Indhold. foredrag. Haag, den 20. marts Forandringer i menneskets omhylninger under indflydelesoterikken.

Transkript

1 Indhold foredrag. Haag, den 20. marts Forandringer i menneskets omhylninger under indflydelesoterikken. Det fysiske legemes organer bliver mere og af hinanden, mere medens det fysiske legeme i sin mere midler og deres virkninger. Alkohol og dets modvirkning til jegets aktivitet. 2. foredrag. Haag, den 21. marts Den indre oplevelse af nydelsesmidlerne. Vore forbindelse til planeterne i vort solsystem. Den indre oplevelse af nydelsesmidlerne. velsen af og af hjertet som spejlbillede af solens indvirkning jorden; hjerneprocesserne som afbillede af hele stjernehimlens kosmiske forhold; som til j orden. 3. foredrag. Haag, den 22. marts De menneskelige sansers evolution. af det aeteriske vassen ved af en meagtig bevidsthed om knoglesystemet som en skygge af de enkelte sanseorganer som verdener, der traenger ind i en. - Man iagttager som genog gennemtraenger en, men lysaeteren, den kemiske aster, livsaeteren opfatter man som asterisk organisation, der er boret ind i en. Nutidens vaekker en koserindring; det gaelder for sprogsansen i endnu grad end for tonesansen. Forvandling af hukommelsen til en skuen af billeder, der er afstand i tid. Sensitivitet over for ens eget temperament. Steiner, Rudolf Den okkulte udviklings betydning for mennesket for dets digitalisiert durch IDS Basel/Bern, im Auftrag der Schweizerischen Nationalbibliothek

2 4. foredrag. Haag, den 23. marts Forârets begyndelse, pâskemâne og Den konstellation mellem forârsbegyndelse, pâskemâne og i âret Kristus, Jehova og Lucifers fristeise. Vinter- og sommerfornemmelse over for jordudviklingen. Loven om de aftagende i forhold til Jordens tilbagegang pâ af mellem og Kristi opstandelseskraft. 5. foredrag. Haag, den 23. marts Den differentierede oplevelse af det aeteriske. Opnâelse af i aeterlegemet; man oplever den ydre aeter som et levende vaesen. De hinanden feigende Amshaspands arbejde pâ den menneskelige hjernes aeterunder den garnie mânetid bliver oplevet i billedet af det aeteriske urbillede: i den fysiske hjerne. At tage den str0mmende tid med: oprulning af en urfjern fortid. I den midterste del af aeterlegemet: at med tidens som mellem flegmatisk og sangvinsk stemning, dens koncentration pâ hovedets aeterlegeme er forbundet med en melankolsk stemning. En del af aeterlegemet forman, som om det forsvinder ind i jorden, idet det breder sig ud; en del giver indtryk af en ydre en som farves. - indvirker ogsâ pâ og bringer nye differentieringer ind i oplevelsen af aeterlegemet. Undertrykkelse af den sanselige iagttagelse, af den abstrakte taenkning under den esoteriske udvikling. Gudgivet strammer ind i den forsvindende egne taenkning; i aeterlegemet udgydes en der ligesom kommer i mede fra fremtiden. Betingelsen for dette er udfoldelse af besindighed. 6. foredrag. Haag, den 24. marts Forvandling af fialelse og

3 Forvandling af den sunde til sund anskuelse. Tilegnelse af et indre tidsbegreb. Kl0gt visdom: tankerne taenkes i en; de braender det, man selv har gjort sig som tanke. og bliver naermere forbundet. nydelsesbehov over for ândelige ting fremtraeder som fínere egoitet og overvindes efterhânden; uegoistisk bliver til spirituel forpligtelse. af, at vilje ogfialelsestiger op af en selv, mens gaver forbinder en med hele verden. Sympati og antipati over for fialelsens og viljens indre Selvkontrol over og tanke. I forbindelsen mellem der stiger op fra det indre, og visdommen, der strammer ind fra oven, oplever man den aeteriske verden. I tilbageslaget, som den indstrammende visdom i os, oplever man 7. foredrag. Haag, den 25. marts Paradis- og Gralslegenden. Et klarsynet skuen som hypotese: tilbageblik fra jeg og astrallegeme pâ det fysiske legeme og aeterlegemet. Indtrykket er en af Det fysiske legeme, som er indlejret i aeterlegemets aeterdannelsefremtraederi sine organer som indskrumpet rest fra tidligere herlige levende vaesener. I imaginationen vokser disse organer til det, de var engang. Nervesystemet, et skrumpeprodukt, opl0ses i en sum af plantevaesener. af selvbesindelse higer at vide, hvorfor det hele er skrumpet sammen: man har med sit eget vaesen selv indlagt Imaginationen af paradiset: aeterlegemets realiteter ser man i tildragelserne i tiden. Man er adskilt fra det ved den almindelige verdensaeters afgrund, den anden side af afgrunden, man oplever ligesom en vandring hen til sit aeterlegeme og ser ind i det: der viser sig et vaesen, der er ligesom omsluttet af klippemure. Vor hjerneskal er som en borg, til hvilken nervetrâdenes aeteriske kraefter strammer op som et selvsmedet blodets aeteriske kraefter som en blodig se. Den aedleste del af hjernen kan kun ernaeres af en forbinmellem de sanseindtryk og aedleste produkter, andet tilbage af aeterlegemet. Alt dette Gralssagnet i billeder.

4 8. foredrag. Haag, den 26. marts Astralitet og egoitet, Amfortas og Parcifal. Astrallegemet bliver selvstaendigt. Egoismen som ejendommelighed ved astrallegemet udvidelsen af interesserne ud over hele jorden (Paradislegenden), frigerelsen fra personlige (Amfortas), det inderlige ske om at hvad der tilkommer hele menneskeheden (Parcifal). Mulighed for indflydelse pâ det frisarte astrallegeme ved hjaelp af riter eller ved en staerkere personligheds emanciperede astrallegeme. af menneskehedsinteresserne til jeg-punktet i bevidsthedssjaelen i vor tids- Dette forberedt af Augustin. Astralitetens med egoiteten. De tre Faustskikkelser og deres forbindelse i Goethes "Faust". 9. foredrag. Haag, den 27. marts Tasrskelens vogter. Kain og Abel. Oplevelsen af isnende ensomhed som modvaegt over for egoismens tagen i astrallegemet. Nâr den udvider sig til verdensinteresser, kommer, nâr man naermer sig paradisimaginationen, tidspunktet for med taerskelens vogter. Binding til de magnetiske kraefter, som traekker ned i det personlige, hvis man endnu ikke har gjort virkelige verdensinteresser til sine egne; dette forhindrer, at man kommer forbi taerskelvogteren. Foreningen med paradis-imaginationen skaber ligesom organet til at skue andre vaesener: et vaesen, somfremtraederlignende man selv er. Beskrivelse af andre oplevelser: det ydre vaesen som beskytter af det indre vassen. Man begreb om forhold til selvet. Imaginationen af Kain- og spejlingen af et offer. Som mennesket er her pâ jorden, er det en forvraengning af det, som det var engang. Ud fra en svag fornemastrallegemets i vekselvirkning med selvet opmenneskets jorderkendelse: det er de afsvaekkede Forestillingen, der er saenket ind i en andens vaesen, er Kains afsvaekkede vâben. Derved det, der med et ryk er fordrejet til sin modsaetning, over i evolutionen.

5 Kun ved at man den andens hojere end sine egne, man sig til stige op til erkendelse: udgangspunkt for at sig til de hierarkier. 10. foredrag. Haag, den 28. marts Kentaur og sfinks. Lucifer og Ahriman. Kristus i det aeteriske. Klarsynet af den fortidige menneskeskikkelse i den (paradis-imagination). Skyggeagtigt indtryk af en kentaur, deri af en sfinks, af forskellige a- spekter af menneskeskikkelsens fortsaettelse nedadtil i noget, der minder om et dyrisk vaesen. Impression af Lucifers realitet, og egoitetens i natlig indre oplevelse. Ahrimansk impression i anskuelsen om dagen af det, som udefra lokker os til nydelse, men ogsâ af det, der indgyder os frygt. Hvor mennesket drammer, at der er materielle atomer, der er i sandhed Ahriman. Intellektualismen vaegrer sig ved at erkende det ândelige. Endnu i det 16. Ârhundrede fremstillede den traditionelle viden i Mefistos skik- Gennem det ledsages mennesket af Ahriman- Mefisto; som modbillede dertil i klarsynede impressionen: Lucifer nattens ledsager. Beskyttelsesimpulsen mod Ahriman-Mefisto givet i Kristi fysiskefremtraeden;mod fremtidens luciferiske indflydelse bliver mennesket rastet gennem Kristi tilsynekomst i aeterlegemet. Erkendelsen af de tre impulser, der betinger menneskehedsevolutionen, forer til en korrekt udvikling af selvet og astrallegemet. foredrag. Haag, den 29. marts verdensmaleri. Menneskets forandringer for den ydre klarsynede ansku- Det, som i det indre opleves som bevaegelighed i det fysiske legeme, viser sig udefra som spaltet, delende sig og voksende. Imaginationer trasder i stedet for den fysiske materie; led i et verdensmaleri, gennem hvilket hierarkierne taler ved okkult udvikling. som fortaeller af verdenshistorien. Astrallegemet bliver stadig mere udtryk for

6 menneskets indre i kosmos. Menneskets selv deler sig, sender sit bevidsthedsindhold ud, flytter det til et vaesen i hierarkierne. Solen er billede pâ det astrale legeme og de omgivende planeter pâ selvets Forvandlingen bevidsthedssjaelen til imaginationssjaslen, forstandssjaelen til af til intuitions- Henvisninger 187