Lonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540)

Transkript

1 HADERSLEV SEMINARIUM Udvikling Vi drejer rundt! Lonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540)

2 Indhold Problemformulering... 3 Indledningen... 3 Solsystemet... 3 Solsystemets dannelse... 3 Solsystemets opbygning... 4 Solen... 5 Merkur... 5 Venus... 5 Jorden... 5 Mars... 5 Jupiter... 6 Saturn... 6 Uranus... 6 Neptun... 6 Årstiderne... 7 Månen... 7 Fasecyklus... 8 Gravitationskræfter mellem jord og måne... 9 Didaktiske overvejelser... 9 Rammefaktor Fælles Mål Fra klasse trinmål Undervisningsforløb Oversigt Plan Progressionsplan Fra klasses trinmål Fra klasse trinmål Slutmål for 6. klasse Fra 8.klasses trinmål Fra 9.klasses trinmål Konklusion Kildehenvisninger Bøger Side 2 af 18

3 Websider Bilag Bilag1 - Månefase-forsøg Bilag 2 Ellipse-forsøg Problemformulering Hvordan formidles viden om solsystemets dannelse og planeters rotation gennem elevernes egne spørgsmål, hypoteser og selvfremstillede modeller, med særlig fokus på månen? Indledningen Eller skulle man kalde det for Big Bang? Først var der intet. Så var der pludselig meget, meget varmt og stoffet eksploderede og blev skudt af sted i alle retninger. Det blev spredt og afkølet til det udgjorde det univers af galakser og stjerner og solsystemer, som vi er omgivet af i dag. 1 Men hvordan mener man at lige vores solsystem er dannet og hvornår så det dagens lys? Solsystemet Solsystemets dannelse For 4,6 milliarder år siden blev det solsystem vi lever i dannet. En stor kold gassky af hydrogen og helium og små mængder andre grundstoffer begyndte at trække sig sammen, formodentlig som følge af en supernovaeksplosion i dens nærhed. Herved tilførtes tungere grundstoffer som metaller og også kulstof som dannede det fundamentale grundlag for liv på jorden. Presset fra eksplosionen og tyngdekraften fik gasskyen til at trække sig yderligere sammen. På grund af tilfældige bevægelser i gasskyen dannedes en slags roterende skive af noget af materialerne som lå spredt i skyen. En protoplanetarisk plade var dannet. De tilfældige bevægelser og sammenstød af materialet blev under sammentrækningen forstørret til en hurtigere rotation, som gjorde at materialet endte med at rotere den samme vej rundt om gasskyens centrum. Dette er forklaringen på at planeterne bevæger sig den samme vej rundt om solen. Planeterne blev dannet ved at stoffet i den protoplanetariske plade begyndte at klumpe sig sammen og langsomt blev større. Ved sammenstødende blev materialet opvarmet og smeltede samtidig med at planeterne blev opvarmet indefra af radioaktive processer. Dette er forklaringen på at planeterne i dag stort set er kuglerunde. 1 Fysikcbogen side 150 Side 3 af 18

4 Da jerns smeltepunkt var nået sank jernet, grundet sin høje densitet, ned i planeternes indre, og lettere materialer steg mod overfladen. Geologiske fænomener, som jordskælv, vulkaner og jordens magnetfelt, er følger af, at store dele af jordens kerne af tunge grundstoffer, som jern og nikkel, stadig er flydende. I solsystemets centrum samledes 99,9 % af stoffet fra den oprindelige gassky og blev til solen. Solens indre blev ved den kraftige sammentrækning flere millioner grader varm og atomkernereaktioner begyndte at omdanne hydrogen til helium. Denne enorme energiproduktion giver en stråling og et udadrettet tryk fra solen, som modvirker tyngdekraften og derved stopper sammentrækningen. Solen er blevet til en lysende stjerne. 2 Solsystemets opbygning På grund af den enorme energiudstråling fra Solen, blev rester af gas og støv blæst væk fra solsystemets indre. Derfor består de indre planeter Merkur, Venus, Jorden og Mars udelukkende af klipper og metaller og bliver kaldt jordlignende planeter. Længere væk fra Solen, hvor det er koldere, kunne planeterne fastholde de letfordampelige gasser som hydrogen og helium. Gasplaneterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun har derfor et tykt lag af gasser pakket udenom et indre der formodentlig er opbygget som de jordlignende planeter med en kerne af klipper og metaller Side Fysikcbogen side Side 4 af 18

5 Solen Den lysende stjerne solen er centrum for det solsystem vi befinder os i. Dens gennemsnitlige afstand til Jorden er på 149,6 millioner km. Dens gennemsnitstemperatur (overflade/centrum) er på imponerende 5500C/15,5 millioner C. Dens hovedbestanddele (i forhold til masse) er 74 % hydrogen og 25% helium. 4 Radius i forhold til Jorden (=1) er 109. Merkur Merkur er den planet der ligger tættest på solen. Det er en planet hvor temperaturen kan nå ned på -170C om natten og op til 450 C om dagen. Den har ingen atmosfære, hvorfor den heller ikke har noget vejr. Dens afstand til Solen er 5,79*107km og afstanden til Solen i forhold til Jorden (Jorden=1) er 0,387. Radius i forhold til Jorden (=1) er 0,383. Den har ingen måner og ingen ringe.5 Venus Efter Merkur finder vi Venus. Venus har et yderst ubarmhjertigt vejr med over 450 graders varme, skyer af svovlsyre og et knusende højt tryk på 92 bar. Dens atmosfære indeholder 96,5 % CO2 og 3,5% N2. Dens afstand til Solen er 108,2*106km og afstanden til Solen i forhold til Jorden er 0,723. Radius i forhold til Jorden er 0,949. Venus har ingen måner og ingen ringe.6 Jorden Jorden er så vidt vi ved den eneste planet i Solsystemet hvor der findes liv. Og dette skyldes formodentlig vores lukrative placering i forhold Solen. Afstanden gør at temperaturen (60C/-90C) tillader en atmosfære (1014mb) og flydende vand på overfladen til forskel fra de andre planeter. Atmosfæren består hovedsageligt af 78,8% N 2 og 20,95% O 2. Jordens afstand til Solen er 149,6*10 6 km. Jordens radius ved ækvator er 6378,1 km (=1) Jorden har en måne og ingen ringe. 7 Mars Mars ligner egentlig jorden meget med bjerge, sletter, is ved polerne og blæsevejr, men Mars er helt udtørret og er en stor ørken. Afstanden fra Solen i forhold til Jorden er 1,524. Radius i forhold til Jorden er 0,533 Temperaturen svinger fra 20 C til -140 C og dens atmosfære består hovedsageligt af CO 2 (95,6 4 Rummet.dk 5 Rummet.dk 6 Rummet.dk 7 Rummet.dk Side 5 af 18

6 %), N 2 (2,7 %) og argon (1,6 %). Det atmosfæriske tryk ved overfladen er kun på 6,36 mb. Mars har to måner og ingen ringe. 8 Jupiter Jupiter er en stor kugle af gas (mest hydrogen og helium) med en lille kerne af klippe i midten. Den er solsystemets største planet og den er 318 gange tungere end Jorden. Afstanden til Solen i forhold til Jorden er 5,204. Radius i forhold til Jorden er 11,209. Den gennemsnitlige temp. ved skytoppe er på 160 C. Atmosfæren består hovedsageligt af Hydrogen (89,8%) og helium(10,2%). Jupiter har hele 63 måner og et ringsystem 9 Saturn Saturn er ligesom Jupiter en gasplanet og har vores solsystems største og flotteste ringe. Dens afstand til Solen i forhold til Jorden er 9,582. Dens radius i forhold til Jorden er 9,449. Dens atmosfære består hovedsageligt af hydrogen (96,3 %) og helium (3,25 %) Den gennemsnitlige temp. ved skytoppe er på -189 C. Saturn har mindst 63 måner. Uranus Denne planet er speciel ved det at den ligger ned og ruller rundt om solen, da dens rotationsakse er vandret. Den er også en gasplanet men med et roligt væsen uden storme og svingende temperaturer. Dens afstand til Solen i forhold til Jorden er 19,194. Radius i forhold til Jorden er 4,007. Dens atmosfære består hovedsageligt af hydrogen(82,55 %), helium(15,2%) og metan(2,3%). Den gennemsnitlige temperatur ved skytoppe er -220 C. Uranus har 27 måner og et ringsystem. 10 Neptun Den sidste planet i vores solsystem er Neptun. På Neptun findes de kraftigste storme i vores solsystem. Neptun er en isgigant uden fast overflade. Dens afstand til Solen i forhold til Jorden er 30,047. Radius i forhold til Jorden er 3,883. Dens atmosfære består hovedsageligt af hydrogen(80%), helium(19%) og metan(1,5%). Den gennemsnitlige temperatur ved skytoppe er -218 C. Neptun har 13 måner og et ringsystem Rummet.dk 9 Rummet.dk 10 Rummet.dk 11 Rummet.dk Side 6 af 18

7 Årstiderne Jorden roterer om sig selv, hvilket gør at vi har vores døgnrytme. Jorden bevæger sig desuden i en ellipsebane om solen som tager 1 år at gennemføre. Dette kunne nogen mene var grunden til at vi på jorden oplever sommer og vinter. Men dette er ikke korrekt. Årstiderne vi oplever på jorden skyldes at jorden hælder med en vinkel på 23,4grader i forhold til jordens baneplan 12. Da vi ligger på den nordlige del af halvkuglen vil en sådan vinkel betyder at arealet som solens stråler rammer varierer og derved ændres energien som her fordeles. Se figur. Dette bevirker at når det er sol i Danmark, så går Solen ikke ned (midnatssol) på nordpolen. Og omvendt, når det er vinter står solen ikke op (polarnat). Uden denne hældning ville vi ikke på jorden opleve årstider som vi gør det 13. Så når vores hældning peger (nordlig-retning) mod solen oplever vi på den nordlige halvkugle sommer, og omvendt, peger hældningen væk fra solen har vi vinter. Ind imellem har vi forår og efterår, disse er teoretisk set hinandens modsætninger, forstået på den måde at foråret starter med det store strålingsareal hvor det er køligt og går mod det mindre i sommervarmen og efteråret starter med det mindre strålingsareal og går mod det større. Månen Man ved ikke med sikkerhed hvordan Månen blev dannet, men den nok mest gængse teori er, at der for ca. 4,5mia. år siden ramte en mars-stor planet, undertiden kaldet Theia 14 ind i jorden. Dengang var jorden stadig ung og blød 15 hvilket bevirkede at en stor mængde materiale (gas, støv, sten) blev kastet ud i rummet og at jorden kunne samle sig igen. Det udslyngede materiale lagde sig så som et bælte omkring jorden, og som tiden gik stødte større og større stykker sammen, hvor de under sammenstødende smeltede sammen. Til sidst var der skabt ét dominerende legeme som kunne indsamle det resterende materiale i ringen. Månen var dannet og man mener at dette måske kun tog nogle hundrede år pga. vores gravitationskræfter 16. De næste 750 millioner år var præget af meteornedslag, Månens overflade blev bombarderet med meteoritter som skabte kraterne på overfladen, især tales der 12 FysikCbogen side Naturgeografi jorden og mennesket. Side KOSMOS side 23 Theia er Selenes mor i græsk mytos. Selene er månegudinden 15 KOSMOS side KOSMOS side 23 Side 7 af 18

8 om den sene massive bombardement som skulle have dannet så dybe bækkener i måneoverfladen at der for ca. 3,5mia år siden fulgte en periode med intens vulkanskaktivitet grundet disse. På overfladen af månen flød der magma ud og dette fyldte nogle af kraterne med den mørke magmatiske bjergart basalt 17, disse områder kaldes maria. Det er disse maria vi i dag ser som de mørke pletter på månen. Den vulkanske aktivitet stod kun på i ca år 18, så for 3,2mia. år siden ophørte den vulkanskaktivitet og månen har siden da været død. De gamle kratere er typisk ikke længere synlige, da nyere nedslag har udslettet disse, det nok mest fremherskende nye krater er Copernicus-krateret der kun er 900 mio. år gammelt. Månen er jordens sattelit/planetdrabant 19 og den er den femtestørste planetdrabant i solsystemet 20. Ser man på forholdet mellem månen og jorden kontra de forholdet mellem de andre, vil kun Plutos måne Charon forholdsmæssigt være større her kan man så diskutere om dette gælder da Pluto ikke længere kan kategoriseres som planet 21. Månen har en diameter på 3.475km hvilket er over en fjerdedel af jordens og den kredser omkring jorden i en elliptisk bane (Kepler) med max distancen (apogæum) km til min. (perigæum) på km. Den gør et omløb omkring jorden på 27,32 døgn (sideriske omløbstid), hvilket samtidig er den tid månen tager om at roterer om sin akse. 22 Dette bevirker at månen altid vender den samme side mod jorden og fænomenet kaldes bunden eller synkron rotation. Da jorden samtidig bevæger sig omkring solen må månen benytte sig af 29,53 jorddøgn (synodiske omløbstid) på at vende tilbage til samme position i forhold til solen på jordens himmel og netop denne rotation omkring jorden gør at månen har en fasecyklus. 23 Fasecyklus Ligesom alle andre legemer i solsystemet får månen sit lys fra solen, ergo er det vi ser som værende månens lys faktisk månens refleksion af solens lys. Dette betyder så at det kun er den solbelyste del af månen som lyser (her bruges lyser, men som skrevet er det refleksion), derfor kan vi fra jorden kun se den del af månen som indgår i den solbelyste-del. Sammenholdes dette med det forgående med månens cykliske bane omkring jorden vil den solbelyste del af månen i forhold til jorden gradvist ændre sig i dens cykliske forløb. 17 KOSMOS side 24 overfladetemp = -20grader 18 Universet side KOSMOS side Sattelit er et legeme i kredsløb omkring en planet f.eks. en måne, som yderligere også kaldes en drabant (Universet 492) 20 Universet side Universet side Universet side 148 Side 8 af 18

9 På figuren er det forsøgt vist hvordan den solbelyste-del af månen som fra jorden kan ses varierer alt efter hvor i månens kredsløb om jorden den befinder sig. Gravitationskræfter mellem jord og måne Månen har formegentlig roteret hurtigere om sin akse ved den skabelse, men påvirkningerne mellem Jorden og Månen har bremset Månen så den i dag er i tvungen rotation om Jorden som er sket for andre satelitter før vores 24. Disse gravitationskræfter påvirker også Jorden, den tydeligste effekt af dette er tidevandet som skabes i jordens oceaner. Tidevandet er når månens gravitation trækker vandet i oceanerne mod sig, her vil der skabes en udbuling 25 og tilsvarende på den modsatte side af Jorden vil der også skabes en udbuling da centrifugalkræften udligner. Mens Jorden roterer, vil udbulingen løber hen over planeten og vi oplever det ved regelmæssige vandstandsændringer(højvande og lavvande) to gange dagligt 26. Med tiden vil denne modstand fra vandet kunne bremse Jordens rotation omkring sin akse og sætte os i tvungen rotation i forhold til månen (dobbelt planet, da de vil dele samme akse). Fossilmateriale afslører, at for 300 mio. år siden var et jorddøgn på kun 21 timer. Månens bagside (siden som vi aldrig ser fra Jorden) er ret forskellig fra forsiden, bla. Ved at kernen pga. de gravitationskræfter som i sin tid bremsede Månens rotation også har forskudt Månens kerne med nogle kilometer fra centrum så kernen ligger tættere på Jorden. Dette forklarer hvorfor der på bagsiden ikke har været den samme vulkanske aktivitet. Didaktiske overvejelser Vi har valgt at lægge planetariebesøget som det første i dette forløb for at prøve at vække elevernes nysgerrighed og motivation for emnet. Her lægger vi os op af Martin Wagenscheins ide om at vi skal opfatte naturfænomener med vores sanser uden forudgående fordomme og indgreb. 27 Vi har tænkt at lave et fællesforløb med matematik og billedkunst. I matematik kunne de arbejde med forholdsberegninger af planeternes størrelse og indbyrdes afstande, som så kan anvendes når eleverne i billedkunst laver modeller af planeterne og solen. Hele opstillingen forestilles opstillet i skolens aula med et tilnærmet korrekt størrelsesforhold. En måned før vi starter dette forløb beder vi eleverne notere og tegne eller tage billeder af, hvordan månen ser ud hver aften. Deres indsamlede data skal så danne grundlag for en hypotese om, hvorfor de ser ud som de gør. De bliver opfordret til at prøve at finde en måde 24 KOSMOS side Universet side KOSMOS side 23m 27 M. Wagenschein Red fænomenerne! Side 1 Side 9 af 18

10 at anskueliggøre hvordan de forskellige månefaser fremkommer. Her har vi en øvelse som gerne skulle kaste lys over land, hvis de ikke selv finder frem til en løsning. Vi har valgt at lave et undervisningsforløb med en overordnet konstruktivistisk tilgang til læring uden så meget tavleundervisning men mere handlingsorienteret med Piaget som reference. Piaget taler om læring, når der sker en vækst i erkendelsen og dermed i strukturen. Læring er for barnet meningsfulde aktiviteter, hvor det udvikler forståelse og færdigheder via aktiv handlen 28. Rammefaktor Vi forestiller os en 6.klasse med 25 elever. I N/T-lokalet forefindes Smartboard og der er adgang til bærbare elevcomputere. Der forefindes 10 globusser og et tellurium på skolen. Fælles Mål Fra klasse trinmål Følgende punkter er udvalgt som værende grundlag for vores undervisningsforløb Den nære omverden kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern Den fjerne omverden gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning Arbejdsmåder og tankegange formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver Espen Jerlang - Udviklingspsykologiske teorier. Side %20-%20Natur%20teknik.aspx?fullpub=1 Side 10 af 18

11 Undervisningsforløb Oversigt Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Udflugt til et planetarium Gruppearbejde omkring solsystemet Månens og jordens baner/årstider/månefaser Opstilling og fremlægning Plan Undervisning Materialer til turen Mål Metoder Heldagsudflugt Vi tager på planetariebesøg med foredrag og fremvisning af film om solsystemet med Logbøger til notater At få kick-startet eleverne til emnet Ekstramuralt læringsmiljø og Wagenscheins einstieg 30 fokus på jorden og månen. Opsummering af det oplevede. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbelt lektion 3. og 4. time Gruppearbejde med planeter. Eleverne får i grupper tildelt en planet eller solen og skal indsamle data og karakteristika til videre brug i matematik og billedkunst. Der skal laves et produkt (plancher, power point præsentation, film) som skal fremlægges i forbindelse med forevisning af den færdige model af solsystemet. Logbøger Computere Skolebibliotek Informationsøgning At grupperne får et indgående kendskab til deres tildelte planet, det være sig i en blanding af lukkede og åbne opgaver Spørg, søg og læs 31. Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Dobbelt lektion 5. og 6. time Månens faser/indsamlet empiri samles. Grupperne skal forsøge at opstille en hypotese som skal forklare deres indsamlede empiri ved hjælp af et forsøg. (månefase-forsøg) bilag 1. Grupperne skal desuden forsøge at vise hvorledes jord, sol og måne bevæger sig i forhold til hinanden og Logbøger Tellurium Globusser En god lyskilde Pinde Snor Måner At eleverne får en klar fornemmelse af hvordan solen, jorden og månen bevæger sig i forhold til hinanden. Hvad er en ellipse? Opstille hypoteser Eksperimenter Karakterisering og kvalificering af det uforberedte besøg på Orion planetariet: 31 Metoder i naturfag side 8 Side 11 af 18

12 det gøres ved at gå det! (Ellipseformeforsøg) bilag 2 Begreberne nat/dag årstider belyses ved hjælp af produktive spørgsmål 32 Undervisning Materialer til timen Mål Metoder Enkelt lektion - 7.og 8. time Opstilling af solsystem evt. i aula. Gruppefremlæggelser Projektor Computere At grupperne formidler deres viden om deres respektive planeter Fremlæggelse Evaluering Progressionsplan Vi har forestillet os følgende rammeforløb med progression. 1-2.klasse Jorden solen og månen 3-4.klasse Jordens rotation om egen akse (nat og dag) 5-6.klasse 8.klasse 9.klasse Begreber Hvad kendetegner de enkelte planeter og solen, hvad består de af, hvordan er de opstået? Månens faser. Dagslængde på forskellige årstider. Mælkevejen og andre galakser. Solens betydning for jorden. Big bang. Fusionsproces. Grundstoffernes tilblivelse. Sommer, vinter, sommer- og vintersolhverv. Jævndøgn, midnatssol, vendekredse. Døgn, år, tidevand, solformørkelse, måneformørkelse, planeters bestanddele, ekliptika, tyngdekraften, Big Bang og Universets udvikling. Fusionsprocessen Heri finder vi at vi på en passende vis får udbygget emnet, hvor der tages højde for abstraktionsniveau. Fra klasses trinmål kunne følgende punkter have været berørt: Den nære omverden kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen Den fjerne omverden fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat. 33 Metoder i naturfag side Metoder i naturfag: side 104 Side 12 af 18

13 Arbejdsmåder og tankegange formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter 34 Fra klasse trinmål er følgende punkter fundet relevante Den nære omverden stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser Den fjerne omverden kende månens bevægelse omkring Jorden og Jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener, herunder årets og døgnets længde og årstider, månens faser kende hovedtræk af Jordens og livets udvikling. Arbejdsmåder og tankegange formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter 35 Slutmål for 6. klasse Fra Fælles Mål er følgende slutmål for faget N/T efter 6.klasse fundet som værende relevante i forhold til vores lille forløb. Den nære omverden gøre rede for fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne Den fjerne omverden 34 Fælles Mål : %20-%20Natur%20teknik.aspx?fullpub=1 35 Fælles Mål: %20-%20Natur%20teknik.aspx?fullpub=1 Side 13 af 18

14 sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og Jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet Arbejdsmåder og tankegange formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser forholde sig kritisk til informationer på nettet konkludere ud fra iagttagelser, undersøgelser, datasøgning, dataopsamling, faglig læsning og interview både på skolens område og uden for dette 36 Fra 8.klasses trinmål Fysikken og kemiens verden Kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger der kan iagttages, herunder årstider, tidevand og sol og måneformørkelser Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning kende nogle af fortidens forestillinger om universets opbygning Arbejdsmåder og tankegange læse og forstå informationer i faglige tekster anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og geografi). Fra 9.klasses trinmål Fysikkens og kemiens verden gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, herunder solsystemet, stjernehimlen og halveringstid Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og geografi) beskrive, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet beskrive, hvordan behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden, herunder rumfart og enzymer 36 Fælles Mål: %20-%20Natur%20teknik.aspx?fullpub=1 Side 14 af 18

15 Arbejdsmåder og tankegange læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger. Konklusion Vi finder at vi med dette forløb tager udgangspunkt i eleverne egen nysgerrighed og lyst efter viden. Da vi benytter det ekstramurale læringsmiljø til netop at vække lysten til at søge svar på egne spørgsmål. Dette forsøger vi så at støtte ved brugen af både åbne og lukkede opgaver hvor der desuden, til de mere abstrakte problemstillinger gøres dels brug af forsøg - hvor eleverne med egen krop indgår i belysningen af fænomenet. Dels udmunder hele forløbet i udarbejdelsen af et solsystem i tilnærmet korrekt størrelsesforhold, altså modeller af abstrakte forhold. Vi inddrager elevernes egen indsamlede empiri om månens faser til netop eleven selv kan relaterer til fænomenet og derved opnå erkendelse. Side 15 af 18

16 Kildehenvisninger Bøger Universet illustreret oplsagsværk. Jan Teuber. Forlag. Aktium KOSMOS En guide til universet. Giles Sparrow, på dansk ved Jan Teuber. Lindhardt og Ringhof. 1.udg. 1.opl FysikCbogen Finn Elvekjær, Torben Benoni og Systime A/S 1. udg. 2. opl Udviklingspsykologiske teorier Espen Jerlang, Hans Reitzels forlag, 4.udg Metoder i naturfag en antologi Sara Tougaard mfl.1.udg.1.opl.2009 Experimentarium Websider Forsidebillede: Ibog: Fælles Mål 2009 Natur/teknik: %20-%20Natur%20teknik.aspx?fullpub=1 Martin Wagenschein Red fænomenerne!: Wikipedia: Jens Jacob Ellebæk - Karakterisering og kvalificering af det uforberedte besøg på Orion planetariet - Rummet.dk: Side 16 af 18

17 Bilag Bilag1 - Månefase-forsøg Side 17 af 18

18 Bilag 2 Ellipse-forsøg Side 18 af 18