Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev"

Transkript

1 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm Herlev 2002

2 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2 Stråleskader...3 Baggrundsstråling...4 Strålebeskyttelse af personale...5 Dosisgrænser...6 Røntgenarbejde og graviditet...7 Elementer i strålebeskyttelsen...8 Strålebeskyttelse...9 Transmission af stråling gennem blygummi...10 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr...10 Stråling ved veterinær optagelse...11 Persondosimetri...12 Filmstatistik...13 Uddrag af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 494 af 12. september Tabeller , 1. udgave, januar 2002

3 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 1 Røntgenstråling Strålingen dannes i røntgenrøret når det tilføres højspænding under eksponering eller gennemlysning. Denne stråling kaldes for direkte stråling. Når direkte stråling rammer stof, udsendes der spredt stråling. Både den direkte og den spredte stråling ophører når eksponering eller gennemlysning afbrydes. Når strålingen rammer stof afsættes der energi. Ved stråledosis forstås mængden af absorberet energi pr. masseenhed stof. Dosishastigheden fra den spredte stråling er meget lavere end dosishastigheden fra den direkte stråling. Den spredte stråling udsendes i alle retninger fra den del af dyret der bestråles. Der udsendes mest spredt stråling fra indgangssiden af dyret, dvs. den side der vender mod røntgenrøret. Røntgenstråling anode olie lufttomt filter røntgenrør rørkappe blyforing katode LÆK- STRÅLING blyblænde DIREKTE STRÅLING dyr SPREDT- STRÅLING kassette

4 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 2 Røntgenstrålers egenskab Usynlige Bevæger sig i rette linier Kan gennemtrænge materiale Kan spredes af materiale Fotografisk effekt Biologisk effekt Ioniserende effekt Røntgenstråling bevæger sig i rette linier og er af samme natur som synligt lys. Røntgenstråling har større energi end synligt lys hvilket bevirker, at røntgenstråling kan gennemtrænge emner, der er uigennemtrængelige for synligt lys. Røntgenstrålingens gennemtrængningsevne øges når højspændingen (kv) gøres større. Gennemtrængningsevnen er mindre i tunge emner end i lette. Således frembyder træ, gipsonit og lignende lette stoffer ringe beskyttelse mod røntgenstråling mens f.eks. tegl, beton, jern og fremfor alt bly yder en god beskyttelse. Ved 75 kv vil 0,5 mm blytykkelse dæmpe strålingen til under l%. Røntgenstråling kan karakteriseres ved kvalitet (gennemtrængningsevne) og mængde. Kvaliteten afhænger af røntgenrørets højspænding (kv). Mængden vil ved fastholdt kv afhænge af produktet af rørstrøm (ma) og eksponeringstid (s) eller gennemlysningstid (min). Dosishastigheden aftager med kvadratet på afstanden fra strålekilden dvs. en fordobling eller tredobling af denne afstand medfører, at dosis nedsættes til en fjerdedel respektiv en niendedel.

5 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 3 Stråleskader Inden for strålebeskyttelsen anvendes enheden sievert (Sv) for dosis. Udsættes levende celler for røntgenstråling kan der opstå beskadigelser af dem. Der kan opstå akutte skader som forbrænding og strålesyge ved store stråledoser. Mindre stråledoser kan give senskader som leukæmi og andre cancerformer. Risikoen for strålefremkaldt dødelig cancer antages at være ca. 50 tilfælde ved en helkropsdosis på 1 msv til alle i en gruppe på 1 million personer. Ved mange af disse senskader kan der være lang tid (eks. 10 år) mellem modtaget stråledosis og fremkaldt sygdom. Deterministiske skader ( akutte skader m.v.) Tærskelværdi, hvorunder skaden ikke kommer til udtryk. Sværhedsgraden vokser med dosis. Eks.: Stråleforbrænding, katarakt, nedsat funktion af bloddannende knoglemarv, nedsat fertilitet. Stokastiske skader ( senskader ) Ingen tærskelværdi: risiko ved selv den mindste dosis. Risiko for en stokastisk skade vokser med dosis Sværhedsgraden uafhængig af dosis. Eks.: Leukæmi, mammacancer, lungecancer, genetiske skader. (Stokastisk: tilfældigt fordelt, men til at beregne statistisk)

6 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 4 Baggrundsstråling Mennesket har altid været stråleudsat, idet vi modtager stråling fra verdensrummet samt fra jorden. Desuden udsættes vi for indre bestråling fra radioaktive stoffer optaget i kroppen fra luften, drikkevandet og føden. Denne baggrundsstråling er i Danmark omkring 1 msv/år. Radon er en radioaktiv luftart som dannes naturligt i jorden og i byggematerialer. Ved indånding af radon modtager vi i gennemsnit en strålingsdosis på omkring 2 msv/år. Heraf skyldes ca. 80 % indånding af radon i boligen Sammenstillingen viser, at den gennemsnitlige dosis til den danske befolkning fra alle naturlige strålingskilder udgør ca. 3 msv/år fordelt med ca. 2 msv/år fra radon og ca. 1 msv/år fra de øvrige komponenter af baggrundsstrålingen. Den medicinske dosis fra røntgendiagnostik udgør ca. 1 msv/år.

7 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 5 Strålebeskyttelse af personale Vær hverken bange for eller ligeglad med stråleudsættelse. Med stråleudsættelse er der forbundet en håndgribelig sygdomsrisiko. F.eks. må man regne med, at en årlig helkropsdosis på 1 msv til 1 million mennesker fremkalder 50 dødelige cancere pr. år. Forståelsen af følgende 3 punkter er grundlaget for en realistisk indstilling til strålebeskyttelsesproblemer. Principper for begrænsning af doser Berettigelse: Ved enhver anvendelse af ioniserende stråling skal fordelene opveje eventuelle risikomomenter. Optimering: Alle doser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt. Dosisbegrænsning: Ingen der arbejder med røntgenstråling må modtage doser der overstiger de fastsatte grænser.

8 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 6 Dosisgrænser For at undgå strålefremkaldte skader som f.eks. hudforbrænding, epilation og begrænse antallet af strålefremkaldte cancere til et acceptabelt niveau er der fastsat dosisgrænser. Dosisgrænser for arbejdstagere over 18 år Effektiv dosis 20 msv/år Ækvivalent dosis øjets linse huden ekstremiteter 150 msv/år 500 msv/år 500 msv/år Dosisgrænser for gravide arbejdstagere efter meddelelse om graviditet Ækvivalent dosis foster 1 msv* * En dosis på 2 msv målt på maven af den gravide vil svare til en fosterdosis på 1 msv. For arbejdstagere under 18 år og personer under 18 år under uddannelse er dosisgrænserne mere restriktive. Ved fastsættelse af dosisgrænser er der specielt taget hensyn til: - stråleinduceret fatal cancer - ikke fatal cancer - arvelige sygdomme - reduktion af den forventede livslængde

9 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 7 Røntgenarbejde og graviditet Kvinder i den forplantningsdygtige alder skal gøres opmærksom på betydningen af tidlig meddelelse om graviditet til arbejdsgiveren. Dosisovervågningen af gravide skal tilrettelægges således, at det efter konstateret graviditet vil være muligt at vurdere ækvivalent dosis til det ufødte barn i resten af graviditetsperioden. Den maksimale måleperiode er i dette tilfælde 1 måned med mindre det vurderes, at dosis til det ufødte barn i resten af graviditeten med sikkerhed er mindre end 1 msv. Efter meddelelsen om graviditet er det derfor nødvendigt, at den ansvarlige leder i samarbejde med den gravide kvinde vurderer størrelsen af dosis til det ufødte barn i resten af graviditeten. Såfremt kvindens arbejdsforhold ikke er ændret væsentligt, kan resultaterne fra kvindens hidtidige persondosismålinger benyttes i vurderingen. Arbejdsforhold under graviditeten Fosterdosis er med sikkerhed mindre end 1 msv: Den gravide kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver uden særlige foranstaltninger. Fosterdosis antages at være mindre end 1 msv: Den gravide kan fortsætte med de hidtidige arbejdsopgaver eventuelt suppleret med særlige foranstaltninger til at nedbringe dosis. Fosterdosis antages at være større end 1 msv: Den gravide må flyttes til andre arbejdsopgaver med mindre stråleudsættelse. Eventuelt må den gravide flyttes til andet arbejde, der ikke medfører udsættelse for ioniserende stråling.

10 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 8 Elementer i strålebeskyttelsen kv, ma, s, mas Filter Afblænding (feltstørrelse) FFA Dosisautomatik Billedforstærker Lejeplade Raster Eksponeringsautomatik Kassette Folier Film Fremkaldelse Betragtning

11 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 9 Strålebeskyttelse 1. Forøgelse af afstanden 2. Nedsættelse af bestrålingstiden 3. Nedsættelse af antal optagelser 4. Indblænding 5. Anvendelse af afskærmning ad 1. Afstandskvadratloven I 1 = I 2 a 2 a 1 2 ad 2. Gennemlysning: halve tid = halve dosis ad 3. Eksponering: halve antal billeder = halve dosis ad 4. Lille felt giver mindre spredt stråling ad 5. Sikkerhedsafstande uden afskærmning eller blygummiforklæde: Direkte stråling: Spredt stråling: minimum 30 meter minimum 5 meter, - gælder specielt ved udefoto, hvor afskærmningen ikke kan forventes at være tilstrækkelig

12 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 10 Transmission af stråling gennem blygummi angivet i procent af den indfaldende stråling blyækvivalent (mm) 60 kv 75 kv 90 kv 120 kv 150 kv 0,25 0,25 2, ,5 0,2 0,7 1,5 3 5 Ved palpering i 0,5 m s afstand uden blygummihandsker: op til 100 msv/100 mas Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 1. Anvend følsomme film/folier (speed > 400) 2. Anvend et ydedygtigt apparat (min 90 kv/50 ma) 3. Undersøgelsen foretages i afskærmet røntgenrum 4. Hvis muligt forlad rummet når der eksponeres 5. Brug stråleretning mod gulv og leje med blyindlæg 6. Ved ophold i rummet når der eksponeres skal der anvendes blygummiforklæde og evt. blygummihandsker 7. Hold størst mulig afstand til dyret (strålefeltet) 8. Hold aldrig en løs kassette med hænderne. Brug kassetteholder hvis vandret stråleretning er nødvendig 9. Specielt ved transportable apparater a. Der skal benyttes stativ til at holde apparatet b. Brug kassetteholder ved vandret strålegang og sigt mod helstensvæg eller hvor der ikke findes personer c. Brug kun ekstrabeskyttet (jordforbundet) stikkontakt 10. Gennemlysning må kun foretages efter speciel tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

13 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 11 Stråling ved veterinær optagelse Stråledosis ved 1 eksponering, 80 kv, 30 mas, 2 mm Al uden indblænding 1 Direkte stråling: hud / hånd = 4,5 msv FFA 90 cm Spredt stråling: øjne / skulderfilm udenpå forklæde = 0,09 msv 20 cm Spredt stråling under blygummiforklæde: krop = 0,001 msv lejeplade med bly (2 mm) 4 Direkte, svækket stråling: film = 5 µgy (speed 200) med indblænding fra 40 x 40 cm til 10 x 15 cm formindskes dosis og billedet bliver skarpere, bestrålet areal formindskes ca. 10 gange, dosis til personale mindskes ligeledes ca. 10 gange 2 3 øjne / skulder: krop (under blygummiforklæde): 9 µsv 0,1 µsv blygummihandsker og forklæde beskytter kun effektivt mod spredt stråling Hold aldrig hænderne i den direkte stråling!

14 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 12 Persondosimetri for stråleudsat personale For at kontrollere at dosisgrænserne overholdes, skal stråleudsat personale under arbejdet bære persondosimetre. Den maksimale måleperiode er 3 måneder for ikke gravide og for gravide, hvor dosis til det ufødte barn med sikkerhed vurderes mindre end 1 msv. For gravide hvor dosis til det ufødte barn ikke med sikkerhed kan vurderes mindre end 1 msv er måleperioden 1 måned. Placering af dosimeter på kroppen Persondosimetret skal bæres foran på kroppen. Som hovedregel placeres dosimetret omkring bæltehøjde. Anvendes blygummiforklæde, skal persondosimetret bæres under forklædet. Man skal sikre, at dosimetret er placeret således på kroppen, at blygummiforklædet dækker dosimetret i alle arbejdsstillinger. Gravide skal i alle tilfælde bære persondosimetret omkring bæltehøjde.

15 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 13 Statistik for dosisovervågning af dyrlæger År Antal personer <0,1 0,1 <0,5 0,5 <1 1 <5 5 <10 Totaldosis msv Middeldosis pr. person msv ,7 0, ,1 0, ,6 0, ,1 0, ,7 0, ,5 0, ,6 0, ,6 0, ,3 0, ,4 0, ,0 0,02

16 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 14 Uddrag af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 494 af 12. september Bekendtgørelsen i fuld tekst kan læses på hjemmesiden 3. Ansvarsforhold Krav til røntgenanlæggets ansvarlige leder Ethvert røntgenanlæg skal have en ansvarlig leder, hvis navn og kvalifikationer skal meddeles sundhedsstyrelsen. Som ansvarlig leder af røntgenanlæg kan kun godkendes personer, der efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til drift af røntgenanlæg og strålerisiko m. v. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser, hvorefter personer, der har gennemgået en af sundhedsstyrelsen godkendt uddannelse, kan anses for kvalificerede. Hvis den ansvarlige leder fratræder, skal navnet på den nye ansvarlige leder straks meddeles sundhedsstyrelsen Det er lederens pligt at sørge for, at der ved arbejde med anlægget kun beskæftiges personer, som er gjort bekendt med nærværende bekendtgørelse, navnlig pkt "Krav til røntgenanlæggets personale". Lederen skal drage omsorg for, at der ved anlægget kun arbejder personer, der er nøje instrueret om apparaternes indretning og brug og om den fare, der er forbundet med arbejdet, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare, og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed Lederen skal sørge for, at der til personalet anskaffes tilstrækkelige strålebeskyttelsesmidler og påse, at disse anvendes som foreskrevet under pkt Lederen skal straks underrette sundhedsstyrelsen om indtrufne uheld, som kan have medført utilsigtet stråleudsættelse af mennesker Lederen skal sørge for, at røntgenanlægget holdes i god og ryddelig stand Lederen skal sørge for, at anlægget stadig er i overensstemmelse med de i denne bekendtgørelses pkt. 5 og 6 givne bestemmelser og at alle under driften observerede fejl og mangler snarest muligt afhjælpes Lederen skal sørge for, at anlægget én gang årligt underkastes et eftersyn i henhold til denne bekendtgørelses pkt. 7. Lederen skal sørge for, at røntgenfirmaets rapportskemaer opbevares ved røntgenanlæggene og på forlangende forevises sundhedsstyrelsen 3.2. Krav til røntgenanlæggets personale Om instruktion m.v. af personalet henvises til pkt Vedrørende yderligere bestemmelser for personalets arbejde henvises til pkt Stråleudsat personale skal under arbejdet altid bære udleverede persondosimetre (målefilm) og benytte disse i overensstemmelse med vejledningen herom i pkt Personalet skal under det daglige arbejde sørge for, at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig. De skal benytte de forhåndenværende anordninger til strålebeskyttelse og påse at disse holdes i forsvarlig stand (f. eks. må genstande af blygummi ikke være krakelerede eller forrevne) Når der indtræder en faresituation, skal personalet snarest muligt træffe foranstaltninger til at afværge og begrænse faren samt underrette den ansvarlige leder Personalet skal straks underrette den ansvarlige leder, hvis der opstår formodning om utilsigtet stråleudsættelse af mennesker.

17 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Strålebeskyttelse under arbejdet 4.1. Overflødige røntgenundersøgelser skal undgås Til røntgenundersøgelser skal anvendes et så ydedygtigt apparat, hvad angår højspænding og rørstrøm, at der opnås billeder af diagnostisk tilfredsstillende kvalitet Ved røntgenundersøgelser skal der altid foretages omhyggelig indblænding af strålefeltet til det område, der har diagnostisk interesse Indstilling på dyret skal foretages med omhu. Man skal så vidt muligt undgå at bruge horisontal strålegang Ved røntgenoptagelser skal der anvendes så hurtige forstærknings-skærme og så følsomme film som foreneligt med de diagnostiske krav til billedet Raster må kun anvendes, hvor det er absolut påkrævet, og da med så lavt et skaktforhold som foreneligt med de diagnostiske krav til billedet Gennemlysninger skal være så kortvarige som praktisk muligt Transportable røntgenapparater må kun bruges, når dyrets tilstand eller størrelse umuliggør brug af stationært røntgenapparat. Bruges transportable røntgenapparater til optagelser med horisontal strålegang, skal der anvendes en kassetteholder (jfr. pkt ) Fremkaldesystemet skal holdes i en sådan stand, at mangler ved fremkaldeprocessen ikke forårsager unødig strålebelastning Der må kun anvendes personer til at holde dyrene, hvis disse ikke kan immobiliseres ved bedøvelse eller anvendelse af tekniske hjælpemidler. Personer der holder skal være nøje instrueret, de må ikke udsættes for den direkte stråling, og de skal beskyttes mod spredt stråling ved hjælp af blygummiforklæder og blygummihandsker, der evt. kan have åben håndflade for lettere at fastholde dyret Kun personer, hvis tilstede-værelse er nødvendig for undersøgelsens gennemførelse, må opholde sig i rummet, mens der gennemlyses eller eksponeres. De skal holde sig i størst mulig afstand fra dyret og skal bære blygummiforklæder. Hvis der arbejdes med hænderne tæt ved den direkte stråling, skal der anvendes blygummihandsker. Der skal anvendes blygummiforklæder med mindst 0,35 mm blyækvivalent og blygummihandsker med mindst 0,25 mm blyækvivalent. Hvis røntgenapparatets maksimale spænding ikke overstiger 100 kv, kan blygummiforklædernes blyækvivalent dog reduceres til 0,25 mm (jfr. pkt ) Gennemlysning, der kræver ophold af personale i rummet, bør i den udstrækning det er muligt foretages med underbordsrør, idet det ved overbordsrør er vanskeligere at skærme personalet effektivt mod den spredte stråling fra dyret Kassetter må kun holdes af personer, hvis det er umuligt at anvende en fastgjort kassetteholder. Kassetten skal da forsynes med håndtag af en sådan længde, at den der holder kassetten ikke udsættes for den direkte stråling. Vedkommende skal beskyttes mod den spredte stråling ved hjælp af blygummiforklæde og blygummihandsker. 6. Afskærmning af røntgenrum Bestemmelserne i afsnit 6 skal tjene til at sikre, at afskærmninger udføres således, at de i ethvert punkt har det krævede blyækvivalent, se tabel Ved alle overgange mellem to til stråleafskærmning tjenende materialer (f. eks. bly-bly, bly-blyglas, bly-beton) skal overlapning finde sted i en bredde mindst lig summen af de to nødvendige lagtykkelser + 2½ gange en eventuel afstand mellem dem (f. eks. ved blylag i overgang mellem dør og karm). Overlapningen skal dog mindst være

18 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 16 1 cm. Eksempler herpå er givet i vejledningen pkt Undtaget fra denne bestemmelse er overgange, hvor der er fuld sikkerhed mod svækkelse af afskærmningen ved revnedannelse, f. eks. en muret væg, der hviler på et betongulv, støbte og murede hjørner Hvor afskærmningen svækkes ved udførelsen af kabelrender, rørgennemføringer, stikkontakter, afbrydere, befæstigelser med søm eller skruer, dørlåse, dørhåndtag m. v. skal afskærmningen retableres fuldtud. Eksempler herpå er givet i vejledningen pkt Blyplader skal opsættes på en sådan måde, at de ikke flyder på grund af deres egen vægt. Blyplader, der dækkes med mørtel, cement eller lignende, skal først overstryges med et korrosionsbeskyttende lag, f. eks. asfalt Afskærmningsmaterialer som beton, barytbeton, mørtel m. v. skal have den fornødne homogenitet samt korrekt sammensætning og vægtfylde. Fuger i murede vægge skal være helt udfyldt Personaleadgangen til røntgenrum skal, i den udstrækning det er muligt, foregå gennem sluser i stedet for blybeklædte døre. Sluser skal indrettes således, at de hindrer den direkte stråling og den spredte stråling fra dyret i at trænge uden for rummet Der stilles store krav til udførelse af døre på grund af den nødvendige overlapning mellem dør og karm, anvendelse af forskudte håndtag og retablering af afskærmning ved låse. Eksempler på overlapninger er givet i vejledningen pkt Mellem dør og gulv kræves ingen overlapning, men afstanden mellem dørens blyplade og det stråleafskærmende lag i gulvet må ikke overstige 1 cm Der skal ved apparatopstillinger eller anbringelsen af faste skærme drages omsorg for, at den direkte stråling ved de påtænkte projektioner ikke rettes ud ad vinduet, hvis personer derved kan træffes af strålingen i en afstand af under 30 m fra røntgenrørets fokus Væggene i et røntgenrum skal normalt være afskærmet mod stråling i hele deres udstrækning mellem de strålebeskyttende lag i gulv og loft. Hvis dette besværliggøres af installationer m. v. under loftet, skal vægafskærmningen føres op til mindst 2,5 m højde, og samtidig skal afskærmningen i loftet føres uden for væggen i en bredde, der mindst er 5 gange afstanden fra overkanten af vægafskærmningen til det stråleafskærmende lag i loftet Et røntgenrum til undersøgelse af større dyr skal enten have et særskilt betjeningsrum eller være forsynet med en foran betjeningspulten fast anbragt skærm til beskyttelse af personalet. Skærmen skal være således udført, at den hindrer den direkte stråling og den spredte stråling fra dyret i at ramme betjeningspersonalet bag skærmen. Skærmen skal være mindst 2 m høj og have en sådan længde, at hele det i rummet beskæftigede personale kan finde beskyttelse bag skærmen Fra den afskærmede betjeningspult skal der være mulighed for at betragte dyret under undersøgelsen Røntgenrum skal, hvor intet andet er angivet, afskærmes i overensstemmelse med tabel I rum, hvor apparatet er således indrettet, at den direkte stråling opfanges af en billedforstærker, kassetteholder eller lignende, der har det i pkt krævede blyækvivalent, og hvor røntgenrør og den apparatdel, der opfanger den direkte stråling, er sammenkoblet, således at centrering automatisk er sikret i alle stillinger, behøver gulv, vægge, skærme og lofter kun at have det i tabel 1 for lofter krævede blyækvivalent. Hvor denne centrering ikke automatisk er sikret (se pkt ) og 2)), skal rummet afskærmes som angivet under pkt

19 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr 17 Tabel 1. Krav til afskærmningens blyækvivalent. Røntgenrørets maks. spænding Gulv Vægge til 2,5 m højde + skærme til beskyttelse af personalet Loft samt vægge fra 2,5 m højde **) Til og med 70 kv 1,0 mm 0,5 mm*) 0,5 mm Over 70 kv til og med 100 kv Over 100 kv til og med 150 kv Over 150 kv til og med 200 kv 2,0 mm 1,5 mm*) 1,0 mm 2,5 mm 2,0 mm*) 1,0 mm 3,0 mm 2,5 mm*) 1,5 mm For ydervægge og lofter, fra hvilke personer ikke kan opholde sig nærmere end 3 m, kan der fra de i tabellen angivne blyækvivalenter fradrages: 0,25 mm ved spændinger til og med 70 kv. 0,5 mm ved spændinger over 70 kv til og med 200 kv. Ydervægge og lofter, fra hvilke personer ikke kan opholde sig nærmere end 30 m, kræves ikke afskærmet. Tabel 2. Nogle almindelige bygningsmaterialers afskærmningsevne ved spændinger mellem 50 og 200 kv. Til 1 mm bly kan normalt regnes at svare: 70 mm beton (ved rumvægt 2,2 g/cm3) 100 mm mursten (ved rumvægt 1,9 g/cm3) 300 mm letbeton (ved rumvægt 0,6 g/cm3) * Ud over det for væggen krævede blyækvivalent skal der bag kassetteholdere og lignende afskærmes med yderligere 1,0 mm blyækvivalent. Denne afskærmning skal have en sådan udstrækning, at strålefeltet altid vil være mindst 20 cm inden for afskærmningen. ** se dog pkt. 6.9

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS 1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Berettigelse Enhver unødvendig stråleudsættelse bør undgås Optimering Doser til

Læs mere

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur

STRÅLEBESKYTTELSE. Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur STRÅLEBESKYTTELSE Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur 2016 Veterinær brug af transportabelt røntgenapparatur Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Afskærmning af røntgenanlæg

Afskærmning af røntgenanlæg Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009 Afskærmning af røntgenanlæg, 2009

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 493 af 8. september 1977 om dentalrøntgenanlæg til intraorale optagelser med spændinger til og med 70 kv.

Bekendtgørelse nr. 493 af 8. september 1977 om dentalrøntgenanlæg til intraorale optagelser med spændinger til og med 70 kv. Bekendtgørelse nr. 493 af 8. september 1977 om dentalrøntgenanlæg til intraorale optagelser med spændinger til og med 70 kv. I medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 56 af 17. februar 1977

Læs mere

Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg

Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg Bekendtgørelse nr. 663 af 16. august 1999 Bekendtgørelse om større dentalrøntgenanlæg (Bekendtgørelsen omfatter dentalrøntgenanlæg med tomograf, cephalostat eller intraoralt røntgenrør, samt dentalrøntgenanlæg

Læs mere

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2012 Teknik og strålebeskyttelse 1 A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Grundlag med stråleudsættelse er der forbundet en håndgribelig sygdomsrisiko en

Læs mere

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse

A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2011 Teknik og strålebeskyttelse A-kursus i Diagnostisk radiologi Hanne Waltenburg Statens Institut for Strålebeskyttelse Stråleudsættelse af personale Vær hverken bange for eller ligeglad med stråleudsættelse Grundlag med stråleudsættelse

Læs mere

mhtml:file://\\filsrv\dokumenter\breve\internationalt\klage Euratom direktiv\bilag...

mhtml:file://\\filsrv\dokumenter\breve\internationalt\klage Euratom direktiv\bilag... Page 1 of 28 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 975 af 16/12/1998 Gældende Offentliggørelsesdato: 28-12-1998 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 494 af 12. september 1977 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug.

Bekendtgørelse nr. 494 af 12. september 1977 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug. Bekendtgørelse nr. 494 af 12. september 1977 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug. I medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelsen nr. 56 af 17. februar 1977 om brugen af røntgenanlæg m.v. fastsættes

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Juni 2002 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 217 af 29. april 1977 om røntgendiagnostikanlæg til medicinsk brug.

Bekendtgørelse nr. 217 af 29. april 1977 om røntgendiagnostikanlæg til medicinsk brug. Bekendtgørelse nr. 217 af 29. april 1977 om røntgendiagnostikanlæg til medicinsk brug. 2.2. Anmeldelse. I medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 56 af 17. februar 1977 om brugen af røntgenanlæg

Læs mere

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi

Læs mere

INDHOLD. Ansvarsforbold... Krav til røntgenanlæggets ansvarlige leder... Krav til røntgenfirmaer, som foretager indgreb i røntgenapparater 4 4.

INDHOLD. Ansvarsforbold... Krav til røntgenanlæggets ansvarlige leder... Krav til røntgenfirmaer, som foretager indgreb i røntgenapparater 4 4. eslednekdog vark til personer, som foretager indgreb i røntgenaparater ksinket udførelse af røntgen skabe.3.01.2.01 Vejledning vedrørende spredt stråling..4.01 Vejledning vedrørende filtrering Vejledning

Læs mere

Røntgenkilder lovgivning mv.

Røntgenkilder lovgivning mv. Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 anj@sis.dk Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,

Læs mere

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1)

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) I medfør af l i lov nr. 147 af 15. april 1930

Læs mere

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Bekendtgørelse nr. 975 af

Læs mere

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm 7-2730 Herlev 2000 Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Læs mere

Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets:

Forudsætning for røntgenoptagelser. Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Kvaliteten af røntgenbilleder bestemmes af billedets: Materialer og røntgenkvalitet (intraorale optagelser) Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Forudsætning for røntgenoptagelser Røntgenrør Billedreceptor Film/Sensor/Fosforplade Patient

Læs mere

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor

Læs mere

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger

Læs mere

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af

Læs mere

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken

Læs mere

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet Ann Wenzel professor phd, dr.odont. Aarhus Tandlægeskole Odontologisk Institut Aarhus Universitet 2011 1 Målbeskrivelse for

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Juni 2008 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge

Læs mere

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1)

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling 1) BEK nr 823 af 31/10/1997 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr.

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde 26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse

Læs mere

Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering

Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Strålehygiejne, dosimetri, Beredskabsplan og dekontaminering Thomas Levin Klausen Ansvarlig fysiker Department of Clinical Physiology, Nuclear Medicine & PET Rigshospitalet, University of Copenhagen Denmark

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven)

Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Høring over udkast til forslag til lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Danske Bioanalytikere, Dansk Radiologisk Selskab og Radiograf Rådet vil i nærværende notat

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Sagsnr. 1-5010-226/2 Udkast til bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER 2005 Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2001 Strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder, 2001 1

Læs mere

strålingsguiden Ioniserende stråling

strålingsguiden Ioniserende stråling strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1

Læs mere

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse

Læs mere

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015

Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Brush-up Strålehygiejne Radiokemi og cyklotron 23/11/2015 Dagens program 12 15-12 45 Frokost 12 45-13 30 Introduktion. Lynkursus. Diverse observationer, anbefalinger 13 30-14 10 Gruppearbejder 14 10-15

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer

Læs mere

Krav vedr. kvalitetssikring. Modtagekontrollen. Konstanskontrol. Konstanskontrol ved film. Konstanskontrol ved film

Krav vedr. kvalitetssikring. Modtagekontrollen. Konstanskontrol. Konstanskontrol ved film. Konstanskontrol ved film Kvalitetssikring i flg. Bekendtgørelse om røntgendentalanlr ntgendentalanlæg g med en spænding op til 70 kv Krav vedr. kvalitetssikring Modtagekontrol Autoriseret røntgenfirma Hanne Hintze Afd. for Oral

Læs mere

Layout, Foto & Tryk: Kailow Graphic 1. udgave, 1. oplag, 2006 ISBN nr.: 87-91106-49-4 Varenr.: 162053

Layout, Foto & Tryk: Kailow Graphic 1. udgave, 1. oplag, 2006 ISBN nr.: 87-91106-49-4 Varenr.: 162053 Layout, Foto & Tryk: Kailow Graphic 1. udgave, 1. oplag, 2006 ISBN nr.: 87-91106-49-4 Varenr.: 162053 BRANCHEVEJLEDNING Radaranlæg -undgå risiko Instruktion Før man begynder at arbejde ved et radaranlæg,

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,

Læs mere

Enoral Optagelsesteknik

Enoral Optagelsesteknik Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,

Læs mere

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger

Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger Kvalitetssikring af digitale billeddannende røntgensystemer hos Dyrlæger Formål: Med disse retningslinier for kvalitetssikring vil en højere kvalitet på det veterinære billeddiagnostiske område kunne opnås.

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer

Udkast til bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Sagsnr. 1-5010-226/2 Indholdsfortegnelse: Udkast til bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel

Læs mere

Biofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt

Biofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

5 fluoro ved 60 kv og x ma på henholdsvis 5 + 10 + 15 cm plexiglas, uden RadPad og probens centrum 5 cm fra feltgrænsen.

5 fluoro ved 60 kv og x ma på henholdsvis 5 + 10 + 15 cm plexiglas, uden RadPad og probens centrum 5 cm fra feltgrænsen. For at undersøge om røntgenstråler reflekteres i RadPad-afdækning efter de er passeret gennem en patient, laves der et forsøg med henblik på at påvise eller afvise en øget strålerisiko som resultat af

Læs mere

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder

Læs mere

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold 1. Baggrund og formål Gravide medarbejdere skal have sikre og gode arbejdsforhold på KU. Universitetet lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø med

Læs mere

Information om røntgenstråler

Information om røntgenstråler Information om røntgenstråler Regionshospitalet Randers og Grenaa Billeddiagnostisk afdeling Regionshospitalet Silkeborg Radiologisk afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive Billeddiagnostisk afdeling

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Fysiske størrelser og enheder : Fysisk

Læs mere

KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR

KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR 2005 Fejl- og afvigelsesanalyse af radiologisk udstyr Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm

Læs mere

Forslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)

Forslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2017-18 Fremsat den 30. november 2017 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby) Forslag til Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) (Strålebeskyttelsesloven)

Læs mere

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Overordnede principper for sikkerhed og miljø Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 1. december 2011 Kontor: Statens Institut for Strålebeskyttelse J.nr.: 1-5010-4/1 Sagsbeh.: ku Grund-

Læs mere

Forslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1)

Forslag. Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse 1) 2017/1 LSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1601484 Fremsat den 30. november 2017 af sundhedsministeren

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer

Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 9, Højspændingsinstallationer, 4. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 151-294

ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 12.3.2013 2011/0254(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 Udkast til betænkning Thomas Ulmer (PE501.908v01-00) Fastlæggelse af grundlæggende

Læs mere

UDSTYRS SPECIFIKATION INSTILLATION ELLER MODIFIKATION MOTAGE- KONTROL 1.KONSTANS- TEST DAGLIG DRIFT RUTINE KONSTANS-TEST

UDSTYRS SPECIFIKATION INSTILLATION ELLER MODIFIKATION MOTAGE- KONTROL 1.KONSTANS- TEST DAGLIG DRIFT RUTINE KONSTANS-TEST 1 Kvalitetskontrol I: Hvad er en modtagekontrol. Hvad er en statuskontrol. Hvad er en konstanskontrol. Mekanisk og elektrisk sikkerhedskontrol. Hvad er Kvalitetsstyring og kvalitetshåndbog. 2 Kvalitetskontrol

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

Strålebeskyttelse helsefysik

Strålebeskyttelse helsefysik Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. juni 2013 SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastlæggelse

Læs mere

VEJLEDNING OM KONTROL AF CR-SYSTEMER

VEJLEDNING OM KONTROL AF CR-SYSTEMER 2003 VEJLEDNING OM KONTROL AF CR-SYSTEMER Vejledning om kontrol af CR-systemer Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: Strålehygiejne, modtagekontrol,

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER

VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER 2005 Indhold 1 Indledning 1 2 Vejtransport 2 2.1 Erhvervsmæssig vejtransport af røgdetektorer af kategori 1 og 2 2 2.2 Privat vejtransport

Læs mere

Vejledning om industriel radiografi

Vejledning om industriel radiografi Vejledning om industriel radiografi 2008 Vejledning om industriel radiografi Statens Institut for Strålebekyttelse Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: gammaradiografi, røntgenradiografi,

Læs mere

Program. Ny lovgivning el-området. Ny Elsikkerhedslov og bekendtgørelser. Standarder Dimensionering Verifikation

Program. Ny lovgivning el-området. Ny Elsikkerhedslov og bekendtgørelser. Standarder Dimensionering Verifikation Program Ny lovgivning el-området Ny Elsikkerhedslov og bekendtgørelser. Standarder Dimensionering Verifikation Lovgivning og standarder Direktiver Besluttes af EU kommissionen og skal følges af medlemslandene

Læs mere

Arbejde på elektriske installationer 1

Arbejde på elektriske installationer 1 Arbejde på elektriske installationer Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen Marts 2010 I 2008 registrerede Sikkerhedsstyrelsen 41 elulykker, hvor elfagfolk kom til skade i forbindelse med deres arbejde.

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Statistik 211 Virksomheden i de regionale samråd og Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Indhold 1. De regionale samråds virksomhed i 211 1.2. Svangerskabsafbrydelse

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV

Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV Bekendtgørelse nr. 48 af 25. januar 1999 Bekendtgørelse om elektronacceleratorer til patientbehandling med energier fra 1 MeV til og med 50 MeV INDHOLD Kapitel side 1: Definitioner... 2 2: Forhåndsgodkendelse...

Læs mere

Gravid bygningsmaler

Gravid bygningsmaler Gravid bygningsmaler Forord Denne pjece giver anbefalinger til et godt arbejdsmiljø for den gravide. Pjecen skal anvendes sammen med den produktliste, som ARBEJDSMILJØHUSET tilbyder at udarbejde individuelt

Læs mere

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre

Læs mere

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst]

Artikel 4 Definitioner [Sorteret efter det danske alfabet] [Det viste nummer angiver nummeret af definitionen i den originale engelske tekst] RÅDES DIREKIV 2013/59/EURAOM af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling Artikel 4 Definitioner

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Regulativ for Svendborg Havns kraner. Havnebestyrelsen

Regulativ for Svendborg Havns kraner. Havnebestyrelsen Regulativ for Svendborg Havns kraner Havnebestyrelsen Om de til rådighed værende kraner henvises til vedhæftede fortegnelse. For udlejning af kranerne gælder følgende vilkår: 1. Kranernes brug Havnevæsenets

Læs mere

X-RAY PROTECT. Blylamineret gipskartonplade Beskytter mod røntgenstråling

X-RAY PROTECT. Blylamineret gipskartonplade Beskytter mod røntgenstråling X-RAY PROTECT Blylamineret gipskartonplade Beskytter mod røntgenstråling 1 X-RAY PROTECT X-RAY PROTECT BLYL AMINERET GIPSKARTONPL ADE X-RAY PROTECT blylamineret gipskartonplade beskytter mod røntgenstråler.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 476 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 476 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 476 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsnr.: 1601484 Dato: 26-09-2017 UDKAST til Forslag Til Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

Læs mere

Faldsikring - At-vejledning D Arbejdstilsynet

Faldsikring - At-vejledning D Arbejdstilsynet Faldsikring Vejledning handler om, hvornår man skal bruge faldsikringsudstyr, hvordan det skal bruges og de krav, der stilles til mærkning mv. At-vejledning D.5.5-2 Juli 2007 - Opdateret oktober 2014 Erstatter

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Lyngby-Taarbæk Kommune L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Mellem Lyngby-Taarbæk Kommune (nedenfor kaldet ejeren) og Kolonihaveforbundet for Danmark (nedenfor kaldet lejeren) er der dags dato

Læs mere