J. F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

Transkript

1 J. F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

2 J.F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK

3 J.F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK

4 J. F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

5 Jens Ferdinand Willumsen ( ) arbejdede som maler, tegner, grafiker, keramiker, billedhugger, arkitekt og fotograf. Efter uddannelse på Teknisk Skole som husbygningseksaminand i 1882 begyndte han på Kunstakademiets Modelskole for at blive maler. Efter tre forgæves forsøg på at få afgang opgav han dog i 1885 studierne på Akademiet. Han afsluttede sin uddannelse som maler på Kunstnernes Studieskole hos Laurits Tuxen og P.S. Krøyer. En stor del af sit liv boede han uden for Danmarks grænser. J.F. Willumsen var gift to gange. Første gang i 1890 med billedhuggeren Juliette Meyer. Willumsen havde i 1897 i forbindelse med sin stilling som kunstnerisk leder på porcelæns-fabrikken Bing & Grøndahl mødt billedhuggeren Edith Wessel. Han giftede sig i 1903 med Edith efter at være blevet skilt fra Juliette. Omkring 1930 indledte Willumsen et forhold til den franske danserinde og malerinde Michelle Bourret, to år efter at samlivet med Edith var ophørt. Forholdet varede til hans død. Disse tre kvinder, der alle var kunstnere, støttede og hjalp Willumsen i hans kunstneriske udfoldelser, og han benyttede dem ofte som modeller i sine kunstværker. J.F. Willumsen døde i 1958 i Cannes. Han ligger begravet i J. F. Willumsens museets park sammen med sin anden hustru Edith Willumsen.

6 J. F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

7

8

9

10

11 J. F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

12

13

14

15

16

17

18

19 J. F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

20 Caspar David Friedrich ( ) Vandrer over tågehavet, cm Hamburger Kunsthalle

21 Caspar David Friedrich ( ) Munk ved havet, 1808 eller 1810 Alte Nationalgalerie

22 Caspar David Friedrich ( ) Vandrer over tågehavet, cm Hamburger Kunsthalle

23 J. F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

24 Den senere litteraturprofessor Vilhelm Andersen diskuterede med sig selv i en kronik i Politiken En Bjergbestigerskes egenskaber som kvinde klædt i en moderne Sportsdragt med blød filthat, strikket trøje, fodfri kjole, bredsålede støvler og et slag over skuldrene. Billedet karakteriserede han som en hedensk Altertavle, med en Mod-Madonna, det stik modsatte af en kristen madonna. Denne vil med udtrykket signalere, at hun tjener, mens Willumsens som en nordisk og førkristelig valkyrie siger, at hun hersker. Andersen fortsatte med at filosofere, dels over hendes erotiske udstråling, dels hendes rolle som kammerat for manden, og han konkluderede, at mange mænd har erfaret, at der i en kvindes øjne kan være en appel som en Mand retter sig ved og gaar efter

25 Kopi af græsk statue 2. årh. f.kr. Venus De Medici, ca. 1870

26 J. F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

27 En fysiker, 1913 Olie på lærred. 206 x 169 cm G.A. Hagemanns Kollegium

28 J. F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

29 J.F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK

30 Rammen Den klassiske prydramme har Willumsen tegnet, mens Edith Willumsen, der var billedhugger, har udskåret den i mahogni. Øverst svæver en ørn med udbredte vinger og en lille gærdesmutte med motiv fra en gammel fabel. Her får fuglekongen sit navn, fordi den ved at sætte sig på ørnens ryg, har mulighed for at flyve højest. Et sådant symbol på styrke, overblik og klogskab forstærker ideen i maleriet.

31 J.F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK

32

33

34 J.F. Willumsen malede et nyt billede, idet jeg denne Gang magtede det, jeg ikke formaaede at gøre ved det første Forsøg. Det blev stærkere i Linje og Farve, rigere i sin Virkning og fik mere Natur og Sandhed.

35

36 J.F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK

37 El Greco (Δομήνικος Θεοτοκόπουλος) ( ) Hyrdernes tilbedelse, Tempera og olie på træ. 63,5 x 76 cm 'Gamle Samling', J.F. Willumsens Museum

38 El Greco ( ) Dormition of the Virgin, før 1567 Tempera og guld på træpanel. 61,4 x 45 cm Holy Cathedral of the Dormition of the Virgin, Syros

39 El Greco ( ) Johannes åbenbaring, Olie på lærred. 222 x 193 cm MET, New York

40 Parmagianino ( ) Madonna of the Long neck, Uffizierne, Firenze

41 Tintoretto ( ) Finding of the body of St Mark, cm Pinacoteca di Brera, Milano

42 Han er en klar arvtager af stiltræk fra El Greco og manierismen: Overfladernes flammevirkning, de overspændte farvesammenstød og dramatiske lysvirkninger, det sceniske og uvirkelige præg, de kæntrende kompositioner. Især i farveholdningen og den ekspressive og storladne menneskeskildring følte Willumsen sig beslægtet med El Greco. Tizian døende, første billede af serien Tizian døende, 1935 Olie på lærred. 300 x 250 cm J.F. Willumsens Museum

43 El Greco ( ) Udsigt til Toledo, ca Olie på lærred. 121 x 109 cm The Metropolitan Museum of Art, New York

44 Ruiner af S. Cervantes-fæstningen uden for Toledo Tempera på lærred. 105 x 83,5 cm J.F. Willumsens Museum

45 Aftensuppen, 1918 Olie på lærred, 160 x 231 cm Willumsens Museum

46 Vincent van Gogh ( ) Kartoffelspiserne, 1885 Olie på lærred. 82 cm 114 cm Van Gogh Museet, Amsterdam

47 Aftensuppen, 1918 Olie på lærred, 160 x 231 cm Willumsens Museum

48 J. F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1904 Olie på lærred. 206 x 169 cm. G.A. Hagemanns Kollegium

49 J.F. Willumsen ( ) En bjergbestigerske, 1912 Olie på lærred. 210 x 170,5 cm SMK

50