at lade Solen og de andre planeter bevæge sig rundt om Jorden postulerede han, at alle planeterne bevægede sig rundt om Solen i dobbelte cirkelbevægelser. Det gjorde modellen meget simplere end epicykelteorien, fordi den ikke behøvede en adskillelse mellem indre og ydre

11 KOSMOLOGIENS HISTORIE 21 planeter. Både epicykelteorien og Kopernikus teori var i stand til at forklare alle observationer, der var tilgængelige på det tidspunkt. Grunden til, at Kopernikus teori blev foretrukket af mange, var, at den var simplere. Hverken i Syd- eller Nordeuropa blev teorien modtaget med begejstring af kirken, for eksempel udtalte Martin Luther: Den nar vil kuldkaste hele astronomien. Vi kan jo læse i det hellige skrift, at Joshua befalede Jorden, og ikke Solen, at stå stille. Den tyske astronom Johannes Kepler ( ), der var professor ved universitetet i Tübingen, læste Kopernikus værk og blev inspireret. I Keplers model blev planetbanerne for første gang beskrevet som ellipser. På denne måde kunne alle observationer forklares på en utroligt simpel måde. Kepler opstillede også tre ligninger, som i dag kendes som Keplers love. Disse ligninger beskriver, hvordan planeterne bevæger sig. Ligesom mange af sine samtidige var Kepler stærkt interesseret i mysticisme og ideen om det guddommelige i planeternes bevægelse. Han bemærkede matematiske forhold mellem planeternes bevægelse og nodeskalaer og udtænkte til sidst et guddommeligt musikalsk system, Harmonices Mundi (Verdensharmonier) i 1619, der beskrev solsystemets bevægelser som musikalske harmonier. Det var også i dette værk, at den sidste af hans tre love for planeternes bevægelser blev offentliggjort. Selv efter Keplers succesfulde beskrivelse af planetbanerne som ellipser manglede der dog stadig en fundamental underliggende fysisk teori for, hvorfor planeterne bevæger sig, som de gør. Galilei og Newton udviklingen af tyngdeloven Den italienske matematiker, fysiker og astronom Galileo Galilei ( ) var nogenlunde jævnaldrende med Kepler, men hans arbejde var af et helt anderledes tilsnit. Hvor Kepler primært var interesseret i tanken om det guddommelige i planeternes bevægelse og matematisk teori, havde Galilei en langt mere jordnær tilgang til fysikken. Han var i bund og grund eksperimentalfysiker og konstruerede mange af de eksperimenter, der kom til at bane vejen for den senere udvikling af en dynamisk teori for verden. På Galileis og Keplers tid havde den kopernikanske model stadig mange indædte modstandere. Blandt de fremmeste var Tycho

12 22 UNIVERS UNIVERSET FIGUR 3: TYCHO BRAHES OG GALILEIS FORUDSIGELSER Tycho Brahe a b c Galilei a b c Den øverste del af figuren viser, hvad Tycho Brahe mente, der burde ske, når man slipper en tung genstand fra stor højde. Hvis Jorden roterede, skulle Jorden nå at flytte sig, mens genstanden faldt, og derfor ville genstanden ikke falde i en lodret linje. Den nederste del af figuren viser Galileis forudsigelse. Genstanden, der bliver sluppet, har fra begyndelsen den samme hastighed som tårnet og Jorden, den roterer altså sammen med Jorden. Derfor bør den, akkurat som erfaringen fortæller os, falde på en lodret linje. Brahe ( ), som bestemt var tilhænger af det geocentriske verdensbillede. Ideen om, at Jorden skulle kunne bevæge sig gennem rummet, var uacceptabel for mange. Ifølge Brahe (og andre)

13 KOSMOLOGIENS HISTORIE 23 ville man for eksempel kunne observere Jordens bevægelse gennem legemers bevægelse. Han mente, at hvis man lod et objekt falde fra et tårn, ville det, hvis Jorden bevægede sig, ikke kunne falde i en ret linje på sin vej mod jorden, og da simple eksperimenter viser, at ting falder på næsten eksakt rette linjer, mente han dermed at have bevis for sin overbevisning. De meget små afvigelser, som rent faktisk kommer fra Jordens rotation, var alt for små til, at man kunne måle dem på den tid. Galilei var derfor nødt til at komme med en forklaring. At objekter falder i rette linjer, forklarede Galilei ved at indføre et princip, som også er helt grundlæggende i den moderne fysik. Hvis et eksperiment udføres i et laboratorium, der bevæger sig med konstant hastighed, vil man få helt samme resultat, som hvis eksperimentet er i hvile. Med andre ord findes der altså ikke noget foretrukket referencesystem i verden. Hvis Jorden bevæger sig gennem rummet med jævn hastighed, vil man altså aldrig kunne se effekter af denne bevægelse i eksperimenter, man foretager på Jorden. Samtidig gjorde Galilei også en iagttagelse, som blev meget væsentlig for udviklingen af en matematisk teori for, hvordan kraft påvirker legemer og får dem til at bevæge sig. Han kunne iagttage, at to legemer med helt forskellig masse faldt med nøjagtig samme hastighed, når de blev sluppet fra stor højde. Dette var helt i modsætning til Aristoteles ide om bevægelse. Ifølge den aristoteliske model er ethvert legemes naturlige tilstand hvile. Et tungt legeme skulle falde hurtigere mod jorden end et let, fordi kraften, som trækker i det, er større. At kraften på et tungt legeme virkelig er større, er selvfølgelig indlysende, men på den anden side skal kraften flytte en tilsvarende større masse. Disse to effekter ophæver hinanden, og derfor falder alle legemer lige hurtigt. Når Aristoteles teori ikke var blevet modbevist før, skyldes det formentlig, at man kan observere, at et blylod for eksempel falder meget hurtigere end en fjer. Det skyldes bare ikke tyngdekraften, men luftmodstanden. Fjeren har en langt større luftmodstand end loddet og falder derfor langsommere. Hvis man udfører eksperimentet med to blylodder, hvor det ene er dobbelt så tungt som det andet, vil man finde, at de falder lige hurtigt. Det endelige visuelle bevis for, at Aristoteles teori var forkert, blev udført på Månen af den amerikanske astronaut David Scott. Han lod en fjer og et blylod falde

14 24 UNIVERS UNIVERSET samtidig fra samme højde, så man virkelig kunne se, at fjeren faldt med nøjagtig samme hastighed som loddet. Disse iagttagelser om naturen af begrebet kraft var som nævnt i modsætning til den gamle aristoteliske ide, og Galilei fik da også mange fjender af den grund. Måske hjalp det heller ikke, at han var notorisk arrogant og sarkastisk, når han nedgjorde andre. Da Galilei på et tidspunkt blev gjort opmærksom på opfindelsen af teleskopet af den hollandske linsemager Lippershey, vakte det øjeblikkelig hans interesse. Galilei konstruerede med det samme selv et teleskop og brugte det som den første til at observere himlen. En af hans mest bemærkelsesværdige observationer var, at planeten Jupiter har fire store planeter, der kredser om den. Planeterne kan lige akkurat ikke ses med det blotte øje, men selv med en primitiv kikkert er det ikke noget problem. På en mørk nat vil man for eksempel kunne se Jupiters måner med en god prismekikkert. Observationen af månerne sandsynliggjorde efter Galileis mening yderligere det kopernikanske verdensbillede. Opdagelsen betød jo netop, at andre legemer end Jorden kunne have mindre legemer kredsende omkring sig. Derfor var der heller ikke længere nogen god grund til at tro, at de kendte planeter ikke skulle kunne kredse om Solen i stedet for Jorden. På grund af Galileis latterliggørelse af den ptolemæiske model for solsystemet kom han i konflikt med kirken. I begyndelsen blev han advaret høfligt om, at han ikke skulle fremture med sine ideer om Jordens bevægelse. Men da han fortsatte, blev det på et tidspunkt for meget for kirken, og den indledte en inkvisitionsproces imod ham i For at redde livet måtte Galilei afsværge ideen om den heliocentriske verden. Han tilbragte resten af livet i husarrest i Firenze, men det blev trods alt tilladt ham at modtage besøgende. At det virkelig var nødvendigt for Galilei at afsværge sin overbevisning, kan ses af, hvordan det gik Galileis samtidige, Giordano Bruno ( ). Bruno var dominikanermunk, men også filosof. Han støttede varmt Kopernikus teori og havde endda den yderligere frygtelige overbevisning, at universet er uendeligt og fyldt med sole som vores egen. Disse sole ville alle have planeter, og befolkningerne på disse planeter ville også tro, at deres sol er centrum for verden. Da Bruno under inkvisitionen nægtede at afsværge sine ideer, blev han brændt som kætter i 1600.

15 KOSMOLOGIENS HISTORIE 25 Efter sigende var hans sidste bemærkning ved retssagen mod ham: Jeg afventer dommen med mindre frygt end den, hvormed de fælder den. Den tid vil komme, hvor alle vil kunne se, hvad jeg ser. Eftertiden har givet ham mere ret, end man nok i sin vildeste fantasi kunne forestille sig i hans samtid. Ikke nok med at alle stjernerne faktisk viste sig at være sole. Inden for de sidste ti år har man fundet planeter omkring en stor del af de nærmeste stjerner. At Brunos tanker virkelig var kætterske, ses også af, at før man opdagede planeter om andre stjerner, var der faktisk mange forskere, som mente, at vores eget solsystems planeter var et ekstremt sjældent fænomen, og at man formentlig aldrig ville finde planeter som dem i vort solsystem. I spørgsmålet om muligheden for liv i andre solsystemer er forskerverdenen også stadig delt. Eftersom vi endnu ikke har fundet evidens for liv andre steder end på Jorden, er dette sidste spørgsmål stadig uafklaret, så om Brunos profeti går i fuldstændig opfyldelse, ved vi ikke endnu. Der har været flere forsøg på at opsnappe radiosignaler udsendt af andre civilisationer. Det mest kendte af projekterne er uden tvivl SETI-projektet (Search for Extraterrestrial Intelligence), som stadig kører. I Nordeuropa var klimaet væsentligt mildere over for nye ideer. Det blev da også i England, at det endelige opgør med Middelalderens videnskabelighed kom i form af de teorier, Isaac Newton ( ) fremlagde. Newton var tilknyttet universitetet i Cambridge fra 1661, først som studerende og siden som professor. Der er næppe nogen tvivl om, at Newton var en af de største og mest alsidige begavelser inden for naturvidenskaben gennem tiderne. Til gengæld er der heller ikke megen tvivl om, at han var en gennemført ubehagelig person og tilmed i mange sammenhænge uhæderlig. Newtons bidrag til matematikken og fysikken er talrige. Et eksempel er, at han opfandt den gren af matematikken, der er kendt som differentialregningen. Uafhængigt og samtidigt blev den opfundet af den tyske matematiker G. W. Leibniz ( ), og Newton brugte mange år af sit liv på at skændes med Leibniz om, hvem der egentlig havde gjort opfindelsen først. De største af hans opdagelser inden for fysikken blev præsenteret i værket Philosophia Naturalis Principia Mathematica, bedre kendt som Principia. I værket præsenteredes de ligninger, der senere er blevet kendt som Newtons tre love:

16 26 UNIVERS UNIVERSET 1) Et legeme, der ikke udsættes for nogen kraft, bevæger sig med konstant hastighed langs en ret linje. Det ligger ikke nødvendigvis stille, sådan som Aristoteles ville have sagt. 2) Et legeme, der udsættes for en kraft, accelereres. Størrelsen af accelerationen er givet ved ligningen acceleration = kraft/masse. Jo tungere et legeme er, desto større skal kraften altså være for at bevirke en bestemt acceleration. 3) Enhver aktion medfører reaktion. Hvis man skubber til et objekt med en bestemt kraft, vil objektet påvirke en med en kraft af samme størrelse i modsat retning. Disse ligninger beskriver, hvordan alle legemer, inklusive planeterne og Solen, bevæger sig i forhold til hinanden, vel at mærke hvis man kender den kraft, som virker mellem objekterne. Samtidig siger de også, at hvis man kender en begyndelsestilstand tilstrækkeligt godt, kan man forudsige, hvordan alting bevæger sig ud i det uendelige. Galileis og Newtons opdagelser havde også store filosofiske konsekvenser. I teoriens mest ekstreme form blev verden betragtet som en maskine, der opførte sig fuldkommen deterministisk. Newtons samtidige, den engelske filosof Thomas Hobbes ( ), hævdede for eksempel ligesom de græske atomister, at den fri vilje egentlig ikke eksisterer. Alt er i stedet bestemt af logiske og kausale processer. Først med kvantemekanikken i det 20. århundrede ændrede denne opfattelse sig. I kvantemekanikken er der nogle fundamentale usikkerheder, som gør, at en del af det deterministiske i den klassiske newtonske model forsvinder. Ud over de tre love indeholdt Principia også en færdig teori for tyngdekraften, den universelle teori, som beskriver både, hvor hurtigt legemer, der slippes fra stor højde, falder til jorden, og planeternes baner rundt om Solen. Keplers tre love for planeternes bevægelse kommer som en helt naturlig konsekvens af Newtons teori. Newtons tyngdelov siger, at kraften mellem to legemer (uanset om legemerne er stjerner, planeter eller ærter ) kan skrives som kraft = G m 1 m 2 / r 2, hvor m 1 og m 2 er masserne af de to legemer, og r er afstanden mellem dem. G er en konstant, der indgår i lig-

17 KOSMOLOGIENS HISTORIE 27 ningen, og som man er nødt til at bestemme ud fra målinger. Det fundamentale er, at konstanten G er den samme i alle tilfælde uanset sammensætningen af de to legemer osv. Den siger altså, at tyngdekraften alene virker på grund af legemernes masse og ikke deres specifikke sammensætning. I tilfældet, hvor man skal beregne hastigheden af et legeme, der falder mod jorden, er den ene masse Jordens masse, og den anden legemets masse. r er så afstanden fra Jordens centrum til legemet (ca km). For at forstå, hvorfor to legemer med forskellig masse falder lige hurtigt mod jorden, kan man se på Newtons 2. lov: Acceleration = kraft/masse. Accelerationen for et objekt, der slippes og falder mod jorden, kan derfor skrives som acceleration = G (objektets masse) (Jordens masse)/(jordens radius) 2 /(objektets masse). I udtrykket for accelerationen skal man både gange og dividere med objektets masse. Den indgår altså overhovedet ikke som en faktor, og alle legemer accelereres derfor ens og falder til jorden med samme hastighed. Newtons påvisning af, at en meget stor del af naturfænomenerne kunne beskrives matematisk, førte til det endelige paradigmeskift til det moderne verdensbillede. Den engelske fysiker Robert Hooke ( ) bedyrede, at han havde formuleret gravitationsloven flere år før Newton, og at Newton havde stjålet den fra et brev, Hooke havde sendt til Newton i Dette er bare endnu et eksempel på de mange fejder, Newton havde med sine kolleger. Til gengæld er det uomtvisteligt, at Principia lagde grunden til en meget stor del af fysikkens udvikling indtil det 20. århundrede. Spørgsmålet om universets mulige uendelighed var også fortsat noget, der optog naturforskerne. Da Newton opstillede sin lov for tyngdekraften, blev han klar over et problem med den. Hvis universet bestod af en endelig samling stjerner, måtte de jo alle tiltrække hinanden, og derfor ville universet kollapse. Newton foreslog, at hvis universet er uendeligt, ville alle stjernerne føle den samme kraft i alle retninger, og de ville derfor ikke kunne falde nogen steder hen. Dette er faktisk ikke

18 28 UNIVERS UNIVERSET rigtigt, men problemet opstod, fordi begrebet uendelig ikke blev benyttet konsistent. I dag ved vi, at det ikke er muligt at konstruere en model, der er både statisk og uendelig. Et andet problem med det uendelige univers blev påpeget af tyskeren Heinrich Olbers ( ) i Hvis universet består af en uendelig mængde stjerner som Solen, så ville vi kunne se lyset fra dem alle. De fjerne stjerner ville se mindre lysstærke ud, men til gengæld ville der være tilsvarende flere af dem. Derfor burde hele himlen lyse lige så kraftigt som Solen selv, et problem der kendes som Olbers paradoks. Olbers eget modargument var, at lyset fra de fjerne stjerner blev absorberet undervejs til os af noget mellemliggende stof. Men det argument nytter ikke noget, for det fører bare til, at stoffet bliver varmet op og til sidst begynder at udsende lys. Man kan se det ud fra den fundamentale lov om energibevarelse. Den virkelige grund til, at himlen ikke lyser som Solen, er, at universet udvider sig, men dette blev man først klar over langt senere. Til gengæld betyder Olbers paradoks ikke nødvendigvis, at universet kun har en endelig alder. Hvis universet blev født for kort tid siden, kunne man jo ellers forestille sig, at lyset fra de fjerne stjerner ikke havde nået os endnu, og at himlen derfor ville være mørk nu, men blive lysere og lysere, som tiden gik. Men det viser sig, at selv i et uendeligt gammelt univers forsvinder Olbers paradoks, hvis bare universet udvider sig hurtigt nok. Newtons love fungerede så fremragende, at det først i slutningen af det 19. århundrede blev nødvendigt at udvikle en ny teori, der kunne erstatte Newtons dynamiske love og hans teori for tyngdekraften. Resultatet blev Einsteins to relativitetsteorier. Med hensyn til den observationelle side af astronomien skete der til gengæld en væsentlig udvikling fra Newtons tid til det 20. århundrede. På Newtons tid var teleskopet i sin barndom, men det blev ret hurtigt udviklet. Ved brug af teleskoper fandt man ud af, at Mælkevejen i virkeligheden består af enkeltstjerner, som ligger i et stort bånd på himlen. Den engelske astronom Friedrich Herschel ( ) opdagede også, at der ud over stjerner var nogle lysende tågede pletter på himlen. Ved brug af stadig større teleskoper fandt han ud af, at i hvert fald nogle af tågerne bestod af enkelte stjerner, og at de kun lignede tåger, fordi de var så langt væk. I starten troede han, at de andre tåger også kunne opløses i stjerner, hvis

19 KOSMOLOGIENS HISTORIE 29 man havde et tilstrækkeligt stort teleskop. En del af de objekter, Herschel observerede, var faktisk andre galakser, men han opgav igen sin ide og mente, at de tågede klatter netop var tåger. Immanuel Kant ( ) skabte med stort klarsyn en model for vores galakse. Han mente, at galaksen var skiveformet, og at den var dannet som en fortætning af spredt materiale i universet; et forslag der ligger forbløffende tæt på virkeligheden. Samtidig foreslog han, at de uklare tåger observeret af Herschel var andre galakser. Han offentliggjorde sin ide i en bog med den imponerende titel Almindelig naturhistorie og verdensrumsteori Angående hele universets struktur og mekaniske tilblivelse ifølge de Newtonske principper. Hen imod det 20. århundrede blev observationerne så gode, at man fik et statistisk overblik over, hvordan stjernerne i Mælkevejen er fordelt. Man fandt ud af, at Mælkevejen faktisk er en stor skiveformet struktur med en diameter på omkring lysår. Uden for skiven fandtes der tilsyneladende meget få stjerner, bortset fra nogle stjernehobe, som befandt sig i en halo rundt om Mælke-vejens skive. Specielt den hollandske astronom Jacobus Kapteyns ( ) observationer i starten af det 20. århundrede viste, at universet tilsyneladende var endeligt og formet som en fladtrykt kugle, en såkaldt ellipsoide. Mælkevejens skive lå i centrum, og de kugleformede stjernehobe befandt sig udenom, i en elliptisk halo. Sådan var state-of-the-art inden for den observationelle kosmologi i perioden , hvor Einstein konstruerede den generelle relativitetsteori.

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632. Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst

Læs mere

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen

Naturlove som norm. n 1 n 2. Normalen Normalen u n 1 n 2 v Descartes lov, også kaldet Snels lov (efter den hollandske matematiker Willebrord Snel (1580-1636), som fandt den uafhængigt af Descartes), bruges til at beregne refraktionsindekset

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år

Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Universets størrelse tro og viden gennem 2500 år Det synlige Univers er en million milliarder gange større end Tycho Brahe troede, og med ham alle kristne og arabiske lærde siden grækeren Ptolemæus Erik

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Kortlægningen af den ydre og indre verden

Kortlægningen af den ydre og indre verden en start på. Derefter sker det ved udviklingen af et vidensproducerende system, hvor forskningsinstitutioner, læreanstalter, eksperter, industrilaboratorier osv. indgår som helt centrale elementer. den

Læs mere

Kristina Schou Madsen Videnskabsteori

Kristina Schou Madsen Videnskabsteori Denne opgaves formål er at redegøre for Kopernikus, Brahes, Keplers og Galileis forskellige roller i overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske verdensbillede. Nikolas Kopernikus (1473-1543)

Læs mere

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni 2007 1 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger

Læs mere

Lad kendsgerningerne tale

Lad kendsgerningerne tale de på, at det nok snarere var hjernen. Vesalius bog var banebrydende både ved at skabe grundlaget for en videnskabelig og på observation baseret anatomi, og ved at være en uhørt velillustreret lærebog,

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den

Læs mere

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget

Læs mere

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud: Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Aristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om

Aristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om Aristarchos af Samos (310-230 f.v.t.), græsk astronom; beskrev som den første det heliocentriske verdensbillede, hvor himmellegemerne kredser om Solen. Aristoteles (384-322 f.v.t.), græsk filosof; opfattede

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK

UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER KEMI OG FYSIK x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium INDHOLDSFORTEGNELSE 9. STOFFET... 3 Atomteorier... 5 10. MULIGHEDEN FOR BEVÆGELSE... 7 11. VERDENSBILLEDER... 11 12.

Læs mere

Blast of Giant Atom Created Our Universe

Blast of Giant Atom Created Our Universe Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

Vikar-Guide. SCNWTN Isaac Newton LBRTNSTN Albert Einstein. 2. Efter fælles gennemgang: Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. SCNWTN Isaac Newton LBRTNSTN Albert Einstein. 2. Efter fælles gennemgang: Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Matematik 9. - 10. klasse Matematik med Newton 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal bruge lommeregnere til denne opgave. Har de ikke lommeregnere, må de bruge deres mobiltelefoner.

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Ole Christensen Rømer 1644-1710

Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Christensen Rømer 1644-1710 Ole Rømer Født den 25. september 1644 i Kannikegade i Aarhus Boede i en ejendom ved Mindet (nær Åboulevarden 12) Flyttede til en ejendom i Skolegade efter en brand Student

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Antik og Moderne Kosmologi. Søren Hindsholm

Antik og Moderne Kosmologi. Søren Hindsholm Antik og Moderne Kosmologi Søren Hindsholm 14. april 2001 2 Indhold 1 Oldtiden 5 1.1 Mytologiske Verdensbilleder..... 5 1.2 Fra myte til spirende naturvidenskab 6 1.2.1 Den joniske naturloso 7 1.2.2 Pythagoræerne

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Mælkevejen Newton side 3 Fototeknikken side 5 Relativitetsteorierne 1905 og 1915 side 6 Afstandsbestemmelse side 7 Den store debat i 1920 side 8 Artiklen her knytter sig til

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Fortællingen om universet

Fortællingen om universet Fortællingen om universet Indhold Videnskabelige paradigmer og anomalier 3 Det Geocentriske Verdensbillede 4 Det todelte univers 5 Nicolaus Kopernikus (1473-1543) Solen er centrum 7 Tycho Brahe (1546-1601)

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

Aristoteles om uendelighed

Aristoteles om uendelighed Aristoteles om uendelighed Af Charlotte Stefansen En af de stridigheder man møder inden for matematik vedrører, om man kan tillade brugen af uendeligheder. Groft sagt kan man dele opfattelser af matematik

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Stjernetællinger IC 1396A

Stjernetællinger IC 1396A Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere